3. Modellen i hovedtræk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Modellen i hovedtræk"

Transkript

1 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad inspireret af den keynesianske tradition, hvor efterspørgslen bestemmer produktionen, og produktionen bestemmer indkomsten. Da indkomsten gennem forbruget er en vigtig determinant for efterspørgslen, omfatter modellen således en simultan sammenhæng mellem efterspørgsel, produktion og indkomst den såkaldte keynesianske indkomstmultiplikator. Beskæftigelsen og dermed ledigheden afhænger af produktionens størrelse og af lønnen i forhold til omkostningerne ved at anvende kapitaludstyr. På løn-pris-siden indeholder ADAM en variant af Phillips-kurven og mark-up prisdannelse. Forbindelsen mellem løn-pris-delen og den reale del af modellen knyttes især af arbejdsløshedens betydning for lønnen via Phillips-kurven og af lønnens betydning for det indenlandske prisniveau, der er af stor betydning for den samlede efterspørgsel via den konkurrenceevneafhængige udenrigshandel. Obligationsrenten er bestemt af udbud og efterspørgsel på obligationsmarkedet. Den danske rente er på langt sigt tæt knyttet til den udenlandske (tyske) rente. Renten kan dog afvige fra den tyske rente, hvis den danske inflation er større end den tyske og på kort sigt som følge af ændringer i obligationsudbuddet fx forårsaget af det offentliges overskud eller underskud. Renten indgår i bestemmelsen af den samlede efterspørgsel via sin betydning for investeringerne, for eksporten og for det private forbrug. Med lærebogstermer kan modellen karakteriseres som en lille åben økonomi med flad LM-kurve, hvori der på langt sigt er fuld crowding-out via konkurrenceevnen. 1 Med det formål at give en overskuelig introduktion til ADAM vises i det følgende et pilediagram, hvis struktur svarer til ADAMs, samt et tilhørende ligningssystem, som beskriver pilediagrammet på matematisk form. Både pilediagram og modelskitse er forenklet betydeligt i forhold til ADAM. Således er ADAMs dynamiske struktur, dens disaggregeringsniveau samt de specifikke funktionsformer udeladt Pilediagram I diagrammet på de næste to sider angiver rektangulære kasser endogene variabler, mens afrundede og gråtonede kasser angiver eksogene variabler. Inde i kasserne er der med kursiv angivet variabelnavne, som er i overensstemmelse med ADAMs nomenklaturregler, jf. evt. afsnit 2.7. Diagrammet er delt i to halvdele (venstre og højre), idet variabler på venstre side som hovedregel er regnet i faste priser (dvs. mængder) og på højre side i årets priser. Herved opdeles ADAM i en real del (venstre) og en nominel del (højre). 1 Fuld crowding-out indebærer, at en stigning i den samlede efterspørgsel fx som følge af en stigning i den offentlige efterspørgsel ikke vil have vedvarende effekter på beskæftigelsen.

2 26 Kapitel 3. Modellen i hovedtræk Figur 3.1. ADAM pilediagram Erhvervsinvesteringer fip Boliginvesteringer fih Kontantpris på boliger phk Privat forbrug fcp Offentligt forbrug fco Udlandsefterspørgsel fee Udlandspriser pee, pm Eksport fe Konkurrenceevne Samlet efterspørgsel fd Faktorproduktivitet dthq, dtfk Indenlandske priser, pd Import fm Bruttonationalprodukt fy Kapitalapparat fk Beskæftigelse Q Ledige Ul Lønsatser lna

3 Kapitel 3.1. Pilediagram 27 Privat nettofordringserhvervelse Tfpn Betalingsbalance Tfen Offentlig nettofordringserhvervelse Tfon Disponibel indkomst Yd Private renteindtægter Tipn Renteindtægter fra udlandet Tien Offentlige renteindtægter Tion Privat finansiel formue Wpqp Tilgodehavender i udlandet Ken Offentlig finansiel formue Wzbg Privat obligationsefterspørgsel Wpbz Obligationsrente iwbz Indkomstoverførsler Ty Direkte skatter Sd Privat formue Wcp Indirekte skatter Si Faktorindkomst Yf Udlandsrente iwbu Skattesatser tsd Afgiftssatser tsi

