Kvantitativ Undersøgelse

Transkript

1 Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade København K Konsulent: Mette Lundsby Jensen Medlem af ISO 20252:2006 Denne rapport må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis uden forudgående tilladelse

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Metode og Materiale Hovedkonklusioner Resultater: Vurdering af arbejdsplads og forhold til kollegaer Resultater: Ændringer på arbejdsmarkedet Resultater: Fastholdelse og ændring af arbejdstid Resultater: Forandringer og omstruktureringer Resultater: Kompetenceudvikling Resultater: Krydset med køn Resultater: Krydset med alder Spørgeskema...61 Rapporten må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis uden forudgående skriftlig tilladelse fra TNS Gallup. Er en sådan tilladelse givet af TNS Gallup, skal en eventuel offentliggørelse altid være forsynet med kildeangivelsen: Kilde: TNS Gallup A/S Side 2 af 68

3 1 Indledning Baggrund og formål med undersøgelsen Ældresagen ønsker at kortlægge holdninger til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt borgere, der i dag er i beskæftigelse, og som nærmer sig den alder, hvor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan blive en reel mulighed. Sigtet med undersøgelsen er at forstå, hvilke barrierer der gør sig gældende i forhold til tilbagetrækning, hvornår tilbagetrækning overvejes, samt hvilke former for tilbagetrækning der overvejes. Rapportens opbygning Denne rapport indeholder en redegørelse for undersøgelsens metode og materiale, efterfulgt af en sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater. Herefter beskrives undersøgelsens resultater i figur og tekst. Resultatafsnittet er delt op i temaerne: vurdering af arbejde, overvejelser om tilbagetrækning, barrierer for fleksibel tilbagetrækning, og jobskifte. Slutteligt er spørgeskemaet indsat i sin fulde længde. Side 3 af 68

4 2 Metode og Materiale Gallups Internetpanel Undersøgelsen er gennemført på Gallups Internet panel Alle paneldeltagere er rekrutteret aktivt af TNS Gallup ved hjælp af telefoniske og personlige interviews. En respondent kontaktes op til 5 gange, hvis han/hun ikke træffes hjemme. Det faktum, at en respondent ikke blot opgives, fordi han eller hun ikke er hjemme, sikrer, at respondenter som ofte er hjemme ikke overrepræsenteres i forhold til respondenter, som sjældent er hjemme. Når paneldeltagerne rekrutteres til panelet dannes stikprøven ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt åbne serier. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre inkluderes i stikprøven. Ingen paneldeltagere er således selvrekrutterede. Panelet består på nuværende tidspunkt af danskere på 15 år eller derover, som har adgang til Internettet. I alt 83 procent af den danske befolkning på 15 år eller derover, havde i 2007 adgang til Internettet fra hjemmet. I 2007 brugte 76 procent af befolkningen Internettet mindst en gang ugentligt. 66 procent brugte Internettet hver dag (Danmarks statistik. Befolkningens brug af Internettet 2007). Dette betyder, at befolkningen, der vil have mulighed for at deltage i et Internetpanel, i stigende grad repræsenterer den samlede danske befolkning. Ved alle Gallup Forum undersøgelser bliver der udsendt minimum 1 rykker, hvis der ikke opnås kontakt ved første udsendelse. adresser på respondenter, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive forsøgt kontaktet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også respondenter, som er vanskelige at komme i kontakt med repræsenteret. GallupForum er grundlaget for mange af vores undersøgelser, og der gøres derfor meget for at passe på panelet. Interne undersøgelser har vist, at den højeste svarprocent opnås, hvis hver respondent inviteres til ca. 7 årlige undersøgelser. Det tilstræbes derfor i GallupForum, at hver respondent inviteres til en undersøgelse ca. hver anden måned. Stikprøveudvælgelse og repræsentativitet Der er tilfældigt udtrukket respondenter til at deltage i undersøgelsen. For at opnå så repræsentativ en studiepopulation som muligt, er respondenterne udtrukket i stratificerede grupper, hvor fordelingen er den samme som i hele den erhvervsaktive danske befolkning på 50 år og derover. Alder og køn er udtrukket krydset med hinanden, hvilket betyder, at aldersstratificeringen fordeles efter den samlede population individuelt for de to køn. Desuden er der stratificeret på uddannelse og region efter fordelingen ifølge Danmarks Statistik. Side 4 af 68

5 Vejning Der er ikke lavet kvoter på sammensætningen af studiepopulationen, hvorfor de variable, der stratificeres på ikke bliver fordelt fuldstændig som i den totale danske baggrundspopulation. For at korrigere for dette, er data vejet efter køn, region og uddannelse. Det skal dog tilføjes, at der er meget få erhvervsaktive i alderen 67+ år, hvorfor denne målgruppe kun er vejet efter region. Vejeeffektiviteten er meget tilfredsstillende. Der er dog 6 respondenter der tæller med over faktor 3,6. Det er dog kendetegnet, at dette er respondenter på 68+ år. Målgruppe og samplestørrelse Målgruppen er 50+ årige erhvervsaktive mænd og kvinder, som er udtrukket tilfældigt i Gallupforum panelet. I nedenstående tabel er vist gennemførselsstatistik for projektet: Sampletype Antal Procent Bruttosample adresser Antal gennemførte interview 2845 respondenter 52,3 % En opnåelsesprocent på 52,3 procent er meget tilfredsstillende i relation til erfaringer fra tidligere gennemførte projekter. Spørgeskema Undersøgelsen er gennemført på baggrund af spørgeskemaet, som er vedlagt sidst i denne rapport. Projektansvarlige Ansvarlig projektkonsulent hos TNS Gallup er Mette Lundsby Jensen og fra Ældresagen er Karl Henrik Baum ansvarlig kontaktperson. Levering af data i elektronisk form Data for undersøgelsen leveres i elektronisk form i SPSS format. I bilag til denne rapport forefindes en vejet totaltælling for alle spørgsmål i absolutte tal og procent. Herudover er tabuleret relevante krydstabeller. Der er angivet chi 2 tests således det er nemt at danne sig et overblik over statistisk signifikante forskelle på et 95 procent sikkerhedsniveau. Data er leveret med respondentvægte. Levering af data i elektronisk form er uden ansvar for fejlindlæsninger af data. Side 5 af 68

