Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015

Transkript

1 Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber gennemgås. Opgave 1 løses. Formelsiden introduceres og Betegnelser, ohms lov og effektformlen udfyldes. 1. side i Opgave 11 og evt. Rutineopgaver i ohms lov løses Opgave 4. Lysanlæg: 4 lektioner Symbolsiden udfyldes Kursisterne opbygger trinvis et lysanlæg på fumlebræt, først bare med ledninger og siden med relæer Inden relæopbygningen gennemgås relæteori. Præfikser: 1 lektion Rutineopgaver i præfikser løses. Opgave 5. Multimeter: 1 lektion Kursisterne udfylder siden vha. manual Opgave 6. Måleteknik: 2 lektioner Kursisterne foretager forskellige målinger på deres lysanlæg, herunder strøm, spænding og modstandsmålinger: 1

2 Ex. Strømforbrug i lamper, modstand i glødetråd og relæspole. Relæets tilkoblings og frafaldsspænding. Opgave 7. Fejlfinding/måleteknik: 4 lektioner Kursisterne arbejder med opgaven i fejlfinding og løser derefter fejlfindingsopgaver på PC. Opgave 8. Spændingstab i ledninger/beregning af sikringer: 4 lektioner Kursisterne laver måleøvelsen med spolen og forlygtepæren, og der løses opgaver med lednings- og sikrings dimensionering. Opgave 9. Spændingsdeler/serieforbindelse: 4 lektioner Kursisterne laver målinger på serieforbindelser med faste modstande, og efterfølgende på potentiometer og følerkredsløb. 2. og 3. del af opgave 11 løses Opgave 10. Diode: 2 lektioner Kursisterne måler på dioder og løser opgaver med styringskredsløb og evt. kredsløb med lysdioder. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i samarbejde med Erik Sauer fra Erhvervsskolerne Aars. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder bearbejdning af Undervisningsmateriale til AMU-mål 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1, april, 2016 udviklet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, Faglærer Erik Sauer. 2

3 3

4 Opgave 1. Grundlæggende begreber Kig på stavlygten, der lyser herover, og prøv ved hjælp af begreberne Spænding (volt), Strøm (ampere), Modstand(ohm) og Effekt(watt) at forklare, hvordan stavlygten virker. Tegn evt. strømmens vej på stavlygten. Du kan få hjælp i Elektrisk grundlære side 33 1

5 Hvad vil der ske med lysstyrken, hvis der sad 3 batterier i stavlygten i stedet for 2? Hvad vil der ske hvis man udskiftede pæren f.eks. fra 3W til 6W? Forklar hvorfor: Tegn et diagram af stavlygtens kredsløb med symboler herunder: 2

6 Opgave 2. Formelsiden Enhed Forkortelse Bogstav Giga G Spænding Strøm Modstand Effekt Mega M kilo k 1000 enhed 1 milli m 0,001 mikro µ 0, Ohms lov: Sikringer: Formel: Strømforbrug +10% eller Strømforbrug * 1,1 A 3 5 7, Farve Max. Spændingsfald 5%: Formel: Effekt formlen: Batterispændingen * 0,05 Ledningsdimensioner: Formel: 12V: 24V: 0,0183 SSSSSSømmmmmmmmmmmmmmmm llllllllllllllllllænnnnnnnn 0,3 0,0183 SSSSSSømmmmmmmmmmmmmmmm llllllllllllllllllænnnnnnnn 0,6 1

7 Egne formler: 2

8 Opgave 3. Symbolsiden For at kunne læse og analysere et diagram er det nødvendigt at kende diagramsymboler og klemmebetegnelser. Formålet med denne opgave er at lære de almindeligste symboler og klemmebetegnelser. Du kan få hjælp fra oversigten side i Grundlæggende Elektronik I tabellen herunder skal du tegne eller kopiere de tilhørende symboler og skrive klemmebetegnelserne Komponent Symbol Tilslutning Klemmebetegnelse Batteri Plus fra batteri Glødelampe Stel Glødelampe med 2 glødetråde Fjernlys Sluttekontakt (NO) Nærlys Brydekontakt (NC) Stoplys Relæspole Baglys Sikring Relæstyrestrøm indgang Modstand/gløderør Relæstyrestrøm udgang(stel) PTC/NTC modstand Relæhovedstrøm indgang Potentiometer Relæudgang til forbruger sluttefunktion Diode Relæudgang til forbruger brydefunktion 1

