Indkaldelse af fase 1-ansøgninger (prækvalifikation) Strategisk forskning inden for

Transkript

1 Opslag 2014 Indkaldelse af fase 1-ansøgninger (prækvalifikation) Strategisk forskning inden for Sundhed, Fødevarer og Velfærd Bæredygtig Energi og Miljø Strategiske Vækstteknologier Individ, Sygdom og Samfund Transport og Infrastruktur Fred og Konflikt Ansøgningsfrist: Mandag den 28. april 2014 kl Offentliggjort: 5. marts 2014

2 Indhold > 1. Introduktion 3 Ansøgningsfrist 3 Oversigt over udbudte midler i dette opslag 3 Hvordan søges temaer og virkemidler? 5 Hvem kan søge? 5 2. Generel information 6 Konsekvenser af etableringen af Danmarks Innovationsfond 6 Engelsk udgave af opslaget 6 Ændringer siden Ansøgningsvejledning 7 E-ansøgningssystemet 7 Andre opslag fra Det Strategiske Forskningsråd 8 Informationsmøder 8 Møder om ansøgningsteknik - endelige ansøgninger 8 3. Særlige karakteristika ved strategisk forskning 9 4. Information om de enkelte programkomiteers temaer mm A Sundhed, Fødevarer og Velfærd 11 4.B Bæredygtig Energi og Miljø 14 4.C Strategiske Vækstteknologier 17 4.D Individ, Sygdom og Samfund 19 4.E Transport og Infrastruktur 22 4.F Fred og Konflikt Virkemidler, bevillingsstørrelser mv. 26 Bevillingsstørrelser og -varighed 26 Virkemidler inden for de enkelte temaer 26 Generelt om virkemidler 26 Strategiske forskningscentre 26 Strategiske forskningsalliancer 27 Strategiske forskningsprojekter Vurderingskriterier Ansøgningens udformning 31 Generelle formkrav 31 Krav til e-ansøgningsblanket og bilag Økonomi 34 Tilskudsberettigede omkostninger 34 Budgetlægning og fordeling af omkostninger på delbudgetter 34 Budgetlægning af omkostninger 35 Overhead 36 Medfinansiering 37 Vilkår for direkte støtte til virksomheder Den samlede ansøgningsproces 39 Tofaset ansøgningsproces 39 Processens forskellige trin og tidsplan Ansvarsforhold, offentliggørelse mm Kontaktpersoner 44

3 1. Introduktion > Med dette opslag indkalder Det Strategiske Forskningsråd fase 1-ansøgninger (prækvalifikation) om støtte til strategiske forskningscentre, strategiske forskningsalliancer og strategiske forskningsprojekter. Ansøgningsfrist Fristen for indsendelse af fase 1-ansøgninger i henhold til dette opslag er Mandag den 28. april 2014 kl Oversigt over udbudte midler i dette opslag Der udbydes i alt op til 746 mio. kr. til strategiske forskningsaktiviteter under de programkomiteer og temaer, der er vist i oversigten på næste side. For hvert tema er afkrydset, hvilke virkemidler der kan søges om. Reservation af midler til andre formål Det Strategiske Forskningsråd har, af finanslovsrammen til strategisk forskning, allerede reserveret visse midler til internationalt forskningssamarbejde. Det handler dels om bilateralt forskningssamarbejde, dels om deltagelse i ERA-net (European Research Area Networks) og JPI (Joint Programming Initiatives). Disse midler indgår ikke i de økonomiske rammer, der fremgår af oversigten på næste side. Herudover kan Det Strategiske Forskningsråd beslutte, at yderligere en del af de udbudte midler skal anvendes til internationalt forskningssamarbejde. Der gøres endelig opmærksom på, at de udbudte midler kan blive reducerede som følge af allokering af midler til samfundspartnerskaber under den nye Danmarks Innovationsfond, der forventes etableret pr. 1. april 2014 (se nærmere information om fondens etablering i opslagets afsnit 2). Udbudte midler der vedrører finansloven for 2015 Af midlerne til tema F1 (Freds- og konfliktforskning) er 8 mio. kr. en forventet bevilling på finansloven for Udmøntningen af disse midler forudsætter Folketingets vedtagelse af bevillingen på finansloven for

4 Udbudte midler Ramme Virkemidler Programkomité Temaer Mio. kr. Centre Alliancer Projekter A Sundhed, Fødevarer og Velfærd A1: Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstil A2: Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter, herunder produktionssystemer og processer i fødevareerhvervet A3: Økologisk fødevareproduktion 78 X X X 94 X X X 25 X X B Bæredygtig Energi og Miljø B1: Fremtidens energiteknologier og -systemer 240 X X X C Strategiske Vækstteknologier D Individ, Sygdom og Samfund B2: Konkurrencedygtige miljøteknologier og -løsninger C1: Strategiske vækstteknologier med særligt fokus på nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi C2: Strategiske vækstteknologier, herunder produktions- og materialeteknologier samt informations- og kommunikationsteknologi D1: Klinisk forskning og forskning i sundhed og livskvalitet D2: Stamcelleforskning 57 X 68 X X X 35 X X X 83 X X X 24 X E Transport og Infrastruktur F Fred og Konflikt E1: Bæredygtig transport og infrastruktur F1: Freds- og konfliktforskning 26 X 16 X 4

5 Hvordan søges temaer og virkemidler? En ansøgning knyttet til dette opslag skal vedrøre: - En, og kun en, programkomité. - Et eller flere temaer under den valgte programkomité. OBS: Udbyder den valgte programkomite midler inden for flere temaer, forbeholder den sig ret til også at vurdere en ansøgning i relation til det (de) tema(er), der ikke er valgt. - Et, og kun et, virkemiddel, der udbydes under det/de valgte temaer. I visse tilfælde vil en ansøgning kunne falde ind under flere temaer, der ligger under forskellige programkomiteer. I sådanne tilfælde skal der indsendes en ansøgning til hver komité. Det skal samtidig i e-ansøgningsblanketten (punkt 15) anføres, hvilke programkomiteer ansøgningen er indsendt til. For hver programkomité findes en separat ansøgningsblanket, hvor det kun er muligt at vælge de temaer, der hører under den pågældende programkomité. De forskellige ansøgningsblanketter vælges på oversigten over Det Strategiske Forskningsråds ansøgningsblanketter på siden under Eansøgningsblanket. Se også beskrivelsen af det elektroniske ansøgningssystem i dette opslags afsnit 2. Hvem kan søge? Der stilles ikke krav til ansøgeres og øvrige deltageres statsborgerskab, forskningsinstitutionernes hjemsted eller krav om en bestemt geografisk lokalitet for udførelse af forskningsaktiviteterne. Dvs. at alle herunder også udenlandske statsborgere og danske statsborgere ansat i udlandet kan søge støtte og deltage i de aktiviteter, der søges støtte til. Det er dog et krav, at de støttede forskningsaktiviteter fremmer og styrker dansk forskning. 5

