Beredskabsforbundet, en af Folk & Sikkerheds medlemsorganisationer.

Transkript

1 Præsident for Beredskabsforbundet, MF. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti: HVORFOR LAVER VI IKKE BARE ET ENHEDSBEREDSKAB I DANMARK? Af Claus Arboe-Rasmussen - I dag har vi et kommunalt og et statsligt beredskab, men det er faktisk en debat, der godt kunne komme ind i det aktuelle politiske spil, om det nødvendigvis skal være sådan. Det ville være en slags salomonisk løsning, hvis vi laver et enhedsberedskab lige som i politiet. Lokalt har man stationerne, lokalt har man cheferne samt nogle, der skal risikovurdere, hvad der kan ske lokalt. Men koordination, uddannelse og disponering er fri og er et nationalt anliggende. Alle bliver uddannet ens i de forskellige funktioner. Vi har geografisk spredte placeringer af stationerne, ingen skal lokalt ud og finde økonomien, og det skal styres nationalt som i politiet. Man søger ind centralt, men bliver placeret lokalt, hvor man hører til, siger MF Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti og præsident for Beredskabsforbundet, en af Folk & Sikkerheds medlemsorganisationer. - Det kunne være en interessant diskussion, for det ville give et sammenhængende, koordineret, stærkt og effektiv beredskab i hele landet til alle opgaver, men hverken den eller andre modeller kommer til debat, for hele processen er blevet kortsluttet af finansministerens aftale med kommunernes landsorganisation, siger Tom Behnke. Folk & Sikkerhed har taget den aktuelle puls på den manglende politiske debat om det kommende beredskabsforlig. Vi har selv taget initiativ til en holdningspjece om det nye beredskab, og vi sendte i juni en pressemeddelelse ud om, at det danske redningsberedskab bliver væsentligt dårligere stillet, hvis regeringen og Venstres skitse for en ny vækstpakke, kommer til at betyde en besparelse på kr mil. Et forslag, der er dybt problematisk for redningsberedskabet. POLITIKERNE ER KOBLET HELT AF - Jeg aner ikke, hvor langt man er kommet med det nye beredskabsforlig. Man har koblet polifortsættes side 7

2 RUNDT OM FOLK & SIKKERHED LEDER HOLD DE FRIVILLIGE TIL ILDEN OG POLITIKERNE LIGE SÅ HUSK FLAGDAGEN DEN 5. SEPTEMBER førere i Folketinget føler sig holdt helt udenfor i forhandlingerne af Finansministeriet. Resultatet kan blive, at Folketinget må på banen og sige nej til for drastiske besparelser. Af Frank E. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Hold de frivillige til ilden, dog ikke så længe, at de Fastholder Strukturkommissionens retningslinjerne brænder sig, siger Præsidenten for Beredskabsforfra Regeringens regnedrenges til besparelser på 300 bundet, MF Tom Behnke i dette magasin. Folk & Sikmillion kroner i et nyt beredskabsforlig, får vi slet ikke kerhed er meget enig, idet borgerne gennem frivilligt det fremtidssikrede og robuste redningsberedskab, arbejde i redningsberedskabet føler ejerskab. Vi mener Danmark har fortjent. Vi er endda EU`s næst billigste også, at de frivillige kan medinddrages endnu mere i beredskab, hvor man i nabolandet Sverige må betale beredskabet ved at nytænke de frivilliges civile kom2-3 gange mere for samme ydelse, og i Danmark gør vi petencer, så de bedre kan supplere de professionelle vort arbejde flot lokalt. Det vil vi ikke fortsat kunne, i løsning af kriseopgaver. Men kvæl hvis Regeringen og Venstres plan dem ikke i velfærdsopgaver. Man holder stik, og der reduceres kraftigt er nemlig frivillig af lyst og ikke af i redningsberedskabets overbygning,...vi er endda EU`s næst det statslige beredskab. Uden denne pligt, så de frivillige skal og må ikke erstatte de fastansatte i en sparebilligste beredskab, hvor buffermulighed vil det kommunale øvelse. beredskab ikke kunne håndtere speman i nabolandet Sverige cialopgaver eller langvarig indsats, Folk & Sikkerhed føler, at danskerne må betale 2-3 gange mere hvis Danmark rammes af pandemier, gennem frivillighed kan styrke dekemikalieulykker, voldsomme vejrfor samme ydelse res plads som borger og derved gøre mæssige fænomener som skybrud elvort samfund mere robust. Vi føler ler orkaner. Vi vil heller ikke have ligefrem, at det er borgerens samden sidste resource, der er opbygget