Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer
|
|
|
- Olivia Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer Workshop, 10. marts 2010 Jesper Werling,
2 Indhold Om projektet Global efterspørgsel og ressourcer Europæisk efterspørgsel og ressourcer Bæredygtighed hvilke krav stilles? Handel og priser
3 Projektet Undersøgelse af biomassemarkedet Fjernvarmeselskaber og kommuner har målsætning om CO 2 -reduktion og mere VE Biomasse til kraftvarme har relativt lave omkostninger og kan implementeres hurtigt Fokus på fast biomasse, der kan anvendes til el- og fjernvarmeproduktion på kraftvarmeværker. Halm Træflis Træpiller Primært fokus er træpiller til anvendelse på støvfyrede anlæg. Denne workshop giver forhåbentlig værdifuldt input
4 Energistyrelsen basisfremskrivning, april 2009 Affald og biomasse stiger til ca. 190 PJ i 2020 og til ca. 210 PJ i 2030.
5 VE forøgelse i basisfremskrivning Også Energistyrelsen forventer en stor stigning i anvendelse af træ på de centrale kraftværker
6 Procent af totalt energiforbrug Hvor meget kan landbruget øge biomasseleverancen? (fra Uffe Jørgensen) Vedvarende energi Bioenergi i alt Bioenergi fra landbruget Potentielt fra landbruget
7 Så meget bioenergi kan landbruget levere (i dag ca. 21 PJ = 2,5 %) (fra Uffe Jørgensen) 80% af halm 34 PJ 75% af husdyrgødning 24 PJ Animalsk fedt 3 PJ 100% rapsolie til energi 7 PJ 25% af brak energiafgrøder 2 PJ 15% af kornareal energiafg. 43 PJ 75% af græsareal på lavbund 4 PJ 20% af 3 arealer 3 PJ Industriaffald til biogas 3 PJ Total 123 PJ = 15% Jørgensen m.fl. 2008, opdateret
8 Andre mulige biomassekilder? (fra Uffe Jørgensen) 50% mere fra skov (fra 13->19 PJ) 35% mere fra hegn, haver, småskove (13->17PJ) Grøftekanter Grødeskæring Havalger
9 Totalt bioenergipotentiale (fra Uffe Jørgensen) Dansk landbrug Dansk skov og hegn Affald I alt 123 PJ 36 PJ 30 PJ 189 PJ Dertil kommer import, produktivitetsstigning og alger
10 Projektets hovedspørgsmål Hvordan udvikler den internationale efterspørgsel sig? Hvor meget biomasse er der til energiproduktion nu og i fremtiden? Hvilke bæredygtighedskrav kan der stilles til biomassen? Hvad bliver den fremtidige biomassepris? Hvordan udvikler markedet for biomasse sig?
11 Verdens energiforbrug 2007 Samlet energiforbrug 503 EJ (~ 12 Gtoe) Heraf biomasse ca. 50 EJ (ca. 10 %) Kilde: IEA Bioenergy
12 Udvikling i verdens energiforbrug (IEA) IEA: World Energy Outlook 2009, reference scenario Det samlede energiforbrug stiger til ca. 700 EJ i 2030 Biomasse og affald stiger fra 50 EJ i 2007 til 67 EJ i 2030 Alternativt klimascenario 450 ppm scenario: Det samlede energiforbrug stiger til ca. 600 EJ i 2030 Biomasse og affald stiger fra 45 EJ i 2007 til 82 EJ i 2030
13 WEO: Anvendelse af biomasse ændres Der sker en stigning fra ca. 300 TWh elproduktion fra biomasse til TWh el fra biomasse i 2030 i 450 ppm scenariet I perioden etableres MW ny biokraftsværkskapacitet. Størstedelen fra kraftvarme Efterspørgsel for traditionel biomasse i udviklingslandene vil gå ned, men voksende efterspørgsel for moderne biomasse (primært fra OECD-landene) vil mere end kompensere for dette. Kilde: WEO 2009
14 Globale biomasseressourcer Bl.a.a Utrecht universitet har samlet en lang række studier af globale biomasseressourcer Vurdering er et potentiale på EJ biomasse Restprodukter landbrug, skov, affald ca. 100 EJ/år Øget anvendelse af skov EJ/år Energiafgrøder: Landbrugsland mm. 120 EJ/år Marginaljorde 70 EJ/år Bedre dyrkningsteknologi 140 EJ/år
15 Verdens skovarealer Rusland, Brasilien, Canada og USA har ca. 50 % af verdens skovareal (IEA Bioenergi). EU er ikke blandt de største.
