Diplomingeniør, Trafik og transport

Transkript

1 Diplomingeniør, Trafik og transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (trafik og transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Om studieordningen Denne studieordning er gældende for studerende optaget fra 1. september Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfri, som i følge studieordningen indgår i uddannelsen. Studieordningen er opbygget af følgende dele: Titel Officiel titel Om studieordningen Varighed Adgangskrav Adgang via andre eksamener Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Obligatoriske kurser Tilvalgskurser Ingeniørpraktik Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojekt, retningsspecifikke retningslinjer

2 Tidsfrister for studiet Overgangsordninger Undervisning Regler for eksamen Merit og dispensation Retningsspecifikke tidsfrister og gennemførselskrav Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni Efter DTU's vedtægter godkendes studieordningen af dekanen for diplomingeniøruddannelsen efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen i Trafik og Transport er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. For at blive optaget på DTU's diplomingeniøruddannelse i Trafik og Transport skal din adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende: Matematik A Fysik B / Geovidenskab A eller Matematik A Samfundsfag A Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx Dansk på A-niveau. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende. 2

3 Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Erhvervssigte En trafik- og transportingeniør fra DTU s diplomingeniøruddannelse er i stand til at løse komplekse trafik- og transportplanlægningsproblemer ved hjælp af avancerede planlægningsmetoder og moderne planlægningssoftware. Diplomingeniøren har et bredt kendskab til den anvendte terminologi inden for trafik- og transportsektoren og et indgående kendskab til fagområder som vejtrafik, kollektiv trafik, jernbanetrafik, beslutningsstøttemodeller, godstransport, trafiksikkerhed, intelligente transportsystemer og byplanlægning. Formål Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2) Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Kompetenceprofil Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Generelle mål for læringsudbytte Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden En diplomingeniør fra DTU 1. har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer 2. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger 3

4 3. kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel 4. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modelleringsog simuleringsmetoder og redegøre herfor 5. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor Personlige og professionelle kompetencer En diplomingeniør fra DTU 1. kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer 2. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning 3. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder 4. behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog 10. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter 11. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling Sociale færdigheder En diplomingeniør fra DTU 12. kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet 13. kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Professionsrettede kompetencer En diplomingeniør fra DTU 14. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning 15. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder 16. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsning af ingeniørmæssige opgaver 4

5 17. kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system 18. kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis 19. kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren 20. har en grundlæggende virksomhedsforståelse Retningsspecifikke mål for læringsudbytte Herudover gælder, at en trafik og transportingeniør fra DTU s diplomingeniøruddannelse kan 1. anvende sit grundlæggende kendskab til vejtrafiktekniske emner ved beskrivelse af vejtrafik og vejes dimensionering og konstruktion 2. vurdere og analysere behov for trafik og transport samt vurdere konsekvenser af ændringer i transportinfrastrukturen ud fra et kendskab til geografiske informationssystemer (GIS) 3. planlægge linjeføring for individuel som kollektiv transport ud fra samfundets behov under hensyntagen til trafikale effekter og konsekvenser 4. projektere forskellige typer veje og vejkryds 5. planlægge linjebåren kollektiv transport under hensyntagen til lokale og regionale behov for mobilitet, sammenhæng i nettet samt drifts- og samfundsøkonomiske forhold 6. planlægge og analysere køreplansbunden skinnebåren transport samt diskutere hvilke elementer, der har betydning for driften af en jernbane 7. identificere og vurdere tekniske løsninger, der er relevante ved planlægning af byer, bebyggelser og infrastruktur 8. modellere, implementere og løse simple transportoptimeringsproblemer ved brug af et matematisk modelleringsværktøj 9. formulere, løse og analysere simple matematiske lineære optimeringsmodeller 10. identificere, analysere og løse teknisk økonomiske problemstillinger samt evaluere de frembragte løsninger 11. analysere og vurdere logistiske problemstillinger ud fra en grundlæggende viden om ledelse af forsyningskæder i en virksomhed 12. køre, kalibrere og validere et mikrosimuleringsprogrammel for vejtrafik for de mest almindelige 13. behandle data og anvende statistiske metoder til at løse problemstillinger indenfor transportområdet 14. anvende og diskutere centrale begreber inden for faget trafiksikkerhed og forklare trafiksikkerhedens samfundsmæssige relevans og benytte kvalitative såvel som kvantitative metoder til at udføre trafiksikkerhedsanalyser 15. vurdere og evaluere et transportinfrastrukturprojekt ud fra både en samfundsøkonomisk og en multi-kriterie analyse samt redegøre og diskutere baggrunden for de(t) valgte projektalternativ(er) 16. forstå betydningen af intelligente transportsystemer (ITS) og benytte ITS-teknologier til at opnå en effektiv udnyttelse af infrastrukturen 5

6 Obligatoriske kurser 1. semester På 1. semester opnår de studerende et grundlæggende kendskab til trafik- og vejtekniske emner, der giver en forståelse af begreber og teknikker, der anvendes ved planlægning af vejtrafik. Herudover gives et stort projektorienteret kursus i vejtrafikplanlægning, der samtidig introducerer geografiske informationssystemer (GIS). Derudover gives et kursus der introducerer Kurset i vejtrafikplanlægning retter sig direkte mod den færdige trafik- og transportingeniørs arbejde og motiverer til det videre forløb. Derudover gives det indledende matematikkursus "BasisMat" som bygger fundamentet for anvendelsen af matematik senere på studiet. Endelig gives der i 3-ugers perioden i januar et kursus i geometrisk vejprojektering, der sætter de studerende i stand til at projektere forskellige typer af veje og vejkryds. Det flerfaglige tema på 1. halvår er planlægning af vejtrafik under hensyntagen til effekter såsom miljø, klima, støj, sikkerhed osv Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører 5 point GIS og Vejtrafikplanlægning 15 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12) og E2B (tors 8-12), E4B (fre 8-12) og F1A (man 8-12) og F2B (tors 8-12), F4B (fre 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og E2B (tors 8-12), E1B (tors 13-17) Vejtrafikteknik 5 point E5B (ons 13-17) Geometrisk vejprojektering 5 point Januar 2. semester Det flerfaglige tema på 2. semester er planlægning af kollektive transportsystemer, jernbanetrafik og samspillet mellem byens infrastruktur og generation/attraktion af trafik. Semesteret byder således på et stort projektbærende kursus i kollektiv trafikplanlægning. Herudover opnår de studerende gennem et kursus i jernbanetrafikteknik en grundlæggende viden om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. I 3-ugers perioden i juni gives et indledende kursus i byplanlægning. Endelig gives der på 2.semester det andet matematiske grundfag ModulMat" Videregående matematik for diplomingeniører 5 point Kollektiv trafikplanlægning 10 point E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) F2A (man 13-17) og F2B (tors 8-12) Jernbanetrafikteknik 10 point F5 (ons 8-17) By- og trafikplanlægning 5 point Juni 6

7 3. semester - under udvikling På 3. semester er der fokus på transportlogistik, produktion og planlægning, driftsøkonomi, matematiske optimering og programmering. På kurset i "transportlogistik- og optimering" introduceres de studerende til de problemstillinger, der opleves inden for godstransportsektoren. Kurset i "produktion og planlægning" giver de studerende en introduktion til de problemstillinger, der opstår i produktionen og planlægningen i moderne virksomheder fra et produktions og et supply chain perspektiv. Derudover gives et indledende kursus i programmering. I 3-ugers perioden i januar gives kurset "vejtrafiksimulering", som lærer de studerende at benytte software til mikrosimulering af vejtrafik Datalogi 5 point Vejtrafiksimulering 5 point Januar E1B (tors 13-17) og F2B (tors 8-12) Transportlogistik og -optimering Erstatter E5B (ons 13-17) Introduktion til operationsanalyse 5 point E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) Produktion og planlægning 5 point E1A (man 8-12) Teknisk økonomi 5 point E3A (tirs 8-12) 4. semester - under udvikling 4. semester omhandler trafiksikkerhed, statistik og statistisk modellering, Intelligente Transportsystemer (ITS), projektvurdering og projektledelse. Semestrets design-build" projekt omhandler planlægning og vurdering af de samfundsøkonomiske og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af implementering af et konkret projekt inden for Intelligente Transportsystemer (ITS). Kurset i trafiksikkerhed indfører de studerende i infrastrukturens betydning for trafiksikkerheden, og der indlæres blandt andet metoder til hastighedsplanlægning. Kurset i statistik og statistisk modellering indlærer de studerende den grundlæggende matematiske statistik og hvorledes metoder herfra kan anvendes til at foretage analyser på data fra transportområdet. Kurset "Intelligente Transportsystemer (ITS) og projektvurdering" giver de studerende viden omkring de teknologiske aspekter og potentialet af ITS-området inden for både vejtrafik og kollektiv trafik. Derudover lærer de studerende at foretage vurderingsanalyser bl.a. ved brug af software efter principperne i Transportministeriets samfundsøkonomiske manual. Endelig gives der et grundlæggende kursus i projektledelse Trafiksikkerhed 5 point F5A (ons 8-12) Statistik og statistisk modellering af trafik 10 point Intelligente transportsystemer (ITS) og projektvurdering 10 point F4A (tirs 13-17) og F4B (fre 8-12) F5B (ons 13-17) og Juni Projektledelse 5 point F1A (man 8-12) 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point 6. semester - under udvikling - Innovation 10 point -- Tilvalgskurser 20 point 7. semester - Tilvalgskurser 10 point 7

