Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 1000

Transkript

1 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Pedersens Gade, Aarhus Ø samt tillæg nr. 53 til Kommuneplan Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxx20xx

2 Miljørapport til Lokalplanforslag nr Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den xx. xxxx 20xx Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 2 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 3 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold Baggrund Indhold 6 4. Forhold til andre planer 7 5. Scoping Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping Virksomhedsstøj Luftforurening - lugt Luftforurening - Skibstrafik Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold 25 Forslag til overvågningsprogram 36 Bilag 36 1

4 1. 0BHvad er en miljøvurdering Formålet med en Strategisk Miljøvurdering (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som bilag. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Aarhus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Aarhus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2

5 2. 1BIkke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Luftforurening Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr og tillæg nr. 53 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i store dele af området. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1200 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på Pier 4. Lokalplan 1000 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. 3

6 Luftforurening Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra to foderstofvirksomheder over den vejledende lugtgrænse i koter over Det betyder, at luftindtag skal placeres i koter, hvor lugtkravene overholdes. Området vil endvidere være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides. Færgerne vil desuden flytte væk fra lokalplanområdet i Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af rederiets hurtigfærger viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Trafikstøj Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at støjniveauet på bebyggelsens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på letbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for på- 4

7 virkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Set fra kystområdet er det vurderet, at det planlagte byggeri, sammen med de øvrige nye bebyggelser, vil fremstå som en sammenhængende helhed. Det nye bykvarter får sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv. Ved jævndøgn er promenaden mod Bassin 7 fuldt eksponeret for solen gennem hele dagen. Der vil forekomme slagskygge i gårdrummende, som dog på grund af de varierede højdeprofiler på bygningerne, flytter sig hurtigt henover dagen. Ved sommersolhverv er gaderummene fuldt eksponerede for solen fra morgenstunden med en lille slagskygge på teaterets bagside. Skyggen flytter sig hurtigt gennem gårdrummende og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem. Ved vintersolhverv står solen lavt på himlen, men den sparsomme sol der er, vil have rig mulighed for at oplyse gaderne orienteret mod sydvest i den lyse del af dagen og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem Vindforholdene er simuleret ud fra de mest dominerende vindretninger i området, nordvest, sydvest og sydøst. Generelt bliver vinden i alle opholdområderne reduceret. På promenaden vil der være et behageligt udeklima, hvor det altid vil være muligt, at finde læ ved bylivsaktiviteterne. Der kan forekomme vind i gaderne mellem nogle få byggefelter, men samtidig vil der også være god mulighed for at finde læ Karréernes gårdrum ligger altid i læ. Ved kanalen mellem Ø3 og Ø4 og ved Nicoline Kochs Plads vil vinden fra en nordvestlig og sydøstlig retning kunne accelereres, grundet den fri passage. 3. 2BBeskrivelse af planernes formål og indhold 3.1 7BBaggrund Lokalplan 1000 har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. I 2013 indledte Aarhus Kommune udviklingen af området, der orienterer sig mod Bassin 7 og det kommende havnebad. Bassin 7 rummer et særligt potentiale som Aarhus Kommune har ønsket, at udnytte. Den centrale placering og markante orientering mod havnebassinet med det kommende havnebad kan rumme bylivsaktiviteter, der kan blive et samlingspunkt i Aarhus Ø. Med overskriften Gentænk blev der sat fokus på den fysiske og funktionelle udvikling af Bassin 7 samt på den økonomiske og organisatoriske tilrettelæggelse af udviklingsprojektet. Med Gentænk blev der åbnet mulighed for, at den eksisterende plan for området kunne fraviges. 5

8 Gentænk-processen blev udmøntet i et udbud. I efteråret 2013 blev et konsortium bestående af BIG, GEHL Architects, Kilden og Mortensen, CASA og MOE valgt til at udarbejde udviklingsplanen. I et samarbejde mellem konsortiet og Aarhus Kommune har der været afholdt en række workshops, hvor analyser og fælles drøftelser har resulteret i Udviklingsplanen. I processen har der været involveret en række relevante interessenter. Udarbejdelsen af denne lokalplan er sket på grundlag af Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre udviklingsplanen og et salg af en byggeret til ejendomsfirmaet Kilden og Mortensen. Illustration fra Udviklingsplan for Bassin BIndhold Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med udviklingsplanen. Her er det en grundlæggende ambition, at skabe optimale betingelser for bylivet. Bylivsaktiviteterne, som især havnebadet men også cafeer, restauranter og lignede offentlige funktioner er samlet og placeret langs den første del af kajkanten mod Bernhardt Jensens Boulevard. Længere ude langs kajen bliver der gradvist færre offentlige funktioner, men mulighed for mere stille ophold og aktivitet. Med henblik på at binde forløbet med bylivs funktioner langs kajkanten bedst muligt sammen med miljøet ved lystbådehavnen, er der placeret en plads ved de eksisterende ungdomsboliger. En plads der bliver indrettet til idræts- og opholdsaktiviteter. Således er Nicoline Kochs Plads blevet spejlvendt med det byggefelt, der tidligere var placeret her. 6

