Finansiel politik for Region Sjælland
|
|
- Helena Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Dato: Sagsnummer: Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen Sorø Tlf.: Finansiel politik for Region Sjælland 1. Indledning Side 2 2. Formål Side 2 3. Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt Side 2 4. Afgrænsning Side 2 5. Kompetenceforhold Side 3 6. De daglige likvide beholdninger Side 4 7. Formuepleje Side 5 8. Gældspleje Side Låneoptagelse Side Låneomlægning Side Finansielle instrumenter 8.4 Gældsafvikling Side 8 Side 9 9. Leje og leasing Side Rapportering Side Ikrafttrædelse og opdatering Side 12 Side 1
2 1. Indledning I Kasse- og regnskabsregulativet er det fastlagt, at Forretningsudvalget kan fastlægge nærmere retningslinjer for anbringelse af midler, herunder godkende indgåelse af aftaler om pleje af regionens beholdninger af værdipapirer samt retningslinjer for den daglige administration af området. Det er endvidere fastlagt, at regionens omsætningspapirer skal, hvis de ikke er sikret på anden måde, forsynes med påtegning om, at der kun kan disponeres over papirerne med Regionsrådets samtykke. Formuleringer fra Kasse- og regnskabsregulativet er i det nedenstående markeret med kursiv. Dette bilag fastlægger Region Sjællands finansielle politik og indeholder såvel retningslinjer for formueplejen som retningslinjerne for gældsplejen samt retningslinjer for leje og leasing. 2. Formål Formålet med den finansielle politik er at optimere Region Sjællands aktiv- og passivportefølje, således at der opnås maksimal afkast af formuen og minimale finansielle omkostninger vedr. gælden indenfor de rammer og den risikoprofil, som Forretningsudvalget har besluttet. Den finansielle politik fastsætter en risikoprofil samt beskriver rammerne og retningslinjerne for håndtering af denne risiko i forhold til: De daglige likvide beholdninger Placering af overskydende likviditet (kapitalforvaltning eller formuepleje) Gældspleje Optagelse af langfristede lån (med visse undtagelser), låneomlægning og gældsafvikling Den finansielle politik skal sikre, at regionen til enhver tid har overblik over de renterisici, der er forbundet med regionens likviditet og låneportefølje. Politikken fastlægger endvidere kompetence- og delegeringsreglerne på området samt rapportering på området. 3. Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt Den finansielle politik skal fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Følgende love, regler og bekendtgørelser ligger til grund for bilaget: Love om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Lov om kommunernes styrelse Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 4. Afgrænsning Nærværende politik gælder for alle områder i Region Sjælland, undtaget er dog lån på det almene boligområde, da finansieringen af almene boliger er underlagt særskilt lovgivning og regler. Side 2
3 5. Kompetenceforhold Det er Forretningsudvalget, som fastsætter og vedtager den finansielle politik for Region Sjælland. Den finansielle politik fastlægger inden for hvilke rammer formueplejen og gældsplejen skal forgå. Samtidig med fastlæggelsen af den finansielle politik, fastsættes rammer inden for hvilke administrationen kan træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen og låneoptagelse. Forretningsudvalget kan i forbindelse med gælds- og formueplejen beslutte helt eller delvis at overlade plejen til en eller flere forvaltere, som således får fuldmagt til at forvalte et aftalt beløb. Hvad enten regionen selv varetager plejen eller den overdrages til en eller flere forvaltere, skal det ske indenfor den nedenfor fastlagte risikoprofil. Direktionen har ansvaret for den overordnede økonomiske forvaltning i Region Sjælland. Den økonomiske forvaltning omfatter budgetlægning, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse. Procedurerne fastlægges via budgetvejledning og Budget- og regnskabssystem for regioner. Den økonomiske forvaltning omfatter desuden samarbejde med regionens valgte revisionsfirma samt låneoptagelse og formueforvaltning m.v, herunder samarbejde med eksterne kapitalforvaltere og gældsplejere, som regionen har indgået aftale med. I det tilfælde at regionen selv varetager opgaverne, vil direktionen delegere det daglige ansvar til økonomidirektøren. Af tabel 1 fremgår, hvem der i Region Sjælland er bemyndiget til at træffe beslutninger på det finansielle område. Tabel 1. Oversigt over kompetenceforhold Opgaver Regionsrådet Direktionen Decentrale enheder Godkendelse af lån (bevilling) Ansøgning om lånedispensation Hjemtagning af lån Gældspleje Formuepleje Leje- og leasingaftaler, hvor den årlige leasingafgift er under ½ mio. kr. Lejeaftaler med uopsigelighed over 5 år * Side 3