9 Opgave 4. Lysanlæg Lysanlæg er et kredsløb, der findes på de fleste maskiner. Det er derfor vigtigt at have et grundigt kendskab til funktionen af lysanlæg for at kunne løse kundernes problemer med manglende lys eller for svagt lysende lygter. Formålet med denne opgave er derfor at lære dig: At kunne sammensætte et simpelt lysanlæg. At kende terminalnumrene på relæer og pærer At kende funktionen af arbejdsrelæer og skifterelæer At kunne analysere diagrammer med lysanlæg Du kan få hjælp til opgaven i Grundlæggende elektronik Side (Symboler) Side 133 (Diagramtegning) Side 136 (Relæer) 1

10 Opgave 4.1. Simpelt lysanlæg Sammensæt et kredsløb på fumlebrætet, hvor du opbygger den ene side af et lysanlæg på en maskine, dvs. 1 forlygte og 1 baglygte. Når du er færdig skal du kunne: Tænde lyset Skifte mellem kort og langt lys, samtidig med at tændes en lampe, der indikerer langt lys. Aktivere bremselys Tegn eventuelt et diagram over dit kredsløb i Simuleringsprogrammet og afprøv funktionen, inden du bygger kredsløbet op på fumlebrædtet. 2

11 Opgave 4.2. Lysanlæg med relæstyring Du skal nu ændre dit lysanlæg, så det bliver relæstyret. Du skal bruge et arbejdsrelæ til at tænde og slukke for alt lys undtagen bremselys. Du skal bruge et omskifterrelæ til at skifte mellem kort og langt lys. Du kan eventuelt begynde med at konstruere kredsløbet i Simuleringsprogrammet og forsøge dig frem. Arbejdsrelæ Omskifterrelæ Terminalnummer Ledningsfarve Terminalnummer Ledningsfarve 3

12 Opgave 5. Multimeter 1. Hvad kan måles, når omskifteren står på følgende funktioner? V : V : : Ω : : ma-a : 2. I hvilke bøsninger skal prøveledningerne placeres ved følgende målinger? Spænding: Strøm : Modstand: 3. Hvad betyder følgende tegn på displayet? O.L : 4. Hvad betyder følgende? DC: AC: 5. Hvordan kontrolleres instrumentets indvendige sikringer? 1

13 Opgave 6. Måleteknik: Elektronik udgør i dag og i fremtiden en større og en mere og mere vigtig del på maskiner. Derfor vil der også kunne opstå langt flere fejl i de elektriske systemer, -fejl som man ofte kun kan finde ved hjælp af måleinstrumenter. Formålet med denne opgave er derfor at lære dig: At indstille og tilslutte instrumentet korrekt At måle spænding At måle strøm At måle modstand og gennemgang At vurdere om de målte resultater er acceptable Opgave 1. Spændingsmåling 1. Monter en 45W forlygtepære i fumlebrætet: Tilslut spænding til pæren. Mål derefter med instrumentet: Ved hvilken spænding over lampen begynder den netop at gløde: a. Ved hvilken spænding over lampen kan man netop se at lysstyrken falder forhold til normal styrke. (12V): b. Ved hvilken spænding over lampen lyser den ca. med halv lysstyrke: Relæer kan anvendes til at imødegå fejlfunktioner ved for lav spænding. Derfor skal et relæ kunne aktiveres ved en lavere spænding end 12V. 2. Monter et arbejdsrelæ i fumlebrætet og mål: a. Hvor stor spænding er nødvendig for at relæet bliver aktivt b. Hvor langt ned kan spændingen falde før et relæ slår fra igen c. Prøv at udskifte arbejdsrelæet med et omskifterrelæ og gentag målingen Er resultaterne næsten ens? 1

14 Når man tænder for en funktion på en maskine f.eks. lys eller aircondition, så bliver der samtidig tændt en kontrollampe i instrumentbordet. Hvis du forestiller dig at du skal montere en ny funktion på en maskine, og så skal montere en kontrollampe for funktionen er det vigtigt, at du gør det rigtigt. Vi vil ved hjælp af spændingsmålinger afgøre hvilke af de nedenstående metoder der er den rigtige, serie eller parallel Sammensæt nedenstående kredsløb på fumlebrætet. 1. Serieforbindelse: a. Uden relæ b. Med relæ Kontrollampe Kontrollampe Forlygte 55W Forlygte 55W Mål spændingen over kontrollampen Mål spændinger over kontrollampen Mål spændingen over forlygten Mål spændingen over relæspolen 2