8 -- Diplomingeniørprojekt 20 point Tilvalgskurser Nedenfor er vist en fortegnelse over kurser, som kan vælges som tilvalgsfag. Tilvalgsfag kan desuden efter godkendelse fra studielederen for Trafik og Transport vælges blandt det øvrige udbud af DTU's kurser. Godkendelse afhænger af relevans for en trafik- og transportingeniør og med hensyntagen til overlap med obligatoriske kurser. Denne godkendelse skal søges hos studielederen, inden man tager kurset. Der kan evt. også søges om kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). Følgende DTU-kurser er forhåndsgodkendt som tilvalgskurser for Trafik og Transport: E1A (man 8-12), Matematik 2 5 point E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) Algoritmer og datastrukturer 1 5 point F2B (tors 8-12) Statistisk kvalitetskontrol 5 point E1B (tors 13-17) Stokastisk simulation 5 point Juni Introduktion til numeriske algoritmer 5 point E3B (fre 13-17), F1B (tors 13-17) Grundkursus i vejbelægninger 5 point F4B (fre 8-12) Vejbefæstelser 5 point E1B (tors 13-17) Vejbefæstelser (teknisk kursus) 5 point Juni Materialelære 5 point Klimaændringer effekter, imødegåelse og tilpasning E5B (ons 13-17), F5B (ons 13-17) 5 point F4A (tirs 13-17) Signalsystemer og teknologi for jernbaner 5 point E3A (tirs 8-12) Baneprojektering og vedligeholdelse 10 point F5 (ons 8-17) Anskaffelse og styring af rullende jernbanemateriel 5 point Juni Introduktion til Transportmodeller 5 point E3B (fre 13-17) Transportøkonomi 5 point F1A (man 8-12) Planlægningsteori 5 point F5A (ons 8-12) Bæredygtig transportvurdering 5 point E1A (man 8-12) Simulation i transport og logistik 5 point F4A (tirs 13-17) Programmering og transportoptimering 5 point Januar Grøn Transportlogistik 5 point F5B (ons 13-17) Intelligente transportsystemer (ITS) modellering og analyse 5 point Juni Satellitbaseret positionering 5 point E2A (man 13-17) Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12) Statisk og dynamisk optimering 5 point E3A (tirs 8-12) 8

9 42112 Matematisk programmering med modellerings software 5 point Januar Heltalsprogrammering 5 point E4A (tirs 13-17) Netværksoptimering 5 point E4B (fre 8-12) Byplanlægning og bæredygtig byudvikling Læreanstalternes Fælles Byplankursus, LFB 10 point 15 point Bæredygtighed i ingeniørløsninger 5 point Juni Bæredygtig produktion 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17) E4A (tirs 13-17) og E4B (fre 8-12) F1 (man 8-12, tors 13-17) Introduktion til planlægning 5 point E1B (tors 13-17) Introduktion til produktion - styring og ledelse Simulering af produktions- og servicesystemer 10 point E4 (tirs/fre) 5 point Juni Årsregnskab og økonomistyring 5 point E4B (fre 8-12) Virksomhedsstart 5 point Teknologi, økonomi, ledelse og organisation 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) E5 (ons 8-17), F5 (ons 8-17) E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Miljø og økonomi 5 point E5A (ons 8-12) Ledelse og organisation 5 point E2A (man 13-17) Produktionsstyring 2 5 point F2B (tors 8-12) Ingeniørpraktik Inden du udfører dit afsluttende diplomingeniørprojekt, skal du i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 20 uger svarende til 30 ECTS-point. Målet med praktikken er, at du skal lære at forstå dit fag i forhold til din senere erhvervsfunktion. Praktikken er placeret på semester. I praktikken lærer du at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper. Praktikken har et omfang svarende til 30 ECTS-point (et semester), dvs. et forløb i en virksomhed på 20 uger (100 arbejdsdage). De 20 uger er eksklusiv ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at de studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer. Praktikvirksomheden skal afspejle den studerendes uddannelsesretning. Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU. Den studerende er selv ansvarlig for at 9

10 skaffe sig en praktikplads, men DTU kan hjælpe, hvis det undtagelsesvis skulle vise sig umuligt. Alle praktiksteder skal godkendes af praktikkoordinatoren Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende. Praktikrapporten kan bestå af flere delrapporter, og den skal indeholde: a) Skemaet På vej i praktik hvad har du med dig? b) en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag/ugebog) c) en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation d) en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det fx beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst, og e) skemaet "Tilbage fra praktikken - hvad fik du ud af det?" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet. Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning, og rapporten afleveres efter aftale, normalt ca. 14 dage efter praktikkens afslutning, til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen. I forbindelse med afslutningen af praktikken, foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager disse evalueringer i bedømmelsen af den studerende. Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. En væsentlig del af læringsmålene skal være berørt i den studerendes praktikrapport. Du kan læse mere i dokumentet "Bilag A: Regler for ingeniørpraktik", som findes på Portalen. Generelle læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan indgå i (tværfaglige) team kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet kan dokumentere sit arbejde Fritagelse for praktik Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om hel eller delvis fritagelse for praktikken. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos Merit- og Dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU) efter indstilling fra studielederen. 10

11 Alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer På 5. semester skal man i praktik hos et rådgivende ingeniørfirma, en større kommune eller en offentlig infrastrukturejer (såsom Vejdirektoratet eller Banedanmark). I praktikken afprøves den opnåede viden, og den studerende kan få inspiration til, hvilke fag man skal vælge sidst i studiet. Desuden kan man opleve på egen krop, hvordan arbejdet foregår ude i praksis. For studerende optaget fra og med september 2011 gælder følgende krav for at tilmelde sig og påbegynde praktik: For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: Den studerende skal have bestået 1. og 2. semester. Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 point. For at påbegynde praktik skal den studerende have bestået mindst 110 ECTS og have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. semester. For studerende optaget før september 2011 gælder følgende krav: Den studerende skal have bestået 1. og 2. semester Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 ECTS Læringsmål for praktikken Der er pr. 1. september 2012 for alle diplomingeniørstuderende fastsat læringsmål for praktikken. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. De generelle læringsmål for praktikken kan ses under afsnit 5 i den generelle studiehåndbog for diplomingeniøruddannelserne. De retningsspecifikke læringsmål for praktik på Trafik og Transport er følgende: Den studerende skal efter endt praktik kunne: benytte indlærte faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer udvælge og anvende relevante modelleringsmetoder skelne mellem væsentlige og uvæsentlige faktorer ved modellering og problemløsning styre mindre og mellemstore projekter fremstille tekniske resultater skriftligt og indgå aktivt i en mundtlig diskussion af disse 11

12 Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en af studielederen udpeget underviser. Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde skal her forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Diplomingeniørprojektet skal udarbejdes af en eller to studerende. Studielederen kan dog godkende en gruppestørrelse på op til 3 studerende, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, og hvis de studerende er indskrevet på mindst to forskellige retninger. Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. Du kan læse mere i dokumentet "Bilag B: Regler for diplomingeniørprojektet", som findes på Portalen. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til: 1. at omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. at tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at for-holde sig kritisk til den 3. at arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver 4. at planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor det er relevant, styre disse 5. at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. Projektaftale og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om diplomingeniørprojekt med sin vejleder, som herefter indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder ved et diplomingeniørprojekt skal være en af institutdirektøren godkendt videnskabelig medarbejder, der er fastansat på DTU. Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Hovedvejleder og eksaminator på projektet skal i så fald være fra DTU. Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har pågældende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har det relevante studienævn mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Dispensationsansøgning 12

13 skal afleveres i Afdelingen for Uddannelse og Studerende eller sendes elektronisk til [email protected]. Bedømmelse m.v. Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og en mundtlig eksamination. Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings og staveevne indgår i bedømmelsen, dog indgår staveevnen kun med mindre vægt. DTU kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der skal dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der, udover eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige eksamination. Eksaminationen skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 4 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Den mundtlige eksamination i forbindelse med projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at diplomingeniørprojektet, ved en normeret gennemførelse af studieplanen, kan være bedømt inden for den normerede studietid. Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojektet kan enten udføres individuelt eller i gruppe af maks 2 studerende. De(n) studerende aftaler et emne med en underviser, og projektet vil ofte være i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed eller institution. For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået semester samt praktikken. Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Se afsnit 14. Studerende optaget på diplomingeniøruddannelsen skal have bestået mindst 20 ECTS point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere, skal tilmelde sig 60 nye ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU s studieaktivitetskrav. De prøver, den studerende efter studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart (60 ECTS-point), skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 13

