Fleksibilitet i arbejdslivet

Transkript

1 August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Behovene for fleksibilitet er forskellige, alt efter hvilken livsfase den enkelte befinder sig i. For eksempel kan småbørnsforældre have behov for at skrue ned for arbejdstiden i nogle år, for så at skrue op for den igen, når børnene er blevet store, mens der blandt seniorerne kan være et ønske om en kortere arbejdsdag eller flere fridage i de sidste år af deres arbejdsliv. En kortere arbejdstid kan endda være det, der gør, at efterlønnen/pensionen udskydes. Fleksibilitet kan også handle om orlov, frihed til pasning af syge børn og muligheden for at arbejde hjemmefra. IDAs medlemmer vægter fleksibilitet, trivsel i arbejdslivet og kompetenceudvikling højere end lønforbedringer. Trods den aktuelle økonomiske konkjunkturnedgang og forventninger om fortsat stigende ledighed viser IDAs prognoser, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører i de kommende år. Selv med et forsigtigt skøn for den økonomiske udvikling forventes der allerede i 2015 at mangle ingeniører. Manglen på ingeniører kan blive særlig udtalt i den offentlige sektor, hvor den demografiske profil er præget af mange ældre, der i løbet af de næste 10 år må forventes at forlade arbejdsmarkedet. Offentlige og private arbejdsgivere bør derfor have stor interesse i at lytte til, hvilke behov for fleksibilitet forskellige medarbejdergrupper har i forskellige livsfaser, så de kan skabe attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. IDA anbefaler Virksomhederne skal være opmærksomme på behovet for fleksibilitet og derfor sætte rammer, som giver mulighed for den ønskede og nødvendige fleksibilitet for i de forskellige livsfaser. Familien er en vigtig faktor, der skal være plads til. Erkendelsen af, at der skal være balance mellem arbejds- og familieliv, skal derfor indgå i opbygningen af et fremtidssikret arbejdsmarked. Der er brug for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet i længere tid. Fleksibilitet i bred forstand er en af metoderne hertil. Der skal derfor være fokus på seniorernes behov og ønsker til fleksibilitet i arbejdslivet som fx kan være bedsteforældres ret til frihed til at passe syge børnebørn.

2 Fleksibilitet i arbejdslivet For at kortlægge behovet for fleksibilitet i arbejdslivet har IDA gennemført tre spørgeundersøgelser. En blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18 og 65 år, en blandt et repræsentativt udsnit af IDAs erhvervsaktive medlemmer og en blandt 300 virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. De enkelte undersøgelser er nærmere beskrevet sidst i analysen. Mismatch - der kommer til at mangle ingeniører Der er aktuelt godt ingeniører i den danske arbejdsstyrke. Fremskrivningen af udbud og efterspørgsel efter ingeniøruddannet arbejdskraft viser, at der på lidt længere sigt kommer til at mangle mellem og ingeniører på det danske arbejdsmarked i Størsteparten (ca ) af de nuværende ingeniører er diplom-, teknikum- og akademiingeniører med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Ca har som civilingeniører en lang videregående ingeniøruddannelse (LVU). Endelig er der ca personer med en teknisk ph.d. Antallet af ingeniører forventes kun at stige marginalt de kommende år. Derimod forventes efterspørgslen at vokse betydeligt mere. Det fører til en stigende mangel på ingeniører de næste mange år. Det kan betyde en forværring af den demografiske ubalance for ingeniører, man i dag kan se i stat og kommuner. Der mangler knap ingeniører i 2015 De præcise tal og det fremskrevne udbud fremgår af tabel 1. Tabel 1: Udbud, efterspørgsel og prognose for ingeniørbeskæftigelsen Udbud Diplomingeniører (MVU) Civilingeniører (LVU) Tekniske ph.d Samlet udbud Efterspørgsel Efterspørgsel forsigtigt skøn Efterspørgsel - maksimum skøn Udbud-Efterspørgsel Prognose - forsigtigt skøn Prognose - maksimum skøn Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. Det forudses, at der i 2025 vil mangle mellem og ingeniører. Det relativt store interval dækker over en forsigtig fremskrivning med lav økonomisk vækst og en fremskrivning med en noget højere, men også mere realistisk udvikling. Side 2