15 2. Parallelforbindelse c. Uden relæ d. Med relæ Kontrollampe Forlygte 55W Kontrollampe Forlygte 55W Mål spændingen over kontrollampen Mål spændinger over kontrollampen Mål spændingen over forlygten Mål spændingen over relæspolen Konklusion: En kontrollampe skal altid monteres i fordi: 3

16 2. Strømmåling Monter en 45W forlygtepære og en 5w/21W baglygtepære i fumlebrætet og mål strømforbruget i alle glødetrådene i begge pærer. (Glødetrådene i pærerne tilsluttes en for en) a. Langt lys b. Kort lys c. 5W d. 21W e. Beregn derefter strømforbruget i pærerne og vurder om dine målinger er acceptable. Lav denne opstilling på fumlebrætet: Forlygte 45W a. Mål strømmen gennem relæspolen b. Mål strømmen gennem forlygten c. Hvor mange gange er styrestrømmen mindre end hovedstrømmen? d. Hvor stor strøm kan et arbejdsrelæ normalt slutte og bryde? 4

17 3. Modstands og gennemgangsmåling Placer følgende komponenter på fumlebrætet og mål modstanden gennem den enkelte komponent: Kontroller derefter komponenterne med gennemgangstester. Ledning Forlygte langt lys Forlygte kort lys Stoplys Baglys Kontrollampe Spole i arbejdsrelæ 100Ω modstand 47Ω modstand Hvid 1Ω modstand (dårlig forbindelse) Målt modstand Lyd fra gennemgangstester (Sæt kryds) 5

18 Opgave 7. Fejlfinding Mange funktionssvigt på maskiner skyldes fejl i det elektriske kredsløb. Det er derfor vigtigt at kunne fejlfinde både systematisk og effektivt med de rigtige metoder for at minimere den tid, hvor maskinen må holde stille. De elektriske fejl ligger ofte i strømforsyningen til forbrugerne, og man skal være opmærksom på, at fejlene både kan ligge i + ledningen og stelledningen. Formålet med denne opgave er derfor at lære dig: At kunne afgøre om strømforsyningen til en forbruger er ok, eller om der er opstået en fejl i strømforsyningen, som bevirker at en forbruger ikke kan fungere normalt. At finde fejlen i kredsløbet fortrinsvis ved at måle spænding i kredsløbet. Når du har gennemført opgaven skal du kunne: Afgøre om forsyningen til en forbruger er ok eller der er opstået en fejl. Afgøre om fejlen ligger i + ledningen eller i stelledningen. Afgøre om der er tale om en afbrydelse eller en dårlig forbindelse. Lokalisere fejlen ved at måle spænding i kredsløbet. 1

19 Elektriske fejl kan groft deles i 3 typer: Afbrydelse En knækket ledning eller en dårlig stikforbindelse er eksempler på en afbrydelse. Kortslutning Kortslutning er en utilsigtet forbindelse mellem 2 ledninger eller forbindelse til stel. Dårlig forbindelse En dårlig forbindelse kan være en irret kabelsko eller en snavset stikforbindelse, som forårsager en utilsigtet modstand i kredsløbet. 2

20 Ingen fejl på kredsløbet: For at kunne afgøre om der fejl i et kredsløb er det nødvendigt at vide hvordan spændingerne skal være, når der ingen fejl er i kredsløbet. Sammensæt kredsløbet som vist på billedet herunder og tilslut 12V fra strømforsyningen. Tilslut instrumentets sorte ledning fast til B A B C D Mål herefter spændingen i A: V C: V D: V 3

21 Afbrydelse i + ledningen Lav et brud i + ledningen Tilslut Instrumentets sorte ledning fast til B Mål herefter spændingen i A B C D A: V C: V D: V 4

22 Afbrydelse i stelledningen Lav et brud i ledningen Tilslut Instrumentets sorte ledning fast til B A B C D Mål herefter spændingen i A: V C: V D: V 5

23 Dårlig forbindelse i + ledningen Indsæt den dårlige forbindelse i - ledningen Tilslut Instrumentets sorte ledning fast til B Mål herefter spændingen i A B C D A: V C: V D: V 6

