DET ER FAMILIEN DANMARK DER AFGØR, HVOR EFFEKTIVT VORT BEREDSKAB SKAL VÆRE

Transkript

1 Nr. 1 Marts årgang Tema: Fokus på arbejdet med et nyt forlig om Redningsberedskabet Holdning til et nyt redningsberedskab: Fotoet forestiller en orkan over Danmark. DET ER FAMILIEN DANMARK DER AFGØR, HVOR EFFEKTIVT VORT BEREDSKAB SKAL VÆRE Af Claus Arboe-Rasmussen Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative sikrede i 212, at Danmark fortsat kan have et robust og omkostningseffektivt beredskab i 213 og 214. Her i sommeren /efteråret 214 skal politikerne nu igen tage stilling til, hvordan redningsberedskabet skal dimensioneres i fremtiden med udgangspunkt i den rapport, som det nedsatte Redningsberedskabets Strukturudvalg i øjeblikket sidder og finpudser. Rapporten ventes færdig omkring 1. maj. Forinden udsender Folk & Sikkerhed en holdningspjece til Familien Danmark, hvor vi trækker vore interessenters bekymring op og giver politikere og opinionsdannere et værktøj, når det politiske kandestøberi skal finde sted. Folk & Sikkerhed sidder med i Strukturudvalgets følgegruppe, og har som sin vision direkte sagt, at Danmark fortsat skal have et robust forsvars-krise og katastrofeberedskab. Derfor er vi uhyre interesseret i, at politikerne får det bedst mulige udgangspunkt for at træffe beslutning i lyset af de økonomiske udfordringer som samfundet står i, så redningsberedskabet bliver så effektivt struktureret og så tilstrækkeligt dimensioneret i fremtiden. Udfordringerne for det danske beredskab skal fortsat kunne håndtere både konsekvenserne af menneskeskabte og naturskabte katastrofer, herunder uheld, terrorhandlingerne og ekstreme vejrforhold. Hvem husker ikke konsekvenserne af stormene Allan og Bodil i 213 eller skybruddet i 211, der lammede dele Fortsættes side 6

2 Leder Nr. 1 Marts årgang 214 BLIVER DIALOGENS OG MÆRKEDAGENES ÅR Af Frank E. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Fra tabet af Norge i 1814, over nederlaget ved Dybbøl og Als i 1864, til Berlinmurens fald for 25 år siden, går der både en national og international sikkerhedspolitisk linje frem til 214. I år kan vi nemlig markerer jubilæer, der har haft direkte indflydelse på dansk suverænitet og på vort forsvars, - krise og katastrofeberedskab. Samtidig kan Hæren med udgangspunkt i disse mærkedage fejre sit 4 års jubilæum med en bevidsthed om, at vor aktivistiske forsvars- og sikkerhedspolitik har givet forsvarets indsats stor national som international anerkendelse. Ikke blot under udsendelsen til de internationale brændpunkter, men også omkring den danske befolknings forsvarsvilje samt anerkendelse og respekt for vore veteraners indsats, der kommer til udtryk på De sønderskudte skanser ved Dybbøl i 1864 gav danskerne et traume for eftertiden. Den Nationale Flagdag den 5.september. 62 af landets 98 kommuner bakker nu op bag Folk & Sikkerhed initiativer for at gøre Flagdagen til en Folkesag, som ikke blot kommer veteranerne og deres pårørende til gode, men også den danske befolkning. Arbejdet på de danske veteranhjem er et godt eksempel herpå. Alle tre værn, hær, flåde og flyvevåben har gennem de senere år bevist deres kapacitet og evne til samtænkning, og for alle tre har en af de gode hovedingredienser på vejen til succes, været den danske værnepligtsmodel. En model, der blev indskrevet i Grundloven den 5.juni 1849, og som siden har været en både militær og folkelig succes, som andre lande misunder os. Måske ikke længere i antallet af danske værnepligtige, der nu er nået ned på ca. 6, men mere i den forankring af forsvarsviljen, som værnepligten har medført. En mærkesag, som Folk & Sikkerhed fortsat holder højt, fordi den indeholder grundessensen af vore