Opgaver til Stygge Krumpens fortælling

Transkript

1 ? Opgaver til Stygge Krumpens fortælling Bispen fortæller 1. Hvilken familie kommer Stygge Krumpen fra? A. Familien Krumpen B. Familien Gyldenstjerne C. Familien Løwenkrans 2. Hvilken stand tilhører denne familie? A. Adelen B. Håndværker/borger standen C. Den gejstlige stand 3. Hvad hedder kvinden, som rejser rundt med bispen? A. Kvinden hedder Elsebe Gyldenstjerne. B. Hun hedder Karen Simonsen. C. Hun hedder Margrethe von Gyldenkål. 4. Hvorfor må Stygge Krumpen ikke gifte sig? A. Fordi han så mister sin arv fra faderen. B. Fordi han ikke har penge nok til at have en kone. C. Fordi han er bisp i den katolske kirke og skal leve i cølibat. 5. Hvilket råd sidder bispen i? Kan rådet vælge landets konge? A. Rådet hedder Rigsrådet, og det kan vælge landets konge. B. Rådet hedder rigsæblet, og kan ikke vælge kongen. C. Rådet hedder parlamentet og kan ikke vælge kongen. 6. Hvem holder opsyn med kirkerne, for bispen? A. Præsten ved kirken har opsynet med kirkerne. B. Politibetjenten kigger efter kirken. C. Domprovsten har opsyn med kirkerne. 7. Hvem passer hans pligter i Sæby by? A. En kontormand passer bispens arbejde. B. Bispefogeden er bispens stedfortræder og passer pligterne når bispen ikke selv er til stede. C. Byrådet passer bispens pligter, når han er bortrejst.

2 Bispen om Sæby 1. Hvilken slags havn er Sæby? A. En stor dyb fiskerihavn. B. En havn i mundingen af en å, en såkaldt naturhavn. C. Skibene sejler bare op på stranden. 2. Hvem gav Sæby købstadsrettigheder? A. Det var bispen i Børglum, som sagde at Sæby skulle være en købstad. B. Det var byens befolkning, som syntes at byen skulle være en købstad. C. Det var kun kongen, der kunne udnævne købstæder. Kongen, som udnævnte Sæby til købstad var Frederik d. Første. 3. Hvem fik normalt retten til tiende osv. i købstæderne? Var det sådan i Sæby? A. Det var normalt borgerne i byen, der fik den betalte tiende, og sådan var det også i Sæby. B. Det var altid kongen, der fik tiende fra købstæderne, også fra Sæby. C. Det var normalt kongen, der fik retten til tiende, men i Sæby var det Bispen i Børglum, som fik tiende og det var meget usædvanligt. 4. Hvad hed stedet, hvor man blev dømt? A. Det var i byens tinghus, man blev dømt. B. Det var i retten, der lå i en anden by, at man blev dømt. C. Man blev dømt på byens torv, så alle kunne se det. 5. Hvem varetager bispens rettigheder i byen? A. Bispens foged varetager bispens rettigheder. B. Klosteret abbed varetager bispens rettigheder. C. Byens borgmester varetager bispens rettigheder. 6. Hvad betyder købstadsrettighederne for byen? A. At der må handles med alt, alle steder B. Det betyder, at der kun må handles i byen, og aldrig ude på landet. C. Ingenting 7. Havnen i dag, er den stadig i udmundingen af åen? 8. Torvet som lå i nærheden af kirken, findes det endnu? Og bruges det stadig til torvehandel?

3 Handel 1. Hvor langt fra Sæbys bygrænse måtte man ikke handle? A. 7 mil er grænsen for handel med byg. B. 0 mil, man må handle overalt. C. 4 mil er grænsen, indenfor den skal man handle i Sæby. 2. Hvor betaler man told? A. Ved byens port skal der betales told, når man vil ind i byen for at handle. B. Man betaler told i banken, inde i byen. C. Der betales en gang om året, og så kan man bare gå og komme, som man vil. 3. Hvad hedder sejlruten rundt om Jylland? A. Den hedder Skagens ruten. B. Den hedder Ummelandsfarten. C. Den hedder Rundt Jylland. 4. Hvad sejler skibene med? A. Skibene sejler med salt, fisk, landbrugsprodukter og andre ting til Tyskland, Norge og andre lande. B. Skibene sejler med cykler, der skal til Tyskland. C. De sejler med elge til Sverige. 5. Hvornår må fremmede handle i byen? A. De må handle når de har lyst. B. De skal handle på nogle særlig udvalgte handelsdage. C. De må slet ikke handle i byen. 6. Ved byens port lå et kapel, hvor man kunne bede for en god handel eller en god rejse. Kan man se hvor kapellet, og dermed byens port, ca. har ligget ud af gadenavne i byen? Salt og fiskeri 1. Hvem tilhører saltet fra Læsø? A. Saltet tilhører Viborg stift, men transporteres via Sæby. B. Det tilhører dem, der udvinder det, og de må sende det, som de vil. C. Saltet tilhører Børglum bispen, fordi det kommer til Sæby havn.

