1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?
|
|
- Edith Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om det danske sprog, nemlig en lov om Dansk Sprognævn (sprognævnsloven) og en lov om dansk retskrivning (retskrivningsloven). Lovenene blev stadfæstet af dronningen 14. maj og trådte i kraft l. august. De er aftrykt i deres helhed her i bladet på s Fra minister til Folketing Den danske retskrivning og det danske sprognævn er altså nu»kommet på lov«. Det er en vigtig og enestående begivenhed i den danske sproghistorie. Hidtil har forskrifterne for retskrivningen og for Sprognævnet nemlig først og fremmest været bekendtgørelser udstedt af en minister. Og selvom ministeren - som fx undervisningsminister Hartvig Frisch ved retskrivningsreformen i havde sikkerhed for at der var parlamentarisk dækning for hans bekendtgørelse, så var der ligegodt tale om administrative forskrifter, som en senere minister ville kunne ændre eller fjerne uden at forelægge det for Folketinget. Det kan ikke længere lade sig gøre. I dag hviler såvel den danske retskrivning som Dansk Sprognævn på et lovgrundlag der er vedtaget af Folketinget, og som det kun tilkommer samme lovgivende forsamling at ændre eller ophæve. Reformer? Hvad er der så sket af ændringer efter at de to love er vedtaget og trådt i kraft? Er det fx en retskrivningsreform Folketin-
2 get har vedtaget? Og har tinget ved samme lejlighed udstyret Sprognævnet med carte blanche til at skalte og valte med stavningen af ordene i det danske sprog? N æh, slet ikke: Retskrivningen som sådan er ikke ændret en tøddel. De stavemåder og bøjningsformer og kommaer og orddelinger mv. der var korrekte før 1. august 1997, er stadig korrekte. Og de stavemåder mv. der var forkerte før denne dato, er lige så forkerte i dag. Indholdet af den officielle danske retskrivning er altså det samme. Men der er i dag flere der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning, end der var før den l. august (se nærmere nedenfor). Heller ikke hvad Sprognævnet angår, er der sket drastiske ændringer. Nævnets beføjelser er blevet præciseret og klargjort i den nye lov (og i den dertil hørende bekendtgørelse, se nærmere s Men i øvrigt afviger de ikke synderligt fra de hidtidige beføjelser og fra den praksis der har været fulgt siden nævnet blev oprettet i Og de opgaver som Sprognævnet havde efter den gamle bekendtgørelse, har nævnet stadig. Skal man kort sammenfatte virkningen af de to love om sproget, kan man sige at de har bragt ordnede forhold på området. Med sprognævnsloven foreligger der nu formulerede direktiver for hvilke retskrivningsændringer Dansk Sprognævn kan tillade sig at foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver godkendelse i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Og med retskrivningsloven er der ble- 2 vet ryddet op i den uoverskuelige samling af gamle og delvis forældede retskrivningsbekendtgørelser og -cirkulærer der hidtil har udgjort grundlaget for den officielle danske retskrivning: I lovens sidste paragraf ophæves der udtrykkeligt 4 bekendtgørelser. Men derved bortfalder der samtidig yderligere et antal ændringsbekendtgørelser og -cirkulærer, således at retskrivningsloven alt i alt erstatter en halv snes retskrivningsforskrifter udstedt i årene En af de ændringsbekendtgørelser der er bortfaldet med retskrivningsloven, er Kirke- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af Med den blev det gjort valgfrit om man ville bruge verbernes pluralisformer eller ej, dvs. om man ville skrive fx Vi løbe og Vi ere eller Vi løber og Vi er. Det er altså først nu efter den l. august 1997 at der ikke længere er mulighed for at bruge pluralisformer afverber i den officielle danske retskrivning! Sprognævnet og retskrivningen Både efter retskrivningsloven ( l, stk. 1-2) og sprognævnsloven ( l, stk. 1, og 2, stk. 1-2) er der en nær forbindelse mellem Dansk Sprognævn og den officielle danske retskrivning. Det fastslås således i begge love at den danske retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn, at denne retskrivning offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, og at det er Dansk Sprognævn der redigerer og udgiver denne ordbog. Om de retningslinjer som Dansk Sprognævn skal følge ved fastlæggelsen