4 Leje- og leasingaftaler, hvor den årlige leasingafgift er over ½ mio. kr. * Direktionen orienteres om aftalerne Gæld I den finansielle politik fastsættes indenfor hvilke rammer økonomidirektøren kan træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen og låneoptagelse. Økonomidirektøren bemyndiges til at optage lån, når det af Regionsrådet er besluttet at optage lån - lånene skal optages, så det er de mest optimale lån ud fra den vedtagne risikoprofil. Regionens låntagning fastlægges ved vedtagelsen af regionens budget og øvrige beslutninger i Regionsrådet. Regionen må kun optage lån, når det er forudsat i aftaler mellem regeringen og Danske Regioner eller efter meddelt dispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og i øvrigt indenfor rammerne af lånebekendtgørelsen. Det er Koncern Økonomi, som har ansvaret for, at Region Sjælland får søgt og meddelt dispensation om lån inden, der hjemtages lån. 5.2 Formue I den finansielle politik fastsættes også indenfor hvilke rammer økonomidirektøren kan træffe beslutning om formueplejen. Økonomidirektøren bemyndiges til at lave porteføljeændringer, når det ud fra den vedtagne risikoprofil er optimalt at ændre på porteføljen formuen skal sammensættes, så det er den mest optimale ud fra den vedtagne risikoprofil. 5.3 Likviditet Det er Koncern Økonomis opgave at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed, samt at der opnås det bedst mulige afkast på regionens samlede likviditet samt at minimere finansieringsudgifterne vedr. gælden. Det påhviler imidlertid ledelsen på alle niveauer i Region Sjælland at optimere pengebindingen i anlægsaktiver, kreditorer, lagre m.v. for, at Region Sjælland kan optimere den samlede likviditet og finansieringsudgiften vedr. gælden jfr. Kasse- og regnskabsregulativet: De administrative forretningsgange tilrettelægges indenfor de enkelte enheder under hensyn til effektivitet, sikkerhed, smidighed og kontrol. Der skal sikres en forretningsgang, der medfører fornøden kontrol med regionens indtægter og udgifter samt de beholdninger og værdier, der ejes af regionen. Ledelsen påser, at indbetalinger indgår til tiden og at de forretningsgange, der skal sikre, at udbetalinger effektueres på sidste rettidige betalingsdag, overholdes. Midler, der af hensyn til de daglige forretninger ikke skal foreligge kontant, skal indsættes på konto i pengeinstitut i regionens navn. 6. De daglige likvide beholdninger Den overordnede målsætning vedr. regionens daglige likvide beholdninger er, at regionen altid overholder kassekreditreglen, og at regionen kun i undtagelsestilfæl- Side 4
5 de har behov for at overskride den kassekreditlimit, der er fastsat i aftalen vedrørende regionens daglige bankforretninger. Regionens økonomidirektør bemyndiges, idet ovenstående iagttages, til at flytte midler fra regionens daglige likvide beholdning over til den beholdning, der er omfattet af kapitalforvaltning med henblik på at opnå en bedre forrentning af midlerne. En opgørelse af kassekreditreglen samt ultimo-tal for de daglige likvide beholdninger (opgjort netto) indgår i Koncern Økonomis regelmæssige rapportering til Forretningsudvalget vedrørende regionens økonomi. 7. Formuepleje Formålet med formueplejen er at opnå maksimal afkast af formuen indenfor de rammer og den risikoprofil, som Forretningsudvalget har besluttet. Investeringer skal dog altid ske under iagttagelse af etiske hensyn, f.eks. ved, at investeringer i porteføljen foretages i overensstemmelse med FN s etiske principper, Principles for Responsible Investment, som fordrer en etisk ansvarlig adfærd hos kapitalforvalterselskaber. Dette indebærer, at investeringer i porteføljen sker under hensyntagen til etiske aspekter som eksempelvis menneskerettigheder, børnearbejde og våbenproduktion. Den finansielle politik vedr. formuepleje er udarbejdet i henhold til 29 i Lov om regioner, jfr. Lov om kommunernes styrelse 44. Ifølge bestemmelsen hedder det, at: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Bekendtgørelse nr. 367 af 11/ om anbringelse af fondes midler mv. angiver, at midlerne skal anbringes forsvarligt og bedst muligt. Udgangspunktet er, at midlerne kan anbringes i rentebærende obligationer, der handles på et reguleret marked, dvs. børsnoterede obligationer. Hovedreglen er, at højst halvdelen af midlerne kan anbringes i følgende typer af værdipapirer: 1) konvertible obligationer, 2) erhvervsobligationer og 3) udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, Sammenholdt med styrelseslovens 44 indebærer dette således, at op til halvdelen af regionens midler kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer samt 2) i udbyttegivende investeringsbeviser. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet må regionen investere i højrenteobligationer og aktier under forudsætning af, at det sker gennem udbyttegivende investeringsforeninger. Side 5
6 Investering i højrenteobligationer og aktier er isoleret set forbundet med højere risiko end danske obligationer, men i kombination med danske obligationer kan risikoen reduceres, da de forskellige aktivtyper normalt ikke reagerer ens på udviklingen i det finansielle marked. Forretningsudvalget kan i forbindelse med formueplejen beslutte helt eller delvis at overlade formueplejen til en eller flere porteføljeforvaltere, som således får fuldmagt til at forvalte et aftalt beløb. Hvad enten regionen selv varetager formueplejen eller den overdrages til en eller flere porteføljeforvaltere, skal det ske indenfor den nedenfor fastlagte risikoprofil. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke investeringsrammer, likviditeten må anbringes. Af tabel 2 fremgår den investeringsramme og dermed den risikoprofil, som gælder for Region Sjælland. Tabel 2. Investeringsramme for formueplejen Investeringstype / aktivklasse Investeringsramme minimum Investeringsramme maksimum Danske stats- og realkreditobligationer med en varighed på eller midlertidigt på en 85 % 100 % tilknyttet afkastkonto i pengeinstitut Investment Grade 0 % 10 % obligationer *) Emerging Markets obligationer (udenlandske statsobligationer) 0 % 10 % *) High Yield obligationer *) 0 % 10 % Aktier *) 0 % 10 % IG, EM, HY og aktier, i alt 0 % 15 % *) Investering i disse aktivklasser skal ske gennem udbyttebetalende investeringsforeninger Tabel 2 angiver den risikoprofil, der kan ageres inden for, uden at ændringer i formueplejen skal forelægges for Forretningsudvalget. Investeringsrammen fastlægger, at mindst 85 % af overskudslikviditeten skal investeres i danske obligationer, og tillader, at op til 15 % af likviditeten investeres i en kombination, som omfatter én eller flere af følgende aktivklasser, dog således, at der maksimalt kan placeres 10 % af likviditeten i én af de anførte aktivklasser: Danske eller udenlandske erhvervsobligationer med hhv. lav/middel risiko (Investment Grade), og middel/høj risiko (High Yield), eller i udenlandske statsobligationer (Emerging Markets), hvor risikoen ligeledes bør karakteriseres som middel/høj, eller i aktier, hvor risikoen er relativt høj. Ved investering gennem udbyttegivende investeringsforeninger sikres en risikospredning, som vil reducere tabsrisikoen i forhold køb af enkelte aktier og erhvervs- eller statsobligationer. Varighed for obligationer udtrykker, hvor meget en obligationskurs vil stige, hvis den effektive rente falder med et procentpoint og omvendt, hvis renten stiger. Det betyder, at jo lavere varighed, desto mere kursstabil er obligationen, når renten ændrer sig. Afdelinger med korte obligationer er karakteriseret ved en lav varighed, mens afdelinger med lange obligationer har en højere varighed. Jo højere varighed, jo højere risiko. Offentlige virksomheder vælger typisk en va- Side 6
7 righedsramme på danske obligationer mellem 0-3 og 0-5, hvor 0-3 hører til i den nedre ende mht. risiko, mens 0-5 hører til i den øvre ende mht. risiko. Der kan som en midlertidig foranstaltning, f.eks. i forbindelse med udtrækninger af obligationer placeres midler på en særskilt afkastkonto i et pengeinstitut. Kontoen kan oprettes hos den bank, der varetager kapitalforvaltningsopgaven, forudsat at forrentningen svarer til den, der opnås hos regionens daglige bankforbindelse. Hvis dette ikke kan tilbydes, kan regionen vælge, at kontoen oprettes hos regionens daglige bankforbindelse. I forlængelse heraf skal det præciseres, at anbringelse af overskydende likviditet på aftaleindskud i et pengeinstitut ikke kan ske gennem en fuldmagtsaftale med en kapitalforvalter, men kan alene ske på økonomidirektørens foranledning og efter en forudgående vurdering af pengeinstituttets soliditet. 