Køge Kommune Elementer til en klimaplan forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer

Transkript

1 Køge Kommune Elementer til en klimaplan forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer Resume Efterfølgende udkast indeholder følgende forslag til de vigtigste indsatsområder frem til år 2020: 1. Indsats - udbygning med vindkraft 2. Indsats - udbygning med biogas 3. Indsats - udnyttelse af biomass til energiformål 4. Indsats el-besparelser 5. Indsats stabilisering af el-systemet med smart grid 6. Indsat - fjernvarme i Køge by (vedtaget indsats) 7. Indsats - omstilling til vedvarende energi i opvarmingen i én af de mindre byer i Køge Kommune 8. Indsats omstilling til vedvarende opvarmningsformer for fritliggende huse (omstilling fra naturgas, olie og elopvarmning) 9. Indsats fremme af kollektiv transport 10. Indsats - energieffektivisering og anvendelse af vedvarende energi i industri og øvrige erhverv. 11. Indsats - Anvendelse af overskudsvarme fra industrien i fjernvarmesystemet. 12. Indsats - Landbruget som energiproducent Dette er et første udkast til nogle forslag til elementer, som kan indgå i udviklingen af Køge Kommunes klimaplan. Vi arbejder ud fra følgende ramme: 1) Oversigt drivhusgasserne i Køge Kommune - hvad er kilderne til udledningen af drivhusgasserne? 2) Hvordan vil udviklingen se ud frem til år 2020, hvis udviklingen fortsætter som hidtil den såkaldte baseline? 3) Hvordan vil man kunne reducere drivhusgasserne hvad er de vigtigste indsatsområder, og hvor store er mulighederne? I oversigten tages der udgangspunkt i Borgmesterpagten, hvorefter man skal søge at opnå en reduktion på 20% frem til år 2020, men der kan naturligvis opstilles andre reduktionsmål se også bilag 2.

2 Side 2 4) Konkrete projekt og aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder. Dette papir handler om de tre første punkter, altså oversigt, baseline og de vigtigste indsatsområder i Køge Kommune. Forslaget er opdelt på fem hovedområder, nemlig energisektoren, opdelt på varme og elektricitetsforbruget, samt transport, industri- og landbrugssektoren. Forslaget er, at der indenfor disse hovedsektorer opstilles et eller flere indsatsområder. Et vigtigt tema i klimaindsatsen er selvfølgelig at opnå en udviklingsmæssig gevinst. Det giver grundlag for forslag om følgende seks hovedområmed hovedvægt på el- og varmefor- der, som bliver gennemgået i det efterfølgende brug og -produktion.: 1) Elektricitet - produktion og forbrug 2) Varme - produktion og forbrug af individuel og kollektiv varme 3) Transport 4) Industri og øvrige erhverv 5) Landbrug 6) Udviklingen af klimaplanen gennem offentligt privat samarbejde. Forslagene er foreløbige. Der kunne meget vel være behov for at udvide aktiviteten med flere indsatsområder. Forslagene er med andre ord ikke fuldstændige. 1. Udledning af drivhusgasser i Køge Kommune Figur 1. Opgørelsen af drivhusgasser for året 2008 viser en samlet udledning på tons. Der er tale om en foreløbig opgørelse, hvor bl.a. opgørelsen af elektricitetsforbruget er ikke endelig, men baseret på fremskrivninger fra tidligere opgørelser. De samlede udledning af drivhusgasserne fremgår af bilaget. Fordelt på hovedsektorer ser forde- lingen således ud: Drivhusgasserne i Køge Kommune i år 2008 (foreløbig opgørelse). Mængder angivet i tons. Kilde: Se tallene i bilaget, samt datagrundlaget i Baggrundsrapporten for Køge Klimaplan (under udarbejdelse).

3 Side 3 Drivhusgasserne fra elektricitetsforbruget udgør om vist på figuren tons, svarende til knap 33% af alle udledninger. Det bemærkes, at opgørelsen af emissionen fra el-produktionen indtil videre er baseret på foreløbige tal og beregninger. Udledningen af drivhusgasser er beregnet efter på den samlede emissionsfaktor for hele el- produktionen i det sjællandske el-system. Emissionen er et mix af alle de el-kilder, der indgår i forsyningen, altså en blanding af vindkraft, biomasse, kul, naturgas og olie, m.v. Emissionen fra varmeforbruget i hele kommunen udgør godt tons, eller knap 28% af den samlede udledning. Transporten er lidt mindre med godt tons eller godt 14%. Industrien står for næsten 10% af drivhusgasserne eller tons. Landbrugets samlede emission er beregnet til knap tons, hvor den største del skyldes lattergas og methan ( tons), og en mindre del skyldes landbrugets energiforbrug (på tons); samlet svarer det til 11% 1% af udledningerne. På figuren er drivhusgasserne rne talt sammen under ét fra deponering af affald (methan) og fra frigørelse/optagelse af CO 2 ved dyrkning af jorden (den såkaldte LULUCF), som ialt er opgjort til tons. 2. Fremskrivningen af drivhusgasserne For at etablere den såkaldte baseline skal drivhusgasserne fremskrives frem til det valgte målår. Baselinen skal vise, hvor stor udledningen af drivhusgasser er, hvis der ikke gøres noget. Det er altså en fremskrivning efter princippet om»business as usual«. Hvor meget vokser drivhusgasserne med? Vi har brugt en række af de fremskrivningsprocenter, enter, som bl.a. Energistyrelsen an- vender. Efter disse principper forventer vi en stigning fra tons i år 2008 til tons i år 2025, eller en samlet stigning på 6,3%. Det bemærkes, at det er et foreløbigt tal, idet opgørelsen af elforbrugets udledninger er baseret på foreløbige beregninger. Udviklingen kan illustreres med nedenstående oversigt. Figur 2. Forventet udvikling af drivhusgasserne Køge Kommune fra år 2008 til år Mængder i tons.

