DGF Generalforsamling torsdag d. 20. november 2003 kl Endelig version af 18/11/03

Transkript

1 1 DGF Generalforsamling torsdag d. 20. november 2003 kl Formandens beretning Endelig version af 18/11/03 Indledning Det er med stor glæde, jeg byder alle medlemmer og gæster velkommen til Dansk Gas Forenings 92. generalforsamling og årsmøde, som i år afholdes sammen med Svenska Gas Föreningen. En særlig velkomst til vores to æresmedlemmer Richard Upton Hansen og Hans Jørgen Rasmusen. I would also like to extend a special welcome to our guest from Belgium, mr. Henry van Speybroeck. Ufortunately, my presentation will be in Danish, but you may get a general impression of the subjects discussed by watching the accompanying slides. Vi har sammen med SGF valgt temaet "Energi på tværs" for de kommende to dage, og vi kan se frem til nogle spændende og højaktuelle indlæg under denne overskrift både i dag og i morgen. Vi har lagt os i selen for at skabe et både fagligt og socialt attraktivt program, som lever op til den sædvanlige DGF-standard, og lidt til, i anledning af besøget af vore svenske kolleger. Jeg vil som sædvanlig starte min beretning med en kort orientering om den aktuelle gassituation for til sidst at komme mere ind på DGF's egen udvikling og fremtidsudsigter. Naturgassens situation Verdens forbrug af energi er fortsat stigende. I 2002 var stigningen på knap 3 procent, hvilket er næsten det dobbelte af de sidste ti års gennemsnit. Det var en stor stigning i Kinas kulforbrug, der dominerede udviklingen i Det globale naturgasforbrug stiger dog også fortsat, og det endda lidt hurtigere end energiforbruget i øvrigt. Naturgassen øger dermed sin markedsandel, som på verdensplan nu udgør godt 24 procent.

2 2 Globalt set er der stor optimisme i naturgassektoren. Det Internationale Energi Agentur forventer, at naturgas inden år 2010 er det næstvigtigste brændsel i verden. Den globale vækst forventes primært at finde sted i Asien og Latinamerika, hvor både økonomierne og befolkningstallet forventes at vokse kraftigst. Der er altid stor interesse for reservesituationen, og man hører jævnligt dystre forudsigelser om, at olie og gas snart er brugt op. Det svarer ikke til realiteterne. Gasreserverne rækker fortsat til 60 år på globalt plan, et tal der har været stort set uændret de sidste 20 år på trods af en betydelig stigning i forbruget. De samlede reserver omkring Europa udgør over mia. m 3. Naturgassen har potentiale til at tage en endnu større del af energimarkedet, idet den både har produktions- og afsætningspotentiale. Det skal dog understreges, at en stadig stigende del af gasleverancerne skal transporteres over stadig større afstande. Hovedudfordringen for gasindustrien i Europa og i Danmark i de kommende år er at slå bro imellem produktion og anvendelse. Det kræver en udbygning af infrastrukturen, og at politikerne opstiller de nødvendige rammer for sektoren. Det danske analyseinstitut FORA vurderer, at der i Europa frem til 2030 skal investeres ca. 20 mia. Euro i infrastruktur for at bringe de yderligere gasmængder frem. Set i et historisk perspektiv er 20 mia. Euro ikke nogen voldsom investering. Men investeringen skal finde sted i et markedsklima og ikke i et "monopol-klima". Dette stiller krav til såvel selskaber som myndigheder. Lad mig give nogle specifikke data for den danske energisituation. Danmarks energiforbrug faldt fra 2001 til 2002 med knap 2 procent, mens forbruget af naturgas voksede med knap 2 procent. Naturgassens markedsandel er altså fortsat stigende også i Danmark. Det totale naturgasforbrug udgjorde i mia. m 3, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fire store anvendelsesområder: private, industri, kraftvarme og de store kraftværker. Eksporten til Tyskland og Sverige udgjorde 3.2 mia. m 3. Der er godt kunder og naturgassen dækker samlet set 24 procent af det danske energiforbrug eller 30 procent, hvis man udelader transportsektoren. De danske naturgasreserver svarer til 16 års produktion, hvis aktiviteten fortsættes på samme niveau.

