DANSK FLEXICURITY I KRISE?
|
|
|
- Ingrid Ipsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U M E Å J A N U A R
2 Hvad er flexicurity? 1. En politisk strategi 2. En tilstand på arbejdsmarkedet 3. En analytisk ramme til at beskrive og sammenligne arbejdsmarkeder Kilde: T. Wilthagen & F. Tros (2004, s. 170): The Concept of Flexicurity A New Approach to Regulating Employment and Labour Markets, Transfer,2/04.
3 Flexicurity som analytisk ramme (Wilthagen matrixen) Jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed (arbejde/livs balance) Numerisk fleksibilitet Funktionel fleksibilitet Arbejdstidsfleksibilitet Lønfleksibilitet Kilde: T. Wilthagen & F. Tros (2004): The Concept of Flexicurity A New Approach to Regulating Employment and Labour Markets, Transfer,2/04.
4 Flexicurity som analytisk ramme (Wilthagen matrixen) Jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed (arbejde/livs balance) Numerisk fleksibilitet Danmark Danmark Funktionel fleksibilitet Arbejdstidsfleksibilitet Sverige (?) Sverige (?) Lønfleksibilitet Kilde: T. Wilthagen & F. Tros (2004): The Concept of Flexicurity A New Approach to Regulating Employment and Labour Markets, Transfer,2/04.
5 Den danske version af flexicurity Fleksibelt arbejdsmarked Efter- og videreuddannelse Social sikkerhed Beskæftigelsespolitik
6 Kort- og langsigtede udfordringer for dansk flexicurity D e n g l o b a l e f i n a n s i e l l e k r i s e h a r s k a b t s t i g e n d e u t r y g h e d o g u s i k k e r h e d p å a r b e j d s m a r k e d e t B e s k æ f t i g e l s e n f a l d t m e d c a p e r s o n e r ( 1 0 % a f d e n s a m l e d e b e s k æ f t i g e l s e ) f r a D e n r e g i s t r e r e d e l e d i g h e d b l e v t r e d o b l e t, c a t i l f u l d t i d s p e r s o n e r f r a D a g p e n g e r e f o r m f r a r e d u c e r e r i n d k o m s t s i k k e r h e d e n H a l v e r i n g a f d a g p e n g e p e r i o d e n f r a 4 t i l 2 å r F o r d o b l i n g a f g e n o p t j e n i n g s k r a v e t f r a 2 6 t i l 5 2 u g e r s o r d i n æ r t a r b e j d e R e f o r m e n r a m m e r l a n g t f l e r e e n d f o r u d s a g t ( c a p e r s o n e r m i s t e r d a g p e n g e r e t t e n f r a ) Tr y g h e d e n i d a g p e n g e s y s t e m e t f o r s ø g t g e n o p r e t t e t f r a ( m i d l e r t i d i g f o r l æ n g e l s e, a k u t s t i l l i n g e r, u d d a n n e l s e s y d e l s e, a r b e j d s m a r k e d s y d e l s e, k o n t a n t y d e l s e ) F l e k s i b e l g e n o p t j e n i n g a f d a g p e n g e r e t ( r e f o r m o k t o b e r ) o g t i l s k y n d e l s e t i l a t s ø g e k o r t v a r i g e s m å j o b s F a l d e n d e n e t t o k o m p e n s a t i o n s g r a d ( f r a d r a g 0, 3 p r o c e n t / å r l i g t o g m a n g l e n d e p e n s i o n t i l o v e r f ø r s e l s m o d t a g e r e ) F l e r e l ø n m o d t a g e r e d æ k k e s a f b e d r e a n s æ t t e l s e s b e s k y t t e l s e g e n n e m f u n k t i o n æ r l o v g i v n i n g
7 Dansk flexicurity i ubalance? Antagelser Det sociale sikkerhedsnet (fx dagpenge) understøtter et mobilt arbejdsmarked Udfordringer Gradvis udhuling af indkomstsikkerheden i dagpengesystemet Fald i antal arbejdsløshedsforsikrede Det fleksible arbejdsmarked og det sociale sikkerhedsnet Fagbevægelsen afholder sig fra krav om bedre ansættelsesbeskyttelse Arbejdsgiverne støtter et generøst og statsligt finansieret forsørgelsessystem Svækkelse af fagbevægelsen Fagbevægelsen kræver bedre ansættelsesbeskyttelse Flere lønmodtagere er dækket af funktionærlignende vilkår Arbejdsgiverne kræver nedskæringer i forsørgelsesordninger
8 OECD's EPL-indikator Ansættelsesbeskyttelse 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1, ,0 0,5 0,0 Beskyttelse af ordinært ansatte mod afskedigelse i en række OECD-lande i 2013