fundsforsikring, der er på spil, hvis man udelukkende gennem beredskabets værnepligt. En værnepligt, der kigger på bundlinjen og glemmer mellemregningerne. endda er blevet forlænget fra seks til ni måneder, med Vi er derfor dybt bekymret for udfaldet af Strukturet fantastisk godt resultat til følge. -Så politikere -bliv kommissionens oplæg til politikerne i forbindelse med nu enige om et nyt redningsberedskab, der tilgodeser et nyt beredskabsforlig. Udfaldet er givet på forhånd, Danmark og ikke kun økonomien. idet Folketinget overhovedet ikke har været medinddraget i beslutningerne om det fremtidige indhold. Det PS. I øvrigt stort tillykke til Hærens 400 års jubilæum. er dybt problematisk, at f.eks. de otte beredskabsord- Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk Hjemmeside: FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Nørre Voldgade 27 A, st., 1358 København K tlf Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Sekretariatschef Oscar Brøåndum Fotos: Tak til Beredskabsstyrelsen, beredskabsforbundet og Forsvarskommandoen for fotos. Grafisk Produktion: Als Offset, Fynsgade 11, 6400 Sønderborg, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Vil du vide mere om FOLK & SIKKERHED - mød os på nettet: eller 2 Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Frank E. Andersen (formand) Jan Brun Andersen (næstformand/extern) Peter H. Lynard (næstformand/intern) Johnny G. Larsen Erling Lundsgaard Adam Meinertz Karl Erik Nielsen Jens Sund De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri afbenyttelse mod kildeangivelse. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. Sidste år var omkring 60 danske kommuner aktive med lokale arrangementer i forbindelse med Flagdagen den 5. september. Folk & Sikkerhed håber naturligvis at kunne øge det tal, så vi får de sidste 38 kommuner med. Husk at klik ind på vor hjemmeside og se listen og de kommuner, der har lokale aktiviteter. Forsvarsminister Nicolai Wammen og NATO`s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen sender en varm opfordring til de danske kommuner om at huske Flagdagen og Folk&Sikkerheds Flagavis 2. Husk efter Flagdagen at sende fotos fra aktiviteten til Folk&Sikkerhed. ÅBENT BREV TIL BORNHOLMS POLITIKERE Den bornholmske kommunalbestyrelse bør snarest udarbejde et forslag til, hvordan det fremtidige beredskab skal konstrueres på Bornholm. Det skal være en bæredygtig og langtidssikret konstruktion med et statsligt og kommunalt beredskab, som også tilgodeser kommunale, statslige og frivillige elementer af uddannelse og kapacitet, som kan anvendes både nationalt og internationalt. Det står i et åbent brev som Folk & Sikkerhed Netværk Bornholm har sendt til kommunalbestyrelsen. Det kommer som en påskønnelse af, at borgmesteren og kommunalbestyrelsen allerede i juni henvendte sig til Kommunernes Landsforening med en opfordring til at tage hensyn til Bornholm i den kommende beredskabsaftale. Forsvarsminister Nicolai Wammen og NATO`s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen reklamerer her for Folk&Sikkerheds Flagavis 400 ÅRS DAG I KASTELLET Folk & Sikkerhed er med når Hæren fejrer sit 400 års jubilæum. Det sker blandt andet i Kastellet, hvor Hæren holder Åbent Hus og vil fremvise sit materiel og samarbejdspartnerne, inklusiv Folk & Sikkerhed, vil få SPONSORSHIP Folk & Sikkerhed sponsorerer idrætsklubben hos Professionshøjskolen Metropol i København. Her går elever dagligt, og mange er dybt involveret i sport. Primus motor til sponsoratet er André Parker Sørensen, medlem af idrætsklubben. André har tidligere været i praktik hos Folk & Sikkerhed. mulighed for at fortælle om samarbejdet. Folk & Sikkerhed stiller med en stand. Hærens 400 år markeres også med en teltlejr anno Dybbøl Mølle 1864 opbygget omkring Kastellets Mølle. I hele 2014 vil der være lokale arrangementer for de 400 år. FLOT SOLDATENS DAG PÅ KRONBORG Folk & Sikkerheds Netværk Nordsjælland var med, da Soldatens Dag blev markeret på Kronborg i juni. Her er et foto, der viser det flotte arrangement. FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse ultimo nov ISSN nr.: Deadline 15. nov

