Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Transkript

1

2 Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august Introduktion Kortlægningen viser det forventede nettovarmeforbrug. Energiforbruget nettovarmebehovet - er beregnet. Beregningerne er baseret på to nøgle-oplysninger for de enkelte boliger og bygninger fra Bynings- og Boligregistret (BBR). For det første den enkelte bygnings opvarmede areal (netto-areal) og for det andet bygningens byggeår. Bygningens byggeår anvendes til at anslå enhedsforbruget af varme. Enhedsforbruget angiver det forventede varmeforbrug pr. m 2 opvarmet areal (inklusiv brugen af varm vand). Hvis man kender enhedsforbruget (kwh pr. m 2 ) kan man let beregne nettovarmeforbruget ved at gange enhedforbruget med det opvarmede areal. Undersøgelser har vist, at der er en rimelig klar sammenhæng mellem bygningens alder og varmeforbruget. Jo ældre bygninger, jo større enhedsforbrug typisk op mod 200 kwh. Jo nyere bygninger er, jo lavere enhedsforbrug helt ned til kwh pr. m 2 pr. år. Det var det forventede nettovarmeforbrug. Nettovarmeforbruget skal dernæst omregnes til bruttoforbrug. Hvis den aktuelle virkningsgrad på et ældre oliefyr f.eks. er 65%, så skal der brutto bruges betydeligt mere varme end nettovarmebehovet. Hvis nettovarmeforbruget i et hus er f.eks. 14 MWh pr år, så skal der bruges 21,5 MWh brutto for at få en nettovarme på 14 MWh, hvis oliefyrets virkningsgrad kun er 65%. Det er en vigtig beregning, fordi drivhusgasudledningen f.eks. fra fyring med olie ikke skyldes nettovarmeforbruget, men derimod med bruttovarmeforbruget altså olieforbruget. I praksis er der stor forskel på virkningsgraderne for de forskellige teknologier. Vi har anvendt en række standardfaktorer, som ikke nødvendigvis svarer til de faktiske forhold for den enkelte bolig eller bygning. Varmeforbruget i de efterfølgende dataark er for det første opdelt på de forskelllige varmekilderne: fjernvarme, centralvarme (individuel) naturgas, centralvarme (individuel) oliefyr, fast brændsel, el-varme, varmepumper, og andet. Og for det andet er varmeforbruget opdelt på brugergrupperne: Husholdning, kommunale institutioner, øvrige offentlige, serviceerhverv, industri, landbrug. Søjlerne i data-arkene er baseret på følgende: Samlet areal: Oplyst opvarme areal efter BBR Antal bygninger: Oplyst opvarme areal efter BBR Jyllinge - Kortlægning 1

3 Nettovarmebehov: Beregnet efter boligens alder og opvarmet areal som det samlede årlige nettovarmeforbrug Drivhusgas tons/år: Den årlige drivhusgasudledning for det pågældende nettovarmebehov omregnet til bruttovarmebehov ganget med drivhusgasemission fra det pågældende brændsel. Enhedsforbrug: Nettovarmeforbruget pr. m 2 for den pågældende varmekilde eller pågældende brugergruppe. Som sagt er varmebehovet beregnet. Tallene viser en god overensstemmelse med det faktiske energiforbrug generelt set; men i praksis kan der for den enkelte bygning være store forskelle. Oplysningerne i data-arkene kan anvendes som udgangspunkt. Men hvis det kommer til virkeliggørelsen af konkrete projekter, er det nødvendigt at supplere data erne fra BBR. 2. Varmeforsyningen i Jyllinge-området Hele Roskilde Kommune har et nettovarmebehov på MWh. Roskilde Kommune er udpræget en fjernvarme-kommune. Udbygning med fjernvarme har været meget succesfuld i Roskilde Kommune, idet 58% af varmeforsyningen er baseret på fjernvarme. Som det fremgår af kommuneoversigten (se s. 4), så er fjernvarmen særlig udbredt i Roskilde By, hvor 95% af opvarmningen er baseret på fjernvarme. Jyllinge-området er derimod helt domineret af individuel naturgasopvarmning. Spørgsmålet er om fjernvarme i en eller anden form kunne etableres Jyllinge-området. Af bilagets tabel 2 fremgår det, at al opvarmning er baseret på individuelle løsninger. Naturgasfyrene dækker 55%, el-varmen dækker 24%, oliefyrene dækker 14% og varmepumperne dækker 5%. For nærmere at vurdere mulighederne er varmeforsyningen i Jyllinge opdelt i 7 forskellige varmedistrikter, fordi der er stor forskellige i varmeforsyningen fra distrikt til distrikt som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Varmeforsyningen (nettevovarmebehov) i Jyllinge-området, opdelt på syv forskellige varmedistrikter. Relativ fordeling. Tabellen viser, at de fleste varmedistrikter er helt domineret af naturgas, som dækker fra % af varmebehovet, bortset fra varmedistrikt 6 (sommerhusområde), hvor el-varmen er domineret og udgør 54%. En omstilling til fjernvarme i Jyllinge-området må ske trinvis. Det er forventningen, at der anvendelsen af naturgas skal udfases, ikke mindst for de de danske naturgasforekomster i Nordsøen vil være opbrugt omkring Der som bekendt sat stop for Jyllinge - Kortlægning 2

