Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand

Transkript

1 Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand LAR i Danmark 18. marts mar. 10 LAR-møde

2 Tage Fugle, tagmaterialer Mange målinger Tagterrasser, atmosfærisk nedfald 18.mar.10 DWRP

3 Pladser og gårdrum Affald, servering oplag Fugle, kæledyr, rotter Få målinger 18. mar.10 DWRP

4 Gader Bremser, dæk, motorer, udstødning Asfaltbelægning Støv Vaskemidler, voks, sprinkler Transport Inklusiv parkeringsarealer 29. Jan.10 DWRP

5 Stoffer i overfladevand Tungmetaller (Pb, Cu, Cr, Cd, Zn, osv.) Div. Miljøgifte (PAH, DEPH, Glyphosat, Bisphenol, osv.) Hygiejniske parametre (E.coli, Campylobakter, Salmonella, Cryptosporidium, osv)

6 Overførsel af mikroorganismer og toksiske stoffer til mennesker Overførslen til mennesker kan ske ved: Indtagelse af vand gennem mund (oral); mave-tarm sygdomme, kroniske lidelser Hudkontakt: allergi, udslæt, øje og øresygdomme Indånding (aerosoler mv.): Legionella, endotoksiner Afgørende for smitte er infektionsdosis, dvs. hvor mange mikroorganismer der indtages. Generelt skal der indtages mange bakterier (op mod 1 mill. stk.), undtagen for campylobacter ( stk.). Der kræves kun få vira eller protozoer til at overføre smitte. Niveau for kemisk forgiftning er afhængig af alder vægt, genetiske forhold. Som udgangspunkt anvendes grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen.

7 Indtag af vand gennem mund Lege med hænder i vand: 0,1-2 ml/dag, gen. 1 ml/dag Soppe: ml/dag, gen. 10 ml/dag Svømme : ml/dag, gen. 50 ml/dag

8 Leg med hænder i vand Legeplads i Odense Silkeborg 29. Jan.10 DWRP

9 LAR-element, Augustenborg, Malmø Analyser?? 03. sep K-møde

10 Soppebassin, Boston Frog pond Drives som en svømmepøl 03. sep K-møde Tømmes og renses hver 10. dag om sommeren

11 Svømning, Wester park, Amsterdam Ingen kemikalier Fylder 3,6 m3/t og tømmer 2-3 dages opholdstid Tømmes og renses én gang om ugen om 02.okt. 09 sommeren Viva-Workshop

12 Risikovurdering Vandafstrømning Kvantitativ mikrobiologisk risikovurdering Kemisk risikovurdering max. 1 af brugere bliver syge per år Overholder krav til drikkevand 18.mar.10 LAR-møde

13 Cryptosporidium Dyr Udskiller Cryptosporid. parvum Afstrømningsvand Fugle Aldrig Tagvand Rodenter Muligt Pladsvand Kæledyr Meget sjældent Pladsvand Husdyr (kvæg, grise, får) Ofte Ikke relevant for byområde 18.mar. 10 DWRP

14 Risikovurderinger i litteraturen Risiko ved anvendelse af tagvand, muligvis Campylobacter(Arnbjerg, 2003) Risiko ved at drikke tagvand over 100/ personer per år for Giardia og Salmonella(Ahmed, 2009, Queensland, Aus) Meget sjældent at finde Campylobacter og Salmonella(de Roda Husman, Holland, 2005) Campylobacter ikke fundet i tagvand testet på Vestbadet (Andersen og Dalsgaard, 2003) Savill (New Zeland) fandt Campylobacter på niveau 0.56 MPN/100 ml 4. mar..10 Følgegruppemøde

15 Epidemiologisk vurdering i litteraturen I de sidste 25 år er campylobacter ikke rapporteret som mave-tarmsygdom fra badning i søer og hav i CDC's sundhedsovervågnings program Af 13 udbrud af mave-tarm sygdomme ved badning i søer skyldes 2 Cryptosporidium og 3 Noro-virus. Ingen Salmonella. Crypto dominerer udbrud fra kloret svømmevand Australsk kohorte studie (> 1000, 4-6 årige) viste ingen forskel i antal mavetilfælde mellem børn, der drak urenset tagvand og vand fra offentlig vandforsyning(heyworth, 2006) Australsk studie af 300 husstande hvor halvdelen fik tagvandet behandlet, viste ingen påvirkning af mave-tarmsygdomme ved rensning (Rodrigo, 2009) CDC= Center for Disease Control, Atlanta USA 8. mar..10 LAR møde

16 Risikovurdering Visuel hygiejnisk vurdering af overflader Analyser af afstrømningsvandet Risikoberegning Tagvand (træer, fugle, tagrender) Pladsvand(ekskrementer fra kæledyr, affaldsindsamling, oprydning fra udendørs servering, oplagring) Vejvand (belastning fra biler, tilstrømning fra omgivelser) 18.mar.10 DWRP

17 Risikostyring Analyser af vand Risikovurdering Drift af anlæg (opholdstid > ét døgn medfører rensning og desinfektion) Renholdelse af tage, tagrender(træer!), pladser, grønne arealer Oplysning til brugere ( alt fra fækalier fra husdyr til bleer til de mindste, børn med dårlig mave bør ikke soppe/bade) 4. mar..10 Følgegruppemøde

18 Konklusion Der er yderst lave risici ved at anvende tagvand som rekreativt vand i byer Pladsvand kan i de fleste tilfælde også bruges til rekreativt vand I begge tilfælde skal vandet fremstå klart, bunden skal kunne ses(first flush eller rnsning) Der bør udarbejdes en vejledning i at lave en hygiejnisk vurdering af flader hvor vandet ønskes anvendt rekreativt. I tvivlstilfælde kan der gennemføres en mikrobiologisk risikovurdering Der er stort behov for analyser af tagvand og pladsvand i danske byer for hygiejniske parametre som E. coli, enterrokokker, campylobacter og Cryptosporidium parvum Overfladematerialers påvirkning af mikrobiologisk indhold bør vurderes 8. mar..10 Følgegruppemøde

19 Konklusion - fortsat Fugle og andre dyrs adgang til rekreativt vand bør begrænses Der er mange landskabsmæssige attraktive muligheder for at indrette midlertidige oversvømmelsesområder i byer som kan indbyde til leg med vand En opholdstid på 4-8 timer på overfladen vil væsentligt reducere hydraulisk overbelastning af fællessystemer Ca. 1 døgns opholdstid kan accepteres uden recirkulation eller desinfektion, derefter skal et vandlegeme drives som et svømmebad, dvs. vandet skal renses Der findes teknologier for rensning af alle typer afstrømningsvand således at det kan bruges rekreativt Der er behov for bedre hurtig-metoder til kvantificering af fækal forurening, herunder smitstoffer 4. mar..10 Følgegruppemøde

20 Trekroner skole Drikkevand 1 dags opholdstid Ingen kloring mar.10

21 Rensning af tagvand Hvirvelfilter Opsamlingstank 4. mar..10 Følgegruppemøde

22 Sivning i vejrabat 9.feb.10 Ferskvandscentret

23 Rensemetoder- dobbelt porøs filter 19.mar proj. møde

24 Dobbeltporøst filter

25 Rensemetoder - ActiFlo 19.mar proj. møde

26 Separator 19.mar proj. møde