3 af den danske retskrivning, henviser retskrivningsloven ( 1, stk. 2) til de regler der er fastsat»i eller i medfør af«sprognævnsloven. Der sigtes her til sprognævnslovens 1, stk. 3, og den bekendtgørelse som kulturministeren har udstedt i medfør aflovens 1, stk. 5, samt til lovens 2, stk Det første sted i sprognævnsloven drejer sig om grundlaget for nævnets arbejde i almindelighed. Det fremhæves her at nævnet i sit arbejde skal»tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold«. Hvad der menes med denne meget almene og åbne formulering, er uddybet dels i de bemærkninger der ledsagede lovforslaget da det blev fremsat i Folketinget 20. november 1996, dels i Kulturministeriets bekendtgørelse om Sprognævnet (se s. 9-10). Tradition og sprogbrug Nøgleordene i såvel bemærkningerne til lovforslaget som bekendtgørelsen er traditions princippet og sprogbrugsprincippet. Det er de to hovedprincipper som Sprognævnet skal tage hensyn til i sit arbejde med sprognormeringen, herunder fastlæggelsen af retskrivningen. I bemærkningerne til lovforslaget er principperne beskrevet således: Officiel dansk retskrivning bygger på et traditionsprincip og et sprogbrugsprincip. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelig danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Samme forklaring giver 1997-bekendtgøreIsen om Sprognævnet, der dog yderligere (i 1, stk. 3) præciserer hvilke ord traditionsprincippet skal anvendes på: Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Man kan her bemærke at de to hovedprincipper altså først og fremmest er aktuelle når det drejer sig om stavning af fremmedord. Man kan ligeledes bemærke at den gamle retskrivningsbekendtgørelse fra 1892, der blev ophævet med vedtagelsen af den nye retskrivningslov, 3
4 stadig er med i kulissen som en del af grundlaget for moderue dansk retskrivning. Og man kan endelig bemærke at ord fra engelsk - der her ganske vist skjuler sig bag etiketten»ord fra andre sprog«- nu også er kommet med i retskrivningsforskrifterne, og at de i overensstemmelse med sprogbrugsprincippet som hovedregel fortsat skal skrives på samme måde som i engelsk. Præciserede beføjelser Sprognævnslovens 2, stk. 2-3, afstikker rammerne for Sprognævnets ret til at lave ændringer i Retskrivningsordbogen - og altså dermed i den officielle retskrivning. Det anføres her at nævnet på egen hånd - uden at spørge - kan»foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter«. Ændringer»af principiel karakter«skal derimod først godkendes af kulturministeren, der inden en evt. godkendelse skal forelægge sagen for undervisningsministeren. Hvad man skal forstå ved»ændringer af ikkeprincipiel karakter«og»ændringer af principiel karakter«, forklares ikke i selve loven. Men også her er der hjælp at hente i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår her at man ved»ændringer af principiel karakter«forstår mere gennemgribende eller systematiske ændringer, og som eksempler nævnes: 4 forslag til indførelse af ny tegnsætning, afskaffelse af stumme h'er og d'er, genindførelse af store bogstaver i navneord, konsekvent fordanskning af fremmedords stavning eller ændring af endelsen»tion«l»sion«til»sjon«eller endelsen»ium«til»ie«(i fx gymnasium og planetarium). Om de ikkeprincipielle ændringer oplyses det i bemærkningerne at Sprognævnet efter loven vil få»bemyndigelse til at foretage justeringer af enkeltords stavemåde og bøjningsformer og ændringer, der ikke er gennemgribende eller systematiske«. Det er nyt at det nu udtrykkeligt står i bestemmelserne for Sprognævnet at nævnets beføjelser mht. retskrivningsændringer afhænger af om ændringerne er af principiel karakter eller ej. Og det er også nyt at der nu gives eksempler på hvad man skal forstå ved principielle ændringer, således at grænsen mellem tilladelige og ikketilladelige ændringer nu tegner sig relativt klart. Men i øvrigt er der tale om en skelnen og et princip som også har været anerkendt i det hidtidige samarbejde mellem Sprognævnet og nævnets ministerium, og som nævnet også har lagt til grund ved redaktionen af 1. udgave af Retskrivningsordbogen fra Retskrivning for flere Den officielle danske retskrivning var til at begynde med skolens retskrivning. Det var den retskrivning som skulle bruges i undervisningen i skolerne og ved prøver og eksamener. Siden 1948 har også statstjenesten skullet følge denne retskrivning. Og med retskrivningsloven fra 1997 er kredsen af personer der er forpligtede til at bruge den officielle retskrivning, udvidet yderligere. Retskrivningen skal nu - ud over af skolen - følges af»alle dele af den of-
5 fentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene«. Det uddybes i bemærkningerne til lovforslaget, der bl.a. præciserer at den officielle retskrivning»foruden forvaltningsmyndigheder inden for statstjenesten«nu også omfatter»den kommunale og amtskommunale forvaltning«. Kommunerne mv. har altså måttet sige farvel til deres hidtidige ret til at skrive som de ville. Men eftersom de - ligesom i øvrigt privatpersoner og private virksomheder - i praksis har følt samme forpligtelse over for Retskrivningsordbogen som de dele af befolkningen der skulle følge den, er der tale om en ændring der næppe vil blive registreret rundt om på rådhuse og amtsgårde. Sprognævnets struktur Sprognævnets struktur er behandlet i sprognævnslovens kapitel 2 ( 4-8). Det bestemmes her at nævnet består af et repræsentantskab med indtil 30 medlemmer, et arbejdsudvalg med indtil 9 af repræsentantskabets medlemmer og et forsknings- og informationsinstitut med et ansat personale. I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet giver vi en mere nærmere oversigt over Sprognævnets opbygning med oplysninger om navnene på nævnets medlemmer og på de institutioner de repræsenterer. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Retskrivningsloven Lov nr. 332 af om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s Lov om dansk retskrivning VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Stk. 2. Ved fastlæggelsen af dansk retskrivning følger Dansk Sprognævn de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om Dansk Sprognævn. 2. Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse af visse skoler og andre uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og kan endvidere efter aftale med 5
6 vedkommende minister fastsætte nærmere regler om undtagelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner under andre ministerier. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en eller flere mulige retskrivningsformer, f.eks. stave-og tegnsætningsformer, skal foretrækkes i særlige sammenhænge. 3. Loven træder i kraft den 1. august Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: l) Bekendtgørelse nr. 23 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 2) Bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 3) Bekendtgørelse nr. 128 af 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen. 4) Bekendtgørelse nr. 19 af 8. februar 1995 om retskrivningen. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. IOle Vig Jensen Sprognævnsloven Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn. Trykt i Lovtidende A, s Lov om Dansk Sprognævn VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: F olketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel! Dansk Sprognævns opgaver 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Stk. 2. Sprognævnet skal l. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser, 2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne, 3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der auto- 6
7 riserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne. Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold. Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed. 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning. Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter. Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst en gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb. Kapitel 2 Dansk Sprognævns struktur 4. Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut. 5. Repræsentantskabet træder sammen mindst en gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år samt forslag til en aktivitetsplan for det kommende år. Regnskab, beretning og aktivitetsplan skal godkendes af repræsentantskabet. Stk. 2. Beretning og aktivitetsplan sendes derefter til Kulturministeriet. 6. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af repræsentantskabet. Stk. 3. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år. Stk. 4. Kulturministeren udpeger for 3 år ad gangen blandt repræsentantskabets medlemmer en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i 7 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren. 7
8 7. Arbejdsudvalget behandler løbende sager af mere principiel karakter. Udvalget består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er repræsentantskabets formand og næstformand, jf. 6, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer for 3 år ad gangen. Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 8. Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af formanden. Derudover varetager instituttet sekretariats opgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab. Kapitel 3 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 9. Loven træder i kraft den 1. august Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981 om Dansk Sprognævn. Stk. 2. Det første repræsentantskab beskikkes for perioden fra 1. august 1997 til 31. december 1999 i henhold til de regler, der fastsættes i medfør af 6, stk. 2. Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ebbe Lundgaard 8