3 Den prognosticerede mangel på ingeniører opstår, fordi tilgangen af nyuddannede ingeniører kun lige netop svarer til den naturlige afgang. De ekstra ingeniører, der qua den generelle økonomiske og tekniske udvikling er efterspørgsel efter, findes derfor ikke. Det gode job Der er gennem de senere år kommet langt større forståelse for, hvad der er vigtigt for medarbejderne, for at de er glade for deres job. Talrige undersøgelser har dokumenteret, at tilfredshed med jobbet ikke kun afhænger af en attraktiv lønpakke, men også af udfordringer i jobbet, fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og gode udviklingsmuligheder 1. Samtidig er det veldokumenteret, at der er en snæver sammenhæng mellem jobtilfredshed på den ene side og loyalitet over for arbejdspladsen, sygefravær samt produktivitet på den anden. Tabel 2: Hvad synes du, det er vigtigt at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag? Befolkningen Meget vigtigt Vigtigt I alt IDA-medlemmer Meget vigtigt Vigtigt Bedre arbejdsmiljø og mindre stress 34% 49% 83% Bedre arbejdsmiljø og mindre stress 25% 53% 78% Ligeløn mellem kvinder Mere fleksibel arbejdstid og mænd 29% 45% 74% 14% 52% 67% Mere fleksibel arbejdstid 20% 48% 68% Bedre adgang til efteruddannelse 13% 46% 60% Ret til arbejdsgiverbetalt Bedre adgang til efteruddannelse efteruddannelse ved 18% 50% 68% afskedigelse 12% 41% 53% Højere løn og pension 16% 44% 60% Mere ferie og fritid 13% 35% 49% Ret til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse Ligeløn mellem kvinder og mænd ved afskedigelse 18% 41% 58% 13% 35% 48% Mere ferie og fritid 17% 39% 56% Højere dagpenge i de første 6 måneder af en ledighedsperiode 16% 28% 44% Arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved afskedigelse 12% 32% 44% Betalt frihed ved barn syg (hele barnets sygeperiode) 13% 30% 43% Længere opsigelsesvarsler 13% 25% 38% I alt Arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved afskedigelse 9% 38% 47% Højere løn og pension 9% 37% 46% Højere dagpenge i de første 6 måneder af en ledighedsperiode 10% 34% 44% Betalt frihed ved barn syg (hele barnets sygeperiode) 8% 28% 36% Længere opsigelsesvarsler 5% 20% 25% Flere kvindelige ledere 9% 24% 33% Flere kvindelige ledere 4% 16% 20% Kilde: Befolkningsundersøgelsen og medlemsundersøgelsen 1 Se for eksempel Arbejdsmarkedet for ingeniører IDA analyse Side 3

4 Arbejdsmiljø, fleksibilitet og udvikling er vigtigst Befolkningen og IDAs medlemmer 2 er blevet spurgt om, på hvilke områder de synes, der er størst behov for forbedringer. Det fremgår af tabel 2, at ønsket om et godt arbejdsmiljø, mere fleksibel arbejdstid og bedre muligheder for efteruddannelse i dag vurderes som vigtigere end traditionelle forhandlingsønsker som højere løn. Samtidig bedømmer 49 procent mere ferie og fritid som vigtigt, mens 36 procent peger på betalt frihed i hele barnets sygeperiode som vigtigt. Der er altså klare ønsker om mere fleksibilitet i arbejdet, både når det gælder den daglige tilrettelæggelse, når det kommer til ferier og fridage eller i de særlige perioder, som for eksempel ved børns sygdom, hvor den almindelige planlægning ryger i vasken. Fleksibilitet der kan tilgodese børnefamilierne I forskellige livsfaser kan der være forskellige behov for fleksibilitet i arbejdet. For børnefamilierne kan det være et problem at nå at hente børnene og i det hele taget at få alle de familiemæssige aktiviteter i de sene eftermiddagstimer og de tidlige aftentimer til at gå op. De unge efterspørger fleksibilitet, når børnene er syge Som det fremgår af tabel 3, er de yngre aldersgrupper (som de øvrige grupper) meget interesserede i mere fleksibel arbejdstid. Derudover peger 55 procent af de yngre på, at der er behov for mere ferie og fritid, mens 47 procent ønsker betalt frihed ved barns sygdom i hele perioden. Tabel 3: Hvad synes du er vigtigt at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag? (Spørgsmål til IDA-medlemmer) Under 40 år år Over 55 år Bedre arbejdsmiljø og mindre stress 77% 78% 79% 78% Mere fleksibel arbejdstid 66% 64% 74% 67% Bedre adgang til efteruddannelse 63% 59% 53% 60% Ret til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse ved Afskedigelse Alle 46% 57% 65% 53% Mere ferie og fritid 55% 44% 43% 49% Ligeløn mellem kvinder og mænd 48% 49% 45% 48% Arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved Afskedigelse 35% 56% 60% 47% Højere løn og pension 48% 43% 49% 46% Højere dagpenge i de første 6 måneder af en ledighedsperiode 42% 48% 40% 44% Betalt frihed ved barn syg (hele barnets sygeperiode) 47% 30% 21% 36% Længere opsigelsesvarsler 17% 29% 35% 25% Flere kvindelige ledere 19% 21% 17% 20% Kilde: IDA-Medlemsundersøgelsen En måde at gøre det lettere for pressede børnefamilier at få hverdagen til at hænge sammen er ved at aftale flere omsorgsdage, der så kan tages i forbin- 2 Se metodeboks sidst i undersøgelsen Side 4