6 Tabeller Som et tillæg til denne rapport er desuden leveret en tabelrapport med frekvenstabeller over samtlige spørgsmål. I tabelrapporten er samtlige spørgsmål sat i relation til alder, region, uddannelse, erhverv, offentlig/privat ansat samt husstandens bruttoindkomst. Desuden er leveret en SPSS fil med undersøgelsens resultater. Side 6 af 68

7 3 Hovedkonklusioner I det efterfølgende præsenteres undersøgelsens hovedkonklusioner. Vurdering af arbejdsplads og forhold til kollegaer Omtrent halvdelen har været på deres arbejdsplads i 15 år eller mere. Cirka 2 ud af 5 respondenter har oplevet at den nærmeste leder har udtrykt et ønske om, at vedkommende blev så længe på arbejdspladsen som muligt. Langt de fleste respondenter oplever på deres arbejdsplads, at medarbejderne anerkendes uanset alder. Lidt over halvdelen af de adspurgte er på en arbejdsplads, hvor der ikke er en stresspolitik. Langt de fleste respondenter er generelt glade for at møde på arbejde hver dag. Halvdelen af de adspurgte oplever stor grad af opbakning fra kollegaerne i det daglige arbejde. Ligeledes oplever 27 procent stor grad af opbakning fra kollegaer i forbindelse med private anliggender. En overvejende andel af respondenter finder den sociale kontakt på arbejdspladsen for vigtigt. Cirka 3 ud af 5 svarer at fællesskabet har en betydning for hvor længe man vil blive på en arbejdsplads. Flere end halvdelen af respondenterne er i høj grad trygge ved at tale med den nærmeste leder om ønsker til uddannelse/kompetenceudvikling og ønsker om tilbagetrækning. Kun 37 procent er i høj grad trygge ved at tale med deres nærmeste leder om private emner. Ændringer på arbejdsmarkedet 60 procent af respondenterne har overvejet om en nedgang i samfundsøkonomien kan have betydning for deres arbejde, her af tror langt de fleste, at det ikke vil få nogen betydning for dem. Omtrent 2 ud af 5 har ikke overvejet om en nedgang i samfundsøkonomien kan have betydning for deres arbejde. Knap hver tredje har overvejet at skifte job eller uddannelse. Heraf svarer 67 procent at en nedgang i samfundsøkonomien i en eller anden grad kan have betydning for, om man kan finde et nyt arbejde. Når respondenterne bliver spurgt til, hvad der skal til for, at de bliver længere tid på arbejdsmarkedet, svarer 65 procent at intet kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet eller at de i forvejen har tænkt sig at blive så længe på arbejdsmarkedet som muligt. Side 7 af 68

8 Respondenter, der kunne overveje at blive længere tid på arbejde prioriterer faktorer indenfor arbejdsmiljø og økonomi højt. Hver fjerde respondent, der er fuldtidsbeskæftiget, har overvejet at gå ned i tid eller bede om fleksibel arbejdstid. Cirka 2 ud af 5 af de adspurgte begyndte at overveje tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, da de var 55 år eller derover. Omtrent hver femte har ikke overvejet deres tilbagetrækning endnu. En overvejende andel af de adspurgte har aldrig bedt om nedsat tid. Af de respondenter, der har bedt om nedsat tid, har halvdelen fået de forhold man ønskede. Lidt flere end halvdelen af respondenterne tror, at det i høj grad er lettere at spørge om særlige vilkår, hvis der er en personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer. Hver fjerde af de adspurgte har overvejet at skifte job eller uddannelse, heraf finder 64 procent en jobbørs for seniorer relevant. Forandringer og omstruktureringer 2 ud af 3 har inden for det seneste år oplevet omstruktureringer eller forandringer på arbejdspladsen. Heraf har mere end hver tredje oplevet at have fået mere travlt. Lidt flere end halvdelen har det godt med forandringer på arbejdspladsen. Kompetenceudvikling 3 ud af 5 er på en arbejdsplads, hvor der tilbydes kompetenceudvikling og faglig opkvalificering til medarbejdere over 50. Omtrent hver femte svarer ved ikke til spørgsmålet, om deres arbejdspladsen tilbyder kompetenceudvikling til medarbejdere over 50. En overvejende andel er meget enig eller enig i, at de vil have kompetenceudvikling, der kan forbedre ens kompetencer. Et tilsvarende antal mener, at man får noget ud af de kurser man bliver tilbudt. En overvejende andel er meget uenig eller uenig i at man ikke deltager i kompetenceudvikling på grund af alder. 2 ud af 3 har inden for det seneste år deltaget i kurser med kompetenceudvikling. En overvejende andel finder kurser med faglig udvikling for interessant, og 55 procent finder kurser med personlig udvikling for interessant. Side 8 af 68

9 4 Resultater: Vurdering af arbejdsplads og forhold til kollegaer Dette fjerde kapitel belyser respondenternes vurdering af deres arbejdsplads samt forhold til kollegaer og nærmeste leder. Beskrivelse af nuværende arbejdsplads Det fremgår af Figur 1, at op mod hver tredje af de adspurgte har været på deres nuværende arbejdsplads i 25 år eller mere. Omtrent halvdelen af de adspurgte har været på deres nuværende arbejdsplads i 15 år eller mere. Figur 1 Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? 0-1 år år 5-9 år år år år eller mere 31 Ved ikke/ønsker ikke at svare Arbejdspladsens ønske om at holde på medarbejderen Respondenterne blev bedt om at angive, om deres arbejdsplads har udtrykt ønske om at beholde dem så længe som muligt. Lidt flere end halvdelen af de adspurgte har oplevet at arbejdspladsen har udtrykt ønske om at beholde dem så længe som muligt, jf. Figur 2. Mere end hver tredje respondent ved ikke, hvad ledelsen eller den nærmeste leder mener i forhold til at beholde de ansatte så længe som muligt. Side 9 af 68

10 Figur 2 Har din arbejdsplads udtrykt ønske om at beholde dig så længe som muligt? Alle Ja, min nærmestre leder har udtrykt ønske om, at jeg bliver så længe som muligt Ja, ledelsen har udtrykt et generelt ønske om, at ældre medarbejdere bliver så længe som muligt Jeg ved ikke hvad ledelsen eller min nærmeste leder mener om dette emne. Ønsker ikke at svare Side 10 af 68

