Håndbog for 1. Strib Gruppe, DDS.

Transkript

1 Håndbog for 1. Strib Gruppe, DDS. Indhold: 1. Gruppens ledere 2. Gruppens bestyrelse 3. Økonomi 4. Hytte og grund 5. Principper 6. Sorgplan 7. Udviklingsplaner 8. Den røde tråd 9. Årets gang Håndbogen er udarbejdet af gruppens ledere i samarbejde med bestyrelsen. Arbejdet er færdiggjort januar 2013.

2 1. Gruppens ledere: Gruppeleder: Mette Christensen Klanleder: Morten Sten Tropsleder: Vincent Tofterup Juniorleder: Mette Christensen Juniorassistent: Nana Hanghøj Johansen Juniorassistent: Adam Tue Jespersen Minileder: Birgit Tofterup Miniassistent: Anya Tjørnlund Miniassistent: Thomas Kühne Mikroleder: Maitchen Kühne Mikroassistent: Lotte Berg Fundraiser og webmaster: Henrik Debel Blå Vikarer: Lene Hansen, Kirsten Mikkelsen, Bente Hansen, Helle Sørensen, Øvrige: Keld Christensen

3 2. Gruppens bestyrelse: I 1. Strib gruppe er bestyrelsen sammensat således: Forældrerepræsentanter Formand: Har det overordnede ansvar for bestyrelsesmøderne, har løbende kontakt til gruppeleder, korps, kommune, organisationer o.l. og repræsenterer bestyrelsen ved fx grupperåd (generalforsamling). Kasserer: Står for gruppens økonomi internt og eksternt, har ligeledes løbende kontakt til gruppeleder, korps, kommune, organisationer o.l. 4 bestyrelsesmedlemmer: fordeler ansvaret for hytte og grund, sekretærfunktion, støtte- og fondsansøgninger o.l. mellem sig efter kompetencer og interesse. Indgår i praktiske udvalg sammen med lederne om fx hyttearbejdsdag o.l. Lederrepræsentanter 1.Strib gruppe har valgt at alle ledere og assistenter samt ungemedlemmer deltager i bestyrelsesmøderne. Ved en evt. afstemning stemmer dog kun grenlederne, gruppelederen og ungemedlemmerne. Vi lægger vægt på at forældrerepræsentanter og ledere har et godt samarbejde om det fælles projekt: at 1. Strib gruppe er en sund og velfungerende spejdergruppe, hvor alle trives. Der er derfor tradition for at hele bestyrelsen og ægtefæller en gang om året afholder en hyggelig fællesspisning, hvor der er tid til uformelt samvær, hvor man lærer hinanden godt at kende og derigennem styrker det gode samarbejde. Bestyrelsens forældrerepræsentanter valgt 2013: Formand: Lene Kiel Jespersen Kasserer: Arne Tofterup Menigt medlem (sekretær): Menigt medlem (hytteformand): Menigt medlem: Susanne Elman Pedersen Menigt medlem: Lene Glent-Madsen Suppleant:

4 3. Gruppens økonomi: 1. Strib gruppes indtægter kommer fra kontingentet, som fastsættes årligt på grupperådsmødet, fra omdeling af vandværkssedler i januar og fra salg af juletræer i december. Det daglige ansvar for regnskabet ligger hos kasseren, som er fast medlem af bestyrelsen. Beslutninger om økonomi i løbet af året træffes af bestyrelsen og lederne i fællesskab. Før grupperådsmødet gennemgås budgettet og regnskabet af to tilknyttede revisorer. På grupperådsmødet i februar gennemgås regnskab og budget for forældrene, og derefter indsendes det til korpset. 4. Hytte og grund: 1. Strib har til huse Røjlemosevej og råder over en hytte med et stort og to mindre lokaler til hele gruppen, samt køkken, tekøkken, toilet og vindfang. Derudover er der en depothytte med to aflåste rum og et mindre overdækket areal. På grunden, som er niveaudelt og oplyst om aftenen, er der bålpladser, adgang til rafter og brænde, og borde og bænke til udendørs møder. Vedligehold af hytte og grund sker i et samarbejde mellem bestyrelsen, lederne og forældrene. Der afholdes arbejdsdage efter behov. Vedligehold og evt. udbygning finansieres indenfor budgettet, dvs. via indtægter fra aktiviteter i spejdergruppen. Forslag til vedligehold, forbedringer eller forandringer kan stilles til bestyrelsens kontaktperson, eller til lederne. Evt. særlige forælderkompetencer der kan komme hytte og grund til gode registreres ved spejdernes indmeldelse. Vi har altid brug for en handyman ;0)