6 2. Generel information > Konsekvenser af etableringen af Danmarks Innovationsfond Regeringen indgik i oktober 2013 en bred politisk aftale med alle Folketingets partier om etablering af Danmarks Innovationsfond fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation. Som en del af aftalen samles de konkurrenceudsatte midler til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation fra henholdsvis Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i den nye fond. Et forslag til lov om den nye fond er nu under behandling i Folketinget, og det forventes, at den nye fond etableres pr. 1. april For at sikre at det er muligt at udmønte midlerne til strategisk forskning på finansloven for 2014 inden udgangen af året, er det besluttet, at Det Strategiske Forskningsråd opslår sine midler som hidtil, dvs. i en tofaset proces, der indledes med nærværende opslag. En del af aftalen om Danmarks Innovationsfond er, at fonden i 2014 skal udmønte midler til fem samfundspartnerskaber om innovation, som der blev truffet politisk beslutning om i forbindelse med aftalen om fordeling af forskningsreserven for Det har som konsekvens, at rådene og fonden, ud af finanslovens samlede ramme, skal allokere midler til de fem samfundspartnerskaber. Det vil betyde, at nogle af de midler, der udbydes i dette opslag jf. oversigten i opslagets afsnit 1 kan blive anvendt til samfundspartnerskaberne. I det omfang, der skabes klarhed over hvilke økonomiske rammer, der reduceres som følge heraf, vil det blive meddelt på (jf. de links, der er anført i opslagets afsnit 4.A 4.F). Etableringen af fonden vil også kunne have betydning for en række andre forhold i opslaget f.eks. lovhenvisninger i opslagets afsnit 10 og kontaktinformationerne for sekretariatets medarbejdere i afsnit 11. I det omfang sådanne forhold vil have betydning for ansøgerne, vil information blive offentliggjort på (jf. de links, der er anført i opslagets afsnit 4.A 4.F). Engelsk udgave af opslaget Dette opslag findes både på dansk og engelsk på følgende web-adresser: Dansk udgave: under Strategiske forskningsmidler, 2014 Engelsk udgave: under Strategic Research Funds, I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og den engelske opslagstekst er den danske gældende. Ændringer siden Temaer, frister og øvrige tidsangivelser er tilpasset i årets opslag. - For de temaer, der tidligere har været opslået, vil der i de fleste tilfælde være foretaget justeringer i formålsbeskrivelser i opslagets afsnit 4.A 4.F. Ansøgerne opfordres derfor til at studere disse afsnit omhyggeligt. - Opslagets bestemmelser om virkemidler, ansøgningens udformning, brug af e- ansøgningssystemet, vurderingskriterier, budgetlægning, ansvarsforhold, afvisning uden realitetsbehandling mm. er ikke ændrede set i forhold til opslaget for

7 Bevillingsstørrelserne er også uændrede, men der er dog for to temaer fastlagt særlige bestemmelser om bevillingsstørrelser (jf. den indledende tekst i opslagets afsnit 5). - Der er i opslagets afsnit 3 om de særlige karakteristika ved strategisk forskning tilføjet et afsnit om forskningsledelse, og det er også betonet, at Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen bidrager til en bæredygtig samfundsmæssig udvikling, bl.a. relateret til ligestillingsmæssige forhold. - Der gøres herudover opmærksom på, at det forventes, at Det Strategiske Forskningsråds aktiviteter indgår i en ny Danmarks Innovationsfond pr. 1. april Dette er nærmere beskrevet først i dette afsnit af opslaget. - Der gøres endelig opmærksom på, at Styrelsen for Forskning og Innovation tager et nyt ansøgningssystem i brug over foråret Overgangen til det nye ansøgningssystem vil ske gradvis, og det nye system vil ikke skulle anvendes til ansøgninger under nærværende opslag. Ansøgningerne skal altså indsendes via det system og ved anvendelse af de fase 1-ansøgningsblanketter, som Det Strategiske Forskningsråd har benyttet over de senere år. Ansøgningsvejledning Der er udarbejdet en særlig ansøgningsvejledning knyttet til opslaget. Denne er tænkt som et opslagsværk for ansøgere, der måtte ønske supplerende information om e- ansøgningssystemets brug, budgetlægningen og ansøgningens indhold, indsendelse mv. Mens opslaget rummer de ufravigelige krav og regler, er ansøgningsvejledningen således kun et tilbud om yderligere information. Ansøgningsvejledningen findes på dansk og engelsk via følgende links: Dansk: Engelsk: Herudover står Det Strategiske Forskningsråds sekretariat til rådighed for spørgsmål. Se kontaktoplysninger i opslagets afsnit 11. E-ansøgningssystemet Ansøgninger udformet i henhold til kravene i opslagets afsnit 7 skal indsendes via Styrelsen for Forskning og Innovations e-ansøgningssystem. Ansøgningssystemet kan nås fra Styrelsens danske og engelske hjemmesider (dvs. fra sider med hhv. danske og engelske hjælpetekster) via følgende links: Dansk: Engelsk: Bemærk: - Før systemet kan anvendes, skal man oprette sig som bruger via linket Opret dig som bruger på e-ansøgningssiden. Hvis man har flere adresser, så vær op- 7