8. Gældspleje Formålet med gældsplejen er at opnå minimale finansielle omkostninger indenfor de rammer og den risikoprofil, som Forretningsudvalget har besluttet. Den finansielle politik vedr. optagelse af nye lån, låneomlægning samt indgåelse af leje- og leasingaftaler, der har karakter af låneoptag følger de regler, som er fastsat ved lov eller via Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om regioners låntagning og meddelelse af garantier m.v. Ved valget af lån er der flere parametre, der har betydning såsom lånetyper og løbetider, men hovedprincippet for valg af lån vil som udgangspunkt være lavest mulig rente under hensyntagen til risikoen herunder særligt budgetrisikoen. Region Sjælland vil benytte sig af såvel fast som variabelt forrentede lån. I forbindelse med gældsplejen er der behov for at fastlægge de rammer, som der kan ageres inden for. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke rammer, gælden må anbringes. Af tabel 3 fremgår de overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente. Tabel 3. Rammer for gældsplejen Rentetype Andel af gælden minimum Andel af gælden maksimum Fast rente 25 % 75 % Variabel rente 25 % 75 % En rentebinding under 12 måneder anses for at være variabel. Af hensyn til et ønske om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentede lån udgøre mellem 25 % og 75 %, mens den variabelt forrentede del af gælden må udgøre mellem 25 % og 75 %. Side 7
8 Beregningerne, som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld, idet rentefordelingen skal ske under hensyn til de anvendte finansielle instrumenter, f.eks. swap fra variabel til fast rente. Region Sjællands langfristede gæld skal jævnfør ovenstående baseres på såvel variabel som fast rente. Fordelingen af gælden på variabel og fast rente afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente opereres med så stor en andel i variabel rente som muligt, og omvendt i perioder med forventning om stigende renter opereres med så stor en andel af porteføljen i fast rente. Rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån er også afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en stor andel af variabelt forrentede lån. Valget mellem fast og variabel rente afhænger også af behovet for budgetsikkerhed, eftersom lån med fast rente giver større budgetsikkerhed end lån med variabel rente. Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente kan foregå i samarbejde eller gennem fuldmagtsaftale - med en eller flere finansielle rådgivere. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning Låneoptagelse Det er Koncern Økonomis opgave og ansvar at optage de fornødne lån på basis af driftsbudgetter og balancebudgetter samt investeringsplaner ud fra de rammer, som er vedtaget af Forretningsudvalget. Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra Regionsrådet og for låneoptagelse gælder følgende tre kriterier: Lån hjemtages så der sikres nødvendig likviditet Lån optages med en løbetid og afdragsprofil m.v., der opfylder kravene i lånebekendtgørelsen og økonomiaftalerne m.v. Lån optages under hensyn til den samlede låneportefølje, således at de vedtagne rammer for gældsplejen til enhver tid er overholdt. I følge lånebekendtgørelsen må en region ikke være eksponeret i anden valuta end danske kroner, hvilket betyder, at regionen som udgangspunkt ikke må hjemtage lån i anden valuta end danske kroner. Regionen må dog godt beholde de lån fra de tidligere amter, som er overdraget i anden valuta. Forretningsudvalget kan indgå rammeaftale for optagelse af lån, så regionens lån alene sendes i udbud hos de parter, der er indgået rammeaftale med Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen kan ske, når Forretningsudvalget vurderer det hensigtsmæssigt i samråd med en eller flere finansielle rådgivere, og når de fastlagte rammer i den finansielle politik gør det muligt Finansielle instrumenter Regionen kan endvidere pleje gælden ved at benytte finansielle instrumenter, hvilket giver regionen en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring af låneporteføljen. Nogle af de finansielle instrumenter, som regionen kan benyttes sig af, er beskrevet i boks 1. Region Sjællands lån kan adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. Udgangspunktet er, at likviditeten hjemtages, der hvor den er billigst og til enten variabel rente eller fast rente. Til at styre rentebindingen kan regionen benytte sig af de finansielle instrumenter. Side 8
