Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 933

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 933 Dette er en samlet pdf af forslag til lokalplan nr Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 samt Miljørapport for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 29. august 2012 til den 24. oktober August 2012

2

3 Den 28. august 2012 Forslag til lokalplan nr. 933 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter del af matr. nr. 2148dn Aarhus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 29. maj 2012 udstykkes i området. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 46 til Kommuneplan Forslaget betyder: Området må anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Aarhus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Aarhus og fra onsdag den 29. august 2012 til onsdag den 24. oktober Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 3 og 4. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Forslaget kan købes på: Borgerservice på Rådhuset, Risskov, Viby Bibliotek og Hovedbiblioteket for 60 kr. Deres mulighed: Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, planlaegningogbyggeri@aarhus.dk, senest den 24. oktober Enhedslisten har afgivet en mindretalsudtalelse. Udtalelsen kan ses sammen med offentliggørelsen af lokalplanen på hjemmesiden. VEND!

4 Lokalplanens indhold Området er udlagt til etageboligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter og parkeringskælder samt til gård-, plads- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan være i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. liberale erhverv, kontorer, cafeer og restauranter. Boliger skal være helårsboliger. Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra een tilslutning til Ester Aggebos Gade. Der skal inden for området reserveres areal til bilparkering svarende til én parkeringsplads pr. 200 m² boligareal til familieboliger. Endvidere skal der reserveres areal til cykelparkeringspladser. Der må maks. opføres m² foruden altaner, balkoner og tagterrasser. Der må maksimalt bygges i 10 etager foruden evt. kælder. Bebyggelse skal opføres med en etagehøjde af stueetage på mindst 4,5m. Bilparkering skal etableres i parkeringskældre med en maks. højde på 1,5m over terræn. Bygningers facader skal bestå af tegl i en kombination med glas, facadeplader og altaner. Til tagbeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Dog må tage udføres med glas på udestuer, drivhuse og lignende. Skiltning og reklamering må kun finde sted i forbindelse med erhverv. Skilte må alene omfatte firmanavn og bomærke og højst have en udstrækning på 1,0m og placeres på bebyggelsens facade. Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner på bygninger. Dog må der etableres fællesantenneanlæg. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal. Disse arealer skal placeres i gårdrummet hvor der skal sikres passage og åben forbindelse til naboområdet sydvest for lokalplanområdet. Udendørs affaldsløsninger til dagrenovation, papir og glas i gårdrummet skal afskærmes, begrønnes og placeres så tæt som muligt på Ester Aggebos Gade. Ved lokalplanens vedtagelse ophæves lokalplan 270 vedtaget af byrådet 15. januar For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens udseende, opholdsarealer, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse og ophævelse af ældre lokalplan. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen Side 2 af 2

5 Lokalplan nr. 933 FORSLAG I offentlig høring fra 29. august til 24. oktober 2012 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby. Indeholder tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf , planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Plusform Arkitekter MAA Museumsgade 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr. 933 er godkendt af Aarhus Byråd den 15. august 2012 Forslaget er offentlig fremlagt fra den 29. august 2012 til den 24. oktober 2012

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 933 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 46 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 933

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område på Pier 4 i Nordhavnen af Aarhus Havn. Lokalplanområdet er beliggende mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade sydøst for den kommende Ester Aggerbos Gade. Området har tidligere været anvendt til havneerhverv i form af containerterminal for Aarhus Havn. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en planlagt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse Z-huset og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2. Planens baggrund Lokalplanen har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for De Bynære Havnearealer, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af Nordhavnen med omgivelser. Lokalplanområdet er vist med rød farve. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

9 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev Aarhus Byråd i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer. Konkurrencen skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op med Helhedsplan for De bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der som Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlagde kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. I 2006 udarbejdedes Dispositionsplan for de nordlige områder, der fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Dispositionsplanen har været grundlaget for kommunens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning fra 2007 og frem til i dag for projekterne Light*house, Z-Huset, Isbjerget og SHiP. Udarbejdelsen af nærværende lokalplan har grundlag i Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre salg af en byggeret på ca m 2 etageareal til Brabrand Boligforening til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger. Planens hovedtræk Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af en etageboligbebyggelse med ungdomsboliger og almindelige familieboliger med tilhørende fællesfaciliteter. Med lokalplanens bestemmelser om, at bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse med varierede højder og etager, opført med en variation i facaderne, er det hensigten at skabe en bymæssig tæthed og markering mod Bernhardt Jensens Boulevard samtidig med, at der mod Lystbådehavnen sker en nedtrapning og tilpasning af bygningshøjderne. Det forudsættes, at bebyggelsen i den resterende del af felt 5 også udformes som en randbebyggelse, der afslutter karreen mod sydøst. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, samt arealer til udendørs ophold, cykelparkering, stiforbindelser og evt. brand- og redningsveje, fælles for bebyggelsen, som vist på lokalplankortet bagerst i hæftet. Ny bebyggelse skal være i form af etageboligbebyggelse til familie- og ungdomsboliger. Stueetagerne kan desuden anvendes til fællesfaciliteter for beboerne i bebyggelsen i form af fælles vaskeri, fælles opholds-, møde- og spiserum, samt til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv omfattende f.eks. liberale erhverv, kontorer, caféer og restauranter. Disse erhverv må ikke give anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. I kælderen kan der indrettes bil- og cykelparkering samt teknik- og depotrum. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