11 Oplevelser af arbejdspladsen De adspurgte er blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn, og om hvorvidt de enkelte udsagn passer til netop deres arbejdsplads. Resultatet fremgår af Figur 3. En langt overvejende del af de adspurgte oplever, at deres arbejdsplads anerkender medarbejderen uanset alder, ligeledes at personen er vigtigere end alderen. I mindre grad har de adspurgte svaret, at der på deres arbejdsplads anvendes seniormedarbejdere som mentorer for yngre medarbejde og der er tilsvarende få arbejdspladser der har en stresspolitik. Det skal bemærkes, at der ved flere af udsagnene er en relativ høj andel, som har svaret ved ikke. Figur 3 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? På min arbejdsplads anerkendes medarbejderne uanset alder? På min arbejdsplads er personen vigtigere end alderen? På min arbejdsplads tilbydes medarbejderudviklingssamtaler også til seniorer? På min arbejdsplads er der adgang til nedsat arbejdstid? På min arbejdsplads føler medarbejderen, at der lyttes, når de formulerer deres ønsker i forbindelse med ændring i På min arbejdsplads er der tilbud om kompetenceudvikling? På min arbejdsplads er der stor fleksibilitet i placeringen af arbejdstiden? På min arbejdsplads anerkendes, at mange ansatte har lyst til at prøve kræfter med noget helt nyt? På min arbejdsplads anvendes seniormedarbejdere som mentorer for yngre medarbejdere? På min arbejdsplads er der stresspolitik? Ja Nej Ved ikke Side 11 af 68

12 Glad for at møde på arbejde Når der spørges til hvorvidt man generelt er glad for at møde på arbejde hver dag, svarer en langt overvejende del, at de enig eller meget enig i, at de generelt er glade for at møde på arbejde hver dag. Kun 6 procent svarer, at de er meget uenig eller uenig i udsagnet om de generelt er glade for at møde på arbejde hver dag. Dette fremgår af Figur 4. Figur 4 Jeg er generelt glad for at møde på arbejde hver dag? Alle Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke Opbakning fra kollegaer Af Figur 5 fremgår det, at halvdelen af respondenterne oplever en stor grad af opbakning fra kollegaerne i det daglige arbejde. Mere end hver tredje oplever i nogen grad opbakning fra kollegaer i det daglige, og kun 3 procent oplever ingen opbakning. 6 procent af de adspurgte svarer, at de intet behov har for opbakning fra kollegaer i det daglige arbejde. Figur 5 Oplever du opbakning fra dine kollegaer i dit daglige arbejde? Alle Stor grad af opbakning Nogen grad af opbakning Ingen opbakning Intet behov for opbakning Ved ikke Side 12 af 68

13 Opbakning fra kollegaer i forbindelse med private anliggender Respondenterne er blevet spurgt til, hvorvidt de oplever opbakning fra kollegaerne i forbindelse med private anliggender. Af Figur 6 fremgår det, at omtrent hver fjerde respondent oplever stor grad af opbakning og hele 38 procent oplever nogen grad af opbakning fra kollegaer i forbindelse med private anliggender. Hver femte respondent svarer, at de intet behov har for opbakning. Det skal bemærkes, at 9 procent svarer ved ikke til spørgsmålet. Figur 6 Oplever du opbakning fra dine kollegaer i forbindelse med private anliggender? Alle Stor grad af opbakning Nogen grad af opbakning Ingen opbakning Intet behov for opbakning Ved ikke Den sociale kontakt på arbejdspladsen Respondenter er blevet spurgt til, hvorvidt de mener, at den sociale kontakt er vigtig på en arbejdsplads. En langt overvejende del svarer at den sociale kontakt er meget vigtigt eller vigtigt, jf. Figur 7. Stort set ingen mener, at den sociale kontakt er ikke vigtig eller slet ikke vigtig på en arbejdsplads. Figur 7 Hvor vigtig mener du, at den sociale kontakt er på en arbejdsplads? Total Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Ikke vigtig Slet ikke vigtigt Ved ikke Side 13 af 68

14 Fællesskabets betydning for fastholdelse 60 procent af respondenterne har svaret, at fællesskabet har betydning for, hvor længe man vil blive på en arbejdsplads, jf.figur 8. Hver tredje har svaret, at fællesskabet ikke har en betydning for hvor længe man vil blive på en arbejdsplads. Figur 8 Har fællesskabet på din arbejdsplads en betydning for, hvor længe du vil blive? Alle Ja Nej Ved ikke Side 14 af 68

15 Tryghed ved den nærmeste leder Respondenterne er blevet bedt om at vurdere hvor trygge de er ved at tale med den nærmeste leder omkring en række forhold. Figur 9 viser, at de adspurgte er mest trygge ved at tale med den nærmeste ledelse om ønsker til uddannelse/kompetenceudvikling og om ønsker til tilbagetrækning. Samtidig er man i mindre grad tryg ved at tale med den nærmeste leder om private emner. Det skal bemærkes, at en relativ stor andel af respondenterne har svaret ved ikke til en række af forholdene. Figur 9 Er du tryg ved at tale med din nærmeste leder om: Dine ønsker til uddannelse/kompetenceudvikling Dine ønsker til tilbagetrækning Dine ønsker til nedsat tid Dine ønsker til fleksible arbejdstider og arbejdes placering f.eks. hjemmearbejdsplads Dine ønsker til omsorgsdage Private emner % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 15 af 68