16 Europas energiforbrug Samlet brutootenergiforbrug i 2006 var 76 EJ (~ Mtoe) 7,8% af bruttoenergien kommer fra VE Biomasse og affald udgør ca. 4 EJ (ca. 5 %) DG Tren 2008: Forventet bruttoenergiforbrug 2030 er 82 EJ (ca Mtoe) VE 12 % af brændsel ( %) Kilde: DG Tren Energy and transport trends to 2030.
17 Biomasse i Europa 2020 Mål fra VE-direktivet: 20% af udvidet nettoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i % af bruttoenergiforbrug: PJ VE i 2020, yderligere PJ Et realistisk scenario: 20% af de PJ yderligere VE kommer fra vandkraft, solenergi, bølgekraft og geotermisk energi osv. 20% kommer fra vind, (svarer til ca 196 GW ny kapacitet - og er ca 10 GW mere end EWEA regner med) Biomasse og affald dækker resten svarende til PJ eller i størrelsesordenen 420 mio. tons yderligere biomasse. Kombineret med dagens forbrug af biomasse og affald i EU er et estimat for det årlige bruttoenergiforbrug af biomasse og affald i 2020 derfor omkring PJ ~ 690 mio. tons biomasse. Kulforbruget i EU27 var i PJ ~ 890 mio. tons biomasse Nationale handlingsplaner for VE 30. juni 2010.
18 Nye biomassekraftværker i Vesteuropa Country Location MWe MWth Fuel % Biomass Bio MWe Satus Online Belgium Wieze 35 Palm oil 100% 35 Proposed Mid-2008 Denmark Fyn 32 Straw 100% 32 Online 2009 Finland Keljonlahti Peat/Biomass 100% 200 Construction 2010 Finland Jarvenpaa Biofuel/Peat 80% 20 Proposed 2011 France Various 314 Biomass 100% 314 Approved Various France Various 50 Biogass 100% 50 Approved 2010 France Various 300 Biomass 100% 300 Proposed Various Germany Burg 150 Waste 100% 150 Approved 2010 Germany Dillfeld 40 Waste 100% 40 Proposed 2009 Germany Klingenberg Biomass 100% 40 Proposed 2014 Ireland Killala 100 Mixed Fuel 50% 50 Approved 2011 Holland Maasvlakte 1100 Coal/Biomass 40% 440 Construction 2012 Holland Delfzijl Metal Park 50 Wood Chips 100% 50 Planned 2009? Holland Eemshaven 1200 Biomass/gas/coal 30% 360 Construction 2011 Holland Eemshaven 1600 Coal/Biomass 10% 160 Construction 2013 Holland Maasvlakte 800 Coal/Biomass 80% 640 Applied 2012 Holland Geertruidenberg? 1000 Coal/Biomass 30% 300 Planned 2013 UK Steven's Croft 44 Biomass 100% 44 Online UK Stallingborough 65 Biomass 100% 65 Approved 2011 UK Port Talbot 350 Wood Chips 100% 350 Approved 2011 UK Port of Tees 300 Wood Chips 100% 300 Approved 2012 UK Brig y Cwm 70 Waste 100% 70 Proposed 2014 UK Hunterston 1600 Coal/Biomass 15% 240 Proposed UK Immingham 300 Biomass 100% 300 Proposed 2014 UK Hull 300 Biomass 100% 300 Proposed 2014 UK Selby 300 Biomass 100% 300 Proposed 2014 UK Avonmouth Dock 100 Biomass 100% 100 Proposed UK Port of Bristol 150 Biomass (Wood) 100% 150 Proposed 2014 Kilde: Power in Europe, 2009 Total MWe
19 Nye biomassekraftværker i Vesteuropa Samlet set er der ca MW elproduktionskapacitet planlagt eller under etablering frem til 2014 Alene disse kraftværker vurderes at ville anvende ca. 280 PJ biomasse om året (bruttoenergiforbrug), eller i størrelsesordenen 19 mio. tons årligt. Omfatter kun nye kraftværker i Vesteuropa Omfatter ikke udvidelser af nogle eksisterende biomasse fyrede værker (Avedøreværket for eksempel)
20 Ressourcer EU EEA (2006): How much bioenergy can Europe produce without harming the environment? Ressource i Mtoe: Den bæredygtige ressource opgjort til PJ i 2020, ca PJ i (sammenlignes med estimat på anvendelse i 2020 på PJ) Udbredt handel internt i EU samt import fra lande uden for EU bliver nødvendig
21 Efterspørgsel og ressourcer Opsummering Enhed: PJ I dag Efterspørgsel 2020 Efterspørgsel 2030 Ressource Globalt EU Danmark Den europæiske og danske ressource kan blive udnyttet på kort til mellemlangt sigt Den globale ressource på langt sigt er relativt stor i forhold det forventede forbrug de kommende år
22 Bæredygtighed af biomasse Traditionelt: Biodiversitet Tab af skov Lokale effekter for miljø og økonomi Menneskerettigheder, rettigheder for oprindelige folk. Arbejdsbetingelser Nye emner: Konkurrence med fødevarer Udledning af CO 2 (Klimagasser)
23 EU s krav til bæredygtighed VE direktivet (2009/28/EF) fra april 2009 indeholder bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer (Artikel 17). Intet om faste biobrændsler. Kommissionens rapport om bæredygtighedskrav for biobrændsler til el- varme og køling (25. februar 2010) Rapporten fremlægger forslag til bæredygtighedskriterier, men indeholder ikke bindende krav for landene. Der lægges op til, at der grundlæggende anvendes samme kriterier som indgår i VE direktivets artikel 17. Kommissionen anbefaler endvidere, at medlemsstaterne nøje følger og registrerer oprindelsen for den biomasse som anvendes til energiformål, og at disse oplysninger tilgår kommissionen. Bæredygtighedskriterierne omhandler således primært CO 2 og ikke de traditionelle kriterier for bæredygtighed.