3 3 Vi vil se en stigende efterspørgsel efter gas i Danmark, men mængderne vil på sigt blive suppleret med produktion udenfor Danmark. Afgørende for gasefterspørgslen i Danmark bliver gassens rolle som brændsel til elproduktionen. Hvis vi tager udgangspunkt i Energistyrelsens seneste fremskrivning, som går til 2017, kan den danske efterspørgsel efter gas stige fra de nuværende ca. 4 mia. m 3 til ca. 5 mia. m 3 per år. En væsentlig del af den øgede efterspørgsel vil komme fra elsektoren. Den eksisterende danske infrastruktur kan håndtere disse yderligere mængder, mens den infrastruktur, som på sigt skal bringe gassen til Danmark, er i færd med at blive lagt eller planlagt. A.P. Møller, DONG, Shell og Texaco er i færd med at bygge en ledning til det hollandske Nogat-system. I første omgang vil den blive benyttet til eksport, men ledningen kan på sigt bringe mængder fra det kontinentale Europa til Danmark. Den nye 26''-ledning vil have en længde på cirka 100 km og gå gennem dansk, tysk og hollandsk territorium. Ledningen planlægges at være i drift fra efteråret Investeringen i ledningen og de dertil hørende faciliteter forventes at beløbe sig til i alt cirka 1 mia. kr. Mærsk Olie og Gas AS bliver som operatør ansvarlig for etableringen og driften af ledningen. Et andet infrastrukturprojekt, som kan få afgørende betydning for leverancer til Danmark, er North European Pipeline, som løber fra Skt. Petersborg til Tyskland med mulighed for en afgrening til Danmark. Ledningen kan stå klar inden 2010, dvs. omkring det tidspunkt, hvor den danske gasproduktion ifølge prognoserne begynder at falde. Endelig er der Baltic Gas Interconnector, der er kommet flere skridt nærmere sin virkeliggørelse. Som det nok er kendt for de fleste, er der tale om en gasledning under Østersøen, der skal forbinde transmissionsnettene i Danmark, Sverige og Tyskland. Nærmere betegnet mellem Avedøre, Trelleborg og Rostock. Samlet set er der på sigt muligheder for at bringe gassen fra produktionsstederne til markedet. Hvordan - og i givet fald hvem - der gør dette, og tager risikoen, vil tiden vise. Jeg skal også kort orientere om udviklingen på LPG markedet. LPG markedet er generelt faldende og der forventes et fald for 2003 på 6%. Det generelle fald kan primært tilskrives fald i salget til Københavns busser samt en afmatning i Industrisektoren. Markedet for flaskegas er dog stigende og her forventes en stigning på 8%, som skyldes et voksende frilufts-, restaurations- og fritidsmarked.

4 4 Tankgas markedet er totalt på tons og flaskegasmarkedet på tons for 2003, hvilket giver et samlet LPG marked på tons for Forsyningssituationen er stabil. Der forventes en samlet eksport på tons butan og en import på tons propan til Danmark. På flaskemarkedet ses nu, i en kombination med de traditionelle områder som opvarmning og industri, også moderne gasgrill og terrassevarmere som et naturligt element i villamiljøet samt terrassevarmere og fakler på moderigtige cafeer. Nye lette og gennemsigtige gasflasker af kompositmateriale samt et stort udbud af gastilbehør, som forbrugerne har nem adgang til, betyder et øget kendskab til flaskegas og et stabiliseret gasforbrug. Denne udvikling har også resulteret i mange nye gasforbrugere, hvilket er årsagen til, at DGP i samarbejde med branchen netop har udgivet en sikkerhedsfolder, der informerer almindelige forbrugere om sikker anvendelse af flaskegas. Markedet for leverancer/ydelser til gassektoren Herefter lidt om udviklingen på markedet for leverancer til den danske gassektor betød godt nye gaskunder, hvoraf langt de fleste er privatkunder med små opvarmningsanlæg. Her i 2003 stiger antallet af nye privatkunder yderligere, og vil sandsynligvis ende i nærheden af Samtidig ser det ud til, at udskiftningsmarkedet for villakedler vil stige til godt Det betyder faktisk, hvis prognosen holder, at det samlede kedelmarked på villaområdet for første gang efter seks år med et konstant marked på ca kedler vil stige en smule. Der er sket en markant stigning i de kondenserende kedlers markedsandel. I 2002 udgjorde kondenserende kedler 53%, som i dette års første tre kvartaler er steget til 65%. 2/3 af alle nyinstallerede kedler er altså nu kondenserende kedler! Der er nu en mærkningsordning for villakedler på vej, og det bliver interessant at se, hvorledes den vil påvirke antallet af udskiftninger og valg af kedel fremover. Den energipolitiske udvikling Årsmødets tema "Energi på Tværs" er inspireret af den betydelige energipolitiske dynamik, vi har oplevet de seneste år. Lad mig kort omtale nogle af de for gassen mest relevante energipolitiske forhold.