9 I placering og udformning af de forskellige aktiviteter er der taget hensyn til de klimatiske betingelser, så der altid vil være steder med læ og gode solforhold. Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af m 2 etageareal på Ø4. Byggemuligheden er fordelt på fire karréer til fortrinsvis boliger og til bylivsfunktioner langs kajkanten. Antallet af etager varierer fra 2 til 21. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, havnebad og erhverv samt arealer til færdsel, udendørs ophold, cykelparkering og stiforbindelser. Lokalplanen indeholder ikke byggeretsgivende bestemmelser for byggemuligheden ved Nikoline Kochs Plads, der omfatter m 2 etageareal. Illustrationsplan fra Lokalplanen 4. 3BForhold til andre planer Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbe- 7

10 stemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Dispositionsplan for de nordlige områder, Udviklingsplan for Bassin 7, Udviklingsplan, Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af Byrådet. 8

11 9 Illustration fra Udviklingsplan for Bassin 7

12 5. 4BScoping Aarhus Kommune har i december 2014 og januar 2015 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr samt kommuneplantillæg nr. 53 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Støj fra Containerterminalen på Østhavnen (6.1) Luftforurening (Lugt og emissioner fra Skibstrafikken) (6.3) Støj fra hurtigfærger (6.5) Støj fra veje og jernbaner (8.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (11.1, 11.2 og 11.4) samt visuel vurdering af påvirkning kystnærhedszone (11.3) Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 10

13 6. 5BKort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr. 53. Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggeri og byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. Udviklingsplan for Bassin 7 er rammen for lokalplanlægningen. Her er der valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri i højder på mellem 1 og 21 etager. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Indholdet i vurderingen er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 11

14 7. 6BMiljøvurdering af emner udvalgt i scoping 7.1 9BVirksomhedsstøj Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde. Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på ca m. Det er vurderet, at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplan 1000 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og 1200 m til den nærmeste kaj i containerhavnen. Beskrivelse af 0-alternativ Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger. Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2013 angivet vejledende grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven. 12

15 Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen har udarbejdet VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en støjkortlægning af virksomhedens aktiviteter på terminalens område på Aarhus Havn (Grontmij rapport P "APM Terminals Aarhus, Miljømåling Ekstern Støj Støjkortlægning") Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet, at repræsentere de mest belastede boliger i forskellige retninger set fra terminalen. På Nordhavnen er der valgt to punkter et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Begge punkter er beliggende tættere på containerterminalen end området omfattet af Lokalplan Støjkortlægningen viser at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig drift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af væsentligt mere gods. I den normale daglige drift er støjbelastningerne i referencepunkterne på den østlige side af Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 1000, har MOE A/S beregnet støjpåvirkningen fra containerterminalen på lokalplanområdet i notatet med projekt nr dateret den 28/ og revideret den 19/ samt suppleret med notat med projekt nr.: , fra den 16/

16 Det fremgår, at det på flere facadestykker kan konstateres, at støjbelastningen fra APM terminals overskrider den vejledende grænseværdi på 40 db(a) i natperioden. Der er her i blandt lejligheder på bagsiden, hvilket skyldes refleksioner fra de bagvedliggende bygninger. For de udendørs opholdsarealer viser notatet, at for det meste af arealet bortset fra områder ved de syd- og østlige facader er støjniveauer fra APM betydeligt under grænseværdien. Den beregnede natsituation for APM Terminals er en maksimal driftstilstand, som vil kunne forekomme, men som pt. kun yderst sjældent forekommer. Der kan ikke forventes en støjdæmpning ved APM Terminals inden for en overskuelig årrække, og med de aktuelle bygningshøjder er en skærmning af virksomhedsstøjen ikke realistisk. Afværgeforanstaltninger Lokalplan 1000 fastlægger, at der minimum skal udlægges 15 % af bebyggelsens boligetageareal til udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede. Dette kan lade sig gøre ved at placere opholdsarealerne i karrébebyggelsernes gårdrum. På den måde er opholdsarealer skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Altaner og tagterrasser, der er placeret i direkte tilknytning til en bolig, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere skal indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Desuden fastlægger lokalplan 1000, at boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne, så der bliver sikret et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Det betyder at facaden skal sikre den fornødne støjdæmpning samt at vindueskonstruktioner skal være lydisolerende, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med et åbningsareal 0,35 m². I støjkortlægningen af containerterminalen fremgår det, at sluttidspunktet for natteperioden er rykket en time fra 7 til 6. Tilsvarende er det derfor nødvendigt at natteperiodens slut tidspunkt i lokalplanens bestemmelse om at overholde de vejledende støjgrænser, ændres med en time fra 7 til 6. Beskrivelse af kumulative effekter Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca. 500 m. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Aarhus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. 14