4 Side 4 3. Samlet oversigt over reduktionsbehovet Figuren viser endvidere, at udledningen skal reduceres med tons frem til år 2020, hvis udledningen skal være i overensstemmelse med Klimapagten eller Borg- mesterpagten. Reduktionen svarer til en reduktion af drivhusgasser fra tons til tons i Den samlede reduktion på tons fordeler sig med en på tons som 20% af niveauet i år 2008 og tons som 20% den vækst, der forventes i perioden 2008 til Denne opgørelse er baseret på en række forudsætninger. For det første er der forudsat en vækst, som samlet beløber sig til 6,3% fra 2008 til Det kan diskuteres, om det er en korrekt vurdering af væksten i de kommende år. Der kan meget vel være tale om en undervurdering af væksten over det kommende årti, således at udledningen af drivhusgas måske vil stige mere og behovet for en reduktion derfor vil være større end de nævnte tons. Reduktionsbehovet afhænger for det andet af den målsætningsramme, der vælges. I opgørelsen er det forudsat, at reduktionen frem til 2020 skal være 20% inklusiv den forventede vækst over de kommende år. Det er naturligvis muligt både at forudsætte en større reduktion, men også en mindre reduktion. I Klimapagten er det forudsat, at der frem til 2020 skal ske en reduktion på 20%, hvor de 20% kan beregnes af udgangsåret udledninger (2008) eller kan beregnes efter den forventede udvikling (base- line) frem til Spørgsmålet er herefter: Hvordan skal reduktionen på de tons fordeles på de enkelte sektorer? I det følgende forudsætter vi, at alle områder bidrager i lige stor grad til reduktion af drivhusgasserne, dvs. at de alle bidrager med en 20% s reduktion frem til år Vi ser imidlertid væk fra de udledninger af drivhusgasser, som skyldes methan og lattergas, fordi reduktionen her er noget vanskeligere. Det betyder, at vi regner med følgende reduktioner: Tabel 1. Udledningen af drivhusgasser i 2008 samt fordelingen af reduktionen på tons sektorer i år Note: *) I reduktionen ses der væk fra reduktion af lattergas og methan fra landbrug og methan fra affald. For landbrug er der således kun medtaget drivhusgasser fra ener- giforbrug. Endvidere udledningen/optag (LULUCF) heller ikke medtaget i den samlede reduktion af drivhusgasserne

5 Side 5 Klimaplanen bør ikke kun tænkes som en klimaplan, men også som en udviklings- plan. I den sammenhæng er det vigtigt også at vurdere, hvordan Køge Kommune kan opnå en udviklingsmæssig fordele ved at opfylde reduktionskravene i Borgmesterpagaf kravet fra EU om 30% vedvarende energi i Danmark i ten. Det samme gælder Det vurderes, at kravet om 30% vedvarende energi vil kræve, at der i Danmark i alt bruges 106 PJ mere vedvarende energi i år 2020 i sammenligning med år Det er endvidere vurderet, at Sjællands andel af væksten i vedvarende energi er på ca. 43 PJ, og det vurderes, at en forholdsmæssig stor del af den vedvarende energi kan realiseres som en vækstmulighed i Køge Kommune. I det følgende gennemgås mulighederne for reduktionen indenfor de enkelte sektorer med forslag til nogle men dog ikke nødvendigvis alle hovedaktiviteter. Indled- ningsvis skal der gives en kort introduktion til, hvordan reduktion af drivhusgasudledninger kan gennemføres. 4. Mulighederne Figur 3. Køge Kommune har som nævnt en samlet udledning af drivhusgasser på tons, heraf stammer knap 86% fra udledningen af CO 2 ved brugen af fossile energi- kilder, svarende til tons. Udledningen fra de fossile energikilder kommer fra tre hovedformål: Varme, elektricitet og transport. Vi kan for hvert af disse områder reducere drivhusgasserne på tre forskellige måder: (1) Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi, (2) Vi kan bruge energikilden så effektivitet som muligt, når vi konverterer energien til varme, elektricitet eller transport. Det kan f.eks. ske ved at sørge for at oliefy- ret er effektiv, at bilen kører mange kilometer pr. liter, at vores kraftværker er ef- fektivt, og at overskudsvarmen anvendes mest mulig, osv. (3) Og endelige kan vi spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men og- så ved at bruge mere energieffektive apparater, osv. De tre muligheder for reduktion af drivhusgasserne: Reduktioner i hvert af energikædens tre led. Figuren illustrere, at der er altid vil være flere muligheder for at gøre noget. Kan vi ikke gøre noget på den ene måde, så kan vi måske gøre noget på en anden måde. Der vil altid være mange muligheder for at gøre en indsats, og der vil være mulighed for at

