Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Transkript

1 Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel

2 Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed = Århus som Vestdanmarks hovedby Miljømæssig bæredygtighed = Bæredygtig byudvikling Vækst i Århus IV En verden i forandring en by i bevægelse Social bæredygtighed = Byen for alle Dialogorienteret planproces Planstrategi og kommuneplan Ny langsigtet model for byudviklingen i Århus årigt sigte Fysisk orienteret planstrategi Forslag til Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan I offentlig høring indtil 20. maj 2005 Scenarier et vigtigt element i strategiudviklingen Vækstmål ligger fast Alternative byvækstscenarier Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling

3 Dialogproces med scenarier 1. Indledende afklaring af forudsætninger for scenarier Tendenser i regional udvikling, befolkningsudvikling, boligmarked, erhvervsudvikling mv. Idégrundlaget i planlægningen: Egnsplan 67, Kommuneplan 02, Landsplanredegørelse 06 Konkrete planmæssige udfordringer i Århus (rummelighed, trafik, service, marked osv.) 2. To ligestillede byvækstscenarier på grovniveau A: Byvækst i nye byer Landsplanredegørelse 2006 B: Byvækst ved eksisterende byer + byomdannelse og byfortætning 3 a. Dialogrunde Internt: Intromøder og interne workshops i forvaltningerne, chefmøde, rådmandsmøde mv. Eksternt: Fællesråd, Grønt Råd, Følgegruppe mv. 3 b. Faglig bearbejdning 4. Politisk temadag Fra fagligt orienterede scenarier til politiske strategier 5. Forslag til Planstrategi til offentlig debat

4 Analyser: Eksempel befolkningsudvikling Befolkningsudvikling De unges flytninger (18-24 år) De unge familiers flytninger (25-39 år) % -7-0% 0-7% %

5 Analyser: Det elektroniske borgerpanel Boligønsker og fl ytteplaner Århus kvaliteter: Attraktivt byliv, gode uddannelsmuligheder og attraktive grønne områder Mest attraktiv boligform: Ældre villaer, nyere parcelhuse, tæt lav Foretrukket bosted: Forstæderne uden for Ringgaden (40 %) - Århus bymidte (35 %) - By uden for Århus (10 %) Tilfredhed med boligen: Størrelsen på boligarealet efterfulgt af kort afstand til skov eller grønne områder De mest attraktive mindre byer omkring Århus: Beder, Malling, Mårslet og Odder 10 % har konkrete flytteplaner: Flytter til lejlighed (30 %), parcelhus (23 %), rækkehus (19 %) Flytteårsag: Ønsket om en større bolig, familiemæssige årsager og ønsket om mere naturskønne omgivelser

6 Udviklingsmål år frem fl ere indbyggere fl ere boliger fl ere arbejdspladser fl ere studerende Realiseringshorisont usikker Vægt på langtidsholdbar byudviklingsmodel Afl øser for Egnsplan 1967

7 Nyt byomdannelsesområde Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Byomdannelse og byfortætning Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Byfortætning Station Tagetager, huludfyldning mv. Højhusbyggeri Sabro Stationsnærhed Fortætning i centrale bydele og bymidter fritliggende byer Størrelsesorden boliger Byomdannelse Årslev Harlev 24 omdannelsesområder i Kommuneplan nye områder Potentiale på ca. 3 mio. m 2 Ca. 1,5 mio. m 2 som boliger = boliger. Ca. 1,5 mio. m 2 som erhverv, kultur, service Spørring Trige Elev Lisbjerg Skejby Tilst Chr.bjerg Hasle Brabrand Åby Stavtrup Viby Højbjerg Holme Hasselager Tranbjerg Mårslet Vejlby Skåde Hårup Risskov Lystrup Hjortshøj Egå Skødstrup Løgten Skæring Studstrup Carl F. arealet ved Hasle Ringvej. 4,3 ha. Tulip-arealet i Brabrand. 6,8 ha. Areal ved Bjøstrup Mose mellem Slet og Bjøstrup. 27,5 ha. MT Højgård i Risskov. 3,8 ha Bryggervej ved Vejlby Ringvej. 10,8 ha. Amtssygehuset. 6,7 ha. Solbjerg Beder Malling Ingeniørhøjskolen. 0,9 ha. Kommunehospitalet planlægger at fl ytte sine funktioner til Skejby. 9,5 ha.

8 Større regionalt erhvervsområde By Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Scenarie 1: Byvækst i nye byer Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Idégrundlag Nye selvstændige byer med indbyggere Levende byer med lokal service, kultur og arbejdspladser Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station Spørring Trige Lisbjerg Elev Hårup Lystrup Hjortshøj Skødstrup Løgten Skæring Studstrup Tæt bymidte Sabro Vejlby Egå Varieret boligsammensætning Tilst Skejby Risskov Blandede anvendelser Hasle Chr.bjerg Byøkologiske løsninger Letbane Beliggenhed ved Ring 3 Harlev Årslev Brabrand Stavtrup Åby Viby Højbjerg De grønne kiler friholdes for byvækst Hasselager Holme Skåde Byvækstmodel Ny by og større byvækstarealer Principper Solbjerg Tranbjerg Mårslet Malling Beder Ny by eller større byområde Større regionalt erhvervsområde By Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station

