Geofysisk borehulslogging
|
|
|
- Arne Thorsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Geofysisk borehulslogging Kursus for medarbejdere i Naturstyrelsen 13. oktober 2011 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima og Energiministeriet
2 Program Indledning Gennemgang af de forskellige logtyper og teknikken bag dem Hvilke logs kan optages under hvilke omstændigheder Sammensætning af logprogram KS af logs og omstændigheder der påvirker datakvaliteten Tolkning af logs, herunder logstratigrafi og øvelser Gennemgang af en typisk logoperation Krav til udførelse jf. kravspecifikation
3 Definition Indledning Borehulslogging foregår ved nedsænkning af sonder/måleinstrumenter i et borehul under samtidig måling af fysiske parametre Som oftest kan den enkelte sonde måle flere parametre ad gangen Målingerne registreres og optages digitalt sammen med dybdeplaceringen af målesonden
4 Indledning Anvendelse i grundvandskortlægningen lithologisk tolkning stratigrafisk korrelation bestemmelse af vandkvalitet kortlægning af porøsitet, sprækker og indstrømningsmønstre korrelation med seismiske data verifikation af boringsudbygning og filtersætning lokalisering af utætheder i forerør tilstand af filter forureningsudbredelse
5 Gennemgang af de forskellige logtyper og teknikken bag dem
6 Gennemgang af de forskellige logtyper Naturlig gamma Normal og lateral resistivitet Fokuseret resistivitet Elektromagnetisk induktion Single point resistance SP (selvpotentiale) Temperatur og ledningsevne Porøsitet Densitet Sonic Kaliper Flow
7 Naturlig gamma Måler formationens naturlige gammastråling Gammastrålingen er et resultat af henfald af de radioaktive grundstoffer Kalium (K), Uran (U) og Thorium (Th) En natriumiodidkrystal udsender lys når den udsættes for gammastråling og en fotomultiplikator omsætter lyset til et elektrisk signal som kan måles og registreres (scintillationstæller) Krystallets størrelse har betydning for det absolutte tælletal og der kan ikke foretages direkte sammenligninger af tælletal fra sonder med forskellige krystalstørrelser Henfaldet udviser statistisk variation som nødvendiggør lav logginghastighed Indtrængningsdybden i formationen er typisk 1550 cm (jo højere vægtfylde, jo lavere indtrængningsdybde)
8 Naturlig gamma Borehulsvæskens sammensætning, borehullets diameter, forerørets tykkelse og materiale samt evt. gruskastning, lerpakning og cementering påvirker indtrængningsdybden Indholdet af K, U og Th varierer med litologi Ler har en relativt høj gammastråling Kalkaflejringer og sand har en relativt lav gammastråling Grus og silt kan have en mellemhøj naturlig gammastråling Moræneler har ofte en mellemhøj til høj gammastråling Enheden for måling af naturlig gammastråling er CPS (Counts Per Second) kan måles i både luft og vandfyldte huller samt gennem forerør af både stål og plastik
9
10 Normal og lateral resistivitet Måler formationens resistivitet (ohm m) Resistiviteten bestemmes ligesom ved geoelektrik på jordoverfladen med fire elektroder Ved normal resistivitet anvendes en måle og en strømelektrode i boringen og et tilsvarende sæt ved jordoverfladen Ved lateral resistivitet anvendes to måle og en strømelektrode i boringen og en strømelektrode ved jordoverfladen Kræver elektrisk forbindelse til formationen, dvs. vand i boringen og ingen foring Indtrængningsdybden i formationen afhænger af elektrodeafstanden og der måles typisk med flere afstande Relativt ringe opløselighed og måler ikke korrekt resistivitet af tynde lag
11
12
13 Fokuseret resistivitet Måler formationens resistivitet (ohm m) Strømmen fokuseres i en tynd skive som trænger ind i formationen i stedet for at udbredes langs med borehullet En kort måleelektrode er omgivet af to lange guardelektroder Nogle typer kræver ingen elektrode på jordoverfladen, men isolering af kabel svarende til den samlede længde af elektroderne Kræver elektrisk forbindelse til formationen, dvs. vand i boringen og ingen foring Indtrængningsdybden er ca. 12 gange den samlede længde af elektroderne Den vertikale opløselighed ned til ca. 10 cm