5 5 Gassektoren er globalt præget af liberalisering og omstrukturering. Status varierer fra land til land, men stort set alle naturgasindustrier er inde i en liberaliseringsproces. Det har vidtrækkende konsekvenser for selskabernes struktur, økonomi, markedsstrategi, politikker og visioner. Åbningen af det europæiske naturgasmarked har allerede medført drastiske ændringer i mange energiselskabers ejerskabsforhold. Og det eneste jeg tør sige med sikkerhed, er, at vi kan forvente mindst lige så mange forandringer i de kommende år. Liberalisering og deregulering af gasmarkedet har også været øverst på den danske gasagenda i adskillige år, og i det forløbne år har udviklingen for alvor taget fart. De danske gasselskaber er opsplittet i handelsselskaber og ledningsselskaber, og en række nye aktører har meldt sig som leverandører på gasmarkedet. Flere større gaskunder har benyttet deres ret til at skifte leverandør, og markedet er dermed begyndt at fungere. Som mange vil vide, er det næste afgørende skridt, at alle kunder får mulighed får frit valg af gasleverandør ved udgangen af indeværende år. Gasselskaberne har opbygget en model til fastlæggelse af ansvarsforhold, rollefordeling, håndtering af kundeskift, afregning, etc. og er ved at lægge sidste hånd på de omfattende edb-systemer, der skal hjælpe med kundehåndteringen i et frit marked. På morgendagens tekniske program vil vi kunne høre i detaljer, hvorledes den ny markedsmodel er opbygget. Regeringen indgik i maj i år et forlig med en række af Folketingets partier om rammerne for udviklingen af det danske energimarked, herunder salg af kommunal elforsyning. De fleste af os har nok fulgt med interesse, hvorledes de største danske el- og gasselskaber herefter har lagt arm om opkøb af andre selskaber for at realisere strategiske mål vedrørende forretningsindhold, markedsandele og kundemasse. Foreløbige resultater er, at DONG har købt Energigruppen Jylland, og ELSAM er i færd med at ratificere sit køb af NESA. Man kan roligt regne med, at det kun er en begyndelse, og at det kommende år vil byde på andre væsentlige strategiske opkøb og alliancer. Vi bliver muligvis allerede klogere, når vi om lidt har hørt tre nøglepersoner i den skandinaviske energiverden udlægge hver deres version af "Energi på Tværs".

6 6 De ændrede ejerstrukturer og ophævelsen af den traditionelle opdeling i selskaber på de enkelte energiformer vil også byde på udfordringer for DGF-medlemmerne uden for gasselskaberne. Der kan blive behov for at gentænke hidtidige faggrænser og opdeling i ekspertiser. Det vil gælde både hos leverandører, entreprenører, rådgivere, myndigheder og interesseorganisationer. Og selvfølgelig bør det også føre til eftertanke i vores egen forening, DGF, som jeg vil komme ind på sidst i min beretning. Jeg kan ikke forlade dansk energipolitik uden kort at omtale den meget vigtige nye aftale, der blev indgået i september i år mellem regeringen og A.P. Møller-Mærsk om olie- og gasfelterne i Nordsøen. Aftalen skaber ro om fremtiden, og A.P. Møller får mulighed for at fortsætte arbejdet i Nordsøen frem til 2042 og gennemføre de nødvendige langsigtede investeringer. Alt andet lige skulle det gerne betyde, at ressourcerne i Nordsøen kan udnyttes endnu bedre. I dette energipolitiske afsnit af min beretning skal jeg til sidst berøre ændringer i de mere detaljerede teknisk/økonomiske rammebetingelser for gasindustrien. Jeg tænker her på nye EU-direktiver og nye danske love og bekendgørelser. Jeg vil fokusere på to tiltag, der vil påvirke gasindustrien. Regeringen har sendt et lovforslag i høring om liberalisering af decentral kraftvarme. Forslaget skal sikre, at elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker kan ledes ind på det liberaliserede marked, uden at det kommer til at ramme varmekunderne økonomisk. De decentrale kraftvarmeværker producerer cirka en fjerdedel af den danske el og fyres helt overvejende med naturgas. Lovforslaget vil, hvis det vedtages i sin nuværende udformning, bl.a. kunne medføre en meget betydelig reduktion af gasafsætningen på kraftvarmemarkedet. Behandlingen af lovforslaget er pt udsat, mens konsekvenserne diskuteres nærmere. Også de nye stramme miljøkrav, som kraftvarmeværkerne skal overholde fra 2006, sætter sektoren under pres. Det andet tiltag er et nyt EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet foreskriver, at der skal tages højde for det samlede energiforbrug for en bygning, inden byggeriet indledes. Det vil sige, at både forsyningssystemet, varmeanlægget og husets klimaskærm skal bidrage til en energirigtig løsning. Dette er en ændring i forhold til det nuværende Bygningsreglement, som primært sætter fokus på husets klimaskærm og nettovarmebehov. I Danmark har det vist sig, at implementeringen af energibesparende løsninger inden for typehusbyggeri ofte ikke har særlig høj prioritet i projekteringsfasen og derfor ikke lever op til det