24 Dårlig forbindelse i stelledningen Flyt den dårlige forbindelse til stelledningen Tilslut Instrumentets sorte ledning fast til B A B C D Mål herefter spændingen i A: V C: V D: V 7

25 Kortslutning V En kortslutning til stel vil som regel få en sikring til at springe. Spændingsmåling kan hjælpe med at finde årsagen til at sikringen springer. Herunder er der en metode til at lokalisere kortslutninger. 1. Tilslut instrumentet tværs over sikringen i stilling Volt DC. Så længe der er forbindelse til stel viser instrumentet ca. 12V på displayet. 2. Af bryd forbindelserne som trækker strøm gennem sikringen en for en. 3. Når instrumentet ikke længere viser 12V, har du fundet den forbindelse, som er årsag til at sikringen springer. 4. Herefter må du i gang med gennemgangstester eller ohmmeter og øjnene for at finde det præcise sted for kortsluningen. 8

26 Spørgsmål (sæt kryds ved de rigtige svar) Når spændingen forsvinder helt fra en forbruger, er der en afbrydelse i + ledningen. Når der kan måles 12V på stelsiden af en forbruger, er der en afbrydelse i + ledningen Når spændingen forsvinder helt fra en forbruger, er der en afbrydelse i stelledningen Når der kan måles en spænding på stelsiden af en forbruger, er der dårlig forbindelse i + ledningen Når der måles væsentligt mindre end 12V på + tilslutningen til en forbruger, er der dårlig forbindelse i + ledningen Når der kan måles 12V på stelsiden af en forbruger er der en afbrydelse i stelledningen Når der kan måles en spænding på stelsiden af en forbruger er der en dårlig forbindelse i stelledningen. Når der måles væsentligt mindre end 12V på + tilslutningen til en forbruger, er der en dårlig forbindelse i stelledningen Fejlfindingsøvelse på computer Vælg: Denne computer O: drevet 2H Computerfejl Elprog Når programmet er startet åbnes Kursist i mappen Computerfejl. Begynd med ingen fejl og find ud af hvordan kredsløber virker uden fejl. Åbn derefter fra fejl1 og noter fejlene 9

27 Opgave 8. Lednings og sikringsdimensionering Hvis der opstår fejl i ledningsnettet på en maskine, eller der skal monteres ekstraudstyr, som gør at der skal trækkes nye ledninger og evt. monteres sikringer, så er det vigtigt at vælge den rigtige tykkelse ledning og den rigtige værdi på sikringen for at sikre, at der ikke opstår for stort spændingsfald eller i værste fald brand i ledningsnettet. Formålet med denne opgave er: 1. at vise at der altid vil opstå spændingsfald, når der forbruges strøm gennem en ledning. 2. at vise hvordan man kan sørge for at spændingsfaldet ikke bliver større end tilladt, nemlig max. 5 % af batterispændingen i alt. (spændingsfaldet i + ledningen og stelledningen lagt sammen) 3. at vise hvordan man vælger den rigtige sikring og placerer den rigtigt i ledningsnettet. Opgave 1. Sammensæt dette kredsløb på fumlebrædtet, hvor en forlygte får sin strøm gennem en lang tynd ledning Tilslut 12V til kredsløbet og kontroller spændingen med instrumentet. a. Mål spændingen over pæren b. Udregn spændingstabet over den lange tynde ledning 1

28 Udskift den lange tynde ledning ned en kort monteringsledning: a. Mål spændingen over pæren b. Udregn spændingstabet over den korte tykke ledning Hvor stor var forskellen i spændingstabet på det første kredsløb og så dette kredsløb? Forklar hvorfor der er forskel: 2

29 Lav kredsløbet om. Således at du får et arbejdsrelæ til at forsyne pæren direkte fra + gennem relækontakten og således at den lange tynde ledning kun skal levere strøm til at aktivere spolen. a. Mål spændingen over pæren b. Udregn spændingstabet fra + til pæren Hvor stor var forskellen i spændingstabet på det første kredsløb og så dette kredsløb? Forklar hvorfor der er forskel: 3

