Bettina Carlsen April 2011

Transkript

1 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes holdninger til en række spørgsmål om fagforeningen, deres uddannelse og det kommende arbejdsliv. Dette er hovedkonklusionerne i notatet: De tre hyppigste årsager til, at de sygeplejerskestuderende i undersøgelsen har meldt sig ind i fagforeningen er 1) for at få fagbladet, 2) fordi det giver tryghed og 3) fordi at det muliggør at få en billig forsikring og/eller andre medlemsfordele De tre mest relevante argumenter for at være medlem af en fagforening er ifølge de sygeplejerskestuderende, at fagforeningen arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår, hjælper med rådgivning og krisehjælp, samt kæmper for faggruppens interesser på arbejdsmarkedet De sygeplejerskestuderende i undersøgelsen vælger især sygeplejerskestudiet, fordi at det giver mulighed for at arbejde med mennesker hver dag, uddannelsen giver mange muligheder og de fortsat kan udvikle sig To ud af tre sygeplejerskestuderende mener, at lønnens størrelse bør påvirkes af uddannelseslængden. Lidt flere end hver tredje mener, at løn bør tilpasses den enkelte lønmodtagers kompetencer, mens hver fjerde foretrækker, at der gives lige løn for lige arbejde. Om ungdomsundersøgelsen I februar 2011 gennemførte FTF en undersøgelse blandt de yngre medlemmer af deres medlemsorganisationer, med henblik på at afdække de unges holdninger til arbejdslivet og den faglige organisering. Som medlemsorganisation i FTF har DSR fået adgang til de data om DSRs medlemmer, der er genereret i undersøgelsen. Det giver DSR mulighed for at analysere resultaterne for de sygeplejerskestuderende og yngre sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, og som er organiseret i DSR. Svarprocenten for de deltagende sygeplejerskestuderende og sygeplejersker i undersøgelsen var 20%. Ungdomsundersøgelsen er gennemført via internettet. Deltagerne i undersøgelsen er under 35 år, er medlem af et FTF-forbund og er blevet inviteret til at deltage på mail og/eller ved opfordringer på flyers, plakater og medlemsorganisationernes hjemmeside. Blandt deltagerne var 295 sygeplejerskestuderende 1. Hver anden sygeplejerskestuderende meldte sig ind for at få fagbladet I tabel 1 ses de sygeplejerskestuderendes bevæggrunde for at melde sig ind i SLS. Den hyppigst angivne årsag til indmeldelsen i SLS er, at det muliggør at få fagbladet flere end hver anden har angivet dette som en årsag. Ca. to ud af fem angiver årsagerne: tryghed, 1 Der deltog i alt 964 sygeplejerskestuderende og sygeplejersker

2 billige forsikringer og lignende medlemsfordele og muligheden for at få personlig hjælp og rådgivning, mens hver tredje angiver, at de meldte sig ind af principielle årsager og/eller fordi, at man bør være medlem af en fagforening. De bevæggrunde, som færre end hver tredje har angivet som årsag til at melde sig ind i SLS, omhandler fagforeningens politiske arbejde og det sociale/faglige netværk. Tabel 1. Hvad fik dig til at melde dig ind i fagforeningen? For at få fagbladet % Fordi det giver tryghed % For at få en billig forsikring og lignende medlemsfordele % For at kunne få personlig hjælp og rådgivning % Af principielle årsager/fordi at det bør man være % For at være en del af et fagligt fællesskab/få et fagligt netværk % Fordi fagforeningen forhandler min løn m.v % Fordi fagforeningen repræsenterer mig fagpolitisk % For at kunne påvirke min uddannelse og mit fag % For at påvirke arbejds- og ansættelsesvilkår % Fordi fagforeningerne tilbyder sociale og /eller faglige arrangementer 25 9 % Fordi de andre studerende/kollegerne er medlemmer 23 8 % Repræsentant for fagbevægelsen på min uddannelse/arbejdsplads fik mig overtalt 12 4 % Andet: 7 2 % Anm: Det har været muligt at angive flere årsager til indmeldelsen i DSR, hvorfor procentandelene ikke summerer til 100. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. n=295. Kilde: DSR analyse/ftf. Fire ud af fem: Det er relevant at fagforeningen kæmper for bedre løn- og arbejdsvilkår I tabel 2 ses en række argumenter for at være medlem af en fagforening. De sygeplejerskestuderende i undersøgelsen har haft mulighed for at vælge dem, som de mener, er relevante for at være medlem af en fagforening. Som det ses, er fagforeningens arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår, det argument, der vinder størst opbakning hele fire ud af fem af de sygeplejerskestuderende har angivet dette, som relevant for medlemskabet af DSR/SLS. For knap to ud tre er det relevant, at fagforeningen hjælper med rådgivning og krisehjælp. Hver anden mener, at det er relevant at være medlem af en fagforening, idet at fagforeningen kæmper for deres interesser på politisk plan, det giver mulighed for at være medlem af en A-kasse 2 og at det bidrager til professionens udvikling og autoritet. 2 Det er ikke muligt at udlede af undersøgelsen, om de kender til, at man kan være medlem af en a- kasse uden at være medlem af en fagforening DSR Analyse Side 2 af 11