6 Side 6 gøre forskellige ting samtidigt for at opnå et klimamål, sådan som det er illustreret med figuren nedenfor. Vi kan reducere drivhusgasserne i alle tre led, især indenfor de områder, hvor der er store emissioner. Som nævnt er der fokus på varme, elektricitet eller transport. 5. Elektricitet Tabel 1 viste, at elektricitetsområdet skal bidrage med en reduktion af drivhusgasser med tons. Der er her tre vigtige område, der kan satses på for at reducere disse udledninger, nemlig brændselsskift eller skift af enegikilde til de vedvarende kilder, effektivisering af energisystemet og el-besparelser. Der er betydelige potentialer ved udbygningen med vedvarende energikilder til el-produktion. I dag (2008) blev der produceret næsten MWh elektricitet på vedvarende energi, nemlig MWh fra vindkraft og MWh fra elproduktionen på Køge Kraftvarmeværk, hvor der anvendes træ (resttræ) som brændsel. Udledningen af drivhusgasser fra el-produktionen hænger sammen med det mix, der er af forskellige kilder i det sjællandske energisystem. Ideen er, at sammensætningen af energikilder i energisystemet skal ændres, så drivhusgasserne reduceres fra 457 gram til 363 gram CO 2 pr. kwh i år En sådan ændring vil svare til, at der i overensstemmelse med EU s krav vil være 30% af energiforsyningen, der i 2020 kommer fra vedvarende energi. 1. Indsats - udbygning med vindkraft Udbygning med mere vindkraft: Udbygning af vindkraftskapaciteten har høj prioritet i de nationale handlingsplaner. I Energistrategi 2050 nævnes det bl.a., at der skal udbydes 400 MW kystnære, mindre havmøller, og at initiativer skal sikre en øget udbygning af vindkraft på land med yderligere 500 MW frem til 2020, udover den udbygning, der er aftalt frem til 2012 på 150 MW. Køge Kommune kan med fordel deltage i og bidrage til udviklingen af ny vindmølle kapacitet, både vindmøller på land og i kystnære områder. Udbygningsmulighederne i Køge Kommune er vurderet i nedenstående figur 4 på næste side. De nuværende vindmøller: I kommunen er der opstillet 8 vindmøller med en kapacitet på i alt kw, som i 2008 producerede MWh. Gennemsnitsstørrelsen på de 8 eksisterende møller er på ca. 520 kw, hvor der største mølle er på 750 kw. Møllerne er bygget i perioden Vindmøllerne bidrager til en drivhusgas reduktion på tons. 1 Over en årrække er der blevet nedlagt en række mindre møller, nemlig 8 møller på ialt 575 kw. 1 I gennemsnit medfører 1 kwh elektricitet en udledning på 457 gram drivhusgasser, som er en gennemsnitsstørrelse, beregnet af Energinet.dk for I beregningen indgår alle energikilder, også de CO 2 -neutrale. En øget produktion af vindkraft skal imidlertid fortrænge de fossile energikilder. For hver kwh en vindmølle producerer, fortrænges der 1 kwh kulelektricitet, som betyder en samlet reduktion på 585 gram ved anvendelsen af den såkaldte 125%-metode.