9 Sprognævns bekendtgørelsen Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning I medfør af 1, stk. 5, og 6, stk. 2, i lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn fastsættes: 1. Den retskrivning, der fastlægges af Dansk Sprognævn, og som offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, skal fastlægges i overensstemmelse med de i stk. 2-4 nævnte hovedprincipper for retskrivningen. Stk. 2. Hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Stk. 3. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Stk. 4. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. 2. Såfremt danske stednavne medtages i retskrivningsordbogen, sker dette i den form, der er fastlagt af Stednavneudvalget og autoriseret af Kulturministeriet. Stk. 2. Såfremt der autoriseres en staveform, der adskiller sig fra den, der fremgår af retskrivningsordbogen, sker der rettelse i førstkommende oplag af retskrivningsordbogen. Stk. 3. For stednavne, der er medtaget i retskrivningsordbogen, og som omautoriseres i bogens gyldighedsperiode, gælder det, at den gamle form forbliver korrekt ved siden af den nyautoriserede indtil næste oplag af ordbogen. 3. Sager om ændringer af retskrivningen skal behandles i repræsentantskabet. Repræsentantskabet tager stilling til, om en ændring er af principiel karakter. Stk. 2. Repræsentantskabets afgørelser træffes med almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 3. Repræsentantskabet skal orienteres om og have tilsendt alt materiale, der tilgår og behandles i arbejdsud- 9
10 valget. Repræsentantskabets medlemmer har møde- og taleret ved arbejdsudvalgets møder. 4. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer. De 27 udpeges af følgende: Folketingets Informations. og Dokumentationsafdeling, Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Statens Information, EU's Sprogtjenester, Stednavneudvalget, Modersmål Selskabet, Erhvervssprogligt Forbund, Danmarks Radio og TV 2, Dansk Standard, Det Danske Akademi, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Journalistforbund, Dansk Skuespiller Forbund, Dansklærerforeningen, Danmarks Lærerforening, Foreningen Norden, Danske Dagblades Forening og Rektorkollegiet. Stk. 2. Hver institution mv. udpeger 1 repræsentant, med følgende undtagelser: Rektorkollegiet udpeger 5 repræsentanter, som alle skal være sagkyndige, og hvoraf højst 2 må repræsentere samme højere læreanstalt. Dansklærerforeningen udpeger 2 repræsentanter, som skal repræsentere henholdsvis seminarierne og gymnasieskolen; Danmarks Lærerforenings repræsentant skal repræsentere folkeskolen. Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere udpeger i fællesskab l repræsentant. Danmarks Radio og TV 2 udpeger ligeledes i fællesskab 1 repræsentant. Stk. 3. Når repræsentantskabet er nedsat, kan det i sin funktionstid ind- 10 stille højst 3 yderligere medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for andre institutioner end de ovenfor nævnte. Disse medlemmer udpeges af kulturministeren. 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. september Stk. 2. Det første repræsentantskab beskikkes for perioden 1. august december Kulturministeriet, 4. september 1997 EBBE LUNDGAARD / Kathrine Lehmann
11 Rettelser til Retskrivningsordbogen Det er svært at lave ordbøger uden fejl. Og det er heller ikke lykkedes os at sende Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, ud i en fejlfri version. Nogle affej lene er allerede rettet i ordbogens 2. oplag, der nu er i handelen. Andre må vente til næste oplag. 2. oplag I 2. oplag af Retskrivningsordbogen (1996) er der først og fremmest rettet nogle redaktionelle fejl eller rene trykfejl uden betydning for ordbogens rolle som facitliste for korrekt dansk retskrivning. Derudover er der foretaget følgende ændringer og tilføjelser: Side 348: plastic lp ose ændret til plastic Ipose (el. plastikpose). Side 349: plastik lp o se (el. plasticpose) tilføjet. Side 396: siksaklkurs ændret til siksaklkurs (el. zigzagkurs). Side 396: siksakllinie el. siksakllinje ændret til siksakllinie el. siksakllinje (el. zigzaglinie el. zigzaglinje). Side 516: zigzaglkurs (el. siksakkurs) tilføjet. Side 516: zigzagllinie el. zigzagllinje (el. siksaklinie el. siksaklinje) tilføjet. Side 525: grundlæggende ~ grundliggende el. grundlæggende tilføjet. Side 655, linje 13-14: Lørdag/Søndag ændret ti/lørdag/søndag. Næste oplag Nogle fejl nåede ikke at blive rettet i 2. oplag af ordbogen, men vil blive rettet i næste oplag: Side 180, gubby -en, -er udgår. Side 233, karneval: -et, -er skal være -(l)et, -(l)er. Side 236, kendis: -sen, -ser skal være -(s )en, -(s )er. Side 288, marskal: -en, -er skal være -(l)en, -(l)er. Side 436: subwhoofer skal være subwoofer. Side 452: terning Ikast skal være terningelkast (el. terningkast). Side 452: terningispil skal være terningelspil (el. terningspil). Side 578, linje 14-15:»tek-nik«skal være»te-knik«. (Meningen med eksemplet er jo at vise en ukorrekt orddeling). Side 613, linje 18: på gr. af. skal være på gr. af (uden punktum efter af). 2 udgave eller 2. udgave? På omslaget til nogle af de udsendte retskrivningsordbøger står der 2 udgave uden punktum efter 2-tallet. Denne skrivemåde skyldes en produktionsfejl, som Sprognævnet ikke har haft andel i, og den må ikke forstås sådan at det nu skulle være korrekt at lade være med at sætte punktum i den slags tilfælde. Der skal altså stadigvæk punktum efter ordenstal skrevet med arabertal, dvs. fx 2. udgave. Det er kun efter romertal man udelader punktummet, fx Margrethe II (men: Margrethe 2.). Se evt. nærmere i 42.3 i Retskrivningsreglerne. HGJ 11