10 4 Bebyggelse Terrænet i området etableres i kote 2,5 i lighed med de øvrige områder i De Bynære Havnearealer af hensyn til en stigning i vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme i fremtiden som følge af klimaændringer. I dag ligger terrænet i lokalplanområdet ca. i kote 2. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2. Ca m 2 skal anvendes til familieboliger og ca m 2 skal anvendes til ungdomsboliger. Der kan opføres ca. 83 familieboliger og 87 ungdomsboliger med 149 ungdomsboligenheder. Bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse ud mod de tilgrænsende veje og skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, og med en varieret højde og et varieret etageantal Altaner og en hævet kælder kan opføres inden for det på lokalplankortet viste byggefelt. Bebyggelsens højeste del med 11 etager og en maksimal højde i kote 38,50 er beliggende på hjørnet mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Ester Aggebos Gade. Bebyggelsens højde varierer mellem 10 og 11 etager mod Bernhardt Jensens Boulevard, mellem 7 og 11 etager mod Ester Aggebos Gade og mellem 4 og 7 etager mod Dagmar Petersens Gade og lystbådehavnen. Planen indeholder bestemmelser om en maksimal kote for bebyggelsen i de enkelte byggefelter. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Den nye bebyggelse set fra Fiskeri- og lystbådehavnen. Et snit gennem den nye bebyggelse med Lystbådehavnen til venstre og Bernhardt Jensens Boulevard til højre. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

11 5 Gårdrummet i den nye bebyggelse set fra en tagterrasse. Den ny bebyggelse, set fra en tagterrasse, med Fiskeri- og lystbådehavnen i baggrunde. Illustrationsplan der viser den nye bebyggelse. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

12 6 Opholdsarealer Gårdrummet, skal indrettes med pladser og opholdsarealer for her at skabe et levende og aktivt udeliv for beboerne i området. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal. Udendørs opholdsarealer kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner, balkoner og lignende og medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Bortset fra brand- og redningsveje, påregnes der ikke givet mulighed for kørende trafik, parkering mv. i gårdrummet. Gårdrummet etableres med belægninger og byudstyr for forskellige former for ophold, rekreative aktiviteter og arrangementer. Beplantning indgår som en del af indretningen for at skabe en grøn karakter. En del af arealerne ud for de åbne passager mellem og gennem bebyggelsen, vil være påvirket af trafikstøj fra de omgivende gader. De høje huse kan desuden give anledning til generende vinde. Der påregnes derfor, at der på terræn evt. etableres afskærmende foranstaltninger i forhold til støj og vind. Til supplement til de udendørs opholdsarealer på terræn, vil der blive etableret opholdsarealer på tage og på altaner. En del af opholdsarealerne på tagene vil blive i helt eller delvist lukkede drivhuse så anvendelsen af arealerne over året vil øges ligesom de vil skærme for generende vinde. Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra en adgang til Ester Aggebos Gade, der har videre forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der må ikke fra lokalplanområdet være direkte kørende adgang til Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard. Ester Aggebos Gade indrettes med kørebane, parkerings- og afsætningspladser og fortove i begge vejsider. Gaden forventes udformet som sivegade med en hastighedsgrænse på 30 km/t. Gårdrummet mellem bygningerne påregnes friholdt for kørende trafik og parkering. Parkering Parkering skal etableres i en parkeringskælder etableret inden for byggefelterne, og skal vejbetjenes fra en tilslutning til Ester Aggebos Gade. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Parkeringsanlægget skal indrettes med plads til mindst 40 bilparkeringspladser, hvilket svarer til én parkeringsplads pr. 200 m² etageareal, og skal fungere som fælles parkering for området. Cykelparkeringen skal indrettes med mindst 315 pladser, svarende til 2 pladser pr. familiebolig og 1 plads pr. ungdomsboligenhed. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

