OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
|
|
|
- Gregers Astrup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning - Eksempler på anden anvendelse af DualEM - Perspektiver 1
2 BAGGRUND - Skanderborg Kommune har et nyt erhvervsudlæg i OSD, hvor der er vurderet lille sårbarhed - Arealet af området er ca. 1 km - Skanderborg ønsker supplerende datagrundlag i forhold til fremtidig klimamæssig arealplanlægning - Rambøll har derfor udført en DualEM kortlægning BAGGRUND, HVORFOR? - Fordi Skanderborg Kommune har en: - Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD - I Redegørelsen har vi har forpligtiget os til en række særlige tiltag, der skal sikre at byudvikling ikke kommer til at ske på bekostning af grundvandet. Herunder: - At vi vil gøre en ekstra indsats, for at der sker en tilstrækkelig grundvandsdannelse i de områder vi udvikler. - At vi vil gøre en ekstra indsats, for at potentielt forurenet overfladevand ikke nedsiver til grundvandet i de områder vi udvikler. - Klimatilpasningsplanen betyder, at der skal findes løsninger, der muliggør forsinkelse af klimavand inden for områderne. 2
3 DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning - Eksempler på anden anvendelse af DualEM - Perspektiver GEOSCREENING Ved geofysisk kortlægning, kortlægges undergrunden indirekte uden der bores. De geofysiske metoder har været anvendt og udviklet gennem de seneste 50 år. Jordlagene kortlægges ud fra fysiske parametre som elektrisk ledningsevne og lydbølgers hastighed. 3
4 GEOSCREENING Geoelektriske- og elektromagnetiske metoder kortlægger den elektriske modstand, som kan oversættes til litologi Fresh water peat, mud, gyttja and clay Tertiary clay Sand and gravel under water table Clay till Sand and gravel over water table Marine mud, gyttja and clay Sand till Limestone and chalk (without saltwater) Resistivity [ohmm] DUALEM421 DualEM421 er et Canadisk videreudvikling af en metode anvendt gennem de seneste 20 år, eks EM31. Anerkendt og verificeret udstyr der vurderes som State of the art indenfor elektrisk kortlægning af den terrænnære lagserie. Stor interesse internationalt for udstyret, pga. øget behov for detaljeret kortlægning af den terrænnære lagserie (Klima, LAR, by- og erhvervs udvikling, Råstoffer, Detaljeret sårbarhedskortlægning, Natur, Geoteknik). Pt det eneste udstyr hos rådgiverne i DK. Detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 m afhængig af jordens elektriske modstand 4
5 Resistivity DUALEM421 SYSTEM GPS R4 R2 R1 T ATV, ca. 30 km/t DUALEM421 - DATA Målte data Distance Geofysisk tolkning Resistivity Modstand kontra Lithologi Sand Sand/grus Geologisk Ler Boring 5
6 DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning - Eksempler på anden anvendelse af DualEM - Perspektiver KOMMUNALE ERFARINGER - Skanderborg Kommune har telefonisk kontaktet alle lodsejere og forpagtere. - Klima og regn har betydet noget for dataindsamlingen - Fleksibel og hurtig metode, nemt at tilpasse tidspunkt for kørsel - Hurtig levering af data 6
7 HØRNING Der er i området indsamlet 200 km DualEM med en afstand på 5 m mellem linjerne. HØRNING RESULTATER FRA DUALEM Men Hvor hvor ligger grundvandsspejlet??? 7
8 HØRNING DUALEM VS. PACES - Området er tidligere kortlagt med PACES - Metoden er hidtil betragtet som det bedste indenfor detaljeret overfladekortlægning - Statens sårbarhedskortlægning - Metoden er relativt dyr (faktor 10-20) PACES DualEM HØRNING DUALEM VS. PACES - Udpegning af områder med høj modstand -> forventet høj hydraulisk konduktivitet 8
9 NEDSIVNING - OPDATERET DATAGRUNDLAG - Jordartskort - Baseret på spydkartering i perioden Svingende datatæthed - Svingende kvalitet - DualEM - Horisontalt - Væsentlig større detaljeringsgrade - Vertikal Variationerne indenfor de øverste 5 meter SÅRBARHED - SKANDERBORG MODELLEN - Rambøll lavede i 2014 en 3D rumlig geologisk (hydrostratigrafisk) model for Skanderborg Kommune - Modellen kan opdateres med nye resultater eksempelvis fra DualEM 9
10 SÅRBARHED - SKANDERBORG MODELLEN DET VIDERE ARBEJDE VED HØRNING KUNNE VÆRE: - Lagfølgeboringer - Sætte geologi på geofysikken - Måling af grundvandsspejlet - Evt. dataloggere - Nedsivningsundersøgelser, hhv: - Nedsivning fra terræn, eks. regnvandsbede grøfter eller gennem permeable fliser dobbelt ring-infiltrometer - Nedsivning i faskiner - nedsivningstest i et hul - Byudvikling og landskab - 10
11 DET VIDERE ARBEJDE VED HØRNING ER: - Grundvandsredegørelsen for Skanderborg Kommune betyder at omfanget af befæstelse i lokalplanerne skal vurderes - Pilotforsøg med DualEM har givet informationer om lagene - Generel nedsivning har været under overvejelse - Området bliver seperatkloakeret og nedsivning begrænses til grønne områder - Naturområde syd for skal forsat have tilført vand. Derfor er det planen at etablere et udsivningsdræn. Da befæstelsen af området ellers vil give et tab af grundvand til naturområdet. DET VIDERE ARBEJDE I SKANDERBORG KOMMUNE: - Forskellige afdelinger er præsenteret for resultaterne (Plan, Vej, Natur, Vandløb og Skanderborg Forsyningsselskab) - Området nord motorvejen ved Hørning, er ikke færdig planlagt. Det forventes, at data kan blive inddraget mere i lokalplanen for dette område - Det overvejes om alle kommende udlæg i Skanderborg Kommune skal kortlægges med DualEM - Det overvejes hvordan det skal finansieres, da udviklingen primært er privat drevet og ikke kommunal 11
