BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
|
|
|
- Inger Jespersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion på miljøforandringer Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling Eleven kan diskutere konsekvenser af miljøpåvirkninger og genmanipulation i forhold til evolutionær Udvikling Eleven har viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger Eleven har viden om miljøforandringers påvirkning af organismers fænotyper og genotyper Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller Eleven har viden om miljøpåvirkninger og genmanipulations mulige indflydelse på evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens befolkningstal og hvilke konsekvenser dette kan have ifht fødevaremangel i verden. Eleverne kan finde eksempler på fødevarer, der indeholder kulhydrat, fedtstoffer og kulhydrater, og fortælle om næringsindholdet i en fødevare ud fra varedeklarationen. Eleven kan beskrive udviklingen i dyrkningsmetoder, og beskrive forskelle i dyrkningsmetoder mellem i- og uland. Eleven kan fortælle om nogle teknologier, der giver større høstudbytte. 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens befolkningstal, og beskriver de konsekvenser dette kan have. Eleven beskriver desuden det overordnede billede ifht fødevaremangel. 2. Eleven forklarer problemstillingen i det emne han/hun arbejder med, og bruger relevante modeller til at uddybe det. 3. Eleven perspektiverer problemstillingen i det emne han/hun arbejder med, og relaterer det til Jordens generelle fødevaremangel. Eleverne kan forklare, hvordan genteknologi kan ændre dyrs og planters egenskaber. Eleverne kan relatere anvendelse af genteknologi til aktuelle og fremtidige mulig-
2 Økosystemer heder for at forbedre fødevarer samt en forbedre forsyning med fødevarer. Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer Eleven har viden om organismers livsfunktioner Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb Eleverne kan forklare, hvor madspild forekommer i i-lande og u-lande, og argumentere for forskellige løsninger på madspild. Eleverne kan forklare forskellige former for modificering af fødevarer, og relatere modificering af fødevarer til producentinteresser. Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer Eleverne kan relatere anvendelse af mikroorganisme, herunder genmodificerede, til fremstilling af fødevarer. Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Eleverne kan relatere valget af fødevarer til miljøbelastning, energiforbrug samt socioøkonomiske forhold Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet Eleven har viden om biodiversitet
3 Krop og sundhed Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger Mikrobiologi Eleven kan undersøge mikroorganismers funktion i forskellige miljøer Eleven har viden om den biologiske baggrund for forebyggelse- og helbredelsesmetoder Eleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer Eleven kan med modeller forklare dna s funktion, herunder med digita- Eleven har viden om celledeling og proteinsyntese
4 le programmer Eleven kan med modeller forklare arvelighed Eleven har viden om arvelighed og genetik Eleven kan beskrive erhvervsmæssig anvendelse af bioteknologi Eleven har viden om anvendelse af bioteknologier i erhverv Eleven kan koble biologiske processer til anvendelser inden for bioteknologi Eleven kan forklare mulige fordele og risici ved anvendelse af bioteknologi Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om biologiske processer knyttet til bioteknologi Eleven har viden om interessemodsætninger i relation til bioteknologi Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag Eleven har viden om indsamling og validering af data Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og pro- Eleven har viden om modellering i naturfag
5 blemstillinger i naturfag Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven kan beskrive naturfaglige problemstilliner i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Kommunikation Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om påstande og begrundelser
6 Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Eleven har viden om ord og begreber i naturfag Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag
7 FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens befolkningstal og hvilke konsekvenser dette kan have ifht fødevaremangel i verden. Eleverne kan finde eksempler på fødevarer, der indeholder kulhydrat, fedtstoffer og kulhydrater, og fortælle om næringsindholdet i en fødevare ud fra varedeklarationen. Eleven kan beskrive udviklingen i dyrkningsmetoder, og beskrive forskelle i dyrkningsmetoder mellem i- og uland. Eleven kan fortælle om nogle teknologier, der giver større høstudbytte. 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens befolkningstal, og beskriver de konsekvenser dette kan have. Eleven beskriver desuden det overordnede billede ifht fødevaremangel. 2. Eleven forklarer problemstillingen i det emne han/hun arbejder med, og bruger relevante modeller til at uddybe det. 3. Eleven perspektiverer problemstillingen i det emne han/hun arbejder med, og relaterer det til Jordens generelle fødevaremangel. Eleverne kan forklare, hvordan genteknologi kan ændre dyrs og planters egenskaber. Eleverne kan relatere anvendelse af genteknologi til aktuelle og fremtidige mulig-
8 Energiomsætning Eleven kan identificere energiomsætninger Eleven har viden om energikilder heder for at forbedre fødevarer samt en forbedre forsyning med fødevarer. i den nære omver- den og energiomsætning ved produktion og forbrug Eleverne kan forklare, hvor madspild forekommer i i-lande og u-lande, og argumentere for forskellige løsninger på madspild. Jorden og Universet Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår Eleven har viden om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse Eleven har viden om klimaændringer og vejrfænomener Eleverne kan forklare forskellige former for modificering af fødevarer, og relatere modificering af fødevarer til producentinteresser. Eleverne kan relatere anvendelse af mikroorganisme, herunder genmodificerede, til fremstilling af fødevarer. Eleverne kan relatere valget af fødevarer til miljøbelastning, energiforbrug samt socioøkonomiske forhold Produktion og teknologi Eleven kan undersøge fødevareproduktion Eleven har viden om næringsstoffer og tilsætningsstoffer i fødevarer Eleven kan undersøge udnyttelse Eleven har viden om råstoffer