13 7 Mindst halvdelen skal placeres tæt ved hovedindgangene og resten kan placeres i kælder, såfremt der udføres ramper el. lignende let adgang for de cyklende. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

14 8 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at området anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse, bebyggelsen udformes som en randbebyggelse med et varieret etageantal og en facadeopdeling, der danner en bymæssig tæthed mod de tilstødende gader, der udlægges arealer til færdsel og ophold, og bilparkering etableres som underjordisk parkering. 2. Område og opdeling Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet og omfatter, jf. matrikelkortet på side 9, del af matr. nr dn Aarhus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 29. maj 2012 udstykkes i området. Se fodnote 0F1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

15 9 3. Anvendelse Stk. 1. Området er udlagt til etageboligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter og parkeringskælder samt til gård-, plads- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål, der ikke give anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan være i form af Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

16 10 publikumsorienterede erhverv f.eks. liberale erhverv, kontorer, caféer og restauranter. Stk. 2. Stk. 3. Boliger skal være helårsboliger. Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. 4. Udstykning Udstykning af området skal være som lokalplanafgrænsningen. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra én tilslutning til Ester Aggebos Gade, i princippet som vist på lokalplankortet. Alle færdselsarealer skal, hvor der er terrænforskelle, udformes med rampe og elevator, således at der er tilgængelighed for alle. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til bilparkering svarende til én parkeringsplads pr. 200 m 2 boligareal til familieboliger. Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til mindst 2 cykelparkeringspladser pr. familiebolig og mindst 1 cykelparkeringspladser pr. ungdomsboligenhed. Cykelparkering kan etableres som en kombination af parkering i stueetage eller kælder og på terræn. De anlagte cykelparkeringspladser skal forefindes tæt på de respektive hovedindgange. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, hvorved forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Se fodnote 1F2. 2 Da byggeri skal opføres som lavenergihuse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

17 11 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse ud mod de 3 tilgrænsende veje. Stk. 2. På lokalplankortet er vist byggefelterne B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, B8, B9, B10 og B11. Bebyggelse over kælderniveau skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, B8, B9 og B10. Altaner over stueetage kan opføres op til 2,5 m uden for byggefelterne, dog ikke uden for lokalplangrænsen. Kælder med overside i maksimalt kote 4,00 må opføres inden for byggefelterne B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, B8, B9, B10 og B11. Stk. 3. Stk. 4. Bebyggelse inden for byggefelterne, bortset fra kælder, skal af hensyn til højvandsbeskyttelse etableres på terræn i kote 2,5 fastlagt i forhold til DVR90 Dansk Vertikal Reference. Der må i lokalplanområdet opføres maksimalt m 2 foruden altaner, balkoner, tagterrasser inkl. drivhuse og kældre uanset kældres loftshøjde over terræn. Stk. 5. Inden for byggefelterne som vist på lokalplankortet - jf. dog 7, stk. 2 - kan bebyggelse højst opføres med følgende højder og etageantal foruden teknikbygninger m.v. på tage, jf. 7, stk. 7. Byggefelt Maksimal højdekote i forhold til DRV90 (Dansk Vertikal Reference) B1 36,5 10 B2 38,5 11 B3 36,5 10 B4 27,0 7 B5 30,0 8 B6 27,0 7 B7 21,0 5 B8 18,0 4 B9 27,0 7 B10 24,0 6 B11 4,0 Kælder Maksimalt etageantal foruden evt. kælder Stk. 6. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 10 % af den enkelte bygnings tagflade og må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

18 12 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Ud over ovennævnte tekniske installationer kan der på tagfladerne etableres ovenlys og energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 meter fra tagkant. Stk. 7. Stk. 8 Stk. 9. Bebyggelse skal opføres med en etagehøjde af stueetage på mindst 4,5 m. Ved boliger kan gulvkoten hæves til højst 1,5 m over terræn. Bilparkering skal etableres i parkeringskældre med en maksimal højde på 1,50 m over terræn. Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering i forhold til eksisterende terræn i forbindelse med byggemodningen kan dog finde sted uden tilladelse fra bygningsmyndigheden. Efter byggemodning kan der herudover ske regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m uden tilladelse i forbindelse med bebyggelse og anlæg, jf. ovenstående bestemmelser. Stk. 10. Terrænreguleringer ved skel internt i lokalplanområdet og ved lokalplanområdets ydre afgrænsning skal ske på en sådan måde, at det fremtidige terræn hænger naturligt sammen over skel hvis der er adgang/forbindelse mellem de pågældende ejendomme. 8. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Bygningers facader skal bestå af tegl, udført med en variation frembragt ved forskellige teglfarver, fugefarver og forbandter, i en kombination med glas, facadeplader og altaner. Facader skal fremstå i farvenuancer der danner en harmonisk helhed som giver et sammenhængende facadeforløb i hele bebyggelsen. Bygningers facader i stueetage kan udformes efter andre principper, ligesom der kan opføres taghuse i forbindelse med tagterrasser helt i glas eller i en kombination med energiproducerende paneler. Stk. 2. Stk. 3. Facader i stueetage skal udformes med vinduer ved publikumsorienterede funktioner. Såfremt der på tage etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lig- Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

