overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017

Transkript

1 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste kvartal har været præget af stigende energipriser. Efter en relativ stabil periode begyndte energipriserne igen at stige. Det seneste kvartal er elprisen steget, hvilket har gjort, at el har bibeholdt positionen som den dyreste energiform med en pris på 235 kr. pr. MWh. Med stigende oliepriser nærmer prisen på olie sig prisen på el med en pris på omkring 210 kr. pr. MWh. Efterfulgt af olie kommer gas, der i oktober lå på en pris omkring 125 kr. pr. MWh. Selvom prisen på kul har været stigende henover de sidste halvandet år, så er det fortsat den billigste energiform med en pris på mellem 80 og 85. kr. pr. MWh. CO2-kvoteprisen nåede i slutningen af oktober op på en pris på 7,4 euro pr. ton og er dermed på det højeste niveau siden begyndelsen af Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.

2 Stigende energipriser Oversigt over energipriser Prisen på energi har generelt været stigende de seneste måneder. Det seneste kvartal er elprisen steget, og siden foråret har el været den dyreste form for energi med en pris på 235 kr. pr. MWh. Herefter kommer olie som den næst dyreste form for energi, hvor prisen ligger omkring 210 kr. pr. MWh. Olieprisen har været stigende gennem det sidste kvartal, og olieprisen er dermed ved at nærme sig elprisen. Herefter kommer naturgas, som er den tredje dyreste af de udvalgte energiformer. Gasprisen har ligget på et niveau på mellem 112 kr. pr. MWh og 125 kr. pr. MWh og har ligeledes oplevet en stigning og ligger på det højeste niveau siden starten af Slutteligt kommer kul som den billigste form for energi på en pris mellem 80 kr. pr. MWh og 85 kr. pr. MWh, og ligesom de andre former for energi så er kulprisen også steget. Figur 1: Prisudvikling for udvalgte brændsler og el De overvejende stigende energipriser illustrerer de forskellige typer energis samspil, og hvordan de supplerer hinanden i at dække vores energiforbrug. Hvis der bliver produceret mindre af en type energi, for eksempel på grund af et nedbrud på et kraftværk, vil det hæve prisen på denne type energi, hvilket vil skabe større efterspørgsel på de andre typer af energi. Det er blandt andet det, man oplever med den midlertidige lukning af en række franske a-kraftværker, som mindsker udbuddet af a-kraft, og der bruges derfor mere kul i elsektoren, hvilket er med til at få prisen på kul til at stige. Læs mere om alt dette i de forskellige afsnit nedenfor. Stigende elpriser Elprisen Efter en lang periode mellem marts og august med elpriser mellem ca. 180 kr. pr. MWh og 273 kr. pr. MWh for Østdanmark og 246 kr. pr. MWh for Vestdanmark, har elprisen de seneste måneder været højere og mere fluktuerende. Elprisen har i de seneste måneder ligget mellem 197 kr. pr. MWh og 321 kr. pr. MWh i Østdanmark og 169 kr. pr. MWh og 315 kr. pr. MWh i Vestdanmark. Det foreløbige årsgennemsnit for Østdanmark er 237 kr. pr. MWh, mens det er 223 kr. pr. MWh for Vestdanmark. Gennemsnittet ligger dermed højere end årsgennemsnittene for både 2015 og 2016, der var henholdsvis 178 kr. pr. MWh i 2015 og 208 kr. pr. MWh i Forwardprisen for Østdanmark for december er 240 kr. pr. MWh, mens forwardprisen for Vestdanmark for december er 217 kr. pr. MWh. Forwardpriserne for januar er lidt højere, hvor forwardprisen for Østdanmark i januar er 277 kr. pr. MWh, og for Vestdanmark er forwardprisen 260 kr. pr. MWh. Side 2