5 delse med for eksempel lukkedage i institutionerne, som er et meget konkret problem for mange børnefamilier. Som det fremgår af tabel 4, synes et flertal af både befolkningen og IDAmedlemmer, at det er en god idé at åbne op for en diskussion af flere omsorgsdage til børnefamilierne. Hvad der måske er lidt overraskende er, at hver tredje virksomhed også kan se de problemer, medarbejdere med småbørn står med, og er parate til at indføre mere frihed til de trængte forældre. Tabel 4: Omsorgsdage til børnefamilier Befolkningen IDA-medlemmer Virksomheder Det er en god idé at øremærke mere frihed i overenskomsterne til omsorgsdage til forældre til småbørn 55% 53% 31% Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og befolkningsundersøgelse Solidaritet på tværs af aldersgrupper Et andet resultat omkring flere omsorgsdage til børnefamilierne er den udbredte enighed der er på tværs af aldersgrupperne. Som det fremgår af tabel 5 er store grupper af såvel de midaldrende som de ældre på arbejdsmarkedet parate til at øremærke mere frihed i overenskomsterne til forældre med småbørn. Det er dog stadig børnefamilierne, der har det største ønske om flere omsorgsdage. Tabel 5: Det er en god idé at øremærke mere frihed i overenskomsterne til omsorgsdage til forældre til småbørn Børnefamilier Ikke børnefamilier Under 40 år år Over 55 år Alle Enig 65% 50% 61% 49% 54% 55% Hverken eller 17% 22% 15% 23% 25% 20% Uenig 11% 22% 13% 25% 18% 19% Ved ikke 7% 6% 11% 3% 4% 6% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelsen Ønsket om mere frihed i overenskomsterne går på tværs af alder og sektor, og ønsket deles dermed af både kvinder og mænd samt i privat og offentlig sektor. Tabel 6: Det er en god idé at øremærke mere frihed i overenskomsterne til omsorgsdage til forældre til småbørn Mænd Kvinder Privat Offentlig Enig 52% 58% 56% 53% 55% Hverken eller 25% 17% 23% 23% 20% Uenig 18% 19% 18% 23% 19% Ved ikke 5% 7% 3% 1% 6% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelsen Alle Side 5

6 Fleksibilitet, der kan tilgodese seniorerne En anden gruppe på arbejdsmarkedet, der efterlyser mere fleksibilitet, er de ældre. Som det fremgår af tabel 3, er det tre ud af fire IDA-medlemmer over 55 år, som mener, det er vigtigt at aftale mere fleksibilitet med arbejdsgiverne. Som med børnefamilierne kunne man også forestille sig modeller, hvor ældre på arbejdsmarkedet havde mere frihed eller måske havde øremærkede fridage, hvor de kunne tage sig af de syge børnebørn. I befolkningen synes i gennemsnit 57 procent, at mere frihed til seniorerne er en god idé, mens der er lidt mindre tilslutning til forslaget om mere frihed til pasning af syge børnebørn. Tabel 7: Fleksibilitet for seniorer Befolkningen IDA-medlemmer Virksomheder Det er en god idé at øremærke mere frihed i overenskomsterne (fx ekstra feriedage) til seniorer Det er en god ide at øremærke mere frihed i overenskomsterne (fx ekstra feriedage) til bedsteforældre der ønsker at passe syge børnebørn 57% 42% 37% 47% 33% 17% Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og befolkningsundersøgelse Det ses også af tabel 7, at næsten fire ud af ti virksomheder er positive over for tanken om at øremærke mere frihed til de ældre medarbejdere. For virksomhederne kan der i lyset af den kommende mangel på arbejdskraft i almindelighed og ingeniører i særdeleshed ligge en særlig interesse i at fremstå som en konkurrencedygtig arbejdsplads, både i forhold til tiltrækning af ældre medarbejdere og samtidig også for at holde længere på de ældre medarbejdere, der allerede er ansat. De ældre ønsker mere frihed blandt andet til at passe børnebørnene Tilslutningen til ideen om øremærkning af mere frihed i overenskomsterne til ældre medarbejdere er måske ikke så overraskende meget populær i gruppen 55+, men igen ses der en betydelig solidaritet på tværs af aldersgrupper. Som det ses af tabel 9, er det samme tilfældet med ideen om mere frihed i overenskomsterne til bedsteforældre, der ønsker at passe syge børnebørn. Tabel 8: Det er en god idé at øremærke mere frihed i overenskomsterne (fx ekstra feriedage) til seniorer Under 40 år år Over 55 år Alle Enig 42% 59% 75% 57% Hverken eller 26% 21% 17% 22% Uenig 20% 16% 5% 14% Ved ikke 12% 4% 3% 7% I alt 100% 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse Side 6