17 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 15

18 7.2 10BLuftforurening - lugt Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra to foderstofvirksomheder over den vejledende lugtgrænse over kote m. Det betyder, at luftindtag skal placeres i koter, hvor lugtkravene overholdes. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og 1200 m til den nærmeste kaj i containerhavnen. Foderstoffirmaerne er beliggende i en afstand på m. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil betyde at der ikke er påvirkning af området med lugt fra foderstofvirksomhederne. Regulerende lovgivning Lugtvejledningen. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har i Lugtundersøgelse vedr. Ø4 i Aarhus Havn dateret den 13. november 2014, belyst omfanget af lugtgener i lokalplanområdet. Undersøgelsen er fulgt op af: Undersøgelse af miljømæssigt råderum for to virksomheder i Aarhus Havn fra den 28. maj Der er gennemført beregninger med henblik på at belyse, i hvilket omfang der ved påtænkt byggeri af højhuse kan forventes lugtgener som følge af lugtemissioner fra to nærliggende virksomheder. Undersøgelsen bygger på en række beregninger med luftforureningsmodellen OML. I undersøgelsen indgår emissioner fra to virksomheder, DLG og Himmerlands Grovvarer (HG), der fra 112 meter høje skorstene udsender lugtende stoffer. De to skorstene har en indbyrdes afstand på 90 m. Ved beregningerne er fokuseret på et punkt i lokalplanens byggefelt 1 og et i byggefelt 2b. Det er her lokalplanen giver mulighed for at bygge i op til henholdsvis kote 74 og kote 62,25. Beregningspunkterne benævnes her Punkt A (byggefelt 1) og Punkt B (byggefelt 2b). Afstanden fra én af kilderne (DLG) til Punkt A er ca meter og til Punkt B ca m. Lokalplanområdet ligger nordnordøst for kilderne. Der er gennemført beregninger i henhold til Lugtvejledningens standardmetode, såvel som nogle supplerende undersøgelser baseret på 10 års meteorologiske data. Der er visse metodemæssige problemer, som indebærer, at resultaterne er konservative i stor højde (overvurderer lugtproblemerne). Lugtvejledningen opererer med en grænse- 16

19 værdi på 5-10 LE/m3 (lugtenheder pr. kubikmeter). Grænseværdien benyttes i forbindelse med enkeltvirksomheders bidrag, når der træffes afgørelser om miljøgodkendelse. Der er foretaget beregninger med OML-modellen, både for virksomhederne hver for sig svarende til grundlaget for deres miljøgodkendelse og for den situation, at begge virksomheder samtidig emitterer alt, hvad de har tilladelse til. Det fremgår, at lugtkravet samlet set for begge foderstofvirksomheder (DLG og Himmerlands Grovvarer) kan overskrides i højder over ca. kote 60, når der tages udgangspunkt i nogle konservative beregningsforudsætninger. I disse højder er den samlede immission over 20 LE/m3. Virksomhederne må dog hver maksimalt have en immission på 10 LE/m3 jævnfør miljøgodkendelsen og stadfæstet i NMK afgørelse. Beregningerne viser, at én virksomhed (DLG) allerede overskrider lugtkravet på 10 LE/m3 i kote 56, for punktet i byggefelt 1. For punktet i byggefelt 2b er overskridelsen i kote 60. Der er desuden gennemført en beregning af, hvorvidt bebyggelsen i Ø4 vil begrænse foderstofvirksomhedernes muligheder for at udnytte deres godkendte produktionsrater (såkaldt råderum), uden at lugtniveauerne overstiger acceptniveauet. Beregningerne viser, at foderstofvirksomhederne reelt ikke har et råderum, hvorfor luftindtaget kan placeres umiddelbart under kote 56 i bygefelt og tilsvarende under kote 60 for byggefelt 2b. Afværgeforanstaltninger Det betyder, at luftindtaget til boligventilation skal ske i en højde under kote 60. Da beregningerne imidlertid indeholder store usikkerheder og bygger på nogle beregningsantagelser, og da værdierne i 60 højde ligger tæt på immissionsloftet, bør det sikres, at luftindtaget sker i en højde, hvor man med rimelig sikkerhed kan antage, at lugtvilkåret overholdes. Beskrivelse af kumulative effekter Ikke vurderet. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 17

