Svanemøllebugten - kystlinie, strand og søbad

Transkript

1 Svanemøllebugten - kystlinie, strand og søbad

2 Gentofte Kommune Østerbro Øresund Svanemøllebugten Københavns Kommune Motivation Vi har travlt i Danmark. Kalenderne er fyldt op: Stress er blevet en folkesygdom. Men det er ikke blot vores jobs, der optager plads i hverdagens tidsplan, for det er blevet vigtigt også at afsætte tid til at rekreere; se andre mennesker, bruge vores kroppe og slappe af. Det siges, at man husker bedre, arbejder mere koncentreret og generelt får et bedre helbred, hvis man er fysisk aktiv mange er bevidste om at finde en god balance mellem krop og sind. I København har ønsket om aktive fritidsbeskæftigelser udmøntet sig i et bredt udvalg af forskellige rekreative tilbud, hvor især badefaciliteter er blevet eftertragtede. Flere anlæg er etableret i og omkring København de seneste år, og der er både vilje hos politikerne og lyst blandt borgene til at opføre og bruge flere badeanlæg i byen. Et af de mest oplagte steder er Svanemøllebugten på Ydre Østerbro, hvor kommunen allerede har gjort de første tiltag. Efter adskillige år med forurenende kloakudslip er vandet nu rengjort, men bugtens kyststrækning er usammenhængende, og der mangler et egentligt anlæg, hvorfra folk kan komme i vandet.

3 Opgaven Formøvelse, Alvar Aalto Jeg ønsker, med ét overordnet arkitektonisk greb, at gøre strækningen mellem Svanemøllehavnen og Tuborg Havn til et rekreativt, oplevelsesrigt forløb. Ved en videreudvikling af de landskabelige bånd, der i dag smyger sig langs dele af bugtens periferi, tænkes kystlinien sammenfattet til én helhed. Etablering af en ny strand samt et søbad vil som omdrejningspunkter give Svanemøllebugten noget af den energi og det liv, som stedet mangler i dag. I kraft af søbadet vil bugten igen huse en badeanstalt, som den gjorde dengang Helgoland havde sin storhedstid netop her. Som et særligt udpeget, isoleret vandrum i Svanemøllebugten skal søbadet være et rekreativt samlingspunkt året rundt.

4 Havets kanter Vand er fascinerende. Det er foranderligt og flygtigt; det kan fryse og fordampe, være blikstille og i vildt oprør. Vand er en del af alle menneskers hverdag for nogle en selvfølge, for andre en luksus. Dryppende, klukkende, brusende vand. Salt eller ferskt. Klart eller opakt. Strømninger, krusninger, bølger, skum vindens leg på overfladen. Vand kommer for alvor til sin ret i havet; her oplever man dets sande natur, dets ro og styrke. Oceanerne, som omsvøber kloden, flyder efter samme regler. Vind og strøm skubber og trækker havene kruses alle af bølger, hvor ikke to er ens. Ser man ud over et hav, er det svært at fastholde blikket på den store, levende vandflade. I stedet fokuserer man på kanterne; horisontlinien eller en modstående bred i det fjerne, måske en båd eller en sten i bølgerne, og stranden, molen eller rælingen nær én selv. Kanterne, hvor havet møder sine omgivelser, er af særlig vigtighed: På havet vandrer vores blik, på dets kanter fastholdes det.

5 At bade i havet Lige fra vi i tidernes morgen kravlede op af havet, har mange nydt at drive tilbage i det. I Danmark har de fleste mennesker et forhold til det, at bade i havet. Enkelte skræmmes ved tanken om ukendte dybder og uhyggelige fisk, men de fleste forbinder en dukkert med forfriskende renlighed og vægtløs nydelse. Måske er det netop genkendelsen af den vægtløshed vi var i besiddelse af, de første i 9 måneder af vores liv, der giver det sansekick af frihed mange af os føler, når kroppen omsluttes af havets bløde saltvand. Eller også er det vores ben, der for et øjeblik skutter sig af glæde ved at være fri af kroppens flomme vægt. Når vi bader, er vi ofte både mere afklædte og tættere på fremmede mennesker end i nogen anden sammenhæng. Bader man fra land i den frie natur, er stranden typisk det fad, havet bliver serveret på. Strande kan være af forskellig karakter: Korte eller brede, stejle eller flade og af sten, grus eller sand i varierende kornstørrelser. Nogle strande er altså lavvandede og børnevenlige mens andre er stejle og stenede svære at gå i vandet fra. Den enkelte strands karakter betinges af bølgepåvirkning, strømforhold, kornstørrelse osv. og er svær at betvinge og styre. Modsat stranden, der skrånende glider op gennem havoverfladen, møder klippekyster og bolværker havet som lodrette vægge. Her får man ikke strandens sand mellem tæerne, men til gengæld er der andre muligheder, f.eks. for udspring og dykning.

