Tryghed på arbejdsmarkedet

Transkript

1 August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt personer årligt ny beskæftigelse. Det fleksible arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let allokeres til de virksomheder, hvor der er behov, hvilket er til gavn for den samlede danske økonomi. For lønmodtagerne er det dog hermed i praksis sjældent muligt at fastholde job på samme virksomhed gennem hele arbejdslivet i Danmark. I den danske flexicurity-model kompenseres lønmodtagerne for den usikkerhed, de har, men med stigende ledighed stiger usikkerheden for, om modellen fungerer. Usikkerheden er næret af en vis frygt for social dumpning i form af, at personer fra andre lande tager arbejde i Danmark til en meget lavere løn end danske lønmodtagere. Usikkerheden om bæredygtigheden af den danske flexicurity-model er særligt knyttet til, at mange lønmodtagere oplever, at der ikke gives reel sikkerhed i form af lønkompensation (hvilket vil blive forstærket af den halvering af dagpengeperioden, der er vedtaget som element i genopretningsaftalen) og reel hjælp til opnåelse af ny beskæftigelse, f.eks. gennem opkvalificering, som kompensation for den fleksibilitet, de danske lønmodtagere tilbyder arbejdsgiverne. Der er behov for at revitalisere den danske model, således at det trade off, der i modellen, hvor lønmodtagerne accepterer fleksibilitet i ansættelsen mod en sikkerhed om kompensation og hjælp ved evt. ledighed, kommer bedre i balance. IDAs medlemmer er åbne for at fastholde et fleksibelt arbejdsmarked, men de efterspørger forbedringer af de komponenter, der sikrer dem en reel tryghed, primært i form af adgang og ret til løbende efteruddannelse. IDA anbefaler At den danske flexicurity-model revitaliseres, særligt således at lønmodtagerne får bedre mulighed for at opretholde deres værdi på arbejdsmarkedet. Det kræver, at der sættes fokus på lønmodtagernes adgang til kompetenceudvikling og på de rammer, lønmodtagerne har for at deltage i den relevante kompetenceudvikling, f.eks. brugen af systematisk uddannelsesplanlægning og sikring af finansieringen af Skal indeholde kompetenceudviklingsindsatsen. beskrivelse af: Problem, Konsekvens, Anbefalinger At myndighedernes fokus på virksomhedernes brug af udenlandsk arbejdskraft skærpes, så vilkårene på det danske arbejdsmarked ikke undermineres gennem social dumpning. At dagpengene hæves til et niveau, hvor de igen udgør en reel økonomisk sikring ved ledighed. Evt. en model hvor niveauet gradvist sænkes gennem dagpengeperioden.