12 DISPOSITION - Baggrund - DualEM421 - Resultater fra Skanderborg - Eksempler på anden anvendelse af DualEM421 - Perspektiver CASE 1 VILLAKVARTER 12
13 CASE 1 VILLAKVARTER I AABYHØJ Indsamlede Dybdeinterval data 0,5 1,0 1,5 2,5 til til 0,51,0 1,5 2,0 3,0 m m CASE 2 - GLADSAXE Underrådgivning til GEUS der indgår i en videnskupon som firmaet GrønPleje.dk har fået tildelt. LAR projekt for Nordvand, hvor bl.a. optimal placering af regnvandsbede ønskes kortlagt Regnvandsbed 13
14 CASE 2 - GLADSAXE Ler, Lille infiltration Sand, Høj infiltration DISPOSITION - Baggrund - DualEM421 - Resultater fra Skanderborg - Eksempler på anden anvendelse af DualEM421 - Perspektiver 14
15 ANVENDELSESMULIGHEDER - Nedsivning - Sårbarhed - Geotekniske forundersøgelser - Jordbalance - Byudvikling og landskab - Kortlægning af fyldpladser - Makroarkæologi OPSUMMERING - Geoscreening med DualEM er: - Relativt hurtig - Relativt billig - En metode med særdeles høj detaljeringsgrad - Mange anvendelsesmuligheder - Nedsivning, byudvikling, sårbarhed, geoteknik, - Jo tidligere ind jo mere minimeres risici i projektet og jo bedre styring af tidsplan og økonomi 15
16 YDERLIGERE SPØRGSMÅL? Kontaktoplysninger: Peter Thomsen, Chefkonsulent, Rambøll Tlf:
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter
DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning
KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER
KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Geologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Anvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, [email protected] Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, [email protected] Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, [email protected] COWI, Afd. 1313 Grundvand
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Geofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
GEUS-NOTAT Side 1 af 5
Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, [email protected] PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager
Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D
FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN
FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN FORUNDERSØGELSESMETODER I HVILKE SITUATIONER KAN GEOTEKNIKEREN MED FORDEL INDDRAGE GEOFYSISKE UNDER- SØGELSESMETODER?
Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret
Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Ansøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE
Cykelsti langs Nibevej, Rebild Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE 8. DECEMBER 2017 Rebild kommune 8. december 2017 www.niras.dk Indhold 1 Projekt 3 2 Historik 3 3 Topografi 3 4 Jordbundsforhold 3 5 Grundvandsforhold
Til Egedal Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Juni 2016 DYVELÅSEN, SMØRUM UNDERSØGELSE AF POTENTIALET FOR NEDSIVNING AF REGNVAND
Til Egedal Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni 2016 DYVELÅSEN, SMØRUM UNDERSØGELSE AF POTENTIALET FOR NEDSIVNING AF REGNVAND UNDERSØGELSE AF POTENTIALET FOR NEDSIVNING AF REGNVAND Revision 2 Dato 23.
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Geologiens betydning i den urbane hydrologi
Geologiens betydning i den urbane hydrologi Susie Mielby, GEUS Christian Ammitsøe, VandCenter Syd DanskVand Konference den 19. november 2013 i Århus 2-årigt projekt 2013-2014 Odense Kommune Knud Søndergaard,
Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø
Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune Rikke Virring Sørensen, Geolog, [email protected] Natur & Miljø 27. - 28. maj 2019 Agenda Skanderborg Kommune Grundvandredegørelse efter trinmodellen
KLIMATILPASNING AF THYBORØN
ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND
LAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN [email protected] LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Mini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Håndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Lov om forurenet jord (jordforureningsloven), nr. 370 af 2. juni 1999, jf. lovbek. nr af 27. september 2016
Morten Lund Trehøjevej 19 Sendt elektronisk til e-boks Tilladelse til anvendelse af affaldsforbrændingsslagge, Trehøjevej 19, Varde Kommune har den 16. november 2016 fra Energnist I/S på Morten Lunds vejene
Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse
NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg
Geofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor
grundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum
Regionshuset Horsens Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade 87 7171 Uldum Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage
Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
