Se efter CO2-reduktion

Transkript

1 Havhuse Segalt Hårup Vorre Bendstrup Brandstrup Løgten æst Todbjerg Hesselballe Grøttrup Skødstrup Studstrup Trige Pannerup Hjortshøj MKS Kankbølle Åstrup Elsted Elev Svinbo Ølsted Lystrup KÅN Skæring Lisbjerg Terp Egå ted Vejlby Skejby Dejret Røjen Risskov Brendstrup Se efter CO2-reduktion Kvelstrup Bjødstrup SYDDJURS KOMMUNE Hasle under gaderne i Aarhus Åbyhøj ÅRHUS Åby Frederiksbjerg

2 Fjernvarme i hele Aarhus Fjernvarme blev indført i Aarhus centrum i 1928 og dækker i dag også forstæder og landsbyer. Kortet inde i denne folder viser AffaldVarme Aarhus samlede system. De brune linjer repræsenterer ledningsnettet, som har en udstrækning på km. En del af det samlede fjernvarmesystem består af syv forbrugerejede andelsselskaber. Ca. 95% af varmemarkedet i kommunen, som har indbyggere, er således forsynet med fjernvarme. Udenfor kommunen forsyner yderligere fire andelsselskaber nabobyerne. Hele området har ca fjernvarmekunder, som kan være alt fra et enfamiliehus til fx. rådhuset. Moderne boliger uden skorstene Gamle huse med renoverede tage i den indre by. Skorstene tilhører fortiden. Købstadsmuseet Den Gamle By omfatter foreløbig 75 historiske bygninger med haver, butikker og værksteder og fortæller historien om livet i byen i gamle dage. Husenes skorstene findes stadig, men de er ikke i funktion, da også denne del af Aarhus er forsynet med fjernvarme - en usynlig fordel for miljøet. Varmeplan Aarhus De røde linjer på kortet viser det overordnede fjernvarmetransmissionsnet, som overfører varme fra Studstrupværket og de øvrige produktionsanlæg til de enkelte forsyningsområder. Transmissionsnettet dækker hele Aarhusområdet og nærliggende kommuner, og Varmeplan Aarhus, som er en fælles organisation, blev skabt til at bygge og drive dette store system. Genbrug af affald er vigtig. Den del af affaldet, som kan brænde, og som ikke kan genanvendes på anden måde, bliver anvendt påforbrændingsanlægget ved Aarhus. Herved nyttiggøres en lokal energikilde under mindst mulig belastning af miljøet.

3 Reduceret CO 2 -emission Følgende er en oversigt over fjernvarmeproduktionen i 2011 til AffaldVarme Aarhus egne kunder: Produktionsanlæg Brændsel GWh % Kraftvarme (Studstrup) Kul do Biomasse 92 3 Kraftvarmeanlæg Aarhus Nord Affald Kraftvarmeanlæg (Renosyd) Affald Kedelanlæg Halm Industrielle virksomheder Overskudsvarme 41 1 Biogasanlæg Husdyrgødning 14 1 Biogasanlæg Lossepladsgas 1 0 Kedelanlæg (kun reserve) Olie 63 2 I alt % af varmen fremstilles som kombineret produktion af el og varme. Det betyder, at store mængder varme, som ellers ville være gået til spilde, bliver udnyttet til opvarmning. Dertil kommer, at biomasse i form af affald og for eksempel halm udnyttes i stadigt stigende omfang. Forbruget af fossile brændsler er således begrænset til ca GWh. Disse rør transporterer varmt vand fra Studstrupværket ind til Aarhus og til nabobyerne ca. 50 km fra værket. Hvis der ikke havde været fjernvarme ville fiskene i Aarhus Bugten - istedet for borgerne - have haft et varmere miljø. Hvis alle fjernvarmekunder havde haft deres eget olie- eller gasfyr, ville udledningen af CO 2 have været omkring det dobbelte af, hvad der nu udledes - lidt mere ved oliefyr og lidt mindre ved gasfyr. Udledningen fra fjernvarmesystemet udgjorde i 2011 ca tons CO 2. På de følgende sider findes korte beskrivelser og billeder af nogle af de væsentligste elementer i fjernvarmesystemet. Deres placering fremgår af det store kort i midten af folderen. En vision for ingen udledning af CO 2 Aarhus Kommune har sat sig som mål at reducere CO2-udledningen, så kommunen bliver CO2-neutral i Aarhus Byråd vedtog i 2011 en klimavarmeplan, og arbejdet med at realisere planen frem mod 2030 vil eliminere kul- og olieforbruget, øge brugen af vedvarende energi samt effektivisere udnyttelsen af energien. Grundlaget herfor er til steder i kraft af den store udbredelse af fjernvarme. Affaldsforbrændingsanlægget fungerer som et kraftvarmeanlæg, der producerer el og varme ved forbrænding af affald, bl.a. fra Aarhus. Så anlægget er altså både et anlæg til affaldshånd-tering og til kraftvarmeproduktion. Forbrændingsanlægget leverer 17 % af fjernvarmen og erstatter dermed varmeproduktion med fossile brændsler.