5 5. Principper 1. Strib gruppe er en del af DDS det danske spejderkorps. Det Dansk Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. 1. Strib gruppes ledere og bestyrelse har i fællesskab udarbejdet principper på de væsentligste områder for spejderarbejdet i Strib. Rummelighed overfor børn med handicaps: 1. Strib gruppe tager gerne imod børn med handicaps. Grenlederen og forældrene afklarer barnets særlige behov, og de begrænsninger hytte og grund giver. Hvis barnets handicap er mere vidtgående end lederne i grenen kan klare, skal der følge en personlig hjælper med. Grenlederen sørger for at de øvrige spejdere er velinformerede om barnets handicap. Arbejdsfordeling mellem ledere og forældre: Vi tilstræber at flest mulige forældre inddrages i arbejdet omkring vedligehold af hytte og grund, økonomi samt praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer og lejre. Vi inddrager forældre til mikrogrenen i de ugentlige møder. Vi opfordrer forældre til at deltage som hjælpere på lejre hos mikro og mini-grenen. Mobning: I 1. Strib gruppe accepterer vi ikke mobning. Vi forebygger mobning ved at lederne gå foran som gode eksempler gennem adfærd og sprog, og lederne griber ind så snart de oplever at spejderne ikke behandler hinanden med respekt. Lederne inddrager forældrene og forventer også at forældrene henvender sig hvis et barn mistrives. I troppen og klanen, hvor møder og ture foregår i selvstyrende patruljer har spejderne et stort ansvar for også at efterleve dette, og søge hjælp hos lederne efter behov. Ledergruppen støtter og hjælper hinanden i dette. Rygning, Rusmidler og Alkohol: Hytte og grund er røgfrit område. Rusmidler tolereres hverken på møder, ture eller lejre. Spejdere under 16 år må ikke nyde alkohol på hverken møder, ture eller lejre. Ledere og spejdere over 16 år må ikke nyde alkohol når de er sammen med spejdere under 16 år. Det betyder at ledere og spejdere over 16 år gerne på lejre må nyde alkohol når yngre spejdere er gået til køjs. Ved særlige arrangementer hvor forældrene deltager, og dermed har ansvaret for deres børn, må der gerne nydes alkohol (fx grillfesten, arbejdsdagene, spejderfesten o.l.) Alkohol opbevares utilgængeligt for yngre spejdere på både ture, lejre og i hytten.

6 Kost: I 1. Strib gruppe tilbyder vi på ture og lejre spejderne en kost baseret på de otte kostråd: Kilde: Ad frugt og grønt: Børn under 10 år anbefales at spise g frugt og grønt om dagen, mens børn og voksne anbefales mindst 600 g. Mindst halvdelen skal gerne være som grøntsager og variation anbefales til alle. Ad fysisk aktivitet: Børn anbefales at være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen, hvilket passer fint ind i mange spejderaktiviteter. Voksne anbefales at være fysisk aktive mindst 30 min. om dagen. Det betyder også at lederne opstiller regler for slik og snacks som skal overholdes af spejderne. På lejre med mulighed for at købe i slikkiosk bestemmer lederne hvor tit og hvor meget. På andre ture og lejre sørger lederne for fælles kage o.l. eller afgrænser, hvornår medbragt slik må nydes.