12 Kunde og forretningsforbindelse I forbindelse med en skattesag blev Sprognævnet af en restauratør bedt om at definere ordene kunde ogforretningsforbindelse. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Sprognævnets svar er gengivet nedenfor. Ordet kunde defineres i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog (1996) som 'en køber af en vare el. en tjenesteydelse'. Den mere omstændelige definition af samme ord i Ordbog over det Danske Sprog (bind Il, 1929) tilføjer to karakteristika, som fortjener at blive nævnt: 'person som (især: til stadighed) handler hos en købmand el. leverandør, lader arbejde udføre af en håndværker 0.1. el. på anden måde giver en (næringsdrivende) jævnlig fortjeneste'. Ordbogen tilføjer således at kunde især (men ikke udelukkende) bruges om en person som mere eller mindre regelmæssigt handler hos eller får arbejde udført af nogen. Den anden (og vel nok vigtigste) tilføjelse er at den der sælger varen eller tjenesteydelsen, gør det i sin egenskab af næringsdrivende. En privatperson der sælger et eller andet, vil således dårlig kunne betegne køberen som kunde. Ordet forretningsforbindelse findes vistnok kun defineret i Ordbog over det Danske Sprog (bind 5, 1923). Definitionen lyder kort og godt: 'person som man gør forretninger med'. En mere udførlig 12 definition kunne lyde som følger: 'indehaver af eller repræsentant for virksomhed e.l. som man i sin egenskab af næringsdrivende Gævnlig) gør forretninger med (køber noget af eller sælger noget til, udfører arbejde for eller får udført arbejde af o.l.)'. Sammenholder vi denne definition med det der ovenfor er anført om kunde, fremgår det atforretningsforbindelse adskiller sig fra kunde på to punkter: (l) forretningsforbindelse kan normalt kun bruges i forbindelse med handler 0.1. hvor begge parter er næringsdrivende, (2) det kan både bruges om den man (som næringsdrivende) køber noget af, og den man sælger noget til. I tilknytning til det ovenstående kan det nævnes atforretningsforbindelse i de tilfælde hvor det drejer sig om køb og salg af varer, især bruges i forbindelse med engroshandel, dvs. handel mellem næringsdrivende, fx handel med færdigvarer mellem fabrikant og detailhandler. Ordet kunde kan derimod bruges i forbindelse med både detailhandel og engroshandel, nemlig om en forbruger der køber noget hos en detailhandler, og om fx en detailhandler der køber færdigvarer hos en fabrikant.
13 SPØRGSMÅL OGSVAR Genistreg Spørgsmål: Ordet genistreg er efter min opfattelse et negativt ladet ord, idet jeg mener det skal opfattes ironisk. Menjeg har gang på gang lagt mærke til at medierne, specielt de elektroniske, opfatter det i positiv betydning, og den samme erfaring har jeg gjort ved at interviewe min omgangskreds, hvor det har vist sig at kun ganske få forstod det med det ironiske. Er det kommet så vidt at vi skal se helt bort fra ironien og opfatte det at have begået en genistreg som noget virkelig fortjenstfuldt? Svar: Meget tyder faktisk på at den ironiske brug af genistreg er på retur. I Sprognævnets store samling af citater fra aviser, tidsskrifter mv. er der en del eksempler på den ikke-ironiske brug af genistreg - de ældste stammer fra En gennemgang af brugen af genistreg i Berlingske Avisdata 1996, en cd-rom der indeholder alle artikler som har været bragt i Berlingske Tidende og Weekendavisen i 1996, bekræfter at den ikkeironiske brug er særdeles udbredt; ordet er i dette materiale i ca. 30 ud af i alt 34 eksempler brugt med bogstavelig betydning, fx Træneren valgte - set udefra lidt overraskende - at skifte målvogter i pausen. Charlotte Birkmose havde ellers gjort det udmærket, men udskiftningen blev lidt af en genistreg, idet Heidi Madsen nåede op på de helt store højder. (Berlingske Tidende ). 'Endelig skal det nævnes at genistreg i Politikens Store Nye Nudanske Ordbog (1996) er defineret som 'en opfindsom handling som vidner om begavelse og taktisk tænkning'. De har dog fuldstændig ret i at genistreg i mange år overvejende - eller måske næsten udelukkende - er blevet brugt ironisk. Ordet defineres i Ordbog over det Danske Sprog (bind 6, 1924) som en 'opfindsom handling der vidner om begavelse; også om ubesindig, dumdristig, forsoren optræden der skal vise at vedkommende er ubekymret om (føler sig hævet over) almindelig skik og brug, de borgerlige love osv.', men med den vigtige tilføjelse at ordet»nu«(dvs. i 1924) især bruges ironisk om 'dum, tåbelig optræden'. I 1. udgave af Nudansk Ordbog fra 1953 oplyses det at ordet egentlig betyder 'handling der vidner om begavelse', men at det»nu«kun bruges ironisk: begå en genistreg 'bære sig tåbeligt ad'. Samme oplysning finder man i ordbogens 15. udgave fra Men ordbogen har altså ikke været helt ajour på dette punkt, idet den bogstavelige brug af genistreg som nævnt er noget ældre end En tidssvarende definition af genistreg kunne således være den ovennævnte fra Politikens Store Nye Nudansk Ordbog med en tilføjelse om at ordet af midaldrende og ældre sprogbrugere oftest bruges ironisk. JS 13
