Udvidelse af Hvidovre Strand

Transkript

1 Udvidelse af Hvidovre Strand Side 1 af 12

2 Baggrund Hvidovre Strand ligger i Lodsparken ud mod Kalveboderne. Det er s eneste badestrand. Sandarealet er kun 300 m². Vanddybden ud for Lodsparken er meget lav kun cm. Stranden er blevet et populært udflugtssted for især børnefamilier daginstitutioner og skoler. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at de rekreative udfoldelsesmuligheder ved stranden skal forbedres ved at: Strandens lille sandareal skal udvides. Opholdspladser ved stranden skal forbedres. Der skal etableres en legeplads. har fået arkitektfirmaet Vega Landskab og billedhuggeren Karin Lorentzen til at udforme forslaget til udvidelsen af Hvidovre Strand. I procesforløbet har lagt særlig vægt på at den nye strand og legepladsen skulle udformes med respekt for Lodsparkens naturpræg og for at strandens nuværende karakter en lille lokal strand så vidt muligt skulle bevares. Planforhold Lodsparken er omfattet af fredningsbestemmelserne for Kalvebodkilen. I fredningsbestemmelserne er der indskrevet en særbestemmelse som giver mulighed for at anlægge publikumsfaciliteter og anlæg til lokale nærrekreative formål i Lodsparken. Kalveboderne ud for Lodsparken er et Natura 2000-område og omfattet af Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet. Endvidere er Lodsparken pga. områdets tidligere anvendelse som Losseplads V1 kortlagt jf. jordforureningsloven. På side 12 ses en oversigt over gældende lovgrundlag og hvilke dispensationer/tilladelser har søgt. Stranden set mod nord. Side 2 af 12

3 Projektområdes beliggenhed Projektområdet ligger på matrikel: 30b Hvidovre By Strandmark. er ejer af grunden. N Luftfoto fra 2015 med matrikelkort. Side 3 af 12

4 Kystlinjens historiske udvikling Lodsparken er skabt ved opfyld i perioden fra 1960 erne 1980 erne. Kyststrækningen var oprindeligt strandeng. I slutningen af 1990 erne blev høfderne etableret. Kortene viser Lodsparkens udvikling fra Den røde markering viser den nuværende kommunegrænse Side 4 af 12

5 Den nuværende badestrand Stranden set mod nord. På fotoet ses stranden lige inden badesæson start. Der er udlagt sand og badebroen er i gang med at blive sat op. (Maj 2013) Den lille badestrand ligger mellemm to høfder (Se kortet på s. 3). Den blev taget i brug i 2011 i forbindelse med at vandkvaliteten i Kalveboderne blev forbedret. Stranden er i 2013 udbygget med en badebro. Stranden består af et ca. 75 meter langt og smalt sandbælte der skråner ned mod vandet. Særligt i den nordlige ende af bugten er skråningen stejl. Sandarealet er i alt på ca. 300 m². Stranden set mod nord. På fotoet ses den nordligste del af bugten. (Maj 2013) Side 5 af 12

6 Stranden set mod syd. Sandområdet er ved at blive klargjort til en ny badesæson. (April 2014) På grund af skråningen forekommer der erosion af skrænten og udvaskning af sandet. Ved den nordligste skrænt kommer der ofte opfyld til syne til stor gene for badegæster. Hvidovre Kommune udlægger derfor hvert år i maj måned mellem m³ nyt sand. I den sydligste bugt lige ved siden af stranden samles store mængder af tang. Dette giver lugtgener for både badegæster og brugere af parken samt forringer anvendelsesmuligheden af den i forvejen lille strand. Stranden set mod syd. Badebroen tages ind om vinteren. (November 2014) Side 6 af 12

7 Den nuværende strands profil har i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget haft kontakt til Danmarks Hydrauliske Institut (DHI) for at finde den optimale udformning stranden. Ifølge DHI skal stranden udformes markant anderledes end i dag for at undgå udvaskning af sand. Dels skal kystlinjen ud for stranden have en mere nord-sydgående retning og dels skal hældningen på stranden udføres langt fladere end i dag. Hældningen skal være 1:20. For at mindske tanggener anbefaler DHI at fjerne høfden mellem bugt 1 og bugt 2. N Bugt 4 Bugt 3 Bugt 2 Bugt 1 Ifølge DHI er kystlinjen ud for stranden ikke ligevægtsorienteret. Side 7 af 12

8 Projektforslag N Luftfoto af stranden med den nye strand indtegnet. Den hvide markering viser hvor der etableres sand. Side 8 af 12