8 mærksom på, at den adresse, der benyttes som brugernavn, vil være den, der vil blive benyttet til fremsendelse af ansøgningskvittering. - For at påbegynde en ny ansøgning skal man vælge linket E-ansøgningsblanket og herefter vælge opret en ansøgning under det relevante opslag. - Når man har påbegyndt en ansøgning og vil arbejde videre på den, skal man derimod anvende linket Rediger din ansøgning. Systemet er nærmere beskrevet via link til Typiske spørgsmål og svar og Bag om e-ansøgning på de nævnte sider. Desuden findes uddybende oplysninger om udfyldelse af e-ansøgningsblanketten i DSF's ansøgningsvejledning, fase 1, marts Kan man ikke finde svar på konkrete spørgsmål her, kan kontaktpersonerne nævnt i dette opslags afsnit 11 kontaktes. Andre opslag fra Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd udbyder i 2014 gennem andre opslag andre strategiske forskningsmidler. Alle opslag vil blive offentliggjort på under For ansøgere > Opslag. Informationsmøder Som en del af Det Strategiske Forskningsråds årsdag mandag den 10. marts 2014 kl. 12:30 17:00 i København vil programkomiteerne i parallelsessioner orientere om opslaget og om forhold knyttet til den pågældende programkomités område samt besvare spørgsmål herom. Der afholdes ikke separat informationsmøde om udbuddet af midler under Programkomiteen for Fred og Konflikt, men komiteens sekretariat vil lige som de øvrige programkomiteers sekretariater være til stede ved årsdagen for besvarelse af eventuelle spørgsmål. Nærmere information om program, mødested og tilmelding findes på under Arrangementer. Møder om ansøgningsteknik - endelige ansøgninger Ansøgere, der på baggrund af en fase 1-ansøgning inviteres til at indsende en endelig ansøgning, vil blive inviteret til et teknikmøde, hvor sekretariatet gennemgår krav og procedurer i forbindelse med den endelige ansøgning. De forventede tidspunkter for disse møder er: Aarhus torsdag den 19. juni 2014 og København fredag den 20. juni Nærmere information om møderne vil fra primo juni 2014 kunne findes på under Arrangementer. 8

9 3. Særlige karakteristika ved strategisk forskning > Strategisk forskning bidrager til løsning af væsentlige samfundsudfordringer og skaber grundlag for fremtidig vækst, velstand og beskæftigelse. Derfor lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på, at de forskningsaktiviteter, som rådet støtter, har nogle særlige karakteristika. Disse er beskrevet nedenfor. Strategisk kvalitet Det Strategiske Forskningsråd vurderer kvalitet ud fra tre ligeværdige kriterier: Forskningens relevans, forskningens potentielle effekt og forskningshøjden. Forskningen skal være af højeste kvalitet og være relevant i forhold til de samfundsmæssige udfordringer, der adresseres, samt have potentiale til anvendelsesmæssige og teknologiske gennembrud. Kvalitetsbegrebet er nærmere forklaret i notatet Strategisk forskning Principper og virkemidler af 1. januar Internationalt samarbejde Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme internationalt samarbejde med førende forskningsmiljøer, f.eks. i de nye vækstlande og i EU. Den internationale dimension i de foreslåede forskningsaktiviteter indgår derfor som et vigtigt kriterium i vurderingen af de indkomne ansøgninger. Der kan f.eks. søges om støtte til omkostninger til internationalt forskningssamarbejde, til indkøb af forskning fra udenlandske forskningsmiljøer og til omkostninger ved hjemtagning af gæsteforskere. Samspil mellem forskning og innovation Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme offentligt-privat samarbejde og samspillet mellem forskning og innovation. Derfor lægges der vægt på, at forskningsaktiviteterne gennemføres i samarbejde mellem offentlige og private aktører og ved inddragelse af de potentielle brugere af forskningens resultater med henblik på, at forskningen på kortere eller længere sigt ikke alene skaber videnskabelige, men også tekniske og anvendelsesmæssige gennembrud. Tværfaglighed Strategisk forskning er rettet mod belysning eller løsning af særligt prioriterede samfundsudfordringer. Kompleksiteten af disse udfordringer gør, at problemstillingerne ofte bør angribes fra mange forskellige faglige vinkler spændende fra naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige til samfundsvidenskabelige og humanistiske vinkler. De samfundsmæssige udfordringer er oftest tværgående i deres natur, og de kan derfor bedst løses ved en interdisciplinær indsats. Forskningsledelse Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på god forskningsledelse og herunder på lige muligheder for mænd og kvinder. Forskeruddannelse Der lægges vægt på, at de støttede aktiviteter inkluderer uddannelse af forskere (ph.d. såvel som postdocs), og at uddannelse af nye forskningsledere prioriteres højt. 9

10 Miljø, sundhed, ligestilling og etik Der lægges vægt på, at forskningen bidrager til en bæredygtig samfundsmæssig udvikling, bl.a. relateret til miljømæssige, sundhedsmæssige, ligestillingsmæssige, etiske og sociale forhold. I forbindelse med aktiviteter, der falder inden for formålet med forskningstemaerne nævnt i opslagets afsnit 4.A 4.F, vil det derfor være muligt at støtte forskning vedrørende disse forhold. Formidling Der lægges vægt på, at resultaterne af de støttede forskningsaktiviteter formidles kortfattet, klart og populært til den brede offentlighed. Formidlingen bør ud over forskningsmæssige resultater også omfatte disses samfundsmæssige relevans og effekt. 10

11 4.A Sundhed, Fødevarer og Velfærd > Generelle oplysninger Inden for Sundhed, Fødevarer og Velfærd udbydes i alt 197 mio. kr. fordelt på temaerne: A1 A2 A3 Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstil (78 mio. kr.) Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter, herunder produktionssystemer og processer i fødevareerhvervet (94 mio. kr.) Økologisk fødevareproduktion (25 mio. kr.) Udmøntende organ: Midlerne udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for sundhed, fødevarer og velfærd. Virkemidler: Inden for temaerne A1 og A2 udbydes midler til strategiske forskningscentre, strategiske forskningsalliancer og strategiske forskningsprojekter. Inden for tema A3 udbydes alene midler til strategiske forskningsalliancer og strategiske forskningsprojekter. Nærmere oplysninger om virkemidlerne findes i opslagets afsnit 5. Yderligere information: Baggrundsmateriale mm. om Sundhed, Fødevarer og Velfærd findes på: Dansk udgave: Engelsk udgave: OBS: På de nævnte sider offentliggøres også eventuelle præciseringer til opslaget og anden vigtig information, herunder eventuel information om ændringer relateret til etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. omtalen først i opslagets afsnit 2. Ansøgningsblanket: Ansøgninger til Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd, udarbejdet i henhold til bestemmelserne i opslagets afsnit 7, skal indsendes elektronisk ved brug af blanketten mærket: Opret en ansøgning - Sundhed, Fødevarer og Velfærd. Blanketten findes på under punktet Eansøgningsblanket. Formål og prioriterede områder Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen inden for Sundhed, Fødevarer og Velfærd er tværfaglig og herunder i relevant omfang inddrager samfundsmæssige og økonomiske aspekter, bæredygtighed, informations- og kommunikationsteknologi, brugeraspekter og markeds- og forretningsperspektiver. Visionen er, at strategisk forskning skal bidrage til, at Danmark er blandt de førende lande i verden til sikring af et internationalt bæredygtigt og biobaseret samfund. Målet er, at resultaterne af den strategiske forskning kan bidrage til at styrke grundlaget for vækstorienteret, konkurrence- og bæredygtig produktion og forarbejdning af fødevarer, foder, nonfood og bioenergi og sikre, at forbrugerne kan få sunde, sikre og velsmagende fødevarer. 11