3 Tabel 2. Her kommer en række argumenter for at være medlem af en fagforening. Sæt kryds ved dem, du mener, er relevante Arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår % Hjælper med rådgivning og krisehjælp % Kæmper for mine interesser på politisk plan % For at blive medlem af en A-kasse % Bidrager til professionens udvikling og autoritet % Styrker min identitet som en del af en faggruppe % Jeg synes, at jeg bør være medlem % Tilbyder gode ordninger (ferietilbud, indkøb mv.) % Hjælper med personlig kompetenceudvikling % Bidrager til min karriereudvikling % Det forventes af mig på min arbejdsplads % Andet 2 0 % Anm: Det har været muligt at angive flere årsager til at være medlem af en fagforening, hvorfor procentandelene ikke summerer til 100. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. n=295. Kilde: DSR analyse/ftf. Ni ud af 10: Solidaritet er vigtigt for at sikre lønmodtagernes vilkår på arbejdsmarkedet I tabel 3 forholder de sygeplejerskestuderende sig til fire udsagn om samspillet mellem fagforening, lønmodtager, arbejdsgiver og det omgivne samfund. Knapt ni ud af 10 er enige i, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtige for at sikre lønmodtagernes vilkår på arbejdsmarkedet og at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Fire ud af fem mener, at fagforeningen er nødvendig for at deres interesser bliver varetaget på arbejdsmarkedet. Hver anden tilkendegiver enighed i, at fagforeningen har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen. Tabel 3. Enighed i udsagn om samspillet mellem fagforening og samfundet Enig Uenig Solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtig for at sikre lønmodtagernes vilkår på arbejdsmarkedet 88 % 12% Tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager 85 % 15% Fagforeningen er nødvendig for at varetage mine interesser på arbejdsmarkedet 82 % 18% Fagforeningen har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen 52 % 48% Anm: Tabellen er udtryk for enighed i fire forskellige udsagn, som man kunne tilkendegive enig- eller uenighed i. Procentandelene er den andel, der er enig i det pågældende udsagn. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. n=295. Kilde: DSR analyse/ftf. I bilaget kan det ses hvor ofte de studerende gerne vil kontaktes af SLS og de foretrukne kontaktformer. DSR Analyse Side 3 af 11