danske værdier som tryghed, robusthed, tillid, legalitet, sikkerhed, ansvar, forståelse og dialog. En succes, vi i Folk & Sikkerhed arbejder på at overføre, så endnu flere unge i en ungdomsårgang på ca. 7. oplever den gennem en frivillig samfundstjeneste. I 214 skal vi huske på disse jubilæer, og gøre vore mange historieløse unge opmærksom på den arv, de derigennem modtager. Det gør Folk & Sikkerhed i gennem vore landsdækkende dialogmøder om Det robuste Samfund, og ved at samle det bedste fra fortid og nutid til en bedre fremtid gennem strategiske partnerskaber. Vort primære formål er at skabe sikkerhedspolitisk forståelse i befolkningen for Danmarks engagement nationalt som internationalt, og at styrke en robust forsvars- krise og katastrofeberedskab i et år, hvor politikerne skal overveje et nyt forlig for redningsberedskabet. Frank E. Andersen Landsformand FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Nørre Voldgade 27 A, st., 1358 København K tlf Mail: [email protected] Hjemmeside: Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Generalsekretær Ole Bennekou Fotos: Tak til Beredskabsstyrelsen, beredskabsforbundet og Forsvarskommandoen for fotos. Grafisk Produktion: Als Offset Augustenborg, Fynsgade 11, 64 Sønderborg, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Vil du vide mere om FOLK & Sikkerhed - mød os på nettet: eller Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Frank E. Andersen (formand) Jan Brun Andersen Peter H. Lynard Karl Erik Nielsen Jens Sund Erling Lundsgaard Johnny G. Larsen FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse ultimo juni 214. Deadline 1. juni 214. De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri afbenyttelse mod kildeangivelse. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. ISSN nr.:

3 Nr. 1 Marts årgang RUNDT OM FOLK & sikkerhed NYT FOLK&SIKKERHED EMBLEM Folk & Sikkerhed har nu i forbindelse med navneskiftet fra Folk & Forsvar til det bredere sikkerhedsbegreb, Folk & Sikkerhed fået lavet nye emblemer. Det nye emblem bliver præsenteret på Årsmødet den 9. maj, som finder sted på Ryes Kaserne i Fredericia. VIL DU VÆRE VOR NYE SEKRETARIATSCHEF? Folk & Sikkerhed søger nye sekretariatschef. Vor nuværende generalsekretær Ole Bennekou stopper på grund af alder, og vi vil derfor gerne finde et lederemne, der kan være intern tovholdser og drive de processer, der i gangsættes eksternt og bygger bro til vore mange eksterne samarbejdspartnere. Stillingen kræver lyst til engagement og ejerskab, faglig og professionel fremtræden, samspil med bestyrelse og strategiske partnere samt forståelse for ledelse i en stor frivillig organisation. stærke samarbejde med Politiet og Campus Bornholm og vil fokuserer på Det robuste Samfund. Det andet Dialogmøde lidt senere på fredagen sker i strategisk samarbejde med Liberalt Oplysningsforbund. Derudover har vi etableret et strategisk netværk med samarbejdspartnere inden for Forsvar, Politi, Beredskab og den civile sundhedssektors beredskab, hvor vi vil præsenter Folk & Sikkerheds mærkesager. ÅRSMØDE 9. MAJ 214 I FREDERICIA Folk & Sikkerhed holder årsmøde på Ryes Kaserne, Auditorium Vest i Fredericia, fredag den 9. maj kl.1. Dagsordenen omhandler blandt andet bestyrelsens beretning, revideret regnskab, indkomne forslag, handleplan, kontingent og valg til bestyrelsen. Husk at forslag skal indsendes inden 2. april. HÆREN FYLDER 4 ÅR Den 17. november 1614 beordrede Kong Christian den 4. to nationale kompagnier opstillet. Et på Sjælland og et på Fyn. De to kompagnier, senere regimenter, blev starten på den Hær, vi kender i dag. En særlig Jubilæumskomite har planlagt jubilæumsaktiviteter FOLKEMØDET 214 PÅ BORNHOLM Folk & Sikkerhed er med