14 Hele uddannelsen skal være afsluttet senest 7 år efter optagelsen. Arktisk Teknologi dog senest 8 år efter optagelsen, og Eksport og Teknologi senest 9 år efter optagelsen. Studiestartsprøve Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en studiestartsevaluering. Link til evalueringen sendes ud til de studerendes studentermail seks uger efter studiestart og skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser, obligatoriske som valgfri, og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 i 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Denne regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Der skal opnås 210 point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal der opnås 240 point, og hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal der opnås 270 point, dog kun 240 ECTS, hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis du i løbet af dit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil du blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis du bliver 12 måneder forsinket, vil du blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordning Studerende optaget på tidligere studieordninger for diplomingeniøruddannelsen har ret til at færdiggøre deres uddannelse inden for den studieordning, som de er optaget på, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Hvis en studerende, optaget før 2014, ikke kan gennemføre uddannelsen inden for denne tidsfrist, vil den studerende blive overført til en ny diplomingeniørretning, og allerede beståede uddannelseselementer vil blive overført til den nye retning, så vidt det er muligt. Studieleder Jacob Kronbak DTU Management Engineering Bygning:424 Rum:130 Tlf.: [email protected] 14

15 Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning, og er samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Disse afsnit har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejder, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. 15

16 Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser på første semester af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding skal foretages af den studerende selv. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS-point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS-point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger udsædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 nye ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende Det gælder endvidere, at tilmelding til et tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende, og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser 16

17 Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studielelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner 17

18 grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at kunne gå til eksamen. skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og den kursusansvarlige skal give de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS point er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. 18

19 Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Projektet dokumenteres i en rapport eller lignende. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes et projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af oplægget skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og om adgang til at bruge rettigheder fra projektet kan der indgås to selvstændige aftaler med hhv. den studerende og DTU. Er der brug for hjælp til udarbejdelse af sådanne aftaler, kan vejleder kontakte en kontraktansvarlig på instituttet. En oversigt over kontraktansvarlige findes på Portalen. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå maksimalt 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en skriftlig rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Tilmeldingen sker ved henvendelse til Studieinformationen. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald 19

20 Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.5 Sygdom ved eksamen). 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Hvis evalueringsskemaerne indeholder personfølsomme oplysninger, behandles de som fortrolige. Det betyder, med de nuværende evalueringsskemaer på DTU, at skema A, hvor kurset vurderes generelt, ikke er fortroligt. Skema B, hvor underviseren evalueres, og skema C med fri tekst, behandles i udgangspunktet som fortrolige. Dvs. at de kun må behandles af dem, der har en tjenstlig interesse i skemaerne, fx studieledere, og det relevante institutstudienævns medlemmer Klage over undervisning og vejledning Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (specialkursus, Portfolio Credit-kursus eller afsluttende projekt), skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter afslutningen af undervisningsforløbet til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren og sørger for, at underviser/vejleder parthøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5. Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, jf. nedenfor. Institutdirektøren træffer, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan pågældende inden to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via e-mai til [email protected] - den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, medmindre der er begået retlige fejl. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan pågældende klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagefristen er to uger fra dekanens afgørelse er meddelt, og klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, der sender klagen videre til styrelsen. 3. Regler for eksamen Mange regler i dette kapitel udmønter regler fastsat i henholdsvis Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (BEK 666 af 24/6-12 og BEK 670 af 19/6-2014) og 20

21 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (BEK 1519 af 16/12-13). Hvert kursus og projekt afsluttes med en bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for kurset eller projektet. Kursusbeskrivelser rummer: - eventuelle obligatoriske forudsætninger i kursusforløbet - eventuelt krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen - antallet af obligatoriske opgaver og andre delprøver i kursusforløbet - eventuel vægtning af delprøver ved den samlede bedømmelse - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle krav til antallet af deltagere i gruppeprøver - bedømmelsesformer - anvendelse af censur og karakterskala, 7-trins-skala eller bestået/ ikke bestået 3.1 Tilmelding og afmelding For diplomingeniør- og bachelorstuderende optaget den 1. juli 2014 eller senere gælder særlige regler for tilmelding til eksamen. Disse regler kommer fra juli 2015 til at gælde for alle diplomingeniør-, bachelor- og kandidatstuderende på DTU uanset optagelesår. Se nedenfor under afsnit Tilmeldingsfrister: Vintereksamen: 15. oktober - 1. november Sommereksamen: 1. april april Alle aktiviteter, der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal den studerende være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Alle kursustilmeldinger overføres automatisk til eksamenstilmeldinger. Den studerende kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt fx en afløsningsopgave, hvis pågældende ikke er tilmeldt eksamen i kurset. Den studerende skal tilmelde sig via CampusNet, hvis pågældende vil deltage i eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne. Det kan fx være deltagelse i reeksamen eller sygeeksamen. Det er den studerendes ansvar at sikre, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Den studerende kan ikke tilmelde sig eksamen i kurser, som er bestået (bedømmelsen 2 eller derover (7-trins-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke bestået) eller godkendt (bedømmelsen godkendt/ikke godkendt). Den studerende har tre eksamensforsøg i hvert kursus. Der kan søges dispensation til yderligere eksamensforsøg, hvis det begrundes i usædvanlige forhold (se afsnit 4.3 Dispensation). Selvom et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har den studerende kun tre eksamensforsøg samlet. 21

22 Hvis den studerende kommer mere end 30 minutter for sent til en skriftlig eksamen, vil pågældende ikke få adgang til at deltage i eksamen. Selvom den studerende kommer for sent, vil eksamenstiden ikke blive forlænget. Den studerende kan senest afmelde sig en eksamen 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Efter afmeldingsfristen tæller tilmeldingen som et eksamensforsøg. Bemærk, at der gælder særlige regler for afmelding til eksamen for diplomingeniør- og bachelorstuderende optaget den 1. juli eller senere. Hvis den studerende udebliver fra en eksamen, som pågældende er tilmeldt, tæller det som et eksamensforsøg. Udeblivelsen medfører ikke, at pågældende har krav på, at der afholdes eksamen i det efterfølgende semester, men den studerende kan deltage, hvis eksamen af anden grund afholdes. Alle eksamensresultater vil fremgå af den studerendes karakterblad, og eksamensdiplomet vil indeholde alle beståede eksamener inden for den studerendes studieordning. For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. (Se denne regelsamlings kapitel 6, Gæstestuderende, og kapitel 8, Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling.) Diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer afsluttes ligeledes med en eksamen, men tilmeldingen foretages af den studerendes institut via en elektronisk indberetning i projektindberetningssystemet. Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i de generelle studieordninger for uddannelserne Regler gældende for diplomingeniør- og bachelorstuderende optaget 1. juli 2014 eller senere Den studerende er automatisk tilmeldt eksamen i et kursus, når den studerende er tilmeldt undervisning i kurset. Dette gælder for såvel obligatoriske kurser som tilvalgskurser/valgfrie kurser. Alle kursustilmeldinger overføres således automatisk til eksamenstilmeldinger. Framelding til eksamen er ikke muligt, og der er brugt et eksamensforsøg, selvom den studerende ikke deltager i eksamenen. Det er muligt efter ansøgning at dispensere fra reglen om, at den studerende ikke kan framelde sig eksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende, der ikke har bestået et kursus eller projekt ved første eksamensforsøg, vil automatisk blive tilmeldt det 2. eksamensforsøg ved førstkommende reeksamen. Dette gælder også, hvis et tilvalgskursus/valgfrit kursus ikke er bestået. Den studerende bestemmer selv, hvornår et eventuelt 3. eksamensforsøg skal ligge. 3.2 Bedømmelsesformer og karaktergivning Prøver skal afspejle kursets overordnede kursusmål, læringsmål og indhold. Prøver kan være skriftlige, praktiske eller mundtlige eller en kombination af disse, fx som forskellige delprøver i kursusforløbet. Institutstudienævnet træffer i forbindelse med godkendelse af kursusbeskrivelsen beslutning om, hvilken bedømmelsesform, herunder delprøver, der skal benyttes i kurset. Al bedømmelse skal være individuel. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der således foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt studerendes præstation og gives individuelle karakterer. 22