2 Stigende utryghed i krisens kølvand Ledigheden er steget markant i Danmark de seneste to år og er nu oppe på godt Dette betyder meget naturligt, at der også blandt de beskæftigede er en stigende utryghed. Utrygheden gælder ikke kun, om man bliver ledig, men også hvorvidt det er muligt at opnå ny beskæftigelse i tilfælde af ledighed. Blandt IDAs medlemmer har denne usikkerhed været stigende i det seneste år, og knap hvert andet medlem har i det seneste år oplevet en stigende usikkerhed om, hvorvidt de kan beholde deres nuværende job, jf. tabel 1. Tabel 1: Usikkerhed om at kunne beholde sit nuværende job IDAs medlemmer I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Har du i løbet af det seneste år oplevet en stigende usikkerhed om, hvorvidt du kan beholde dit nuværende job? 11 % 11 % 23 % 18 % 34 % 4 % Kilde: Medlemsundersøgelsen Usikkerheden ses blandt alle grupper af IDAs medlemmer, men er dog ikke overraskende mere udtalt blandt de privat ansatte end blandt de statsligt og kommunalt ansatte. Krisens gennemslag har særligt betydet beskæftigelsestilbagegang i fremstillingserhvervene og bryggebranchen, hvor en stor del af de privatansatte IDA medlemmer er. Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning, hvor mange personer hvert år fratræder et job og påbegynder et andet, eventuelt efter en ledighedsperiode. Det er godt hver femte beskæftiget, svarende til godt personer, der årligt påbegynder ny beskæftigelse, enten fra andet job eller fra ledighed 1. Arbejdsmarkedet er således kendetegnet ved en meget betydelig fleksibilitet med mange jobskift, og sammenlignet med andre lande er der i Danmark en meget begrænset regulering af virksomhedernes ret til at hyre og fyre de ansatte 2. I praksis er det således sjældent muligt at fastholde job på samme virksomhed gennem hele arbejdslivet i Danmark, men al erfaring viser, at det fleksible danske arbejdsmarked ikke betyder, at ledigheden i Danmark er højere end f.eks. i de øvrige EU-lande. Det fleksible arbejdsmarked sikrer derimod, at arbejdskraften let allokeres til de virksomheder, hvor der er behov, hvilket er til gavn for den samlede danske økonomi. Risikoen for at miste sit job har således altid eksisteret, men der er kommet nye dimensioner til befolkningens og IDA medlemmernes bekymringer. 1 Beskæftigelsesministeriet, Konjunktur og arbejdsmarked, januar F.eks. beskrevet i DI, Indsigt, 20. april, Side 2

3 Konkurrence udefra og social dumpning En del af denne stigende bekymring for at miste sin beskæftigelse og eventuelt opleve arbejdsløshed, skyldes således frygten for social dumpning. Der er således i befolkningen en meget udtalt bekymring for, at ens job kan blive overtaget af personer fra andre lande, der vil arbejde i Danmark for en meget lavere løn end den, danske lønmodtagere får. Det er 65 pct. af befolkningen, der har denne bekymring. Bekymringen er markant højere blandt de ufaglærte og faglærte (henholdsvis 75 og 72 pct.), end den er blandt personer med en videregående uddannelse, hvor 50 pct. deler bekymringen. Frygten for social dumpning er markant mindre udtalt blandt IDAs medlemmer end i befolkningen som helhed, men det er slående, at bekymringen også har fat i mere end hver tredje af IDAs medlemmer, jf. tabel 2. Tabel 2: Usikkerhed om social dumpning Andel der er meget enig eller enig i følgende udsagn: Befolkningen Medlemmerne Jeg er bekymret for, at personer fra andre lande tager arbejde i Danmark til en meget lavere løn end danske lønmodtagere. Kilde: Befolkningsundersøgelsen og Medlemsundersøgelsen 65 % 37 % Blandt IDAs medlemmer er der størst usikkerhed blandt akademi-, diplom- og teknikumingeniørerne, mens den er mindst blandt civilingeniørerne og de naturvidenskabelige kandidater, og der er større usikkerhed blandt de ældre (50-54årige) end blandt de yngre. Disse tal dokumenterer, at der er behov for at have fokus på, hvordan der kan arbejdes for øget tryghed på det danske arbejdsmarked. Tryghed prioriteres Når befolkningen og IDAs medlemmer skal karakterisere et godt job, er der generelt enighed om, at tryghed i ansættelsen har høj prioritet, jf. tabel 3 nedenfor. Tryghed i ansættelsen udpeges som et vigtigt karakteristikon ved et godt job, særligt blandt befolkningen som helhed, men også blandt IDAs medlemmer. Gode ledere og kolleger samt udfordringer i jobbet er de højest prioriterede forhold generelt, ligesom frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, klare mål for ens arbejde og at ens indsats honoreres, prioriteres højt af IDAs medlemmer. Tabellen viser dog, at tryghed i ansættelsen både i befolkningen generelt og blandt IDAs medlemmer prioriteres højere end f.eks. høj løn, andre materielle goder, ikke for stort arbejdspres eller lang (6 ugers) ferie. Side 3