for tredje gang på det store Folkemøde i Allinge i dagene juni. Vi stiller op med to Dialogmøder fredag den 13.juni i Dansk Folkeoplysnings Samråds telt på Cirkuspladsen. Det første dialogmøde har fokus på vort over hele landet i forbindelse med garnisonerne. En særlig ny honnørmarch er allerede præsenteret. Den 8. maj er der sportsarrangement. Den 6. september markeres det i Kastellet i København og den 24.september er det i Operaen. Samtidig vises flere særudstillinger om 15 året for bl.a. Dybbøl. Sognepræst Kathrine Lilleøre talte på Folkemødet 213 for Folk & Sikkerhed NYE FOLDER OM BEREDSKABET Folk & Sikkerhed udsender snarest en lille ny debatfolder med fokus på indholdet i et nyt forlig på Redningsberedskabsområdet. Det nuværende forlig udløber ved årets udgang, og en kommission arbejder i øjeblikket på at lægge rammerne for det politiske arbejde. Folk & Sikkerhed har fået to praktikanter fra Professionshøjskolen Metropol, Adam Meinert og Andre P. Sørensen til i samarbejde med beredskabets partnere at komme med deres bud på et nyt beredskabsforlig. 3

4 Nr. 1 Marts årgang Traditionspleje og dialog på Als og i Haderslev Succesmøde i Haderslev, med oplæg af oberst Jørgen Jelstrup, skabte dialog allerede inden man var nået frem til spørgeperioden. - Uroen i Mellemøsten er finansieret af nogle få lande. De fører ikke selv kampen, men de betaler og støtter urolighederne, siger obersten til de opmærksomt lyttende tilhørere, og forklarer samtidig Cyperns rolle som vigtige baser for fly i området. Problematikken i Syrien, de atombevæbnedes landes magt, og de finansierende landes indflydelse blev grundigt gennemgået. - Hvordan bedømmer du Ruslands rolle i det spil, spurgte en tilhører, hvortil obersten straks kvitterede med et uddybende svar. Tekst og foto: Leif Larsen En blanding af et godt oplæg og engagerede tilhørere, var medvirkende til endnu et godt møde i Musikhuset på Louisevej nær kasernen i Haderslev. Et møde, der var præget af en god dialog aftenen igennem, og som startede med en grundig orientering om det nye Folk & Sikkerheds værdipolitiske oplæg af Erling Lundsgaard, formand for Folk & Sikkerheds Netværk i Sønderjylland. Ny viden så dagens lys På podiet var oberst J. Jelstrup, der øste ud af sin særdeles store viden om forholdene i Mellemøsten, og de sikkerhedsmæssige udfordringer i området. Det var tydeligt fra begyndelsen, at publikum havde en del viden om emnet i forvejen, men stort set alle gik derfra med en del justeringer til deres kendskab til sikkerheden i Mellemøsten. Oberstløjtnant J.P. Rasmussen, tidligere chef for Hærens Sergentskole bød velkommen ved Broballe, her sammen med Erling Lundsgaard, Folk & Sikkerhed, Sønderjylland Ny viden blev bragt på banen Obersten var god til at beskrive forholdene på en måde, der fik folk til at stille uddybende spørgsmål allerede under sit oplæg. Der blev bl.a. draget paralleller mellem den tidligere konflikt i Gasa til nutidige konflikter, og der blev givet bud på, hvordan sikkerhedsproblemerne opstår. - Rusland er jo et land der er ved at rejse sig. Rusland gør alt for at vise sig som en stormagt, sagde Jelstrup bl.a. til det meget aktuelle spørgsmål om Ukraine. Traditionspleje ved Broballe I fire graders frost var 42 mødt op ved Broballe på Nordals for at deltage i Hærens Sergentskoles arrangement i samarbejde med Hjemmeværnet og Folk & Sikkerhed. Anledningen var nedskydning af en allieret Lancaster Mk1 HK 538 under 2. Verdenskrig. Et af de faldne besætningsmedlemmers bror var kommet helt fra Canada for at deltage i denne historiske traditionspleje, der blev afsluttet på Oksbøl Friskole. Hærens Sergentskole flytter til Varde til april og overdrager derfor ansvaret for de historiske mindesmærker i området til Hjemmeværnet og Folk & Sikkerhed. Oberst Jelstrup taler om Mellemøsten på Folk & Sikkerheds dialogmøde i Haderslev 4