14 Unfocussed Focussed Deeper penetration Better vertical resolution
15 Elektromagnetisk induktion Måler formationens elektriske ledningsevne (ms/m) En senderspole genererer et elektromagnetisk felt i formationen rundt om sonden, hvorved der induceres hvirvelstrømme i coaksiale loops omkring borehullet Hvirvelstrømmene danner et sekundært magnetisk felt som inducerer en elektromotorisk kraft i modtagerspolen som er proportional med formationens ledningsevne Målingerne kan fokuseres med flere sender/modtagerspoler Kan også optages i luftfyldte og forede huller, men påvirkes voldsomt af selv små metalgenstande Indtrængningsdybden i formationen er omkring 1 m Den vertikale opløselighed er omkring 12 m 1 ms/m = 1000 ohm m, C (ms/m) = 1000 / ρ (ohm m)
16
17 Resistivitet og induktion Resistiviteten, eller ledningsevnen, for et givent sedimentært materiale afhænger i dansk sammenhæng primært af lerindholdet, vandindholdet og vandets egenskaber Ler har en stor CEC (Cation Exchange Capacity), så des større lerindhold des bedre ledes strømmen og jo lavere er resistiviteten Vand leder strømmen bedre end matrix så des større vandindhold des bedre ledes strømmen og jo lavere er resistiviteten Saltvand leder strømmen bedre end ferskvand så des større saltindhold des bedre ledes strømmen og jo lavere er resistiviteten Resistivitetslogs / induktionslogs afspejler således lithologi, porøsitet og porevæskens egenskaber Ler har en lav resistivitet og sand og kalk med ferskvand har en høj resistivitet
18 Single point resistance Måler elektrisk modstand (ohm) Måler den elektriske modstand mellem en elektrode på sonden og en reference elektrode på jordoverfladen Benyttes ikke meget mere og da hovedsageligt til stratigrafisk korrelation
19 SP (selvpotentiale) Måler selvpotentiale (mv) Selvpotentialet er den naturlige spændingsforskel mellem borehulsvæsken og formationen og ændrer sig ved laggrænser mellem f.eks. sand og ler Sonden måler jævnstrømspotentialet mellem en elektrode på sonden og en reference elektrode på jordoverfladen Elektroden i borehullet registrerer de potentialeforskelle der opstår når boremudder trænger ind i permeable sandlag fordi potentialet ved elektroden på overfladen er konstant Benyttes til at adskille sand og ler og til at indikere eventuel tilstedeværelse af saltvand i formationen Den elektriske ledningsevne af borehulsvæsken skal være forskellig fra den elektriske ledningsevne af formationsvæsken for at metoden virker, dvs. der skal være boremudder tilstede
20
21 Temperatur og ledningsevne Måler borehulsvæskens temperatur og ledningsevne Ledningsevnen måles som i geoelektrik med fire elektroder Elektroderne er isoleret af et hult PVC rør som sikrer at strømfeltet kun eksisterer inden i røret Et hul foroven og forneden i røret tillader at vandet kan passere forbi elektroderne Temperaturen måles med en temperaturføler
22 Porøsitet (neutronneutron) Måler formationens porøsitet (%) En radioaktiv kilde udsender neutroner som bremses ved sammenstød med Hydrogenatomer (samme masse) De opbremsede neutroner opfanges af formationen og en tæller registrerer neutronstrålingen et stykke væk fra kilden Jo flere Hydrogenatomer, jo flere neutroner bremses og jo færre neutroner detekteres af tælleren De fleste Hydrogenatomer findes i form af vand og tælletallet er et udtryk for formationens porøsitet og kalibreres kvantitativt Påvirkes også af bunden vand i lermineraler og viser dermed for høj porøsitet i lerede aflejringer Påvirkes også af Hydrogen atomer i plastik Der skal kompenseres for vand i borehullet og indlæsning af diameter nødvendig Kan kompensere for diametervariationer med to tællere
23 Densitet (gammagamma) Måler formationens densitet (g/cm 3 ) En radioaktiv kilde udsender gammastråling som spredes og mister energi ved sammenstød med elektroner (samme masse) De opbremsede gammafotoner opfanges af formationen og en tæller registrerer gammastrålingen et stykke væk fra kilden Jo større elektrontæthed i formationen, jo flere gammafotoner bremses og jo færre detekteres af tælleren Elektrontætheden er proportional med formationens densitet og tælletallet kalibreres kvantitativt Kilden er retningsbestemt og sonden skal presses ind mod borehulsvæggen med en kaliperarm Kan kompensere for diametervariationer med to tællere