4 Tabel 3: Karakteristika ved et godt job Meget vigtigt Vigtigt I alt Meget vigtigt Vigtigt Gode ledere 62 % 32 % 94 % Gode ledere 59 % 38 % 97 % Frihed til selv at tilrettelægge arbejdet lægge arbejdet Frihed til selv at tilrette- 41 % 44 % 86 % 52 % 43 % 95 % Tryghed i ansættelsen jobbet At der er udfordringer i 39 % 48 % 86 % 44 % 52 % 95 % At der er udfordringer i Personlige udviklings- 37 % 51 % 88 % jobbet og karrieremuligheder 35 % 54 % 89 % Hjælpsomme kolleger 36 % 55 % 91 % Hjælpsomme kolleger 35 % 60 % 95 % At det honoreres, når man gør en ekstra 34 % 47 % 81 % At det honoreres, når man gør en ekstra 28 % 55 % 83 % indsats indsats At der er klare mål for At der er klare mål for 28 % 54 % 82 % ens arbejde ens arbejde 28 % 53 % 81 % Personlige udviklingsog karrieremuligheder 26 % 51 % 76 % Tryghed i ansættelsen 20 % 54 % 74 % Gode muligheder for 18 % 55 % 72 % Mulighed for at arbejde 17 % 41 % 58 % efteruddannelse Fast ugentlig arbejdstid 15 % 29 % 44 % Mere end 6 ugers ferie 13 % 27 % 40 % Arbejdet bidrager til at løse væsentlige samfundsproblemer Ikke for stort arbejdspres hjemme Gode muligheder for efteruddannelse Arbejdet bidrager til at løse væsentlige samfundsproblemer I alt 17 % 58 % 74 % 9 % 31 % 39 % 11 % 31 % 42 % Høj løn 7 % 60 % 66 % 11 % 42 % 52 % Mere end 6 ugers ferie 5 % 21 % 26 % Høj løn 10 % 56 % 66 % Ikke for stort arbejdspres 5 % 33 % 38 % Mulighed for at arbejde hjemme 10 % 24 % 34 % Fast ugentlig arbejdstid 4 % 17 % 21 % Andre materielle goder Andre materielle goder 9 % 38 % 47 % end løn end løn 4 % 37 % 41 % At jobbet giver en god At jobbet giver en god 6 % 24 % 30 % 3 % 24 % 27 % status status Kilde: Befolkningsundersøgelsen og Medlemsundersøgelsen Videre viser tabellen, at der er mange, der vurderer, at et vigtigt karakteristikon ved et godt job er, at jobbet er en trædesten på vejen til det næste job. Mange finder således, at elementer som personlige udviklings- og karrieremuligheder og gode muligheder for efteruddannelse er vigtige karakteristika ved et godt job. Der er, jf. tabel 3 ovenfor, flere, der prioriterer disse forhold højt, end der prioriterer høj løn og andre indkomstrelaterede forhold som vigtige ved et godt job. Holder flexicurity modellen? Disse prioriteringer skal ses i forhold til den meget roste danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity modellen. Denne model indebærer, at arbejdstagerne må være parate til at udvise fleksibilitet, foretage jobskifte og eventuelt opleve perioder med ledighed, men at der til gengæld er udspændt et sikkerhedsnet under dem i form at økonomisk kompensation og hjælp fra en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Side 4