12 Tema A1 - Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstil Fødevare- og sundhedssektorerne har stor indflydelse på Danmarks indtjening og beskæftigelse, og spiller en meget stor rolle for befolkningens livskvalitet og velfærd. Temaet søger især at støtte tværdisciplinære initiativer og tilgodeser internationalt samarbejde. Det anbefales, at humanistiske og samfundsvidenskabelige synsvinkler og problemstillinger inddrages, hvor det er relevant, og at forskningen sikrer udvikling af konkrete, nytteværdiorienterede løsninger. Forbrugernes ønsker og behov er både nationalt og internationalt under stadig forandring. Det skaber nye samfundsmæssige udfordringer, men også nye muligheder, og det er således nødvendigt med viden og løsninger, der imødekommer denne udvikling på en bæredygtig måde. Der er især behov for, at der fokuseres på udfordringer og udviklingsmuligheder i snitfladen mellem sundhedsområdet og fødevareområdet, set i forhold til de globale udviklingstendenser, herunder at skabe videngrundlag for udvikling af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende fødevarer, ingredienser og fremstillingsmetoder. Der kan gives støtte til forskning i sammenhængen mellem kost og livsstil, herunder forhold betinget af ændringer i arbejds- og fritidsliv, demografisk sammensætning, samspil mellem kost og gener, og til videnskabeligt funderede, væsentlige forbedringer af fødevarer, fødevarekoncepter og kostanbefalinger, der hver for sig eller samlet kan bidrage til en kost med en forbedret sundhed på individ-, gruppe- og/eller populationsniveau. Endvidere kan der søges støtte til projekter omhandlende de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske udfordringer ved anvendelse af ny teknologi i krydsfeltet mellem sundhed, fødevarer og livsstil. Tema A2 - Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter, herunder produktionssystemer og processer i fødevareerhvervet Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter, samt produktionssystemer og processer i fødevareerhvervet får en stigende betydning i det danske samfund, og særligt samspillet i fremtidens værdikæder bliver kritisk. I grænsefladerne mellem effektivitet, sikkerhed, kvalitet, miljøhensyn og udnyttelse af nye muligheder står fødevareproduktionen og den øvrige biologiske produktion over for store udfordringer, men samtidig også store muligheder. Temaet retter sig mod forskning, som kan bidrage til bæredygtig udvikling af den biobaserede økonomi gennem planteforædling og konkurrencedygtig produktion af fødevarer, foder og andre biologiske produkter, samt anvendelse af disse til produktion af nye biologiske råstoffer og materialer, der f.eks. kan erstatte fossilt baserede ressourcer. Der kan ydes støtte til innovativ, herunder teknologisk forskning indenfor bæredygtigt jordbrug, akvakultur, fødevareproduktion, fødevareforarbejdning og anden biologisk produktion, f.eks. ved ny og øget brug af informations- og kommunikations-teknologi (IKT), avanceret sensorteknologi, robotteknologi, nanoteknologi, bioteknologi og/eller brugerdrevne innovationstiltag. Forskningen inden for temaet skal bidrage til at øge erhvervets konkurrencekraft ved at skabe bæredygtige løsninger i forhold til bl.a. i) bedre udnyttelse af naturressourcerne herunder at sikre optimal dyrevelfærd, ii) fremstilling af sunde og gerne sundhedsfremmende fødevarer, herunder procesregulering, iii) optimal udnyttelse af produktstrømme i værdikæderne. 12

13 Tema A3 - Økologisk fødevareproduktion Temaet retter sig specifikt mod økologiske produktionskoncepter af foder og fødevarer i hele værdikæden fra jord til bord. Det er nødvendigt med forskning i økologiske problemstillinger, herunder nye innovative løsninger, der øger konkurrencekraften i den økologiske produktion, f.eks. via ny anvendelse af teknologi eller udvikling og implementering af ny teknologi. Det er tillige nødvendigt med mere forskningsbaseret viden om økologiske fødevarers og foders kvalitetsegenskaber, herunder deres overordnede ernæringsmæssige bidrag, f.eks. biotilgængelighed af proteiner, mineraler og vitaminer, og for fødevarers vedkommende tillige om deres spisekvalitetsegenskaber. Der er specifikt behov for forskning i bæredygtige og effektive produktionsmetoder og -systemer inden for den primære produktion, samt forskning i forarbejdnings- og afsætningsleddene med henblik på både en forståelse af produkternes bæredygtighed og samlede ernærings- og sundhedspotentiale. Der vil således kunne blive givet støtte til innovativ forskning i ressourceoptimerede, effektive produktionsmetoder og -systemer, processer og teknologier og til tiltag, der optimerer ressourceudnyttelsen i den primære produktion, eller sikrer en bedre udnyttelse af foder og fødevarer under- og efter fremstilling og forarbejdning. Grundlaget for forskningstema A2 og A3 er bl.a. FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, specielt side 28-32: Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter. 13

