Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop
|
|
|
- Klaus Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop
2 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering og forædling af industrifisk Siden 2010 arbejdet med marine phospholipider til helsekost GUDP fiskeri workshop
3 Industrifisk & DK kvoter ton Tobis 223 Brisling -191 Sperling 167 Havgalt 20 Hestemakrel 19 Blåhvilling - 4 (Torsk, Makrel, Rødspætter ca. 30 & sild - 170) GUDP fiskeri workshop
4 Industrifisk til direkte konsum Udbud & Efterspørgsel! Hestemakrel og Blåhvilling, der er efterspørgsel, så de danske kvoter udnyttes i dag til konsum. Tobis, Sperling, Brisling & Havgalt, der er et stort udbud, men ingen efterspørgsel af betydning. Der er lavet mange tiltag på at skabe en efterspørgsel, men ingen succesfulde (endnu). GUDP fiskeri workshop
5 Konklusion i 1986 De små industrifisk er teknisk økonomisk ikke muligt at oparbejde til konsum. De nedbrydes hurtigt og bugsprænger. Der eksisterer ikke en effektiv rensemaskine. De kan anvendes til konsum, men de samme produkter kan laves af større fisk. Markedet er begrænset. GUDP fiskeri workshop
6 Konklusion 2013 Den samme som i Den dag, der er efterspørgsel, landes de små industrifisk også til direkte konsum. GUDP fiskeri workshop
7 Industrifisk til helsekost Det er muligt! Fiskeolie findes i et bredt udvalg på markedet. Men når man er med i EU og har produktion i Danmark, er vejen lang, bureaukratisk, og det kræver meget tålmodige investorer. Tingene bliver ikke lettere af, at man er kategoriseret indenfor industrisegmentet (biproduktforordningen), og vil til at lave konsum (hygiejnedirektiv) Virksomheder udenfor EU skal efterleve samme regler eller tilsvarende, og sidstnævnte er et vidt begreb udenfor EU. (Stærkt konkurrenceforvridende) I Danmark kræver det stort set, at man bygger en helt ny fabrik for at udnytte industrifisken til helsekost. GUDP fiskeri workshop
8 Polar Omega fremstiller marine phospholipider til helsekost (MPL). Råvaren er human godkendt fiskemel: Første step er en ekstraktion af fiskeolien i fiskemelet. Andet step er en udvinding af phospholipiderne fra den ekstraherede fiskeolie. Det følgende er ikke en kritik af enkelt personer, men en fremstilling af, hvordan systemet fungerer. GUDP fiskeri workshop
9 Sagsforløb Anlægget til ekstraktion og udvinding af phospholipider ligger i Esbjerg, og det er isoleret fra fiskemelsproduktionsanlægget og er godkendt til foder, men er bygget, så det også kan bruges til fødevare har produktet (MPL) klart og godkendt til foder, og ønsker at fremstille det til såvel foder som helsekost, med den nødvendige rengøring mellem de to produkttyper. Maj får daværende fødevareministers accept af, at anlægget kan anvendes til begge produktionsformer. Sep søger de lokale myndigheder om formel godkendelse. Okt afslag på ansøgning GUDP fiskeri workshop
10 Sagsforløb Nov genoptages sagen efter henvisning til ministernotatet. Herefter går tiden med at vurdere, om produktet (MPL) er kendt eller novell food. Dec det første besøg af myndighederne i Esbjerg, hvor produktet (MPL) i princippet bliver godkendt, men det kræver humangodkendt fiskemel som råvare. Juni et ombygget anlæg hos TripleNine Fish Protein i Thyborøn bliver godkendt til fremstilling af humangodkendt fiskemel og olie (Det første godkendte anlæg i EU). Aug det andet besøg af myndighederne i Esbjerg, hvor produktion og produkt (MPL) bliver godkendt (det kræver dog 2 produktionsnumre). GUDP fiskeri workshop
11 Industrifisk til pharma Det er også muligt. Fiskeolie anvendes bl.a. i dag til fremstilling af de rene koncentrerede omega 3 fedtsyrer EPA & DHA. Her er det dog slutproduktet, der skal godkendes. Det kræver kliniske forsøg og er meget dyrt og tidskrævende! GUDP fiskeri workshop
12 Konklusion Alle er bemyndiget til at sige Nej, og meget få tør sige JA. Det ville fremme sagsbehandlingen, hvis myndigheder fik lov til at gå i en konstruktiv dialog, om hvad der skal til for at komme videre fremfor kun at kontrollere. Hvis man ikke har en rig onkel, kommer man aldrig igennem den bureaukratiske jungle i den danske fortolkning af EU reglerne. Der er behov for at gøre reglerne forståelige. Det fremmer ikke væksten i Danmark, sådan som systemet fungerer i dag. GUDP fiskeri workshop