7 Side 7 Figur 4. Aktuel vindmølle kapacitet, og en mulig udbygning af vindmøllekapaciteten på land og i kystnære områder. Landmøller: Kommuneplanen (Køge Kommuneplan ) indeholder en række forbehold for udbygningen med vindmøller på land. Hovedproblemstillingen er afstandskravene, idet en vindmølle med en effekt på 3,6 MW typisk vil kræve en afstand på 600 meter til beboet område; en vindmølle på 2,3 MW vil kræve en afstand på 500 meter, medens et afstandskrav på 400 meter typisk vil kunne opfyldes af en vindmølle på kw. I kommuneplanen er der screenet for møller på mellem 2,3 til 3,6 MW, som er resulteret i 5 mulige områder, hvor dog en række andre forbehold har ført til, at der ikke ønskes placeret nye vindmøller over 25 meter i kommunen. I lyset af de seneste nationale prioriteringer og beslutninger bør denne beslutning genovervejes. Det vurderes, at det vil være relevant at opstille nye vindmøller i fire af de fem udpegede områder. For at øge indpasningsmulighederne kunne der opvejes helt eller delvist at opstille vindmøller med mindre afstandskrav, dvs. vindmøller på kw. I figur 4 er det forudsat, at der opstilles 12 vindmøller ialt med tre møller på hver af de fire nævnte placeringer. Hvis der er tale om de mindre møller på hver kw vil det svare til en udbygning på 21 MW. Hvis der anvendes de lidt større møller på 2,3 MW, vil udbygningen svare til knap 28 MW. Disse møller vil producere MWh, baseret på erfaringer fra Region Sjælland på tilsvarende møller. Disse anlæg vil medføre en reduktion af drivhusgasserne på tons. Kystnære havmøller: Det er tiltrækkende at etablere havmøller, fordi man for den sammen mølletype kan regne med en ydelse, der mindst er 30% større end for tilsvarende landmøller. Omvendt er havmøllerne dyrere at etablere, ikke mindst på dybere vand og større afstand til land. Det gør de kystnære havmøller attraktive. Der er flere muligheder for etableringen af kystnære havmøller, idet de kan etableres i forbindelse med eksisterende havneinfrastruktur (jvf. de nye havmøller i Slagelse/- Sprogø), og eller de kan etableres på lavvandsområder i Køge Bugt området.

8 Side 8 I figur 4 er det forudsat, at der opstilles mellem 10 til 15 havmøller, hver på 2,3 MW, svarende til en kapacitet på MW. Disse havmøller forventes at producere melen reduktion af drivhusgas- lem MWh til MWh. Disse møller vil give serne med tons. Figur Indsats - udbygning med biogas I lighed med vindmøller har udbygningen med biogas en høj prioritet i de nationale handlingsplaner. Der er bl.a. ønske om, at der etableres mindst 50 kommuneplantillæg inden kommuneplanrevisionen i 2013, hvor målsætningen er, at op til 50% af husdyr- gødningen udnyttes til grøn energi i Køge Kommune kan med fordel deltage i udbygningen af biogas. Generelt set er der en række fordele ved produktion af biogas. Det er en god løsning på gylleproblemerne i svine- og kvægbruget, som tilgodeser en række miljøproblemer. Biogassystemet gør det også muligt at recirkulere næringsstofferne og opnå en række drifts- og udviklingsfordele for jordbruget, herunder mulighed for at udvikle forskellige former for bæredygtig energiproduktion i landbruget. Envidere er biogas en vigtig vedvarende energikilde, som passer godt sammen med en stigende brug af vindkraft, idet biogassen kan bruges til en hurtig regulering af strømforsyningen, når vinden svigter. I 2010 offentliggjorde PlanEnergi en undersøgelse af biogaspotentialerne i Danmark. Ved anvendelsen af husdyrgødning, enggræs, energiafgrøder og efterafgrøder i et bio- gasproduktion anlæg forventes det, at der i Køge Kommune kan produceres en bio- gasmængde, svarende til 9,9 mill. m 3 naturgas, eller svarende til godt MWh. I denne opgørelse indgår der en række forudsætninger vedrørende bl.a. energiafgrøder, som ikke umiddelbart kan opfyldes. Som supplement er der gennemført en kortlægning af gyllemængden i Køge Kommufremgår af figur 5 nedenfor. (De speci- ne fra svine- og kvægbrug. Gyllemængderne fikke tal fremgår af bilag 2). Gyllemængder fra svine- og kvægbrug i Køge Kommune, opdelt på postdi- strikter. Mængde i tons.