7 7 nye EU-direktiv. Blandt andet bliver valg af varmeanlæg foretaget på et sent tidspunkt i byggeforløbet, og det er ligeledes det generelle indtryk i energibranchen, at typehusselskaberne vælger de billigste kedelløsninger uden skelen til den fremtidige drift af anlæggene. Det kan føre til unødvendigt høje varmeudgifter og driftsproblemer. Gasselskaberne har bedt DGC om, i samarbejde med byggebranchen, at udarbejde et katalog over energirigtige varmeløsninger, som kan imødekomme kravene i det nye EU-direktiv. Sikkerhed og Energiteknik Inden jeg afslutningsvis vil komme ind på DGF's interne forhold og udvikling, vil jeg omtale et par aktuelle punkter vedrørende sikkerhed og energiteknik. Folketinget vedtog primo juni i år loven om etablering af Sikkerhedsstyrelsen. Den ny styrelse skal varetage opgaver med el- og gassikkerhed, metrologi samt akkreditering, produktsikkerhed og sikkerhed vedrørende fyrværkeri. Styrelsen samler opgaver fra Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) og Elektricitetsrådet. Hertil kommer opgaver omkring produktsikkerhed fra Forbrugerstyrelsen samt metrologi og akkreditering fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Institutionerne er i dag samlet i hovedstaden, men den ny Sikkerhedsstyrelse placeres i Esbjerg. Ministeren har udpeget Søren Krøigaard til direktør for den ny styrelse. I det seneste nummer af GASTEKNIK skriver Søren Krøigaard om planerne for etablering af den ny styrelse. DGF byder Søren Krøigaard velkommen i gasverdenen. Vi ser frem til et godt samarbejde om gassikkerhed, som er af fundamental betydning for videreudviklingen af det danske gassystem. Vi kan i Danmark bryste os af et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, som ikke mindst skyldes en dygtig indsats fra DGP's side. Uheldsstatistikken for 2002 bekræfter, at det høje sikkerhedsniveau er fastholdt. Vi håber at samlingen af de offentlige sikkerhedsopgaver i én organisation kan skabe en synergieffekt, der vil gavne alle de berørte områder, og som minimum fastholde den høje gassikkerhed. Der er fortsat en række væsentlige områder indenfor gassikkerhed, som ikke er kommet med i den nye Styrelse, herunder ikke mindst ledningsområdet. De bør på sigt integreres, så "sikkerheden" er samlet i én organisation. Omkring den energiteknologiske udvikling vil jeg gerne sige, at det er glædeligt, at de danske gasselskaber, branchen, myndigheder og andre involverede parter fortsat står sammen om at holde gang i den teknologiske udvikling på gasområdet. Dette sker på trods af, at liberaliseringen kan forventes at skabe et økonomisk klima, som er mindre gunstigt for udviklingsaktiviteter.