5 Nr. 1 Marts årgang Folk & Sikkerheds dialogmøde i Aakirkeby: STOPFYLDT DIALOGMØDE OM BORNHOLMS GLEMTE HISTORIE: Af Claus Arboe-Rasmussen Jo længere du kan se tilbage, desto længere formår du at se fremad. Med dette citat fra Winston Churchill introducerede Folk & Sikkerheds formand for Netværk Bornholm, Johnny G. Larsen organisationens fokus på samarbejdet med Bornholms unge og den historieløshed, der også er tilstedet her. Folk & Sikkerhed har etableret et partnerskab med Campus Bornholm, og bl.a. været med til at skabe den nye studieretning, IBB, Internationalt Bæredygtigt Beredskab, som lægger sig tæt op af Folk & Sikkerheds fokus på det robuste samfund og unges samfundspligt. Forsiden på forfatter Jesper Gaarskjærs nye bog Bornholm Besat. ANALYSE AF UNGES FORHOLD TIL SAMFUNDSTJENESTE Unge 1.gére fra Campus Bornholm lavede i forbindelse med Folkemødet 213 en analyse for Folk & Sikkerhed om netop de unges fokus på værnepligt kontra samfundspligt, idet kun 5 unge ud af en ungdomsårgang på 7. stifter bekendtskab med værnepligt i forsvaret eller beredskabet. Analysen viste, at de mange unge, der ikke stifter bekendtskab med værnepligt,gerne i stedet vil ud i en frivillig form for samfundstjeneste i det offentlige eller i private organisationer. Dette ophold gennem en kortere eller længere periode, er en ny samfundsudvikling hos de unge for at give deres bidrag til et styrket samfund uden, at det nødvendigvis derfor skal gå hen og være en pligt. Denne analyse benytter Folk & Sikkerhed nu på sine dialogmøder landet rundt for netop at gøre opmærksom på, at samtænkt robusthed i samfundet skaber grobund for frihed og tryghed for den enkelte. Et stopfyldt dialogmøde i Aakirkeby, hvor historieløshed, værdier og Bornholms glemte historie blev genoplevet. HISTORIELØSHED Derfor havde man inviteret den 33-årige forfatter og journalist Jesper Gaarskjær, til at fortælle unge som ældre bornholmere om sin meget rost bog, Bornholm Besat, Det glemte hjørne af Danmark under 2. verdenskrig, hvor han samler beskrivelserne af russernes bombardement af Rønne og Nexø og, hvorfor Bornholm først blev befriet et år senere end resten af Danmark. Interessen for Dialogmødet var meget stor. 163 mødte frem i Aakirkeby for at høre den unge forfatter og for at deltage i den efterfølgende lange og livlige debat. 5

6 Tabel 8. Egenkapitalforklaring Beredskabsstyrelsen Årsrapport Beretning Nr. 1 Marts årgang Egenkapital primo 211 (mio. kr.) Fortsat Reguleret fra forsiden egenkapital primo -8,7-8,7 +Ændring i reguleret egenkapital Startkapital ultimo af Københavns infrastruktur og kostede - 8,7-8,7 over 6. mia. kr.. Opskrivninger primo EN +Ændringer NATIONAL i FOREBYGGELSES- opskrivninger STRATEGI Opskrivninger Derfor er det grundlæggende arbejde i Reserveret Redningsberedskabets egenkapital Strukturudvalg primo +Ændring uhyre vigtigt i reserveret for slutresultatet egenkapital i Reserveret det samlede egenkapital beredskab. I ultimo det nuværende Overført forlig overskud arbejdes primo der allerede - 5,5-8,4 frem mod etablering af en national forebyggelsesstrategi +Primoregulering/flytning (Beredskabsstyrelsen mellem bogføringskredse +Regulering har af allerede det overførte produceret overskud et +Overført Nationalt fra Risikobillede), årets resultat en styrkelse Beredskabsfolk i -2,9 2,4 -Bortfald af materielkapaciteten af årets resultat omfat- arbejde tende -Udbytte redningsmateriel til staten og pumpekapacitet, rådgivning og gennemførelse Beredskabsstyrelsens indsats til bekæmpelse af oversvømmelse efter skybrud