9 Side 9 Umiddelbart ser der ud til at være to potentialer for etableringen af biogasanlæg, dels i Borup- og Lille Skensved-området, hvor der er tons fra landbrug med mere end tons. Tilsvarende i kommunens sydlige del, hvor der i Tureby sammen med Hårlev postdistrikt i Stevns kommune er et potentiale på tons. De samlede mængder er tons. Der er forskellige anvendelsesmuligheder: Der kan enten etableres 1-2 større anlæg med minimum tons gylle pr anlæg, hvor de tons er måltal for den statslige satsning og anlægstilskud til biogasanlæg. Eller der kan etableres et antal mindre biogasanlæg med udgangspunkt i nogle af de store gylleproducenter, hvor der er flere i størrelsesordenden tons. Biogaspotentialet i Lille Skensved, som er på knap tons vil kunne bruges på det påtænkte biogasanlæg i Solrød/Køge-området. Ved biogas på gylle vil der være behov for anvendelse af mere fast organisk materiale, som vil kunne komme fra enggræs, energiafgrøder og efterafgrøder. Det samlede gaspotentiale fra de ovennævnte mængder på tons er 4,5 mill. m 3 biogas. Med f.eks tons fast organisk materiale kan der opnås næsten 7 mill. m 3 biogas, som svarer til en energimængde på knap MWh. Effekten på drivhusgas afhænger af, hvordan biogassen anvendes, eksempelvis om den opgradueres til naturgasnettet eller anvendes på et kraftvarmeværk. Reduktionen af drivhusgasserne vil være i størrelsesordenen tons. 3. Indsats udnyttelse af biomasse til energiformål Beslutningen om etableringen af et sammenhængende fjernvarmesystem i Køge vil også betyde en øget produktion af elektricitet, baseret på biomasse. Fjernvarmesystemet vil blive forsynet fra Køge Kraftvarmeværk, som vil øge produktionen af både varme og elektricitet på anlægget efterhånden som fjernvarmesystemet udbygges. Den hidtidige brug af biomasse til dette energiformål i Køge kan belyses med nedenstående figur 6 på næste side. Kommentar til figur 6: Gennem 1990 erne blev der anvendt mere end tons træ på Junckers parketgulvsproduktion. Resttræet på ca. 50% blev anvendt til energiformål på Køge Kraftvarmeværk, hvor elektriciteten blev solgt til nettet og overskudsvarmen i form af damp blev anvendt på Junckers. Som følge af afsætningsproblemer er produktionen på Junckers faldende siden Det har ført til en så kraftig reduktion i mængderne og i resttræ til energiformål, at Køge Kraftvarmeværk har måttet supplere forsyningen af resttræ fra Junckers med andet træbrændsel. Nu er situationen en anden. Kraftvarmeproduktionen på Køge Kraftvarmeværk skal succesiv forøges med udbygningen af fjernvarmeforsyningen. I 2020 vil der være behov for fjernvarme svarende til MWh. Det vil kræve en udvidelse af tilførsel af resttræ fra de sjællandske skove med tons, som rigeligt vil være til stede i sammenligning med den tidligere forsyningssituation, hvor der samlet har været anvendt til tons. Figur 6. Brug af biomasse til energiformål i Køge Kommune træ anvendt på Junckers, resttræ fra Junckers til Køge Kraftvarmeværk, samt ekstra træ tilført Køge Kraftvarmeværk. Mængder i tons.

10 Side 10 Brugen af de tons resttræ vil resultere i en merproduktion af fossil-fri elektricitet på MWh i sammenligning med Det vil medføre en reduktion i ud- ledningen af drivhusgasser på tons. Etableringen af kraftvarmesystemet vil naturligvis også medføre en reduktion af driv- husgasserne ved fortrængningen af de fosssile varmekilder, som anvendes i dag. Det er belyst under varmeafsnittet. 4. Indsats el-besparelser El-besparelser hos alle forbrugertyper: Hovedideen er at reducere el-forbruget med 1% årlig, svarende til den besparelse, som forsyningsselskaberne er pålagt. Fuldt geni år Det gøres nemført vil besparelsen medføre en reduktion på tons CO 2 opmærksom på, at elektricitetsforbrugstallene ektricitetsforbrugstallene er foreløbige. Med mere detaljerede og nøjagtige oplysninger vil det være muligt at fastslå mere specifikke indsatser. Der udarbejdes en samlet aktivitetsplan, som i det mindste kunne omfatte: Udvikling af energistyringen i kommunens institutioner, beregnet på også at in- spirere større private el-forbrugere (små og mellemstore virksomheder) til at gøre det samme. En række af Køge s virksomheder har allerede gennemført energistyogså kan bruges som forbillede. ring og energibesparelsesprojekter. De kunne Kampagner og især rådgivning til borgere, rettet mod indkøbssituationen af elbe- sparende udstyr, f.eks. i form af klimaguide. Formidling af energirådgivning til virksomheder fra forsyningsselskaberne, f.eks. prioriteret efter elforbrug (handel & service, industri og landbrug), bygge/anlæg, Tilskynde til anvendelse af nye innovative metoder til el-besparelser, f.eks. ESCO, interne el-besparelses-kontrakter, o.lign.

11 Side 11 Det bemærkes, at EU er på vej med et nyt direktiv vedr. energieffektivitet, som skær- per besparelseskravene betydeligt, svarende til 3% årlig besparelse, som i givet fald vil medføre en reduktion på tons drivhusgasser ved fuld implementering. 5. Indsats Smart grid Mere vind i energisystemet øger risikoen for det, der kaldes for kritik overløb. Kritisk overløb betyder, at der i en given situation produceres for meget elektricitet, som ikke kan reguleres ved at sænke anden produktion eller at øge f.eks. eksporten af el til Sve- rige. Jo større vindmølllekapacitet, desto større risiko er der for kritisk overløb. Elaltså for nyttiggøre eloverlø- overløb betyder tabt el-produktion. For at undgå tabet - bet - kan man etablere et fleksibelt forbrug, som forhindrer et kritiske overløb. Det fleksible forbrug kan laves på mange måder. Det kan f.eks. være fleksibelt for- brug på køleskabe, frysere, varmepumper eller el-biler; men det fleksible forbrug kan finde anvendelse i industrivirksomheder med processer, hvor man ikke er afhængig af kontinuert forbrug. Det fleksible forbrug på varmepumper kræver, at det er muligt at akkumulere varme i systemet. Det vil være begrænset for individuelle varmepumper; mulighederne vil væog anvendelsen af varmepumperne på fjernvarmesystemer til opgradering af returvandet, hvorved der kan opnås en høj ef- re betydeligt større i varmepumpe fællesanlæg fektivitet i varmepumpesystemet. Sammenfattet om indsatsen på elektricitetsområdet Hvis elektricitetsområdet skal bidrage med en proportional reduktion af drivhusgas- serne, så skal området som tidligere nævnt reducere drivhusgasser med tons. Det er imidlertid klart, at der er betydeligt større potentialer ved gennemførelsen af de ovennævnte indsatsområder. Det er belyst i figur 7 nedenfor. Figur 7. Reduktion af drivhusgasserne fra elektricitet ved etablering af landmøller, kystnære havmøller, biogasanlæg og udvidelse af kraftvarmeproduktionens produktion af grøn el. Mængder i tons.