9 af råstoffer og dele af produktionsmetoder Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund og produktionsprocesser Eleven har viden om metoder til udvikling af tekniske løsninger Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud Eleven har viden om teknologi i industri og landbrug Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget
10 Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven har viden om indsamling og validering af data Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag Eleven har viden om modellering i naturfag Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling
11 Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Eleven har viden om påstande og begrundelser Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Eleven har viden om ord og begreber i naturfag
12 Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag Mad nok til alle
13 GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Eleven kan undersøge landes ressourceudnyttelse og handelsmønstre Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om produktionskæder Eleven har viden om transportmønstre og fordeling af ressourcer Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Eleven har viden om multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens befolkningstal og hvilke konsekvenser dette kan have ifht fødevaremangel i verden. Eleverne kan finde eksempler på fødevarer, der indeholder kulhydrat, fedtstoffer og kulhydrater, og fortælle om næringsindholdet i en fødevare ud fra varedeklarationen. Eleven kan beskrive udviklingen i dyrkningsmetoder, og beskrive forskelle i dyrkningsmetoder mellem i- og uland. Eleven kan fortælle om nogle teknologier, der giver større høstudbytte. Eleverne kan forklare, hvordan genteknologi kan ændre dyrs og planters egenskaber. Eleverne kan relatere anvendelse af genteknologi til aktuelle og fremtidige muligheder for at forbedre fødevarer samt en 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens befolkningstal, og beskriver de konsekvenser dette kan have. Eleven beskriver desuden det overordnede billede ift. fødevaremangel. 2. Eleven forklarer problemstillingen i det emne han/hun arbejder med, og bruger relevante modeller til at uddybe det. 3. Eleven perspektiverer problemstillingen i det emne han/hun arbejder med, og relaterer det til Jordens generelle fødevaremangel.
14 Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse forbedre forsyning med fødevarer. Eleverne kan forklare, hvor madspild forekommer i i-lande og u-lande, og argumentere for forskellige løsninger på madspild. Eleverne kan forklare forskellige former for modificering af fødevarer, og relatere modificering af fødevarer til producentinteresser. Eleverne kan relatere anvendelse af mikroorganisme, herunder genmodificerede, til fremstilling af fødevarer. Eleverne kan relatere valget af fødevarer til miljøbelastning, energiforbrug samt socioøkonomiske forhold Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag Eleven har viden om indsamling og validering af data Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i
15 andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag naturfag Eleven har viden om modellering i naturfag Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet bæredygtig udvikling Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
16 Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Eleven har viden om påstande og begrundelser Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Eleven har viden om ord og begreber i naturfag Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Biologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Fysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge
Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser
FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Årsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Årsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Lærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Færdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv
GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed
SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT
Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold
FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Årsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Enzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet
Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner
Danmarks råstoffer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet omfatter 9 korte fagtekster, der alle omhandler de råstoffer, som findes i Danmarks undergrund eller på havbunden i danske
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår er placeret i biologifokus.dk,
Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Årsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Kompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læreplan for faget biologi
Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.
Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,
Læseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Årsplan i geografi klasse
32 34 Den blå planet Den blå planet vand som en betingelse for liv på Jorden. vands grundlæggende fysiske egenskaber. hovedtrækkende i vands kredsløb på Jorden. på vandets landskabsformende kræfter, herunder
Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Geografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Natur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Naturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