23 Beståelseskrav og delprøver En eksamen er bestået, når den studerende efter 7-trins-skalaen har fået 02 eller derover eller har bestået efter bedømmelsesformen bestået/ ikke bestået. Alle obligatoriske aktiviteter (bortset fra fx laboratorieøvelser, der ikke kan bedømmes og obligatoriske opgavebesvarelser, der er forudsætning for at kunne gå til eksamen) skal indgå i bedømmelsen. Et kursus med flere delprøver kan bedømmes enten ved en helhedsvurdering eller ved et vægtet gennemsnit af delkaraktererne. Ved helhedsvurdering oplyses de studerende om én, og kun én karakter for kurset. Oplyses delkarakterer efter 7-trins-skalaen, er den samlede karakter det vægtede gennemsnit af delkaraktererne, afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Alle delprøver for et kursus skal gennemføres i samme kursusforløb, medmindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen. Beståede delprøver kan ikke tages om inden for samme kursusforløb. Hvis et kursus er bestået, kan ingen delprøver tages om. Hvis et kursus ikke er bestået, skal alle delprøver tages om. Institutstudienævnet kan dog dispensere, så resultater af delprøver på et kursus, hvor den samlede eksamen ikke er bestået, kan indgå i en efterfølgende samlet bedømmelse. Institutstudienævnet kan ligeledes dispensere, så der i det samme kursusforløb eller umiddelbart derefter afholdes reeksamen for delprøver i kurset. Beståelseskravet ved eksamener, hvor der gives delkarakterer er 1) at gennemsnittet af delprøverne skal være mindst 02 uden oprunding, og at 2) ingen delkarakter må være mindre end 00. For nogle kurser kan det være relevant at fravige ovenstående regel eller opstille yderligere krav til delkarakterer. Sådanne fravigelser skal godkendes af institutstudienævn og dekan. Fravigelserne skal fremgå af kursusbeskrivelsen. Er den studerende mødt til en af de delprøver, der indgår i en samlet eksamen, er eksamenen påbegyndt, og der skal gives en samlet karakter, uanset om pågældende ikke møder til de resterende delprøver. Hvis den studerende ikke møder til en delprøve, hvor der gives delkarakter, indgår delprøven i beregningen af den samlede karakter for kurset med delkarakteren -3. Kurset vil således blive bedømt som ikke bestået. Det samme gælder, hvis den studerende ikke møder til en prøve, der er forudsætning for individiuel bedømmelse af en præstation, fx et gruppeprojekt, da den studerendes indsats ved gruppepræstationen da ikke kan fastslås. Der kan kun klages over delkarakterer, hvis en ændring af delkarakteren vil resultere i en ændring af den samlede karakter. Der kan først klages, når den samlede karakter for kurset er meddelt den studerende Individuel bedømmelse af gruppeprojekter m.v. Eksamen i et kursus kan bestå i udarbejdelsen af skriftlige rapporter, posters eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden. Disse skriftlige arbejder kan udarbejdes individuelt eller som gruppeprojekter. Gruppeprojekter kan bedømmes på to forskellige måder, jf. nedenfor. Den kursusansvarlige/eksaminator skal inden de studerende påbegynder deres gruppeprojekt oplyse de studerende om, hvorvidt de skal individualisere deres gruppeprojekt eller ej. Hvis der skal gives en selvstændig karakter for et gruppeprojekt, skal projektet være individualiseret. Et gruppeprojekt er ikke individualiseret, hvis de studerende alene har skrevet, at de har deltaget ligeligt i alle rapportens afsnit eller lignende. Det skal tydeligt angives, hvilke afsnit hver enkelt studerende har været ansvarlig for. 23

24 a. Gruppeprojekter med angivelse af individuelle bidrag Flere studerende kan skrive individuelle projekter om et fælles tema og bidrage med hver deres afsnit til en samlet rapport. Forudsat at de studerendes individuelle bidrag er klart adskilt i den samlede rapport, er der ikke krav om en efterfølgende, individuel mundtlig eksamination. Den enkelte studerende kan således gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for den studerendes eget selvstændige bidrag til rapporten. b. Gruppeprojekter uden angivelse af individuelle bidrag Et gruppeprojekt, hvor de studerendes individuelle bidrag ikke er angivet, skal altid efterfølges af en mundtlig prøve. Denne prøve kan enten være en individuel prøve eller en gruppeprøve. Der kan således ikke gives en individuel karakter på baggrund af gruppeprojektet alene, men den studerende gives én karakter eller anden bedømmelse ud fra en samlet bedømmelse af projektet og den efterfølgende mundtlige prøve. Læs mere om gruppeprøver under afsnit nedenfor Antallet af studerende på gruppeprojekter i forbindelse med kurser er af DTU fastsat til max. seks. Den enkelte kursusansvarlige kan beslutte et lavere maksimumantal end seks. Regler i øvrigt for diplomingenørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale fremgår af de generelle studieordninger for uddannelserne, afsnit Eksamensformer Forskellige regler for de væsentligste bedømmelsesformer er beskrevet nedenfor. Andre bedømmelsesformer kan godkendes af det relevante institutstudienævn. Mundtlig prøve Som udgangspunkt er alle mundtlige prøver offentlige, men en prøve kan på baggrund af særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor, lukkes for offentligheden. Mundtlige prøver kan afholdes over flere dage. Det aftales med de studerende, hvilke dage der benyttes udover den fastsatte eksamensdag (Se denne regelsamlings kapitel 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser). Hvis der afholdes en individuel mundtlig prøve som opfølgning på et gruppeprojekt og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres i den individuelle mundtlige prøve. Mundtlig gruppeprøve En mundtlig prøve kan tilrettelægges som en gruppeprøve. Denne eksamensform benyttes typisk i forbindelse med en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende (gruppeprojekt). Antallet af studerende på projekter i forbindelse med kurser er af DTU fastsat til max. seks, jf. ovenfor under afsnit Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal den kursusansvarlige sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Hele projektgruppen er til stede under hele eksaminationsforløbet. Den sædvanlige notatpligt ved en mundtlig prøve gælder også for en gruppeprøve. Det er derfor vigtigt, at bedømmerne sørger for hver især at notere den enkelte studerendes niveau af deltagelse 24

25 og hvad kvaliteten af deltagelsen er. Bedømmerne skal samtidigt sikre, at alle studerende deltager i prøven, således at bedømmerne kan give individuelle bedømmelser. Den studerende har ret til at få meddelt sin karakter i enrum. Muligheden for at vælge en individuel prøve i stedet for en gruppeprøve vil alene kunne begrundes ved studerende med specialpædagogiske behov. Beslutning herom træffes af den kursusansvarlige. Praktisk prøve udført som en del af undervisningen eller som en afsluttende prøve Kurser bestående af øvelser (laboratoriekurser, værkstedskurser mv.) kan løbende bedømmes, eller der kan udføres en praktisk prøve i slutningen af kurset. Ved løbende bedømmelse skal godkendelseskriterierne være kendt af de studerende ved undervisningens start. De enkelte studerendes indsats skal klart fremgå af arbejdet, så de kan bedømmes individuelt. Skriftlig eksamen (skriftlig stedprøve) Prøven er altid enkeltmands. Varigheden angives i kursusbeskrivelsen. Institutterne har ansvaret for udarbejdelsen af eksamensopgaverne. Såfremt kurset evalueres ved brug af ekstern censur, skal opgaverne godkendes af den eller de censorer, der skal deltage i bedømmelsen af besvarelserne. Som en vejledning for de studerende kan der i forbindelse med formulering af skriftlige eksamensopgaver angives, hvilken vægt de enkelte opgaver (spørgsmål) omtrentligt tænkes tillagt ved bedømmelsen. Hvis der til en skriftlig eksamen tilmelder sig færre end 10 studerende, har underviseren ret til indtil en uge efter eksamenstilmeldingsfristen at ændre bedømmelsesformen til mundtlig eksamen. Denne tilrettelægges under passende hensyntagen til, at de studerende har forventet skriftlig eksamen. Ved en eventuel ændring i bedømmelsesformen skal instituttet underrette de studerende herom. Hvis eksamensformen ændres til mundtlig eksamen, kan underviseren anmode de tilmeldte studerende om at henvende sig på instituttet vedr. planlægning af eksamen. Hvis underviseren og alle de tilmeldte studerende er enige herom, kan i stedet vælges en anden godkendt bedømmelsesform. Eksamensopgaven skal foreligge på undervisningssproget. Ved kurser, hvor al undervisning og alt undervisningsmateriale er på engelsk, skal eksamensopgaven kun findes på engelsk. Ved blandet dansk/engelsksproget undervisning skal eksamensopgaverne findes på begge sprog. Opgavebesvarelsen skal være på undervisningssproget/-sprogene. Bedømmerne kan tillade, at opgavebesvarelser afleveres på andre sprog. Der gælder særlige regler for kandidatspecialer. 3.3 Brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen Generelt skal eksamensopgaverne være udformet således, at det ikke bliver en eksamen i brug af hjælpemidler. Vægten skal lægges således, at den studerende prøves i sin faglige viden på eksamenstidspunktet. Den studerende må ikke skaffe sig uberettiget adgang til informationer under eksamen, herunder ved at gå på internettet. Derfor må den studerende ikke medbringe mobiltelefon eller lign. Det, der afleveres som opgavebesvarelse, skal være udarbejdet under prøven. Medbragte skemaer, modeller mv. vil ikke indgå i bedømmelsen. Nogle få redskaber, der ikke giver ny information under prøven, men kan sikre korrekt form og beregning, må medbringes. Den studerende må altid medbringe almindelige ordbøger. Dvs. retskrivningsordbogen, nu-dansk ordbog og sprogordbøger svarende til Gyldendals røde ordbøger. Men ikke fx tekniske eller kliniske ordbøger. 25