8 8 Regeringen har endvidere besluttet at øge bevillingen til Energiministeriets Energiforskningsprogram, hvilket også er et positivt signal. Under overskriften energiteknologi hører også omtale af et stort spændende projekt, som er ved at blive igangsat på bygasområdet. Jeg tænker her på omstillingen af bygasforsyningen i København til naturgas/luft. Kommunen besluttede i september i år, at igangsætte denne omfattende proces. Baggrunden er, at produktionsanlæggene på Sundby Gasværk er udtjente, og at etablering af nye naturgas/luft anlæg vil være en bedre og billigere løsning end renovering af de gamle anlæg. Projektet starter med en storstilet registrering af alle apparater hos Københavns Energi's gaskunder. Det skønnes at skal udskiftes, da de ikke vil kunne omstilles til den nye bygaskvalitet. Projektets samlede omkostninger er vurderet til 200 mio. kr., og Københavns Energi forventer at kunne udsende den nye gas til kunderne i løbet af I kan læse mere om projektet i seneste nummer af GASTEKNIK. Vi ønsker held og lykke med omstillingen og glæder os til at følge projektet i nye artikler i GASTEKNIK. Dansk Gas Forening Til slut vil jeg beskæftige mig med DGF's egne forhold. Foreningen har gennemgået en positiv udvikling i det forgangne år. Medlemstallet er steget fra 430 til 460 siden sidste generalforsamling, og GASTEKNIK har fået fem nye sponsorer, nemlig Energi E2, DONG, Shell, Naturgas Midt-Nord og HNG. Den veldrevne kursusaktivitet bidrager endvidere til styrkelse af foreningens økonomi. Da jeg satte mig i formandstolen for to år siden, var det med det klare mål, at foreningens økonomi skulle bringes ind i smult vande. Jeg er glad for at kunne sige, at den samlede bestyrelses bestræbelser på dette område er lykkedes, og som kassereren om lidt vil rapportere, kan vi nu for første gang i flere år præsentere et årsregnskab med overskud. Budgetforslaget bekræfter, at økonomien er på ret kurs. En afgørende forudsætning for foreningens fortsatte trivsel er dermed på plads. Jeg vil også gerne nævne, at vi i år har holdt en meget velbesøgt temadag om gas- og energimarkedet sammen med Dansk Energi Brancheforening - et arrangement, som vil blive gentaget i 2004.

9 bød også på en vellykket Verdensgaskonference i Tokyo med pæn dansk deltagelse både på selve konferencen og på udstillingen. DGF's fællesrejse til Tokyo blev en stor success med knap 70 deltagere. Jeg tror på, at DGF fortsat har en vigtig rolle at spille i den liberaliserede gasverden. Der findes ikke andre fora i Danmark, som kan samle alle aktører på gasområdet. Den største udfording for det kommende formandskab og bestyrelse er nu at sikre, at de nye aktører på markedet får øje på DGF og melder deres ansatte ind i foreningen. Det er afgørende at sikre, at både medlemskredsen og foreningens ledelse til hver en tid afspejler den aktuelle gasverden. Så har jeg to praktiske bemærkninger. Næste år vender årsmødet tilbage til Hotel Nyborg Strand, og det finder sted november er 20-års-jubilæumsåret for dansk naturgas, så mon ikke vi kan vente en ganske særlig oplevelse i denne anledning. I har allesammen og jeres ledsagere fået et evalueringsskema, som jeg vil bede jer udfylde, så vi kan gøre årsmøderne endnu bedre. Et vigtigt punkt er jeres tilkendegivelse af, om vi fortsat skal holde fælles årsmøde med SGF hvert tredie år. Skemaet bedes afleveret i sekretariatet senest i morgen kl Der trækkes umiddelbart herefter lod om tre flasker vin blandt de udfyldte skemaer. Afslutning og tak Som I vil vide, er der om lidt formandskabsvalg, og jeg trækker mig som formand efter to spændende år. Det har været en god oplevelse, og det er med tilfredshed, jeg overlader en sund gasforening til min efterfølger. Jeg vil gerne takke mine kolleger i bestyrelsen og på tillidsposter for godt samarbejde og en flot indsats i min formandskabsperiode. En særlig tak til Britta og Aksel for endnu en gang at have påtaget sig det store ekstra arbejde, det er at arrangere disse årsmøder, og til Kirsten Schönherr og Jørgen K. Nielsen for en flot udstilling. Og tillykke til Britta med Gasprisen og til Aksel med den nye status som foreningens tredie æresmedlem.

10 10 Tak også til årsmødets sponsorer HNG, Naturgas Midt-Nord og DONG og til alle jer, der har lyttet opmærksomt og tålmodigt til denne beretning.