4 Marselisborg Slot forsynes med fjernvarme. En moderne fjernvarmeinstallation er meget kompakt og kan placeres i et almindeligt garderobeskab. Denne unit skal tilsluttes fjernvarmesystemet (venstre), rørene for koldt og varmt vand (midten) samt rørene til husets opvarmning (højre). Den største af 47 varmevekslerstationer, som sammenkobler transmissionssystemet med de lokale fordelingsnet. Anlægget ligger i Langelandsgade tæt på bymidten og har en samlet effekt på 200 MW varme. I Sabro, Harlev og Solbjerg findes halmfyrede fjernvarmecentraler, som drives af lokale landmænd. Billedet viser anlægget i Sabro, med halmladen til højre.

5 Biogasanlægget i Mejlby behandler gylle fra nærliggende svinestalde. Anlægget producerer både el og fjernvarme, som forsyner de nordlige landsbyer i kommunen. Foto: Pressefoto Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital udvider i perioden frem mod 2020 med et hospitalsbyggeri på m2, og det samlede universitetsbyggeri bliver da på m2 en hel hospitalsby. Det store byggeri er et lavenergibyggeri og får designet et fjernvarmeanlæg, der bl.a. kan udnytte overskudsvarmen fra byggeriets kølesystem. Syv private andelsselskaber forsyner Løgten-Skødstrup, Lystrup (billedet), Vejlby, Holme-Lundshøj, Rundhøj, Tranbjerg og Malling med fjernvarme. Udenfor Aarhus Kommune driver yderligere fire andelsselskaber fjernvarmeforsyning i Hornslet, Odder, Hørning and Skanderborg. Varmeakkumulatoren på Studstrupværket skaber balance mellem el- og varmeproduktionen i forhold til efterspørgslen. Akkumulatoren indeholder m 3 vand og har en varmekapacitet på MWh. En af byens helt store fjernvarmekunder er Aarhus Universitet, som har studerende i byen. Foto: Lars Kruse/AU-foto

6 Samsø Samsø er Danmarks vedvarende energi ø. Øens indbyggere kan allerede glæde sig over, at være mere end selvforsynende med energi. På øen findes fire fjernvarmeanlæg, som forsyner 900 bygninger i seks landsbyer med varme produceret med lokale, vedvarende energikilder. Mellem Nordby og Mårup drives et anlæg med træflis fra øens skove (75%) og solvarme (25%). Onsbjerg forsynes med fjernvarme produceret med snittet halm. Tranebjerg er øens hovedby. Anlægget fyres med hele halmballer. Brundby og Ballen forsynes fra et fælles anlæg, der drives med snittet halm. På øen findes endvidere 11 vindmøller, ligesom der i farvandet syd for Samsø er opstillet 10 møller. Vindmøllerne producerer mere elektricitet, end øen selv kan bruge. Overskuddet sendes via et kabel til nettet i Jylland. Denne overskudsproduktion repræsenterer mere energi, end det samlede forbrug af olie og benzin, der bruges til transport på Samsø (inkl. driften af færgerne). Alle disse anlæg er bygget med stærk opbakning fra lokalbefolkningen. Lokalt ejerskab og beskæftigelse af lokale håndværkere spiller en væsentlig rolle. Samsø Energiakademi er den lokale vidensorganisation, som står bag projektet, og som samler og formidler den viden, Samsø har fået fra arbejdet med alle øens energiprojekter siden Information og billeder fra Samsø i denne folder er stillet til rådighed af akademiet. Mere information på en model for fremtiden