9 Af lånebekendtgørelsen fremgår det, at regionen i forbindelse med den løbende gældspleje har mulighed for at benytte sig af følgende finansielle instrumenter: Terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring Swap-aftaler REPO-forretninger Såfremt, at det er fordelagtigt, vil Region Sjælland benytte sig af ovenstående finansielle instrumenter til at styre renten i samarbejde med en eller flere finansielle rådgivere. Forretningsudvalget kan i forbindelse med gældsplejen beslutte helt eller delvis at overlade gældsplejen til en eller flere finansielle rådgivere, som således får fuldmagt til at forvalte regionens gæld gennem finansielle instrumenter inden for de vedtagne rammer for gældsplejen. Boks 1. Eksempler på finansielle instrumenter, som kan bruges af regionen Renteterminsforretning: Med en renteterminsforretning er det muligt, at lægge renten fast i en periode. Det er f.eks. muligt på et fremtidig variabelt forrentet lån at sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem to parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. Repoforretning: En repoforretning er en tilbagekøbsaftale af værdipapir, hvor dato og pris er endelig fastsat. Benyttes som et kortfristet lån mod sikkerhed i værdipapirer. Udlåner af værdipapiret bevarer de juridiske rettigheder over papiret og modtager fortsat eventuelle rentebetalinger på værdipapiret i repo ens løbetid. 8.4 Gældsafvikling Såfremt der er råderum i Region Sjællands økonomi, skal det vurderes, hvorvidt der foretages aktiv gældsafvikling. 9. Leje og leasing Ved indgåelse af leje- og leasingaftaler bliver regionen forpligtet ud i fremtiden, hvilket påvirker regionens risikoprofil. Det er derfor nødvendigt med retningslinjer og rammer i regionen i forbindelse med indgåelse af leje- og leasingaftaler. Det er som udgangspunkt lånebekendtgørelsen, der fastsætter rammerne for leje og leasing. Ifølge lånebekendtgørelsens 2 stk. 1 nr. 7 betragtes følgende leje- og leasingaftaler som lån: indgåelse af leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. eller aftale om drift af institutioner, hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler overstiger tærskelværdien på 5 mio. kr., henregnes til regionens låntagning. Det betyder, at indgåelse af leje- og leasingaftaler skal håndteres forskelligt afhængigt af leje og leasingaftalens indhold og værdi. Af boks 3 fremgår de retningslinjer, som Region Sjælland har fastsat under henvisning til lånebekendtgørelsen og Kompetencereglerne. Side 9
10 De nævnte retningslinjer i boks 3 gælder alle leje- og leasingaftaler indgået med Region Sjælland som leje- eller leasingtager. I forbindelse med opgørelsen af værdien for leje- og leasingaftaler henvises der til 5 i lånebekendtgørelsen. Boks 3. Retningslinjer for indgåelse af leje- og leasingaftaler Leje- og leasingaftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. eller aftale om drift af institutioner: Aftaler under ½ mio. kr. i årlig leasingafgift: Aftaler under ½ mio. kr. i årlig leasingafgift kan besluttes af den budgetansvarlige. Aftalerne finansieres af driftsområdets budget. Direktionen orienteres løbende om aftalerne. Aftaler over ½ mio. kr. i årlig leasingafgift: Aftaler over ½ mio. kr. i årlig leasingafgift skal besluttes af Regionsrådet. Aftalerne finansieres af driftsområdets budget. Beløbsgrænsen på ½ mio. kr. ændres fremover i takt med, at tærskelværdierne i 2 i lånebekendtgørelsen ændres. Beløbsgrænsen udgør dermed som udgangspunkt altid 10 % af tærskelværdien. Såfremt der foretages deponering, skal der ikke søges om lånedispensation hos velfærdsministeren, og aftalen henregnes ikke til regionens låntagning, jf. 5. Såfremt der ikke foretages deponering, vil aftalen blive henregnet til regionens låntagning. Det betyder, at regionen skal have meddelt dispensation fra velfærdsministeren, før der kan indgås en aftale. Uopsigelige lejeaftaler Lejeaftaler der er uopsigelige i 5 år og derover besluttes af Regionsrådet. Aftalerne finansieres af den budgetansvarliges driftsbudget. Andre leje- og leasingaftaler: Her er der primært tale om driftsmidler såsom biler, inventar, maskiner apparatur, medicoteknisk udstyr og it-udstyr. Andre leje- og leasingaftaler henregnes ikke til regionens lånoptagelse. Aftaler under ½ mio. kr. i årlig leasingafgift: Aftaler under ½ mio. kr. i årlig leasingafgift kan besluttes af den budgetansvarlige. Aftalerne finansieres af den budgetansvarliges driftsbudget. Direktionen orienteres løbende om aftalerne. Aftaler over ½ mio. kr. i årlig leasingafgift: Aftaler over ½ mio. kr. i årlig leasingafgift besluttes af Regionsrådet. Aftalerne finansieres af den budgetansvarliges driftsbudget. Der findes som udgangspunkt to typer af leasing finansiel leasing og operationel leasing. Region Sjællands finansielle politik giver mulighed for indgåelse af såvel finansielle leasingaftaler som operationelle leasingaftaler, og i boks 4 er der en definition af de to leasingformer. Side 10