24 Sonic Måler deltatiden i formationen (μs/cm) En transmitter udsender lydbølger som registreres af to modtagere Modtagerne er isoleret fra transmitteren med et gummistykke Sonden skal køres centraliseret i borehullet og må ikke røre borehulsvæggen Kan kompensere for diametervariationer med to transmittere eller specielle softwarerutiner Deltatiden kan omregnes til seismisk hastighed i m/s Ved integration over hastigheden kan envejsløbetid beregnes Der eksisterer en lineær sammenhæng mellem deltatid/hastighed og porøsitet for en given bjergart
25
26 Kaliper og flow Kaliper måler borehullets diameter (cm) En eller flere fjederpåvirkede stålarme måler variationerne i borehullets diameter Armenes bevægelser registreres med et potentiometer og kalibreres kvantitativt Variationer i borehullets diameter kan påvirke andre logs Flow måler strømningshastighed i borehullet (m/s) Rotationshastigheden af en mekanisk propel er proportional med hastigheden af vandet der strømmer forbi sonden Propellens rotationen omsættes til elektriske signaler der kalibreres kvantitativt til strømningshastighed Målingerne skal korrigeres for sondens egenhastighed der ved moderne digitale systemer også registres kontinuerligt Giver et billede af indstrømningsfordelingen ved konstant pumpeydelse, eller evt. intern strømning når der ikke pumpes
27 Hvilke logs kan udføres under hvilke omstændigheder
28 Hvilke logs kan optages under hvilke omstændigheder Åbent hul Luftfyldt Vandfyldt Stålforing Stålfilter Plastikforing Plastikfilter () Giver brugbare målinger Kan give relative informationer om formationen bag foringen Giver ikke brugbare målinger
29 Loggingbetingelser VSP Magnetisk susceptibilitet Akustisk televiewer Optisk televiewer Video () Sonic Heat pulse Flow Kaliper Ledningsevne Temperatur () () () () Densitet Porøsitet Induktion Selvpotentiale (SP) Single point resistance () () Fokuseret resistivitet () () Normal resistivitet Spektral gamma Naturlig gamma Plastikfilter Plastikforing Stålfilter Stålforing Luftfyldt Vandfyldt Åbent hul Logtype
30 Hvilke logs kan optages under hvilke omstændigheder Åbent hul Luftfyldt Vandfyldt Stålforing Stålfilter Plastikforing Plastikfilter () Giver brugbare målinger Kan give relative informationer om formationen bag foringen Giver ikke brugbare målinger () Giver oplysninger om filterstrækning (()) Kan give oplysninger om utætheder ((())) Kan give oplysninger om boringsudbygning
31 Loggingbetingelser Logtype Åbent hul Vandfyldt Luftfyldt Stålforing Stålfilter Plastikforing Plastikfilter Naturlig gamma, ((())), ((())), ((())), ((())) Spektral gamma, ((())), ((())), ((())), ((())) Normal resistivitet (()) (), () (()) (), () Fokuseret resistivitet (()) (), () (()) (), () Single point resistance (()) () (()), () Selvpotentiale (SP) (()) () (()), () Induktion, ((())), ((())) Porøsitet, ((())), ((())), ((())), ((())) Densitet (), ((())) (), ((())) (), ((())) (), ((())) Temperatur Ledningsevne Kaliper Flow (()) (()) Heat pulse (()) (()) Sonic ((())) ((())) (), ((())), ((())) Video (()) () (()) () Optisk televiewer (()) () (()) () Akustisk televiewer (()) () (()) () Magnetisk susceptibilitet VSP
32 Sammensætning af logprogram
33 Sammensætning af logprogram Laggrænser Litologi Lerindhold K, U, Th Modstand Porøsitet Permeabilitet Densitet () (()) Giver brugbare målinger Kan give brugbare målinger Med samtidig pumpning
34 Sammensætning af logprogram Logtype Laggrænser Litologi Lerindhold K, U, Th Modstand Porøsitet Permeabilitet Densitet Naturlig gamma () () Spektral gamma () () Normal resistivitet () Fokuseret resistivitet () Single point resistance Selvpotentiale (SP) Induktion () Porøsitet () Densitet () Temperatur Ledningsevne Kaliper Flow () Heat pulse Sonic () () () Video () Optisk televiewer () Akustisk televiewer () () Magnetisk susceptibilitet () VSP ()
