Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 933

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 933 Dette er en samlet pdf af forslag til lokalplan nr Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 samt Miljørapport for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 29. august 2012 til den 24. oktober August 2012

2

3 Den 28. august 2012 Forslag til lokalplan nr. 933 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter del af matr. nr. 2148dn Aarhus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 29. maj 2012 udstykkes i området. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 46 til Kommuneplan Forslaget betyder: Området må anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Aarhus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Aarhus og fra onsdag den 29. august 2012 til onsdag den 24. oktober Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 3 og 4. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Forslaget kan købes på: Borgerservice på Rådhuset, Risskov, Viby Bibliotek og Hovedbiblioteket for 60 kr. Deres mulighed: Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, [email protected], senest den 24. oktober Enhedslisten har afgivet en mindretalsudtalelse. Udtalelsen kan ses sammen med offentliggørelsen af lokalplanen på hjemmesiden. VEND!

4 Lokalplanens indhold Området er udlagt til etageboligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter og parkeringskælder samt til gård-, plads- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan være i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. liberale erhverv, kontorer, cafeer og restauranter. Boliger skal være helårsboliger. Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra een tilslutning til Ester Aggebos Gade. Der skal inden for området reserveres areal til bilparkering svarende til én parkeringsplads pr. 200 m² boligareal til familieboliger. Endvidere skal der reserveres areal til cykelparkeringspladser. Der må maks. opføres m² foruden altaner, balkoner og tagterrasser. Der må maksimalt bygges i 10 etager foruden evt. kælder. Bebyggelse skal opføres med en etagehøjde af stueetage på mindst 4,5m. Bilparkering skal etableres i parkeringskældre med en maks. højde på 1,5m over terræn. Bygningers facader skal bestå af tegl i en kombination med glas, facadeplader og altaner. Til tagbeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Dog må tage udføres med glas på udestuer, drivhuse og lignende. Skiltning og reklamering må kun finde sted i forbindelse med erhverv. Skilte må alene omfatte firmanavn og bomærke og højst have en udstrækning på 1,0m og placeres på bebyggelsens facade. Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner på bygninger. Dog må der etableres fællesantenneanlæg. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal. Disse arealer skal placeres i gårdrummet hvor der skal sikres passage og åben forbindelse til naboområdet sydvest for lokalplanområdet. Udendørs affaldsløsninger til dagrenovation, papir og glas i gårdrummet skal afskærmes, begrønnes og placeres så tæt som muligt på Ester Aggebos Gade. Ved lokalplanens vedtagelse ophæves lokalplan 270 vedtaget af byrådet 15. januar For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens udseende, opholdsarealer, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse og ophævelse af ældre lokalplan. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen Side 2 af 2

5 Lokalplan nr. 933 FORSLAG I offentlig høring fra 29. august til 24. oktober 2012 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby. Indeholder tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf , [email protected] Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Plusform Arkitekter MAA Museumsgade 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr. 933 er godkendt af Aarhus Byråd den 15. august 2012 Forslaget er offentlig fremlagt fra den 29. august 2012 til den 24. oktober 2012

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 933 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 46 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 933

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område på Pier 4 i Nordhavnen af Aarhus Havn. Lokalplanområdet er beliggende mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade sydøst for den kommende Ester Aggerbos Gade. Området har tidligere været anvendt til havneerhverv i form af containerterminal for Aarhus Havn. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en planlagt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse Z-huset og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2. Planens baggrund Lokalplanen har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for De Bynære Havnearealer, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af Nordhavnen med omgivelser. Lokalplanområdet er vist med rød farve. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

9 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev Aarhus Byråd i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer. Konkurrencen skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op med Helhedsplan for De bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der som Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlagde kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. I 2006 udarbejdedes Dispositionsplan for de nordlige områder, der fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Dispositionsplanen har været grundlaget for kommunens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning fra 2007 og frem til i dag for projekterne Light*house, Z-Huset, Isbjerget og SHiP. Udarbejdelsen af nærværende lokalplan har grundlag i Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre salg af en byggeret på ca m 2 etageareal til Brabrand Boligforening til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger. Planens hovedtræk Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af en etageboligbebyggelse med ungdomsboliger og almindelige familieboliger med tilhørende fællesfaciliteter. Med lokalplanens bestemmelser om, at bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse med varierede højder og etager, opført med en variation i facaderne, er det hensigten at skabe en bymæssig tæthed og markering mod Bernhardt Jensens Boulevard samtidig med, at der mod Lystbådehavnen sker en nedtrapning og tilpasning af bygningshøjderne. Det forudsættes, at bebyggelsen i den resterende del af felt 5 også udformes som en randbebyggelse, der afslutter karreen mod sydøst. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, samt arealer til udendørs ophold, cykelparkering, stiforbindelser og evt. brand- og redningsveje, fælles for bebyggelsen, som vist på lokalplankortet bagerst i hæftet. Ny bebyggelse skal være i form af etageboligbebyggelse til familie- og ungdomsboliger. Stueetagerne kan desuden anvendes til fællesfaciliteter for beboerne i bebyggelsen i form af fælles vaskeri, fælles opholds-, møde- og spiserum, samt til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv omfattende f.eks. liberale erhverv, kontorer, caféer og restauranter. Disse erhverv må ikke give anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. I kælderen kan der indrettes bil- og cykelparkering samt teknik- og depotrum. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

10 4 Bebyggelse Terrænet i området etableres i kote 2,5 i lighed med de øvrige områder i De Bynære Havnearealer af hensyn til en stigning i vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme i fremtiden som følge af klimaændringer. I dag ligger terrænet i lokalplanområdet ca. i kote 2. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2. Ca m 2 skal anvendes til familieboliger og ca m 2 skal anvendes til ungdomsboliger. Der kan opføres ca. 83 familieboliger og 87 ungdomsboliger med 149 ungdomsboligenheder. Bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse ud mod de tilgrænsende veje og skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, og med en varieret højde og et varieret etageantal Altaner og en hævet kælder kan opføres inden for det på lokalplankortet viste byggefelt. Bebyggelsens højeste del med 11 etager og en maksimal højde i kote 38,50 er beliggende på hjørnet mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Ester Aggebos Gade. Bebyggelsens højde varierer mellem 10 og 11 etager mod Bernhardt Jensens Boulevard, mellem 7 og 11 etager mod Ester Aggebos Gade og mellem 4 og 7 etager mod Dagmar Petersens Gade og lystbådehavnen. Planen indeholder bestemmelser om en maksimal kote for bebyggelsen i de enkelte byggefelter. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Den nye bebyggelse set fra Fiskeri- og lystbådehavnen. Et snit gennem den nye bebyggelse med Lystbådehavnen til venstre og Bernhardt Jensens Boulevard til højre. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

11 5 Gårdrummet i den nye bebyggelse set fra en tagterrasse. Den ny bebyggelse, set fra en tagterrasse, med Fiskeri- og lystbådehavnen i baggrunde. Illustrationsplan der viser den nye bebyggelse. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

12 6 Opholdsarealer Gårdrummet, skal indrettes med pladser og opholdsarealer for her at skabe et levende og aktivt udeliv for beboerne i området. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal. Udendørs opholdsarealer kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner, balkoner og lignende og medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Bortset fra brand- og redningsveje, påregnes der ikke givet mulighed for kørende trafik, parkering mv. i gårdrummet. Gårdrummet etableres med belægninger og byudstyr for forskellige former for ophold, rekreative aktiviteter og arrangementer. Beplantning indgår som en del af indretningen for at skabe en grøn karakter. En del af arealerne ud for de åbne passager mellem og gennem bebyggelsen, vil være påvirket af trafikstøj fra de omgivende gader. De høje huse kan desuden give anledning til generende vinde. Der påregnes derfor, at der på terræn evt. etableres afskærmende foranstaltninger i forhold til støj og vind. Til supplement til de udendørs opholdsarealer på terræn, vil der blive etableret opholdsarealer på tage og på altaner. En del af opholdsarealerne på tagene vil blive i helt eller delvist lukkede drivhuse så anvendelsen af arealerne over året vil øges ligesom de vil skærme for generende vinde. Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra en adgang til Ester Aggebos Gade, der har videre forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der må ikke fra lokalplanområdet være direkte kørende adgang til Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard. Ester Aggebos Gade indrettes med kørebane, parkerings- og afsætningspladser og fortove i begge vejsider. Gaden forventes udformet som sivegade med en hastighedsgrænse på 30 km/t. Gårdrummet mellem bygningerne påregnes friholdt for kørende trafik og parkering. Parkering Parkering skal etableres i en parkeringskælder etableret inden for byggefelterne, og skal vejbetjenes fra en tilslutning til Ester Aggebos Gade. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Parkeringsanlægget skal indrettes med plads til mindst 40 bilparkeringspladser, hvilket svarer til én parkeringsplads pr. 200 m² etageareal, og skal fungere som fælles parkering for området. Cykelparkeringen skal indrettes med mindst 315 pladser, svarende til 2 pladser pr. familiebolig og 1 plads pr. ungdomsboligenhed. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