20 7.3 11BLuftforurening - Skibstrafik Lokalplanområdet vil være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides. Færgerne vil flytte væk fra lokalplanområdet i Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Skibstrafikken bidrager til luftforurening i lokalplanområdet. Nærmeste kilde til luftforurening i lokalplanområdet er Molslinjen, der ligger ved kaj ca. 300 m fra lokalplanområdet. Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke gøre en væsentlig forskel. Regulerende lovgivning Luftkvalitetsbekendtgørelsen BEK nr af 21. december 2011 Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Grontmij har gennemført en luftkvalitetsundersøgelse med udgangspunkt i Molslinjens bidrag til luftforurening samt baggrundsværdiens bidrag. Beregningerne viser, at de danske mål og grænseværdier for luftkvalitet ikke overskrides selv med udgangspunkt i de mest konservative beregningsforudsætninger (overvurderer resultatet). En igangværende planlægning for en ny færgehavn i Østhavnen fra 2020 betyder, at færgen flytter væk fra lokalplanområdet. Desuden forventes det, at luftforureningen fra skibstrafikken generelt set reduceres omkring Aarhus Havn, efter at der fra 1. januar 2015 er trådt nye EU-regler i kraft om skibstrafikkens brændstofsammensætning. Afværgeforanstaltninger Ingen Beskrivelse af kumulative effekter Ikke vurderet. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 18

21 7.4 12BStøj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af hurtigfærgerne viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift til og fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen som kan forventes at fortsætte indtil udgangen af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt Mols-Liniens hurtigfærgerute en miljøgodkendelse om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række, af de på daværende tidspunkt beliggende boligområder, ikke må overstige grænseværdierne. Ligeledes måtte den samlede udendørs støjbelastning og det maksimale støjniveau for almindelig støj fra sejlads på ruten, ikke overstige grænseværdierne i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Miljøstyrelsen har i august 2012 og maj 2013 meddelt miljøgodkendelser for Mols-Liniens KatExpress færger. Miljøgodkendelserne fastlægger, at de vejledende grænseværdier i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4 bliver overholdt. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til hurtigfærgestøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til 7 i bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (hurtigfærgebekendtgørelsen). Støj fra hurtigfærger er reguleret gennem Bekendtgørelse nr. 821 af 23/ om Miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. 19

22 De vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj for de berørte områder på land er: Anvendelse Tidsrum L pa,lf Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl db Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl db Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 db og andre støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet db Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med to Cat-Link- og to KatExpress- færger. KAtExpress er af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af KatExpress færgerne er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august 2012 og maj Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to allerede opførte byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når der bliver regnet med en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev forventet, at de nye boliger i Isbjerget (Lokalplan 858) og Lighthouse (Lokalplan 815) ville blive opført med en facade, der vil give en bedre lydisolation end den korrektion, der ligger til grund for Miljøstyrelsens vejledning. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning fra KatExpress færgen, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. 20

23 Krav LpA,LF Beregnet L pa,lf efter bekendtgørelse Beregnet LpA,LF med målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Det planlagte byggeri er længere fra hurtigfærgeruten og ca. samme afstand fra færgernes færgeleje. Den målte ude/inde korrektion for Isbjerget og Lighthouse, er der ikke anvendt særligt lyddæmpende facader, og Isbjergets facade er udført med standard betonsandwichelementer. Afværgeforanstaltninger Med henvisning til beregningerne af Cat-Link færgerne vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen ikke overstige grænseværdierne. Sea-Jet færgen antages kun, at ville blive benyttet meget begrænset som erstatningsfærge og sammenholdt med den meget beskedne overskridelse af støjgrænsen tidligt om aftenen, er det vurderet, at færgen ikke vil give anledning til uacceptable støjgener i lokalplanområdet. I forhold til lavfrekvent støj fra KatExpress færgerne skal lokalplanen sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj. Bliver grænserne for lavfrekvent støj overholdt vil grænserne for almindelig støj være overholdt med en margen på mere end 10dB. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune planlægger en langsigtet løsning, der muliggør en flytning af hurtigfærgerne. Beskrivelse af kumulative effekter 21