16 5 Resultater: Arbejdsmarkedet og jobskifte Dette kapitel præsenterer resultater fra en række spørgsmål vedrørende forhold på arbejdsmarkedet samt overvejelser omkring jobskifte. Nedgang i samfundsøkonomien og betydning for nuværende job Figur 10 viser, at over halvdelen af de adspurgte har overvejet hvorvidt en nedgang i samfundsøkonomien kan have betydning for deres arbejde. Kun 9 procent af respondenter frygter, at det kan få konsekvenser i form af en afskedigelse, tvang om tilbagetrækning fra arbejdet eller at man blive tvunget i en anden stilling på arbejdspladsen. Omtrent halvdelen af de adspurgte mener ikke, at en nedgang i samfundsøkonomien vil få betydning for dem, og 3 procent mener, at en nedgang i samfundsøkonomien vil give dem nye muligheder på arbejdsmarkedet. Mere end hver tredje respondent har ikke overvejet, om en nedgang i samfundsøkonomien kan have betydning for deres arbejde. Figur 10 Har du overvejet, om en nedgang i samfundsøkonomien kan have eg betydning for dit arbejde? Ja, det vil give mig nye muligheder på arbejdsmarkedet Ja, jeg frygter i højere grad at blive afskediget Ja, jeg frygter at jeg bliver tvunget til at trække mig tilbage. Ja, men jeg tror ikke, at det vil få betydning for mig Ja, jeg kan frygte, at jeg vil blive flyttet til en anden stilling på min arbejdsplads, end den Nej, det har jeg ikke overvejet 38 Ved ikke/ønsker ikke at svare Side 16 af 68

17 Jobskifte eller påbegynde ny uddannelse Respondenterne er blevet spurgt til hvorvidt de overvejer at skifte job eller begynde på en ny uddannelse. En overvejende del af de adspurgte har ikke gjort sig overvejelser i forhold til jobskifte eller ny uddannelse, jf. Figur 11. Til spørgsmålet er der 6 procent, som svarer, at de selv synes, at de er for gamle. 10 procent mener, at alderen kan opleves som en barriere på arbejdsmarkedet. I alt svarer 15 procent, at de har gjort sig andre overvejelser. Figur 11 Har du overvejet at skifte job eller begynde på en ny uddannelse? Alle Ja, men jeg synes selv jeg er for gammel Ja, men jeg tror, at min alder opleves som en barriere på arbejdsmarkedet Ja, jeg har gjort mig andre overvejelser Nej Ved ikke. Side 17 af 68

18 Nedgang i samfundsøkonomien og muligheder for nyt job I relation til konsekvenser af nedgang i samfundsøkonomien er respondenterne blevet spurgt til, hvorvidt at nedgangen kan have betydning for at kunne finde et finde et nyt job. Af Figur 12 fremgår det, at 30 procent mener, at en nedgang i samfundsøkonomien i meget høj grad eller i høj grad kan have betydning for om de kan finde nyt job. Mere end hver tredje mener, at nedgangen i nogen grad kan have betydning. Omtrent hver fjerde respondent svarer, at en nedgang i samfundsøkonomien i ringe grad eller i meget ringe grad kan have en betydning for, om man kan finde et nyt arbejde. Det bemærkes at 7 procent har svaret ved ikke til spørgsmålet. Figur 12 I hvor høj grad tror du, at en nedgang i samfundsøkonomien kan have en betydning for, om du kan finde et nyt arbejde? De, der har overvejet at skifte job eller begynde ny uddannelse I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Base: Respondenter, der har overvejet at skifte job eller begynde på en ny uddannelse, n = 875 Side 18 af 68

19 6 Resultater: Fastholdelse og ændring af arbejdstid Kapitel 6 indeholder resultaterne af en række spørgsmål omkring fastholdelse på arbejdsmarkedet og ønsker og muligheder for nedtrapning i tid eller ændring i arbejdstid. Fastholdelse i længere tid end planlagt Figur 13 viser, at 2 ud af 5 vil blive på arbejdsmarkedet så længe de kan. Hver fjerde svarer, at der ikke er noget som kan få dem til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet. Resultatet fra de respondenter der potentielt kunne overveje at blive længere tid på arbejdsmarkedet er vist i Figur 14 og Figur 15 Det bemærkes, at 15 procent har svaret ved ikke til spørgsmålet. Figur 13 Hvad skal der til for at få dig til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet? Uanset hvad er der ikke noget, som kan få mig til at blive længere tid på Jeg har i forvejen planlagt at blive så længe, jeg kan Ved ikke Respondenterne der ikke har svaret enten uanset hvad er der ikke noget som kan få mig til at blive længere tid end planlagt på arbejdsmarkedet, Jeg har i forvejen planlagt at blive så længe, jeg kan eller ved ikke, er blevet spurgt til faktorer, der potentielt kan få dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. De adspurgte er blevet bedt om at prioritere en række faktorer indenfor områderne arbejdsmiljø, arbejdstid & indhold og økonomi. Respondenterne har haft mulighed for at prioritere op til 5 faktorer. Side 19 af 68

20 I nedenstående Figur 14 fremgår det, at respondenter prioriterer arbejdsmiljøet højt, hvis de skal blive længere tid end planlagt på arbejdsmarkedet. Flere end hver fjerde prioriterer det højt, at indsatsen skal værdsættes af ledelsen og kollegaer og hver fjerde prioriterer det højt, at der skal være mindre arbejdspres og stress. For bedre at danne et overblik over de tre typer af faktorer, er de hver markeret med en specifik farve. Faktorer der relaterer sig til arbejdsmiljø er markeret med grøn, faktorer der relaterer sig til arbejdstid og indhold, er markeret med gul, og de, der relaterer sig til økonomi, er markeret med rød. Figur 14 Hvad skal der til for at få dig til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet? 1. prioritet At min indsats værdsættes af ledelse og kolleger 28 Mindre stress og arbejdspres Højere indkomst løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag Bedre ledelsesforhold At man på arbejdspladsen ser aldersforskelle som en styrke Nye spændende arbejdsopgaver Nedsat arbejdstid i det daglige med tilsvarende lønnedgang Mulighed for væsentlig længere ferier eller orlovsperioder uden løn Større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver Færre omstillinger og forandringer 4 Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse Færre fysisk belastende arbejdsopgaver Mere fleksibilitet med hensyn til arbejdstidens placering med uændret timetal Mulighed for hjemmearbejdsplads Færre konflikter på arbejdspladsen Mere selvstændighed i arbejdet Andre mødetider f.eks. færre aften, nat og weekend vagter Mulighed for orlov, fx ved alvorlig sygdom i familien At der ydes god offentlig støtte til svækkede familiemedlemmer Andet Grøn: Arbejdsmiljø, Gul: Arbejdstid & indhold og Rød: Økonomi Base: Respondenter der er udeladt, er de der har svaret: Uanset hvad er der ikke noget, som kan få mig til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og Jeg har i forvejen planlagt at blive så længe, jeg kan, samt de respondenter der har svaret ved ikke til spørgsmålet, n=593. Side 20 af 68