3 Figur 2: Elprisens udvikling Det tyske valg i september skaber usikkerhed om Tysklands energipolitiske kurs Det tyske valg i slutningen af september har haft stor indflydelse på de europæiske energimarkeder. Angela Merkel får en periode til som Kansler, hvor hun højst sandsynligt vil danne regering med De Liberale og De Grønne. Lige efter valget var der meget uro omkring De Grønnes krav om en relativt hurtig udfasning af kul og a-kraft i Tyskland. Disse krav blev dog senere droppet. En sag om en midlertid lukning af de franske atomkraftværker grundet tvivl om sikkerheden på værkerne har længe skabt usikkerhed på elmarkederne, da det er usikkert, hvordan sagen vil blive håndteret af de franske myndigheder. Derudover blev det annonceret, at det store franske atomkraftværk, Tricastin, skulle lukkes øjeblikkeligt på grund af fare for, at en nærliggende dæmning ville bryde sammen. Vådt vejr holder elprisen nede Oliepris på 216 kr. pr. MWh Bedre eksekvering af produktionskvota i OPEC presser olieprisen opad Tyrkisk trussel om at lukke olieledning fra Irak Til gengæld hjælper våde vejrprognoser med at holde elprisen nede. Derudover er elprisen også sæsonbetinget, hvilket betyder, at man vil forvente en stigning i efterspørgslen på el, når det bliver koldere. Olieprisen Olieprisen har fulgt en generel opadgående trend fra slutningen af juni 2017, hvor prisen var på 173 kr. pr. MWh og er steget til 216 kr. pr. MWh i slutningen af oktober svarende til en stigning på 24 pct. Det foreløbige årsgennemsnit for 2017 ligger på 205 kr. pr. MWh, hvilket er betydelig højere end gennemsnittet for 2016, som lå på 173 kr. pr. MWh. På trods af de seneste måneders prisstigninger ligger olieprisen stadig historisk lavt, hvis man sammenligner med niveauet fra , hvor prisen i 2014 lå på over 350 kr. pr. MWh. Årsagen til de seneste måneders olieprisstigninger skal findes hos OPEC, hvor der er reporteret om bedre overholdelse af interne aftaler om produktionskvota og endda yderligere begrænsninger på olieproduktionen. Dette har medført en reduktion i olieproduktionen på omkring 1,8 mio. tønder dagligt siden starten af 2017, og den nuværende aftale løber indtil marts Det nye er ikke selve aftalen, men landenes forbedrede eksekvering af aftalen. Alt dette sker ifølge OPEC for at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på oliemarkedet og dermed også give OPEC-landene en bedre pris på deres olie. Derudover spiller situationen i Mellemøsten også en rolle. Efter en kurdisk folkeafstemning om løsrivelse fra Irak, opfordrede den irakiske regering til at boykotte al import af kurdisk råolie. Dette har fået den tyrkiske præsident Erdogan, som også kæmper mod kurdisk selvstændighed, til at gribe bolden og truet med at lukke for den olieledning, der leverer kurdisk olie fra Nordirak. Usikkerheden omkring forsyningen af olie fra de kurdiske dele af Nordirak har også været medvirkende til at presse prisen. Side 3

4 Figur 3: Olieprisens udvikling Kulprisen Fortsat høj kulpris Kulprisen har været stigende siden maj 2017, hvor den er steget fra 72,87 kr. pr. MWh til 85,11 kr. pr. MWh i oktober. Dette svarer til en stigning på 16 pct. Det nuværende niveau er det højeste niveau siden januar Kulprisen er fortsat rigtig høj, hvis man sammenligner det foreløbige årsgennemsnit for 2017 med tidligere år. Årsgennemsnittene fra 2014, 2015 og 2016 har ligget på et niveau mellem 56 kr. pr. MWh og 62 kr. pr. MWh, mens det foreløbige gennemsnit for 2017 ligger på 80,5 pr. MWh. Figur 4: Kulprisens udvikling Det seneste kvartals stigninger i kulprisen kan forklares som en kombination af høj efterspørgsel og lavt udbud. Der har været en øget efterspørgsel på kul i Kina samtidig med, at den midlertidige lukning af de franske atomkraftværker har skabt øget efterspørgsel efter kul. På udbudssiden har der været udfordringer med voldsomt vejr i Indonesien og Australien, der har skabt problemer, ligesom strejker i Sydafrika har holdt flere miner ude af drift. Den fremtidige udvikling i kulprisen vil i høj grad afhænge af udviklingen i den kinesiske efterspørgsel på kul. Side 4