over København. Polfoto af Overført beredskabsplanlægning overskud ultimo og krisestyring, tige fra 66 til 42, selvom beredskanationale -8,4 assistancer ved -6, kata- Egenkapital videreførelse ultimo af 211 et projekt bet kunne dokumentere, at det ville strofehændelser -17,1 i Danmark. -14,7 med deltidsansatte brandmænd og svarende gå ud over til omkring opgaveløsningen. dobbelt så meget som de niveau Blandt for varetagelsen Folk & Sikkerheds af styrelsens mærkesager er, at Redningsbered- forventet. kerneopgaver på baggrund af en stram frivillige brandmænd i Sønderjylland For Folk & Sikkerhed er det vigtigt, prioritering af den i 211 reducerede rammebevillingskabet samt endelig, at frivillige-inddragelsen styrkes. På sidstnævnte område skabsstyrelsen ning, frivillighed også internationalt og evnen til har fortsat ydet gennemført kunne en imødegå national krisestyringsøvelse de stedse mere i Som det fremgår, falder styrelsens Katastrofer at fokus egenkapital som det gennem følge af et underskuddet politisk kompro- i 211 en at ekstraordinær kunne på 2,4 indsættes indsats i i ved finansieringen 211. omfattende Jordskælv samarbejde af aftalen komplekse med om de krav redningsbered- øvrige til aktører fleksibilitet i i i også udlandet holdes har talen, medført, på samtænk- der at Bered- vedrører overført Beredskabsstyrelsen også har kapacitet overskud ultimo, har således til at sker mis mio. ved kr. forlængelse fra 17,1 mio. af den kr. nuværende nævnt værnepligt ovenfor fra seks indgår til ni den måneder del af i Arktisk. egenkapi- Japan blandt Et de fokuseret hændelser, internationalt hvor Bered- af værnepligtsuddannelsen som internationalt og i styrelsens forhold til til 14,7 mio. i katastrofer Tyrkiet, kr. hungersnød Som i udlandet, i Etiopien skabet herunder og konflikt 212. i skabet, opgaveløsningen fastholdt brugertilfredsheden såvel nationalt med i Libyen er udover den nukleare katastrofe Beredskabsstyrelsens assistancer og effekten i det statslige redningsberedskab, skabsstyrelsen katastrofeberedskab har bidraget indebærer, med assistancer at kursustilbud. de hidtidige Herudover mere viser en traditionelle effektmåling samtidig med at politikerne valgte, i det form danske af både redningsberedskab personel og materiel. Beredskabsstyrelselægger plan- af øvelsesforummets redningsberedskabsopgaver. virke et højt kendskab Den og øver har endvidere modtagelse i samarbejde af inter- til forummet overordnede og en meget ledelsesmæssige positiv vurdering ko- af at reducere i antallet af værneplig- med forsvaret varetaget brandberedskabet i effekten af øvelsesforummets produkter. lejren for FN s internationale styrke i Libanon (UNIFIL). Beredskabsstyrelsen har samtidig med de operative aktiviteter fastholdt et tilfredsstillen- Beredskabsstyrelsen har fastholdt et tilfredsstillende niveau i varetagelsen af kerneopgaverne og dermed sikret kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Endvidere har Beredskabsstyrelsen implementeret den et-årige politiske aftale om redningsberedskabet for 211 og således gennemført effektiviseringer og tilpasninger for samlet cirka 2 mio. kr., herunder en nedlæggelse af videncenter for specialkøretøjer og en reduktion i antallet af uddannede værnepligtige holdledere. Som en del af implementeringen af aftalen er der herudover gennemført et større arbejde som forberedelse til en ny politisk aftale om redningsberedskabet. Kraftige brande kan løbe ud af kontrol Brandbekæmpelse af brændende halm ved nedbrændt ladebygning på gården Rosvang. 6