4 yderligere udbygning af naturgas til individuel opvarmning i nye bygninger (jvf. Energiaftalen marts 2012). Der er endnu ikke fastsat rammer for udfasningen af naturgassen, men der udarbejdes en nærmere analyse af den fremtidige gasforsyning, som skal dække anvendelsen af naturgas» i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over.«(energiaftalen marts 2012, s. 4). Stillingtagen til anvendelsen af naturgas i nye bygninger er således klar: Naturgasssen skal udfases. Derimod er der ingen præcis dato for udfasning af individuel opvarmning med naturgas i bestående bygninger. Hvis naturgasopvarmet område omstilles til anden opvarmningskilde (f.eks. biomasse), så skal der efter reglerne for kollektiv varmeforsyning betales en kompensation til gasforsyningsselskabet. Kompensationsbeløbet aftrappes frem mod 2020 og ophører efter 2020 (jvf. Bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, 8, stk. 5). Omstilling fra naturgas til andre opvarmningsformer må ske trinvis over en længere periode, for dels at tilgodese de investeringer, der allerede er foretaget i naturgasnettet og i de individuelle naturgasfyr, og for dels at skabe et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for omstillingen og sikre en langsigtet holdbar udvikling. For Jyllinge-området kunne der etableres et omstillingsforløb, som løber over perioden fra 2014 og ti år frem til Bedømt ud fra en række hensyn kunne et sådant omstillingsforløb tage udgangspunkt i følgende faser: Første fase : Omstilling med udgangspunkt i varmedistrikt 4 i Jylling. Der etableres en fjernvarmeforsyning, som dækker 8 større fjernvarmekunder i området. Der etableres en mindre forsyningsenhed i form af halmfyr (grundlast) og træflis (spidslast). Disse forsyningsenheder vil senere kunne anvendes som spidslastværker ved en samlet omstilling til fjernvarme i området. Anden fase : Omstilling af varmeforsyningen i varmedistrikt 6 i Jyllinge. Der er her tale om overvejende sommerhuse med el-opvarmning. Efter muligheder og ønsker gennemføres der en omstilling til såvel kollektive som individuelle løsninger, overvejende baseret på sol og varmepumper (luft-til-luft, luft-til-vand, og jordtil-vand). Tredje fase : Omstilling til fjernvarme i den resterende del af varmedistrikt 4 og varmedistrikt 2 i Jyllinge. Fjerde fase : Omstilling til fjernvarme (eller et antal mindre blokvarmecentraler) i de resterende varmedistrikter: Varmedistrikt 1 og varmedistrikt 7. Det er nødvendigt at udvikle en samlet udviklingsplan for området for at imødekomme en række forskellige hensyn. For det første er det vigtigt at undgå fejlinvesteringer; det betyder bl.a. af mindre fjernvarmeforsyningsenheder senere efter en samlet udbygning kan indgå som spidslastværker en samlet forsyning. For det andet er det vigtigt at sikre en sammenhæng mellem etableringen af en VE-varmeforsyning og den planlagte byudvikling i området. For det tredje er det vigtigt i udbygningsplanerne at tage højde for den tekniske udvikling, både vedrørende varmeforsyningsmuligheder (den forventede teknologiudvikling) og vedrørende energiforbrug og besparelsesmulighederne (f.eks. intelligent styring af fjernvarmen, kold fjernvarme, osv.). For det fjerde kan en sådan langsigtet udviklingsplan også bidrage til at skabe lokal engagement i omstillingen. Jyllinge - Kortlægning 3

5 Oversigt over kortbilagene 1. Varmedata og varmeproduktionsdata Oversigt 1. Oversigt over varmedistrikterne i hele Roskilde, side 5 2. Oversigt over varmedistrikterne 1-7 i Jyllinge, side 6 Jyllinge 1. Jyllinge hele området varmedistrikt 1-7, side 7 2. Jyllinge Varmedistrikt 1, side 8 3. Jyllinge Varmedistrikt 2, side 9 4. Jyllinge Varmedistrikt 3, side Jyllinge Varmedistrikt 4, side Jyllinge Varmedistrikt 5, side Jyllinge Varmedistrikt 6, side Jyllinge Varmedistrikt 7, side 14 Jyllinge - Kortlægning 4

6 Jyllinge - Kortlægning 5

7 Jyllinge - Kortlægning 6

8 Jyllinge - Kortlægning 7

9 Jyllinge - Kortlægning 8

10 Jyllinge - Kortlægning 9

11 Jyllinge - Kortlægning 10

12 Jyllinge - Kortlægning 11

13 Jyllinge - Kortlægning 12

14 Jyllinge - Kortlægning 13

15 Jyllinge - Kortlægning 14