3 Folkemødet 2014 FOLKEMØDET 2014 BLEV EN KÆMPE DEMOKRATISUCCES Af Claus Arboe-Rasmussen I demokratiets navn er det svært at få armene ned ovenpå Folkemødet 2014 i Allinge på Bornholm. I løbet af Folkemødets fire dage var der 2141 events og cirka besøgende. Politiet og Folkemødet har udregnet, at der på åbningsdagen kom , om fredagen, hvor Folk & Sikkerhed holdt sine to arrangementer kom der , om lørdagen og på afslutningsdagen knapt Folk & Sikkerhed kunne i gen i år glæde sig over et superarrangement med Campus Bornholm, hvor en skoleklasse fra IBB-linjen interviewede andre unge og deltog i Folk & Sikkerheds markedsføring. Skoleklassen konklusionerne på de mange spørgsmål om unge og frivillighed er, at myndighederne inspirerer borgerne til at deltage. Unge er interesseret i samfundsarbejde men ved f.eks. ikke, hvor de skal henvende sig indenfor det kommunale, for at blive frivillig. Frivilligt De unge lavede ligeledes en konklusion på begrebet Den robuste borger. Tryghed er vigtig i lokalsamfundet. Beredskabet bør gøre mere for at synliggøre deres opgaver og aktivere befolkningen til førstehjælpskurser. En totalkonklusion fra de unge bornholmere er, at Folk&Sikkerhed skal styrke samarbejdet med folkeskoler og gymnasier, udvikle beredskabsspillet på Bornholm, og skabe broforbindelse mellem de mange aktører på beredskabsområdet og de unge. SPEAKERS CORNER MED SANG Folk & Sikkerhed sang bogstaveligt talt Folkemødedeltagerne i stemning, da informationschef Claus Arboe-Rasmussen interviewede konfliktmægler ved Nordsjællands Politi, Charlotte Schou Nielsen Wegener. Pludselig greb Charlotte mikrofonen i ført politiuniform og sang sig ind i hjertet hos de mange tilhørere. Efterfølgende var møde i DFS-teltet Styrk din plads som mark er vort fælles der Dialogmed temaet borger - Danansvar. Her deltog Den Kommitterede for Hjemmeværnet Bjarne Laustsen, konfliktmægler ved politiet Charlotte Schou Nielsen Wegener og landschef for Beredskabsfor-...de unge opfordrer direkte Folk & Sikkerhed til at være aktiv opinionsaktør og opsøge de unge. 4 bundet Per Junker Thiesgaard. Ordstyrer var Johnny G.Larsen, formand for Folk&Sikkerheds Netværk Bornholm og medlem af landsbestyrelsen. NEDERLAGET VED DYBBØL Det andet Dialogmøde skete i strategisk partnerskab med LOF, Liberalt Oplysningsforbund med temaet Fra nederlag i 1864 til aktivistisk udenrigspolitik i Indleder var tidligere forsvarsmister Gitte Lillelund Bech og oberst K. E. Nielsen fra Folk & Sikkerheds landsbestyrelse. Ordstyrer var Carsten Toksvig, LOF. arbejde giver samfundsmæssig respekt og næstekærlighed. De unge opfordrer direkte Folk & Sikkerhed til at være aktiv opinionsaktør og opsøge de unge. De dygtige unge fra Campus Bornholm hjalp Folk&Sikkerhed. Charlotte Schou Nielsen Wegener, konfliktmægler med Oscar Brøndum, F&S`s nye sekretariatschef Informationschef Claus Arboe-Rasmussen og Charlotte Schou Nielsen Wegener på Speakers Corner Begge dialogmøder trak mange tilhørere og gode spørgsmål. Des- uden havde Folk & Sikkerhed på Folkemødet mulighed for at pleje sine strategiske partnerskaber med Hjemmeværnet, Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, InterForce etc. En stor del af Folk & Sikkerheds landsbestyrelse var med på Folkemødet i ført nye t-shirts og dybt engageret i markedsføringsarbejdet og de sociale kontakter. Adam Meinert, F&S`s nye bestyrelsesmedlem Johnny G. Larsen, F&S Bornholm, Bjarne Laustsen, Charlotte Schou Nielsen Wegener, Per Junker Thiesgaard 5

4 Fortsat fra forsiden tikerne fuldstændig fra. Folketinget har slet ikke været inde over. Finansministeren har lavet en aftale med KL (Kommunernes Landsforening), og man er så fræk i denne aftale at skrive ind, at det statslige beredskab skal spare. I Finansudvalget kommer der en større samlet pakke, hvor Konservativ Folkeparti har taget forbehold, og vi stemte imod besparelsen som del af finansiering af vækstpakken. Vi vil ikke være med til at finansiere vækstpakken ved at lave besparelser på beredskabet. Det nedsatte Strukturudvalg har faktisk stående i deres kommissorium, at de ikke nødvendigvis skulle spare så mange penge eller følge Deloittes udregninger, samt at politikerne skulle inddrages. Vi er kun blevet orienteret. Vi er slet ikke blevet inddraget