19 13 nende skal disse udformes, så de integreres i tagfladernes udformninger og indgår på en harmonisk måde i den enkelte bygnings arkitektoniske formsprog. Stk. 4. Til tagbeklædning og til energiproducerende anlæg på tage og facader må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Dog må tage udføres med glas på udestuer, drivhuse og lignende. Stk. 5. Stk. 6. Skiltning og reklamering på ejendommen må kun finde sted i forbindelse med de funktioner og erhverv, der i henhold til 3 kan etableres. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og tilpasses bygningens arkitektur. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 1,0 m 2. Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal. Udendørs opholdsarealer skal placeres i gårdrummet, der er udlagt som plads- og opholdsareal som vist på lokalplankortet. Udendørs opholdsarealer over terrænniveau, herunder altaner og balkoner, og helt eller delvist overdækkede glashuse indrettet til ophold på tage, medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Fra gårdrummet skal der sikres passage og visuel åben forbindelse til naboområdet sydvest for lokalplanområdet. Eventuelle udendørs affaldsløsninger til dagrenovation, papir og glas samt eventuelle sorteringsgårde i gårdrummet skal afskærmes, begrønnes og placeres så tæt som muligt på Ester Aggebos Gade. Gårdrummet skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Gårdrummet skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

20 Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bernhardt Jensens Boulevard, Ester Aggebos Gade og Dagmar Petersens Gade ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udluftventiler. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum med ensidig facade til Bernhardt Jensens Boulevard, Ester Aggebos Gade og Dagmar Petersens Gade ikke overstiger 46 db L den med åbent vindue. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer og facader der vender væk fra Bernhardt Jensens Boulevard, Ester Aggebos Gade og Dagmar Petersens Gade ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Stk. 4. Stk. 5. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db L den på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Stk. 6. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 2F3. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². 3 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

21 15 Stk. 7. Udendørs opholdsarealer skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 3. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2 og fodnote 2. De i 5 nævnte bil- og cykelparkeringspladser samt de i 9 nævnte opholdsarealer, er anlagt. Se fodnote 3F4. At det ved beregning er eftervist, at de i 10 nævnte støj- og vibrationsgrænser er overholdt. 12. Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 15. januar Såfremt anlæg af plads- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

22 16 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget som byomdannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

23 17 For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeområdets totale landareal. Lokalplanen kan kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen med følgende indhold: Tillægget udskiller et nyt rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 32,5 punktvis 38,5 (maksimalt 11 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst mod bugten, og mod vest mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet på side 35. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbin- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

24 18 delse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 29. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Som supplement til dispositionsplanen og som grundlag for byggemodning, udbud og salg af arealer - er der udarbejdet Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, september 2006, der mere detaljeret angiver de fysiske og tekniske rammer for udbud af de enkelte byggefelter. For det aktuelle byggefelt 5.1 er bygningshøjden fastlagt til maksimalt kote 32,5 m og punktvis kote 40 m langs Bernhardt Jensens Boulevard og maksimalt kote 22 m ud mod lystbådehavnen. Nærværende lokalplan er udarbejdet på grundlag af delområdeplanen for Felt 5, idet der dog i lokalplanen og ved Tillæg nr. 46 til kommuneplanen er sket en justering af maksimalt etageantal og maksimal bygningshøjde, jf. afsnit Kommuneplanen oven for. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen - samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. I planerne indgår endvidere en trafikdæmpning og ombygning af Kystvejen med henblik på at begrænse den trafikale barriere mellem City og den nye bydel. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

25 19 Nørrebrogade/Nørreport vil være hovedadgangen til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Herfra vil den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, som udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektiv trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er der en sekundær adgang til området via Hjortholmsvejs tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse indgår sammen med Dagmar Petersens Gade, som er en parallelgade til Bernhardt Jensens Boulevard, ligeledes i trafikbetjeningen af området. I en længere periode vil Nordhavns-området midlertidigt være trafikbetjent via Dagmar Petersens Gade. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg, men da det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