13 7 Mindst halvdelen skal placeres tæt ved hovedindgangene og resten kan placeres i kælder, såfremt der udføres ramper el. lignende let adgang for de cyklende. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 933

14 8 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at området anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse, bebyggelsen udformes som en randbebyggelse med et varieret etageantal og en facadeopdeling, der danner en bymæssig tæthed mod de tilstødende gader, der udlægges arealer til færdsel og ophold, og bilparkering etableres som underjordisk parkering. 2. Område og opdeling Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet og omfatter, jf. matrikelkortet på side 9, del af matr. nr dn Aarhus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 29. maj 2012 udstykkes i området. Se fodnote 0F1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

15 9 3. Anvendelse Stk. 1. Området er udlagt til etageboligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter og parkeringskælder samt til gård-, plads- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål, der ikke give anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan være i form af Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

16 10 publikumsorienterede erhverv f.eks. liberale erhverv, kontorer, caféer og restauranter. Stk. 2. Stk. 3. Boliger skal være helårsboliger. Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. 4. Udstykning Udstykning af området skal være som lokalplanafgrænsningen. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra én tilslutning til Ester Aggebos Gade, i princippet som vist på lokalplankortet. Alle færdselsarealer skal, hvor der er terrænforskelle, udformes med rampe og elevator, således at der er tilgængelighed for alle. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til bilparkering svarende til én parkeringsplads pr. 200 m 2 boligareal til familieboliger. Der skal inden for lokalplanområdet reserveres areal til mindst 2 cykelparkeringspladser pr. familiebolig og mindst 1 cykelparkeringspladser pr. ungdomsboligenhed. Cykelparkering kan etableres som en kombination af parkering i stueetage eller kælder og på terræn. De anlagte cykelparkeringspladser skal forefindes tæt på de respektive hovedindgange. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, hvorved forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Se fodnote 1F2. 2 Da byggeri skal opføres som lavenergihuse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

17 11 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse ud mod de 3 tilgrænsende veje. Stk. 2. På lokalplankortet er vist byggefelterne B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, B8, B9, B10 og B11. Bebyggelse over kælderniveau skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, B8, B9 og B10. Altaner over stueetage kan opføres op til 2,5 m uden for byggefelterne, dog ikke uden for lokalplangrænsen. Kælder med overside i maksimalt kote 4,00 må opføres inden for byggefelterne B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, B8, B9, B10 og B11. Stk. 3. Stk. 4. Bebyggelse inden for byggefelterne, bortset fra kælder, skal af hensyn til højvandsbeskyttelse etableres på terræn i kote 2,5 fastlagt i forhold til DVR90 Dansk Vertikal Reference. Der må i lokalplanområdet opføres maksimalt m 2 foruden altaner, balkoner, tagterrasser inkl. drivhuse og kældre uanset kældres loftshøjde over terræn. Stk. 5. Inden for byggefelterne som vist på lokalplankortet - jf. dog 7, stk. 2 - kan bebyggelse højst opføres med følgende højder og etageantal foruden teknikbygninger m.v. på tage, jf. 7, stk. 7. Byggefelt Maksimal højdekote i forhold til DRV90 (Dansk Vertikal Reference) B1 36,5 10 B2 38,5 11 B3 36,5 10 B4 27,0 7 B5 30,0 8 B6 27,0 7 B7 21,0 5 B8 18,0 4 B9 27,0 7 B10 24,0 6 B11 4,0 Kælder Maksimalt etageantal foruden evt. kælder Stk. 6. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 10 % af den enkelte bygnings tagflade og må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

18 12 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Ud over ovennævnte tekniske installationer kan der på tagfladerne etableres ovenlys og energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 meter fra tagkant. Stk. 7. Stk. 8 Stk. 9. Bebyggelse skal opføres med en etagehøjde af stueetage på mindst 4,5 m. Ved boliger kan gulvkoten hæves til højst 1,5 m over terræn. Bilparkering skal etableres i parkeringskældre med en maksimal højde på 1,50 m over terræn. Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering i forhold til eksisterende terræn i forbindelse med byggemodningen kan dog finde sted uden tilladelse fra bygningsmyndigheden. Efter byggemodning kan der herudover ske regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m uden tilladelse i forbindelse med bebyggelse og anlæg, jf. ovenstående bestemmelser. Stk. 10. Terrænreguleringer ved skel internt i lokalplanområdet og ved lokalplanområdets ydre afgrænsning skal ske på en sådan måde, at det fremtidige terræn hænger naturligt sammen over skel hvis der er adgang/forbindelse mellem de pågældende ejendomme. 8. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Bygningers facader skal bestå af tegl, udført med en variation frembragt ved forskellige teglfarver, fugefarver og forbandter, i en kombination med glas, facadeplader og altaner. Facader skal fremstå i farvenuancer der danner en harmonisk helhed som giver et sammenhængende facadeforløb i hele bebyggelsen. Bygningers facader i stueetage kan udformes efter andre principper, ligesom der kan opføres taghuse i forbindelse med tagterrasser helt i glas eller i en kombination med energiproducerende paneler. Stk. 2. Stk. 3. Facader i stueetage skal udformes med vinduer ved publikumsorienterede funktioner. Såfremt der på tage etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lig- Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

19 13 nende skal disse udformes, så de integreres i tagfladernes udformninger og indgår på en harmonisk måde i den enkelte bygnings arkitektoniske formsprog. Stk. 4. Til tagbeklædning og til energiproducerende anlæg på tage og facader må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Dog må tage udføres med glas på udestuer, drivhuse og lignende. Stk. 5. Stk. 6. Skiltning og reklamering på ejendommen må kun finde sted i forbindelse med de funktioner og erhverv, der i henhold til 3 kan etableres. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og tilpasses bygningens arkitektur. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 1,0 m 2. Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal. Udendørs opholdsarealer skal placeres i gårdrummet, der er udlagt som plads- og opholdsareal som vist på lokalplankortet. Udendørs opholdsarealer over terrænniveau, herunder altaner og balkoner, og helt eller delvist overdækkede glashuse indrettet til ophold på tage, medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Fra gårdrummet skal der sikres passage og visuel åben forbindelse til naboområdet sydvest for lokalplanområdet. Eventuelle udendørs affaldsløsninger til dagrenovation, papir og glas samt eventuelle sorteringsgårde i gårdrummet skal afskærmes, begrønnes og placeres så tæt som muligt på Ester Aggebos Gade. Gårdrummet skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Gårdrummet skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

20 Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bernhardt Jensens Boulevard, Ester Aggebos Gade og Dagmar Petersens Gade ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udluftventiler. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum med ensidig facade til Bernhardt Jensens Boulevard, Ester Aggebos Gade og Dagmar Petersens Gade ikke overstiger 46 db L den med åbent vindue. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer og facader der vender væk fra Bernhardt Jensens Boulevard, Ester Aggebos Gade og Dagmar Petersens Gade ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Stk. 4. Stk. 5. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db L den på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Stk. 6. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 2F3. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². 3 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

21 15 Stk. 7. Udendørs opholdsarealer skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 3. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2 og fodnote 2. De i 5 nævnte bil- og cykelparkeringspladser samt de i 9 nævnte opholdsarealer, er anlagt. Se fodnote 3F4. At det ved beregning er eftervist, at de i 10 nævnte støj- og vibrationsgrænser er overholdt. 12. Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 15. januar Såfremt anlæg af plads- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 933

22 16 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget som byomdannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

23 17 For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeområdets totale landareal. Lokalplanen kan kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen med følgende indhold: Tillægget udskiller et nyt rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 32,5 punktvis 38,5 (maksimalt 11 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst mod bugten, og mod vest mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet på side 35. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbin- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

24 18 delse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 29. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Som supplement til dispositionsplanen og som grundlag for byggemodning, udbud og salg af arealer - er der udarbejdet Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, september 2006, der mere detaljeret angiver de fysiske og tekniske rammer for udbud af de enkelte byggefelter. For det aktuelle byggefelt 5.1 er bygningshøjden fastlagt til maksimalt kote 32,5 m og punktvis kote 40 m langs Bernhardt Jensens Boulevard og maksimalt kote 22 m ud mod lystbådehavnen. Nærværende lokalplan er udarbejdet på grundlag af delområdeplanen for Felt 5, idet der dog i lokalplanen og ved Tillæg nr. 46 til kommuneplanen er sket en justering af maksimalt etageantal og maksimal bygningshøjde, jf. afsnit Kommuneplanen oven for. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen - samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. I planerne indgår endvidere en trafikdæmpning og ombygning af Kystvejen med henblik på at begrænse den trafikale barriere mellem City og den nye bydel. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