12 Side 12 De nævnte forslag indebærer en reduktion af drivhusgasserne i størrelsesordenen tons, som er betydeligt over de forudsatte tons. Det største bidrag opnås ved etableringen af kystnære havvindmøller. Bidrag i mellemstørrelsen opnås fra landmøller, biogas og udvidet produktion på Køge kraftvarmeværk i forbindelse med etableringen af fjernvarmesystemet i Køge, medens det mindste bidrag kommer fra elbesparelser. De nævnte potentialer udgør op til 45% af den aktulle udledning af drivhusgasser i kommunen. Man kan selvfølgelig reducere indsatsen - eller omvendt: Man kan se disse potentialer som unikke muligheder for, at Køge i særlig grad kan bidrage til den omstilling, som alle byer og samfund må gennemleve i de kommende år frem til Varme Der er som nævnt i Tabel 1 behov for reduktion af drivhusgasserne i varmeforsyninhovedområder ved reduktion af drivhusgasser fra opvarmningen, nemlig varmebesparelser, omstilling i opvarmningsformer og skift gen med tons. Der er tre vigtige i energikilder. Disse aktiviteter kan i første omgang gennemføres gennem to indsatsnemlig etableringen af et omfattende fjernvarmesystem i Køge områder, hvoraf den ene allerede er vedtaget, bymråde. Figur 8. Varmeforsyningen i Køge Kommune, baseret på opgørelse af varmebehovet på basis af BBR-registret. Det samlede varmebehov er opgjort til MWh. Figuren viser fordelingen af varmebehovet på de enkelte varmekilder. Den ubetinget største varmekilde er naturgas, som dækker knap 47% af varmebehovet. Den næststørste varmekilde er fyringsolie, som står for knap 38% af varmeforsyningen. Fjernvarme og elvarme udgør en mindre del. Hovedparten af den eksisterende fjernvarmen findes i Borup. Den aktuelle varmeforsyning resulterer i udledning af drivhusgasser på tons, og som angivet i Tabel 1 er der behov for en reduktion af udledningerne frem til 2020

13 Side 13 på tons. For at opnå disse mål er der behov for en omfattende omstilling af varmeforsyningen, både i Køge By, i de mindre byer og i varmeforsyningen udenfor byer og landsbyer. Det vil generelt være hensigtsmæssigt, at omstillingen kombinerer energibesparelser i slutforbruget med anvendelse af vedvarende energiformer i opvarmningen. Der skal især peges på tre indsatsområder, nemlig fjernvarme i Køge By, omstilling til vedvarende energi i opvarmningen i én eller flere af de mindre byer, og anvendelse af vedvarende energi i fritliggende huse. 6. Indsat - fjernvarme i Køge by (vedtaget indsats) Som bekendt er der udarbejdet og vedtaget en varmeplan, hvorefter der gennemføres et fjernvarmeprojekt i Køge-Ølby-Hastrup-Herfølge området over perioden Projektet skal ikke gennemgås nærmere i denne sammenhæng, men effekten på udledningen af drivhusgasser skal belyses nærmere. Fjernvarmeprojektets områder, aktuelle energikilder og varmebehov fremgår af bilag Projektet indebærer, at opvarmningen af 1,8 mill. m 2 succesivt overgår til fjernvarme. I 2020 vil det kræve en fjernvarmeproduktion på MWh, som vil give en reduktion af drivhusgasudledningerne på tons. Frem mod 2025 vil fjernvarmeproduktionen øges til MWh, hvorved drivhusgas genvinsten vil øges tons. I sammenhæng hermed bør der som tidligere nævnt peges på, at den øgede varmeproduktion på Køge Kraftvarmeværk, også vil medføre en øget elproduktion, som vil give en drivhusgasgevinst på tons gennem en tilvækst i elproduktionen i forhold til Indsats - omstilling til vedvarende energi i opvarmingen i én af de mindre byer i Køge Kommune I betragtningen af de allerede indtrådte prisstigninger på olie og naturgas, og ikke mindst i forhold til de prisstigninger, der kan forventes, må det være særdeles relevant også at arbejde på omstillingen af energiforsyningen i én eller to af de mindre byer i kommunen. Varmeforsyningen i kommunes mindre byer ser således ud, jvf. Figur 9 på næste side. Kommentarer til figur 9: Forslaget går på at udvælge én eller to af de mindre byer med henblik på en nærmere undersøgelse af ønsker og mulighed for at omstille varmeforsyningen til vedvarende energikilder, baseret på et mindre fjernvarmesystem eller nabovarmesystem eller individuel varmeforsyning, baseret på biogas. Af figuren fremgår, at der er to hovedtyper af omstillinger, hvor den første type handler om omstilling fra oliefyr og elvarme til vedvarende energikilder. Det gælder for byerne Algestrup, Lellinge, Nr. Dalby, Slimminge, Gørslev og Dyndet. I den anden type af energiforsyning handler primært om omstilling fra naturgas og olie til vedvarende energi. Det er tilfældet for Bjæverskov, Ejby, Lille Skensved og Vemmedrup.