9 Beskrivelse af projektforslag Udvidelse af sandareal Sandarealet udvides i bredden og forlænges i sydlig retning. Desuden fjernes den sydligste høfde. Det samlede sandareal bliver ca m ². (Se kortet på side 8) Sandarealet udvides ved at bortgrave jord på land og ved at fremrykke kystlinjen ud i vandet. Ved fremrykningen af kystlinen udlægges ca. 500 m³ sand i vandet og ved udgravningen på land udlægges ca m³ sand. Hele sandarealet udføres med en flad hældning på 1:20. I forbindelse med at kystlinjen flyttes længere ud i vandet rettes samtidig strandens retning op til en mere nord - syd orienteret strand ifølge DHI en mere ligevægtsorienteret strand. Endvidere flyttes grusstien længere ind i parken. Siddekanter Græs- og sandareal adskilles af siddekanter som er specialdesignet til stranden. Siddekanterne holder på det bagvedliggende terræn og modvirker til skred samtidig med at kanterne har en rekreativ funktion. Kanterne er placeret så de danner et bugtet og organisk forløb der skaber en levende og smuk overgang mellem græs- og sandareal. Inspirationen til siddekanternes forløb er hentet fra Lodsparkens oprindelige tilstand som strandeng. Kanterne produceres i grå beton med en 5 % toning af brun med tilslag af bakkemateriale. Siddekantens farve kommer til at fremstå i samme farvenuancer som stenkastningerne i området og vil derfor falde naturligt ind i strandområdet. På referencefotoet til højre ses et værk af Karin Lorentzen. Betonkuglen er produceret i en grå beton med en 5 % toning af brun med tilslag af bakkemateriale. Referencefoto af farve og materiale. Modelfoto. Siddekanterne bugtede og organiske forløb skaber uformelle rum til ophold. Side 9 af 12

10 Skitse af siddekanter. Alle siddekanter er unika elementer dog kan enkelte af formene bruges flere gange. Siddekanterne har en højde på cm. Bredden varierer mellem cm. Få steder op til 65 cm. Kanterne har flere rekreative anvendelsesmuligheder end traditionelle bænke. Eksempelvis: solbadning samlingspunkt til institutioner når de er på udflugt balance-leg eller bord til sandleg. Siddekanterne erstatter behovet for almindelige træbænke ved stranden. Siddekanterne er designet af billedhuggeren Karin Lorentzen der fra tidligere værker har stor erfaring med afstøbning i beton. Inspiration til udformningen kommer fra plantemorfologi. Modelfoto af siddekanten. Side 10 af 12

11 Legeplads Legepladsen er til mindre børn. Den placeres tæt ved stranden mellem pilekrattet og stien ca. 60 meter vest for kystlinjen (Se placeringen på kortet side 8). Legepladsens tema er leg på horisonten. En række flade lave elementer giver udgangspunkt for at hoppe- og snurreleg. Legeelementerne opfordrer til bevægelse og aktivitet - og til at både børn og voksne oplever horisonten på en ny måde hvad enten det er i de flyvende sekunder fra trampolinen eller fra den skråtstillede snurreskive. For ikke at hindre udsyn til vandet for brugere af parken og beboerne etableres der kun legeredskaber som er under 50 cm høje. Legepladsen er designet af tegnestuen Vega Landskab. Side 11 af 12

12 Myndighedsansøgninger har søgt følgende dispensation/tilladelser: Lovgrundlag Myndighed Bemærkninger Ansøgnings dato Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse Overfredningsnævnets afgørelse af 14. november 1990 om fredning af Kalvebodkilen i Københavns Tårnby og r Kystdirektoratet Fredningsnævn har søgt tilladelse til at udlægge 500 m³ på søterritoriet og m³ sand på land samt at fjerne den sydligste høfde. Jf. fredningen 14 Særbestemmelser for delområde 6 er fredningen ikke til hinder for at der i projektområdet må: fortages terrænregulering og beplantning samt tilvejebringes publikumsfaciliteter og anlæg til lokale nærrekreative formål. 4. juni 2015 Afventer svar Strandbeskyttelseslinjen Naturstyrelsen Sagsnr.: NST Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet Naturstyrelsen Natura 2000-området nr. 143 Vestamager og havet syd for Jordforureningslovens 8 tilladelse. (Lodsparken er V1 kortlagt) Naturstyrelsen Region Hovedstaden Naturstyrelsen har i en partshøring til Kystdirektoratet den. 12. august 2015 skrevet at: Naturstyrelsen vurderer ikke at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området ej heller ødelægge eller beskadige ynglesamt rasteområder for bilag IV-arter har taget jordprøver og er i gang med at udarbejde en ansøgning. Kommuneplan I skemaet ses kommuneplanrammerne for Lodsparken (forslag KP 2014). Rammer Bydel 3 Strandmark: Område nr.: Område navn: Generel anvendelse: Specifik anvendelse: Max. Bebyggelsesprocent: - Max. antal etager: 1 3F3 Lodsparken Rekreativt område Rekreativt grønt område strand- og bypark fritidsformål Max. bygningshøjde (m): 6 Bemærkninger: Kun bebyggelse til parkens og kystområdets brug Side 12 af 12