26 Den studerende må medbringe en lommeregner, medmindre instituttet ikke tillader det eller stiller andre lommeregnere til rådighed. Instituttet kan stille computer til rådighed for en eksamen, og i dette tilfælde må den studerende ikke medbringe sin egen computer. Den studerende må ikke medbringe en printer til eksamen. Hjælpemidler til eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. Mulighederne falder i tre niveauer: 1. Ingen hjælpemidler tilladt 2. Skriftlige hjælpemidler tilladt (dvs. bøger, noter, gamle hjemmeopgaver mv., men ikke tekniske hjælpemidler) 3. Alle hjælpemidler tilladt (dvs. udover skriftlige hjælpemidler også en almindelig bærbar computer, tablet eller lignende) Lommeregnere, pc er og andre elektroniske hjælpemidler må ikke være programmeret, udstyret eller indstillet på en måde, der tillader kommunikation med andre i eller uden for eksamenslokalet. Specifikt må en computer ikke kunne tilgå Internettet via telefonnettet. Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. Den studerende er selv ansvarlig for medbragte hjælpemidler, og det gælder generelt, at DTU ikke stiller nogen form for faciliteter til rådighed for brug af disse. Der vil ikke blive givet ekstra tid, hvis de medbragte hjælpemidler har fejlfunktion, mangler strøm eller lignende. Der gælder særlige regler for studerende på SPS ordningen. For at de kan eksamineres på samme faglige niveau som de øvrige eksaminander, kan de have brug for særlige hjælpemidler eller forhold. De skal have godkendt de hjælpemidler de udover de for alle tilladte har brug for. Fx vil ordblinde efter nærmere bestemmelser fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende kunne få udleveret eksamensspørgsmål i elektronisk form og kan ligeledes aflevere opgavebesvarelser elektronisk. Når et opgavespørgsmål udleveres i elektronisk form, så det kan benyttes af hjælpeprogrammer, er det netop som supplerende hjælp. Den opgavetekst den studerende skal besvare, er stadig den, der er udleveret på papir til alle deltagere i eksamen. 3.4 Forlænget tid til skriftlig eksamen DTU kan tilbyde særlige prøvevilkår til 1. Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (fx ordblindhed, akut sygdom). Funktionsnedsættelsen skal have væsentlig betydning for den studerendes mulige præstation til eksamen. 2. Studerende på deres første studieår i Danmark, med et andet modersmål og en anden adgangsgivende eksamen end dansk, forudsat at prøven kun er på dansk 3. Studerende med tilsvarende vanskeligheder fx. studerende, der kan dokumentere, at de er i sidste måned af deres graviditet eller ammer et barn, der endnu ikke er 6 mdr. gammelt. Eksamensangst er ikke en gyldig årsag til ekstra tid til skriftlig eksamen. Særlige prøvevilkår forudsætter, at Afdelingen for Uddannelse og Studerende vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens faglige niveau. Ansøgning om særlige vilkår/ ekstra tid til eksamen for så vidt angår 2- og 4-timers skriftlige stedprøver indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende senest 1. november til vintereksamen og senest 15. april til sommereksamen. 26

27 Studerende, der deltager i skriftlig eksamen uden for den ordinære eksamensperiode, skal tage kontakt til Studieinformationen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende med henblik på at få udfærdiget en blanket, som den studerende kan fremvise i forbindelse med eksamenen. 3.5 Sygdom ved eksamen Hvis den studerende pga. sygdom ikke kan deltage i en eksamen eller må forlade eksamen, skal pågældende senest en uge efter eksamensperioden sende en lægeattest til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis hans/hendes eksamener i sygdomsperioden ikke skal tælle som et eksamensforsøg. Den studerende skal selv betale for lægeattesten. Hvis den studerende bliver syg under selve prøven, skal pågældende underrette en eksamensvagt eller eksaminator, inden han/hun forlader eksamen. Følgende regler gælder for udfærdigelsen af lægeattesten: Den studerende skal senest kontakte lægen på eksamensdagen, evt. pr. telefon. Som attest bruges en uarbejdsdygtighedserklæring. Er sygdomsperioden på lægeattesten af kortere varighed, har attesten gyldighed i 14 dage efter udstedelsen. Er sygdomsperioden af længere varighed, har lægeattesten gyldighed i fire uger efter udstedelsen. Eksamen i det eller de kurser, hvor den studerende har været sygemeldt, aflægges normalt i den næstfølgende reeksamenstermin. (Se afsnit 3.8 Afholdelse af reeksamen og sygeeksamen). Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom ikke kan overholde en af de fastsatte tidsfrister for studiet, forlænges fristen uden ansøgning, indtil der igen afholdes eksamen i kurset. Er den studerende også syg til den følgende eksamen i kurset, skal pågældende indsende en dispensationsansøgning om at få forlænget tidsfristen endnu en gang. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en prøve, tæller prøven som et eksamensforsøg. Er den studerende forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom i sin nærmeste kreds, eller indtræffer der alvorlige begivenheder, der kan påvirke pågældendes eksamenspræstation, kan den studerende søge om at få eksamensforsøget annulleret ved at indsende relevant dokumentation til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Hvis den studerende bliver syg, mens pågældende laver diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt eller speciale, skal han/hun underrette vejlederen omgående. Hvis den studerende ønsker projektperioden forlænget pga. sygdom, kan instituttet dispensere til en kortere forlængelse, dog max. 3 uger. Ved længerevarende sygdom kan den studerende på baggrund af lægeattest søge dispensation om at få projektperioden forlænget. Den studerende skal i så fald henvende sig til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. (Se denne regelsamlings kapitel 4.3, Dispensation) 3.6 Censorer og fortrolighed Alle eksterne censorer, der anvendes på DTU, skal være beskikket i Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om et kursus bedømmes med ekstern censur eller ved intern bedømmelse. Der anvendes altid ekstern censur ved bedømmelse af diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt, kandidatspeciale mv. 27

28 Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at både eksaminator og censor under voteringen skal tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen. Notaterne er til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse ved en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, knowhow og lign. i opgaven behandles som fortrolige, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig. Fortrolighed og lukning af fremlæggelse skal aftales med vejleder og instituttets kontraktansvarlige, se Tidsfrister for karaktergivning Eksamen 13-ugers kurser: Senest fire uger efter dagen for prøvens afholdelse. 3-ugers kurser: Senest fire uger efter sidste dag i 3-ugers perioden. Tidsfristerne for kurser er ekskl. juleferie og faste fridage. Ingeniørpraktik: Senest seks uger efter afleveringsdatoen. I denne frist medregnes ikke juleferie og faste fridage. [Redigeret 5. februar 2015] Diplomingeniørprojekt/bachelorprojekt/kandidatspeciale Karakteren gives i forbindelse med den mundtlige eksamination. Den mundtlige eksamination skal afholdes senest to uger efter afleveringen af den skriftlige rapport. I denne frist medregnes ikke juleferie og faste fridage. For diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer med startdato før 1. september 2014 skal den mundtlige eksamination dog afholdes senest fire uger efter afleveringen af den skriftlige rapport Afholdelse af reeksamen og sygeeksamen Fra 2015 vil der være reeksamensperioder i maj (reeksamen for den ordinære eksamen i december) og august måned (reeksamen for den ordinære eksamen i maj). Der udbydes kun eksamen i et kursus i den ordinære eksamenstermin samt i den efterfølgende reeksamenstermin. Prøve- og bedømmelsesform ved syge- og reeksamen kan være en anden end ved den ordinære eksamen. Læs mere om reeksamen ved delprøver i afsnit , 'Beståelseskrav og delprøver'. Hvis en studerende dumper eller har været syg ved en eksamen i den eksamenstermin, hvor pågældende skulle have afsluttet sin uddannelse, har den studerende mulighed for reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis den studerende ønsker en reeksamen/sygeeksamen, skal pågældende henvende sig i Studieinformationen, der ligger i Afdelingen for Uddannelse og Studerende, senest 14 dage efter karakterafleveringsfristen. Den studerene skal kontakte det relevante institut umiddelbart efter godkendelsen fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 28