30 Opgave 2. Ledningsdimensionering: På side 6 i din Grundlæggende elektronik kan du se et skematisk billede af et lade- starterkredsløb på et køretøj. Læg mærke til at ledningerne har forskellig tykkelse (tværsnit) afhængig af den strømstyrke der skal løbe igennem dem. Hvilken ledning på billedet skal kunne holde til den største strøm? På skemaet ved siden af kan du se en oversigt over de almindeligste ledningstværsnit. På side 7 er der et såkaldt nomogram til bestemmelse af ledningstværsnit. Man kan også bruge en formel til udregningen af ledningstværsnit. 12V: 0,0183 llænnnnnnnn ii mmeetttttt ssssssømm [mmmm 2 ] 0,3 24V: 0,0183 llænnnnnnnn ii mmmmmmmmmm ssssssømm [mmmm 2 ] 0,6 Sikringsdimensionering: Sikringer vælges så de kan tåle 10% mere strøm end den forventede maksimumstrøm i ledningen. Sikringer skal altid placeres så tæt på batteri + som muligt. Hvorfor? På formelsiden har du en oversigt over de almindeligste sikringsstørrelser. Du skal selv finde ud af hvilken farve de forskellige sikringer har og så skrive dem ind i skemaet. Formel til beregning af sikringer: ssssssømmmmmmmmmmmmmm 1,1 Vælg nærmeste standardværdi over resultatet. 4

31 Beregn ledningstværsnittet og en passende sikring: 2 stk. 12V 55W 4m Forstærker 12V 400W 5m Startmotor 12V 6000W 2m 5

32 Opgave 9. Spændingsdelere/følerkredsløb På mange maskiner er funktionerne computerstyret. Betingelsen for at computeren kan styre funktionerne er, at den får tilført en masse informationer f.eks. om oliens temperatur, liftens position, hvor meget der trykkes på speederen osv. Computeren bearbejder så informationerne og sender derefter besked ud til ventiler og brændstofstyring osv. om at udføre forskellige funktioner. Formålet med denne opgave er: 1. at give dig forståelse for hvordan f.eks. en temperaturændring i olien kan laves om til et elektrisk signal ved hjælp af en spændingsdeler/serieforbindelse. 2. at lære dig at udmåle følekomponenter, og afgøre om de er i orden, eller de skal udskiftes. 3. at lære hvordan et potentiometer fungerer, og hvordan man udmåler det. Computer 1

33 Opgave 1. Måling på en spændingsdeler med faste modstande Sammensæt dette kredsløb på fumlebrættet Kontroller spændingen fra strømforsyningen med instrumentet Mål spændingen over modstandene hver for sig. Spændingen over 47Ω: Spændingen over 100Ω: Hvis du ser på modstandenes ohmværdi og de spændinger du har målt, kan du så give en forklaring på hvorfor spændingen på de 12V fordeler sig, som den gør. Udskift 47Ω modstanden med en modstand på 1kΩ, og gentag målingen fra før. Spændingen over 1kΩ : Spændingen over 100Ω : Er spændingerne som forventet: fordi: 2

34 Opgave 2. Måling på spændingsdelere med variable modstande (temperaturfølere) NTC. Mål modstanden i NTC modstanden: Varm modstanden med dine fingre, hvad sker der med modstandens ohmværdi? Sammensæt dette seriekredsløb på fumlebrættet Mål spændingen over 1kΩ modstanden: Opvarm NTC modstanden med dine fingre mens du måler over 1kΩ modstanden Hvad sker der med spændingen over 1kΩ modstanden: Forklar hvorfor: 3

35 PTC. Mål modstanden i PTC modstanden: Varm modstanden med dine fingre, hvad sker der med modstandens ohmværdi? Sammensæt dette kredsløb på fumlebrættet Mål spændingen over 1kΩ modstanden: Opvarm PTC modstanden med dine fingre, mens du måler over 1kΩ modstanden Hvad sker der med spændingen over 1kΩ modstanden? Forklar hvorfor: 4