5 Samspillet mellem de tre elementer karakteriseres ofte som en gyldne trekant, der har udgjort en af grundpillerne i den succesfulde danske økonomi i de senere år. Modellen er dog ikke bedre rodfæstet i befolkningen, end at en meget stor del finder, at tryghed i ansættelsen er et vigtigt karakteristikon ved et godt job, jf. ovenfor. Mange er således ikke så begejstrede for fleksibilitetskomponenten i den danske model. Dette kan måske skyldes, at for en stor del af befolkningen har securityelementet i modellen i de senere år tabt værdi. Dels har den gennemsnitlige kompensationsgrad været faldende gennem en årrække og er f.eks. nu nede på knap 31 pct. 3 for en civilingeniør med en gennemsnitsindtægt, dels er der mange, der oplever mangler i den aktive beskæftigelsespolitik og vurderer, at de kun får begrænset hjælp til opgaven med at opnå ny beskæftigelse ved eventuel ledighed. I en nyligt gennemført analyse betegner en dimittend således det beskæftigelsespolitiske system som et trehovedet monster, hvor de møder bureaukrati, kontrol og straf 4. Hermed er to af benene i den gyldne trekant ved at være så amputerede, at modellen samlet fremstår som mindre attraktiv for lønmodtagerne. Dette sætter spørgsmålstegn ved modellens fremtidige eksistensberettigelse og åbner for en debat om, hvordan den enten kan revitaliseres, eller hvordan en justeret arbejdsmarkedsmodel skal indrettes. Ingeniørforeningen har forsøgt at afdække, hvordan modellen skal styrkes ved at afdække befolkningens og medlemmernes holdninger til de tre centrale komponenter i den gyldne trekant. Svar på udfordringerne Er svaret længere opsigelsesvarsler altså et skridt væk fra fleksibiliteten i modellen, er svaret øget lønkompensation, eller er svaret mere fokus på de foranstaltninger, der sikrer personer, der bliver arbejdsløse, hurtig genindtræden på arbejdsmarkedet? 3 Beregnet pr. september AC: Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job Side 5

6 Tabel 4: Vigtige forhold at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag Andel der finder følgende forhold meget vigtige eller vigtige at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag Befolkningen Medlemmerne Reduceret fleksibilitet Længere opsigelsesvarsler 38 % 25 % Bedre kompensation Højere dagpenge i starten af ledighedsperioden, mod at den samlede længde af dagpengeperioden bliver kortere Hurtigere genindtræden Bedre adgang til efteruddannelse Ret til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse ved afskedigelse Ret til arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved afskedigelse Kilde: Befolkningsundersøgelsen og Medlemsundersøgelsen 44 % 44 % 68 % 59 % 44 % 59 % 53 % 47 % I en prioritering af en fremtidig indretning af arbejdsmarkedet og hvilke forhold det særligt er vigtigt at kæmpe for, tegner der sig et interessant billede, når de tre elementer fra den gyldne trekant betragtes: fleksibilitet, kompensation og støtte til genindtræden på arbejdsmarkedet, jf. tabel 4 ovenfor. Ikke mindre fleksibilitet Både i befolkningen generelt og blandt IDAs medlemmer er der begrænset tilslutning til en løsningsmodel, der indebærer, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet reduceres ved at øge opsigelsesvarslernes længde. 38 pct. af befolkningen finder, at det er meget vigtigt eller vigtigt at kæmpe for længere opsigelsesvarsler, mens det kun er 25 pct. af IDAs medlemmer, der har denne holdning. Så på trods af vurderingen af, at tryghed i ansættelsen er et vigtigt karakteristikon ved et job (jf. tabel 3), så resulterer det ikke i et ønske om en generel ændring af den danske model, der netop er karakteriseret ved relativt lempelige vilkår for afskedigelse af de ansatte. Revitalisering af flexicuritymodellen Kravene til en revitaliseret arbejdsmarkedsmodel ligger i lidt højere grad i relation til ændringer af dagpengesystemet i retning af en højere kompensationsgrad i en del af ledighedsperioden. Det er knap halvdelen af hver af de to grupper (44 pct.), der finder, at dette er en løsningsmodel, der er værd at kæmpe for 5. Den danske arbejdsmarkedsmodels iboende logik synes stadig at appellere til IDAs medlemmer og befolkningen generelt. Der er i svarene ikke et entydigt opgør med fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Men svarene tegner et billede af, at der er behov for at revitalisere de dele af modellen, der har fokus på trygheden, særligt de dele der bidrager med tryghed til, at lønmodtagerne kan opnå ny beskæftigelse, hvis de bliver afskediget. 5 Spørgsmålet er formuleret således, at den øgede kompensation i starten af en ledighedsperiode er kædet sammen med en reduceret længde af den samlede dagpengeperiode. Tilslutningen til, eller fravalget af, denne model kan ikke entydigt tages som udtryk for en holdning om generelt øgede dagpenge, men afspejler en af de modeller, der er diskuteret mest i relation til en reform af dagpengesystemet. Side 6