14 4.B Bæredygtig Energi og Miljø > Generelle oplysninger Inden for Bæredygtig Energi og Miljø udbydes i alt 297 mio. kr. fordelt på temaerne: B1 B2 Fremtidens energiteknologier og -systemer (240 mio. kr.) Konkurrencedygtige miljøteknologier og -løsninger (57 mio. kr.) Udmøntende organ: Midlerne udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for bæredygtig energi og miljø. Virkemidler: Inden for tema B1 udbydes midler til strategiske forskningscentre, strategiske forskningsalliancer og strategiske forskningsprojekter. Inden for tema B2 udbydes alene midler til strategiske forskningsprojekter. Nærmere oplysninger om virkemidlerne findes i opslagets afsnit 5. Yderligere information: Baggrundsmateriale mm. om Bæredygtig Energi og Miljø findes på: Dansk udgave: Engelsk udgave: OBS: På de nævnte sider offentliggøres også eventuelle præciseringer til opslaget og anden vigtig information, herunder eventuel information om ændringer relateret til etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. omtalen først i opslagets afsnit 2. Ansøgningsblanket: Ansøgninger til Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø, udarbejdet i henhold til bestemmelserne i opslagets afsnit 7, skal indsendes elektronisk ved brug af blanketten mærket: Opret en ansøgning - Bæredygtig Energi og Miljø. Blanketten findes på. under punktet Eansøgningsblanket. Formål og prioriterede områder Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen inden for Bæredygtig Energi og Miljø er tværfaglig og herunder i relevant omfang inddrager samfundsmæssige og økonomiske aspekter, bæredygtighed, informations- og kommunikationsteknologi, brugeraspekter og markeds- og forretningsperspektiver. Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø lægger vægt på, at ansøgere forklarer, hvordan den pågældende ansøgning relaterer sig til relevant, igangværende strategisk forskning på området samt til relevante nationale strategier. Forskningen skal også give et betydeligt bidrag til forskeruddannelse (ph.d. og postdoc), som skal være godt integreret i aktiviteterne. Udvikling af nye forskningsledere prioriteres højt. For ansøgninger inden for tema B1 lægges der særlig vægt på, at ansøgere sandsynliggør teknologiens gennemførlighed, f.eks. ved en vurdering af energi- og massebalancer samt økonomi i forhold til konkurrerende teknologier. 14

15 Tema B1 - Fremtidens energiteknologier og -systemer Visionen er, at strategisk forskning skal bidrage til et samfund med grøn økonomi, hvor teknologiske og videnbaserede løsninger på store globale udfordringer bruges som drivkræfter for dansk vækst og beskæftigelse samt til at værne om natur og miljø. Målet er, at resultaterne af den strategiske forskningsindsats skal bidrage til, at Danmark i 2050 skal være et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Forskningen skal medvirke til udvikling af vedvarende energiteknologier og -systemer med store fremtidige markedspotentialer, der involverer danske virksomheder. Den strategiske forskning skal skabe grundlag for at øge andelen af vedvarende energiproduktion og mindske afhængigheden af fossile brændsler. På langt sigt er det målet at skabe et både vedvarende og miljømæssigt bæredygtigt energisystem. For at nå målene er en af udfordringerne for forskningen, at der sker optimering af samspillet mellem vedvarende og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier. Forskningen skal bidrage til effektivt samspil mellem vedvarende energiteknologier, det samlede energisystem og energimarkederne. Der er behov for at udvikle fremtidige energiteknologier og -systemer, der leverer tilstrækkelig/forsyningssikker, effektiv, pålidelig, stabil og intelligent energiservice til en konkurrencedygtig pris og med en minimal påvirkning af klima og det omgivende miljø i øvrigt. Der kan søges om tilskud til grundlagsskabende og anvendt forskning af strategisk betydning inden for f.eks.: Vedvarende energi og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier i form af vedvarende energiproduktion og -konverteringsteknologier inden for: vindkraft, bioenergi, brændselsceller, solceller, bølgeenergi, energi- og miljørigtig udnyttelse af affald, udnyttelse af træ og andre biobrændsler, solvarme, geotermi, kraftvarmeproduktion samt andre perspektivrige energiteknologier. Energiinfrastruktur, inklusive transport, lagring og udnyttelse af energi. Energiteknologier og -systemer i relation til ændrede klimabetingelser herunder teknologi til opsamling og håndtering af CO 2. Energi- og miljøeffektiv transport inkl. teknologi relateret til alternative brændstoffer og el- og hybridkøretøjer. Energisystemmæssige sammenhænge som f.eks. materialer, komponenter, sensorer, procesteknologi, varmepumper og systemløsninger, brintbærende energisystemer samt energibesparende teknologier og effektiv og intelligent energianvendelse bl.a. i den eksisterende bygningsmasse. Mere energieffektiv og miljøvenlig anvendelse og produktion af energikilder herunder sundheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med energiproduktion, -konvertering og -anvendelse. Samfunds-, regulerings-, adfærds- og markedsmæssige forhold i relation til udvikling af eksisterende og fremtidige energisystemer. Udmøntningen af midlerne i dette forskningstema sker på grundlag af FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, specielt side 13-17: Fremtidens energiteknologier og -systemer. 15

16 Tema B2 - Konkurrencedygtige miljøteknologier og -løsninger Visionen er, at strategisk forskning skal bidrage til, at Danmark er internationalt førende inden for miljø- og vandteknologi. Målet er, at resultaterne af den strategiske forskningsindsats kan bidrage til at udvikle internationalt konkurrencedygtig miljøteknologi, der gør det muligt at udvikle levestandarden og samtidig opnå et renere miljø i og uden for Danmark, og til at understøtte erhvervslivets eksport- og vækstmuligheder. Miljøteknologi er teknologi, der bidrager til at forebygge og begrænse den nuværende belastning af miljøet, især den del af miljøet der har betydning for menneskers velfærd og sundhed, natur og biodiversitet og ressourcer. Der kan søges om tilskud til grundlagsskabende og anvendt forskning af strategisk betydning inden for miljøteknologi, der f.eks. er omfattet af følgende emner: Forskning, som kan optimere tilpasning til klimaændringer. I byerne er der behov for forskning i afledning af regnvand, dimensionering af kloakker, forebyggelse af oversvømmelser og lignende. I det åbne land er der behov for forskning i afledning af vand og anvendelse af vådområder og viden om hvilke arealer, der påvirkes af klimaændringer, samt hvor meget arealerne og deres flora/fauna påvirkes. Forskning inden for vandteknologi, herunder avanceret spildevandsrensning, sikring af rent drikkevand, grundvandskortlægning og -beskyttelse samt teknologier til håndtering af ballastvand. Forskning, som kan bidrage til ressourceeffektivitet inklusiv genanvendelse af affald og restprodukter fra husholdninger og andre sektorer. Endvidere forskning, som kan bidrage til reduktion af sundhedsskadelige stoffer i restprodukter, der genanvendes eller deponeres. Inden for de enkelte emner kan der endvidere søges om tilskud til forskning i monitorerings-, overvågnings- og kortlægningsteknologi samt i vurderingsværktøjer. Udmøntningen af midlerne i dette forskningstema sker på grundlag af teksten i finanslov 2014 (forligsteksten fra Aftale om fordeling af forskningsreserven af 31. oktober 2013) samt FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, specielt side 18-22: Fra viden om miljø, vand og ressourcer til konkurrencedygtige teknologier og løsninger. 16