7 Fjernvarme i Danmark Som følge af udbredte fjernvarmesystemer er forbruget af fossile brændsler til opvarmning begrænset. Dette bidrager til en betydelig reduktion af Danmarks CO 2 -udledning. 60% af alle boliger har fjernvarme Mere end 1.5 million boliger - det være sig lejligheder eller enfamiliehuse - forsynes. Dertil kommer et stort antal offentlige institutioner som f.eks. hospitaler, skoler og kontorbygninger, private virksomheder og forretningsområder er tilsluttet en fjernvarmeforsyning. Stigende brug af vedvarende energi Alle former for lokale energikilder bliver udnyttet i fjernvarmeanlæg. Solvarme, geotermisk energi, halm og affaldstræ er blandt de nyeste energikilder, men også affald, som ikke kan genbruges, omsættes til nyttig el og varme i landets 35 affaldsanlæg. I flere byer udnyttes endvidere store mængder overskudsvarme fra lokale industrivirksomheder. Præisolerede fjernvarmerør En grabfuld affald fødes ind i et forbrændingsanlæg Store solfangere til et fjernvarmeanlæg Kraftvarmeanlæg Kombineret produktion af elektricitet og varme bidrager betydeligt til fjernvarmens energieffektivitet, som betyder reduceret CO 2 -udledning, idet kun den halve brændselsmængde anvendes i forhold til individuel produktion af el og varme. Dertil kommer, at kraftvarmeanlæg i stigende omfang drives med vedvarende energi. Automatisk håndtering af halmballer før indfyring Lave temperaturer Fjernvarmen i Danmark drives ved lave temperaturer - ofte mindre end 70 C i fremløbsledningen og ca. 40 C i returledningen. Lave temperaturer betyder lavt varmetab fra ledningsnettet, og der arbejdes hele tiden på at sænke temperaturerne til et minimum. Stort og småt Der findes ca. 450 fjernvarmeanlæg i hele landet. De mindste har nogle få hundrede kunder, mens de største er integreret i store, regionale anlæg, der forsyner mange tusinde kunder som i Aarhus.

8 Skivholme Skivholme Fajstrup Fajstrup Skårup Skårup line Distribution Distributionslinje Hvolbæk Hvolbæk Heat exchanger station Varmevekslerstation Transmissionslinje Transmission line Fruering Fruering Gammel-Gjesing Gammel-Gjesing Halmværk fired plant Båstrup Båstrup Straw Hylke Hylke Dørup Dørup Fensholt Fensholt Mustrup Mustrup Testrup Testrup Snærild Snærild Balle Balle Løjenkær Løjenkær Odder Odder Tvenstrup Tvenstrup Svorbæk Svorbæk Nølev Nølev Rude Rude Synnedrup Synnedrup Lillenor Lillenor Beder Beder Fulden Fulden Skåde Skåde Åstrup Åstrup Norsminde Norsminde Egå Egå Risskov Risskov AARHUS AARHUS Trøjborg Trøjborg Malling Malling Assedrup Assedrup Mårslet Mårslet Astrup Astrup Ask Ask Tulstrup Tulstrup Solbjerg Solbjerg Kanne Hvilsted Hvilsted Kanne Onsted Onsted Fastrup Fastrup Virring Virring Vitved Vitved Blegind Blegind Ravnholt Ravnholt Østerby Østerby Eskero Eskero Rods Rods Skødstrup Skødstrup Svinbo Svinbo Hjortshøj Hjortshøj Lystrup Skæring Lystrup Skæring Elsted Elsted Grøttrup Grøttrup Frederiksbjerg Frederiksbjerg Vejlby Vejlby Storhøj Storhøj Hørret Hørret Slet Slet Bjøstrup Bjøstrup Tranbjerg Tranbjerg Ingerslev Ingerslev Kattrup Kattrup Elev Elev Holme Holme Åby Åby Åbyhøj Åbyhøj Viby Viby Gellerup Gellerup Hasle Hasle Brendstrup Brendstrup Stavtrup Stavtrup Lemming Lemming Hasselager Hasselager Bering Bering Åbo Åbo Ormslev Ormslev Årslev Årslev Skibby Skibby True True Tilst Tilst Kasted Kasted Ølsted Ølsted Trige Trige Krajbjerg Balle Balle Krajbjerg Tendrup Tendrup Segalt Segalt Vorre Vorre Løgten Brandstrup Løgten Bendstrup Bendstrup Brandstrup Hårup Hårup Mejlby Mejlby Todbjerg Todbjerg Lisbjerg Lisbjerg Røved Røved Spørring Spørring Ødum Ødum Grundfør Grundfør Geding Geding Brabrand Brabrand Yderup Yderup Lyngby Lyngby Edslev Edslev Gram Gram Søften Søften Gl. Hinnerup Gl. Hinnerup Hinnerup Gl. Fårup Fårup Selling Selling Tåstrup Tåstrup Ristrup Ristrup Ristrup Kvottrup Kvottrup Sabro Sabro Hørning Hørning Stilling Stilling Jeksen Jeksen Adslev Adslev Skanderborg Skanderborg Mesing Mesing Harlev Harlev Tåstrup Tåstrup Stjær Stjær Møllemark Møllemark Storring Storring Lillering Lillering Haar Haar Hinnerup Hinnerup Norring Norring Borum Borum Framlev Framlev Hørslev Hørslev Hørslevbol Hørslevbol Skovby Skovby Sjelle Sjelle Sandby Sandby Haldum Haldum Skjoldelev Skjoldelev Herskind Herskind ille lle lle Herskind Herskind Tinning Tinning Vitten Vitten Lille Lille Foldby Foldby Solkær Solkær Brundt Brundt Over Over Hadsten Hadsten

9 AffaldVarme Aarhus Bautavej Aarhus V Tel [email protected]