14 Rimelig Spørgsmål: Jeg har bemærket at ordet rimelig i dag bruges helt urimeligt, fx i betydningen 'temmelig' som i dette aviscitat: NN siger, at udsendte rimelig ofte kidnappes eller tilbageholdes. (Det Fri Aktuelt ). Hvad siger Sprognævnet? Svar: De har helt ret i at ordet rimelig i dag meget ofte bruges med betydningen 'temmelig', fx han er en rimelig dårlig lærer. Betydningen af det eksempel De citerer, skulle således være at 'udsendte temmelig ofte kidnappes eller tilbageholdes'. Imidlertid har vi en fornemmelse af at betydningen er skredet endnu længere, så rimelig i dag - i hvert fald i nogle sammenhænge - kan have betydningen 'meget' og således være brugt som en underdrivelse. Efter dette skulle en sætning som han er rimelig sur faktisk betyde 'han er meget sur'. Da den eneste farbare vej til at få oplysning om sprogbrugen på sådan et område er at spørge folk, så har vi foranstaltet en lille spørgeskemaundersøgelse på et hold førsteårs danskstuderende ved Københavns Universitet. Skemaet er gengivet på siden overfor. Undersøgelsen gav følgende resultat: Blandt 21 adspurgte var de 15 kvinder, 5 mænd - l havde ikke oplyst om sit køn - født mellem 1970 og 1977, en enkelt født En måtte udgå af undersøgelsen pga. mangelfuld besvarelse. I øvrigt fordelte svarene sig således at mente at rimelig god i eksempel 1 betød 'temmelig god', 3 mente at ordet her betød 'så god som det er rimeligt at forvente', og en enkelt var af den opfattelse at udtrykket rimelig god enten betød 'temmelig god' eller 'rigtig god'. Udtrykket rimelig sur i eksempel 2 mente 12 betød 'meget sur', 6 tolkede det som 'temmelig sur', 1 mente at det betød 'så sur som det er rimeligt at forvente'; endelig mente samme person som var usikker i opfattelsen af rimelig god, at udtrykket rimelig sur både kunne betyde 'temmelig sur' og 'meget sur'. I eksempel 3 mente 13 at rimelig fuld betød 'meget fuld', og 7 at det betød 'temmelig fuld'. Eksempel 4, som var det aviscitat De havde indsendt, tolkede 16 som 'temmelig ofte', 4 som 'meget ofte'. Nogle af besvarelserne var forsynet med kommentarer, der faldt i to typer. Den ene tilkendegav at betydningen var afhængig af udtalen, således at ordet rimelig udtalt med eftertryk betød 'meget', i andre tilfælde 'temmelig'. Den anden gav udtryk for at rimelig i forbindelserne rimelig sur og rimelig fuld måtte betragtes som en slags ironiske underdrivelser og således have betydningen 'meget' hhv. sur eller fuld. Man kan tilføje at der nok er en sammenhæng mellem de to slags kommentarer idet ordet rimelig i den ironiske underdrivelse formentlig vil blive udtalt med eftertryk. Konklusionen på denne lille undersøgelse er at ordet rimelig i forbindelse med adjektiv eller adverbium af de fleste unge bruges i betydningen 'temmelig', i visse (ironiske) underdrivelser endda i betydningen 'meget'. Denne brug af ri-
15 melig kan ikke afvises som ukorrekt, men man bør være opmærksom på at den af en del, især ældre, sprogbrugere opfattes som forstyrrende eller stødende. vs Spørgsmål vedr. betydningen af ordet rimelig i forbindelse med adjektiv eller adverbium Sæt kryds. Eks. 1) NN er en rimelig god foredragsholder Betyder rimelig god 'så god som det er rimeligt at forvente'... 'temmelig god'... 'rigtig god'... Eks. 2) Han er rimelig sur Betyder rimelig sur 'så sur som det er rimeligt at forvente'... 'temmelig sur'... 'meget sur'... Eks. 3) Han er rimelig fuld Betyder rimelig fuld 'lidt fuld'... 'temmelig fuld'... 'meget fuld'... Eks. 4) Udsendte ingeniører kidnappes eller tilbageholdes rimelig ofte Betyder rimelig ofte 'temmelig ofte'... 'meget ofte'... Det anvendte spørgeskema 15
16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven... I Retskrivningsloven... 5 Sprognævnsloven Sprognævnsbekendtgørelsen Rettelser til Retskrivningsordbogen Kunde og forretningsforbindelse 12 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i december Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AJS, København
Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september
Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om
Læs mereSprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereForslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.
Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn
2008/1 LSF 40 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-16088-8 Fremsat den 30. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag
Læs mereLov om videnskabelig uredelighed m.v.
LOV nr 383 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. oktober 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010164 Senere ændringer til
Læs mereDansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011
Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte
Læs mereLOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Kulturministeriet
LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-025153 Senere ændringer til forskriften LBK nr 79 af 14/01/2011
Læs mereLov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 166 af 14/03/2001 Gældende (Undervisningsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 15-03-2001 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4
Læs mereLov om ændring af lov om psykologer m.v.
LOV nr 190 af 27/02/2017 Udskriftsdato: 14. august 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-1465 Senere ændringer til forskriften LBK nr 924 af 17/06/2017
Læs mere2017 Udgivet den 23. maj maj Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Lovtidende A 2017 Udgivet den 23. maj 2017 22. maj 2017. Nr. 496. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
Læs mereBilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet
Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet LOV nr 1531 af 21/12/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-12-2010 Kulturministeriet Kapitel
Læs mereLov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig
LOV nr 287 af 29/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 126.373.031 Senere ændringer til
Læs mereLov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) 1)
LOV nr 1521 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2018-9007
Læs mereLov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)
LOV nr 308 af 17/05/1995 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-05-1995 Økonomi- og Erhvervsministeriet www.retsinformation.dk LOV nr 1051 af 11/12/1996 Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og
Læs mereBekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde
Læs mereLov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger
Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000
Læs mereLOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)
LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j. nr. 2507/1237-0002 Senere
Læs mere2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Læs mereBekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017
Læs mereLov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning
LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mere2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.
Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til
Læs mereLov om Center for Cybersikkerhed
LOV nr 713 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2013/003214 Senere ændringer til forskriften LOV nr 443 af 08/05/2018
Læs mereBekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018
Læs mereNavnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen
Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.
Læs mereLov om ændring af lov om ophavsret 1)
LOV nr 719 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j. nr. 17/03661 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af lov
Læs mereLov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer 1)
LOV nr 692 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2016-1277 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om psykologer m.v.
Børne- og Socialministeriet Jura og Internationale forhold Sagsnr. 2016-1465 21. februar 2017 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN,
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 449 af 10/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften LOV nr 745 af 08/06/2018
Læs mereBekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr
Læs mereBekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet
LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLov om ændring af retsplejeloven
Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)
Læs mereVed skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:
Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet
Læs mereLov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1)
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.) LOV nr 385 af 25/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Lov om ændring af lov
Læs mere2014 Vedtægt 2019 Vedtægt
Vedtægt af 2014 og 2019. 2014 Vedtægt 2019 Vedtægt Navn, hjemsted og opgaver Navn og Hjemsted 1 1 Virksomhedens navn er Videnscenter for Specialpædagogik, forkortet ViSP. ViSPs hjemsted er i Næstved Kommune.
Læs mereVedtægter for Det Danske Institut i Rom
DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)
Læs mereLov om ændring af retsplejeloven
Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke
Læs mereLov om infrastruktur for geografisk information 1)
LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK
Læs mereLOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,
LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager
Læs mereBekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.