17 4.C Strategiske Vækstteknologier > Generelle oplysninger Inden for Strategiske Vækstteknologier udbydes i alt 103 mio. kr. fordelt på temaerne: C1 C2 Strategiske vækstteknologier med særligt fokus på nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi (68 mio. kr.) Strategiske vækstteknologier, herunder produktions- og materialeteknologier samt informations- og kommunikationsteknologi (35 mio. kr.) Udmøntende organ: Midlerne udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for strategiske vækstteknologier. Virkemidler: Inden for begge temaer udbydes midler til strategiske forskningscentre, strategiske forskningsalliancer og strategiske forskningsprojekter. Nærmere oplysninger om virkemidlerne findes i opslagets afsnit 5. Yderligere information: Baggrundsmateriale mm. om Strategiske Vækstteknologier findes på: Dansk udgave: Engelsk udgave: OBS: På de nævnte sider offentliggøres også eventuelle præciseringer til opslaget og anden vigtig information, herunder eventuel information om ændringer relateret til etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. omtalen først i opslagets afsnit 2. Ansøgningsblanket: Ansøgninger til Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier, udarbejdet i henhold til bestemmelserne i opslagets afsnit 7, skal indsendes elektronisk ved brug af blanketten mærket: Opret en ansøgning - Strategiske Vækstteknologier. Blanketten findes på under punktet Eansøgningsblanket. Formål og prioriterede områder Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen inden for Strategiske Vækstteknologier er tværfaglig og herunder i relevant omfang inddrager samfundsmæssige og økonomiske aspekter, bæredygtighed, brugeraspekter og markeds- og forretningsperspektiver. Visionen er, at strategisk forskning skal bidrage til, at Danmark har globalt førende teknologiplatforme som et væsentligt grundlag for udviklingen af nye produkter, processer og teknologiske løsninger på problemer overalt i samfundet. Målet er, at den strategiske forskning kan bidrage til at udvikle de nye teknologier, samt med at identificere og udvikle fremtidige muligheder for erhvervsmæssig innovation og løsning af samfundsmæssige problemstillinger baseret på teknologierne. 17

18 Tema C1 - Strategiske vækstteknologier med særligt fokus på nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi Vækstteknologier som nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan spille en væsentlig rolle for både velfærd og velstand gennem udviklingen af nye, konkurrencedygtige produkter og processer og nye løsninger på problemer overalt i samfundet. Specielt ligger der et stort potentiale i en tværdisciplinær indsats. Ifølge finansloven skal forskningsaktiviteter under dette tema identificere og udvikle fremtidige muligheder ved brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi, herunder grøn IKT. Programmet skal støtte tværdisciplinære initiativer. Der vil inden for dette formål kunne gives støtte til forskning på højt internationalt niveau, der går på tværs af etablerede forskningsfelter og omfatter et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og/eller andre parter med interesse i viden og resultater fra det pågældende forskningsfelt. For at en forskningsaktivitet kan opnå støtte, skal den rumme aktive forskningsbidrag fra mindst to selvstændige forskningsdiscipliner, hvoraf mindst én skal være nanoteknologi, bioteknologi eller informations- og kommunikationsteknologi. Komiteen vil forvente, at hovedansøger arbejder inden for en af disse tre discipliner. Forskningen på de forskellige områder skal ikke nødvendigvis have lige stort omfang, men der skal opnås en markant synergi mellem områderne, der bidrager til den samlede forskningshøjde i aktiviteten. Programkomiteen gør opmærksom på, at dette tema er identisk med det tema, komiteen har udbudt over de seneste år. Tema C2 - Strategiske vækstteknologier, herunder produktions- og materialeteknologier samt informations- og kommunikationsteknologi Ifølge aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2014 skal forskningsaktiviteter under dette tema omfatte strategiske vækstteknologier, herunder produktions- og materialeteknologier og IKT, som er generiske teknologier med store anvendelsesmuligheder i brede dele af dansk erhvervsliv og som samtidig kan bidrage til at gøre det mere attraktivt for virksomhederne fortsat at placere forskning, udvikling og produktion i Danmark og bidrage til løsning af en række samfundsudfordringer inden for f.eks. energi-, miljø- og sundhedsområdet. Der kan endvidere gives støtte til forskning i fremtidens produktionssystemer og endvidere i eksklusivt civile (ikke-militære) projekter om anvendelse af droner. Der vil inden for dette formål kunne gives støtte til forskning på højt internationalt niveau, der omfatter et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og/eller andre parter med interesse i viden og resultater fra det pågældende forskningsfelt. I modsætning til hvad der gælder for tema C1, stilles der under tema C2 ikke specifikke krav om tværdisciplinaritet. For at understøtte det strategiske perspektiv vil det dog ofte være en fordel med et vist niveau af interdisciplinaritet. Det understreges samtidig, at de emneområder, der er nævnt i aftalegrundlaget: produktionsteknologi, materialeteknologi, IKT og droner, alene er eksempler på teknologier, der kan indgå i forskningen. Begrebet strategiske vækstteknologier er uddybet i FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, side 59-63: Strategiske Vækstteknologier. 18

19 4.D Individ, Sygdom og Samfund > Generelle oplysninger Inden for Individ, Sygdom og Samfund udbydes i alt 107 mio. kr. fordelt på temaerne: D1 D2 Klinisk forskning og forskning i sundhed og livskvalitet (83 mio. kr.) Stamcelleforskning (24 mio. kr.) Udmøntende organ: Midlerne udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for individ, sygdom og samfund. Virkemidler: Inden for tema D1 udbydes midler til strategiske forskningscentre, strategiske forskningsalliancer og strategiske forskningsprojekter. Inden for tema D2 udbydes der alene midler til ét strategisk forskningscenter. Dvs. at alle midler til dette tema (24 mio. kr.) forventes givet til én ansøger, og at alle ansøgninger derfor forventes at være på 24 mio. kr. Nærmere oplysninger om virkemidlerne findes i opslagets afsnit 5. Yderligere information: Baggrundsmateriale mm. om Individ, Sygdom og Samfund findes på: Dansk udgave: Engelsk udgave: OBS: På de nævnte sider offentliggøres også eventuelle præciseringer til opslaget og anden vigtig information, herunder eventuel information om ændringer relateret til etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. omtalen først i opslagets afsnit 2. Ansøgningsblanket: Ansøgninger til Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund, udarbejdet i henhold til bestemmelserne i opslagets afsnit 7, skal indsendes elektronisk ved brug af blanketten mærket: Opret ansøgning - Individ, Sygdom og Samfund. Blanketten findes på under punktet E-ansøgningsblanket. Formål og prioriterede områder Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen inden for Individ, Sygdom og Samfund er tværfaglig og herunder i relevant omfang inddrager samfundsmæssige og økonomiske aspekter, bæredygtighed, informations- og kommunikationsteknologi, brugeraspekter og markeds- og forretningsperspektiver. Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund lægger endvidere vægt på, at ansøgningen tydeligt beskriver, hvordan projektet/alliancen/centeret vil fremme uddannelse af yngre forskningsledere og vil udbygge sine kompetencer via tværfagligt og internationalt samarbejde. Visionen er, at Danmark skal være et samfund med sundhed og livskvalitet. Et samfund karakteriseret ved, at borgerne har en høj levealder, en god sundhedstilstand og adgang til effektiv behandling ved sygdom i en effektiv og individorienteret sundheds-, pleje- og omsorgssektor. 19