21 I nedenstående Figur 15 er de adspurgtes prioriteringer akkumuleret. 63 procent har prioriteret at min indsats værdsættes af ledelse og kolleger som en af faktorerne, der potentielt kan få dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. 60 procent har prioriteret højere indkomst løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag, og 59 procent har prioriteret mindre stress og arbejdspres. Generelt er der færre der prioriterer faktorer der omhandler arbejdstid- og indhold i forhold til arbejdsmiljø og økonomi. Figur 15 Hvad skal der til for at få dig til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet? prioritet At min indsats værdsættes af ledelse og kolleger Højere indkomst løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag Mindre stress og arbejdspres Nye spændende arbejdsopgaver 45 Større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver At man på arbejdspladsen ser aldersforskelle som en styrke Nedsat arbejdstid i det daglige med tilsvarende lønnedgang Bedre ledelsesforhold Mulighed for væsentlig længere ferier eller orlovsperioder uden løn Mere fleksibilitet med hensyn til arbejdstidens placering med uændret timetal Færre omstillinger og forandringer Mulighed for hjemmearbejdsplads Færre fysisk belastende arbejdsopgaver Mere selvstændighed i arbejdet Mulighed for orlov, fx ved alvorlig sygdom i familien Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse Andre mødetider f.eks. færre aften, nat og weekend vagter Færre konflikter på arbejdspladsen At der ydes god offentlig støtte til svækkede familiemedlemmer Andet Grøn: Arbejdsmiljø, Gul: Arbejdstid & indhold og Rød: Økonomi Base: Respondenter der er udeladt, er de der har svaret: Uanset hvad er der ikke noget, som kan få mig til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og Jeg har i forvejen planlagt at blive så længe, jeg kan, samt de respondenter der har svaret ved ikke til spørgsmålet, n=593 Side 21 af 68

22 Overvejelser om at gå ned i arbejdstid eller omlægge arbejdstid Figur 16 viser, at omtrent hver fjerde af de adspurgte i fuldtidsbeskæftigelse har overvejet at gå ned i tid eller overvejet at bede om fleksibel arbejdstid. Mere end to ud af tre har ikke gjort sig overvejelser om at gå ned i arbejdstid eller overvejet at bede om en mere fleksibel arbejdstid. Figur 16 Har du overvejet at gå ned i arbejdstid eller lægge din arbejdstid mere fleksibelt? De, der er fuldtidsbeskæftiget Base: Respondenter der er i fuldtidsbeskæftigelse, n=2322 Ja, jeg har overvejet at gå ned i tid Ja, jeg har overvejet at bede om fleksibel arbejdstid Nej Ved ikke Side 22 af 68

23 Overvejelserne om tilbagetrækning Det fremgår af Figur 17, at mere end halvdelen af de adspurgte først begyndte at overveje tilbagetrækning fra arbejdslivet efter de var fyldt 50 år. Omtrent hver femte af de adspurgte har først overvejet tilbagetrækning efter de var fyldt 60 år, og 18 procent har endnu ikke overvejet tilbagetrækning. Figur 17 I hvilken alder begyndte du at overveje hvordan og hvornår du vil trække dig tilbage fra arbejdslivet? Jeg har ikke overvejet det endnu 18 Under 40 år år år år år 60 år eller derover Jeg husker det ikke Side 23 af 68

24 Overvejelser om nedsat tid eller fleksibel arbejdstid Respondenterne er blevet spurgt til hvornår de begyndte at overveje, om de skulle gå på nedsat tid eller på fleksibel arbejdstid. Omtrent halvdelen af de adspurgte respondenter svarer, at de begyndte at overveje nedsat tid eller fleksibel arbejdstid efter de var fyldt 55 år. 29 procent af respondenterne gjorde sig overvejelser, da de var mellem 50 og 54 år. Kun 16 procent gjorde sig overvejelser, da de var 49 år eller yngre. Figur 18 I hvilken alder begyndte du at overveje om du skulle gå på nedsat tid eller fleksibel arbejdstid? Under 40 år år år år år år eller derover 16 Jeg husker det ikke Jeg har ikke overvejet det Base: Respondenter der har et ønske om at skulle gå ned på nedsat tid eller fleksibel arbejdstid, n=565 Side 24 af 68

25 Forestillinger om at bede om nedsat tid Figur 19 herunder viser hvilke udsagn der passer bedst på respondenternes forestilling om at bede om nedsat tid. Det skal bemærkes, at respondenterne kun kan svare i én kategori, så det er det udsagn, der passer bedst, de skal svare. Som det fremgår, forestiller 24 procent af de adspurgte sig, at lederen vil bakke op om ønsket om nedsat tid og 11 procent forstiller sig, at kollegaer vil bakke op, når det gælder om hvilket udsagn der passer bedst på respondentens forestillinger. 15 procent forestiller sig, at lederen vil opfatte ønsket som problematisk, og 14 procent forestiller sig, at det er et signal om, at de er på vej til at holde op. Det bemærkes at 10 procent har svaret ved ikke. Figur 19 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dine forestillinger om at bede om nedsat tid? Det vil min leder bakke op 24 Min leder vil opfatte mit ønske som problematisk Det vil være et signal om at jeg er på vej til at holde op Det vil mine kolleger bakke op om 11 Måske får jeg ikke så spændende opgaver 3 Mine kollegaer vil opfatte mit ønske som problematisk 2 Jeg har ikke gjort mig nogen overvejelser 21 Ved ikke Base: Respondenter der har et ønske om at skulle gå på nedsat tid eller fleksibel arbejdstid, n=565 Side 25 af 68

26 Ønsket om nedsat tid eller større fleksibilitet Figur 20 herunder viser hvor mange gange, at respondenterne har best om nedsat tid eller større fleksibilitet på den nuværende arbejdsplads inden for de seneste 2 år. En langt overvejende del af de adspurgte har ikke bedt om nedsat tid eller større fleksibilitet inden for de seneste 2 år. 10 procent har én gang bedst om nedsat tid og større fleksibilitet. Figur 20 Hvor mange gange har du bedt om nedsat tid eller større fleksibilitet på din nuværende arbejdsplads inden for de seneste 2 år? Alle Aldrig 1 gang 2 gange eller mere Ved ikke/ønsker ikke at svare Side 26 af 68