4 2. Hvorfor er salt værdifuldt? 3. Er der andre slags salt end Læsøsalt, som handles i byen? A. Nej, man kan kun få Læsø salt. B. Ja, man kan få Læsø salt og Himalaya salt. C. Man kan få to slags salt og det er sydesalt og tangsalt. 4. Hvad er forskellen på Læsøsalt og Tangsalt? A. Den ene kommer fra fisk og den anden fra tang. B. Læsøsalten er lyserød og tangsalten er grå. C. Læsøsalten er hvid og tangsalten er grå. 5. Hvilken slags fisk fanges ud for Sæby? A. Sild og flyndere fanges ud for Sæby i middelalderen. B. Der fanges Blæksprutter, når der fiskes fra Sæby i middelalderen. C. Delfiner fangede man hver gang, man var på havet for at fiske, ud for Sæby i middelalderen. 6. Kan de bruge alle fiskene selv? A. Ja, de bruger alle fiskene, der fanges, i byen. B. Nej, de salter og sender/sælger fisk til andre steder i landet og til udlandet. C. Når de fanger for mange fisk, sætter de dem ud i havet igen. Håndværkerlavene og gilderne 1. Hvad skal man være for at blive mester? A. Meget klog og dygtig til regning. B. Man skal være borger i byen. C. Man skal være meget rig. 2. Hvem må arbejde som håndværkere uden for bygrænsen? A. Håndværkere fra byen, som kan reparere huse må arbejde uden for bygrænsen. B. Håndværkere, som bor i byen, må arbejde uden for bygrænse, når de får tilladelse. C. Landhåndværker, som er knyttet til landbruget.

5 3. Må alle arbejde med håndværk inden for bygrænsen? A. Ja, hvis man er uddannet i et håndværk. B. Nej, håndværkerlavene bestemmer, hvem der kan kalde sig uddannet (svend), og hvem der kan kalde sig håndværksmester. C. Nej, bispen bestemmer, om der er brug for flere håndværkere. 4. Hvad skal en lærling lave, for at blive svend? A. Han skal spise en masse ulækker mad, som de andre håndværkere laver. B. Han skal have et arbejde, godkendt af håndværksmestrene i byen. C. Han skal arbejde gratis i et år. 5. Holder gilderne kun gilde? A. Ja, de er byens festudvalg. B. Nej, de hjælper alle dem, der ikke kan klare sig selv. C. De hjælper de håndværkere, der har brug for hjælp. 6. Hvem får indtægten fra bøderne? A. Byens kasse får alle bøder, der gives i Sæby. B. Bøderne gives til dem, der har lavet loven. Enten Håndværkerlavene eller byen. C. Bispen skal have alle bøder, lige meget hvilken lov der er overtrådt. Kirke kloster 1. Hvilken slags munke er karmeliterne? A. Karmeliterne er tiggermunke. B. Karmelitere er munke, der ejer jord driver landbrug. C. Karmeliterne lever som eneboere. 2. Hvor får de penge fra? A. De tigger, men får også penge for at bede bønner for afdøde, fra arv og afladsbreve, som de sælger. B. De sælger lodsedler og tigger penge til gevinsterne. C. De arbejder forskellige steder ude i byen. 3. Hvem køber sjælemesser for de afdøde? A. Munkene holder sjælemesser for afdøde uden betaling B. De efterladte køber sjælemesser, for at de afdøde skal få så kort tid som muligt i skærsilden. C. Ingen vil have sjælemesser.

6 4. Hvorfor giver folk gaver til munkene? A. For at angre deres synder og slippe med så kort tid som muligt i skærsilden. B. De synes, at munkene skal have gaver, fordi de er så flinke til at hjælpe andre. C. De giver gaver, når de ikke har andre at give gaver. 5. Hvem har den daglige ledelse af klostret? A. En prior har den daglige ledelse af klosteret. B. Klosteret ledes af bispen og kun bispen. C. Der bliver valgt en ny leder fra byen hvert fjerde år. 6. Hvad er det, Stygge Krumpen vil afskaffe? A. Han vil afskaffe handelen med afladsbreve. B. Han vil nedlægge klosteret. C. Han vil afskaffe den tiende, som folk betaler til bispen. 7. Hvad er der usædvanligt ved Sæby kirke? A. Den ligger helt nede i strandkanten. B. Den er lavet i træ. C. Den er bygget sammen med klostret. 8. Kan man se spor efter den første kirke i/på kirken i dag? 9. På altertavlen er der malet billeder med personer fra bibelen. En af disse personer, mener man også, er et portræt af Stygge Krumpen. Hvilken person fra bibelen er han malet som på billedet? 10. Hvilke andre navngivne personer er med i gruppen?