25 19 Nørrebrogade/Nørreport vil være hovedadgangen til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Herfra vil den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, som udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektiv trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er der en sekundær adgang til området via Hjortholmsvejs tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse indgår sammen med Dagmar Petersens Gade, som er en parallelgade til Bernhardt Jensens Boulevard, ligeledes i trafikbetjeningen af området. I en længere periode vil Nordhavns-området midlertidigt være trafikbetjent via Dagmar Petersens Gade. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg, men da det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

26 20 biltrafikken, resulterer det i, at der kun i begrænset omfang etableres bilparkering inden for nærværende lokalplanområde. Letbane Aarhus Byråd har besluttet, at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aarhus City og Lystrup. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Multimediehuset, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af det berørte område, som er placeret i, hvad der førhen var åbent vand. Der er ingen kendte arkæologiske interesser i området, men det kan ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes skibsvrag eller rester efter pælespæringer. Moesgård Museum vil derfor anbefale, at anlægsarbejdet overvåges. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme arkæologisk levn, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

27 21 I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der mod Bernhardt Jensens Boulevard står med en markant bymæssig tæthed, som nedtrappes mod Lystbådehavnen og Aarhus Midtby. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som en karrébebyggelse med den højeste del på 11 etager placeret ved Bernhardt Jensens Boulevard og den lavere på 6 etager mod lystbådehavnen. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP og ungdomsboligerne også vist. Disse projekter er omfattet af Lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859 og 895. Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

28 22 Kort med placering af fotostandpunkter for de 5 illustrationer, der er vist nedenfor. Lokalplanområdet er vist med gul farve. Illustration nr. 1 viser de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Aarhus Bugt. Lokalplanområdet er ikke synligt fra dette standpunkt. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

29 23 Illustration nr. 2 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Den Permanente ved Riis Skov Illustration nr. 3 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved træskibshavnen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

30 24 Illustration nr. 4 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt i krydset ved Skovvejen og Langelinieparken. Illustration nr. 5 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Fiskeri- og Lystbådehavnen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

31 25 Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade, og sekundært fra Ester Aggebos Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet på bebyggelsens facader beregnet til at variere mellem L den 46 og 69 db. Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænser, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i soveog opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) orienteret ensidigt mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og Ester Aggebos Gade - med et vindue/altandør åben 0,35 m 2 højst må være L den 46 db. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 db. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige L den 58 db. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra en mindre lokal overskridelse ud for åbninger og passager i randbebyggelsen. Med etablering af en mindst 1,80 m høj skærm, f.eks. en port, i åbningen kan grænseværdien overholdes. Det har været en forudsætning for støjberegningerne, at bebyggelsen sydvest for lokalplanområdet ligeledes opføres som en sluttet randbebyggelse. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil som følge af placeringen tæt på en planlagt letbane blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

32 26 Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, (se kort med overordnet trafikstruktur på side 18) hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Kattegatruten har begge lejekontrakter på arealet, der senest vil ophøre i Støjberegninger af Mols-Liniens drift viser, at der i dagtimerne ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden vil der være en overskridelse ved sejlads med den nye KatExpress færge. Miljøgodkendelsen til sejlads med Kat-Express er tidsbegrænset, idet der er en usikkerhed forbundet med beregningerne og der derfor er krævet nye målinger. Aarhus Kommune forventer at Mols-Linien for KatExpress færgen kan iværksætte mulige støjdæmpende foranstaltninger, såfremt de nye beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Seajet færgetypen, der kun bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. vil ligeledes overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Der forelå ikke nogen støjundersøgelse fra den kommende drift af Kattegatrutens hurtigfærge ved lokalplanforslagets færdiggørelse. Øvrige støjgener fra Mols-Liniens aktivitet, herunder trafikstøj hidhørende fra trafik til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. I miljørapporten, der følger lokalplanen, er der en uddybende redegørelse for støjforholdene relateret til hurtigfærgedriften (se afsnit om miljøvurdering side 28). Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er ca m væk. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 (se kort side 22) og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

33 27 virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. For containerterminalen APMT-CS er støjpåvirkningen af Pier 4 undersøgt i forbindelse med en VVM-redegørelse Miljøstyrelsen Aarhus er i færd med at udarbejde. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser at der er en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplanområdet er beliggende længere mod vest og vil ligge skærmet mod støj af byggeri under opførelse, der er beliggende nærmere containerterminalen. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet Da det som beskrevet ikke med sikkerhed kan udelukkes, at virksomhederne i fremtiden vil påføre lokalplanområdet et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier, disponerer lokalplanen med følgende to forhold: - At lokalplanen fastlægger at bebyggelsen skal opføres med udendørs opholdsarealer i et gårdrum skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. - At der ved facadeudførelsen skal sikres et tilstrækkeligt lavt støjniveau inde i boliger og lignende støjfølsomme anvendelser. De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser fastlægges med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger følgende vejledende grænseværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2009: mandag fredag kl lørdag kl mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

34 28 Forureningsforhold Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 22. december 2011 oplysninger om, at Aarhus Amt/Region Midtjylland den 20. april 2006 har kortlagt matr.nr. 2148dn Aarhus Bygrunde på vidensniveau 1 jf. lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi området tidligere er opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Da matr.nr. 2148dn Aarhus Bygrunde er kortlagt, skal Aarhus Kommune, Bygningsinspektoratet samt Natur og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde. Endvidere må der ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Aarhus Kommune, Natur og Miljø har meddelt tilladelse jf. lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på De Bynære Havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram. Før der fjernes jord fra ejendommen, skal jordflytningen jf. lov om forurenet jord, 50 anmeldes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Omplacering og genanvendelse af eventuelt forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes af Aarhus Kommune, Natur og Miljø jf. lov om Miljøbeskyttelse, 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende eller fremtidige vandindvindingsinteresser. Aarhus Kommune, Natur og Miljø skal søges om tilladelse til en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med byggeri i området. Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

35 29 Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 933 og tillæg nr. 46 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i dele af området og der er ligeledes yderligere salg af arealer på vej. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen i en afstand på 900 til 1500 m fra lokalplanområdet. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Pier 4. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der er en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier, på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplanområdet er beliggende længere mod vest og vil ligge skærmet mod støjen af byggeri der er under opførelse og planlagt byggeri. Lokalplan 933 fastlægger at bebyggelsen skal opføres med udendørs opholdsarealer i et gårdrum skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3, området syd for Pier 4, kan fortsætte frem til år 2020, hvor Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

36 30 Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Kattegatruten har begge lejekontrakter på arealet, der senest vil ophøre i Støjberegninger af Mols-Liniens drift viser, at der i dagtimerne ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden, vil der i de tidlige aftentimer, være en kortvarig overskridelse ved sejlads med den nye KatExpress færge. Miljøgodkendelsen til sejlads med færgen er tidsbegrænset indtil 1. september 2012, idet der er en usikkerhed forbundet med beregningerne. Der er derfor krævet nye målinger. Aarhus Kommune forudsætter at Mols-Linien for KatExpress færgen kan iværksætte støjdæmpende foranstaltninger, såfremt de nye beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Seajet færgetypen, som dog kun bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol., vil ligeledes overskride grænseværdierne, dog ganske lidt og kun i de tidlige aftentimer. Der forelå ikke nogen støjundersøgelse fra den kommende drift af Kattegatrutens hurtigfærge ved lokalplanforslagets færdiggørelse. Trafikstøj Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at det beregnede fremtidige støjniveau få steder på facaden vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. For udearealerne viser beregningerne, at støjgrænsen i et lille område ved åbningen i bebyggelsen mod Bernhard Jensens Boulevard er overskredet. Hele gårdområdet kan udlægges til friareal hvis der etableres en skærm / port mod Boulevarden. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på jernbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Der vurderes ikke, at være et egentligt behov for overvågning af trafikstøjforholdene. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

37 31 Lokalplanen er en del af udviklingen og omdannelsen af De Bynære Havnearealer, hvor det er målet at skabe en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden til begge sider. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Det planlagte byggeri vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende beboere i de nye bygninger. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv, der viser at der i karrébebyggelsens gårdrum generelt vil være gode solforhold i sommerhalvåret. En undersøgelse af vindforholdene viser at lokalplanområdet og de umiddelbare omgivelser vil være kendetegnet af behagelige vindforhold. Der kan dog optræde vinduro, der på nogle dage kan opleves som forstyrrende. Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre gård. Kollektiv trafik Området busbetjenes ved planens udarbejdelse af busruter på havnegaderne. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt. Der gøres opmærksom på at skolevæsenets planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af De bynære havnearealer, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade. Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: NRGI Dusager Aarhus N Vandforsyning sker fra:.. Aarhus Vand A/S Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