7 Tabel 9: Det er en god ide at øremærke mere frihed i overenskomsterne (fx ekstra feriedage) til bedsteforældre der ønsker at passe syge børnebørn Under 40 år år Over 55 år Alle Enig 46% 40% 56% 47% Hverken eller 24% 29% 25% 26% Uenig 18% 28% 16% 21% Ved ikke 12% 3% 3% 7% I alt 100% 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse Tabel 10: Det er en god idé at øremærke mere frihed i overenskomsterne (fx ekstra feriedage) til seniorer Mænd Kvinder Privat Offentlig Enig 56% 58% 59% 63% 57% Hverken eller 25% 19% 24% 20% 22% Uenig 13% 15% 14% 15% 14% Ved ikke 5% 8% 3% 1% 7% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse Tabel 11: Det er en god ide at øremærke mere frihed i overenskomsterne (fx ekstra feriedage) til bedsteforældre, der ønsker at passe syge børnebørn Mænd Kvinder Privat Offentlig Enig 44% 49% 46% 50% 47% Hverken eller 31% 22% 28% 27% 26% Uenig 20% 22% 22% 22% 21% Ved ikke 5% 8% 4% 1% 7% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse Tilbagetrækning Når der er udsigt til mangel på ingeniører på lidt længere sigt, er det som sagt af stor interesse at se på, dels om det er muligt at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet, dels om det er muligt at få flere, der allerede har trukket sig tilbage, til at arbejde (mere) ved siden af efterlønnen. Alle Alle Mindre arbejdstid og større fleksibilitet betyder mest for de ældre De personer i undersøgelsen, der har svaret, at de overvejer at gå på efterløn, er blevet spurgt om, hvad der kunne få dem til at vente med at trække sig tilbage. 60 procent vil være interesseret i at fortsætte, hvis de kan arbejde mindre, mens 37 procent ønsker mere fleksibilitet i deres ansættelse. 19 procent vil Side 7

8 lade sig friste af mere i lønningsposen, mens 18 procent ønsker andre arbejdsopgaver. Endelig er der 21 procent, der ikke vil udskyde deres efterlønsplaner. Det vil med andre ord sige, at der er 79 procent, der, hvis der sker en eller flere ændringer deres i arbejdsforhold, vil være villige til at udskyde efterlønnen. Tabel 12: Hvad kunne få dig* til at vente med at gå på efterløn? (Mulighed for flere svar) Mere løn 19% Mindre arbejdstid 59% Mere fleksibilitet 37% Andre arbejdsopgaver 18% Ingen af delene 21% Kun personer, der er berettiget til at modtage efterløn, og som svarer at de overvejer at gå på efterløn. Kilde: Længere tid på arbejdsmarkedet En analyse af ingeniørers tilbagetrækning. IDA-analyse 2008 Fleksibilitet der kan skabe større selvstændighedskultur En lidt anderledes fleksibilitet i arbejdslivet er den, der kunne få flere til at afprøve drømmen om at blive selvstændige. I en tid, hvor samfundet har brug for flere iværksættere, kunne det være en idé at give dem, der går med drømmen om at blive selvstændig, muligheden, uden at de behøver at brænde alle broer bag sig. For nogle kan det give den sikkerhed, der skal til for at tage springet, hvis det er muligt at holde orlov uden løn. 52 procent af IDAs medlemmer synes, det er en god ide, og kun 16 procent vender sig helt fra tanken. Tabel 13: Det bør være en mulighed for at holde orlov uden løn eller gå på nedsat tid i en periode, hvis man vil prøve at starte egen virksomhed (Spørgsmål til IDA-medlemmer) Meget enig 14% Enig 38% Hverken enig eller uenig 25% Uenig 11% Meget uenig 5% Ved ikke 6% Total 100% Kilde: IDA-medlemsundersøgelse Side 8

9 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til presserådgiver Tine Bøge Pedersen eller chefanalytiker Klaus Jørgensen. Metode Resultaterne i IDA-analyser bygger (hvis ikke andet er nævnt) på tre undersøgelser: En befolkningsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne bygger på i alt gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 65 år. Interviewene er gennemført i perioden 17. til 22. marts En virksomhedsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne er lavet på baggrund af i alt 301 gennemførte interview med virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. Interviewene er gennemført i perioden 7. april til 15. april En medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af erhvervsaktive medlemmer mellem 18 og 65 år. Af de 4709, der fik spørgeskemaet, svarede de 1251, hvilket giver en svarprocent på 27. Interviewene blev foretaget i perioden 8. april til 19. april Side 9