35 Sammensætning af logprogram Borehulsvæskens egenskaber Formationsvæskens egenskaber Vandspejl Indstrømningszoner/ fordeling Sprækker Intern strømning () (()) Giver brugbare målinger Kan give brugbare målinger Med samtidig pumpning
36 Logtype Naturlig gamma Spektral gamma Normal resistivitet Fokuseret resistivitet Single point resistance Selvpotentiale (SP) Induktion Porøsitet Densitet Temperatur Ledningsevne Kaliper Flow Heat pulse Sonic Video Optisk televiewer Akustisk televiewer Magnetisk susceptibilitet VSP Sammensætning af logprogram Borehulsvæskens egenskaber Formationsvæskens egenskaber (), (()) (), (()) Vandspejl () () () Indstrømningszoner/fordeling (()) (()) (()) Sprækker (()) () () () Intern strømning
37 Sammensætning af logprogram Diameter Orientering/hældning af sprækker og lag Forerørslængde Filterinterval Utætheder i forerør Kontrol af udbygning () (()) Giver brugbare målinger Kan give brugbare målinger Med samtidig pumpning
38 Logtype Naturlig gamma Spektral gamma Normal resistivitet Fokuseret resistivitet Single point resistance Selvpotentiale (SP) Induktion Porøsitet Densitet Temperatur Ledningsevne Kaliper Flow Heat pulse Sonic Video Optisk televiewer Akustisk televiewer Magnetisk susceptibilitet VSP Sammensætning af logprogram Diameter Orientering/hældning af sprækker og lag Filterinterval Forerørslængde () () () () () () () () Utætheder i forerør () (()) () () () Kontrol af udbygning () () () () () ()
39 Resistivitet/porøsitet
40 Normal og fokuseret resistivitet i kalk
41 Mangfoldighed i loggingprogram
42 Boring
43 Boring Kvartær Bryozokalk Bryozokalk Skrivekridt
44 Boring
45 Kvartær Bryozokalk Boring Bryozokalk Skrivekridt
46 Logprogram i Kvartær og Miocæn Naturlig gamma Resistivitet normal eller fokuseret Induktion Kaliper Temperatur og ledningsevne med og uden pumpning Flow med og uden pumpning Kan suppleres med porøsitetslog i f.eks. forede borehuller i stedet for resistivitet
47 Logprogram i kalk Naturlig gamma Fokuseret resistivitet Induktion Porøsitet Kaliper Temperatur og ledningsevne med og uden pumpning Flow med og uden pumpning Kan suppleres med soniclog til stratigrafisk korrelation og bestemmelse af kalkens egenskaber
48 KS af logs og omstændigheder der påvirker datakvaliteten
49 KSaktiviteter Udførelse af repeatlogging Repeat strækning fra bunden og 20 m op Log og repeat log skal ved en visuel inspektion være ens Krydscheck af logtyper F.eks. høj resistivitet, densitet, deltatid modsvarer lav ledningsevne og porøsitet Krydscheck med kaliperlog kan afsløre om kaviteter har indflydelse på logkvaliteten Vertikal kontrol Check af dybdetællerens udgangsniveau efter ned og opkørsel af sonde Krydscheck mellem naturlig gamma fra forskellige sonder
50 Krydscheck af logtyper
51 Omstændigheder der påvirker kvaliteten Kaviteter i borehulsvæggen Borehullets diameter Logginghastighed Sidewall/centraliseret kørsel af sonde Rotilstand i borehulsvæsken Pumpeydelse ved flowlogging
52 Tolkning af logs, herunder logstratigrafi
53 Typiske gammaniveauer
54 Typiske resistiviteter
55 Naturlig gamma og resistivitet
56 Naturlig gamma og resistivitet
57 Naturlig gamma og induktion
58 Induktionslogs
59 Kaliperlogs
60 Temperatur og ledningsevne
61 Flowlogs
62
63 Hydrostratigrafi på Stevns
64 Hydrostratigrafi
65 Komplet logprogram
66 Saltvandsgrænsen i kalk Klorid, mg/l O/ O ,5 8 7, mg/l Advektive zone Dybde, meter Overgangszonen 120 Diffusions zonen
67 Formationsfaktor i kalk F = R f / R v Kender man derfor F er det muligt at beregne R v = R f / F Kalk og flint er elektrisk neutrale og Rf afspejler derfor kalkens porøsitet og formationsvæskens ledningsevne og dermed saltindhold F = (P) m (Archie s lov), for rene sandsedimenter m = 2 i stærkt cementeret sandsten m = 1.6 i Skrivekridt m = i Danienkalk Skrivekridt med høj porøsitet (3545%): F = Danienkalk (lavere porøsitet, højere m): F = 4 6 Rv = Rf (P) m Klitten & Wittrup, 2006
68 Kortlægning af saltvandsgrænsen
69 Filtersætning og afpropning