Læs mereIndledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog
Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe
Læs mereVedtægt for folkekirken.dk
Vedtægt for folkekirken.dk I medfør af 11, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 fastsættes følgende: Folkekirken.dk 1. Folkekirken.dk er den institution,
Læs mereBekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010
Læs mereDESIGNSKOLEN KOLDING
20. 06. 2006 Vedtægter for den selvejende institution DESIGNSKOLEN KOLDING Navn og hjemsted 1 Designskolen Kolding er en selvejende institution under Kulturministriet. Institutionen har hjemsted i Kolding
Læs mereUdkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds
Læs mereBekendtgørelse af. lov om ungdomsskoler
Side 1 af 9 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 K Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Ungdomsskolen apitel 1 a (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Ungdomskostskoler Klage m.v. Ikrafttrædelses-
Læs mereBekendtgørelse af medieansvarsloven
LBK nr 914 af 11/08/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7700-0033 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven
LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.
Læs mereLov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden
LOV nr 310 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Innovation,
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mereLov om tolkning til personer med hørehandicap
Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.
ANG nr 1083 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
Læs mereVedtægter for Det Danske Institut i Rom
DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)
Læs mereBekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDu har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.
Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og
Læs mere(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL
4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af
Læs mereOmbudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.
2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation
Læs mereBekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)
LBK nr 1095 af 08/09/2010 Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr.08/07485 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKendelse. afsagt den 31. august Sag nr Foreningen Far. og i dagbladet Information.
Kendelse afsagt den 31. august 2017 Sag nr. 17-70-01171 Foreningen Far mod Dagbladet Information Foreningen Far har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01160, Foreningen Far mod dagbladet
Læs mereLov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
LOV nr 634 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0018 Senere ændringer til forskriften LBK nr 982 af 06/08/2013
Læs mereVEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER
STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag
Læs mereRetsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt
Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereHvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.
Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mereForslag. Lov om ændring af arkivloven
2008/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-211800 Fremsat den 8. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)
Læs mereBekendtgørelse om standardvedtægt m.v. for produktionsskoler
BEK nr 695 af 01/07/2009 Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j. nr. 130.38C.031 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereLov om trossamfund uden for folkekirken
LOV nr 1533 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkeministeriet, j.nr. 116318/17 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om trossamfund
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereLov om ændring af lov om valg til menighedsråd
LOV nr 312 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april 2019 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 2633/18 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af lov om valg
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereLov om Planklagenævnet
LOV nr 1658 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-9975 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereI henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.
Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434) Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående
Læs mereFOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt
FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets
Læs mereLov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)
Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende
Læs mereLov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret 1)
Bilag 6: Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret LOV nr 1269 af 16/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Kulturministeriet Senere ændringer til forskriften
Læs mereHjerteforeningens hovedvedtægter
Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål
Læs mereLov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)
Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har
Læs mereLov om maritim fysisk planlægning 1)
LOV nr 615 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016000185 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForeningen af Lystbådehavne i Danmark
VEDTÆGTER FOR FLID Foreningens vedtægter er justeret den 19. marts 2014 på FLIDs ordinære generalforsamling i Fredericia (vedtagelsen er godkendt på ekstraordinær generalforsamling 11. april 2014) 1 VEDTÆGTER
Læs mereVedtægter for DTU Dancing
Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål
Læs mereAktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009
2009 1-2 Aktindsigt i lovsag Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret Et forbund bad Beskæftigelsesministeriet om aktindsigt i to lovsager og tilhørende aktlister. Begge sager drejede sig om ændring
Læs mereNr marts (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven)
Nr. 141. 846 25. marts 2002. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Børnepasningsorlov
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSocialpædagogisk regelsamling
Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)
Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige
Læs mereLOV nr 712 af 08/06/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 21. november (Øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier m.v.
LOV nr 712 af 08/06/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 21. november 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-19791 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
LOV nr 601 af 14/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 10/27352
Læs mereSagens omstændigheder:
Kendelse af 3. marts 2009 (J.nr. 2008-0017864) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Niels Bolt Jørgensen og Jan
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj
Læs mere[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører
Læs mereGodkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...
STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013
Læs mereVideregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke
Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10
Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16
Læs mereStyrelsesvedtægt for CampusU10
Vedtaget af Uddannelsesudvalget den 8. maj 20195. december 2018 18.09.00-P24-1-18 Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og 10. klasse Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund
Læs mere