7 Til de ugentlige spejdermøder må der ikke medbringes slik og andre søde sager, medmindre det er aftalt med lederen. Lederne kan lejlighedsvis vælge at uddele slik el.lign. f.eks. som præmier. Seksuelle overgreb og vold: I 1. Strib gruppe forebygger vi seksuelle overgreb ved at indhente børneattester på alle ledere hvert år i marts. Derudover tilstræber vi at der er ledere af begge køn i grenene, særligt på lejre og ture. Vi accepterer ikke grænseoverskridende seksualiseret sprog eller adfærd fra hverken børn eller voksne. Ledere anvender ikke telefon, sms eller chat til privat kontakt med spejdere. På lejre og ture har den enkelte grenleder ansvaret for at hjælpe spejderne med at fordele sig i telte og sovesale så alle er trygge og godt tilpas. Det er op til grenlederen at vurdere om kønnene skal sove adskilt eller sammen. Ledere som får mistanke om at et barn er udsat for seksuelle overgreb eller vold i gruppens regi eller i andre sammenhænge har pligt til at orientere gruppeleder og formand, som sørger for underretning til socialforvaltningen.

8 6. Sorgplan: Om sorgplanen: Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". Når et barn dør. Når en leder dør. Når andre, som står barnet nær, dør. Generelle forhold Planen er bevidst så enkel og overskuelig, så det vigtigste står klart: - at der bliver gjort noget. At barnet, og den voksne for den sags skyld, bliver synlig, at der bliver talt om det, og at de forfærdeligste ting bliver sagt højt. At der bliver taget hånd om barnet, både i den akutte fase og senere. Det er vigtigt, at der altid straks tages kontakt til gruppelederen, der vil sørge for planens ikrafttrædelse. For at tage del kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Husk! Det værste for en sørgende er, hvis folk omkring dem lader som ingenting. Det tager lang tid at komme over en sorg. Planen findes på gruppens hjemmeside og i håndbogen så alle altid kan finde den, når der bliver brug for den. Når et barn dør Personen, der modtager besked om dødsfaldet/ulykken formidler det til grenlederen og gruppelederen. Grenlederen orienterer skriftligt grenspejdernes forældre om dødsfaldet. Der vælges en person, som er ansvarlig for kontakten til hjemmet, fx grenlederen eller gruppelederen. Gruppelederen er ansvarlig for information af de øvrige grenledere og bestyrelsen. Der flages evt. på halv stang både ved dødsfaldet og på begravelsesdagen. Gruppen sender en buket eller krans til begravelsen.

9 Når en leder dør Personen, der modtager besked om dødsfaldet/ulykken formidler det til formanden og gruppelederen. Gruppelederen eller formanden er ansvarlig for information af de øvrige grenledere og bestyrelsen. Gruppelederen eller formanden orienterer skriftligt alle spejdernes forældre om dødsfaldet. Gruppen flager evt. på halv stang ved dødsfaldet og på begravelsesdagen. Gruppen sender en buket eller krans til begravelsen. Mindestunder På førstkommende spejdermøde sættes tid af til at tale sammen og mindes afdøde. Grenlederen forbereder mindestunden med fx levende lys, materialer til at tegne eller skrive om afdøde, flagning, et digt, en sang eller et fotografi samt informerer om forældrenes evt. ønsker om kontakt efterfølgende. Afholdes mindestunden før begravelsen informeres her om forældrenes ønsker om evt. deltagelse. Det er vigtigt, at børnene placeres, så de kan se hinanden. En voksen sætter mødet i gang, og en anden fungerer som observatør. De voksne skal være opmærksomme på, hvordan børnene reagerer og om de har brug for hjælp og støtte. gruppelederens opgave er at: Børnene må: - informere om situationen - give mulighed for tanker og reaktioner - holde egne meninger tilbage - lytte opmærksomt - acceptere, indgyde tillid. - række hånden op for at få ordet - kun tale, når de har ordet - kun tale om den sag, der er taget op - ikke tale nedsættende om hinandens meninger - acceptere at det, der siges i mindestunden ikke bliver fortalt videre. Det er tilladt ikke at sige noget, men alle skal have mulighed for at tale.