27 I relation til hvorvidt man har bedt om nedsat arbejdstid, vises resultaterne af ønsket om nedsat arbejdstid i Figur 21. Her har respondenter svaret, hvad de fik ud af ønsket om nedsat tid. Halvdelen af de adspurgte fik de forhold som de havde ønsket, mens 15 procent måtte gå på kompromis men er tilfreds med forholdene. Af de adspurgte var der 15 procent som ikke umiddelbart fik noget ud af ønsket. Det skal bemærkes, at 16 procent har svaret ved ikke til spørgsmål om, hvad de fik ud af ønsket om nedsat arbejdstid. Figur 21 Hvad kom der ud af dit ønske? De, der har bedt om nedsat tid eller flekstid Jeg fik de forhold, jeg ønskede Jeg måtte gå på kompromis med mine ønsker, men er tilfreds Jeg måtte gå på kompromis med mine ønsker, og er utilfreds Jeg fik ikke umiddelbart noget ud af det Ved ikke Base: Respondenter der har bedt om nedsat tid eller større fleksibilitet på den nuværende arbejdsplads inden for de seneste 2 år (er forskellig fra aldrig ), n=525 Side 27 af 68

28 Personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer Respondenterne er blevet spurgt i hvor høj grad de tror, at det er lettere at spørge om særlige vilkår, hvis der er en personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer. Resultatet fremgår af Figur 22. Flere end halvdelen mener, at det i meget høj grad eller i høj grad er lettere at spørge om særlige vilkår, hvis der er en personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer, kun 5 procent svarer at det i ringe grad gør det lettere at spørge. Det skal bemærkes, at 17 procent svarer ved ikke. Figur 22 I hvor høj grad tror du, at det gør det lettere at spørge om særlige vilkår, hvis der er en personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer? Alle I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Overvejelser om jobskifte eller ny uddannelse Respondenterne er blevet spurgt til hvorvidt de har overvejet at skifte job eller uddannelse. Hver fjerde respondent har overvejet at skifte arbejde eller uddannelse, jf. Figur 23. Figur 23 Har du overvejet at skifte arbejde/uddannelse? Alle Ja Nej Ved ikke Side 28 af 68

29 Relevans af jobbørs 25 procent af respondenterne har overvejet at skifte arbejde eller uddannelse. I den forbindelse er respondenterne blevet stillet spørgsmålet om hvorvidt en jobbørs for seniorer kunne have relevans for dem. Figur 24 viser, at 64 procent svarer, at en jobbørs kan have relevans for dem, heraf svarer 17 procent, at jobbørsen har relevans hvis der kun er tale om fuldtidsstillinger og 12 procent svarer at den kun har relevans hvis der er tale om deltidsstillinger. Det bemærkes at 16 procent har svaret ved ikke til spørgsmålet. Figur 24 Ældre Sagen Erhverv påtænker at etablere en jobbørs. Kan en jobbørs med job for seniorer være af relevans for dig? De, der har overvejet skifte Ja, hvis det er fuldtidsstillinger Ja, hvis der er stillinger på nedsat tid Ja, både hvis det er fuldtids og deltidsstillinger Nej Ved ikke Base: Respondenter der har svaret ja eller ved ikke til spørgsmålet: Har du overvejet at skifte arbejde/uddannelse?, n=792 Side 29 af 68

30 7 Resultater: Forandringer og omstruktureringer Kapitel 7 indeholder resultater fra spørgsmål vedrørende forandringer og omstruktureringer på arbejdspladsen. Omstruktureringer på arbejdspladsen Respondenterne er blevet bedt om at svare hvorvidt man inden for det seneste år har oplevet omstruktureringer på arbejdspladsen. Figur 25 viser, at 2 ud af 3 inden for det seneste år har oplevet omstruktureringer på arbejdspladsen. Figur 25 Har du inden for det seneste år oplevet omstruktureringer på din arbejdsplads? Alle Ja Nej Ved ikke Side 30 af 68

31 Betydning af omstruktureringer og forandringer på arbejdsdagen 66 procent har oplevet omstruktureringer og forandringer på deres arbejdsplads indenfor det seneste år. De der har oplevet omstruktureringer indenfor det seneste år er blevet spurgt til, hvorvidt det har haft betydning for deres arbejdsdag. Næsten 2 ud af 5 svarer, at omstruktureringer og forandringer har betydet, at man har fået mere travlt, jf. Figur 26. Omtrent hver tredje svarer, at omstruktureringer og forandringer har betydet, at man har fået nye arbejdsopgaver, og omtrent hver fjerde svarer, at omstruktureringer ikke har haft nogen betydning for arbejdsdagen. Figur 26 Hvilken betydning har omstruktureringer og forandringer haft på din arbejdsdag? De, der har oplevet omstruktureringer Jeg har fået mere travlt Jeg har fået mindre travlt Jeg har fået nye arbejdsopgaver Omstruktureringer har ikke haft en betydning på min arbejdsdag Ved ikke Base: Respondenter der har oplevet omstruktureringer på arbejdspladsen, n=1873 Forandringer på arbejdspladsen Respondenterne er blevet spurgt hvordan de har det med forandringer på arbejdspladsen. Flere end halvdelen svarer, at de har det meget godt eller godt med forandringer på arbejdspladsen, jf. Figur 27. Under hver tiende svarer, at de har det meget dårligt eller dårligt med forandringer på arbejdspladsen. Figur 27 Hvordan har du det med forandringer på din arbejdsplads? Total Meget dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt Ved ikke Side 31 af 68

32 8 Resultater: Kompetenceudvikling Kompetence udvikling og faglig opkvalificering Respondenterne er blevet spurgt hvorvidt arbejdspladsen tilbyder kompetenceudvikling og faglig opkvalificering. Af Figur 28 fremgår det, at mere end halvdelen af de adspurgte er på en arbejdsplads, hvor der tilbydes kompetenceudvikling og faglig opkvalificering til medarbejdere over 50. Det skal bemærkes, at hele 19 procent svarer ved ikke, hvilket er et interessant resultat i sig selv. Figur 28 Tilbyder din arbejdsplads kompetenceudvikling og faglig opkvalificering til medarbejdere over 50? Alle Ja Nej Ved ikke Side 32 af 68