11 Boks 4. Definition af begreberne operationel og finansiel leasing Finansiel leasing: Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet med ejendomsretten, er overført fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi). Operationel leasing: En operationel leasingaftale svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentligt kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet. Leasingselskabet har risikoen på restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. Alle disse forhold medfører selvfølgelig en højere leasingydelse til leaser. Kilde: KommuneLeasing Før indgåelse af leasingaftaler skal der ske en vurdering af fordelene og ulemperne ved leasing frem for, at Region Sjælland selv køber. Der skal ligeledes laves en beregning og vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de forskellige alternativer. For at minimere omkostningerne ved leasing bør der indhentes minimum 2 tilbud på en oparbejdningsaftale i forbindelse med leasing. For at tilbuddene skal kunne sammenlignes, skal der forinden tages stilling til: Aftale periode Fast eller variabel rente Antal terminer Forud/bagud betaling Leasing kan ligesom lån optages i både fast og variabel rente. I perioder med forventet rentefald eller stabil rente kan det være fordelagtigt at vælge variabel rente, men udgangspunktet er, at leasingaftaler skal være med fast rente. Alle indgåede leje- og leasingaftaler skal løbende indberettes til Koncern Økonomi. Den enhed, som indgår en leje- eller leasingaftale er ansvarlig for at informere Koncern Økonomi herom. Koncern Økonomi er ansvarlig for, at der udarbejdes en opgørelse af leje- og leasingforpligtelser til regionens årsregnskab. Et regionsråd kan ikke uden Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse indgå en leje- eller leasingaftale vedr. anlæg, inventar eller driftsmidler m.v., der før aftalens indgåelse har været ejet af regionen. 10. Rapportering Formålet med rapporteringen er at give relevant information om udviklingen i regionens langfristede gæld og formue, således at Forretningsudvalget og Regionsrådet orienteres om regionens finansielle status. Rapportering vil ske til Regionsrådet i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for Region Sjælland. Side 11
12 Rapporteringen vil som minimum indeholde: Konkret beskrivelse af udviklingen i regionens finansielle områder, såvel udviklingen i regionens likvide beholdning som i regionens langfristede gæld. Anbringelse af periodens likviditet Periodens låneoptagelse, låneindfrielse og låneomlægninger Anvendelse af finansielle instrumenter Oversigt over likviditeten opgjort som kassekreditreglen Der sker kvartalsvis rapportering til Forretningsudvalget. Rapporteringen omhandler nøgletal for Afkast fra år til dato omregnet til årsbasis NIB (Nationalbankens Indskudbevisrente). Hvis regionen har indgået aftaler med finansielle rådgivere, vil rapporteringerne baseres på den løbende rapportering fra rådgiverne. 11. Ikrafttrædelse og opdatering Den finansielle politik for Region Sjælland træder i kraft den 1. april 2008, og den vil blive evalueret sammen med bilagene til Kasse- og regnskabsregulativet. Den finansielle politik er godkendt af Forretningsudvalget den 29. april Den finansielle politik er revideret og godkendt af Forretningsudvalget den 22. november Side 12
FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.
NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel
Læs mereBilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland
Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende
Læs mereFinansiel politik for Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Økonomisk Sekretariat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dato 18.12.2007 Charlotte D. Andersen Tel. +45 8728 5402 Charlotte-D.