10 Begravelsen Hvis afdødes familie ønsker det, kan børn og voksne fra gruppen deltage. Børn, der deltager i begravelse eller bisættelse, bør have forældre med. Gruppen sender en krans. Når andre, som står barnet nær, dør Personen som modtager besked om dødsfaldet/ulykken formidler det til grenlederen. Grenlederen kontakter hjemmet for informationer om dødsfaldet og hvordan barnet har det. På førstkommende spejdermøde hjælper grenlederen barnet med at fortælle om dødsfaldet efter aftale med forældrene og barnet selv. Grenlederen hjælper børnene med at tale om hvordan det er at have mistet en man elsker. Grenlederen beder om hjælp til denne opgave hos gruppeleder eller bestyrelse efter behov.

11 7. Udviklingsplaner: 1: Spejderudfordring og spejderfastholdelse Vi vil gerne sikre os at spejderne fra mikro til senior g ledere oplever sig udfordrede til spejdermøder, ture og lejre. Vi tror på at udfordrende spejd vil kunne være med til at minimere frafaldet af spejdere fra mikro til senior. Mål: 10% lavere frafald end DDS gennemsnitligt, samt at den gennemsnitlige spejdertid er minimum 3 år. Metoder: Ansvarlige: Den røde tråd i spejderarbejdet. Grenlederne Opfølgende forældrekontakt efter ½ år v. nye spejdere. Grenlederne Trivselsmåling ½årligt Gruppelederen/Bestyrelsen Lederudvikling Grenlederne Se det enkelte barn Grenlederne Periode: August 2011-august Evalueres på førstkommende bestyrelsesmøde efter august : Lederrekruttering og fastholdelse Vi vil gerne sikre os mod udbrændte ledere ved at sørge for at der er ledere nok på alle grene, for dermed at forebygge pludseligt frafald af ledere med ledermangel til følge. Vi tror på at en stor ledergruppe der trives, er det bedste fundament for en sund gruppe med god tilgang af spejdere. Vi sætter lighedstegn mellem ledere og assistenter. Udover voksne ledere vil vi også gerne inddrage ældre spejdere som hjælpere hos de yngste spejdere. Mål: 1 leder pr. bande ved mikro-mini 3 ledere ved junior 3 ledere ved trop 1 gruppeleder uden anden lederfunktion. 1 selvstyrende klan.

12 Metoder: Ansvarlige: Forældreaktivering efter årsplan på mikromøder. Grenlederne Fælles spejderaktiviteter for forældre og børn. Grenlederne Klan og trop inddrages i projekter. Grenlederne Annoncering efter ledere. Bestyrelsen/Gruppelederen Lederfest med Bestyrelsen. Bestyrelsen Periode: August 2011-august Evalueres på førstkommende bestyrelsesmøde efter august : Økonomi Vi vil gerne sikre gruppens økonomiske fundament gennem en stabil indtjening. Dels for at undgå for store kontingentstigninger og dels for at undgå større økonomiske begrænsninger på gruppens udfoldelsesmuligheder, herunder aktiviteter, udstyr og hytte. Vi tror på at en sund økonomi vil styrke mulighederne for udfordrende spejderarbejde. Mål: En fast indtægt på kr. årligt suppleret af fundraising til projekter. Metoder: Ansvarlige: Fundraisingsansvarlig forældregruppe. Gruppelederen/Bestyrelsen Nye Blå Vikarer som tovholdere på indtjening Gruppelederen/Bestyrelsen Salg af juletræer og pyntegrønt ved Brugsen Nye Blå Vikarer Periode: August 2011-august Evalueres på førstkommende bestyrelsesmøde efter august 2013.