70 Logstratigrafi
71 Logstratigrafi
72 Logstratigrafi
73 Logstratigrafi
74 Tolkning af logs, herunder øvelser og diskussion
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86 Logstratigrafi
87 Logstratigrafi
88
89 Logs og seismik
90 Gennemgang af en typisk logoperation
91 Eksempler på loggingsonder
92 Gennemgang af en typisk logoperation Kalibrering og rengøring Opvarmning af sonder Indmåling af fælles referencepunkt for alle sonder/sensorer Loggingnoter Downrun (hurtig), uprun samt repeatsektion (normal) Sammenligning mellem repeatsektion og uprun Krydscheck mellem forskellige logtyper Udskrift af feltplot og backup af data Fælles referencepunkt processering Longitudinal kontrol vha. naturlig gamma Generering af logpaneler Tolkning af logs Rapport til kunden Indrapportering af logs til GERDA
93 Fælles referencepunkt
94 Krav til udførelse jf. kravspecifikationen
95 Krav til udførelse jf. kravspecifikation DGU nr. og koordinater Oplysninger om boringsafslutning Vertikal referencepunkt, præcis indmåling Dybder i meter under terræn kontra koter Sampleinterval, 1 cm eller efter aftale Logging retning, normalt opad, men med undtagelser Repeat logging Logging hastighed Boringsdiameter Kalibrering af sonder Producentanvisninger, vedligehold og rengøring
96 Krav til udførelse jf. kravspecifikation Naturlig gamma køres med 3 m/min Spektral gamma køres med 2 m/min eller mindre Placering af referenceelektrode/isolering af kabel ved resistivitetslogs Selvpotentialelog kun i boremudder Centraliseringsstyr ved induktionslogs og påvirkning fra metal Sikkerhed i forbindelse med radioaktive logs Påvirkning af naturlig gamma fra porøsitetssondens neutronkilde Kørsel af densitetssonde langs borehulsvæggen Temperatur og væskeledningsevne: rotilstand/pumpning, temperaturkorrektion Længde af kaliperarme Flowlog: rotilstand, kalibrering, basisflow, ydelse, sænkning, injektion Centraliseringsstyr ved soniclog samt hastighed og signalstyrke Rotilstand, sigt, lyskilde, kamerasætning, hastighed ved videoinspektion Rotilstand, sigt, lyskilde, centralisering, opløsning ved optisk televiewer Centralisering, orientering, opløsning ved akustisk televiewer Energikilde, afstand mellem modtagere, referencemodtager ved VSP
97 Krav til udførelse jf. kravspecifikation Hastighed Sidewall Centralisering Referenceelektrode Isolering af kabel Boremudder Rotilstand + Nødvendig Forhindring
98 Krav til udførelse jf. kravspecifikation Logtype Hastighed Sidewall Centraliseret Referenceelektrode Isolering af kabel Boremudder Rotilstand Naturlig gamma 3 m/min (+) Spektral gamma 2 m/min Normal resistivitet 9 m/min + Fokuseret resistivitet 9 m/min (+) (+) Single point resistance 9 m/min + Selvpotentiale (SP) 9 m/min + + Induktion 9 m/min + Porøsitet 6 m/min Densitet 6 m/min + Temperatur 6 m/min + Ledningsevne 6 m/min + Kaliper 6 m/min Flow 6 m/min + Heat pulse Stationær + Sonic 6 m/min (+) (+) Video Operatør + Optisk televiewer Opløsning + Akustisk televiewer Opløsning + Magnetisk susceptibilitet 6 m/min VSP Stationær (+)
99 Flowlogging Boringen skal være i ro ved opstart, dvs. ingen borearbejde, pumpning el.lign. indenfor en halv time Rovandspejlet skal måles Flowsonden skal kalibreres i den aktuelle boring Man skal være opmærksom på eventuelle diametervariationer (stempeleffekt) Der skal optages en basis flowlog uden pumpning Der pumpes med stabil ydelse indtil ændringen i afsænkning er minimal Pumpevandspejlet måles Der udføres mindst to ens flowlogs Det er vigtigt at der logges en strækning på 34 m i forerør Ved stor afsænkning kan pumpeydelse og loghastighed sænkes eller Flowlogs kan også optages ved injektion Ved meget stor indstrømning i toppen bør pumpeydelse øges Flowlogs korrigeres for sondens hastighed og evt. for diametervariationer
100
101 Oplysninger om boringsafslutning Boredybde ifølge boreentreprenør Borediameter Borehulsvæske (mudder, vand etc.) Type af forerør (materiale) Diameter af forerør Dybde for bund af forerør Type af filterrør (materiale og filtertype) Diameter af filterrør Dybde for bund af filterrør Filterstrækning(er) Intervaller med gruskastning Intervaller med lerspærre Højde over terræn for top af fore/filterrør Tidsrum siden pumpning eller borearbejde