29 3.9. Snyd ved eksamen og anden bedømmelse DTU forudsætter, at studerende på DTU udviser selvstændighed i deres arbejde, og at eksamen altid afspejler den studerendes eget arbejde. DTU betragter det som eksamenssnyd, hvis en studerende ved en eksamen afleverer arbejde, der ikke er pågældendes egen selvstændige præstation til den pågældende eksamen, hvis en studerende anvender ikke tilladte hjælpemidler ved en eksamen, eller hvis en studerende udviser videnskabelig udredelighed, fx ved at manipulere med eller forfalske data. DTU betragter det ligeledes som eksamenssnyd, hvis en studerende hjælper en anden studerende med at overtræde reglerne for eksamen. Som eksempler på overtrædelse af reglerne for eksamen kan nævnes plagiering i form af hel eller delvis afskrift fra internettet eller fra andres eksamensopgaver. Overtrædelse af reglerne for eksamen kan også være afskrift fra egne tidligere prøver/afleveringer og kommunikation om opgaveløsninger under individuelle prøver under opsyn, forfalskede data i laboratorieforsøg eller analyser. Eksamenssnyd kan også være, at reglerne for korrekt citering eller kildeangivelse ikke er fulgt. Et skriftligt arbejde kan kun danne grundlag for bedømmelse én gang. Et skriftligt arbejde, der tidligere er bedømt på DTU eller en anden uddannelsesinstitution, kan ikke indgå i fornyet bedømmelse, uanset den opnåede karakter, og uanset at det er den studerendes eget tidligere skriftlige arbejde. De grundlæggende regler for citat og kildehenvisning i skriftlige opgaver er, at direkte citater fra andres eller eget arbejde skal angives med citationstegn ved begyndelse og afslutning af citatet, og der skal enten i parentes eller note henvises til kilden for citatet med præcis henvisning til fra hvilke sider, citatet stammer. Hvor der ikke citeres ordret, men dog bygges på en bestemt kilde, skal denne ligeledes angives i parentes eller note med henvisning til sidetal. Kilder skal være angivet i en litteraturliste. 'Stop plagiat nu' ( er en webtutorial for studerende om plagiering. Her kan findes yderligere vejledning om citat og kildehenvisning Procedure ved eksamenssnyd Instituttet skal indberette til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis der opstår formodning om overtrædelse af reglerne for eksamen. Overtrædelse kan medføre sanktioner. Se afsnit 9.2. i denne regelsamling. Efter partshøring af den/de indberettede studerende træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerende afgørelse i sagen. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved afgørelsen, kan den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse inden for en frist af to uger fra modtagelsen af afgørelsen. Disse regler er fastsat af rektor for DTU i medfør af universitetslovens 14, stk. 9 (LBK 367 af 25. marts 2013) Klagerover eksamen Fristen for klager over en eksamen er to uger efter offentliggørelsen af bedømmelsen på CampusNet. For mundtlige eksamener er det to uger efter afholdelse af eksamen og modtagelse af karakteren. 29

30 Det anbefales, at den studerende drøfter sin eksamensbesvarelse-/præstation med den kursusansvarlige/eksaminator, inden pågældende indgiver en eksamensklage. Klagefristen på to uger er dog fortsat gældende. En klage over eksamensbedømmelse skal være skriftlig og begrundet. Utilfredshed med karakteren uden yderligere begrundelse er ikke tilstrækkeligt til at opfylde kravet om en begrundet klage. Klagen indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til Klagen skal sendes via studentermailen Klagen skal indeholde klagers navn, adresse, studienummer samt kursusnummer for det berørte kursus. Afdelingen for Uddannelse og Studerende forelægger klagen for eksaminator og en evt. censor, der skal afgive en udtalelse om bedømmelsen og den studerendes klagepunkter. Når den studerende har modtaget bedømmernes udtalelse, har pågældende en uge til at kommentere udtalelsen. Afgørelsen træffes derefter af Afdelingen for Uddannelse og Studerende på baggrund af bedømmernes udtalelse og den studerendes evt. kommentarer, og afgørelsen kan gå ud på følgende 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere (dog ikke ved mundtlige prøver), 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere, eller 3) at den studerende ikke får medhold i sin klage. Tilbydes den studerende en omprøve eller ombedømmelse, har pågældende to uger til at acceptere tilbuddet. Den studerende skal være opmærksom på, at omprøve og ombedømmelse kan medføre en lavere karakter. Hvis den studerende ikke får medhold i sin klage, kan pågældende anke afgørelsen. Fristen er to uger fra, at den studerende har fået meddelt afgørelsen. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studentermail til [email protected]. Afgørelsen træffes af et ankenævn, der består af to eksterne censorer, en underviser og en studerende inden for fagområdet. Ankenævnets afgørelse kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere (dog ikke ved mundtlige prøver), 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere, og 3) at den studerende ikke får medhold i sin klage. Ankenævnets afgørelse kan ikke påklages yderligere for så vidt angår faglige spørgsmål Datering af diplom Hvis den studerende afslutter studiet med et diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt eller kandidatspeciale, vil pågældendes diplom blive dateret med datoen for den mundtlige fremlæggelse. For at være bedst muligt stillet ved arbejdsløshed skal den studerende være tilmeldt arbejdsløshedskassen senest 14 dage efter datoen på sit diplom. Hvis den studerende slutter med pointtilskrivning for kurser, vil pågældendes diplom blive dateret med den dato, hvor det sidste kursus er bestået. 4. Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv. 4.1 Forhåndsgodkendelse af merit og meritoverførsel DTU kan på baggrund af konkrete ansøgninger give merit. Ved merit forstås, at kurser eller prøver bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution erstatter DTU-kurser eller 30

31 studieelementer som indgår i den studerendes uddannelse. Der kan ikke forhåndsgodkendes eller meritoverføres kurser, som vil ligge udover det antal point, uddannelsen er normeret til. Uddannelseselementer fra det adgangsgivende grundlag/den adgangsgivende eksamen kan ikke meritoverføres. Et kandidatspeciale fra en afsluttet kandidatuddannelse kan ikke meritoverføres til en ny kandidatuddannelse. Kurser, der søges merit for, skal være relevante for den uddannelse, de søges overført til. Kurser skal være "bestået", "godkendt" eller bedømt svarende til mindst karakteren 02 efter 7-trins-skalaen for at kunne indmeriteres i uddannelsen. For diplomingeniøruddannelsen skal kurserne minimum være på diplomingeniørniveau, dvs. fra ingeniørhøjskole, professionshøjskole eller universitet. For bacheloruddannelsen skal kurserne være på universitetsniveau. For kandidatuddannelsen skal kurserne være på kandidatniveau. Studerende på diplomingeniøruddannelsen og bacheloruddannelsen skal som minimum bestå kurser og projekter på DTU svarende til 90 ECTS-point for at opnå diplom for en fuldtidsuddannelse på DTU. Studerende på kandidatuddannelsen skal som minimum bestå kurser og projekter på DTU svarende til 60 ECTS-point for at opnå diplom for en fuldtidsuddannelse på DTU. Ved meritoverførsel skelnes mellem, om et kursus falder inden for eller uden for de specifikke fagområder, som uddannelsesretningen ved DTU omfatter. Forudsat at de er generelt ingeniørrelevante, må der være opnået følgende ECTS-point uden for uddannelsesretningens specifikke fagområder: 15 ECTS-point på bacheloruddannelsen 10 ECTS-på kandidatuddannelsen (nedskrives i det omfang muligheden for at tage bachelorkurser er udnyttet, jf. afsnittet om struktur for kandidatuddannelsen) Sprog- og kulturkurser godkendes alene i forbindelse med udlandsophold og kan maksimalt udgøre op til 5 ECTS-point, som regnes som en del af de generelt ingeniørrelevante point, jf. ovenfor. Beståede uddannelseselementer fra en anden uddannelsesinstitution vil ved meritoverførsel blive overført til den studerendes DTU-diplom med bedømmelsen 'Bestået'. I forbindelse med merit sker det ofte, at pointtallet bliver 'skævt' i forhold til kursusstørrelserne på DTU. Desuden kan valg af 7,5 point kurser betyde, at studieplanen kun går op med valg af et 2,5 point kursus, som DTU kun har få af. I disse tilfælde kan den studerende tilmelde sig et afsluttende kursus på 5 point - også selvom den studerende herved kommer til at overskride det normerede pointtal for uddannelsen. Studieaktiviteter, der er gennemført mere end fem år før optagelsen, kan ikke meritoverføres. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel. Det samme gælder kurser gennemført på DTU ved genoptagelse eller ny optagelse på en DTU-uddannelse. 31