13 8. Den røde tråd: Færdighed Mikroer Minier Juniorer Trop Kniv Knive udleveret af gruppen Erhverve knivbevis Erhverve knivbevis Erhverve knivbevis Bruges til træning vi anbefaler juniordolk lære at og lære at vedligeholde egen Har ikke selv kniv Knivens historie samt vedligeholde egen kniv. kniv. Kniven i hverdagen. Økse Erhverve øksebevis Erhverve øksebevis lære at og lære at vedligeholde øksen. vedligeholde øksen. Ikke egne Sav Minier skal erhverve Erhverve savbevis Erhverve savbevis og savmærket. Her fokuseres lære at lære at vedligeholde saven. på sikkerhed, vedlige- vedligeholde saven. holdelse samt korrekt savning. Madlavning Prøve at lave bålmad med Deltage i madlavning på Indgå i faste madhold på Planlægge, indkøbe og selv hjælp fra ledere. lejre - bålmad - med ture/lejre. Det enkelte Mad på ture og over bål. hjælp fra lederne. madhold laver maden, mere Med leder som konsulent eller mindre selvstændigt under vejledning fra en leder. Bål Opbygning af bål. Bålmærke tages. - Etablering af bålplads. Primitiv båltænding Sikkerhed - Bygge pyramide- og Gammelmandsild Opbygning af simpelt pagodebål samt jægerild. pyramidebål -optænding - Tænde bål med brug af og vedligehold. maks. 3 tændstikker uden brug af tændvæske/blokke. sikkerhed - Kunne lave "stearinbomber" og anvende disse som "bålstarter". - Anvende brændebesparende køkken.

14 Færdighed Mikroer Minier Juniorer Trop - Efterleve sikkerhedsbestemmelser for bål. Trangia køkken. Får kendskab til trangia. Under lederopsyn Kunne opstille og tænde køkken (sprit). Kunne lave mindre måltider (primimad) og varme vand m.m. Brand Sikkerhed med hensyn til brugen af ild. Eks. brandspande ved telt og ingen brug af ildpinde udenfor bålområde Sikkerhed med hensyn til brugen af ild. Eks. brandspande ved telt og ingen brug af ildpinde udenfor bålområde. Kunne forstå baggrund for sikkerhedsafstande til åben ild. Kunne slukke ild med vand og branddasker. Vide hvor slukningsmateriel er i en lejr - brandspande og - daskere. Besøg af brandfolk Deltage i brandslukningtræning med juniorer Førstehjælp Erhverve "Klar dig selv mærket" Kendskab til trinvis 1. hjælp; stoppe udbredelse af ulykke, tilkalde hjælp og få ro på situationen. Kunne trinvis førstehjælp. Førstehjælp ved brandsår. Anlægge plaster og enkel trykforbinding, herunder anvende tørklædet. Lært om førstehjælp. Vandring Erhverve 5 km mærke. Erhverve 10 km mærke. Erhverve 20 km Erhverve 30 km Trafik Erhverve "Klar dig selv mærket" i trafik. Knob råbåndsknob Binde sløjfe Otte-tals knob flagknob Tømmerstik Dobbelt halvstik Pælestik Flagknob Dick turpin Firknob-tørklæde Behersker: Råbåndsknob Dobbelt halvstik Tømmerstik Firknob (tørklæde) Otte-tal, pælestik, Tackle-trold Mestre råbåndsknob, dobbelt halvstik, tømmerstik, firknob, takling.

15 Færdighed Mikroer Minier Juniorer Trop Besnørringer Vinkelbesnøring krydsbesnøring Behersker: ottetals- Vinkel-,Kryds og sadelmagerbesnørring. Mestre japansk- og filipinerbesnøring Pioner Simpel pionering under vejledning Spise-køkkenbord Omgang med tovværk Pioner i teori/rafter sikkerhed Deltage i etablering af lejr, herunder bygning af: Spisebord (med hjælp fra ledere). Opvaskebord. Tørrestativ. Fedtfælde. Bålplads. Huggeplads Savbuk Kunne bygge efter en tegning. Simpelt brug af taljer Tømmerflåde Max højde to meter Kulsøkonstruktion Stor pioner Pionerarbejder over to meter Kort + kompas Prøve at følge en rute under brug af kort. Verdenshjørner Indianertegn Introduktion til kompas og kort Vedligeholde/ udvide Verdenshjørner Signaturer Simpel pejling Kortlæsning Gps-kendskab - Selvstændig orientering i terræn (ad stier og veje), under anvendelse af kort og kompas. - Udpege terrængenstande fra kort, under anvendelse af kompas. - Bestemme afstande i terræn, under anvendelse af kort og kompas. - kunne bruge GPS. Lært orientering med alle hjælpemidler. Krydspejling. Gps