20 Målet er, at resultaterne af den strategiske forskningsindsats kan bidrage til at effektivisere og forbedre behandlingen af den enkelte patient og organiseringen heraf med henblik på at opnå bedre resultater for den enkelte patient og samfundet. Forskningstemaerne lægger op til forskning med et langsigtet perspektiv og samarbejde med såvel den bioteknologiske som den farmaceutiske industri og med betydelig fokus på forskeruddannelse. Det er samtidigt vigtigt, at der fokuseres på aspekter, der eventuelt kan kædes sammen med internationale netværk. Tema D1 - Klinisk forskning og forskning i sundhed og livskvalitet Dette forskningstema er blandt andet målrettet klinisk forskning, der indbefatter de tre områder: patientnær forskning, interventionsforskning og sundhedstjenesteforskning. Områderne vil ofte være overlappende, og der lægges vægt på, at samarbejdet indenfor klinisk forskning styrkes på tværs af institutioner og aktører og dermed også medvirker til at sikre hensigtsmæssig understøttelse af patientrekrutteringen, jf. arbejdet med regeringens handlingsplan for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning. Patientnær forskning omfatter den behandlingsmæssige og sygdomsbekæmpende patientforskning med fokus på den enkelte patients behandling, patientforløb og behandlingsopfølgning. Der vil kunne søges støtte til forskning inden for hele patientens sygdomsforløb og oplevelse heraf, herunder diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Interventionsforskning med effektmåling på patientniveau har to mulige og ofte overlappende placeringer af interventionen. Den ene type intervention giver en direkte ændring i behandling og pleje af den enkelte patient eller i risikofaktorer for sygdom. Den mere indirekte intervention sker via organisationsændringer, som for eksempel patient- og brugerinddragelse, infrastruktur med mere som sekundært forventes at give ændret patientbehandling. Sundhedsvæsenets organisering og dens følger for patienten udgør det centrale felt i sundhedstjenesteforskningen. Forskningen fokuseres på den patientnære sundhedsforskning, hvor effekten kan måles på ændringer i patientens sygelighed eller velbefindende og livskvalitet. Forskningen kan omfatte organisering af patientbehandlingers forløb gennem sundhedsvæsenets sektorer og opnåelse af en hensigtsmæssig opgavedeling inden for sundhedsvæsenets delsektorer samt mellem forskellige personalegrupper og med inddragelse af patienter, hvor dette er relevant. Forskningstemaet dækker en lang række sundhedsfaglige og kliniske problemstillinger, der blandt andet kan undersøges ved at koble basal biologisk forskning og sygdomsforståelse med epidemiologi, klinisk forskning og humanistisk sundhedsforskning for derigennem at udvikle hurtigere og mere præcis diagnostik, bedre forebyggelse samt ny målrettet, effektiv og individualiseret medicin, behandling, rehabilitering og palliation. Der vil være særlig fokus på forskning i en bedre forståelse af kroniske sygdomme, herunder forståelse af psykiske sygdomme, forebyggelse og diagnostik og mere præcist virkende ikke-medicinske behandlinger til gavn for den enkelte patient. Temaet dækker endvidere sundhedstjenesteforskning, der kan bidrage til udvikling af nye organisatoriske løsninger og innovative sundheds- og velfærdsteknologier. Sigtet er at optimere den danske sundheds-, pleje- og omsorgssektor samt udvikle nye sundheds- og velfærdsteknologier, som kan skabe eksport og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. 20

21 I denne sammenhæng kan der ydes støtte til forskning, der bidrager til sammenhængende forebyggelse, effektiv behandling, rehabilitering og palliation på tværs af sektorer og til, gennem brugerinddragelse, at ruste og motivere borgerne til selv at tage hånd om deres sundhed. Ud over at bidrage til sundhed og længere liv med øget livskvalitet skal forskningsindsatsen også bidrage til at bremse de stigende danske offentlige udgifter til sundheds-, pleje- og omsorgsområdet. Endelig og ikke mindst kan forskningen rumme store muligheder for dansk vækst og beskæftigelse gennem eksport af medicin, medicoudstyr, velfærdsteknologi og systemeksport. Tema D2 - Stamcelleforskning Med dette tema afsættes 24 mio. kr. til stamcelleforskning med henblik på at fortsætte den tidligere indsats indenfor området. Formålet med dette strategiske forskningstema er yderligere at styrke grundlaget for dansk stamcelle-forskning. Ambitionen er, at dansk stamcelleforskning kan opnå en kapacitet og ekspertise, der kan opnå international tyngde og f.eks. medvirke til udvikling af terapeutiske stamcelleprodukter og en sikker, effektiv og bredt anvendelig stamcellebaseret medicinsk teknologi. Løsningerne spænder over hele spektret fra basal præklinisk celleforskning til klinisk lægemiddelafprøvning. De samlede midler 24 mio. kr. udbydes til ét strategisk forskningscenter. Der lægges vægt på samarbejde på tværs af danske og internationale forskningsinstitutioner, og der efterspørges forslag, der samler ekspertisen fra offentlige og private parter. Grundlaget for dette forskningstema er forligsteksten i Aftale af 31. oktober 2013 om fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer og FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, side 34-46: Et samfund med sundhed og livskvalitet. 21