14 Side 14 Figur 9. Varmeforsyningen i de mindre byer i Køge Kommune, belyst med varmebe- hovet i MWh for de forskellige kilder De vigtigste energikilder til forsyningen vil for det første være biogas fra et mindre biogasanlæg, jvf. tidligere beskrivelse af biogaspotentialerne. Biogassen kan enten anvendes på en gasmotor, hvorfra overskudsvarmen bruges til opvarmning, eller anvendes direkte eller eventuelt opgraderes til naturgas kvaliteten og distribueres genbiomasse, hvor der især må henvises til halm. I bilag nem naturgasnettet. For det andet vil det være fast 10.3 er der beregnet, hvor store ubrugte halmmængder, der skønnes at være til stede i kommunen, hvor det ubrugte potentiale er vurderet til godt tons. Det bør dog bemærkes, at Biopillefabrikken i Køge årligt aftager tons halm til pil- leproduktion, som gør ubrugte potentialer en smule tvivlsomt. Størrelsesordenen af en mulige reduktion af drivhusgasser fra opvarmningen kan be- lyses med følgende tal: Hvis halvdelen af den brugte naturgas erstattes med vedvarende energi, vil det føre til en reduktion af drivhusgasser med tons. Tilsvarende, hvis halvdelen af fyringsolien erstattes med vedvarende energi, så vil det give en re- duktion af drivhusgasser med knap tons. For det tredie kan en varmeforsyning, baseret på kollektive varmepumper kan naturligvis ikke udelukkes. I de første mange år vil elforsyningen i meget høj grad være baseret på fossile energikilder; men på længere sigt vil elproduktionen efter, hvad der er besluttet, t, være baseret på vedvarende energi. 8. Indsats omstilling til vedvarende opvarmningsformer for fritliggende huse (omstilling fra naturgas, olie og elopvarmning) Det aktuelle varmebehov udenfor Køge kommende fjernvarmeområde og udenfor de mindre byer svarer til MWh med en opvarmning af m 2 etageareal. Her er energikilden stort set kun olie (71%), elektrictet (12%) og naturgas (7%).

15 Side 15 Der vil også her være behov for at bidrage til en omstilling, selvom der ikke umiddelbart er nogle oplagte teknologiske løsninger. Sammenfattet om indsatsen på varmeområdet I Tabel 1 er der som nævnt forudsat, at varmeområdet skal bidrage med en reduktion af drivhusgasser med tons. Fjernvarmeprojektet kan bidrage med tons, omstillingen i de mindre byer kan meget vel bidrage med en reduktion på tons. Hertil kommer mulige effekter af omstillingen udenfor de små byer og udenfor fjernvarmeprojektets områder, og effekt af besparelser i slutforbruget, som er forudsat, men ikke nærmere beregnet. Det er således ikke urealistisk at antage, at varmeområdet frem til 2020 kan bidrage med en reduktion på tons. 7. Transporten Efter tabel 1 er der behov for at reducere drivhusgasserne fra transporten med tons. Der er tre vigtige måder at reducere drivhusgasserne på, nemlig: besparelse på kørselsbehovet f.eks. mobility management, skift til mere miljøvenlige transportformer og forbedringen af klimaprofilen for de forskellige transportformer. Bilen er det helt dominerende transportmiddel. Drivhusregnskabet i bilag 10.1 viser, at 81% af transportarbejde udføres af personbiler, og godt 76% af drivhusgasserne kommer fra personbiler. Indsatsområdet bør derfor tage udgangspunkt i personbilerne: 9. Indsats - fremme af kollektiv transport En mulig indsats kunne bestå i, at man gennem forskellige virkemidler tilskynder til, at 20% af biltransporten overflyttes til tog og busser med hovedvægt på det sidstnævnte. Omstillingen forventes at reducere udledningen med tons. Indsatsen kunne bl.a. baseres på den succes, der tidligere er opnået i Ølby i fornindelse med et parkér-og-rejs-projekt, hvor indpendlere til København parkér ved ét af stationerne og tager toget ind til København. På lidt længere sigt vil der uden tvivl åbne sig en række muligheder for at fremme en mere klimavenlig transport. Der er således forventninger til udviklingen af mere energieffektive biler som følge af den indgåede frivillinge aftale mellem den europæiske bilindustri og EU, hvor mængden af drivhusgasser reduceres til 90 gram CO 2 pr. kørt kilometer mod det nuværende gennemsnit på 126 gram CO 2 pr. kilometer. Herudover kan man regne med, at 10% transportarbejdet for bilernes vedkommende seneste i 2020 vil være baseret på enten bioethanol eller biodiesel i overensstemmelse med lovgivningen på området. Der er forventninger til, at elbiler i løbet af de kommende år vil får en større og større betydning. Der er flere positive sider i denne udvikling, både færre drivhusgasser og øget energieffektivitet. 8. Industri og øvrige erhverv