38 32 Bautavej Aarhus V Varmeforsyning kan ske fra:.. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser, jf. dog lokalplanens 6, stk. 2. Kloakforsyning sker ved:.. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V Spildevand og overfladevand Kloaksystemet skal etableres som separatsystem, efter retningslinjerne i Tillæg nr. 4 til Aarhus Kommunes Spildevandsplan , af 29. oktober Spildevand skal tilsluttes Aarhus Vand s spildevandsledning i Dagmar Pedersens Gade. Der meddeles tilslutningstilladelser af Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C, i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Regnvandssystemet skal etableres som privat anlæg. Der skal søges om udledningstilladelse for regnvand ved Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Aarhus C, før anlægsarbejdet påbegyndes. Hvor drift og vedligeholdelse af regn- og spildevandsanlæg sker på fælles privat basis, skal der oprettes spildevandslav evt. under en grundejerforening - til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlægget. Spilde- og regnvandsledninger Kloakering skal ske i henhold til gældende betalingsvedtægter for Aarhus Vand, Bautavej 1, 8210 Aarhus V. Spilde- og regnvand skal separeres. Spildevand tilsluttes eksisterende spildevandsstikledning i Dagmar Pedersens Gade jf. Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen af nov Projekt for afledning af spildevand skal koordineres med de øvrige projekter inden for byggefelt 5, idet alt spildevand skal afledes til stikledningen. Der skal etableres et privat regnvandssystem dvs. bygherre forestår selv design og afledning af overfladevand jf. Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen af nov Der søges udledningstilladelse for regnvand ved Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Tilslutningstilladelser meddeles af Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Valdemarsgade 18, 8000 Aarhus C. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i områdei skal indsendes til Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C, i overensstemmelse med Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

39 33 kommunens Bygherrevejledning. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 933

40 34 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 933

41 35 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 for Aarhus kommune I forbindelse med udviklingen af De Bynære Havnearealer har Byrådet truffet beslutning om at udbyde og sælge byggeretter til Brabrand Boligforening, der er beliggende på den nordlige del af felt 5 ved Dagmar Petersens Gade, Ester Aggebos Gade og Bernhardt Jensens Boulevard. Lokalplan 933, der gør det muligt at gennemføre projektet, er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og forudsætter følgende reguleringer: Der foreslås udskilt et nyt rammeområde BL med tilknyttede rammebestemmelser, så det aktuelle byggeri muliggøres. Med tillægget åbnes således mulighed for et byggeri i varierende højder, med den højeste bebyggelse langs med Bernhardt Jensens Boulevard, med en maksimal bygningshøjde i kote 38,5 m (11 etager) og et maksimalt etageareal på m 2. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst fra Bernhardt Jensens Boulevard mod bugten, og mod vest fra Bernhardt Jensens Boulevard mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Endelig udgår afsnit om havneanvendelse af rammebestemmelserne. Afgrænsningen af det nye rammeområde fremgår af rammekortet nedenfor. Rammebestemmelserne for område BL er anført neden for. Som følge af udskillelsen af det nye rammeområde BL med en byggemulighed på m² reduceres bruttoetagearealet for rammeområde BL med samme antal m² etageareal. Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 933

42 36 Rammeområde og anvendelse BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 38,5 m og maksimalt 11 etager bolig. Øvrige rammebestemmelser Den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Noter Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/ etageantal kan der etableres tagterrasser, udendørs opholdsarealer samt tekniske installationer mv. på tage. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Bilparkering skal ske i underjordisk parkeringsanlæg. Bebyggelsens omfang må ikke overstige m 2 etageareal. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke overstige m². Området er udpeget som byomdannelsesområde. Omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. Dispositionsplanen skal fastlægge hoveddisponeringen af arealet herunder blandt andet fordelingen af bebyggelsestyper og anvendelser samt en plan for en etapevis udbygning. I forbindelsen med dispositionsplanlægningen skal omfanget og placeringen For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Aarhus Havn og tilhørende VVMredegørelse. Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 933

43 37 af de nødvendige landfaciliteter i tilknytning til den eksisterende og en eventuel ny lystbådehavn afklares. Endelig skal der sikres areal til en fremtidig kollektiv trafikbetjening. Den endelige afgrænsning af arealer, der etapevis overføres til byformål, sker i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der forligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som i den vestlige del af området er fastlagt til: Lystbådehavneformål og sådanne værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en lystbådehavn (Virksomhedsklasse 1-5). Generelt gælder, at en omdannelse skal respektere miljøet og funktionerne omkring den gamle Lystbådehavn. Den øvrige del af området er fastlagt til havneformål, herunder containerhavn og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, kontorog kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har en naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-ro- og færgehavn. Maksimalbygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m³ pr. m² af rammeområ- VVP-3Dbymodel. Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 933

44 38 dets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Rammekort til tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 933

45 NORD se er et P r p er e ad 1_ B5 B1 d ld Kæ G os 3 (A 3 lan kote 27,0 m 7 etager B7 kote 30,0m kote 21,0 m 8 etager 5 etager B11 a kote 4,0 m kælder B8 B4 gm a kote 18,0 m kote 27,0 m D 4 etager 7 etager B9 27,0 m b kote 7 etager B3 kote 36,5 mc B10 10 etager kote 24,0 m 6 etager B2 kote 38,5 m 11 etager ) 00 B6 b ge Ag ns er Est e d Ga kote 36,5 m 10 etager a d ar v le u o sb en r Be dt ar J s en nh Signaturforklaring Lokalplangrænse Færdselsareal. a c Principiel stiforbindelse. Vejadgang. Stiadgang. B8 Byggefelt, betegnelse, maks. kote og etageantal påført. kote 18,0 m 4 etager Byggefelt til kælder. Fælles opholds- og friarealer. 0m 5m 10 m 15 m 20 m 25 m 30 m 35 m 40 m 45 m Lokalplan nr. 933 Lokalplankort Mål: 1:1000 Dato: Tegnet af: 50 m PLANLÆGNING OG BYGGERI BYPLANAFDELINGEN

46

47 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 933 Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby samt tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 Miljørapport af forslag til lokalplan nr. 933 og tillæg nr. 46 til kommuneplan Område til boliger ved Bernhardt Jensens Boulevard, Nordhavnen, Aarhus Midtby. er sammen med lokalplanen offentliggjort fra 29. august til og med 24. oktober 2012

48 Miljørapport til Lokalplanforslag 933 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Tlf xx Mail: planlaegningog [email protected] Fristen for bemærkninger udløber den 24. oktober 2012 Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen

49 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 1 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 2 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold Baggrund Indhold 6 4. Forhold til andre planer 8 5. Scoping 9 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Forslag til overvågningsprogram Bilag 32 I

50 1. Hvad er en miljøvurdering Formålet med en Strategisk Miljøvurdering (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af lokalplan nr. 933 og kommuneplantillæg nr. 46 til Kommuneplan 2009 er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Aarhus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Aarhus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet 1

51 overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 933 og tillæg nr. 46 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i dele af området og der er ligeledes yderligere salg af arealer på vej. 2

52 Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen i en afstand på 900 til 1500 m fra lokalplanområdet. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Pier 4. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der er en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier, på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplanområdet er beliggende længere mod vest og vil ligge skærmet mod støjen af byggeri der er under opførelse og planlagt byggeri. Lokalplan 933 fastlægger at bebyggelsen skal opføres med udendørs opholdsarealer i et gårdrum skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3, området syd for Pier 4, kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Kattegatruten har begge lejekontrakter på arealet, der senest vil ophøre i Støjberegninger af Mols-Liniens drift viser, at der i dagtimerne ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden, vil der i de tidlige aftentimer, være en kortvarig overskridelse ved sejlads med den nye KatExpress færge. Miljøgodkendelsen til sejlads med færgen er tidsbegrænset indtil 1. september 2012, idet der er en usikkerhed forbundet med beregningerne. Der er derfor krævet nye målinger. Aarhus Kommune forudsætter at Mols- Linien for KatExpress færgen kan iværksætte støjdæmpende foranstaltninger, såfremt de nye beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 3

53 Seajet færgetypen, som dog kun bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol., vil ligeledes overskride grænseværdierne, dog ganske lidt og kun i de tidlige aftentimer. Der forelå ikke nogen støjundersøgelse fra den kommende drift af Kattegatrutens hurtigfærge ved lokalplanforslagets færdiggørelse. Trafikstøj Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at det beregnede fremtidige støjniveau få steder på facaden vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. For udearealerne viser beregningerne, at støjgrænsen i et lille område ved åbningen i bebyggelsen mod Bernhard Jensens Boulevard er overskredet. Hele gårdområdet kan udlægges til friareal hvis der etableres en skærm / port mod Boulevarden. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på jernbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Der vurderes ikke, at være et egentligt behov for overvågning af trafikstøjforholdene. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Lokalplanen er en del af udviklingen og omdannelsen af De Bynære Havnearealer, hvor det er målet at skabe en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden til begge sider. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye 4