5 Stigende gaspris Gasprisen Efter en relativt stabil periode henover foråret og sommeren begyndte gasprisen at stige igen i starten af august. Gasprisen var 89 kr. pr. MWh i starten af august og steg til 132 kr. pr. MWh i slutningen af oktober. Således er gasprisen steget med 48 pct. fra starten af august til slutningen af oktober. Det foreløbige gennemsnit for gasprisen i 2017 på 119 kr. pr. MWh er højere end gennemsnittet for 2016, men stadig væsentligt lavere end årsgennemsnittene for 2014 og 2015, der lå på henholdsvis på 158 kr. pr. MWh og 148 kr. pr. MWh. Figur 5: Gasprisens udvikling Usikkerhed om fremtiden på de tyske energimarkeder Energipolitisk uro omkring valget i Tyskland lægger også pres på gasprisen, da lukning af atom- og kulkraftværker kan skabe en midlertidig øget efterspørgsel på gas. Den midlertidige nedlukning af de franske atomkraftværker har også en effekt på gasprisen, da det skaber et mindre udbud af fransk atomkraft og en større fransk efterspørgsel på gas, da de nu skal skaffe energi på en anden måde. Gasprisen hænger altså sammen med udviklingen i sikkerhedsgodkendelserne på de franske atomkraftværker. Derudover gør den stærkere CO2-kvotepris, som beskrives nedenfor, gas mere attraktivt i forhold til kul, og der brændes derfor mere gas af i elsektoren. På udbudssiden har der været rigtig fine forsyninger fra Rusland og Norge samt høje mængder af LNG. På efterspørgselssiden kan vi også forvente lavere temperaturer i den kommende tid, hvorfor man altså står i en situation med et fint udbud, der bliver mødt af en høj efterspørgsel. Eltariffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker Energinet s omkostninger på tre forskellige forretningsområder. Nettariffen dækker omkostningerne ved det danske transmissionsområde (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker blandt andet omkostninger til reservekapacitet og systemdrift, mens PSO-tariffen dækker dele af omkostninger til grøn energi. Side 5

6 Figur 7: Udviklingen i eltariffer Stigende PSO-afgift Kraftig stigning i kvoteprisen System- og nettarifferne bliver fastsat for ét kalenderår ad gangen, og i 2017 er systemog nettarrifferne fastsat til 8,3 øre pr. kwh. Dette betyder, at system- og nettarrifferne i 2017 er 0,1 øre højere end i PSO-tariffen for 4. kvartal 2017 er 16,9 øre pr. KWh, hvilket er 4 øre højere end i det forrige kvartal. Den stigende PSO-tarif er som udgangspunkt usædvanlig, da man er i gang med at udfase PSO-afgifter, og PSO-afgiften forventes derfor at være faldende, men skyldes en væsentlig større estimation af PSO-støtteberettiget elproduktion end for det forrige kvartal. Kvotepris på CO2 Kvoteprisen er steget fra 4,38 pr. ton i medio maj til 7,4 pr. ton i slutningen af oktober. De seneste par måneders kraftige stigning i kvoteprisen resulterer i, at kvoteprisen er på det højeste niveau siden starten af januar Siden maj er kvoteprisen steget med 64 pct. Det foreløbige årsgennemsnit for 2017 er 5,5 pr. ton og dermed højere end årsgennemsnittet for 2016, men lavere end årsgennemsnittene for 2014 og Figur 8: Udviklingen i kvoteprisen Forventninger om reform af kvotesystemet Den store stigning i CO2-kvoteprisen kan tilskrives udmeldinger fra EU om reduktioner i antallet af kvoter i kvotesystemet. Usikkerheden omkring kvoteprisen forventes at fortsætte med de fremtidige forhandlinger om den næste fase i kvotesystemet og hvordan Side 6

7 den nye Markeds Stabilitets Reserve (MRS) skal implementeres. MRS forventes at opsuge mindst 1 mia. kvoter af det eksisterende kvoteoverskud på ca. 2 mia. kvoter. Reformlysten i EU udspringer af bedre økonomi, som giver mere plads til grønne tiltag. Side 7