7 2. Målrapportering Nr. 1 Marts årgang Beredskabsstyrelsen Årsrapport 211 strategiske spil om et nyt redningsberedskab? Vi har netop her i starten af 214 gennemført en analyse Træning i brug af luftbårent udstyr til måling af radioaktivitet påsat en af forsvarets Fennec helikoptere. ordinering både nationalt og internationalt fundsvigtige virksomheder, så man skal samtænkes på landsplan får et netværk af kritisk infrastrukfundsvigtige på en helt ny måde. Kort sagt betytur i Danmark. Inspirationen hentes frivillige er særligt anvendelige i forbindelse Resultatmål 1.7 (A)- Opdatering af der det, at Redningsberedskabet i bl.a. fra politireformen og politiets i samarbejde med centrale myndigheder og målesystem uddannelsesinstitutioner i med fremtiden assistancer, skal kunne der håndtere alene både eller effektiviseringsprogram. samlet set det permanente har små, længere store og større varighed. katastrofer I alt i har et de frivillige Danmark. Dertil har vi fået hjælp fra bidraget konstruktivt med samspil cirka med 1/6 Forsvaret, af de assistancetimer, HVAD MÅ BEREDSKABET Målopfyldelse: praktikanter Resultatmålet fra Katastrofe- er opfyldt og Risikomanageruddannelsen på Professi- Hjemmeværnet, Politiet og den civile som Beredskabsstyrelsen har ydet KOSTE? i 211 og sektor eksempelvis ved en værnfælles På omkostningssiden står der i onshøjskolen Metropol i København, er derved planlægningsmed og til at føringskapacitet. Denne kunne tænkes udsendt Redningsberedskabet, Styrelsen hvoraf har Be-i 211 interessentanalyser opdateret det og perma- samtidig kun- sikre et robust 214 statsligt i alt 487,8 millioner Analyse kroner og til vurdering: som har udarbejdet nogle spændende redningsberedskab. som en Task Force til humanitære redskabsstyrelsen tegner nente sig nukleare for de målesystem net afdække og med prioritere nye målestationer og har dermed sikret et styrket nogle af de Belastningen indsættelser, fra evakueringsopgaver de operative assistancer 473,6 millioner har i år. Beredskabsforbundet, der er medlem af Folk & have med i overvejelserne til det nye indsatsområder, som politikerne bør internationalt eller som opstilling af dermed en Arktisk også Beredskabsstyrke. i 211 været stor, hvilket Sikkerhed, har får i år nukleart således bl.a. beredskab 14 forlig inden om redningsberedskabet. for de rammer, givet Det betyder udfordringer naturligvis for også, tilrettelæggelsen at samfundets krisestyringskapacitet af de værnepligtige skal og lokale det daglige forebyggelsesarbejde givet mulighed og til for. senter Dette på fik bl.a. særlig syv parametre relevans om i millioner af kr. uddannelsen til det som uhyre forlængelsen vigtige Vi af har den spurgt politiske beredskabets aftale interes- har arbejde udvikles og med prioriteres, frivillige. så man På denne via pilotprojektet baggrund med lyset rekruttering af Fukushima-katastrofen, og indstilling til f.eks. hvor Deltidsbrandfolk der blev effektiv krisestyring bedst mulig og fastholdelse af deltidsbrandmænd og frivillige, Større og kommunalt ses målopfyldelsen som meget tilfredsstillende. alvorlige hændelser. Her skal der jylland. Til disse tal, europæiske der omfatter det kernekraftværker analyse om omkostningerne og det danske for be- sat fornyet fokus på sikkerheden omkring de i samtænkningens navn kan tackle samt frivillige brandmænd i Sønder- sammenlagte enheder, Deloittes sættes ind lokalt, regionalt og på det statslige beredskab, nukleare skal tilføjes beredskab. et redskabet, Samtidig Fremtidens gennemførte udfordringer, Nukleart statslige plan, beredskab så der opstår et nationalt effektivt samspil mellem lokale, regionale kommunale område. lige beredskab, Mulighederne for større og flercifret internationalt: af Fukushima-katastrofen tre internationale millionbeløb Beredskabsstyrelsen fra det Samfundets i mest Robusthed, intensive Det uger stats- og centrale myndigheder og sam- Hvor står så Folk & Sikkerhed i det Kompetenceløft og Motivationen hos Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab assistancer, hvor Beredskabsstyrelsen bidrog var primo 211 omdrejningspunktet for både substantielt til EU s samlede støtte i form af internationale assistancer og en stor efterspørgsel på nukleare målinger på national udsendelse af både TAST (Technical hjælp til den danske ambassade i Japan og 7 Assi-