4 28 Kapitel 3. Modellen i hovedtræk Tanken er, at en pil, som går fra venstre til højre halvdel skal inflateres med et relevant prisindeks; fx skal pilen fra eksport til betalingsbalance forstås på den måde, at eksporten målt i faste priser skal inflateres for at få eksporten i årets priser, før den går ind i betalingsbalancen. På tilsvarende måde deflateres pile, som bevæger sig fra højre til venstre halvdel med den relevante pris; eksempelvis deflateres den nominelle disponible indkomst (med forbrugerpriserne) før den indgår i bestemmelsen af privatforbruget. Efterfølgende gives en kort beskrivelse af de væsentligste sammenhænge i diagrammet. En mere detaljeret beskrivelse findes i afsnit om en simpel multiplikator og i afsnit 3.2 om det lille ligningssystem De væsentligste sammenhænge Den yderste venstre søjle af kasser illustrerer varemarkedet. De fem øverste kasser udgør vareefterspørgslen, og de to nederste vareudbuddet. Det samlede vareudbud, som består af bruttonationalproduktet (indenlandsk produktion) og import, bestemmes af den samlede vareefterspørgsel. På højre diagramside, i søjlen af kasser til venstre, bestemmes forskellige indkomster og skatter. Både indkomster og skatter afhænger grundlæggende af produktionen, jf. pilen fra bruttonationalproduktet, og bestemmer tilsammen den disponible indkomst. Den disponible indkomst virker tilbage på vareefterspørgslen på venstre diagramside. Sammenhængen mellem vareefterspørgsel, vareudbud (bruttonationalprodukt) og indkomst den traditionelle keynesianske indkomstmultiplikator udgør en central mekanisme i ADAM. På kort sigt er det den alt dominerende sammenhæng. Til højre for vareudbuddet er efterspørgslen efter arbejdskraft og maskinkapital illustreret. Vareudbuddet, de relative faktorpriser og faktorernes produktivitet bestemmer dels størrelsen af kapitalapparatet og investeringerne, dels beskæftigelsen og dermed ledigheden. Ledigheden er meget afgørende for løndannelsen, og lønnen er sammen med kapitalomkostningerne afgørende for den indenlandske prisudvikling. Via konkurrenceevnen påvirker priserne eksporten og importen, og de virker derigennem tilbage på bruttonationalproduktet. Sammenhængen mellem vareefterspørgsel, faktorefterspørgsel, ledighed, løndannelse og konkurrenceevne udgør en anden helt central mekanisme i ADAM. Specielt er denne mekanisme afgørende for modellens crowding-out egenskaber på lidt længere sigt. I diagrammets højre side beskrives nettofordringserhvervelserne for de tre sektorer den private sektor, den offentlige sektor og udlandet. Nettofordringserhvervelserne (den finansielle opsparing) opgøres enkelt som indtægter minus udgifter, idet disse bestemmes dels fra varemarkedet, dels af indkomster og skatter. Nettofordringserhvervelserne påvirker via sektorernes finansielle formuer obligationsrenten, som ses yderst til højre. Den væsentligste determinant for renten er dog den eksogene udlandsrente. Obligationsrenten er vigtig for vareefterspørgslen via formueeffekter på forbruget, via de rentefølsomme investeringer, og fordi renten påvirker kapitalomkostningerne og dermed