24 Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 22

25 7.5 13BTrafikstøj Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering ved Bernhardt Jensens Boulevard kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser, hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen, især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvorved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde, med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til trafikstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje, juli Miljømål, internationale, nationale og lokale Målene for Aarhus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de kommunale handlingsplaner for trafikmiljø. I Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Det tilstræbes at arealer til støjfølsom anvendelse overholder støjgrænserne i nedenstående tabel. Anvendelse Grænseværdi Rekreative anvendelser i det åbne land visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden = 53 db Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, Lden = 58 db hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner (i det omfang der er krav herom) Rekreative anvendelser i byen parker, kolonihaver, campingpladser o.l. Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 db Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kommuneplan

26 Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 1000, har MOE A/S beregnet støjpåvirkningen fra containerterminalen på lokalplanområdet i notatet med projekt nr dateret den 28/ og revideret den 19/ samt suppleret med notat med projekt nr.: , fra den 16/ Vejtrafikdata er baseret på Aarhus Kommunes forventede trafiktal. På baggrund af NORD2000 metoden for vejtrafikstøj er der på bebyggelsens facader mod Bernhard Jensens Boulevard, beregnet støjniveauer på op til Lden 65,0 db. Mod Irma Pedersens Gade er de største trafikstøjniveauer beregnet til henholdsvis Lden 62,4 db og Lden 59,8 db på nordfacaderne af henholdsvis inderste og næstinderste bygning på Ø4. Beregningerne er udført på en måde, hvor skærmning og refleksioner fra andre bygninger er med-regnet, og resultaterne er således meget afhængig af placering og udformning af alle de bygninger der ligger på og omkring Ø4. I forbindelse med Lokalplan 816 (Z-huset), der omfatter et byggefelt, der grænser umiddelbart op til Bernhard Jensens Boulevard og den kommende letbane, blev der udarbejdet en redegørelse vedrørende støj fra letbanen. Af den gennemførte støjredegørelse fremgår det, at støjbelastningen fra letbanen på de nærmeste facader ligger på ca. 30 db(a). Da Zhuset ligger i mindre afstand fra letbanen end boligerne omfattet af lokalplan 1000 og da de beregnede støjniveauer her ligger langt under grænseværdien, antages det at støjniveauet ved boligerne omfattet af lokalplan nr også ligger under grænseværdien. På baggrund af ovenstående vurderes det ikke nødvendigt at udføre yderligere beregninger af støjen fra letbanen. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes at overstige grænseværdien. Endvidere kan arealet nærmest Bernhard Jensens Boulevard ikke indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Beskrivelse af kumulative effekter Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj og støj fra færgetrafik. De støjbelastede områder er dog ikke sammenfaldende. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder i 2023 bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning - herunder udbygning af Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 24

27 7.6 14BVisuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Ingen påvirkning. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre, at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. Regulerende lovgivning Planlovens 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af: Visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet. Påvirkning af bylivet. Påvirkning af det lokale klima. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Visuel påvirkning Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen i Aarhus Ø. Planlægningen af området har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed. Højden nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som flere karrébebyggelser. Det er samlet vurderet, at byggeriet bliver en integreret del af bebyggelsen i området. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil. Med en markant afslutning mod sydøst. Nedenfor og på de følgende sider er fotostandpunkter og visualiseringer vist. Visualiseringerne viser også projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter. 25

28 Fotostandpunkt 2 er set fra Havnepladsen: Fra Havnepladsen kan man se bebyggelsen til højre og øst for Navitas. I den overordnede planlægning er der en byggemulighed på Pier 2 øst for Navitas. Udsigten fra havnepladsen igennem indsejlingen til havnen mod Aarhusbugten og Mols, vil blive flankeret af den høje del af bebyggelsen som lokalplanen indeholder. Den øvrige del af bebyggelsen vil i skala blive som en del af det nye byområde. 26

29 Fotostandpunkt 2 er set fra Mellemarmen: Bebyggelsen opleves i skala som en del af det nye byområde med en markant afslutning mod vandet. 27

30 Fotostandpunkt 3 er set fra den kommende Nicoline Kochs Plads: Fra Nicoline Kochs Plads er der forbindelse til promenaden ved havnebassinet. Der er samtidig et kig mod bassinet og resten af havneområdet. 28

31 Fotostandpunkt 4 er set fra Bugtpromenaden yderst mod nordøst ved Lighthouse bebyggelsen: Lokalplanens bebyggelse bliver en markant afslutning af promenadeforløbet. Byliv Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. 29