22 4.E Transport og Infrastruktur > Generelle oplysninger Inden for Transport og Infrastruktur udbydes i alt 26 mio. kr. inden for temaet: E1 Bæredygtig transport og infrastruktur Udmøntende organ: Midlerne udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for transport og infrastruktur. Virkemiddel: Inden for temaet Bæredygtig transport og infrastruktur udbydes alene midler til strategiske forskningsprojekter. Nærmere oplysninger om virkemidlet findes i opslagets afsnit 5. Yderligere information: Baggrundsmateriale mm. om Transport og Infrastruktur findes på: Dansk udgave: Engelsk udgave: OBS: På de nævnte sider offentliggøres også eventuelle præciseringer til opslaget og anden vigtig information, herunder eventuel information om ændringer relateret til etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. omtalen først i opslagets afsnit 2. Ansøgningsblanket: Ansøgninger til Programkomiteen for Transport og Infrastruktur, udarbejdet i henhold til bestemmelserne i opslagets afsnit 7, skal indsendes elektronisk ved brug af blanketten mærket: Opret en ansøgning Transport og Infrastruktur. Blanketten findes på under punktet E-ansøgningsblanket. Formål og prioriterede områder Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen inden for Transport og Infrastruktur er tværfaglig og herunder i relevant omfang inddrager samfundsmæssige og økonomiske aspekter, bæredygtighed, informations- og kommunikationsteknologi, brugeraspekter og markeds- og forretningsperspektiver. Tema E1 - Bæredygtig transport og infrastruktur Transportsystemerne er en livsnerve i det moderne samfund, og transporten af mennesker og gods på land, til vands og i luften stiger og ventes fortsat at stige fremover. Visionen er, at den strategiske forskning kan bidrage til at løse en række udviklingsmæssige udfordringer, som transportsystemerne både i Danmark og i udlandet står over for i de kommende årtier i lyset af den voksende trængsel. Det gælder bl.a. i forhold til transportens miljøpåvirkninger, energieffektivitet, koordination og langsigtede integration i by og landskab. Effektivitet inden for transport er et væsentlig konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv og et område, hvor dansk erhvervsliv har en stærk global position, og forskningen kan bidrage til fremtidig vækst. Målet er, at resultaterne af den strategiske forskningsindsats kan bidrage til udvikling af transport- og infrastruktursystemer, som muliggør effektiv og sikker mobilitet af varer og personer, reducerer trængsel og transporttid, samt bidrager til at løse de store miljøudfordringer på transportområdet. 22

23 Der ønskes igangsat forskning, som tager udgangspunkt i disse problemstillinger, og som kan skabe et forbedret videngrundlag med henblik på at bidrage til løsningen af ovenstående udfordringer. Forskningen kan komplementere de innovationsaktiviteter, der er igangsat internationalt og nationalt, herunder innovationsaktiviteter igangsat af sektorministerierne. Forskning i transport og infrastruktur kan eksempelvis inddrage et eller flere af følgende elementer: Policyinstrumenter, eksempelvis trængselsafgifter, bilafgifter og delebilsordninger Energieffektive og miljøvenlige transportsystemer, herunder anvendelse af alternative energikilder i transportsektoren Godstransportsystemer og logistik Maritime transportformer Adfærd og forskellige gruppers mobilitet Transport, lokalisering og planlægning, for eksempel problemstillinger vedrørende kollektiv trafik, cyklisme og udkantsområder Overvågning, drift, vedligeholdelse og optimering af infrastruktur Transportplanlægning, herunder prognoser og modeller Samfundsøkonomiske analyser, beslutningsprocesser og regulering på transportområdet Intelligente transportsystemer (ITS) Trafiksikkerhed Virtualitet og andet til erstatning af fysiske transportbehov. Grundlaget for dette forskningstema er teksten i finanslov 2014 (forligsteksten i Aftale af 31. oktober 2013 om fordeling af forskningsreserven ) og FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, side 76-81: Transport, logistik og livsrum. 23

24 4.F Fred og Konflikt > Generelle oplysninger Inden for Fred og Konflikt udbydes i alt 16 mio. kr. inden for temaet: F1 Freds- og konfliktforskning Udmøntende organ: Midlerne udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for fred og konflikt. Virkemiddel: Inden for temaet Freds og konfliktforskning udbydes midler til ét strategisk forskningsprojekt. Dvs. at alle midler til dette tema (16 mio. kr.) forventes givet til én ansøger, og at alle ansøgninger derfor forventes at være på 16 mio. kr. Nærmere oplysninger om virkemidlet findes i opslagets afsnit 5. Yderligere information: Baggrundsmateriale mm. om Fred og Konflikt findes på: Dansk udgave: Engelsk udgave: OBS: På de nævnte sider offentliggøres også eventuelle præciseringer til opslaget og anden vigtig information, herunder eventuel information om ændringer relateret til etableringen af Danmarks Innovationsfond, jf. omtalen først i opslagets afsnit 2. Ansøgningsblanket: Ansøgninger til Programkomiteen for Fred og Konflikt, udarbejdet i henhold til bestemmelserne i opslagets afsnit 7, skal indsendes elektronisk ved brug af blanketten mærket: Opret en ansøgning Fred og Konflikt. Blanketten findes på under punktet E-ansøgningsblanket. Formål og prioriterede områder Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på, at forskningen inden for Fred og Konflikt er tværfaglig og herunder i relevant omfang inddrager samfundsmæssige og økonomiske aspekter, bæredygtighed, informations- og kommunikationsteknologi og brugeraspekter. Tema F1 - Freds- og konfliktforskning Visionen er, at strategisk freds- og konfliktforskning skal bidrage til ikke-militære løsninger af internationale konflikter. Målet er, at resultaterne af den strategiske freds- og konfliktforskning skal bidrage til at styrke grundlaget for, at Danmark kan bidrage med ikke-militære løsninger på aktuelle internationale konflikter. Der vil på denne baggrund kunne gives støtte til forskning på et højt internationalt niveau, hvor formålet er at bidrage til: Forbedrede juridiske, økonomiske, sociale og politologiske rammebetingelser for dansk deltagelse i international konfliktforebyggelse, -håndtering og -løsning. Forebyggende og fredsbevarende arbejde for at undgå eskalationen af konflikter fra lokale til regionale eller til globale konflikter. Udviklingen af nye værktøjer til krisestyring af aktuelle internationale konflikter, herunder lokale og regionale, med henblik på at forebygge eskalation. 24