9 Anciennitet (job tenure) Kilde: OECD, Labour force statistics, job tenure.
10 Indkomstsikkerhed Figur 2.3. Nettokompensationsgrader i Gennemsnit af seks familietyper og tre indkomstniveauer i starten af ledighed (procent) Kilde: OECD s database Wages and Benefits (2015).
11 Beskæftigelsessikkerhed udgifter per arbejdsløs Figur 2.5. Udgifter til arbejdsmarkedspolitik pr. arbejdsløs opgjort i PPP (Euro) i Aktiv AMP Indkomstøtte Drift Kilde: Eurostats arbejdsmarkedspolitiske database. Oplysningerne for Irland, Spanien og Polen er fra Der foreligger ikke oplysninger for Storbritannien hverken for 2011 eller 2012.
12 Beskæftigelsessikkerhed deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) Figur 2.6. Deltagelse i offentlig eller privat VEU inden for de seneste fire uger, andel af de beskæftigede i alderen år, (I procent) Kilde: Eurostat (2015).
13 Data - spørgeskemaundersøgelser gennemført af Danmarks Statistik Lønmodtagerundersøgelse G e n n e m f ø r t i august 2013 m e d e t repræsentativt u d s n i t a f d a n s k e l ø n m o d t a g e r e ( gnm. m d l. arbejdstid > 8 0 timer) S t i k p r ø v e: personer B e s v a r e lser: personer S va r p r o c e n t : 5 8 procent We b b a s e r e de b e s v a r e l s e r ( 6 2 p rocent) og t e l e f o n b e s v arelser ( 3 8 p r o c e n t ) Arbejdsgiverundersøgelse Gennemført i september 2013 Repræsentativt udsnit af danske arbejdssteder (>6 ansatte) Svarpersoner er den personaleansvarlige eller direktøren/ejeren Stikprøve: arbejdssteder Besvarelser: arbejdssteder Svarprocent: 33 procent
14 Stadig fleksibelt arbejdsmarked F l e r e er dækket af f u n k t i o n æ r l ignende v i l k år, m e n b e s k yttelsen e r l e m p e lig i i n t e r n a t i o nalt p e r s p e k t i v F a g b e v æ g e lsen e r i k k e m e d e n k e l t e u n d t a g e l s e r k o m m e t i g e n n e m m e d k r a v om bedre a n s æ t t e l s e s b eskyttelse J o b o m s æ t n i ngen f o r b l e v h ø j u n d e r finanskrisen Danske lønmodtageres omtrentlige fordeling i forhold til rettighederne i funktionærloven, Ansættelsesvilkår Funktionærer i henhold til funktionærlovens bestemmelser Ansatte på funktionærlignende vilkår iht. funktionærloven Overenskomstansatte ikkefunktionærer Andel (procent) Ansatte på rent individuelle vilkår 4 Total 100
15 To-tredjedele af lønmodtagerne har korte opsigelsesvarsler (<3 mdr.) Opsigelsesvarsel Oplyst af virksomhederne (i procent af de ansatte) Oplyst af lønmodtagere (i procent af lønmodtagere) En måned eller mindre Fra en til og med tre måneder Fra tre til og med seks måneder Mere end seks måneder 7 10 Total N
16 Høj oplevet jobsikkerhed Tr e - f j e r d e d e l e a f l ø n m o d t a g e r n e m e n e r at s a n d s yn l igheden f o r a t de v i l m i s t e j o b b e t i n d e n f o r d e t n æ s t e år er lille e l l e r m e g e t l i lle. B l o t 8 % finder s a n d s yn l igheden s t o r e l l e r m e g e t s t o r Hvor stor tror du sandsynligheden er for, at du vil miste dit arbejde inden for det næste år? (Svar i procent). Meget stor Stor Hverken stor eller lille Lille Meget lille I alt
17 men stigende bekymring I hvilket omfang er du bekymret for at miste dit nuværende job? (Svar i procent). År En hel del I nogen grad Kun lidt Slet ikke Ved ikke I alt N
18 og frygt for ikke at kunne finde et lige så godt job Hvor svært eller nemt tror du, det ville være for dig at finde et andet arbejde, der er mindst lige så godt som dit nuværende? (Svar i procent). År Meget nemt Rimelig nemt Hverken nemt eller svært Rimelig svært Meget svært Ved ikke I alt N