16 Side 16 Normalt opdeler man industrien udledninger af drivhusgasser i tre niveauer, også kaldt scopes. Scope 1 er virksomhedens egen forbrug af rå- og hjælpestoffer, hvor forbruget giver anledning til drivhusgasser. Scope 2 er de drivhusgasser, som kommer fra virksomhedens forbrug af elektricitet og fjernvarme, som virksomheden indkøber og derfor ikke selv producerer, medens scope 3 er drivhusgasser hos virksomhedens underleverandører. Virksomhedernes drivhusgasser fra scope 2 indgår i elektricitets- og fjernvarmeproduktion, og er behandlet i det foregående. Ved udarbejdelse af et indsats for industrien skal denne del ses i sammenhæng udledningerne i scope 1. Udledningen af drivhusgasser fra procesenergi m.v. er estimeret til tons (baseret på grønne regnskaber). Tabel 1 siger, at behovet for reduktion er på tons. Det bør understreges, at kortlægningen af hele industriområdet i Køge Kommune endnu ikke er afsluttet som følge af mangelfulde grønne virksomhedsregnskaber. Umiddelbart kan der peges på to indsatsområder er følgende: 10. Indsats - energieffektivisering og anvendelse af vedvarende energi i industri og øvrige erhverv. Der er allerede gennemført en række succesfulde projekter, der har bidraget til effektiv energianvendelsen og ført til betragtelige besparelser (jvf. publikationen»energibesparelser i erhvervslivet«, 2010). Ideen kunne være at gå et skridt videre og forsøge at kombinere innovative tiltag (nye processer, nye produkter og nye servicer) med effektivisering og besparelse i energiforbruget. Det kan være vanskeligt at anslå potentialet, men bedømt fra en række tilsvarende udvikling og måltal, f.eks. i England, vil det ikke være urealistisk at forvente en reduktion af drivhusgasser på 10% frem til 2020, hvilket svarer til en reduktion på godt tons. Et særligt område kan være en vurdering af muligheder for at anvende vedvarende energikilder til industriernes procesenergi til erstatning for naturgas og olie. Der er allerede iværksat projekter indenfor området i Køge, men det kunne være en ide at iværksætte forskellige understøttende aktiviteter. 11. Indsats - Anvendelse af overskudsvarme fra industrien i fjernvarmesystemet. I Energistyrelsens undersøgelse»virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale«er der peget på, at der vil være potentiale ved udnyttelsen af overskudsvarme fra to virksomheder i Køge, nemlig CP Kelco og Sun Chemical. Med en udbygning af fjernvarmeforsyningen, ikke blot i selve Køgeområdet, men i hele VEKS-området vil det være oplagt at nyttiggøre de påpegede potentialer. 9. Landbrug

17 Side 17 Landbruget fra et betydeligt bidrag til udledningen af drivhusgasser gennem udledning af lattergas ved dyrkningen af jorden. Der er forskellige muligheder for at reducere lattergassen, men det bør næppe i første omgang være temaet i forhold til landbruget. Her udover kan landbruget i klimasammenhænge spille en vigtigt rolle i to forskellige sammenhænge. Det ene er rolle som direkte og indirekte energiproducent gennem produktion af biomasse og især her restprodukter til energiformål. Det anden rolle er som energiforbruger gennem anvendelse af el, varme, brændstoffer til forskellige formål i jordbrug og husdyrhold. Rollen som biomasse producent er meget vigtigt og bliver vigtigere med årene. Der foreslås derfor udgangspunkt i følgende indsatsområde: 12. Indsats landbruget om energiproducent Der vurderes at være en række potentialer for en øget energiproduktion ved omlægning og tilpasning af jordbruget. Tankegangen har påkaldt sig stor opmærksomhed i bl.a. USA og Tyskland. Udvikling og forsøg vil nærmere kunne godtgøre potentialet for en sådan udvikling. 10. Bilag 1 Drivhusgasser i Køge mængder i tons

18 Side Bilag 2 Drivhusgasser i Køge i tons

19 Side Bilag 3 Biomasse ressourcer i Køge Kommune

20 Side Bilag 4 Varmebehov i Køge Kommune

21 Side 21