4 Valget og oplevelsen af sygeplejerskestudiet I tabel 4 er de vigtigste årsager til valget af sygeplejerskestudiet oplistet. I undersøgelsen har det været muligt at angive tre årsager, som de vigtigste. Tre ud af fem valgte sygeplejerskestudiet, idet at det gav dem mulighed for at arbejde med mennesker hver dag. Hver anden så mange muligheder åbne sig med valget af sygeplejerskestudiet, mens lidt flere end hver tredje så det som en mulighed for fortsat at udvikle sig. Tabel 4. Hvad var vigtigst for dig, da du valgte uddannelse? At jeg arbejder med mennesker hver dag % At uddannelsen kan bruges til mange ting % At jeg fortsat kan udvikle mig % Faget er spændende % At jeg var sikker på at kunne få job % At jeg kan bidrage til et bedre samfund % Faget giver mig stolthed % At jeg har et ansvar i jobbet % At der er gode karrieremuligheder % Uddannelsen lød spændende % At uddannelsen var overskuelig 10 3 % At jeg kan arbejde selvstændigt 10 3 % Andet 9 3 % Det kreative element 3 1 % At lønnen er god 2 0 % Muligheden for at blive selvstændig 0 0 % Anm: Det har været muligt at angive max 3 grunde, som de vigtigste for valget af sygeplejerskeuddannelsen. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. n=295. Kilde: DSR analyse/ftf Knapt to ud fem af de sygeplejerskestuderende i undersøgelsen har oplevet, at antallet af undervisningstimer er blevet beskåret, mens de har været studerende, hvorimod tre ud af fem vurderer, at timetallet ikke har ændret sig. Kun én mener, at timetallet er forøget, mens vedkommende har været under uddannelse. Dette ses i tabel 5. DSR Analyse Side 4 af 11

5 Tabel 5. Er antallet af undervisningstimer på din nuværende uddannelse ændret? Timetallet er forøget 1 0 % Timetallet er uændret % Timetallet er beskåret % I alt % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Antallet af deltagere er 241, da dette spørgsmål kunne springes over. Kilde: DSR analyse/ftf Tabel 6 viser deltagernes vurdering af, om antallet af undervisningstimer er passende. Cirka to ud af fem vurderer, at der er for få undervisningstimer, mens lidt flere end hver anden finder det nuværende antal undervisningstimer passende. 3 % mener, at der er for mange undervisningstimer. Tabel 6. Er timetallet på din nuværende uddannelse passende? Der er for mange timer 8 3% Der er passende antal timer % Der er for få timer % I alt % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Antallet af deltagere er 241, da dette spørgsmål kunne springes over. Kilde: DSR analyse/ftf Angående kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen tilkendegiver hver sjette, at kvaliteten er forbedret eller meget forbedret gennem de seneste 2 år. Hver anden mener, at kvaliteten er på samme niveau, mens knap hver tredje vurderer, at uddannelsens kvalitet er blevet ringere eller meget ringere. Dette ses i tabel 7. Det er værd at hæfte sig ved, at hver anden sygeplejerskestuderende i undersøgelsen kun været studerende i 0-2 år, hvorfor kvalitetsvurderingen af uddannelsen er usikker. Det har endvidere ikke været muligt at angive, om man ikke ved om kvaliteten på sygeplejerskeuddannelsen har ændret sig i løbet af de seneste to år. Resultaterne i tabel 7 skal derfor tages med et gran salt. DSR Analyse Side 5 af 11

6 Tabel 7. Hvilken kvalitetsændring har der været på din uddannelse de seneste to år? Meget bedre 2 0 % Bedre % Uændret % Ringere % Meget ringere 5 2 % I alt % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Antallet af deltagere er 241, da dette spørgsmål kunne springes over. Kilde: DSR analyse/ftf I tabel 8 ses det, at hver femte deltagende sygeplejestuderende er meget tilfreds med kvaliteten på sygeplejerskeuddannelsen, hvorimod flere end hver anden er delvist tilfredse. Knapt hver femte er delvist utilfreds med kvaliteten, mens kun ganske få (8 deltagere) er meget utilfredse. Tabel 8. Er du tilfreds med kvaliteten af din nuværende uddannelse? Meget tilfreds % Delvist tilfreds % Delvist utilfreds % Meget utilfreds 8 3 % I alt % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Antallet af deltagere er 241, da dette spørgsmål kunne springes over. Kilde: DSR analyse/ftf Flere end hver anden sygeplejerskestuderende i undersøgelsen er meget enig i, at sygeplejerskeuddannelsen lever op til deres forventninger, mens hver tredje er lidt enig i dette. Kun 21 deltagere svarende til 7 % - svarer at de er lidt eller meget uenige i, at uddannelsen lever op til deres forventninger. Tabel 9. Uddannelsen lever op til mine forventninger? Meget enig % Lidt enig % Lidt uenig 15 5 % Meget uenig 6 2 % I alt % Anm: Tabellen er udtryk for enigheden i udsagnet: Uddannelsen lever op til mine forventninger?. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Kilde: DSR analyse/ftf DSR Analyse Side 6 af 11