19 Mange vurderer at den økonomiske tryghed er for lav Danske lønmodtageres vurdering af den økonomiske tryghed i dagpengesystemet. (Svar i procent). For lav Passende For høj Total LO-medlemmer FTF-medlemmer AC-medlemmer Medlemmer af andre a-kasser Total (a-kasse medlemmer) Total (alle lønmodtagere) Note: N=1134 (a-kassemedlemmer). N=1306 (alle lønmodtagere). Sammenhængen mellem a-kassetilhørsforhold og vurdering af trygheden er signifikant på niveau (chi2-test). Kilde: Obel-undersøgelsen (2013).
20 og at ansættelsestryghed er blevet vigtigere Betyder halveringen af dagpengeperioden, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere for dig? (Svar i procent). Ja Nej Total LO-medlemmer FTF-medlemmer AC-medlemmer Medlemmer af andre a-kasser Total (a-kassemedlemmer) Total (alle) Note: N=1155 (for a-kassemedlemmer). N=1216 (for alle lønmodtagere). Sammenhængen mellem a- kassetilhørsforhold og vurderingen af, om jobtryghed er blevet vigtigere, er signifikant på niveau (chi2- test). Kilde: Obel-undersøgelsen (2013).
21 og holdning til jobmobilitet er blevet mindre positiv Det er godt at skifte job med jævne mellemrum Helt enig Enig Uenig Helt enig Total Kilde: 2013-data er fra Obel-undersøgelsen data er fra Eurobarometer 64.1 om mobilitet på arbejdsmarkedet.
22 Konklusioner D a n s k f l e x i c u r i t y b e s t å r D e r e r f o r t s a t b a l a n c e m e l l e m e t f l e k s i b e l t a r b e j d s m a r k e d o g s o c i a l e s i k k e r h e d s s y s t e m e r D e n a k t i v e b e s k æ f t i g e l s e s - og e f t e r / v i d e r e u d d a n n e l s e s i n d s a t s u n d e r s t ø t t e r b a l a n c e n M e n s a m t i d i g g r u n d t i l b e k y m r i n g S t i g e n d e a n d e l l ø n m o d t a g e r e e r b e k y m r e d e f o r a t m i s t e jobbet o g s k i f t e j o b s a m t ø n s k e r b e d r e a n s æ t t e l s e s t r y g h e d A r b e j d s g i v e r n e e r k r i t i s k e o v e r f o r f o r s ø r g e l s e s s y s t e m e t o g ( h o v e d p a r t e n ) k ø r e r p å f r i h j u l i b e s k æ f t i g e l s e s i n d s a t s e n A f t a l e m o d e l l e n e r p r e s s e t o g f a g b e v æ g e l s e n s v æ k k e t
23 Mere information I n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D e l 1. B a l a n c e r n e i d a n s k f l e x i c u r i t y D a n s k f l e x i c u r i t y E r d a n s k f l e x i c u r i t y n o g e t s æ r l i g t? F l e x i c u r i t y o g i n s t i t u t i o n e l t e o r i D e l 2. D a n s k f l e x i c u r i t y i u b a l a n c e J o b s i k k e r h e d o g f l e k s i b i l i t e t I n d k o m s t s i k k e r h e d B e s k æ f t i g e l s e s s i k k e r h e d A r b e j d s g i v e r n e o g f l e x i c u r i t y D e l 3. P e r s p e k t i v e r p å f l e x i c u r i t y D e t k o l l e k t i v e a f t a l e s y s t e m o g u d v i k l i n g e n a f f l e k s i b i l i t e t o g s i k k e r h e d F l e x i c u r i t y, d a n s k ø k o n o m i o g d e n ø k o n o m i s k e k r i s e F l e x i c u r i t y, m o b i c a t i o n o g e u r o p æ i s k b e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k F l e x i c u r i t y, k ø n o g l i g e s t i l l i n g
Tryghed på arbejdsmarkedet
August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity
Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked
Flexicurity i Danmark
En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende
Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf
ANALYSE Den danske flexicuritymodel skal styrkes ikke afvikles Torsdag den 27. september 2018 Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde
Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem
Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: [email protected]
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Dagpengereformer og flexicurity i forandring
Dagpengereformer og flexicurity i forandring Delrapport 1 i projektet Dagpengereformer og flexicurity Mikkel Mailand April 2015 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk
Danmark fik betydelig international opmærksomhed
Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model under den økonomiske krise 1 Per Kongshøj Madsen Den danske arbejdsmarkedsmodel blev i 1990 erne og begyndelsen af 2000-årene et forbillede
Konkurrenceevne og sammenhængskraft Bredgaard, Thomas; Madsen, Per Kongshøj; Klindt, Mads Peter; Rasmussen, Stine; Halkjær, Jon Lystlund
Aalborg Universitet Konkurrenceevne og sammenhængskraft Bredgaard, Thomas; Madsen, Per Kongshøj; Klindt, Mads Peter; Rasmussen, Stine; Halkjær, Jon Lystlund Publication date: 2013 Document Version Pre-print
Dagpengereformer og flexicurity i forandring
146 Dagpengereformer og flexicurity i forandring Mikkel Mailand April 2015 ISBN 978-87-93320-03-1 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet
Flexicurity på Dansk
CARMA Centre for Labour Market Research Aalborg University Flexicurity på Dansk Thomas Bredgaard Flemming Larsen Per Kongshøj Madsen Stine Rasmussen CARMA Research Paper 2009: 2 CARMA Research paper 2009:2
Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.
Et trygt og solidarisk dagpengesystem
Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle
Kvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Flexicurity. Udfordringer for den danske model
Flexicurity Udfordringer for den danske model Forord Sidste efterår havde jeg besøg af min franske kollega, viceminister Gerard Larcher. Han kom for at kigge nærmere på vores unikke danske flexicurity.
Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Flexicurity og det danske arbejdsmarked Et review med fokus på overenskomstsystemet
059 Flexicurity og det danske arbejdsmarked Et review med fokus på overenskomstsystemet Bidrag til: Flexicurity - Udfordringer for den danske model. Udgivet af Beskæftigelsesministeriet Søren Kaj Andersen
Konjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Langtidsledighed og initiativer
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.
Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen
Viceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00
DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Fleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017
Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Social sikring
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297
Feltperiode: Den 14. -15. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.243 personer Stikprøven er vejet
4. Høj dansk jobmobilitet
4. Høj dansk jobmobilitet 4.1 Sammenfatning 17 4.2 Mere end 8. får nyt job hvert år 19 4.3 Hvad kendetegner lønmodtagernes mobilitet? 115 4.4 Jobmobilitet i internationalt perspektiv 132 Bilag 4.1 Nye
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede
Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark
Side 1 af 8 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser.... 3 2. Stabilt niveau for tidsbegrænsede ansættelser
Analyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