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland
Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing
Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg
Læs mereKasse- og regnskabsregulativ
Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4
Læs mereVordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1
Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3
Læs mereU D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017
U D K A S T TIL Regulativ for finansielle aktiviteter Gældende fra 1. juni 2017 Maj 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Forholdet til lovgivningen... 1 4. Afgrænsning... 1 5. Kompetenceforhold...
Læs merePrincipper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune
Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0
Læs merePolitik for lån og for investering i aktier og obligationer
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle
Læs mereFinansiel politik for Region Syddanmark
Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,
Læs mereRetningslinier for styring af de finansielle dispositioner
Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket
Læs mere1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2
Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...
Læs mereFinansiel strategi for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune
Læs mereCTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK
CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret
Læs mere1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3. Retningslinjer for passiver.. 3 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring
Læs mereDragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012
Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5
Læs mere1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3 Retningslinjer for passiver...4 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring
Læs mereBilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereFinansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2
Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet
Læs mereFinansieringspolitik for Varde Kommune
Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje
Læs mereBilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereSyddjurs Kommunes. Leasingpolitik
1 of 5 Bilag 11.1. Syddjurs Kommunes Leasingpolitik Syddjurs Kommunes Leasingpolitik 2 of 5 1. Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det
Læs mereRegler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik
Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag 8.1.1 Finansiel politik Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren:
Læs mereKommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.
11 ØKONOMISK POLITIK 2019-2022 INDLEDNING Formålet med Odder Kommunes økonomisk politik er at fastlægge de overordnede politiske mål og rammer for budgetterne i perioden 2019-2022 og den løbende økonomistyring.
Læs merePolitik for styring af finansielle dispositioner
Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...
Læs mereSilkeborg kommunes finansielle strategi.
1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes
Læs mereKasse- og regnskabsregulativ
Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...
Læs mereØkonomisk Afdeling. Finansiel politik
Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET
Læs mereFinansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4
Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:
Læs mereRegler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt Leje og leasingaftaler Bilag Leje og leasing
Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt. 10.8 aftaler Bilag 10.8.1 Forelagt revisionen: juni 2018 Godkendt økonomidirektøren: juni 2018 Udarbejdet af/kontaktperson: Leif
Læs mereFinansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk
Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering
Læs mereFinansiel strategi Halsnæs Kommune 2015
Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi
Læs mereEvalueringsnotat finansiel styring 2013
Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport
Læs mereFinansiel politik Stevns Kommune
Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS
Læs mereFinansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje
Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik
Læs mereFinansiel Strategi for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG STYRING Dato: 24. oktober 2017 Tlf. dir.: 2465 0747 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Jens Vedel Jørgensen Sagsid: 00.01.00-P22-1-17 Finansiel Strategi for Ballerup Kommune Indledning I dette
Læs mereFinansiel strategi Halsnæs Kommune 2019
Finansiel strategi Halsnæs Kommune 209 Indhold. Formål... 2. Finansiering... 3. Aktiver...2 4. Rapportering...2 5. Ikrafttræden...3 2 . Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi er, at
Læs mereVisionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018
Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: 15.-16. marts 2018 Den økonomiske politik - Formål 1. At fastlægge de overordnede rammer for Rebild Kommunes økonomiske og finansielle styring. 2. At sikre at være
Læs mereBilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:
Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr. 9.1.1 Godkendt af Kommunalbestyrelsen: 1 Indhold Overordnet målsætning...3 Likviditetsstrategi...4 Modpartsrisiko...4
Læs mereBilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune
Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information
Læs mereSvendborg Kommunes finansielle strategi
Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier
Læs mereMålet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.
Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle
Læs mereFinanspolitik. for. Aabenraa Kommune
Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...
Læs mereFinansiel Strategi Syddjurs Kommune
Finansiel Strategi Syddjurs Kommune Side 1 af 14 Formål... 3 2. Lånerammer... 4 2.1 Kortfristede trækningsrettigheder... 4 2.2 Løbetider og afdragsprofil... 4 2.3 Fast og variabel rente... 4 2.4 Konvertibilitet
Læs mereFebruar 2014 Finansiel styringspolitik
Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens
Læs mereFinansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring
Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.
Læs mereDet grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:
Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik
Læs mereBilag 5. Investeringspolitik
Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse
Læs mereFinansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012
Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...
Læs mereFinansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )
Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...