5 Kapitel 3.1. Pilediagram 29 de indenlandske priser og eksportefterspørgslen. Endvidere virker renten tilbage på sektorernes nettofordringserhvervelser via renteindtægterne. Sammenhængen mellem vareefterspørgsel, vareudbud, indkomster, skatter, nettofordringserhvervelser og rentedannelsen udgør en tredje vigtig mekanisme i ADAM En simpel multiplikator For at illustrere sammenhængene lidt mere detaljeret beskrives i det følgende, hvorledes en forøgelse af det eksogene offentlige forbrug forplanter sig gennem systemet. Effekter på kort sigt via indkomstmultiplikatoren Umiddelbart har forøgelsen af det offentlige forbrug to effekter: a1) En tilsvarende forøgelse af den samlede efterspørgsel a2) Den del af stigningen i den samlede efterspørgsel, som ikke går til forøget import, tilfredsstilles af en stigning i den indenlandske produktion (bruttonationalprodukt) Produktionsstigningen påvirker forbrugernes indkomster og skat ad to kanaler: a3) På arbejdsmarkedet stiger beskæftigelsen, og ledigheden formindskes, hvilket reducerer indkomstoverførslerne a4) Faktorindkomsten (bruttonationalprodukt efter fradrag af indirekte skatter) vokser. Den stigende faktorindkomst resulterer i stigende direkte skatter De to ovennævnte effekter er bestemmende for forbrugernes disponible indkomst: a5) Den private sektors disponible indkomst stiger som følge af større faktorindkomster. Stigningen modvirkes delvis af stigningen i de direkte skatter og af faldet i overførselsindkomsterne Stigningen i den disponible indkomst og stigningen i bruttonationalproduktet (jf. a2) påvirker forbrug og investeringer: a6) Via den disponible indkomst forøges det private forbrug og boliginvesteringerne (det sidste via en højere kontantpris på boliger) a7) Via bruttonationalproduktet forøges erhvervsinvesteringerne Tilsammen giver væksten i forbrug og investeringer en afledt positiv effekt på den samlede efterspørgsel. Hermed er ringen sluttet, idet vi nu er tilbage ved punkt a1. Denne proces vil fortsætte rundt i systemet, men med mindre styrke for hver "runde".

6 30 Kapitel 3. Modellen i hovedtræk På lidt længere sigt vil stigningen i den samlede efterspørgsel imidlertid modvirkes (og på helt langt sigt elimineres) af modsatrettede effekter fra konkurrenceevnen og rentedannelsen. Effekter på mellemlangt sigt via konkurrenceevnen Det stigende bruttonationalprodukt får beskæftigelsen til at stige og ledigheden til at falde (jf. a3). Faldet i ledigheden påvirker løn og priser: b1) Lønnen stiger b2) Lønstigningen får via modellens prisdannelse de indenlandske priser til at stige b3) Prisstigningerne resulterer i en dårligere konkurrenceevne Konkurrenceevneforværringen har to virkninger: b4) Eksporten falder b5) Importens andel af den samlede efterspørgsel stiger, således at bruttonationalproduktet alt andet lige formindskes Eksportfaldet reducerer den samlede efterspørgsel og virker dermed dæmpende på indkomstmultiplikatoren. På samme måde dæmper forøgelsen af importens andel af den samlede efterspørgsel også indkomstmultiplikatoren. Da priserne øges mindre end lønnen vil der være en tendens til stigende realløn og realindkomst; denne stigning vil trække i retning af større forbrug og dermed en stigning i den samlede efterspørgsel. Effekter på mellemlangt sigt via rentedannelsen Ud over den centrale sammenhæng mellem den danske rente og udlandsrenten afhænger obligationsrentens niveau af de tre hovedsektorers nettofordringserhvervelser. Umiddelbart har indkomstmultiplikatoren følgende virkninger på nettofordringserhvervelserne. c1) Den offentlige nettofordringserhvervelse forværres umiddelbart af varekøbet. Forværringen modvirkes af større indtægter fra direkte og indirekte skatter, og af, at færre ledige modtager overførselsindkomst (jf. a3 og a4). Den samlede effekt på den offentlige nettofordringserhvervelse er imidlertid negativ og slår ud i et tilsvarende fald i den offentlige finansielle formue og i et større obligationsudbud c2) Betalingsbalancen forringes både som følge af den større import (jf. a2 og b5) og via den lavere eksport (jf. b4). Hermed mindskes tilgodehavendet i udlandet c3) Effekten på den private nettofordringserhvervelse er beskeden, idet stigningen i den disponible indkomst (jf. a5) stort set modsvares af stigningen i det private forbrug og investeringerne. Effekten på den private finansielle formue er tilsvarende lille c4) Stigningen i obligationsudbuddet medfører derfor en stigning i obligationsrenten. I samme retning trækker, at den danske inflation er steget, og at betalingsbalancen er forværret. Begge dele skaber devalueringsforventninger, og mindsker udlandets efterspørgsel efter danske obligationer Rentestigningen påvirker efterspørgslen ad fire veje:

7 Kapitel 3.2. Et lille ligningssystem 31 c5) Kapitalomkostningerne (usercost) stiger. Dette slår igennem på de indenlandske priser, så konkurrenceevnen forværres c6) Bygningsinvesteringerne falder direkte som følge af de større kapitalomkostninger. For maskininvesteringerne gælder det samme, men effekten af rentestigningen skal ses i forhold til lønstigningen, der trækker i modsat retning pga. substitutionen mellem maskinkapital og arbejdskraft c7) Boliginvesteringerne falder som følge af et fald i kontantprisen på boliger c8) Det private forbrug falder også pga. faldet i kontantprisen her mere indirekte som et resultat af, at den værdien af den private formue reduceres Disse forhold virker dæmpende på indkomstmultiplikatoren. Effekter på langt sigt På langt sigt har den ekspansive finanspolitik ikke positive effekter på den samlede økonomiske aktivitet. Politikken er dog ikke virkningsløs. d1) Efter knap 20 år er der ikke længere positive effekter på beskæftigelsen. d2) Der er en positiv effekt på lønniveauet, men lønstigningen er som følge af beskæftigelsesudviklingen ikke længere større end i udgangsforløbet. Tilsvarende er prisniveauet, men ikke prisstigningen større. Der er en positiv effekt på reallønnen selv på langt sigt. d3) Renten er vedvarende på et højere niveau. Det skyldes bl.a. større offentligt obligationsudbud og forværret betalingsbalance. d4) Den lange periode med stigende løn, rente og priser har forværret konkurrenceevnen, så eksporten er væsentligt og vedvarende forringet. Især udviklingen i udenrigshandlen bidrager til crowding-out. d5) På trods af, at den samlede økonomiske aktivitet ikke er forøget på langt sigt, er der en betydelig effekt på forbruget. En væsentlig årsag hertil er, at forbrugerpriserne vokser mindre end aflønningen af indenlandske produktionsfaktorer. Dette skaber en "reallønseffekt" på forbruget. d6) De langsigtede effekter på sektorernes nettofordringserhvervelser og finansielle formuer hører til modellens væsentlige forhold på længere sigt. Udviklingen beskrevet under c1)-c3) fortsætter, med en stadig forværring af den offentlige sektors finansielle formue og tilgodehavendet overfor udlandet til følge Et lille ligningssystem I dette afsnit gives der vha. et forenklet ligningssystem en mere formel beskrivelse af ADAMs relationer. Som hovedregel er der overensstemmelse mellem pilediagrammet og ligningssystem, men enkelte detaljer i ligningssystemet vil ikke kunne genfindes i pilediagrammet. I ligningssystemet angiver en streg over en variabel, at den er eksogen; dette indebærer ikke nødvendigvis, at den er eksogen i selve ADAM. F( ) angiver en generel funktionsform og R( ) angiver vækstraten i den pågælden variabel. Variabelnavne i ligningssystemet følger nomenklaturen i ADAM, men alle variabler er i øvrigt forklaret i teksten.