i nogle drøftelser overhovedet, siger MF, Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti til Folk & Sikkerhed. Strukturudvalget gik helt kolde, da finansministeren før sommerferien kortsluttede hele processen. Vi venter i dag på, at Strukturudvalget får skrevet sidste kapitel med anbefalinger. Vi kan godt regne ud, hvor det bærer hen ad, for de er bundet af regeringens beslutninger. Der er derfor lagt op til nedskæringer i det statslige beredskab og sammenlægninger af det kommunale. Beredskabsordførerne på...vi er slet ikke blevet inddraget i nogle døf- telser overhovedet Christiansborg er generelt set ikke begejstret for det, men vi prøver at bevare håbet om, at sikre en fornuftig løsning. Det gælder alle otte beredskabsordførere. Derfor kan beredskabsordførerne faktisk sige til Regeringen, at det forlig, er vi ikke enig i. Vi når nemlig til et beløb, der ser anderledes ud. Vort udgangspunkt er at få et godt, stærkt beredskab i fremtiden. Vi kan sikkert hente nogle besparelser via effektiviseringer og rationaliseringer og fri disponering lokalt. Vi har ikke låst os fast på, om der skal være 20 beredskabscentre i Danmark. Der kan hentes besparelser på siger Tom Behnke. JEG ER DYBT UENIG materiel, på fri dispositionsret så alle beredskaber ikke nødvendigvis skal have alt materiel, men kan koordinere med naboerne, DeloIttes skøn om omkostningerne i beredskabet har været en ren taløvelse uden faglig viden og indsigt. Finansministeren har derfor lavet en aftale, hvor Venstre også er enig om, at der samlet set skal spares 300 mio. i det danske beredskab. Bag denne aftale står et politisk flertal. Tom Behnke er dybt uenig i besparelsen. Der kan ikke spares så meget, uden at det ødelægger robustheden, og det er utopi at tro, at fuldtids og deltidsansatte brandfolk i kommunerne kan overtage alle opgaverne fra det statslige beredskab. Det statslige beredskab er nemlig et overbygningsberedskab til specialopgaver som international indsats, arktisk, kemikalier, husdyrsygdomme, terror og meget mere. Områder, der især vedr. terror er bygget op over ti år. Hvis man skal nå sparemålet på 125. mil. Kr. i det statslige beredskab, så skal der lukkes cen- tre. Det er drøn ærgerligt, for det bliver derved sværere at uddanne tilstrækkeligt med værnepligtige. Vi ændrede sidste gang værnepligten fra 6-9 måneder for at få endnu bedre værnepligtige, og det har vist sig at holde stik. Det betød ganske vist færre værnepligtige (420 i dag), men de er nu dygtigere og kan indsættes i større antal og i længere tid, fordi de er værnepligtige i længere tid. Vi har fået et bedre statsligt beredskab for færre penge, så det kan godt lade sig gøre både at spare og blive bedre, men der er en smertegrænse. Selvfølgelig kan de kommunale brandfolk gøre rigtigt meget, og de er dygtige på deres område, og til de opgaver de skal løse, men de er ikke nødvendigvis uddannet redningspecialister, og hvis de skal det, så bliver det meget dyrere, end uddannelse af de værnepligtige. Dertil skal man huske, at de værnepligtige ikke skal hjem og passe familie og et andet arbejde. De værnepligtige er under kommando, og bliver bare ved til opgaven er løst, siger Tom Behnke. Hvis vi fjerne de værnepligtige og befalingsmændene, vil Danmark slet ikke kunne magte epidemier, husdyrsygdomme, pandemier, skybrud, store kemiske ulykker eller naturbrande som vi senest så det i Sverige. Det vil være ekstremt dyrt for Danmark, hvis vi derfor mister f.eks. eksport, fordi vi ikke kan tackle problemerne hurtigt nok. Det kommunale beredskab er gearet efter dagligdags hændelser, og med det statslige som en overbygning til håndtering af de meget voldsomme, langvarige og komplicerede hændelser. Skulle de kommunale brandværn have samme uddannelse som redningsspecialisterne i det statslige beredskab, skal der lægges ca. 600 timer oveni grunduddannelsen. Forestil dig en deltidsbrandmand, der siger til sin arbejdsgiver, at han lige skal holde fri i et halvt år, eller siger til familien, at alle weekender og fridage de næste par år er inddraget, fordi han skal videreuddannes siger Behnke. EN FARLIG SPAREØVELSE - Hvis besparelserne bliver vedtaget fuldt ud, vil det alt andet lige påvirke