33 Kompetenceudviklingstilbud 61 procent af respondenterne svarede, at deres arbejdsplads tilbyder kompetenceudvikling. I forlængelse heraf er respondenterne blevet bedt om at give bud på hvilken form for kompetenceudvikling man tilbydes på arbejdspladsen Figur 29 viser, at flere end halvdelen tilbydes kompetenceudvikling, der er relevant for både den personlige- og faglige udvikling. Mere end hver tredje svarer, at de kun tilbydes kompetenceudvikling, der er relevant for arbejdet. Figur 29 Hvilken kompetenceudvikling tilbydes du? De, der tilbydes kompetence udvikling Kun kompetenceudvikling der er relevante for mit arbejde. Kun kompetenceudvikling der er relevante for min personlige udvikling. Kompetenceudvikling der er relevante for både min personlige udvikling og mit arbejde. Ved ikke Base: Respondenter der tilbydes kompetenceudvikling på arbejdspladsen, n=1735 Side 33 af 68

34 Udbytte af kompetenceudviklingen En langt overvejende del er meget enig eller enig i, at de vil have kompetenceudvikling, der kan forbedre kompetencerne. Desuden mener en overvejende andel, at de får noget ud af de kurser, som de får tilbudt. Over halvdelen er meget enig eller enig i, at man siger fra overfor kompetenceudvikling, som man føler ikke er relevant for én. Ligeledes er over halvdelen meget enig eller enig i, at de kompetencer man får gennem kurser, giver kompetencer til andre jobfunktioner. Omvendt er en overvejende del meget uenig eller uenig i, at man ikke deltager i kompetenceudvikling på grund af alderen. Figur 30 Hvor enig eller uenig er du med følgende udsagn: Jeg vil gerne have kompetenceudvikling, der kan forbedre mine kompetencer Jeg føler at jeg får noget ud af de kurser jeg bliver tilbudt Jeg siger fra til kompetenceudvikling, jeg ikke føler er relevant for mig De kompetencer jeg får gennem de tilbudte kurser, giver mig kompetencer til andre jobfunktioner Jeg deltager ikke i kompetenceudvikling på grund af min alder Jeg deltager ikke i kompetenceudvikling af andre årsager Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke Base: Respondenter der tilbydes kompetenceudvikling på arbejdspladsen, n=1735 Side 34 af 68

35 Seneste deltagelse i kurser med kompetenceudvikling Figur 31 viser, at flere end halvdelen af de, der tilbydes kompetenceudvikling, har deltaget i kurser med kompetenceudvikling indenfor det seneste år, heraf har 40 procent deltaget i kurser med kompetenceudvikling indenfor de sidste 6 måneder. Figur 31 Hvornår har du sidst deltaget i kurser med kompetenceudvikling? De, der tilbydes kompetenceudvikling Inden for de sidste 60% måneder 10% 20% 30% Inden 40% for 50% de sidste 60% 1270% måneder 80% 90% 100% Inden for de sidste 24 måneder Har aldrig deltaget i kompetenceudvikling Ikke relevant Ved ikke Base: Respondenter der tilbydes kompetenceudvikling på arbejdspladsen, n=1735 Side 35 af 68

36 Interesse for bestemte emner Figur 32 viser, at 78 procent af respondenterne finder kurser med faglig udvikling interessante, og 55 procent finder kurser med personlig udvikling interessante. Godt halvdelen finder kurser med forberedelse for resten af arbejdslivet interessant og kun 32 procent finder kurser, der skaber bedre balance i privat- og arbejdsliv interessante. Det bemærkes at en relativ stor del af respondenterne har svaret ved ikke til de enkelte emner. Figur 32 Kunne kurser med følgende emner være af interesse for dig? Faglig udvikling Personlig udvikling Forbered resten af dit arbejdsliv Bedre balance i dit privat og arbejdsliv Ja Nej Ved ikke Side 36 af 68

37 9 Resultater: Krydset med køn I dette afsnit vises de kryds på køn, der er statistik signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau. Det vil med andre ord sige, at der med 95 % sandsynlighed er forskel på besvarelserne mellem mænd og kvinder. Da visninger af de statistisk signifikante kryds er en ekstra ydelse, er der ikke kommenteret på disse figurer. Figur 33 Har din arbejdsplads udtrykt ønske om at beholde dig så længe som muligt? Mænd Kvinder Ja, min nærmestre leder har udtrykt ønske om, at jeg bliver så længe som muligt Ja, ledelsen har udtrykt et generelt ønske om, at ældre medarbejdere bliver så længe som muligt Jeg ved ikke hvad ledelsen eller min nærmeste leder mener om dette emne. Ønsker ikke at svare Figur 34 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads anerkendes medarbejderne uanset alder Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Side 37 af 68

38 Figur 35 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der stor fleksibilitet i placeringen af arbejdstiden Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Figur 36 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der adgang til nedsat arbejdstiden Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Figur 37 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads tilbydes medarbejderudviklingssamtaler også til seniorer Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Side 38 af 68

39 Figur 38 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der tilbud om kompentenceudvikling Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Figur 39 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der stresspolitik Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Figur 40 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads anvendes seniormedarbejdere som mentorer for yngre medarbejdere Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Side 39 af 68

40 Figur 41 Har du overvejet at gå ned i arbejdstid eller lægge din arbejdstid mere fleksibelt? Mænd Kvinder Ja, jeg har overvejet at gå ned i tid Ja, jeg har overvejet at bede om fleksibel arbejdstid Nej Ved ikke Base: Respondenter der er i fuldtidsbeskæftigelse, n=2322 Figur 42 I hvilken alder begyndte du at overveje hvordan og hvornår du vil trække dig tilbage fra arbejdslivet? Jeg har ikke overvejet det endnu Under 40 år år år år år 60 år eller derover Jeg husker det ikke Mænd Kvinder Side 40 af 68