24 Priser på brændsler (Dansk Fjernvarme) Halm billigst, ca. 30 kr./gj Flis kr./gj Træpiller 33 kr./gj => 69 kr./gj Priser har været ret konstante og forholdsvis upåvirket af udsving i fossile priser
25 kr/gj 2007 kr/gj Fremtidige priser på biomasse Brændselspriser Energistyrelsen an kraftværk Halm 50 Træflis 40 Træpiller Green X - Fuel Cost (weighted average) 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 Halm 60,0 Træ(flis) (lav) 50,0 40,0 Træ (mellem) 30,0 Træ (høj) 20,0 10,0 0, Priser på biomasse drives af Produktionspris Priser på alternative produkter (fossile brændsler) Energistyrelsen og Green-X: Priser styres primært af produktionspris Prisen for træ og halm bliver kr./gj på sigt Træpiller bliver dyrere kr./gj Sandsynligt at der dannes lokale priser på lokale brændsler (f.eks. halm) og internationale priser på internationalt handlede brændsler (f.eks. træpiller) Handelspladser under opbygning
26 2007 kr/gj Priser på biomasse Fossile priser + pris på CO 2 kan være prissættende Dertil kommer evt. også indvirkning af nationale tilskudsordninger (værdien af VE). Danmark har varmeafgiftsfritagelse 60 kr./gj og eltilskud 42 kr./gj Estimat på biomassepris ved direkte substitution med fossile brændsler Kul med C02 Naturgas med CO2 Fuelolie med C02
27 Foreløbige konklusioner Efterspørgslen efter biomasse vil stige kraftigt over de kommende ti år i Europa Den europæiske ressource er af samme størrelse som den forventede efterspørgsel i 2020 Den globale stigning i biomasseanvendelse vil være mere moderat Den globale ressource overstiger betydeligt den forventede efterspørgsel på kort og mellemlangt sigt En kraftig stigning i den europæiske efterspørgsel kan give midlertidige flaskehalse i markedet, der kan give prisstigninger.
28 Spørgsmål Vil den øgede biomasseanvendelse i Europa primært være forarbejdet eller rå biomasse? (træpiller?) Hvis det primært er træpiller, kan træpilleproduktionen da følge med? Vil det globale marked udvikles, så forsyningen til Europa kan sikres gennem import eller skal Europa basere sig på egne ressourcer? Hvordan påvirker bæredygtighedskrav ressourcen (energiafgrøder)? Er det ønskeligt med internationalt fastlagte bæredygtighedskriterier?
29 Ekstra slides
30 Ressourcer - Danmark Fra Energistyrelsens nye rapport om forsyningssikkerhed. Samlet biomassepotentiale på 218 PJ Uudnyttet potentiale
31 Europas biomasseforbrug Kilde: Aebiom
32 Forbrug af biomasse i Danmark fordelt på anvendelser I alt ca. 79 PJ. Dertil kommer affald (30 PJ) og biogas (4 PJ). Enhed: TJ Halm Træflis Træpiller Brænde Træaffald Centrale el- og varmeprod. anlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeværker Sekundære producenter, KVanlæg Landbrug & skovbrug Fremstillingsvirksomhed Privat & offentlig service Énfamiliehuse Total Kilder: Energistyrelsen (2009)
Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed
Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Biobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
FJERNVARME PÅ BIOMASSE
HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet
Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
BWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 [email protected] Det vil jeg
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Biomassepriser an forbrugssted
03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy
85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig
BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE
Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE Udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee 17-03-2011 2 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, biomasse - 17-03-2011