6 Havet i byen Helgoland i Svanemøllebugten, 1925 For efterhånden mange år siden var det muligt at bade tæt på byen fra strande og badeanstalter. Indtil starten af 1900-tallet var mange københavnere foruden badefaciliteter i hjemmet og benyttede havn og hav til at holde hygiejnen i orden. Badeanstalterne lå tæt langs kysterne, hvor de fungerede som små samfund på vandet. Vinterbadeanstalten, Helgoland, blev i 1885 anlagt i Svanemøllebugten. I 1914 blev den renoveret og udbygget til Nordens største badeanstalt, en hvid by på vand, som ved stævner kunne huse 2000 tilskuere ved 100-meter bassinet. Men mens den industrielle aktivitet voksede i og omkring Københavns Havn, mindskedes vandkvaliteten og anstalterne forsvandt. Kloakvand blev ledt direkte ud i Svanemøllebugten, Helgoland blev revet ned og genopbygget ved Amager Strand. Vandet i byen blev så forurenet, at det var ulovligt at bade i det, så folk måtte længere væk det blev en rejse at tage på stranden.

7 Havnebadet ved Islands Brygge Nogle steder i byen er forurening stadig skyld i, at det ikke tilladt at bade, men over de seneste år er udviklingen vendt. Københavns Kommune har arbejdet intenst på badeforholdene og med skærpede miljøkrav og omfangsrige oprensningsprojekter, er Københavns havvand igen gjort tilgængeligt. Havnebadet ved Islands Brygge og dets genbo, Copencabana ved Fisketorvet, har været store publikumssucceser, og Amager Strandpark, med sin 4,6 km lange sandstrand, tegner også til at blive et attraktivt udflugtsmål for de sommerfriske københavnere. Lysten, til at bruge det salte vand som rekreativ adspredelse, er større en nogensinde, og politikerne i kommunen er enige om, at succeserne bør følges op med flere anlæg ved og i vandet. I netop den sammenhæng har der længe været fokus på Svanemøllebugten, hvor Københavns Kommune gennem de sidste 5 år har investeret ca. 200 mio. kr. i at rense vandet: Der er etableret overløbsbassiner og bygget et nyt renseanlæg, som rengør det kloakudslip, der tidligere forurenede vandet og bredte sin stank over Svanemøllebugten. I dag er vandet rent der mangler bare et sted at gå i det.

8 Villakvarter Rækkehuse Karréejendomme Øresund Tuborg Havn opfyldes Svanemøllebugten og de to havne Svanemøllehavnen Svanemøllebugten Svaneknoppen 100m Svanemøllebugten er navngivet efter Svanemøllen som nedbrændte i Den er Københavns nordligste blå kile med udsigt til Øresund. Bugtens vandareal afgrænses i vest af Ydre Østerbros nordligste villakvarter og i øst af Nordhavnens industrikajer. Bugtens kystlinie løber fra Tuborg Havn sydpå langs vejen Strandpromenaden og knækker mod øst ad den slanke pynt, Svaneknoppen, som udgør Svanemøllehavnens nordligste mole. Over for Svaneknoppen ligger restaurationsstedet Café Jorden Rundt, der fungerer som områdets eneste attraktion i vinterhalvåret. Bygningstypologisk sker der en gradvis opskalering fra kysten ind over land: Ud til bugten ligger et villakvarter, der afløses af rækkehusbebyggelser, som endeligt erstattes af små karréejendomme ved Strandvejen.