7 Arbejdslivet og løn I bilaget ses det, at 238 ud af 295 altså 80 % af de sygeplejerskestuderende foretrækker at blive tilknyttet arbejdsmarkedet som fastansat i en fuldtidsstilling, mens hver 10. gerne vil fastansættes i en deltidsstilling. Knap hver tredje foretrækker faste arbejdstider med et fast timetal, hvorimod lidt flere end hver anden foretrækker fleksible arbejdstider med et fast timetal. Hver 10. foretrækker fleksible arbejdstider og fleksibelt timetal. I forhold til graden af selvstændigt ansvar i det daglige arbejde, foretrækker flere end hver anden noget selvstændigt ansvar, mens to ud af fem foretrækker meget selvstændigt ansvar. Kun godt en ud af 20 foretrækker lidt selvstændigt ansvar. For lidt flere end hver anden har det stor betydning at arbejde sammen med andre i grupper, teams og/eller i netværk på arbejdspladsen, hvorimod knatp hver tredje tillægger det nogen betydning og kun 5 % mindre betydning. I forhold til accepten af omfanget af arbejdsopgaver, der ikke har ens egen personlige interesse, er det kun 4 i undersøgelsen, der slet ikke vil acceptere disse arbejdsopgaver. Knapt hver sjette vil i et lille omfang acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse, mens to ud af tre i noget omfang vil acceptere dette. Knap hver femte vil i stort omfang acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse. I spørgsmålet om den foretrukne arbejdsform tilkendegiver flest af de sygeplejerskestuderende, at de foretrækker, at arbejdet på deres arbejdsplads organiseres som et mix af teamwork og individuelt arbejde med faste og varierende arbejdsopgaver dette møder opbakning fra knap to ud af tre. Hver fjerde foretrækker teamwork med varierende arbejdsopgaver, mens en ud af 20 helst vil arbejde individuelt med varierende arbejdsopgaver. Teamwork og individuelt arbejde med faste arbejdsopgaver er den foretrukne arbejdsform for henholdsvis 11 og to af de 295 sygeplejerskestuderende. I tabel 10 ses det, at to ud af tre mener, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse. Dette er et principielt spørgsmål, der forholder sig til om lønnen bør påvirkes af den uddannelseslængde, som en arbejdstager har med sig ud i arbejdslivet. Tabel 10. Synes du, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse? Ja % Nej % I alt % Kilde: DSR analyse/ftf. I tabel 11 har de sygeplejerskestuderende i undersøgelsen forholdt sig til det, som de mener, bør være mest afgørende for lønnens størrelse på arbejdsmarkedet. Af de fem muligheder DSR Analyse Side 7 af 11