54 bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Det planlagte byggeri vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende beboere i de nye bygninger. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv, der viser at der i karrébebyggelsens gårdrum generelt vil være gode solforhold i sommerhalvåret. En undersøgelse af vindforholdene viser at lokalplanområdet og de umiddelbare omgivelser vil være kendetegnet af behagelige vindforhold. Der kan dog optræde vinduro, der på nogle dage kan opleves som forstyrrende. Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre gård. 5

55 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 3.1 Baggrund Lokalplan 933 har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for De Bynære Havnearealer, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, Aarhus Havn, mellem Bernhard Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade og sydøst for den kommende Ester Aggerbos Gade. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en planlagt blandet boligog erhvervsbebyggelse Z-huset og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2 m. 3.2 Indhold Udarbejdelsen af nærværende lokalplan har grundlag i Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre salg af en byggeret på ca m 2 etageareal til Brabrand Boligforening til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger. Terrænet i området etableres i kote 2,5 m i lighed med de øvrige områder i De Bynære Havnearealer af hensyn til en stigning i vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme i fremtiden som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2. Ca m 2 skal anvendes til familieboliger og ca m 2 skal anvendes til ungdomsboliger. Der kan opføres ca. 83 familieboliger og 87 ungdomsboliger med 149 ungdomsboligenheder. Bebyggelsen skal udformes som en randbebyggelse ud mod de tilgrænsende veje og skal opføres inden for særskilte byggefelter. Bebyggelsens højeste del med 11 etager og en maksimal højde i kote 38,50 m, er beliggende på hjørnet mellem Bernhard Jensens Boulevard og Ester Aggebos Gade. Bebyggelsens højde varierer mellem 10 og 11 etager 6

56 mod Bernhard Jensens Boulevard, mellem 7 og 11 etager mod Ester Aggebos Gade og mellem 4 og 7 etager mod Dagmar Petersens Gade og lystbådehavnen. Planen indeholder bestemmelser om en maksimal kote for bebyggelsen i de enkelte byggefelter. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanområdet vejbetjenes fra en adgang til Ester Aggebos Gade, der har videre forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der må ikke fra lokalplanområdet være direkte adgang til Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard. Gårdrummet mellem bygningerne - lokalplanens delområde II - påregnes friholdt for kørende trafik og parkering. Parkering Parkering skal etableres i en parkeringskælder etableret inden for byggefelterne, og skal vejbetjenes fra en tilslutning til Ester Aggebos Gade. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Parkeringsanlægget skal indrettes med plads til mindst 40 bilparkeringspladser, det svarer til én parkeringsplads pr. 200 m² etageareal, og skal fungere som fælles parkering for området, cykelparkeringen skal indrettes med mindst 315 pladser, svarende til 2 pladser pr. familiebolig og 1 plads pr. ungdomsboligenhed. Mindst halvdelen skal placeres tæt ved hovedindgangene og resten kan placeres i kælder, såfremt der udføres ramper el. lignende let adgang for de cyklende. 7

57 4. Forhold til andre planer Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 46. Heri udlægges et nyt rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 32,5 m punktvis 38,5 m (maksimalt 11 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m². I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Dispositionsplan for de nordlige områder 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af Byrådet. 8

58 5. Scoping Aarhus Kommune har i februar 2012 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 933 samt kommuneplantillæg nr. 46 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Virksomhedsstøj (5.1), Støj fra hurtigfærger (5.1) Trafikstøj (7.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) samt visuel vurdering af påvirkning af kystnærhedszone og skyline (10.3 og 10.4) Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 9

59 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr. 933 og Kommuneplantillæg nr. 46. Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Indholdet i vurderingen er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 10

60 7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 7.1 Virksomhedsstøj Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde. Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen i en afstand fra 900 m til 1500 m fra lokalplanområdet. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser at der er en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplanområdet er beliggende længere mod vest og vil ligge skærmet mod støj af byggeri under opførelse, der er beliggende nærmere containerterminalen. Lokalplan 933 fastlægger at bebyggelsen skal opføres med udendørs opholdsarealer i et gårdrum skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet og containerterminalen i Østhavnen er ca m væk. Beskrivelse af 0-alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. 12

61 Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger. Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2009 angivet vejledende grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved lokalplanområdet. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Såfremt virksomhederne overholder disse støjkrav vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved lokalplanområdet. Containerterminalen på Østhavnen Containerterminalen på Østhavnen er beliggende tættere på lokalplanområdet på Pier 4 på Nordhavnen end øvrig boligbebyggelse i byen, bortset fra den sydlige del af terminalen, der er beliggende i samme afstand eller tættere på nuværende boligområdet ved Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Derfor kan ovenstående antagelse, at virksomhederne overholder støjkrav i forhold til nuværende bebyggelse, ikke anvendes til at vurdere støjpåvirkning af lokalplanområdet fra terminalerne. I forbindelse med de første lokalplaner, der muliggjorde en blandet bolig og erhvervs anvendelse på Nordhavnen i 2007, blev der som en del af miljøvurderingen udarbejdet en støjundersøgelse af de på daværende tidspunkt to containeroperatører på Østhavnen, APM Terminals og Cargo Service A/S. I en rapport fra den 9. november 2007 udarbejdet af VM 13

62 acoustics aps., er beskrevet målinger og beregninger af støjpåvirkningen i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. De to containeroperatører indgik den 31. August 2010 i et joint venture samarbejde som APM Terminals Cargo Service A/S (APMT- CS). Støjrapporten fra 9.november 2007 er dermed ikke aktuel i den nuværende situation idet den vurderer støjforholdene fra to virksomheder, der i dag er fusioneret til én, hvorfor støjpåvirkningen af omgivelserne skal vurderes fra den samlede terminal. Miljøstyrelsen Aarhus er i færd med at udarbejde en VVM-redegørelse for containerterminalen APMT-CS, herunder er der udarbejdet en støjrapport. VVM-redegørelsen og vurdering af støjforholdene er dog ikke afsluttet endnu. Støjrapporten, der er udarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelsen viser at der på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen er en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier for støjbidraget i natperioden. Lokalplanområdet er beliggende længere mod vest og vil ligge skærmet mod støjen af byggeri, der er under opførelse og planlagt byggeri. Afværgeforanstaltninger Lokalplan 933 fastlægger at bebyggelsen skal opføres med udendørs opholdsarealer i et gårdrum skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Beskrivelse af kumulative effekter Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca m. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Aarhus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. 14

63 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 15

64 7.2 Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols- Linien A/S og Kattegatruten har begge lejekontrakter på arealet der senest vil ophøre i Støjberegninger af Mols-Liniens drift viser, at der i dagtimerne ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden vil der være en overskridelse ved sejlads med den nye KatExpress færge. Miljøgodkendelsen til sejlads med Kat- Express er tidsbegrænset, idet der er en usikkerhed forbundet med beregningerne og der derfor er krævet nye målinger. Aarhus Kommune forventer at Mols-Linien for KatExpress færgen kan iværksætte mulige støjdæmpende foranstaltninger, såfremt de nye beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Seajet færgetypen, der kun bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol vil ligeledes overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Der forelå ikke nogen støjundersøgelse fra den kommende drift af Kattegatrutens hurtigfærge ved lokalplanforslagets færdiggørelse. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift til og fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen som kan forventes at fortsætte indtil udgangen af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt Mols- Liniens hurtigfærgerute en miljøgodkendelse om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række, af de på daværende tidspunkt beliggende boligområder, ikke må overstige grænseværdierne. Ligeledes måtte den samlede udendørs støjbelastning og det maksimale støjniveau for almindelig støj fra sejlads på ruten, ikke overstige grænseværdierne i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål. I 2012 er der meddelt en midlertidig Miljøgodkendelse, der gælder til 1. september Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og er- 16

65 hvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til hurtigfærgestøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til 7 i bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (hurtigfærgebekendtgørelsen). Vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj: De vejledende støjgrænser for de berørte områder på land er: Anvendelse Tidsrum LpA,LF Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl db Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl db Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 db og andre støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet db Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Sejlruten for de eksisterende færger, ligger tættere på bolig- og erhvervsbebyggelsen i lokalplanområdet end på eksisterende bebyggelser i Aarhus centrum. Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye KatExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Kattegat-Ruten forventer at sejle med en hurtigfærge fra Aarhus til Kalundborg i slutningen af juni Grontmij/Carl Bro har i 2007 undersøgt om grænseværdierne for støj fra Mols-Liniens hurtigfærger (Sea-Jet og Cat-Link-færger) kan forventes overholdt ved byggeri yderst på pier 4 og igen i februar 2010 undersøgt om grænseværdierne kan forventes overholdt ved byggeri længere inde på pier 4 (herunder det aktuelle lokalplanområde) samt pier 2 og 3. 17