7 Bolig 1. Hvad hedder bispens gårde i Østvendsyssel? A. Toftegård og Lundergård. B. Hvilshøj og Bispebæk. C. Sæbygård og Voergård. 2. Hvorfor bor bispen ofte på Sæbygård? A. Det er hans egen bolig i Sæby, som han bor i, når han har ærinder i byen eller skal på jagt i skovene. B. Han vil gerne bo på luksushotel og slappe af tæt på Sæbys badestrande. C. Det er den bedste gæstgivergård i Sæby og omegn. 3. Hvad skyder de når de er på jagt? A. Vildsvin og hjorte. B. Køer og heste. C. Ugler og andre fugle. 4. Sæbygård skov eksisterer den dag i dag. Prøv at finde nogle af de ting skoven bruges til i dag. Påklædning 1. Hvad har bispen på i kirken? A. En særlig, dragt med flere lag. B. En stor maske, der lidt ligner en klovnenæse. C. En speciel habit, som bruges til messerne 2. Hvad hedder huen, han har på i kirken? A. Den hedder en nathue. B. Huen hedder en mitra. C. Det er en skihue, han har på i kirken 3. Hvad er det, han holder i hånden? A. Han holder en tam due i hånden. B. Han holder et lille barn i hånden. C. Han har en hyrdestav i hånden.

8 4. Hvad hedder de sko, bispen bruger til sin adelsmandsdragt? A. Gedeskinds sko med høj hæl. B. Komulesko. Det er sko med meget brede snuder. C. Sko, med store spænder af sølv. 5. Hvad er broge? A. Broge, det er noget med pletter på. B. Det er et par underbukser. C. Det er en speciel slags hue. 6. Hvilken dragtdel bliver udviklet i senmiddelalderen? A. Man opfinder fleece jakken. B. Man udvikler bukserne, som vi kender dem i dag. C. Man finder på støvler, som man kan gå i vand i. (Waders). 7. Prøv at Google Stygge Krumpen. Kig under billeder, så kan du se hans ligsten, hvor han har sin bispedragt på. 8. Hvor, i Sæby, står en sten med en kopi af motivet på hans ligsten? 9. Prøv at kigge på kalkmalerierne i kirken. De viser, hvordan man gik klædt. Kan man se forskel på rig og fattig? Mad 1. Hvilken kvalitet har råvarerne til bispens mad? A. Det er de billigste og ikke altid de bedste råvarer, man kan købe, for bispen skal leve sparsomt. B. Det er kun kød af fineste kvalitet, som bispen vil spise. C. Alle råvarer skal være af den mest udsøgte kvalitet for at blive serveret for bispen.

9 2. Hvad pyntes bispens bord med? A. Duge og tapeter lægges ud over bordene som pynt. B. Voksdug, for den er nem at tørre af mellem serveringerne. C. Blomster og servietter pynter bispens bord. Udtrykket noget nyt på tapetet stammer fra disse opdækninger. 3. Har gæsterne spiseredskaber med? A. Nej, bispen har nok til alle. B. En gang imellem, det står på invitationen. C. Gæster medbringer altid selv deres spiseredskaber. 4. Hvem sidder øverst ved bordet? A. Narren, der skal underholde selskabet. B. Konen i huset, hun skal styre spisningen. C. Bispen selv sidder øverst ved bordet. 5. Bruger vi udtrykket til højbords i dag? A. Ja, når der afholdes fine selskaber sidder nogle til højbords tættest på værten. B. Nej, det er gået i glemmebogen. C. Ja, når man spiser ude i naturen og laver en slags bord af en træstub eller lignende. 6. Hvad består bispens spisegrej af? A. En ske og to gafler. B. En kniv og en ske. Gaflen er ikke opfundet endnu. C. Han spiser med fingrene. 7. I middelalderen havde man stort set de samme råvarer, som vi har i dag. Bi Skårup har skrevet en bog om middelaldermad (se under læs mere). Find evt. en opskrift på nettet (søg på middelaldermad) og afprøv en eller flere rettet fra middelalderkøkkenet. 8. Prøv at finde ud af hvem helgenen Skt. Laurentius er? Google (Søgeord: helgener + skt. Laurentius)