26 20 biltrafikken, resulterer det i, at der kun i begrænset omfang etableres bilparkering inden for nærværende lokalplanområde. Letbane Aarhus Byråd har besluttet, at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aarhus City og Lystrup. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Multimediehuset, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af det berørte område, som er placeret i, hvad der førhen var åbent vand. Der er ingen kendte arkæologiske interesser i området, men det kan ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes skibsvrag eller rester efter pælespæringer. Moesgård Museum vil derfor anbefale, at anlægsarbejdet overvåges. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme arkæologisk levn, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

27 21 I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der mod Bernhardt Jensens Boulevard står med en markant bymæssig tæthed, som nedtrappes mod Lystbådehavnen og Aarhus Midtby. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som en karrébebyggelse med den højeste del på 11 etager placeret ved Bernhardt Jensens Boulevard og den lavere på 6 etager mod lystbådehavnen. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP og ungdomsboligerne også vist. Disse projekter er omfattet af Lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859 og 895. Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

28 22 Kort med placering af fotostandpunkter for de 5 illustrationer, der er vist nedenfor. Lokalplanområdet er vist med gul farve. Illustration nr. 1 viser de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Aarhus Bugt. Lokalplanområdet er ikke synligt fra dette standpunkt. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

29 23 Illustration nr. 2 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Den Permanente ved Riis Skov Illustration nr. 3 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved træskibshavnen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

30 24 Illustration nr. 4 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt i krydset ved Skovvejen og Langelinieparken. Illustration nr. 5 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Fiskeri- og Lystbådehavnen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

31 25 Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade, og sekundært fra Ester Aggebos Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet på bebyggelsens facader beregnet til at variere mellem L den 46 og 69 db. Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænser, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i soveog opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) orienteret ensidigt mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og Ester Aggebos Gade - med et vindue/altandør åben 0,35 m 2 højst må være L den 46 db. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 db. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige L den 58 db. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra en mindre lokal overskridelse ud for åbninger og passager i randbebyggelsen. Med etablering af en mindst 1,80 m høj skærm, f.eks. en port, i åbningen kan grænseværdien overholdes. Det har været en forudsætning for støjberegningerne, at bebyggelsen sydvest for lokalplanområdet ligeledes opføres som en sluttet randbebyggelse. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil som følge af placeringen tæt på en planlagt letbane blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

32 26 Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, (se kort med overordnet trafikstruktur på side 18) hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Kattegatruten har begge lejekontrakter på arealet, der senest vil ophøre i Støjberegninger af Mols-Liniens drift viser, at der i dagtimerne ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden vil der være en overskridelse ved sejlads med den nye KatExpress færge. Miljøgodkendelsen til sejlads med Kat-Express er tidsbegrænset, idet der er en usikkerhed forbundet med beregningerne og der derfor er krævet nye målinger. Aarhus Kommune forventer at Mols-Linien for KatExpress færgen kan iværksætte mulige støjdæmpende foranstaltninger, såfremt de nye beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Seajet færgetypen, der kun bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. vil ligeledes overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Der forelå ikke nogen støjundersøgelse fra den kommende drift af Kattegatrutens hurtigfærge ved lokalplanforslagets færdiggørelse. Øvrige støjgener fra Mols-Liniens aktivitet, herunder trafikstøj hidhørende fra trafik til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. I miljørapporten, der følger lokalplanen, er der en uddybende redegørelse for støjforholdene relateret til hurtigfærgedriften (se afsnit om miljøvurdering side 28). Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er ca m væk. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 (se kort side 22) og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

33 27 virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. For containerterminalen APMT-CS er støjpåvirkningen af Pier 4 undersøgt i forbindelse med en VVM-redegørelse Miljøstyrelsen Aarhus er i færd med at udarbejde. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser at der er en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplanområdet er beliggende længere mod vest og vil ligge skærmet mod støj af byggeri under opførelse, der er beliggende nærmere containerterminalen. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet Da det som beskrevet ikke med sikkerhed kan udelukkes, at virksomhederne i fremtiden vil påføre lokalplanområdet et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier, disponerer lokalplanen med følgende to forhold: - At lokalplanen fastlægger at bebyggelsen skal opføres med udendørs opholdsarealer i et gårdrum skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. - At der ved facadeudførelsen skal sikres et tilstrækkeligt lavt støjniveau inde i boliger og lignende støjfølsomme anvendelser. De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser fastlægges med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger følgende vejledende grænseværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2009: mandag fredag kl lørdag kl mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933