9 Scenarie 1: Byvækst i nye byer Hvordan bliver livet og hvordan ser de nye byer ud?

10 Scenarie 1: Byvækst i nye byer Alle nye byer bliver letbanebetjente P D/V P Bymidten P Signaturer Letbane, etape 1 Letbane, senere etaper Stoppested, etape 1 Stoppested, senere etaper P D/V Parker og Rejs Omstigning bus-letbane Depot/Værksted V

11 Scenarie 1: Byvækst i nye byer Ølsted 9 Lisbjerg som billede på de nye byer Udpeget i Kommuneplan 2001 Djurslandmotorvejen Kasted Affaldscenter Vestergård A Bygaden A Søftenvej Randersvej Lisbjerg Skov Lisbjerg Skejby Terp Byplanidékonkurrence Overordnet dispositionsplan 2005 Skoleetablering 2008 p p Centerområde Blandet høj/tæt bebyggelse Blandet bebyggelse Lisbjerg Erhvervspark Eksisterende byområde Grønne kiler Ny skovplantning Eksisterende skov Vand element Veje Jernbane - principiel placering af tracé Bus/sporvogn - principiel placering af tracé Udviklingsretning 1 2 km

12 Scenarie 1: Lisbjerg som billede på de nye byer Tæt bymidte Blandede anvendelser Hovedgade Ny skole som start

13 Perspektivareal Perspektivareal der udgår Nyt byvæstareal Nyt erhvervsområde Ubebygget erhvervsområde Ubebygget byområde Scenarie 2: Byvækst ved eksisterende byer Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Idégrundlag Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Lisbjerg som ny by + mange små byvækstområder Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station De senere års byvækstprincip fastholdes Byvækst i kanten af de eksisterende bysamfund Byvækst baseres på byernes service og infrastruktur Parcelhuse og tæt lav Funktionsadskillelse Rene boligområder Rene erhvervsområder Fleksibilitet i udbygningen Harlev Sabro Årslev Hasselager Solbjerg Tilst Brabrand Plads til fremtidigt boligbyggeri Plads til ca boliger (570 ha.) i nuværende kommuneplanområder Spørring Hårup Kommuneplanens perspektivområder (1020 ha.) fastholdes Løgten med enkelte undtagelser Plads Trigetil boliger Hjortshøj i Ny by på bar mark Plads til Elev boliger Lystrup i byomdannelsesområder Lisbjerg Samlet rummelighed på ca boliger Vejlby Ny by = langsigtet byudviklingsmodel Chr.bjerg Arealforbrug Hasle de senere år Boligbyggeri på ca boliger pr. år Arealforbrug pr. år fra = 56 ha. Stavtrup Egå Skødstrup Højbjerg Kommuneplanens rummelighed opbrugt Eksisterende om op planlagt ca. by10-12 år Holme Perspektivareal (2018) Skåde Tranbjerg Åby Viby Mårslet Skejby Beder Malling Risskov Skæring Studstrup Alternativ langsigtet byvækststrategi Vækst ved eksisterende byer Perspektivareal der udgår Nyt byvæstareal Nyt erhvervsområde Ubebygget erhvervsområde Ubebygget byområde Åbent land Grøn hovedstruktur og rekreativt område Skov Større sø og hav Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Planlagt motorvej Planlagt overordnet trafikvej Planlagt stor trafikvej Let- og nærbane Station

14 Scenarie 2: Byvækst ved eksisterende byer Mårslet 1970 (1.800 indbyggere) Mårslet 2006 (4.300 indbyggere) Tandervej

15 Scenarie 2: Byvækst ved eksisterende byer Byen som vi kender den Parcelhuse og tæt-lav i kanten af eksisterende byer Nye byområder som rene boligområder

16 Scenarier som dialoggrundlag i Århus Vækstforudsætningerne for Århus lå fast Start-scenarierne illustrerede de to byvækstmodeller men var ufærdige og åbne Scenarierne blev brugt både internt og eksternt (Århus-model for borgerinddragelse) Interne workshops på tværs af forvaltninger Møder med fællesråd, følgegruppe og det grønne råd Scenarierne gav frihed til at tænke langt og nyt Scenarierne fokuserede debatten og gav plads til fagligheden Der kom ingen alternative byvækst-scenarier frem Scenarierne som idéafprøver, der forankrede sig undervejs Ny by scenariet blev foretrukket Byrådstemamøde Scenarierne blev prioriteret og blev til strategier

17 Spørgsmål de næste SILKEBORG KOMMUNE 30 år Cirkelbyen Kan scenarier bruges både i vækst og tilbagegangsområder? Er vores billeder af fremtiden i byer og landdistrikter gode nok? Kan vi blive bedre til at sætte fysik på strategierne ved at bruge scenarier? Hvad er scenarier gode til i debatter og udviklingsprocesser? Hvorfor er scenarier så lidt anvendt i planstrategier? Hvad afholder fra at bruge scenarier i planstrategierne? Fingerbyen Den nye by BYUDVIKLING, BYMIDTE & TRAFIK DEBATOPLÆG Høj vækst Lav vækst Regionalpolitisk indsats 1. Væksthusscenarie 2. Bistandsscenarie Regionalpolitisk tilbageholdenhed 3. Darwinscenarie 4. Pindsvinescenarie