responstiden, hvilket er i strid med, at vi samtidig har et fastsat krav om maksimum responstid. Vi kan måske forbedre responstiden lidt, selvom nogle stationer lukker, ved at lave fri disponering af køretøjerne, hvor alarmcentralen vælger den nærmeste egnede station til opgaven på kryds og tværs af kommunegrænser. Så et stykke af vejen kan vi komme, men balancen er afgørende. Sparer man samtidig det statslige beredskab væk, får vi gevaldige problemer lokalt, for det statslige beredskab kan selvfølgelig også udover specialopgaverne hjælpe med at varetage dagligdagsopgaver, hvad de ofte gør. Så den fleksibilitet, der er i dag, vil totalt forsvinde. Forsvinder mange af de statslige beredskabscentre ved spareøvelsen, vil køretiden være fuldstændig uoverskuelig, også i dagligdagen. Jeg tror på, at kommunerne kan finde sammen i centre, men skal responstiden holdes forudsætter det, at besparelserne fordeles efter en faglig vurdering, og ikke den gængse udligning mellem kommunerne. Og selv da, vil det være vanskeligt med en besparelse i den størrelsesorden, der er lagt op til. Jeg tror på, at man kan spare en masse penge på koordinering af materiel, men det kan ikke resultere i så store besparelser, som der er lagt op til, siger han. 6 7

5 FOLK og SIKKERHED, Nørre Voldgade 27 A.st., 1358 København K Fortsat fra side 7 Netop de store uforudsete vejrmæssige problemer i Danmark, kan betyde meget lang ventetid for borgerne, hvis man ikke har værnepligtige og det statslige beredskab til at hjælpe, og skal klare sig med kommunale fuldtids- og deltidsbrandfolk, fordi der naturligvis er arbejdstidsregler, og deltidsbrandfolk har også et andet arbejde at passe. Samfundsøkonomisk vil det betyde store udgifter når f.eks. veje står under vand, idet de vil være lukket i en længere periode, inden der er ryddet op. Det geniale ved vores beredskab er netop, at vi har det lokale til dagligdags hændelser, og det statslige som en overbygning til de sjældne eller større eller langvarige opgaver. Hvordan det så skal organiseres kunne være en debat værd, hvis ellers vi fik lov. Danmark har i dag det næst billigste beredskab i EU. Billigst er Rumænien. Sverige bruger 2-3 gange så penge som os, og de har lige besluttet at tilføre beredskabet 300 millioner ekstra efter de voldsomme skovbrande. I Danmark går de den stik modsatte vej, og skal spare 300 millioner. Et godt spørgsmål at stille er. Hvad koster et robust beredskab? FINANSMINISTERIET SER KUN PÅ BUNDLINJEN Finansministeriet tager fejl ved kun at se på bundlinjen i forhold til deres egen finanslov. De tænker ikke på, at det så bliver dyrere for forsikringsselskaberne. Det er jo ikke statens økonomi. Man vil heller ikke regne ind, hvad det koster samfundsøkonomisk, hvis opgaverne ikke løses hurtigt og effektivt. Vi skal selvfølgelig ikke bruge flere penge end højst nødvendigt, men man skal huske på de afledte omkostninger. Tidsfaktoren er en vigtig samfundsøkonomisk udfordring, siger Behnke. Præsidenten for Beredskabsforbundet taler sig også varm, da talen falder på frivillige. Jeg tror, at der bliver større brug for frivillige til dagligdags opgaver i fremtiden. I dag bruges de allerede nogle steder til brandslukning, men i høj grad også til efteropgaver som indkvartering, evakuering, forplejning etc. De frivillige vil gerne bruges og kan jo bare sige nej. Men det kan give stress hos de frivillige, hvis de bliver kaldt for ofte, og må sige nej, fordi de ikke føler, at de kan rykke ud på grund af hensyn til familie eller deres arbejdsplads. Frivillige får ikke løn for deres hjælp i beredskabet. Det vil derfor være et spørgsmål, hvor ofte man kan sige til sin arbejdsgiver, at man lige skal afspadsere for at klare sit frivillige arbejde, siger Behnke. De frivillige vil gerne hjælpe. Man må derfor gerne holde dem til ilden bare ikke så længe, at de brænder sig. De skal bruges, men må ikke overbruges. En vigtig balance, der kan blive svær i fremtiden. De frivillige ser gerne sig selv brugt, men vil generelt set næppe have tid til de dagligdags hændelser, som det kommunale beredskab klarer i dag. Præsident for Beredskabsforbundet, MF. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti 8