8 32 Kapitel 3. Modellen i hovedtræk Vare- og faktorefterspørgsel Privat forbrug (3.1) Private bygningsinvesteringer (3.2) Ønsket maskinkapital (3.3) Private maskininvesteringer (3.4) Beskæftigelse Kapitalapparat (3.5) (3.6) Kontantpris på boliger Boliginvesteringer Boligbeholdning Eksport Samlet efterspørgsel (3.7) (3.8) (3.9) (3.10) (3.11) Vareudbud Import Bruttonationalprodukt (3.12) (3.13) Arbejdsmarked Arbejdsudbud Arbejdsløshed (3.14) (3.15) Vare- og faktorpriser Indenlandske priser (3.16) Lønsats Kapitalomkostninger (3.17) (3.18)

9 Kapitel 3.2. Et lille ligningssystem 33 Indkomster og skatter Indirekte skatter Bruttofaktorindkomst Direkte skatter Indkomstoverførsler Disponibel indkomst (3.19) (3.20) (3.21) (3.22) (3.23) Sektorbalancer Private renteindtægter (3.24) Offentlige renteindtægter (3.25) Renteindtægter fra udlandet (3.26) Privat nettofordringserhverv. (3.27) Offentlig nettofordringserhv. (3.28) Betalingsbalance (3.29) Privat finansiel formue (3.30) Offentlig obligationsgæld (3.31) Tilgodehavender i udlandet (3.32) Privat formue (3.33) Finansiel del Privat obligationsefterspørgsel (3.34) Udlandets obligationseftersp. (3.35) Obligationsrente (3.36) I det følgende vil ligningssystemet blive gennemgået blok for blok. Vareefterspørgsel (3.1)-(3.11) Det private forbrug i faste priser, fcp, er en funktion af disponibel indkomst, Yd, og privat formue, Wcp, begge i årets priser, men deflateret med prisen på privat forbrug, pcp. Den offentlige sektors forbrug, fco, er i denne forenklede model eksogent.

10 34 Kapitel 3. Modellen i hovedtræk Erhvervenes bygningsinvesteringer i faste priser, fipb, er modelleret på basis af kapitaltilpasningsprincippet, ifølge hvilket det eksisterende kapitalapparat, fkb, gradvis tilpasses det ønskede kapitalapparat. Dette fastlægges ud fra produktionen i faste priser, fy, og omkostningerne ved anvendelse af bygningskapital, uib. Obligationsrenten, iwbz, er væsentlig for kapitalomkostningerne. Tilsvarende bliver den eksisterende beholdning af maskinkapital, fkm, tilpasset den ønskede, fkm ø, via maskininvesteringerne, fipm. Den ønskede maskinkapital afhænger af produktionen og den relative pris på arbejdskraft i forhold til maskinkapital. De relative faktoromkostninger er timelønnen, lna, ift. omkostningerne ved anvendelse af maskinkapital, uim, hvor begge priser er korrigeret med et indeks for udviklingen i produktionsfaktorens effektivitet, dtq og dtk. Den private beskæftigelse bestemmes som (en tilnærmelse til) den arbejdskraft, der er nødvendig givet den eksisterende maskinkapital og produktionen. Den samlede beskæftigelse, Q, er summen af den private beskæftigelse og den offentlige beskæftigelse, Qo. Kontantprisen på boliger, phk, er den ligevægtsskabende pris baseret på efterspørgsel og udbud på boligmarkedet. På kort sigt er udbuddet lig den eksisterende boligbeholdning, fkh -1, mens efterspørgslen er bestemt af disponibel indkomst, Yd, prisen på boliger, phk og finansieringsomkostningerne i form af obligationsrenten, iwbz. Relationen for phk kan således betragtes som ligevægtsbetingelsen på boligmarkedet løst for prisen. Boliginvesteringerne i faste priser, fih, afhænger af forholdet mellem kontantprisen og det, som det koster at opføre boliger, pih. Er kontantprisen (salgsprisen) større end opførelsesprisen, er det rentabelt at bygge. Boligbeholdningen, fkh, er en funktion af det historiske boligbyggeri, fih. Eksporten i faste priser, fe, afhænger af størrelsen af det samlede eksportmarkedet, fee, og forholdet mellem prisen på dansk eksport, pe, og prisen på konkurrenternes produkter, pee. Indekset for eksportmarkedet og konkurrentpriserne måles således, at der tages hensyn til vare- og landesammensætningen af eksporten. Den samlede endelige efterspørgsel, fd, bestemmes som summen af de enkelte komponenter. Vareudbud (3.12)-(3.13) Importen, fm, bestemmes med udgangspunkt i efterspørgslen, fd. Den del af den samlede efterspørgsel, der tilfredsstilles af import, afhænger af udlandets priser (importprisen), pm, sammenlignet med prisen på indenlandsk producerede varer, py, idet de to typer af varetilgange er (ikke-perfekte) substitutter. Den del af efterspørgslen, der ikke importeres, produceres af de danske producenter. Herved bliver både import og indenlansk produktion (bruttonationalproduktet, fy) afhængig af konkurrenceevnen. Arbejdsmarked (3.14)-(3.15) Arbejdsudbuddet, Ua, er afhængigt af beskæftigelsen, Q, idet høj beskæftigelse og dermed stor sandsynlighed for at få arbejde opmuntrer til at træde ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet er desuden tæt knyttet til den eksogene befolkningsstørrelse,