Læs mereDen finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,
Læs mereBestyrelsesmøde 9. december 2016
BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen
Læs mereSvendborg Kommunes finansielle strategi
Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier
Læs mereKommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel
Læs mereBilag 8.1 Finansiel strategi
Bilag 8.1 Indholdsfortegnelse 1. Hjemmel 1 2. Formål 1 3. Udførelse og kompetenceforhold 2 4. Kommunens likviditet 2 5. Kommunens gæld 3 6. Garantiprovision 4 7. Rapportering 5 1. Hjemmel I henhold til
Læs mereFINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning
FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt
Læs mereIndstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af
Læs mereAt væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes
Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug
Læs mereØkonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune
Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Redigeret 16. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i Norddjurs Kommune... 3 1.2.2
Læs mereØkonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune
Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar
Læs mereAf Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune
Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.
Læs mereOverordnede regler for kommunens finansielle styring
Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab
Læs mereØkonomisk politik og Finansiel styring
Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,
Læs mereFinanspolitik. for. Aabenraa Kommune
Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...
Læs mereFebruar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune
Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån
Læs mereØkonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune
for Torvet 3 8500 Grenå Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik...3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i... 3 1.2.1 Kommunalbestyrelsens langsigtede målsætninger...
Læs mereFinansiel politik
Finansiel politik 2019-2022 Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Køge Kommunes gældsportefølje... 3 1.0 Formål... 3 2.0 Overordnet strategi... 3 2.1 Lånoptagelse... 4 2.2
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland
Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 47-Eftersendelse Regionshuset Viborg
Læs mereFinansiel politik - Glostrup Kommune
Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76
Bevillingsramme 70.76 Renter Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april, Punkt 4, at sammenlægge bevillingsrammerne 70.70 Renter af likvide aktiver, 70.72
Læs mereMålet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.
Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,
Læs mereFinansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.
Finansiel styring i Viborg Kommune Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel strategi i Viborg Disposition Formål med strategien Finansielle aktiver og passiver Porteføljepleje
Læs mereFinansiel Strategi for Sorø Kommune
Finansiel Strategi for Sorø Kommune 1. Indledning Byrådet fastlægger med den Finansielle Strategi de overordnede rammer for styring af kommunens finansielle aktiviteter. Den Finansielle Strategi indeholder
Læs mereSlagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018
Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Godkendt på Byrådets møde 25. juni 2018 1 Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for en aktiv styring af Slagelse
Læs mereI det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereNotat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling
Notat Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2016 Sagsnavn: Finansrapport 2017 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-17 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereFinansiel Strategi. Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje
Læs mereFINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017
FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 Finansrapport pr. 31. december 2017 I henhold til fastlagte rammer i Finansieringspolitikken for Varde Kommune skal der gives en afrapportering for kommunens finansielle
Læs mereFuresø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:
Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen
Læs mereFinansiel politik Udkast
GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik
Læs mereNOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld
Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i
Læs mereBestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia
Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende
Læs mereAfrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012
ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal
Læs mereInvesterings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg
Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.
Læs mereRetningslinjer for finansiel styring Herning Kommune
Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune 2018 Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 KOMPETENCEFORHOLD... 2 1.4 AFGRÆNSNING...
Læs mereIshøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012
Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,
Læs mereSenest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235
HADERSLEV KOMMUNE Godkendt af Byrådet 29.11.2007, pkt. 235 Bilag til Principper for Økonomistyring Politik for aktiv styring af Haderslev Kommunes obligations- og gældsportefølje 1 Finansiel politik Haderslev
Læs mereBilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune
Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske
Læs mereKommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.
Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne
Læs mereNotat om langfristede finansielle aktiver
NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november 2018 18/18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for
Læs mereFinansiel Strategi Gribskov Kommune
Finansiel Strategi Gribskov Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 3 2 Afgrænsning Side 3 3 Kompetencer og rapportering Side 3 4 Modpartsrisici Side 4 5 Likviditetsstyrring Side 4 6 Låneoptagelse
Læs mereBilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune
3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...
Læs mereDe Finansielle retningslinjer
Region Hovedstaden Region Hovedstaden De Finansielle retningslinjer 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt... 5 3.1 Kasse og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden...
Læs mere1. Aktivssiden (likvide midler)
Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:
Læs merePrivate Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer
Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje
Læs mereFinansrapport. September 2015
Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt
Læs mereJuni 2016 Finansiel styringspolitik
Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse
Læs mereBudgetforslag 2013-16 18. SOLT
18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem
Læs mere