32 Diplomingeniørstuderende, der før optagelsen har gennemført en videregående teknikeruddannelse, kan søge om at få dele af denne uddannelse meritoverført. Denne afgørelse træffes af studielederen for den pågældende uddannelsesretning. Ansøgningsskema samt vejledning herom kan fås hos Studievejledningen Merit fra tidligere uafsluttet uddannelse på samme niveau (før-start-merit) Ved optagelse på DTU's diplomingeniøruddannelse, bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse har den studerende pligt til at søge merit for beståede uddannelseselementer (fag, kurser og lign.) fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Det kan fx være tilfældet, hvis en ansøger til bacheloruddannelsen tidligere har været optaget på en anden bacheloruddannelse uden at afslutte denne. Vejledning om indgivelse af ansøgning findes nedenfor under afsnittet 'Indgivelse af ansøgning'. Såfremt det vurderes, at uddannelseselementer kan meritoverføres til de obligatoriske dele af uddannelsen, vil den studerende få merit. Såfremt der vurderes, at uddannelseselementer kan meritoverføres til den valgfrie del af uddannelsen, skal den studerende selv træffe valg om, hvorvidt pågældende vil have denne merit. Såfremt den studerende vælger at få meritoverført uddannelseselementer til den valgfrie del af uddannelsen, vil den studerendes valgfrihed blive mindre. Såfremt den studerende ikke indgiver ansøgning om tidligere beståede uddannelseselementer på samme niveau eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger herom, kan DTU trække den tilbudte studieplads tilbage Forhåndsgodkendelse af merit Studerende kan søge om at få forhåndsgodkendt planlagte uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet. Ved ansøgningen om forhåndsgodkendelse forpligter den studerende sig til, når de forhåndsgodkendte uddannelseselementer er godkendt, at fremsende dokumentation til DTU for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået. Samtidig giver den studerende sit stiltiende samtykke til, at DTU kan indhente nødvendige oplysninger, som den studerende ikke selv kan fremskaffe, hos værtsinstitutionen. Ansøgningen om forhåndsgodkendelse skal indeholde dokumentation for, at undervisningen er på niveau svarende til DTU s, samt angivelse af arbejdsbelastningen. Forhåndsgodkendelsen sikrer, at den studerende er registreret studieaktiv i det semester, hvor pågældende på grund af studieophold evt. ikke er tilmeldt undervisning på DTU. Hvis de forhåndsgodkendte kurser alligevel ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller den studerende ikke kan blive tilmeldt de forhåndsgodkendte kurser, skal den studerende så vidt muligt følge andre kurser på værtsinstitutionen svarende til et fuldt semester. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til ny studieplan og indgive ansøgning om forhåndsgodkendelse af de nye kurser. Alle beståede kurser og ECTS-point, der er forhåndsgodkendte, skal meriteres ind i uddannelsen efterfølgende. Den studerende kan således ikke søge om alene at få nogle af de beståede kurser meritoverført Indgivelse af ansøgning Ansøgning om meritoverførsel skal vedlægges kursusbeskrivelse og dokumentation for, hvorvidt kurserne er beståede eller ikke beståede. Endvidere skal der vedlægges en officiel beskrivelse af den 32

33 karakterskala, kurset er bedømt efter. Hvis den studerende ikke har fået en forhåndsgodkendelse, skal ansøgningen også indeholde dokumentation for universitetsniveau og arbejdsbelastning. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit og endelig meritoverførsel skal indgives elektronisk via Anden henvendelse vedr. merit sendes elektronisk til via studentermailen. Civilingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (CMDU) og diplomingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (DMDU) fastlægger retningslinjer for administrative afgørelser og træffer i øvrigt afgørelse om merit og dispensation. 4.2 Studieophold i udlandet Studerende på alle uddannelsesretninger opfordres til at tage på studieophold i udlandet. En grundig beskrivelse af studiemulighederne og ansøgningsfrister findes på Portalen under 'Study Abroad'. Her findes også en oversigt over de universiteter, som DTU har udvekslingsaftaler med. Den obligatoriske ingeniørpraktik på diplomingeniøruddannelsen kan gennemføres i udlandet. Se afsnittet om ingeniørpraktik i den generelle studieordning for diplomingeniøruddannelsen. Studerende kan søge DTU om økonomisk støtte under udlandsopholdet, når opholdet er meritgivende eller på anden måde indgår som en del af studiet på DTU. Ansøgningsfristen for DTU's stipendier til studie- og prakikophold i udlandet ligger ikke fast men er løbende. For Erasmus-stipendiet er ansøgningsfristen henholdsvis 14. marts for ophold i det efterfølgende efterårssemester og 15. november i forbindelse med restpladser i det efterfølgende forår. For at komme i betragtning til stipendier gennem Erasmus-programmet og DTU s internationaliseringspulje skal følgende betingelser være opfyldt: Man skal være indskrevet som fuldtidsstuderende på DTU. Man skal have opnået mindst 60 point på sin diplomingeniør- eller bacheloruddannelse, svarende til 1 års normeret studium. På kandidatuddannelsen skal man have opnået mindst 20 point, hvis man ikke tidligere har gennemført en uddannelse på DTU. Bachelor- og kandidatstuderende på individuel studieplan skal have gennemført mindst 20 point på DTU. Man kan max. få støtte til 12 måneders studie-/praktikophold. Kandidatstuderende kan max. få støtte til 6 måneder (svarende til 30 point). For Erasmus-ansøgere gælder en mindste opholdsperiode på 3 måneder. For andre ansøgere gælder en mindste opholdsperiode på 1 måned, og minimum 3 uger for sommerskoleophold. Man skal være fuldtidsstuderende under opholdet, dvs. læse det normerede antal point, så studietiden ikke forlænges. Dvs. at den studerende skal følge kurser, gennemføre specialkursus, projektarbejde eller godkendt praktik under udlandsopholdet. Ansøgere under Erasmus-programmet må ikke betale studieafgift til værtsuniversitetet. Ansøgere under Erasmus-programmet skal have bestået 60 point svarende til 1 års studium for at kunne modtage Erasmus-stipendium. Man ikke umiddelbart regne med at få stipendium til studieophold i det land, hvori man har statsborgerskab. Stipendieansøgning kan udskrives fra Portalen, 'Study Abroad' eller afhentes i Den Internationale Studievejledning i Bygning 101A.. Se desuden legatopslag på Portalen. 33

34 4.3 Dispensation Hvis den studerende fx ikke overholder de tidsfrister, der er angivet i studieordningen eller dumper i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk uddannelseselement, kan pågældende kun fortsætte studiet, hvis han/hun opnår en dispensation. DTU's merit- og dispensationsudvalg kan dispensere fra reglerne i studieordninger, herunder studieplan, kursusbeskrivelser og DTU's regelsamling, hvor det ikke strider mod Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelser. DTU kan afmelde den studerende fra hans/hendes studium, hvis pågældende ikke opfylder studieordningens krav, medmindre han/hun har fået dispensation. Den studerende vil altid blive adviseret via sin studentermail forinden. Hvis den studerende får behov for at søge dispensation i løbet af sin uddannelse, anbefales det, at pågældende læser Studievejledningens folder om at søge dispensation. Folderen findes her. En dispensationsansøgning skal være begrundet og være vedlagt en realistisk studieplan for den studerendes videre studium. Det anbefales, at den studerende udarbejder en ny studieplan i samråd med en studievejleder. Har den studerende fået dispensation til et ekstra eksamensforsøg, skal dette eksamensforsøg gennemføres hurtigst muligt. Hvis den studerende søger dispensation på baggrund af fx sygdom, kan DTU kræve sygdommen dokumenteret i form af en lægeattest, som pågældende selv skal betale. Dispensationsansøgninger skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til [email protected]. Mail skal afsendes fra studentermailen. Der kan læses mere om indgivelse af dispensationsansøgning på Studievejledningens hjemmeside her. 4.4 Orlov Der kan søges orlov uden begrundelse, når den studerende har bestået 60 ECTS-point ved den uddannelse, pågældende er indskrevet på; kandidatstuderende skal dog kun have bestået 30 ECTS-point. I hele studietiden kan man højst få orlov uden begrundelse i ét studieår. Man kan enten søge orlov en gang for et helt år, eller to gange af et semesters varighed pr. gang. Man kan derudover søge orlov med særlig begrundelse fx på grund af barsel, sygdom eller militærtjeneste. Der kan ikke bevilges orlov under de afsluttende projekter uden dokumenteret særlig begrundelse. Hvis den studerende er dumpet i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk uddannelseselement eller er faldet for en tidsfrist, kan pågældende først søge evt. orlov, når der er opnået dispensation til fortsat studium. Al studieaktivitet skal ophøre i orlovsperioden. I det semester, hvor den studerende har holdt orlov, må pågældende ikke deltage i kurser, eksamen eller aflevere afsluttende projekt, selv om orloven er udløbet. Under alle former for orlov stoppes eventuel SU, og tidsfrister i den studerendes studietid forlænges med orlovsperioden (regnet i hele semestre). For at deltage i valg til de styrende organer skal studerende være indskrevet den første i den måned, valget udskrives, og fortsat være studerende ved valgets afholdelse. Studerende kan kun udøve deres stemmeret og bevare deres valgbarhed under orlov af mere end seks måneders varighed, hvis orlovsperioden udløber senest ved funktionsperiodens begyndelse. Studerende skal i orlovsperioden holde sig orienteret om DTU's studiemeddelelser. 34