36 Opgave 3. Måling på 1kΩ potentiometer (variabel spændingsdeler) Sammensæt dette kredsløb midt på fumlebrættet: V R V V H 3 1. Indstil modstanden så der mellem 1 og 2 er ca. 0Ω. 2. Tilslut spænding på 12 V. 3. Mål spændingen mellem terminal 1 og 2: U1-2 V 4. Mål spændingen mellem terminal 2 og 3: U2-3 V 5. Indstil modstanden så der mellem 1 og 2 er ca. 250Ω. 6. Mål spændingen mellem terminal 1 og 2: U1-2 V 7. Mål spændingen mellem terminal 2 og 3: U2-3 V 8. Indstil modstanden så der mellem 1 og 2 er ca. 500Ω. 9. Mål spændingen mellem terminal 1 og 2: U1-2 V 10. Mål spændingen mellem terminal 2 og 3: U2-3 V 11. Indstil modstanden så der mellem 1 og 2 er ca. 750Ω. 12. Mål spændingen mellem terminal 1 og 2: U1-2 V 13. Mål spændingen mellem terminal 2 og 3: U2-3 V 14. Indstil modstanden så der mellem 1 og 2 er ca. 1000Ω. 15. Mål spændingen mellem terminal 1 og 2: U1-2 V 16. Mål spændingen mellem terminal 2 og 3: U2-3 V 17. Forklar hvad der sker når der justeres på potentiometeret: 5

37 Opgave 10. Dioder Dioder kan anvendes til flere formål i maskinernes elektriske kredsløb. Dioder kan være placeret i maskinernes styringskredsløb, hvor de er med til at styre strømmen hen til det rigtige sted. En anden anvendelse af dioder er som ensrettere i generatorer, hvor dioder laver vekselstrøm om til jævnstrøm. Dioder er også ofte anvendt som beskyttelse imod høje induktionsspændinger i kredsløb, hvor der indgår spoler, som f.eks. relæer, magnetspoler og elmotorer. Formålet med denne opgave er: 1. At lære dig at kontrollere om en diode er i orden eller den bør udskiftes. 2. At give dig en forståelse af hvordan dioder kan anvendes i styringskredsløb. Opgave 1. Test af dioder Prøv som vist nedenfor om dine dioder er ok ved at teste dem både i lederetning og spærrerretning. Instrumentet skal vise tæt på 0,570V i lederetning, og det skal vise OL i spærreretningen. Hvis det ikke er tilfældet er dioden defekt. 1

38 Opgave 2. Dioder i styrekredsløb Sammensæt dette kredsløb på fumlebrættet eller tegn det i Simuleringsprogrammet Det er din opgave ved hjælp af dioder og ledninger at forbinde kontakterne med lamperne således at: S1 tænder H1 og H2 S2 tænder H2 og H3 Hvis den første var let, så prøv den her. S1 tænder H1 og H2 S2 tænder H2 og H3 S3 tænder H1 og H3 Du må bruge op til 6 dioder. 2

39 Opgave 11. Beregninger Ved hjælp af beregning er det ofte muligt at forudsige, hvordan strømmen løber i et kredsløb. Men for at kunne beregne kræves det, at man har et vist kendskab til grundlæggende kredsløb. Formålet med denne opgave er at lære dig: at beregne spænding, strøm, modstand og effekt i et kredsløb. at anvende de regler, der gælder for serie og parallelkredsløb, når du beregner i kredsløb Opgave

40 Opgave 2. Rsamlet I UR1 UR2 IR1 IR2 Isamlet Rsamlet Rsamlet I UR1 UR2 UR3 IR1 IR2 IR3 Isamlet Rsamlet 2

41 Opgave

42 Rutineopgaver i ohms lov og effektformlen Udfyld de tomme felter, husk enheder på resultatet U = 20V R = 5Ω I= P = U = 4.5V R = 9Ω I = P = U = R = 10Ω I = 2A P = U = R = I = 4A P = 20W U = R = 22Ω I = 10A P = U = 100V R = I = 40A P = U = 12V R = 4Ω I = P = U = R = 150Ω I = 0,1A P = U = 12V R = I = P = 1000W U = R = 150Ω I = 5A P = U = R = I = 12A P = 105W U = R = I = 440A P = 800W 1

43 Rutineopgaver præfixer Udfyld de tomme felter, husk præfiks og enheder på resultatet U = 20V I = R = 5kΩ U = 5V I = 2mA R = U = 12V I = R = 10MΩ U = 24V I = 120mA R = U = 30V I = R = 15kΩ U = I = 8mA R = 8MΩ U = 5V I = R = 2,5kΩ U = 6,4V I = 80µA R = U = 24V I = R = 1kΩ U = I = 10mA R = 1,2kΩ U = 96V I = 50mA R = U = I = 120µA R = 100kΩ 1