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning [email protected] Introduktion
- alene som følge af ændrede kvoter
QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12
EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote
FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne
Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87
Kapitel 10 side 87 Fisk bliver til mel Fisk kan også blive til mel og olie. Fiskemel er et proteinprodukt, og både fiskemel og -olie kan bruges til mange ting. Fiskemelet bruges bl.a. til forskellige foderblandinger,
Udfordringer i foderforsyningen
Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg
GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group
NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
Styrket kvalitet, forbedret miljø og en betydelig energibesparelse bliver resultatet af et af de største anlægsprojekter i FF s historie
NO 2 AUGUST 2015 STORT PROJEKT I TRE ETAPER Nyt kogeri til 70 mio. Styrket kvalitet, forbedret miljø og en betydelig energibesparelse bliver resultatet af et af de største anlægsprojekter i FF s historie
Værdi i landingsforpligtelsen
Værdi i landingsforpligtelsen Projektet Formål: at øge værdien af discardfisk Fokus: løse de udfordringer, der vil opstå ombord på et konsumfartøj og i landingshavn ved landing af discard Ny fraktion Opbevaring
Landinger / landings 115
Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0
ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring
ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring 24.04.2014 Indholdsfortegnelse Indledning Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Mig og min ansættelse i DPPO. ICES
GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande
GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,
Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær
Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær Sara Kobbelgaard, Projektleder Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Agenda Oparbejdning af pelagisk restfraktion
Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.
FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.
Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.
Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den
FF nyt. De første blåhvilling. Side 8-10 Ekstra garanti og en ekstra dokumentation. Side 2-3 Største omsætning i FF s historie, men...
FF nyt No 1 MARTS 2008 De første blåhvilling HG 265 Strømfjord landede de første blåhvilling til FF i år. Mængden af råvarer i årets første måneder lover desuden godt med pæne landinger af brisling samt
Fiskeriets økonomi 2010
Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi
FF nyt. Ny skorsten på 60 meter
FF nyt No 4 OKTOBER 2011 Ny skorsten på 60 meter Så er den på plads: Flere sektioner og 60 meter over jorden. Minutiøst sættes den sammen og jo, den passer. En ny skorsten er netop rejst hos FF. Den er
Historiske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter
Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Dansk Insektnetværk 13. december 2017 Carl-Aage Morgen Foder- og Fødevaresikkerhed Foder- og fødevarevirksomheders ansvar (primærproducenter
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet [email protected] Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan
Fødevarer tilsat omega-3 fedtsyrer - et alternativ til fisk Muligheder og udfordringer
Fødevarer tilsat omega-3 fedtsyrer - et alternativ til fisk Muligheder og udfordringer v/ Postdoc Anna Frisenfeldt Horn, DTU Fødevareinstituttet Lipid- og oxidationsgruppen, Afdeling for Fødevareindustriel
Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER
Rigsrevisionens notat om beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri
Rigsrevisionens notat om beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri Februar 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2016
1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