11 Kapitel 3.2. Et lille ligningssystem 35 U. Arbejdsløsheden, Ul, er definitorisk lig arbejdsudbuddet, Ua, minus beskæftigelsen, Q. Vare- og faktorpriser (3.16)-(3.18) De indenlandske priser, pd, bestemmes dels af importpriserne, pm, og dels af lønsatsen og kapitalomkostningerne for maskiner og bygninger de første to korrigeret for faktorernes produktivitetsindeks, dtq hhv. dtk idet producenterne foretager en mark-up på de samlede enhedsomkostninger. Heri indgår desuden diverse afgifter repræsenteret ved de eksogene afgiftssatser, tsi. Prisen pd er en vektor af priserne py, pcp, pco, pipm, pipb, pih og pe; dvs. BNP-deflatoren og prisen på de seks efterspørgselskomponenter. Lønsatsen, lna, bestemmes i en udvidet Phillips-kurve, hvori indgår de traditionelle højresidevariabler arbejdsløshed, Ul, og forbrugerpriser, pcp. Hertil kommer, at en forøget gennemsnitlig arbejdsproduktivitet, fy/(q Hgn), hvor Hgn er den årlige arbejdstid, slår ud i højere løn. Kapitalomkostningerne (usercost) for maskiner og bygninger, uim hhv. uib, er et mål for de reelle finansieringsomkostninger for kapitaludstyr. Udover prisen på kapitaludstyret indgår den nominelle rente fratrukket de forventede kapitalgevinster, iwbz R(pipd). Der tages hensyn til de skattemæssige afskrivningsregler, tsd, og til den fysiske afskrivning. Indkomster og skatter (3.19)-(3.23) De indirekte skatter følger i denne forenklede fremstilling bruttonationalproduktet i årets priser, fy py, idet afgiftssatserne, tsi er eksogene. Bruttofaktorindkomsten, Yf, er definitorisk lig bruttonationalproduktet i årets priser minus indirekte skatter, Si. De direkte skatter, Sd, afhænger af den private sektors indkomster og de eksogene skattesatser, tsd. Den private sektors indkomster er lig summen af faktorindkomsten, Yf, indkomstoverførsler fra det offentlige, Ty, og nettorenteindtægterne, Tipn. Indkomstoverførslerne fra det offentlige, Ty, er via arbejdsløshedsdagpengene knyttet til arbejdsløsheden, Ul og lønsatsen, lna, idet dagpengesatsen følger lønsatsen. Den disponible indkomst, Yd, fastlægges som den private sektors samlede indkomster minus de direkte skatter, Sd. De samlede indkomster består af summen af faktorindkomsten, Yf, indkomstoverførslerne, Ty, og nettorenteindtægterne, Tipn. Sektorbalancer (3.24)-(3.33) Nettorenteindtægterne for de tre sektorer (privat, offentlig og udland) bestemmes i parallelle relationer som finansiel formue/gæld ganget med den relevante rentesats. Den private sektors nettorenteindtægter, Tipn, bestemmes som den private sektors finansielle formue, Wpqp, gange et vejet gennemsnit af obligationsrenten, iwbz, og den eksogene udenlandske rente, iwbu.