41 Figur 43 Hvor mange gange har du bedt om nedsat tid eller større fleksibilitet på din nuværende arbejdsplads inden for de seneste 2 år? Mænd Kvinder Aldrig 1 gang 2 gange eller mere Ved ikke/ønsker ikke at svare Figur 44 Hvad kom der ud af dit ønske? Mænd Kvinder Jeg fik de forhold, jeg ønskede Jeg måtte gå på kompromis med mine ønsker, men er tilfreds Jeg måtte gå på kompromis med mine ønsker, og er utilfreds Jeg fik ikke umiddelbart noget ud af det Ved ikke Base: Respondenter der har bedt om nedsat tid eller større fleksibilitet på den nuværende arbejdsplads inden for de seneste 2 år (er forskellig fra aldrig ), n=525 Side 41 af 68

42 Figur 45 I hvor høj grad tror du, at det gør det lettere at spørge om særlige vilkår, hvis der er en personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer? Mænd Kvinder I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Figur 46 Oplever du opbakning fra dine kollegaer i forbindelse med private anliggender? Mænd Kvinder Stor grad af opbakning Nogen grad af opbakning Ingen opbakning Intet behov for opbakning Ved ikke Side 42 af 68

43 Figur 47 Hvor vigtig mener du, at den sociale kontakt er på en arbejdsplads? Mænd Kvinder Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Ikke vigtig Slet ikke vigtigt Ved ikke Figur 48 Har du inden for det seneste år oplevet omstruktureringer på din arbejdsplads? Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Side 43 af 68

44 Figur 49 Hvilken betydning har omstruktureringer og forandringer haft på din arbejdsdag? Mænd Kvinder Jeg har fået mere travlt Jeg har fået mindre travlt Jeg har fået nye arbejdsopgaver Omstruktureringer har ikke haft en betydning på min arbejdsdag Ved ikke Base: Respondenter der har oplevet omstruktureringer på arbejdspladsen, n=1873 Figur 50 Er du tryg ved at tale med din nærmeste leder om: - Dine ønsker til nedsat tid Mænd Kvinder I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Figur 51 Tilbyder din arbejdsplads kompetenceudvikling og faglig opkvalificering til medarbejdere over 50? Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Side 44 af 68

45 Figur 52 Hvor enig eller uenig er du med følgende udsagn: - Jeg føler at jeg får noget ud af de kurser jeg bliver tilbudt Mænd Kvinder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke Base: Respondenter der tilbydes kompetenceudvikling på arbejdspladsen, n=1735 Figur 53 Kunne kurser med følgende emner være af interesse for dig? - Personlig udvikling Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Figur 54 Kunne kurser med følgende emner være af interesse for dig? - Faglig udvikling Mænd Kvinder Ja Nej Ved ikke Side 45 af 68

46 Figur 55 Ældre Sagen Erhverv påtænker at etablere en jobbørs. Kan en jobbørs med job for seniorer være af relevans for dig? Mænd Kvinder Ja, hvis det er fuldtidsstillinger Ja, hvis der er stillinger på nedsat tid Ja, både hvis det er fuldtids og deltidsstillinger Nej Ved ikke Base: Respondenter der har svaret ja eller ved ikke til spørgsmålet: Har du overvejet at skifte arbejde/uddannelse?, n=792 Side 46 af 68

47 10 Resultater: Krydset med alder Figur 56 Har du overvejet at skifte job eller begynde på en ny uddannelse? år år år år Ja, men jeg synes selv jeg er for gammel Ja, men jeg tror, at min alder opleves som en barriere på arbejdsmarkedet Ja, jeg har gjort mig andre overvejelser Nej Ved ikke. Figur 57 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er personen vigtigere end alderen år år år år Ja Nej Ved ikke Side 47 af 68

48 Figur 58 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der adgang til nedsat arbejdstid år år år år Ja Nej Ved ikke Figur 59 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads tilbydes medarbejderudviklingssamtaler også til seniorer år år år år Ja Nej Ved ikke Side 48 af 68

49 Figur 60 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads føler medarbejderen, at der lyttes, når de formulerer deres ønsker i forbindelse med ændring i arbejdsforhold år år år år Ja Nej Ved ikke Figur 61 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der tilbud om kompetenceudvikling år år år år Ja Nej Ved ikke Side 49 af 68

50 Figur 62 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads er der stresspolitik år år år år Ja Nej Ved ikke Figur 63 Passer følgende udsagn på, hvordan du oplever din arbejdsplads? - På min arbejdsplads anvendes seniormedarbejdere som mentorer for yngre medarbejdere år år år år Ja Nej Ved ikke Side 50 af 68

51 Figur 64 Har du overvejet at gå ned i arbejdstid eller lægge din arbejdstid mere fleksibelt? år år år år Ja, jeg har overvejet at gå ned i tid Ja, jeg har overvejet at bede om fleksibel arbejdstid Nej Ved ikke Base: Respondenter der er i fuldtidsbeskæftigelse, n=2322 Figur 65 Hvor mange gange har du bedt om nedsat tid eller større fleksibilitet på din nuværende arbejdsplads inden for de seneste 2 år? år år år år Aldrig 1 gang 2 gange eller mere Ved ikke/ønsker ikke at svare Side 51 af 68

52 Figur 66 I hvor høj grad tror du, at det gør det lettere at spørge om særlige vilkår, hvis der er en personalepolitik omkring fastholdelse af seniorer? år år år år I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Figur 67 Jeg er generelt glad for at møde på arbejde hver dag? år år år år Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke Side 52 af 68

53 Figur 68 Oplever du opbakning fra dine kollegaer i dit daglige arbejde? år år år år Stor grad af opbakning Nogen grad af opbakning Ingen opbakning Intet behov for opbakning Ved ikke Side 53 af 68

54 Figur 69 Oplever du opbakning fra dine kollegaer i forbindelse med private anliggender? år år år år Stor grad af opbakning Nogen grad af opbakning Ingen opbakning Intet behov for opbakning Ved ikke Side 54 af 68

55 Figur 70 Har fællesskabet på din arbejdsplads en betydning for, hvor længe du vil blive? år år år år Ja Nej Ved ikke Figur 71 Har du inden for det seneste år oplevet omstruktureringer på din arbejdsplads? år år år år Ja Nej Ved ikke Side 55 af 68