9 Tuborg Havn blev anlagt i 1868 og navngivet efter Store Tuborg, en fin gammel landejendom ved Øresundskysten. Havnen var en industrihavn der bl.a. husede Tuborgs Bryggerier, Kastrup Glasværk og Strandvejsgasværket. Under 2. Verdenskrig flygtede adskillige danske jøder fra området omkring havnen. Gennem de seneste år har Tuborg Havn undergået en total omdannelse. De gamle industribygninger er enten revet ned eller har fået andre funktioner, og en masse nybyggeri er skudt i vejret. I dag inddeles havnen i hhv. Tuborg Nord og Tuborg Syd, hvoraf den sydlige del stadig er i byggefasen. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet masterplanen med m2 byggeri fordelt på boliger, erhverv, folkeskole og andre offentlige funktioner. I planen udvides byggegrundens areal vha. opfyldninger langs havnens sydøstlige kyst. Tuborg Havn ligger i Gentofte Kommune til forskel fra resten af kyststrækningen i Svanemøllebugten, der hører til Københavns Kommune. Masterplan for Tuborg Syd Svanemøllehavnen er Københavns største lystbådehavn, anlagt med plads til ca både. Den ligger i indløbet til den gamle Kalkbrænderihavn op ad et af Københavns vigtige landmarks, Svanemølleværket. I 1999 blev havnens nordligste mole, Svaneknoppen, udbygget. Her ligger flere af havnens klubhuse samt større grus- og græsarealer, der står tomme om sommeren og fungerer som opbevaringsarealer for havnens både i vinterhalvåret.

10 Strandvejen Tuborg Syd O2 Baneterræn Svanemøllen Station O2 vejen Strandpromenaden Cykelsti Parkering Allé på græs Promenade flade indstøbte kampesten Kampesten Spuns Træmole / bådebro Kommunegrænse 100m Problematikker og potentialer Kyststrækningen i bunden af Svanemøllebugten er i dag forsømt. Trods byens nærhed, det dragende hav og to aktive havne som naboer, er her ikke det liv, man kunne forestille sig. Langs kysten i Svanemøllebugten løber vejen Strandpromenaden. Dens sydlige halvdel er en vigtig trafikåre, der samler Københavns 2. ringvej op fra Kalkbrænderihavnsgade og sluser den videre i retning af Strandvejen. Den anden halvdel af vejen knækker af og fortsætter mod nord langs havet, her som en bred, stille vej præget af et større parkeringsareal. Mellem Strandpromenaden og vandet løber flere parallelle landskabelige bånd; en smuk allé på græs, en bred, flisebelagt promenade, en skråning af indstøbte, fladkløvede granitsten og i vandkanten; hele, runde kampesten. Disse forskelligartede bånd udgør tilsammen et veldefineret møde mellem vand og land. De udspringer ved Svanemøllehavnen, løber i nordlig retning og ender pludselig blindt ved grænsen til Gentofte Kommune kort før Tuborg Havns sydlige boligområde. Båndenes langstrakte forløb klippes brat af på en lidt ligegyldig måde, og man må som besøgende vende om og gå turen tilbage. Der er altså forstoppelse i den forbindelse, der kunne give kyststrækningen den gennemstrømning af liv, som den i stærk grad synes at mangle i dag.

11 Eksempel på beregning af strømforhold Københavns Kommune har i længere tid interesseret sig for bademuligheder i Svanemøllebugten. Ud over at have etableret et nyt renseanlæg har kommunen fået DHI Institut for vand og miljø til at foretage grundige undersøgelser af strøm-, bølge-, tang- og bundforhold i bugten. Det konkluderes, at en evt. strand bør placeres i bugtens sydvestlige hjørne, da der her er den største påvirkning fra naturkræfterne i Øresund, som vil sørge for hyppig udskiftning af vandet og renere bundforhold.

12 A A B B

13 Intention Projektet opdeles i to skalatrin: Kystlinie og badefaciliteter Kystlinie Svanemøllebugtens 1,8 km lange kystlinie bearbejdes som helhed. Grebet strækker sig fra den sydligste molepynt i Tuborg Havn til den nordligste molepynt på Svaneknoppen. Den eksisterende barriere ved kommunegrænsen ophæves, og den nye masterplan for Tuborg Syd indarbejdes i projektet. Der forudsættes en mulighed for at revidere kyststrækningen samt enkelte bygningselementer i masterplanen, så der opnås en gunstig helhedssituation. På bugtens kant ønskes mulighederne for rekreativ udfoldelse udvidet ved hjælp af enkle arkitektoniske tiltag med respekt for og inspiration fra de landskabelige bånd, der præger stedet i dag. Da området omkring Svanemøllebugten hovedsageligt ønskes bevaret som en lokal attraktion, bør de eksisterende parkeringsforhold kun udvides i behersket grad. Bil- og cykelparkering indarbejdes i projektet.