66 Resultatet af beregningerne viser, at der i tidsrummet kl ikke er nogen overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj fra hurtigfærgerne. I aften- og natteperioden fra kl er der ved et referencepunkt i lokalplanområdet en overskridelse, af den vejledende grænseværdi på 25 db, med 0,1 db ved udsejling med Sea-Jet færgen. Usikkerheden på de beregnede lavfrekvente støjniveauer fra færgerne indendørs er 5 db ifølge Miljøstyrelsens arbejdsrapport 10/1997. Usikkerheden indgår ikke i vurderingen af, om støjgrænserne er overholdt. Overskridelsen af støjgrænserne ved ind- og udsejlingen af Aarhus Havn har en varighed på ca. 5 minutter. Af Mols-Liniens miljøgodkendelse til KatExpress fremgår det, at det beregnede niveau af det lavfrekvente støjniveau indendørs i bygninger (L pa,lf ) i alle referencepunkter, er lavere end den vejledende grænseværdi på 30 db for dagperioden (7-18). I de to referencepositioner yderst mod øst midt på Pier 4 ved Ø3 og ved det yderste hjørne af Pier 4 ved Light-House, er der beregnet niveauer af lavfrekvent støj, der er ca. henholdsvis 3,5 db og 1,5 db større end den vejledende grænseværdi for aften- og natteperioden på 25 db. Den beregnede overskridelse forekommer i 2-4 minutter, ved én daglig ankomst på hverdage kl Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de støjmålinger, der er gennemført, ikke er tilstrækkelige til at belyse færgens støjforhold under sejlads og der er derfor meddelt en begrænset miljøtilladelse, der gælder indtil 1. september Dette vil efter Miljøstyrelsens vurdering give Mols- Linien A/S tilstrækkelig tid til at gennemføre de krævede målinger samt at vurdere mulige støjdæmpende foranstaltninger, såfremt fornyede beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj, og ifølge Grontmij/Carl Bro vil grænserne for lavfrekvent støj sikre overholdelse af grænserne for almindelig støj med en margen på mere end 10dB. Afværgeforanstaltninger Med henvisning til beregningerne af Cat-Link færgerne vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen ikke overstige grænseværdierne. Sea-Jet færgen antages kun at ville blive benyttet meget begrænset som erstatningsfærge og sammenholdt med den me- 18

67 get beskedne overskridelse af støjgrænsen tidligt om aftenen, vurderes det, at færgen ikke vil give anledning til uacceptable støjgener i lokalplanområdet. Det forudsættes at Mols-Linien for KatExpress færgen kan iværksætte støjdæmpende foranstaltninger, såfremt de nye beregninger dokumenterer støjniveauer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Aarhus Kommune forventer derfor ikke, at der for området udlagt i Lokalplan nr. 933, vil ske en støjpåvirkning med lavfrekvent støj over grænseværdierne fra Mols-Liniens hurtigfærger. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune planlægger en langsigtet løsning, der muliggør en flytning af hurtigfærgerne. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Aarhus Havn, blandt andet for at kunne gennemføre en flytning af Mols-Liniens færgeterminal fra den nuværende placering i Nordhavnen. Der peges på en udvidelse af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. Der er dog ikke aktuelt forretningsgrundlag for en udbygning og en udvidelse er ikke aktuelt forestående Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden En endelig miljøgodkendelse for Mols-Liniens sejlads med KatExpress formodes først, at foreligger efter 1. september Miljøgodkendelse til Kattegat-Rutens nye hurtigfærge forelå ikke ved færdiggørelse af Lokalplan nr Forslag til overvågning Ingen. 19

68 7.3 Trafikstøj Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Pedersens Gade og Ester Aggebos Gade samt en kommende letbane kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen, især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til trafikstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje, juli Miljømål, internationale, nationale og lokale Målene for Aarhus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de kommunale handlingsplaner for trafikmiljø. I forslag til Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Ved udlæg af areal til eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier som ved udlæg og disponering af arealer til støjfølsom anvendelse, jf. nedenstående figur. 20

69 Anvendelse Grænseværdi Rekreative anvendelser i det åbne land visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden = 53 db Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, Lden = 58 db hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner (i det omfang der er krav herom) Rekreative anvendelser i byen parker, kolonihaver, campingpladser o.l. Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 db Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kommuneplan Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet NIRAS A/S har udført beregninger af det udendørs støjniveau fra vej- og letbanetrafikken på facaderne af det planlagte byggeri. Vejtrafikdata er baseret på de af Aarhus Kommune forventede trafiktal. Der er beregnet støjniveau på alle facaderne med følgende resultater: Facade mod Bernhardt Jensens Boulevard L DEN db Facade mod Ester Aggebos Gade L DEN db Facade mod Dagmar Petersens Gade L DEN db Facade mod gården L DEN db. Idet trafikstøjniveauet overstiger vejledningens 58 db L DEN, skal facaderne dimensioneres sådan at det indendørsstøjniveau overholder grænseværdien. Der er beregnet et støjkonturkort for det udendørs gårdareal. Det udendørs vejtrafikstøjniveau er kun overskredet på et mindre areal i hullet mellem bygningerne mod Bernhard Jensen s Boulevard. I forbindelse med Lokalplan 816 (Z-huset), der omfatter et byggefelt umiddelbart nord for Lokalplan 933, blev der udarbejdet en redegørelse vedrørende trafikstøj. Her er støjbelastningen fra letbanen beregnet på bebyggelsen og det findes at Støjbelastningen fra kørsel på letbanen ved skel til lokalplanområdet er på døgnbasis beregnet til 30 db(a). Z- huset ligger i samme afstand fra letbanen som boligerne omfattet af lokalplan 933, men dog ved enden af letbanen, hvorfor der kan forventes et op til 3 db højere niveau ved Ester Agggebos Gade. I dag benyttes støjindikatoren L DEN i modsætning til den i redegørelsen benyttede støjbelastning på døgnbasis, dette giver ved et typisk døgnscenarie en forskel på ca. +3 db. Tages der hensyn til disse ændringer, vil der ved Ester Aggebos Gade næppe være en støjbelastning fra letbanen på mere end 36 db L DEN, hvilket er langt under grænseværdien på 58 db L DEN. 21

70 På baggrund af ovenstående vurderes det ikke nødvendigt at udføre beregninger af støjen fra letbanen. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes at overstige grænseværdien. Der er ligeledes bestemmelse, der sikrer at støjudbredelsen i porthullet mod Bernhard Jensens Boulevard reduceres ved eksempelvis en port. Beskrivelse af kumulative effekter Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj og støj fra færgetrafik. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder i 2023 bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning - herunder udbygning af Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 22

71 7.4 Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Ingen påvirkning. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. Regulerende lovgivning Planlovens 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af: visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet, påvirkning af bylivet og påvirkning af det lokale klima. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Visuel påvirkning Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som en karrébebyggelse med den højeste del på 11 etager placeret ved Bernhardt Jensens Boulevard og den lavere på 6 etager mod lystbådehavnen. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. 23

72 Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP og undomboligerne også vist. Disse projekter er omfattet af Lokalplan nr. 815, Lokalplan nr. 816, Lokalplan nr. 858, Lokalplan nr. 859 samt Lokalplan nr Fotostandpunkter lokalplanområdet er markeret med gult 24

73 Fotostandpunkt 1 - viser de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra ved Aarhus Bugt. Lokalplanområdet er ikke synligt. Fotostandpunkt 2 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra Den Permanente ved Riis Skov 25

74 Fotostandpunkt 3 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved træskibshavnen. Fotostandpunkt 4 Fra viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt i krydset ved Skovvejen og Langelinieparken. 26

75 Fotostandpunkt 5 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Fiskeri- og Lystbådehavnen. Byliv Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af de bynære havnearealer, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil være af meget beskedent omfang eftersom der kun udlægges areal i lokalplanen til parkering i forholdet en parkeringsplads pr. 200 m 2 bolig og ingen til ungdomsboligerne. Sol og skygge Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 23. april og 23. september samt 23. december og 23. juni. 27

76 Når der bygges højt og tæt, som det muliggøres i lokalplanområdet og som det i øvrigt påtænkes i omkringliggende byggefelter, vil der selvsagt opstå skyggepåvirkning på opholds- og udearealer. Skygger fra karrébebyggelsen i lokalplanområdet er på de følgende skyggediagrammer vist med mørk gråtone. sommersolhverv kl.9 sommersolhverv kl. 12 sommersolhverv kl.15 sommersolhverv kl. 18 I sommerperioden vil opholdsarealet i karréens gård i have gode solforhold, det er kun om morgenen og de tidligste formiddagstimer at karrébebyggelsen vil kaste en skygge i gården. Bebyggelsen vil sidst på eftermiddagen kaste en skygge mod nord, der vil ramme Z-huset. 28