35 Hvis man i orlovsperioden bliver optaget på en anden uddannelse, skal man afmelde sig en af uddannelserne, således at man kun er indskrevet som heltidsstuderende på én uddannelse (se denne regelsamlings kapitel 4.5, Skift af uddannelsesretning/uddannelse, nedenfor). Man skal aflevere sin orlovsansøgning i Afdelingen for Uddannelse og Studerende senest tre uger inde i den søgte orlovsperiode. Speciel ansøgningsblanket kan udskrives fra oversigt over blanketter på Portalen. Hvis du har spørgsmål til reglerne for orlov, skal du kontakte Studievejledningen. 4.5 Skift af uddannelsesretning/uddannelse Hvis en studerende ønsker at skifte til en anden retning inden for sin uddannelse eller helt skifte uddannelse ved DTU, kan pågældende enten søge: 1) uddannelsesskift mellem bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen 2) skift af uddannelsesretning på diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen ved mindre end 60 ECTS point bestået (betragtes som ny optagelse) 3) skift af uddannelsesretning på diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen ved mere end 60 ECTS point bestået 4) skift af uddannelsesretning på kandidatuddannelsen Ad. 1) Uddannelsesskift Ved skift mellem bachelor(civil)- og diplomingeniøruddannelsen skal man, uanset hvor mange point man har bestået, søge om optagelse på ny, da der er tale om to forskellige uddannelser. Man skal søge gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Ansøgning om optagelse sker gennem Ad. 2) Skift af uddannelsesretning på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen (bestået mindre end 60 point) Ved sommeroptaget skal man søge om optagelse gennem gennem Man har pligt til at oplyse, at man allerede er indskrevet til en uddannelse ved DTU. Ved vinteroptagelsen skal ansøgning indgives ved at udfylde en ansøgningsblanket, som findes på Portalen under Infosite for Studerende. Man skal bruge blanketten 'Retningsskift for bacheorstuderende' eller 'Retningsskift for diplomingeniørstuderende'. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for opfyldelse af adgangs- og evt. kvotientkrav til den uddannelsesretning, man gerne vil optages på. Da det som udgangspunkt er et krav for at skifte uddannelsesretning, at studerende har bestået mindst 60 ECTS-point, skal studerende der har bestået mindre end 60 ECTS-point søge om dispensation for at få behandlet deres optagelsessag. Dispensationsansøgningen skrives i feltet nederst på ansøgningsblanketten nævnt ovenfor. En dispensation kan kun imødekommes, når der er ledige studiepladser på netop det studietrin og på den uddannelsesretning, man søger at skifte til. Ansøgning om retningsskift i forbindelse med såvel sommer- som vinteroptag bliver behandlet individuelt og sagsbehandles af Afdelingen for Uddannelse og Studerende (selvom den studerende skal søge via optagelse.dk. Ad. 3) Skift af uddannelsesretning på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen (bestået mere end 60 point) Når man har bestået studieelementer (min. 60 ECTS-point), der svarer til første år af den uddannelsesretning, man ønsker at skifte til, kan man søge om skift af retning. Retningsskift kan kun ske, hvis der er ledige studiepladser på netop det studietrin og på den uddannelsesretning, man søger ind på. Man skal samtidig opfylde adgangsbetingelserne for optagelse på 35

36 uddannelsesretningen. Sker det, at flere studerende søger om uddannelsesskift, end der er ledige studiepladser, vil pladserne blive fordelt efter faldende kvotient. Vejledning om ansøgningsprocedure for henholdsvis sommeroptag og vinteroptag findes ovenfor under Ad. 2). Ad. 4) Skift af kandidatretning Ønsker man at skifte kandidatretning, skal man søge om optagelse på den nye retning på lige fod med andre studerende. Reglerne for optagelse på DTU's kandidatuddannelser er beskrevet på DTU's hjemmeside. Et retningsskift på kandidatuddannelsen har samme konsekvenser som for bachelorer og diplomingeniørstuderende. Der kan læses mere om disse nedenfor Konsekvenser af retningsskift og uddannelsesskift Studiekort Efter retningsskift er man fortsat indskrevet ved DTU. Derfor skal man ikke have et nyt studiekort. Password til Portalen og CampusNet vil også fortsætte uændret. Ved uddannelsesskift fx fra diplomingeniøruddannelsen til bacheloruddannelsen vil man modtage et nyt studiekort. Allerede beståede kurser Ved retningsskift vil beståede kurser blive overført til den studerendes nye retning, såfremt kurserne indgår i en af de obligatoriske grupper. Såfremt det vurderes, at kurser kan indgå i gruppen af valgfrie kurser på den nye retning, skal den studerende træffe valg om, hvorvidt pågældende vil have at kurserne indgår på den nye retning. Såfremt den studerende vælger at lade kurserne indgå i gruppen af valgfrie kurser på den nye retning, vil den studerendes valgfrihed blive mindre. Kurser gennemført på DTU mere end 5 år før optagelsen kan normalt ikke overføres. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel. Ved uddannelsesskift fra diplomingeniøruddannelsen til bacheloruddannelsen vil der ikke blive overført kurser. Ved uddannelsesskift fra bacheloruddannelsen til diplomingeniøruddannelsen vil der blive overført bachelorkurser til de obligatoriske dele af uddannelsen, hvis det vurderes fagligt relevant. Såfremt det vurderes, at kurser kan indgå i gruppen af valgfrie kurser på den nye uddannelse, skal den studerende træffe valg om, hvorvidt disse kurser skal indgå i den nye uddannelse. Såfremt den studerende vælger at få meritoverført kurser til den valgfrie gruppe, vil den studerendes valgfrihed blive mindre. Studiestartstidspunkt/tidsfrister for uddannelsen Selvom den studerende har skiftet uddannelsesretning, vil det være den oprindelige indskrivningsdato, der gælder for beregning af tidsfrister for uddannelsen, fx vedrørende maksimal studietid. For så vidt angår 1.årsprøven (dvs. reglen om, at man skal have bestået 1. årsprøve senest 2 år efter optagelsestidspunktet) gælder dog, at man får et halvt år ekstra til at bestå denne, hvis man ikke har bestået prøven på det tidspunkt, hvor man skifter retning. Hvis den studerende på tidspunktet for retningsskiftet er faldet for 1.årsprøven på den gamle retning, skal pågældende søge om og opnå dispensation inden retningsskiftet. 36

37 Hvis 1.årsprøven eller studieaktivitetskravet på 20 ECTS-point er bestået på den gamle retning, vil disse krav ikke gælde på den nye retning. Hvis den studerende har skiftet uddannelse, fx fra bachelor- til diplomingeniøruddannelsen, er det den nye indskrivningsdato, der gælder for beregning af tidsfrister for uddannelsen. Kursustilmelding/Lodtrækning Man skal selv tilmelde sig de kurser, man ønsker at følge på den nye uddannelsesretning/uddannelse. Har man imidlertid søgt efter fristen, kan det ikke garanteres, at ens sag er behandlet inden fristen for kursustilmelding, og man vil ikke indgå i en evt. lodtrækning. SU Ved skift af uddannelsesretning skal SU ikke søges på ny, da SU følger uddannelsen. Ens SU fortsætter altså uændret på ens SU-klippekort, og man skal derfor opfylde de samme pointregler for studieaktivitet, som før man skiftede retning. Pointreglerne for studieaktivitet finder du i denne regelsamlings kapitel 5, SU. Ved skift af uddannelse skal man søge om SU på ny, da SU følger uddannelsen Frister for skift af uddannelsesretning/uddannelse for diplomingeniører og civilbachelorer Ønsker man et skift til 1. september, er ansøgningsfrist 5. juli, og man får svar senest 30. juli. Ønsker man et skift til 1. februar, er ansøgningsfrist 1. december, og man får svar umiddelbart før jul. Søger man senere end 5. juli hhv. 1. december, vil behandlingen af sagerne ske løbende, men uden garanti for svarfrist. Skift af retning/uddannelse kan søges indtil en uge ind i semesteret, herefter betragtes ansøgningen som indsendt til det kommende semester. 4.6 Afmelding fra studiet Man må ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen. Hvis man ønsker at afmelde sit studium på DTU, skal man kontakte Studievejledningen. 4.7 Genoptagelse Hvis man har afmeldt sit studium og ønsker at blive genoptaget på den samme uddannelsesretning, skal man indsende en ansøgning tidligst to måneder før studiestart og senest 1 uge efter studiestart. Optagelse og indskrivning kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør. Hvis man er blevet afmeldt studiet af DTU på grund af studiemæssige forhold, skal man samtidig med ansøgningen om genoptagelse søge dispensation for det forhold, som udløste afmeldingen. Kurser gennemført på DTU mere end 5 år før genoptagelsen, kan normalt ikke overføres til ens nye studium. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel Overgang fra diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen For at lette overgangen mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen og for at undgå studietidsforlængelse er det muligt på det sidste semester af bacheloruddannelsen at søge om at tage kurser, der relaterer sig til den kandidatuddannelse, man ønsker at søge ind på bagefter. Man kan søge om at tage kandidatkurser på samlet op til 30 ECTS-point. Der kan ikke opnås dispensation for yderligere ECTS-point. DTU vil ved ansøgningen lægge vægt på, om den studerende skønnes at have faglige forudsætninger for at gennemføre kurser på kandidatuddannelsen samtidig med færdiggørelsen af bacheloruddannelsen. 37

38 Man skal stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen, når bacheloruddannelsen er ved at være afsluttet, og de kandidatkurser, man har taget på bacheloruddannelsen, vil automatisk blive overført, når man bliver endeligt optaget på kandidatuddannelsen. Ovenstående gælder også for diplomingeniørstuderende. Der kan læses mere om overgangen fra diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen i studiemeddelelse 1676, som findes her. 38