14 Strand Der anlægges to forskellige badefaciliteter; en strand og et søbad. Som modsætninger vil stranden være en del af den overordnede bearbejdning af kystlinien, mens søbadet vil ligge isoleret i bugtens vand. Stranden placeres ud fra retningslinier angivet i rapporten fra DHI og udstyres med få, vigtige faciliteter som toiletter, brusere og eventuelt livreddertårn. Strandens opland skal præges af større programmerede arealer til rekreativ aktivitet samt behandling af ankomst- og parkeringsforhold mennesker tænkes at kunne besøge strand og opland på en stor dag i højsæsonen. Til sammenligning bruges Bellevue Strandpark af op til badegæster på en varm sommerdag.

15 Søbad Søbadet, der anlægges som et selvstændigt objekt i bugten, skal servere en bid af havets vand under trygge, behagelige forhold for børn, unge og gamle. Stedet skal have en afskærmende virkning fra de urbane omgivelser, så besøgende samtidigt føler sig beskyttede og frie i et havets rum. Rumligt skal nicher og åbne flader, hvor man kan være alene, hvor man kan være sammen, give de besøgende mulighed for intimitet og samvær steder hvor man kan sidde, ligge og lege med Øresund som blå kulisse. I søbadet skal man kunne det, man ikke kan på en strand: Der skal være muligheder for udspring samt en sauna for vinterbadende vikinger og kuldskære sommergæster. Og så skal søbadet være en oplevelse for dem, der går på opdagelse i det undersøiske. Badets størrelse defineres ud fra en maksimal kapacitet på 100 besøgende ad gangen. Søbadets bro, forbindelsen til land, vil spille en væsentlig rolle. Broens fæste skal artikuleres i kystliniens forløb og herved sammenknytte opgavens to skalatrin.

16 Funktioner og materialer Kystline Strand Søbad Fodgængerpromenade Steder til ophold Rekreative tilbud / sportsfunktioner Bil- og cykelparkering Toiletter Brusere evt. depotbokse evt. livreddertårn 2 stk 2 stk Dæk 500m2 Sauna 2 stk à 15m2 Omklædningsrum 2 stk à 20m2 Brusere 4 stk Toiletter 2 stk Servicerum 20m2 Rengøring Teknik Livredderrum Bro ca. 75m lang Materialeholdningen for Svanemøllebugtens nye komponenter inspireres af stedets kontekst: Lystbådenes hvide sejl, Nordhavnens rustne kajkanter og bugtens nuværende kant i fladkløvede kampesten. Træ introduceres som et blødere, mere kropsnært materiale.

17 Afleveringsmateriale og arbejdsdisposition Modeller Situationsmodel 1:1000 Model af Søbad 1:100 / 1:200 Tegninger - Kystlinie Situationsplan 1:500 / 1:1000 Planudsnit af strand 1:200 Snit i terræn 1:200 / 1:500 Tegninger - Søbad Planer, snit, opstalter 1:100 / 1:200 Detalje 1:20 Diagrammer Kantens bånd Søbadets disponering Visualiseringer Materialeprøver Projektet bearbejdes faseopdelt: Fase 1 Området analyseres yderligere Situationsmodel bygges Inspirationsmateriale granskes Grundkonceptet skitseres Fase 2 Fase 3 Kystlinie og søbad bearbejdes sideløbende Skitsering i modeller, på papir og på computer, 2D og 3D Plancher og modeller udarbejdes til aflevering

18 Studieforløb fra Transformation af objekt Afdeling 3, Arkitektur, proces & metode: Vejl. Erik Brandt Dam, Ene Cordt Andersen 1. semester Rummets fortælling Flader Objekter - 4 rumlige sekvenser Rum, flade, funktion 2. semester Studiebolig Vejl. Erik Brandt Dam, Peter Andreas Sattrup 3. semester Miljøstation Transformation af objekt 4. semester Bevægelseshus Afdeling 1, Arkitektur, by & landskab: Vejl. Jacob Fischer, Katrine Østergaard 5. semester Ny by, landskab 6. semester Ny by, byplanlægning Afdeling 3, Arkitektur, proces & metode: Vejl. Finn Selmer, Claus Smed Søndergård 7. semester Fokusopgave - bebyggelse i Ørestad Praktik 8. semester Dorte Mandrup Arkitekter Afdeling 3, Arkitektur, proces & metode: Vejl. Erik Brandt Dam 9. semester Rammeopgave. Orangeri+café Vejl. Finn Selmer, Flemming Overgaard 10. semester Metaopgave. Program, Livet i byen Vejl. Erik Brandt Dam 11. semester Afgang. Svanemøllebugten - kystlinie, strand og søbad

19 Afgangsprogram - sommer 2007 Stefan Urup Kaplan - Afd.3 - Vejl. Erik Brandt Dam