77 jævndøgn kl. 9 jævndøgn kl. 12 jævndøgn kl. 15 jævndøgn kl. 18 I forårs- og efterårsperioderne vil der fortsat være gode solforhold på opholdarealet i karréens gård bortset fra om morgenen og de tidligste formiddagstimer, hvor karrébebyggelsen vil kaste skygge i gården. Især gårdarealet længst mod nord vil have god solforhold. Bebyggelsen vil om formiddagen kaste en skygge mod på arealer i lystbådehavnen og fra først på eftermiddagen kaste en skygge mod nord, der vil ramme Z- huset. 29

78 Vintersolhverv kl. 12 I vinterperioden vil områdets opholdsarealer være i skygge stort set hele dagen, hvis skyggen fra kommende bebyggelse mod syd tages i betragtning. Karrébebyggelsen giver generelt gode sol- og skyggeforhold især i sommerhalvåret, som vurderes som have en positiv indvirkning på kvaliteten af klimaet og uderummene i området. Endvidere er bebyggelsen planlagt med opholdsarealer på tagfladerne der vil have meget gode solforhold. Vind Aalborg Universitet Institut for Byggeri, Anlæg, Vand og jord har ved Michael R. Rasmussen og Nicolas Ratkovich i rapporten: Analyse - vindklima ved Havnehusene undersøgt vindforholdene i og omkring lokalplanområdet. Konklusionen er at lokalplanområdet og de umiddelbare omgivelser vil være kendetegnet af behagelige vindforhold i et meget attraktivt område. Der kan godt optræde vinduro, der på nogle dage kan opleves som forstyrrende. Det skal bemærkes at placeringen nær vand bort fra byen helt naturligt gør området mere udsat for højere vindhastigheder end i byen. Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre gård. Dog kan der optræde ukomfortabel vind langs kanaler og veje. Det vurderes at områdets udformning med krydsene kanaler og veje er den primære årsag til dette. Sikkerheden for området er generelt meget tilfredsstillende. 97 % af områdets arealer ligger under niveau for det sikreste vindklima, mens kun 3 30

79 % ligger i mellemområdet. Disse områder er placeret midt på vejen mellem bygningerne og vurderes ikke til at udgøre en fare for gående og cyklende trafikanter. Bygnings sydøstlige indgang kan periodevis opleve turbulens og højere vindhastigheder end der vil opleves behageligt. Den beplantning som er visualiseret i illustrationerne vil sandsynligvis medvirke til at gøre vindforholdene i den indre gård mere behagelige. Det anbefales derfor at vurdere behovet for denne beplantning når bygningen er etableret, da dette kan medvirke til gode opholdsvilkår i den indre gård. 31

80 8. Forslag til overvågningsprogram På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: Risikoanalyse Aarhus Kommunes miljømyndighed vil løbende kontrollere, at risikovirksomhedernes drift, som kommunen er myndighed for, er i overensstemmelse med deres miljøgodkendelse. Ved revision af sikkerhedsdokumentation og/eller miljøgodkendelse bør der være en eksplicit bekræftelse af de sikkerhedsmæssige aspekter af virksomhedens placering i forhold til planerne. 9. Bilag Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider. 32

81 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, maj Rev. dato: 31/ Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Forslag til Lokalplan for felt 5.1, De Bynære Havnearealer, del af matr. nr. 2148dn Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Århus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 15, 31. oktober 2011

82 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj NB: Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. BYP via konfliktsøgning i GIS BYP Andet, f.eks. Højhuspolitik Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, skal dette VVM screenes inden et lokalplanforslag offentliggøres. x Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Århus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne. BYP Beskrivelse af lokalplanens indhold På baggrund af anmodning fra Brabrand Boligforening påtænkes der udarbejdet en lokalplan for en del af matr. nr dn, der er den nordlige del af området beliggende mellem Dagmar Petersens Gade, Bernhard Jensens Boulevard og Ester Aggebos Gade. Arealet er felt 5.1 i delområdeplanen og på ca m 2 og i byzone. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan anvendes til etageboligbyggeri på ca m 2., med op til 11 etager mod Bernhard Jensens Boulevard og 6 etager mod Dagmar Petersens gade. Der ønskes opført i alt 83 lejligheder og 155 ungdomsboliger.

83 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 1. Natur- og naturbeskyttelse NM 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper x Der er ingen 3 beskyttede naturtyper i området. 1.2 NBL 15, 16, 17, 18 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter 1.6 Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger 1.7 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) x Området ligger uden for bygge- og beskyttelseslinier. x Området er ikke berørt eller i nærheden af et Natura 2000-område. x Der forekommer ingen bilag IV-arter i området. NM/kehe NM/kehe NM/kehe NM/kehe x Der ingen fredninger i området. NM/kehe x Der er ikke fredskov i området. NM/kehe 1.8 Økologiske forbindelser x Der er ikke økologiske forbindelser i området. NM/kehe 1.9 Spærringer x Der er ingen spærringer i området. NM/kehe 1.10 Naturnetværk x Området er ikke omfattet af den nye udpegning af Naturnetværk i Kommuneplan Muligt naturområde x Der er ingen mulige naturområder i området. NM/kehe NM/kehe 1.12 Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet 1.13 Særlige geologiske interesser og værdier x Der er ingen landskabsinteresser i området. NM/kehe x Der er ingen særlige geologiske interesser eller værdier i området. NM/kehe

84 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 1.14 Særlige terrænforhold x Der er ingen særlige terrænforhold i området. NM/kehe 1.15 Skovrejsningsområde x Området er ikke skovrejsningsområde. NM/kehe 1.16 Skovrejsning ikke ønsket x Området er ikke et område, hvor skovrejsning ikke er ønsket Bynære landskaber x Der er ingen bynære landskaber i området. NM/kehe NM/kehe 1.18 Bevaringsværdige beplantningselementer x Ingen. Byggeriet skal respektere evt. planlagt gade beplantning på tilstødende arealer Vandløb generelt X Herunder påvirkning af vandløb og vådområder 1.20 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) 1.21 Okkerpotentielle områder x 1.22 Andet NM/LRM NM/OH x Evt. mulig placering af regnvandsbassin. NM/OH NM/OH 2. Spildevand NM 2.1 Udledning af spildevand x x x Området er omfattet af Århus Kommunes spildevandsplan, kloakopland P098, der er udlagt som planlagt spildevandskloakeret område. NM/GIAN Spildevand skal afledes til Marselisborg Renseanlæg via Aarhus Vands spildevandsledning i Dagmar Petersens Gade. 2.2 Udledning af overfladevand x x x Overfladevand skal afledes via privat regnvandsanlæg jf. Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan NM/GIAN

85 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode af 29. oktober Anlægsarbejdet må ikke påbegynde, før der er meddelt udledningstilladelse til overfladevand efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Ansøgningen indsendes til Århus Kommune, Natur og Miljø. 2.3 Kloak og ledningsforhold X x X Spilde- og regnvand skal separeres. Spildevand tilsluttes eksisterende spildevandsstikledning jf Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen af nov Bygherre skal således selv forestå etablering af spildevandsledning frem til Dagmar Petersens Vej. Der skal etableres et privat regnvandssystem. 2.4 Regnvandsbassiner x X x Bygherre forestår selv afledning af overfladevand jf Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen af nov Der søges udledningstilladelse ved Århus Kommune, Natur og Miljø. Der kræves ikke forsinkelse i regnvandsbassin før overfladevandet udledes til havnebassinet. 2.5 Andet x x x Hvor drift og vedligeholdelse af regn- og spildevandsanlæg sker på fælles privat basis, skal der oprettes spildevandslav evt. under en grundejerforening - til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlægget. MON/AAV MON/AAV GIAN/NM NM/GIAN

86 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 3. Grundvand NM 3.1 Særlige drikkevandsinteresser (OSD) 3.2 Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk X X NM/HLJE NM/HLJE 3.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) X 3.4 Andet x Fx grundvandssænkning, håndtering af overfladevand, erhvervsområde NM/HLJE HLJE 4. Landbrug NM 4.1 Landbrug/husdyr m.v. x 4.2 Andet NM/LRM 5. Virksomheder NM 5.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. x Besvarelsen baseret på de oplysninger, der fremgår af miljøvurderinger i forbindelse med tidligere udarbejdede lokalplaner i området. NM/BjA 5.2 Vibrationer X Som Luftforurening (støv og andre X Som 5.1 Efter aftale med Bjørn Andersen er det støj fra havne virksomhed og hurtigfærger, der behandles i miljørapporten. BYP/cl NM/BjA NM/BjA