16 Færdighed Mikroer Minier Juniorer Trop Signalering og koder - Kendskab til morsenøglen. - Løse morse-opgaver ud fra Morsenøglen Signalering i forskellige varianter op gennem historien. - Kode og udkode ved brug af morsenøglen. - Kendskab til andre kodesystemer. nedskrevne morsekoder. - Flagsignalering Sportegn. Afsendelses og modtagelses opgaver. Udrustning Overnatning Erhverve "Klar dig selv mærket" - pakning af rygsæk. Sove i telt om sommeren. Sove i hytte om vinteren. Basislejrpakning og styring af samme på lejre. Kendskab til patruljens udstyr Sove i telt om sommeren. Sove i bivuak og/eller shelter om sommeren. Sove i - Kan pakke egen rygsæk. - Kontrol og pakning af patruljens udstyr. - Vedligeholdelse af patruljens udstyr. Sove i telt om sommeren. Sove i bivuak og/eller shelter om sommeren. Sove i hytte om vinteren. Hejk Deltage i hejk km med overnatning - vandre med oppakning evt. kombi-neret med kanosejlads. Lært at pakke til vandretur og sommerlejr. Planlægge og afholde en patruljetur (uden ledere). - Været på flere dages vandretur (med ledere). -

17 Færdighed Mikroer Minier Juniorer Trop Lejr Deltage i gruppe/divisonslejre Gennemføre flere egne lejrture Deltagelse i sommerlejr. Hygiejne Teltorden. Simpel Deltage i gruppe/divisionslejre Gennemføre flere egne lejrture Deltagelse i sommerlejr. Hygiejne Teltorden. Simpel Deltage i sommerlejr, normalt varighed 7 dage. Patruljeliv Inddeling i bander Honnør og til/framelding på poster. Til- og framelding udpeget bandeleder og assistent. Opgaveløsning i samme Ømpoteoptagelse/navne Udpeget PL og PA i alle patruljer. Gennemfører aktiviteter og løb i de faste patruljer. Deltage i planlægning af sommerlejr Kan være både ind/ og udland - Selv har planlagt møder. - deltager i Årets Barske Spejderlov/løfte Alle deltager i Sct. Georgsdag og aflægger spejderløftet Spejderloven indarbejdes og efterleves under alle aktiviteter. Spejderloven indarbejdes og efterleves under alle aktiviteter. Alle deltager i Sct. Georgsdag og aflægger spejderløftet Spejderloven indarbejdes i de forskellige aktiviteter. Alle deltager i Sct. Georgsdag og aflægger spejderløftet. Alle deltager i Sct. Georgsdag og aflægger spejderløftet Spejderloven indarbejdes og efterleves under alle aktiviteter. Uddannelse/kursus Deltage i mini bl-ba kurser Deltage pl-pa kurser Deltage i pl-pa division PLAN og andre relevante kurser Mærker Basis Klar dig selv Kultur og samfund Natur Orientering Sø og strand Basis Håndværk Kommunikation Leg og drama Pioner Sø og strand- udvidet udeliv Sø og strand ekspert

18 9. Årets gang: December Uddele aflæsningskort sælge juletræer Januar Lederweekend Bestyrelses møde Februar Fastelavnstur Generalforsamling November Spejderfest Bestyrelse smøde Marts Bestyrelses møde (Indhente børneattester) Oktober PLAN-kurser Årshjul 1. Strib April Sct. Georgsdag Divisionsturnering September Bestyrelses møde /eva. udviklingsplan Hyttedag August Gademarked Oprykning Juli Sommerlejre Juni Bestyrelses møde Grill-aften Maj Hytteudvalgs møde Hyttedag Groggl-jagt Her er en del af de faste tilbagevendende aktiviteter i 1. Strib gruppe. Blå skrift betyder at forældrerepræsentanterne deltager, sort skrift betyder at det er en spejderaktivitet. Derudover er der mange andre weekendtur og løb henover et år, for slet ikke at tale om alle de ugentlige møder arrangeret af lederne eller spejderne selv. Hver gren har således sine egne traditioner og aktiviteter oveni disse fælles traditioner.

19