12 36 Kapitel 3. Modellen i hovedtræk Den offentlige sektors nettorenteindtægter, Tion, bestemmes ved at gange det offentliges finansielle formue, Wzbg, med obligationsrenten, iwbz. Nettorenteindtægterne på betalingsbalancen, Tien, er lig de danske (p.t. negative) tilgodehavender i udlandet, Ken, ganget med et vejet gennemsnit af obligationsrenten, iwbz, og den eksogene udlandsrente, iwbu. Nettofordringserhvervelserne fremkommer definitorisk som sektorernes indtægter minus deres udgifter. Den private sektors nettofordringserhvervelse, Tfpn, bestemmes som sektorens disponible indkomst, Yd, fratrukket sektorens forbrug i årets priser, fcp pcp, og fratrukket de private investeringer i årets priser, fip pip (erhvervsinvesteringer) og fih pih (boliginvesteringer). Den offentlige sektors nettofordringserhvervelse, Tfon, er lig indtægterne bestående af nettorenteindtægter, Tion, samt direkte og indirekte skatter, Sd og Si, fratrukket udgifterne, som er offentligt forbrug i årets priser, fco pco, og indkomstoverførsler, Ty. Saldoen på betalingsbalancen, Tfen, er lig saldoen på vare- og tjenestebalancen, fe pe minus fm pm, plus nettorenteindtægterne, Tien. De tre sektorers finansielle formue bestemmes definitorisk i parallelle relationer som sidste periodes formue tillagt periodens nettofordringserhvervelse (finansielle opsparing). Den private sektors finansielle formue, Wpqp, er lig med sidste periodes formue, Wpqp 1, plus periodens nettofordringserhvervelse, Tfpn. Den offentlige sektors obligationsgæld, Wzbg, er lig gælden ved periodens begyndelse, Wzbg 1, fratrukket periodens nettofordringserhvervelse, Tfon, idet det i dette ligningssystem antages, at det offentlige obligationsfinansierer sit underskud. Nettotilgodehavendet i udlandet ved periodens slutning (udlandsgælden med modsat fortegn), Ken, bestemmes som tilgodehavendet ved begyndelsen af perioden, Ken 1, plus periodens betalingsbalanceoverskud, Tfen. De tre sektorers nettorenteindtægter, nettofordringserhvervelser hhv. finansielle formuer summer når man regner udlandets størrelser negativt pr. definition til nul. Den private sektors formue, Wcp, der indgår i forbrugsbestemmelsen, udregnes som summen af den private finansielle formue, Wpqp, værdien af boligbeholdningen, fkh phk og værdien af erhvervskapitalen, fk pip. Finansiel del (3.34)-(3.36) Den private sektors obligationsefterspørgsel (netto), Wpbz, er specificeret efter porteføljeteorien, ifølge hvilken sektorens finansielle formue, Wpqp, fordeles på fordringstyperne afhængigt af forskellen mellem egenrenten og forrentningen på alternative fordringer her forskellen mellem obligationsrenten, iwbz, og pengemarkedsrenten, iwmm.

13 Kapitel 3.2. Et lille ligningssystem 37 Udlandets efterpørgsel efter danske obligationer, Wfbz, afhænger ligeledes af forskellen ("spændet") mellem egenrenten, iwbz, og alternativrenten her den eksogene tyske obligationsrente, iwbu. Derudover indgår forskellen mellem den danske og den tyske lønstigning, R(lna/lnat), og betalingsbalancen ift. BNP, Tfen/(fY py), som forklarende variabler. Argumentet for dette er, at fx høje danske lønstigninger og stort underskud på betalingsbalancen vil give anledning til devalueringsforventninger. Obligationsrenten, der bestemmes som den ligevægtsskabende rente, er en funktion af udbud og efterspørgsel på obligationsmarkedet. Udbuddet af obligationer består af den offentlige obligationsgæld, Wzbg. Efterspørgslen efter obligationer består af den private sektors efterspørgsel (netto), Wpbz, udlandets efterspørgsel efter danske obligationer, Wfbz, og nationalbankens eksogene efterspørgsel, Wnbz. Mest væsentlig for bestemmelsen af obligationsrenten er udlandets obligationsefterspørgsel.