8 degjort for i årsrapport 21 reserveeredskabsstyrelsen fra aftaleøko- Folk og sikkerhed, Nørre Voldgade 27 A.st., 1358 København K mio. kr. til delvis ring af den obligatoriske overddannelse af nuværende indsatsleem til og med 214, som Beredskabsen skal gennemføre som en kons af den nye indsatslederuddannelse. e midler Fortsat har fra side Beredskabsstyrelsen 7 i isponeret medarbejderne. 2,7 mio. Det kr., vil føre idet for vidt 58 på personer denne dtaget begrænsede refusion. plads at afdække alle svar. Folk & Sikkerhed udsender derfor som omtalt i april en ny holdningspjece til Familien Danmark. Det økonomiske råderum vækker naturligvis rventninger til kommende år stærk fokus hos interessenterne. Nogle mener, omfatter det rammen er nemt at spare for penge Beredskabsens opgavevaretagelse ligeledes en på det statslige beredskab andre, at det er oplagt at finde effektiviseringer i det kommunale. Andre mener, aftale at med Deloitte-analysen mål for effektiviseringer (en analyse nedesat af og Strukturudvalget) mangler faglighed og hvis inger for yderligere cirka 25,7 mio. kr. den sammenlignes prismæssigt med f.eks. hvad de gør i Sverige, Norge og Holland. Hvad rolle kan f.eks., hvad private aktører spille på en forventer prisen? Igen som er der i nogle 211, der siger, at udfordringm følge af risiciene vedrørende vold- at man allerede har skåret ind til fedtet, og det faktisk er befolkningen, der afgør hvor lang responstid man kompleks vil acceptere for infrastruktur en ambulance eller ejr, terror, og brandrykning. I dag er der forskelle på over ti minutter afhængig af, om man bor i Ballerup eller i Herning. internationalt engagement vil præge opgav varetagelsen i 212. Hertil kommer, at Danmark pr. 1. januar 21 overtog EU-formandskabet, hvilket vil betyd en særlig indsats for Beredskabsstyrelsen. På økonomistyringsområdet er fokus fortsat på sikring af den nøje sammenhæng mellem mål og midler som følge af ny aftaleøkonom samt de personalemæssige tilpasninger, styrelsen har foretaget. Herudover er fokus gennemførelse af en række effektiviseringsprojekter indeholdt i aftalen om redningsberedskabet for 212, deltagelse i projektet om god økonomistyring i den offentlige sek tor, diverse større Lean-projekter samt proje tet vedrørende analyse af styrelsens overgan til det fællesstatslige økonomistyringssystem Der er også en løftet pegefinger til politikerne om hellere at gøre beredskabet smartere end billigere ved at tænke tværfagligt. Det samlede trusselsniveau mod Danmark er nemlig i perioden blevet større, hvilket slet ikke hænger sammen med et politisk ønske om besparelser. Hvem kommer ikke til at tænke på muligheden af en dansk Breivik og Uttøya-terrorhandling? Beredskabet mangler kort sagt fremsyn på grund af politikernes korte forlig, siger nogle af de mest skeptiske. Danmarks redningsberedskab er i dag et af de billigste målt pr. indbygger, når vi sammenligner os med Norge, Sverige og Tyskland. Hvis man fra politisk hold eventuelt vil have kortere udrykningstider, Navision har det Stat en 5.3. pris. Helhedsløsningen bør derfor være en balancegang, hvor man ikke udhuler det samlede beredskab, men tænkere smartere og mere samtænkning. Oversvømmelser har ramt Danmark de seneste par år 8