102 Sikkerhed ved brug af radioaktive kilder Ved brug af aktive kilder skal alle forskrifter for transport, anvendelse og opbevaring af radioaktive kilder fra Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) overholdes Der skal udpeges en ansvarlig for sikkerheden i forbindelse med brug af radioaktive kilder som har gennemgået krævede sikkerhedskurser Instruktion af loggingoperatør ved sikkerhedsansvarlig Forskrifter for afspærring af arbejdsområde og sikkerhedsafstande til offentligt tilgængelige arealer skal overholdes Loggingoperatører skal bære det af SIS krævede sikkerhedsudstyr i form af personlig målefilm til registrering af radioaktiv stråling samt audiovisuelle alarmer i tilfælde af overskridelse af grænseværdier for strålingsniveau I tilfælde af uheld, som involverer radioaktiv stråling, skal SIS altid kontaktes, ligesom opdragsgiveren og egen sikkerhedsansvarlige skal kontaktes Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 918 af 4. december 1995: Bekendtgørelse om anvendelse af lukkede radioaktive kilder i industrien, på laboratorier og sygehuse m.v. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997: Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling.
103 Specifikation af rapportering Indhold af rapport Oplysninger på bilag Beskæring af logs Filtrering af logs Levering af digitale data, rapport i pdf og logs i LAS Indberetning til GERDA
104 Indhold af rapport Formålet med undersøgelsen Beskrivelse af arbejde udført i felten i forbindelse med dataindsamlingen Beskrivelse af efterfølgende tolkning og processeringsarbejde Beskrivelse af den løbende kvalitetssikring i felten og på kontoret Beskrivelse af de anvendte logtyper Plot af de endelige processerede logs og en situationsplan Informationer om boringsudbygning/boringsafslutning Geologisk beskrivelse baseret på boreprøver (brøndborer/geus/andre) Geologisk tolkning baseret på logs og eksisterende tekniske og geologiske boringsoplysninger Feltplot af gældende logs samt tilhørende repeatlogs
105 Oplysninger på logbilag DGU nr. Boringsnavn Lokalitet Dato for udførelse af loggingarbejde Referencepunkt for målinger Terrænkote og højdesystem Koordinater samt projektion og datum Brøndborer Boremetode Dybde ifølge brøndborer Bund af boring ifølge logging Boringsdiameter Boringsvæske Forerør (diameter, strækning) Udbygning (filterintervaller, afpropning) Rovandspejl Pumpevandspejl ved flowlogging Pumpeydelse ved flowlogging Navne og enheder for logkurver
106 Oplysninger på logbilag
107 Oplysninger på logbilag
108 Akustisk televiewer
109 Akustisk televiewer
110 Optisk televiewer
111 Optisk televiewer
112 Soniclog
113 Elastiske parametre ν ν λ ρ λ ρ constant s Lamé' ) 2 ( velocity wave P velocity wave S = + = = G G V G V P s 2 modulus Shear ) (1 2 E modulus Youngs ) 2( ratio s Poisson' V S G G G ρ ν λ λ ν = + = + =
114 VSP målinger, P og Sbølger
115 Deviation
Kravspecifikation for udførelse af geofysisk borehulslogging i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Kravspecifikation for udførelse af geofysisk borehulslogging i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning November 2010 Version 1.0 Thomas Vangkilde-Pedersen De Nationale Geologiske
Strømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr. 211.208
Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr. 211.208 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., Borehulslogging DGU nr. 124.1227 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/1 Rekvirent Benløse Runding Vandværk
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/17 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2 Undersøgelse af saltvandsgrænsen ved hjælp af geofysisk borehulslogging
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning
Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor
BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING?
BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING? GERT ANDERSEN RAMBØLL GEOFYSIK OG GEOHYDROLOGI BOREHULS LOGGING 1 20 ÅRS RÅVANDS ANALYSER BORINGS DYNAMIK - FLUID LEDNINGSEVNE Ledningsevne (før),under og efter
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Mini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1
Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Grundlaget for boretilsyn Borekontrakt, evt. inkl. referat af kontraktforhandlinger Gældende lovgivning Tilladelser
Salt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Anvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, [email protected] Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, [email protected] Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, [email protected] COWI, Afd. 1313 Grundvand
Bilag 11. Kvalitetssikringsdokumenter, noter
Bilag 11 Kvalitetssikringsdokumenter, noter DGU nr. Filterdybde m.u.t. Vandspejl Formål Bemærkning 109.283, 2 28-31? Pumpeboring En af de nye boringer 109.283, 1 36-46? 109.277 23-29 6,2 Observationsboring
Vejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Adresse: Gasse Nyvang 3 Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 22.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0012 / 118048 Navn: Adresse: Gasse Nyvang 3 Kontaktperson: Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:
Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Elektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:
Adresse: Branderupvej 38 Formand: Jens Peter Skovsgaard, Revslundvej 4, 6535 Branderup Dato for besigtigelse: Den 22.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0004 / 116921 Navn: Adresse: Branderupvej 38 Kontaktperson: Formand: Jens Peter Skovsgaard, Revslundvej 4, 6535 Branderup Dato for besigtigelse:
Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer
Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of
Best Practice. for afpropning af boringer og sonderinger. Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck VIA
for afpropning af boringer og sonderinger Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck Baggrund Temadag 2017 Tvivl om hvilke forseglingsmetoder er OK Udredningsprojekt, litteraturstudium,
Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.
www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN
FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN FORUNDERSØGELSESMETODER I HVILKE SITUATIONER KAN GEOTEKNIKEREN MED FORDEL INDDRAGE GEOFYSISKE UNDER- SØGELSESMETODER?
Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Struer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Lavpermeable horisonter i skrivekridtet - Fase A
Lavpermeable horisonter i skrivekridtet - Fase A Miljøcenter Aalborg 28 Team Grundvand Kirstine Skov Nielsen og Jeppe Bender Jørgensen Udgiver: Miljøministeriet Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej 3 922
Afpropning af boringer
Hvordan undgår vi utætte boringer Afpropning af boringer Jens Baumann Natur og Miljø 2018 Side 2 Indhold Fortælling om en utæt boring Teorier om mulige årsager Sløjfning af to boringer Afpropningsmaterialer
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.
Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Temadag 1. februar 2012
Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand
Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Møn - Fase 2 kortlægning
Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007 Ref 641115 41-060060) Version Dato 007-0-16 Udarbejdet af CLAK/JAWL/MATH/NLR
Georadars indtrængningsdybde
Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns
Måling af niveau med mikrobølgeteknologi radar og guidet radar.
www.insatech.com Sammenligning af måleprincipper Kapacitiv Ultralyd Radar Guidede Flyder Tryk Radiometrisk Kilde Damping dependent on density Diff. Vejeceller Hydrostatisk www.insatech.com 2 Sammenligning
4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup
4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og
NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Geologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo
Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Orientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Modellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, [email protected] Morten Rasmussen GEO, Danmark, [email protected] Abstract: I forbindelse
Råstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-20-0004 / 119126 Navn: Adresse: Søndervej 10 Kontaktperson: Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse:
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer
GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