87 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode emissioner) 5.4 Risikovirksomheder x Der er ikke registret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet 5.5 Andet NM/BjA 6. Jord NM 6.1 Jordforurening X X Forureningsforholdene skal undersøges nærmere i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne i området. NM/ ND Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse fra byggefelter og jordhåndtering i forbindelse med byggeanlægsarbejdet på matr.nr. 2148dn Århus Bygrunde. 6.2 Jordhåndtering/flytning X X Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de forurenede arealer på matr.nr. 2148dn Århus Bygrunde. NM/ND Genanvendelse/genindbygning og/eller fjernelse af forurenet jord kræver særlig tilladelse fra Natur og Miljø. Da hele lokalplanområdet er kortlagt, skal jordflytning uanset forureningskategori

88 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 6.3 Andet forudgående anmeldes til Natur og Miljø. 7. Trafik T&V 7.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen x x x Trafikafvikling kørende trafik Området vil fremadrettet blive vejbetjent via Ester Aggebos Gade der forbinder Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Pedersens Gade. Trafikbelastningen søges begrænset ved at etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening af området. Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. I forhold til situationen hvor Nordhavnen var erhvervshavn vil andelen af tunge køretøjer falde markant. Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på havnegaderne - at få en neutral eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen i området. Trafikudviklingen følges gennem periodiske TOV/BNi

89 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges over tid. Trafikbetjening - kollektivtrafik Nordhavnsarealerne planlægges på sigt betjent med en højklasset kollektiv trafik - i form af busser og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på havnegaderne. Den kollektive betjening af de bynære havnearealer vil blive forbedret. Trafikbetjening - let trafik Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative forbindelse for lette trafikanter med forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City udgør - sammen med stianlæg på Bernhardt Jensens Boulevard - hovedadgangen til området. 7.2 Støjgener fra veje og jernbaner x x x Lokalplanens placering mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Pedersens Gade og Ester Aggebos Gade samt en kommende letbane forventes at medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Da der er tale om en byggeretsgivende lokalplan skal der udarbejdes en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser samt anvises løsninger til afhjælpning af eventuelle støjproblemer. (der foreligger TOV/BNi

90 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 7.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder 7.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området en redegørelse dog uden angivelse af forudsætnigner) Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen - især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. x x x Området kan være belastet af vibrationer fra letbanen. Såfremt det er tilfældet forudsættes det, at der tages højde for forplantning af vibrationer fra letbanen i forbindelse med fundering af bebyggelsen. x x x Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken at kunne nedbringes som følge af betydelig mindre tung trafik. Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. 7.5 Trafiksikkerhed x x x Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt et ændret trafikmønster - forventes at medføre en bedre trafiksikkerhed. TOV/BNi TOV/BNi TOV/BNi

91 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 7.6 Andet - TOV/BNi 8. Klimatiske forhold BYP 8.1 Sol/ skyggevirkning x x Omfattet af højhuspolitikken, hvorfor der skal redegøres nærmere for skyggeforhold. 8.2 Vindforhold x x Omfattet af højhuspolitikken, hvorfor der skal redegøres nærmere for vindforhold. 8.3 Følsomhed overfor klimaændringer (øgede nedbørsmængder, højere vandstand i havet)/ 8.4 Sikringsanlæg ift. klimaændringer jf. oversvømmelsesdirektivet (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod oversvømmelse) 8.5 Andet x BYP/cl BYP/cl x x Krav om min. kote 2,5 m. NM/OH BYP cl NM/OH BYP 9. Kulturarv NM/BYP 9.1 Kulturhistoriske værdier x Findes ikke 9.2 Arkæologiske værdier x Moesgård orienteres 9.3 Fredede el. bevaringsværdige x Findes ikke bygninger 9.4 Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e. x Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger i området. BYP/cl BYP/cl BYP/cl NM/kehe

92 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 9.5 Kulturlandskaber x Ingen. 9.6 Kirkeindsigtsområder x Ikke omfattet. 9.7 Andet NM/LRM NM/LRM 10. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP 10.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse 10.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning 10.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) x x På nær en mindre overskridelse af højden mod B. Jensens Boulevard er den foreslåede bebyggelse i overensstemmelse med den overordnede planlægning for området. Her til kommer redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken. x x Jf. ovenfor og som redegjort for i Kommuneplanen og anden planlægning for DBH. Her til kommer redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken. x x Der skal redegøres for de visuelle påvirkninger med visualisering Visuel påvirkning af skyline x x Jf og som redegjort for i Kommuneplanen og anden planlægning for DBH. Her til kommer redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken Lys og/eller refleksioner x x Bestemmelse i LP om at der ikke kan anvendes materialer der giver stærkt generende refleksioner Andet BYP/cl BYP/cl BYP/cl BYP/cl BYP/cl

93 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 11. Ressourcer og affald BYP 11.1 Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning 11.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) 11.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer 11.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer x x Tæt og højt jf. Kommuneplanen BYP/cl x x Top lavenergibyggeri x x Et nøjsomt boligforeningsbyggeri der ikke rutter med ressourcerne. x x jf Genanvendelse af affald x x jf BYP/cl BYP/cl BYP/cl BYP/cl 11.6 Andet 12. Befolkning og sundhed BYP 12.1 Støjpåvirkning af omgivelser x Boliger BYP/cl 12.2 Påvirkning af omgivelsernes sundhedstilstand x BYP/cl i øvrigt 12.3 Tilgængelighed for offentligheden x Der er planlagt stier igennem gårdrummet. BYP/cl 12.4 Tilgængelighed for handicappede x Skal overholde gældende regler og praksis BYP/cl 12.5 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet 12.6 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt x Boligerne vil være tæt på både grønne områder, lystbådehavnen og buget Begrænsninger og gener over for x BYP/cl BYP/cl BYP/cl

94 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode befolkningen i øvrigt 12.8 Skole- og institutionskapacitet x BYP (fra B&U/BA) cl 12.9 Andet 13. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM 13.1 Påvirkning af sociale forhold x Der skabes fleksible og gode fysiske rammer og varierede bo- og livsformer jf. kommuneplanens målsætning 13.2 Påvirkning af erhvervsmæssige interesser 13.3 Andet x BYP/cl BYP/cl NM 14. Sikkerhed BYP/NM 14.1 Kriminalitet x Boliger overvåger tilstødende offentlige områder. Det skal vurderes om der kan skabes gode trygge private opholdsområder Brand, eksplosion Aarhus Brandvæsen gør opmærksom på at Felt 5.1 er beliggende > 500 m fra risikovirksomheder omfattet af BEK nr af 22/12/2006 Risikobekendtgørelsen. På baggrund af de analyserede uheldsscenarier i virksomhedernes sikkerhedsrapporter vurderes det, at arealet ikke kan påvirkes i væsentlig negativ grad for så vidt BYP/cl Århus Brandvæsen/ Børge Juhl

95 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode angår brand- og eksplosion. Brandvæsenet gør dog opmærksom på at arealet kan blive påvirket af en trykstigning i forbindelse med et større uheld på Oliehavnen, men det vurderes dog ikke at medføre kritiske trykstigninger for mennesker på arealet, det kan dog ikke afvises at der kan ske følgeskader som kan påvirker mennesker på området Giftpåvirkning x Det vurderes, at der ikke er risiko for giftpåvirkning af lokalplanområdet Andet NM/BjA Konklusion Krav om miljøvurdering: Lokalplanen antages ud fra ovennævnte at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ (0-alternativ). Lokalplanen antages ud fra ovennævnte (5.1, 7.2, 8.1, 8.2 og 10.3) at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Miljøvurderingen vil omfatte Støj fra havnens virksomheder (5.1), støj fra hurtigfærger (5.1) og trafikstøj (7.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) Visuel vurdering af påvirkning kystnærhedszone (10.3) Det relevante 0-alternativ vurderes at være: Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære

96 Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Øvrige berørte myndigheder skal høres over miljøvurderingens indhold dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens 7, stk. 4. Baggrundsmateriale Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen Screeningen er udført af: Hvis der har været rådgivere involveret nævnes de her. ellers skrives navn, initialer og afdeling i skemaet herunder. Afdeling: Initialer: Navn: Byplanafdelingen (BYP): cl Carsten Lützen Trafik og Veje (T&V): BNi Birte Nielsen Natur og Miljø (NM): Vandmiljø og Landbrug: LRM Lisbeth Roi Madsen kehe Keld Henriksen GIAN Gitte Normand Andersen HLJE Helle Lindebjerg Jensen OH Ole Helgren Virksomheder og Jord: ND Nancy Dahl Bja Bjørn Andersen Aarhus Vand A/S MON Morten Østergaard Nielsen Aarhus Brandvæsen Børge Juhl