8 møder udsagnet: lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers kompetencer opbakning fra flere end hver tredje. Derimod mener hver fjerde, at der bør være lige løn for lige arbejde 3. Hver ottende støtter op om henholdsvis lønnen bør tilpasses den enkeltes ansvar og lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers indsats. Hver 11. er tilhænger af, at lønnen bør følge medarbejderens anciennitet. Tabel 11. Hvad er du mest enig i bør bestemme lønnens størrelse? Lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers kompetencer % Der bør være lige løn for lige arbejde % Lønnen bør tilpasses den enkeltes ansvar % Lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers indsats % Lønnen bør følge medarbejderens anciennitet 26 9 % I alt % Anm: Det har kun været muligt at vælge ét udsagn. Kilde: DSR analyse/ftf. 3 Man kan overveje, om det giver mening at tale om lige arbejde i Danmark. Lige arbejde indebærer antageligt, at det er muligt at kvantificere det arbejde, der bliver gjort og at sikre, at arbejdet er ensartet for alle i det arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, om den type arbejde overhovedet findes i udpræget grad i Danmark? Ret beset burde Der bør være lige løn for lige arbejde måske snarere lyde: Der bør være lige løn for den samme stillingsbetegnelse, for at der kan gives et kvalificeret svar på spørgsmålet. I Danmark har vi trods alt lignende stillingsbetegnelser, der er sammenlignelige. DSR Analyse Side 8 af 11

9 BILAG Tabel 1b. Hvor længe har du studeret på din nuværende uddannelse? 1-2 år % 2-3 år 91 38% 3 år eller mere 46 19% I alt % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Kilde: DSR analyse/ftf Tabel 2b. Hvornår meldte du dig ind i fagforeningen eller studenter-/elevorganisation? Ved uddannelsens start % Under uddannelsen 79 27% Ved uddannelsens afslutning 2 0% Andet, skriv her: 6 2% Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Kilde: DSR analyse/ftf Tabel 3b. Hvordan kunne du bedst tænke dig at få informationer fra din fag- eller studenter-/elevorganisation? (sæt gerne flere krydser) Fagbladet % Nyhedsbrev med % Hjemmeside 97 33% Facebook eller andre sociale medier 55 19% Pjecer om specifikke emner 38 13% SMS 26 9% Møder 22 8% Informationsmøder på arbejdspladsen 20 7% Samtaler 16 5% Direkte kontakt til tillidsmand 14 5% Andre medier/kanaler 3 1% Anm: Det har været muligt at angive flere (foretrukne) kilder til information fra fagforeningen, hvorfor procentandelene ikke summerer til 100 Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. n=295. Kilde: DSR analyse/ftf DSR Analyse Side 9 af 11

10 Tabel 4b. Hvor ofte vil du gerne kontaktes af din fag- eller studenterorganisation? Jævnligt 17 5% Når der er relevante informationer % Når det er vigtigt 61 21% Tabel 5b. Vil du være tilknyttet som: Fastansat på fuldtid % Fastansat på deltid 32 11% Freelance-ansat (herunder projektansat samt vikaransættelse) 4 1% Selvstændig 1 0% Ved ikke 20 7% Tabel 6b. Hvad foretrækker du, når det gælder arbejdstider og timetal? Faste arbejdstider og fast timetal 89 30% Fleksible arbejdstider og fast timetal % Fleksible arbejdstider og fleksibelt timetal 34 12% Ved ikke 13 4% Tabel 7b. Hvor meget selvstændigt ansvar foretrækker du i dit daglige arbejde? Lidt selvstændigt ansvar 12 4% Noget selvstændigt ansvar % Meget selvstændigt ansvar % DSR Analyse Side 10 af 11

11 Tabel 8b. Hvor meget betyder det for dig at arbejde sammen med andre i grupper, teams eller i netværk på arbejdspladsen? Mindre betydning 15 5% Nogen betydning % Stor betydning % Tabel 9b. I hvilket omfang vil du acceptere arbejdsopgaver, der ikke har din personlige interesse? Slet ikke 4 1% I lille omfang 52 18% I noget omfang % I stort omfang 54 18% Tabel 10b. Hvordan ser du helst, at arbejdet på en arbejdsplads bliver organiseret? Individuelt arbejde med faste arbejdsopgaver 2 0% Individuelt arbejde med varierende arbejdsopgaver 15 5% Teamwork med faste arbejdsopgaver 11 4% Teamwork med varierende arbejdsopgaver 79 27% Et mix af ovenstående % Andre arbejdsformer 1 0% Anm: Det har kun været muligt at angive én af de ovenstående arbejdsformer. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. Kilde: DSR analyse/ftf. DSR Analyse Side 11 af 11