7 I forhold til de elementer, der vedrører de tre ben I den gyldne trekant, er det tydeligt, at de forhold, der relaterer sig til en hurtig genindtræden på arbejdsmarkedet, er dem, flest finder, det er vigtigt at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag. Dette gælder ikke mindst de elementer, der knytter sig til adgang og ret til efteruddannelse. Efteruddannelsen er en af de beskæftigedes bedste muligheder for løbende at opretholde deres værdi på arbejdsmarkedet og herigennem sikre deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Mobication som en vigtig del af løsningen Mange ser således mobication 6, der indebærer løbende fokus på efteruddannelse, som en central del af løsningen på de udfordringer, den danske model står overfor. Blandt IDAs medlemmer er der således mere end dobbelt så mange, der finder, at det er vigtigt at kæmpe for bedre adgang til efteruddannelse (59 pct.), ret til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse ved afskedigelse (53 pct.) end der er, der vil kæmpe for længere opsigelsesvarsler (25 pct.). Medlemmerne er således indstillet på et arbejdsmarked, hvor der ikke er garanti for job på samme virksomhed hele livet igennem, men de efterspørger muligheder for løbende at udvikle deres kompetencer, så de lettere kan genindtræde i andre job, hvis de skulle blive ledige. På dette område ønsker de, både at der stilles krav til arbejdsgiverne, når der afskediges, og også at der stilles krav om bedre adgang til efteruddannelse generelt. Samtidig er der også opbakning både blandt befolkningen og IDAs medlemmer til at kæmpe for ret til arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved afskedigelse. Det er knap halvdelen af medlemmerne (47 pct.) der finder, at dette er værd at kæmpe for, mens 44 pct. af befolkningen finder det værd at kæmpe for. Kritik af den beskæftigelsespolitiske indsats Hermed er der både blandt borgerne og IDAs medlemmer en udtalt holdning om, at det er relevant at kæmpe for at få et arbejdsgiverfinansieret supplement til den beskæftigelsespolitiske indsats, de forventer at få. Både borgerne og IDAs medlemmer efterspørger hermed en service, som de med rette kunne forvente at få gennem det beskæftigelsespolitiske system, men som de tilsyneladende ikke regner med, at de får i fornødent omfang. Dette er et relativt markant signal om, at der er behov for at fokusere på den beskæftigelsespolitiske indsats, og at der er mange, der vurderer, at der er behov for et supplement fra virksomhederne. 6 Beskriver en tese om, at skal Danmarks konkurrenceevne fastholdes og udvikles, så er høj mobilitet på arbejdsmarkedet i tæt samspil med et effektivt og fleksibelt uddannelsessystem en forudsætning. Beskrevet i forskningsnotat 107 (2010) fra FAOS. Side 7

8 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Fin Krog Jørgensen eller journalist Tine Bøge. Metode Resultaterne i IDA-analyser bygger (hvis ikke andet er nævnt) på tre undersøgelser: En befolkningsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne bygger på i alt gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 65 år. Interviewene er gennemført i perioden 17. til 22. marts En virksomhedsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne er lavet på baggrund af i alt 301 gennemførte interview med virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. Interviewene er gennemført i perioden 7. april til 15. april En medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af erhvervsaktive medlemmer mellem 18 og 65 år. Af de 4709 der fik spørgeskemaet svarede de 1251, hvilket giver en svarprocent på 27. Interviewene blev foretaget i perioden 8. april til 19. april Side 8