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 13. Multiplikatoranalyser Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 De samlede modelegenskaber præsenteres i dette kapitel vha. en række modelsimulationer. Sådanne simulationer multiplikatoranalyser er velegnede

Læs mere

ADAM, August Standardmultiplikatorer

ADAM, August Standardmultiplikatorer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7. januar 998 Henrik Olesen Martin Rasmussen ADAM, August 997. Standardmultiplikatorer Resumé: Papiret præsenterer 8 eksperimenter,

Læs mere

ADAM, December dec99 standardmultiplikatorer

ADAM, December dec99 standardmultiplikatorer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 9. februar Martin Rasmussen Henrik C Olesen ADAM, December 999 Standardmultiplikatorer Resumé: Papiret præsenterer 8 eksperimenter,

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

ADAM, maj Standardmultiplikatorer

ADAM, maj Standardmultiplikatorer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 998 ADAM, maj 998. Standardmultiplikatorer Resumé: Papiret præsenterer 8 eksperimenter, der illustrerer modelegenskaberne

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2 Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Wfbz-relationen - ny modelversion

Wfbz-relationen - ny modelversion Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Pernille B. Langgaard 1. oktober 1993 Wfbz-relationen - ny modelversion Resumé: Papiret viser omskrivningen af Wfbz-relationen i absolutte ændringer fra den

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

11.1.1. Den private sektors nettofordringserhvervelse

11.1.1. Den private sektors nettofordringserhvervelse Kapitel 11. Sektorbalancer 185 11. Sektorbalancer I dette kapitel beskrives nettofordringserhvervelserne for de tre hovedsektorer privat sektor, offentlig sektor og udland. I afsnit 11.2 følger en præsentation

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 3. december 1996 Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue Resumé: Papiret er et konkret forslag til hvordan de nye tal for kapitalværdier

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1 MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Sektorpriser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM

Sektorpriser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM Prisdannelsen i ADAM Grundlæggende Dansk inflation importeres fra udlandet, da Danmark er en lille åben økonomi med fast kronekurs. DK prisstigning = udenlandsk prisstigning Priser spiller sammen med løndannelsen:

Læs mere

Udbudseffekter i Adam oktober to eksempler

Udbudseffekter i Adam oktober to eksempler Udbudseffekter i Adam oktober 1 - to eksempler Tony Maarsleth Kristensen & Dawit Sisay Temere Notatet beskriver to scenarier: et scenarie med en reduktion af den strukturelle ledighed og et scenarie med

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995

Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 31. august 1995 Løndannelsen i ADAM Resumé: Ved sub-modeller beskrives løndannelsen i ADAM og den betydning, som lønrelationen har for resten

Læs mere

Sektorpriser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM

Sektorpriser i ADAM. Prisdannelsen i ADAM Prisdannelsen i ADAM Sektorpriser i ADAM Grundlæggende Dansk inflation importeres fra udlandet, da Danmark er en lille åben økonomi med fast kronekurs. DK prisstigning = udenlandsk prisstigning Priser

Læs mere

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion

Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel. april 8 Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Resumé: I dette arbejdspapir analyseres det hvor stor betydning ændringer

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

ADAM, December analyse af parameterfølsomheder

ADAM, December analyse af parameterfølsomheder Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 22. juni 2 ADAM, December 29 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Eksperimenter med arbejdsudbuddet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 2 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 15. Opgave 1 Vurdér og begrund kort, om hvert af følgende udsagn er korrekt,

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres

Læs mere

ADAM maj analyse af parameterfølsomheder

ADAM maj analyse af parameterfølsomheder Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 5. november 999 ADAM maj 998 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret første del forsøges at indkredse forklaringen på

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber

Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

12. Finansiel delmodel

12. Finansiel delmodel Kapitel 12. Finansiel delmodel 193 12. Finansiel delmodel Den finansielle delmodels primære rolle er at bestemme obligationsrenteniveauet. Til det formål beskrives de enkelte sektorers beholdninger af

Læs mere

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere