Vagtstue med møbler Vagt på post Grønnegades Kaserne

Transkript

1 1 Vagtstue med møbler Vagt på post Grønnegades Kaserne Vagtstue Skilderhus Gine Spejl Tegning Om en vagtstue og om opgaverne i hovedvagten Møblerne i vagtstuen er fra hovedvagten på Gardehusarkasernen, Skyttemarksvej i Næstved. Fra vagtholdet udsattes en husar som post for gevær i den ene side af indkørslen, en anden i den anden side, han skulle holde kontrol med trafikken, passe bommen/ lågen og være behjælpelig over for gæster. Når vagten havde fri, måtte han tage seletøjet af, og han kunne sove i hvilestolen. Stolen har i benenden en metalplade, der skulle beskytte den mod husarens støvler. En vagt bestod typisk af en sergent og et antal husarer. Flaget skulle sættes kl. 08:00 og tages ned ved solnedgang, og der blev kommanderet Honnør for flaget! af den ældste af de husarer, som satte eller nedtog flaget. Alle, der kunne se flaget, skulle stoppe op, gøre front mod flaget og gøre honnør. På Gardehusarkasernen var arresten bygget sammen med hovedvagten, og dér var det også vagtens opgave af bespise de indsatte og og lufte dem i den lukkede gård i arresten. Gæster til regimentchefen skulle følges op af frivagten og afleveres. Vagtholdet tiltrådte kl. 12:00 og blev afløst næste dag kl. 12:00. På træsøjlen bag bordet hænger de messingskilte, som vagterne skulle bære når de ronderede eller stod vagt på post. Trompeter fra Hesteskadronen blæste revielle kl. 07:00 og retraite kl. 22:00 i indre kasernegård. Skilderhus; rødt med Frederik IX navnetræk Skilderhuset stod ud for hovedvagten på Grønnegades Kaserne i Næstved. I skilderhuset havde vagten sin kappe eller sit regnslag; intet andet måtte forefindes i skilderhuset. Vagt på post (uden personligt våben) Vagten er iklædt hærens uniform M/1944 Battledress med basis, der er bælte samt seletøj. Vagtens våben var typisk et Garandgevær M/1950, der også blev benyttet under 2. verdenskrig af bl.a. de amerikanske styrker. Se nedenfor om vagtens personlige våben. Spejl fra hovedvagten på Sjællandske Livregiments kaserne i Slagelse Spejlet blev brugt af soldater på udgang, der skulle kontrollere, om deres påklædning var korrekt, og huen sad ret på skrå. Hovedvagten på Grønnegades Kaserne Stregtegning, der viser hovedvagten set fra Grønnegade. I venstre side ses det karakteristiske ridehus i bindingsværk med udvendig støttekonstruktion. Ridehuset blev ibrugtaget i Se nedenfor om Grønnegades Kaserne. Info: Om Grønnegades Kaserne Frem til 1969 rummede kasernen Pansertroppernes Befalingsmandsskoler, hvor der blev uddannet officerer af reserven (løjtnantskolen), sergenter, korporaler og konstabler. Derefter og frem til 1976 havde Gardehusarregimentet sin rekrut- og konstabelskole samt III Opklaringsbataljons Stab og Stabsdeling på kasernen. Derefter rykkede forsvaret ud, og ind rykkede Næstved kommune med kulturelle aktiviteter. Oprindelig blev kasernen bygget til og benyttet af 4. Dragonregiment, der var placeret på Sjælland og husede tillige Rideskolen og Rytteriets befalingsmandsskoler frem til 1964.

2 Info: Vagtens personlige våben Vi kan ikke vise vagten med sit personlige våben, da nyere våben ikke må vises i Samlingen af sikkerhedsgrunde. Vagtens våben var typisk et M/1950 Garandgevær, sjældnere en maskinpistol (M/1944 Husquarna) og endnu sjældnere pistol (M/1949 Neuhausen), som kampvognpersonellet typisk var udstyret med.

3 Hverveplakat 2 Hverveplaket De første uniformer Montre Første uniform Sadelopbygning Håndværkertjenesten Hverveplakat Hverveplakat som blev benyttet ved regimentets oprettelse i Original hænger i regimentets casino på Antvorskov kaserne. Regimentets første uniformer Tre tegninger som alle giver et bud på hvordan de første uniformer kunne have set ud. Den første tegning viser det der anses for den autentiske uniform. Den første tegning blev indsendt til foresatte myndighed af Grev Moltke, som var regimentets første chef. Original ligger i rigsarkivet. På bagsiden har Grev Moltke skrevet sådan ser vore uniformer ud og signeret, og det anser vi for at være det mest autentiske bud på de første uniformer. Den midterste tegning er et tidsmæssigt senere bud, som ikke afviger meget fra Grev Moltkes tegning. Den sidste tegning er et samtidigt bud, som afviger noget. Det eneste, der er efterladt af de originale uniformer, er en officerssabel fra Sablen eksisterer i tre eksemplarer: en sabel i Samlingen i montre i rum 4, en sabel i Casinoet ved Gardehusarregimentet og en sabel på Akershus Festning i Oslo. Model af Samlingens indretning og opbygning Det er Major Rolf Christensen, der i samarbejde med arkitekt Claes Nordsted, har udarbejdet grundplanerne til Samlingens opbygning, og det var majoren, der oprindeligt disponerede indretning og opstilling. Leif Nielsen har udarbejdet modellen over indretningen, der vises i montren. Medicinkiste Dyrlægens medicinkiste Medicinkisten var en transportkiste for eskadronens dyrlæges udstyr. Af pakningsregulativet fremgår det, hvad kisten skulle indeholde, når eskadronen forlod garnisonen. En enestående komplet kasse med instrumenter, medicin og andet, som dyrlægen rådede over. I dag vil det svare til den kasse med værktøj, smøremidler og andet, som eskadronens mekaniker er udstyret med. Til hver hesteeskadron, hvori der var omkring 140 heste, var der knyttet en dyrlæge. Kisten er ret sjælden og har ved flere lejligheder været udlånt til andre udstillinger; senest en udstilling på Landbohøjskolen. Montre (venstre side) Ungarsk sadelopbygning model 1892 Som man vil se, var sadlen opbygget i træ og læder, men den så ikke særlig pæn ud, og den kan heller ikke have været så behagelig som nutidens sadler. For at skjule den ikke særlig kønne opbygning lagde man et tæppe over sadlen. Tæppet hedder en valdrap, og det blev udsmykket på forskellig måde. Den dag i dag placeres valdrappen over sadlen. Længere fremme i Samlingen er der udstillet en række valdrapper udsmykket på forskellig måde. Se eksempel på sadel med ungarsk opbygning i rum 5. Denne type sadel blev benyttet helt op til 1943, hvor den fra 1945 blev erstattet af sadel af tysk oprindelse. Værktøj til håndværkerne og husaren I montren (venstre side) ses en række andre værktøjer, som blev brugt af sadelmageren til hans arbejde og af husaren til at varte (pleje) hesten; med særligt at sko hesten.

4 Montre (højre side) Private papirer Værktøj til at brændemærke og beslagssmedens hestesko Forskelligt værktøj til at brændemærke hestene med og en række forskellige hestesko. Alle heste blev brændmærket med RK for Remontekommissionen (kommissionen antog hestene) samt et regimentsmærke eksempelvis GHR for Gardehusarregimentet. Gallajakke for håndværkere, der var officerer Ved regimentet var der smede, sadelmagere og dyrlæger. I det omfang håndværkerne også var officerer bar de denne gallajakke. En del af uniformen udgjordes af sablen, som er opsat på bagvæggen. Det er den samme uniform, der benyttes den dag i dag til officerer af håndværkergruppen. I dag er håndværkerne typisk civilt ansatte, og den privatpraktiserende dyrlæge tilkaldes efter behov til heste, der skal behandles af dyrlæge. En smeds private papirer og medalje Beslagssmed som begyndte som dragon jfr. uddannelsesbeviser og endte som husar.

5 Info: 3 Panserkøretøjer Hesteskotavle Køretøjer Hesteskotavler Gardehusarregimentet bliver et kampvognsregiment Mellem 1. og 2. verdenskrig og særligt efter 1945 blev Gardehusarregimentet langsomt udviklet fra et let rytterregiment til et kampvognsregiment og i 1952 blev I Panserbataljon oprettet ved Gardehusarregimentet. Bataljonen kom til at bestå af 3 kampvognseskadroner, hver med 14 - senere 10 - Centurion kampvogne af engelsk oprindelse, som Danmark havde modtaget efter 2. verdenskrig, en stabseskadron med blandt andet en opklaringsdeling samt i perioder også en panserskytteeskadron. Tilsvarende styrke blev oprettet ved Jyske Dragonregiment. Med det seneste forsvarsforlig (2001) er alle tunge kampvogne, nu ikke længere Centurion, men den tyske kampvogn Leopard, overført til Jyske Dragonregiment i Holstebro. I dag er der ingen kampvogne på Sjælland. Hesteskotavle fra Gardehusarregimentets 2. eskadron Tavlen viser forskellige størrelser på hestesko, søm, brodder (pigge) og mordax (pigge). Brodderne havde til formål at sikre, at hesten kunne stå fast, hvis underlaget var glat; blandt andet ved is og sne. Man tog de 2 bageste søm ud af skoene og slog brodderne i. Før i tiden blev skoene håndsmedede. I dag indkøbes præfabrikerede hestesko som rettes til, så de passer til den enkelte hest. I stedet for broder anvendes nu mordax, som har en hård metalkerne og derfor har længere holdbarhed. De erstatter de bagerste søm. Hestesko med mordax ses i montren Beslagssmeden i Rum 1. Hestesko tavle Gine (endevæg til venstre) Venstre væg og endevæg Gine (endevæg til højre) Fotomontage Hesteskotavle fra Rideskolen og Rytteriets Befalingsmandsskoler Tavlen hang på Rideskolen på Grønnegades Kaserne i Næstveds centrum. Tilsvarende tavle for 1. Eskadron hænger i dag i Hesteskadronens beslagssmedie. Kampvognsmand i (ny) uniform I en kampvogn er der typisk en vognkommandør, en kører, en skytte og en hjælper. Den nye uniform omfatter kevlarhjelm med indbygget mikrofon og høretelefoner. Kampvognspersonellet var udstyret med pistol eller maskinpistol som personligt våben. Værktøj til kampvogne På væggene er ophængt en række af de værktøjer, der blev benyttet til at reparere og vedligeholde de forskellige kampvogne med som regimentet har benyttet i tidens løb. Det er typisk værktøj til Centurion kampvognen, der er udstilet. Mange kampvognsfolk vil erindre dypkogeren som mangen en husar har varmet sin mad ved, faskinekniven og den største af nøglerne, der blev brugt til at spænde kampvognens bælter op med. Faskinekniven blev brugt til at skære materiale til faskiner, der er sammenbundne knipper af grene, siv og andet materiale til udlægning for at forstærke underlaget, så at kampvogne kan køre. Kampvognsmand i (gammel) uniform Kampvognsmand i gammel uniform, som daterer sig helt tilbage fra 2. verdenskrig. Kampvogne og andre køretøjer benyttet ved regimentet Montage med en række fotos fra dagligdagen med mange forskellige køretøjer, som alle har været i brug ved Gardehusarregimentet. De seneste kampvogne er den tyske Leopard, der som tung kampvogn er overført til Dragonregimentet og den dansk opdaterede udgave af let kampvogn M/1941, der benyttedes af opklaringsenhederne. Montagen er indsamlet og opsat af Leif Nielsen.

6 Gulv (mod endevæg) Ammunition til kampvogne På gulvet er placeret hylstre med attrapper til forskellige typer af ammunition til kampvogne. Kaliberen er typisk mellem 76 til 105mm. Montre (i midten af rummet) Gulv (mod næste rum) Modeller af kampvogne og køretøjer benyttet ved Gardehusarregimentet I montren er der placeret en række modeller af køretøjer, kampvogne og andre pansrede køretøjer, som alle har været benyttet ved regimentet. De nyeste er Leopardkampvognen (tung kampvogn) og M41 (let kampvogn), som efter ibrugtagning blev moderniseret i Danmark. Køretøjerne er bygget i forholdet 1:100 af Brian Brodersen og renoveret af Leif Nielsen. Radioer benyttet i regimentets køretøjer Radioer der har været benyttet i regimentets pansrede køretøjer og almindelige køretøjer. Er ikke sat i driftsklar stand

7 Væg (venstre side) 4 Kongelige portræ er Patruljery er Motorordonnans Våben Kongelige portrætter fra chefkontoret på GHR, Næstved Disse kongelige portrætter har alle hængt på chefkontoret (hjørneværelset) på Gardehusarkasernen i Næstved. Portrættet af Kronprinsen er taget i forbindelse hans første juleridt i 1988, idet han blev udnævnt til løjtnant i marts Kronprinsen deltog i regimentets daglige liv og skulle naturligvis også deltage i juleridtet. I juleridtet deltager officerer med rang op til major, og ved ridtet aflægges besøg hos regimentets ældste officerer og borgmesteren, og hvor deltagerne typisk bliver beværtet med varme og styrkende drikke. Under portrættet af Kronprinsen er der opsat en plade til minde om kronprinsens indvielse af Historisk Samling i Næstved 31. august 1990 og genindvielse 6. maj 2005 på Antvorskov Kaserne. Portrættet af Christian X viser Kongen i Livgardens uniform. Kongens modtog sin rytteruddannelse ved Rytteriets skole, som dengang var placeret i Randers. Dragonregimentet var ligeledes garnisoneret i Randers, på det område der i dag hedder Værket og som er et kommunalt kulturcenter. Senere flyttede regimentet ud af byen og blev garnisoneret på en kaserne, der i alle måde var en kopi af Gardehusarkasernen i Næstved. Opstilling Patruljerytter med hest anno 1911 Patruljerytter med hest som de var ekviperet i Under 1. verdenskrig blev regimentets eskadroner benyttet til at af afpatruljere de sjællandske kyster. Ikke for at kæmpe, men for at observere og melde. En opklaringsopgave, før der kom radar og anden elektronisk overvågning. Fourage (foder) til hesten blev opbevaret i lærredsposen, som var fastgjort til sadlen. Foran sadlen er husarens kappe spændt fast på tværs. Bag rytteren er mantelsækken fastgjort. Den indeholdt rytterens personlige sager. Lærredsgrimen og grimeskaftet (tovet) var beregnet til at binde hesten, under hvil. Det var dødssynd at binde hesten ved hjælp af tøjlerne, som de gør i cowboy-filmene. Blev hesten forskrækket og slog sig i tøjret, kunne den brække kæben. Udover sablen, en standard model 1843, var husaren i 1910 også bevæbnet med den dansk fabrikerede rytterkarabin M/1889, som var afløseren for rytterkarabin M/1867 Remington. Husarens uniform var feltmæssig påklædning, og den korte jakke blev benyttet helt op til 2. verdenskrig af hesteskadronens rekrutter; til opslidning, som det hedder i militærsproget. Montre (endevæg) Regimetets første officerssabel og andre sabler Eksempler på sabler som er blevet benyttet fra regimentets oprettelse og de første år. Original officerssabel fra regimentets oprettelse i Der eksisterer i dag i alt 3 originale sabler. En her i samlingen, en i Gardehusarregimentets Casino og en på Akershus festning i Oslo. Husarofficerssabel af samme type som M/1789 Husarofficerssabel fra omkring 1800 Husarofficerssabel fra Husarofficerssabel M/1843. Sabel med kongens navnetræk. Kan have været anvendt ved slesvigske krige og krigen i Husarofficerssabel M/1843. Sablen blev anskaffet som krigssabel og fungerede som husarens personlige våben ubrudt fra 1843 til Sablen blev fremstillet på Frederiksværk Våbenfabrik, der fungerede som sådan fra 1800 til Læs nedenfor mere om sablen.

8 Info: Ryttersabel M/1843 Eenægget, mod spidsen dog tveægget klinge med bred hulslibning. Jernfæste, længderillet nakkestykke, læderklædt greb med messingtråd i riller forneden afsluttet med en ring med øsken for pegefingerstrop. Jernskede. Endelig approbation ved kongelig resolution af 18/ gælder sablens anvendelse for dragonregimenterne og gardehusardivisionens underofficerer og menige og en lidt lettere sabel for officererne. Benyttes i dag kun når regimentet opstiller fodkommando ved Dronningens selskaber. Endevæg (over montre Skråvæg Opstilling Gulvbrædt med måler Gulvbrædt med søm, der viser, hvor mange dage soldaterne havde tilbage af deres værnepligt. Det blev kaldt en måler, og den skulle vedligeholdes hver dag. I nyere tid gik de værnepligtige rundt med et målebånd, som de klippede en centimeter af for hver dag hjemsendelsen, nærmede sig. Når basserne, som de også kaldtes, provokerede for meget, konfiskerede befalingsmændene gerne måleren; og så blev der selvfølgelig købt et nyt målebånd. Måleren er fra den nu nedlagte Østerport Kaserne, hvorfra regimentet flyttede i 1898 til Østerbrog Kaserne. I 1940 blev Gardehusarregimentet flyttet til Gardehusarkaserne i Næstved og den fraflyttede kaserne blev omdannet til overvejende boliger. Valdrap På skråvæggen er opsat en valdrap med Dronning Margrethe II navnetræk. Valdrappen - karmoisinrød - er en officers valdrap. Broderierne og monarkens navnetræk er broderet med sølvtråd, hvortil kommer pomponer ligeledes syet med sølvtråd. En menigs valdrap ville have haft samme udseende, men broderierne ville være udført med hvid bomuldtråd, og der ville ikke have været pomponer. Motorordonnans med motorcykel Motorordonnans ekviperet med frakke og hjelm, og som blev benyttet langt op i 70erne. Han kører på en Nimbus motorcykel (dansk fremstillet), som fortsat kan køre. Det kunne være en barsk omgang at være motorordonnans, i særdeleshed om vinteren. Men det var seje folk. Ordonnanserne havde for vane, under pauser at lægge sig på motorcyklen med hovedet på styret, i fuld påklædning, i al slags vejr og hvile indtil næste opgave. På billedet ses motorordonnans Lohals fra 2. deling, 4. opklaringseskadron under en øvelse i efteråret 1962.

9 Info: Gine 5 Husar i rød galla Blankvåben Rytterpistoler Karabiner Om husarhestens hovedtøj Husarhestens hovedtøj har i alle årene stort set haft samme udseende, idet forskellen på hovedtøjet til officerens hest og det øvrige personels heste har været mængden af snekker. Fra 1964, hvor antallet af heste ved regimentet blev kraftigt reduceret, blev det seletøj, vi ser på patruljerytteren, standard for alle husarheste. Vi kalder det hovedtøj for menig. På hovedtøjet er påsyet snekker/snogepander/ skaller, der stammer fra kauriesneglen. Snekkerne blev indført ved Gardehusarregimentet i Snekkerne yder og skulle yde hesten en vis beskyttelse mod sabelhug. Der hænger en rem ned foran hestens bringe (bryst). Den er sikkert tænkt til at beskytte hestens bryst og hals mod sabelhug. Før 1964 var det kun officershestenes rem der sluttede med et malterserkors og en halvmåne, idet de øvriges hestes hovedtøj sluttede med en kvast. Fra 1964 blev alle remme forsynet med snekker, malteserkors og halvmåne. I mange år har man ment at der var tale om et malteserkors og en halvmåne, men en hustru til en officer fra et overvejende muslimsk land henledte under et besøg på Samlingen på den mulighed, at der ikke var tale om et malteserkors, men tale om et muranker, der i den muhammedanske verden betyder sammenhold. Indtil videre står begge muligheder åbne. Kauriesneglen stammer fra det Indiske Ocean og har været anvendt som betalingsmiddel i Indien og i Østafrika. Oversergent i rød galla Der er tale om en befalingsmand af sergentgruppen, og broderierne på uniformen og hestens valdrap er udført med hvid bomuldstråd. Pelsen bæres over venstre skulder for at beskytte denne, idet sergenten fægter med sablen i højre hånd. Min 25 på disk 1 Montre (ved gine) Opsats (over montre) Montre (større i midten) Montre med blankvåben Lauritz Christian von Langsteds sabel fra Cai Ditlev von Hegermann-Lindencron s sabel fra Læs nedenfor om de to usædvanlig sabler. Sabler fra samme periode som sablerne i montren nedenfor. Montre med blankvåben Eksempler på sabler som er blevet benyttet i tidens løb ved regimentet. Husarsabler og ryttersabler Brunerede officerssabel til uniform M/1923. Blev skabt i forbindelse med at hærens personel i 1923 under indtryk af erfaringerne fra 1. verdenskrig fik khaki-farvede uniformer som erstatning for den lyseblå uniform for husarerne og mørkeblå for hærens øvrige enheder.

10 Info: Opsats (på søjle Cai Ditlev von Hegermann-Lindencrones personlige sabel med hans navn i klingen. Sablen, der er en gave fra Gardehusarregimentets Historiske Samlings Venner, er sammen med Lauritz Christian v. Langsteds sabel, 2 af i alt 7 ens sabler. C. D. v. Hegermann-Lindencrone blev premierløjtnant ved Gardehusarregimentet i Det synes som om de unge husarofficerer, der blev udnævnt omkring dette tidspunkt, alle fik fremstillet ens sabler på Frederiksværk. Der kendes i alt 7 husarofficerssabler fra denne tid. Alle er helt ens. De er forsynet med ejerens navn i en smuk gravering på klingen, ligesom alle sabler er mærket med FW, der er våbenfabrikkens mærke. Mærkningen har fået enkelte våbenhistorikere til at påstå, at de danske husarofficerer købte tyske sabler, og at FW i så skulle betyde Frederik Wilhelm. Dette er ikke tilfældet. Det er klart bekræftet, at Frederiksværk på den tid anvendte mærket FW, idet Frederiksværk på den tid kunne staves med w. Blandt de syv husarofficerer, der købte sådanne sabler, kan foruden C. D. v. Hergermann-Lindencrone også nævnes Lauritz Christian v. Langsted (udnævnt 1835) [se dennes sabel i montren] og Kong Fredrik VI s søn lensgreve Frederik Wilhelm Dannemand (udnævnt 1828 til sekondløjtnant premierløjtnant 1835). C. D. v. Hegermann-Lindencrone blev senere generalløjtnant og førte den berømte rytterdivision (4. Division) under krigen Generalen gjorde før krigen tjeneste for Kong Frederik VII som generaladjudant. Generalen var tillige kammerherre og dekoreret med Dannebrogordenens Storkors. Samtidige billeder viser, at han vedblev at bære samme sabel fra han var ung premierløjtnant ved Gardehusarregimentet til han gik på pension som generalløjtnant. Tysk sadel Ved tyskernes kapitulation i 1945, var der indkvarteret et ungarsk husarregiment i tysk tjeneste på Gardehusarkasernen. Deres heste og udstyr blev overtaget af regimentet. Opsats (på søjle mod indgang) Montre (væg mod indgang) Sadel med ungarsk sadelopbygning Denne type sadel blev anvendt nærmest uændret fra den blev indkøbt i 1762 til I 1943 blev sadlerne beslaglagt af Den Tyske Værnemagt og blev med regimentets heste sendt til Østfronten Under sadlen hænger et hovedtøj med trensebid, fransk, som har tilhørt oberstløjtnant F. B. Alten. Rytterpistoler I forbindelse med krigene i 1848 indkøbtes et antal rytterpistoler i Liege i Belgien. Senere fremstilledes kopier på Kronborg Geværfabrik. Den rytterpistol, der ligger her, har været brugt ved GHR 2. eskadron og har nummer 122. Vi må antage, at den har deltaget i slaget ved Kolding hvor 2. eskadron deltog. Et fanebånd i regimentets estandart henviser til Kolding Til venstre pistol fra Liege og til højre pistol fra fra Kronborg

11 Info: Navnetavler Tyske sadler 6 Om husarhestene og deres udrustning Anskaffelse af heste til regimentet Regimentet måtte ikke og må fortsat, ikke selv avle heste. Indtil 1964 var det Remontekommissionen som indkøbte alle heste. Kommissionen bestod af Generalinspektøren for Rytteriet og et antal officerer og befalingsmænd. Hestene (remonterne) blev indkøbt som ca. 3-årige og blev derefter uddannet af beridere og særlige dygtige ryttere (remonteryttere). Efter 1964 forestod Gardehusarregimentet selv hesteindkøbene og gør det fortsat. Navnetavler Hver hest ved regimentet har sin egen navnetavle. Øverste tal på tavlen angiver hestens stamnummer. På de ældste af tavlerne optræder der meget høje numre. Det var en følge af at forsvaret indtil 1964 havde mange heste. I 1964 blev antallet af heste ved hesteskadronen beskåret til 60 og i dag er der ca heste. Når hesten bliver godkendt som gardehusarhest, bliver der oprettet et stamblad, som følger hesten, indtil den afgår fra regimentet. Et stamblad ses på væggen. Hestens navn kommer på næste linie. Alle heste af samme årgang får et navn med samme begyndelsesbogstav efter bestemte regler. Hestens fødselsår følger på næste linie. Alle heste fylder år 1. januar, uanset hvilken dato de er født på i året. F: står for faderen hingsten. M: står for moderen hoppen. UBK står for ubekendt. Betyder ikke nødvendigvis at man ikke ved hvem moder eller fader er, men at pågældendes ophav ikke er stambogsført. XX efter navnet betyder at hesten er engelsk fuldblod. Der kan forekommer oplysninger om race såsom Oldenborger eller Holstener. Der er en tradition for, at der altid skal være en hest, der bærer navnet Laura ved Gardehusarregimentet. Det skal være en rolig og stabil hest, fordi den blandt andet deltager ved middagen i forbindelse med regimentets årsdag. Da der på et tidspunkt skulle vælges en ny Laura blev Farina valgt, og navnet blev så Laura F med stamnummer 26. Da det beredne Politi blev nedlagt i 1973, overtog Gardehusarregimentet 7 politiheste blandt andet 49 Jubal og 50 Kemal. Skiltet for 28 Kandar har en lyseblå kant. Skiltet stammer fra den Kgl. Staldetat på Christiansborg, hvor hesten var tjenestehest for Kommandanten i København. Tyskerne inddrog efter angrebet på kasernen 29. august 1943 alle regimentets heste, og da tyskerne kapitulerede i 1945, var der på kasernen kun de heste, som tilhørte et ungarsk husarregiment, som var i tysk tjeneste. Det blev grundlaget for regimentets hestebestand ved kapitulationen i Efterladte tyske sadler Ved befrielsen var der på Gardehusarkasernen indkvarteret et ungarsk husarregiment i tysk tjeneste. Deres heste og materiel blev benyttet, indtil man igen var i stand til at indkøbe heste og materiel. Sadlerne erstattede de sadler, hvis oprindelse daterede sig tilbage til 1762.

12 Montre Granat (højre side) Tavle OEskadronchefens hest Granat var en stor flot brun hoppe MGardehusarregimentet må ikke avle heste, men på den tid, hvor PMajor Dolmer var eskadronchef for hesteskadronen, folede Granat hele to gange. Det var staldvagternes værk. I nattens mulm og mørke holdt de hende til hingst, når der i forbindelse med ridestævner var opstaldet hingste på kasernen. Det første føl hun fik var rødt og blev af gode grunde kaldt Mistake. Anden gang hun folede fik hun noget så sjældent som tvillinger Penelope og Petitesse som begge var brune som Granat. Senere fandt man ud af, hvem hingstene var. Men staldvagterne... dem forlyder der ikke noget om. Tavle for staldvagten Tavlen var placeret i vandingsrummet på Gardehusarkasernen i Næstved. Hver morgen blev staldvagternes bynavne påført med kridt. Staldvagten varede 24 timer. Montre Montre Fjællekasse Svensk sadel Omega Meindert Sporer, hestepiske og bid Hælesporer blev fastgjort til i støvlens hæl. De blev afløst af spændesporer, som blev fastgjort til ridestøvlen vha. en læderrem. De første spændesporer til menige var udført i jern; senere blev de erstattet af forkromede spændesporer. Ridepiskene har tilhørt oberstløjtnant F. B. Alten. Han var en meget dygtig rytter og var blandt andet uddannet på den militære rideskole i Frankrig. Tilbehør til hest og rytter Hylstre i læder var beregnet til blandt andet brodeværktøj og reservesko. De førtes foran på sadlen. Se fotos i margen. Pudsekæde var beregnet til at pudse sabler med og holde dem rene for rust. Pudsetræ til knapper var beregnet til at beskytte stoffet, når man pudser knapper. Transportkasse til hestevogn Transportkassen er beregnet til transport af materiel på hestevogn. De skrå sider skulle passe til de stive fjællevogne med skrå fjælle, landbrugets arbejdsvogn, som kunne udskrives til militært brug i påkommende tilfælde. Et eksempel på datidens container til landværts transport. Svensk sadel Sadel af svensk oprindelse blev benyttet efter 2. verdenskrig til i begyndelsen af firserne. Ved at montere bøjlerne foran på sadlen kunne denne kraftige sadel bære paukerne. Omega fik knapstrupføllet Volucris Da man købte hoppen Omega var der dyrlægegaranti for, at hun ikke var i fol, men alligevel blev hun mor til den plettede Volucris. Den blev staldens maskot og indgik senere i eskorten som trompeter- og paukehest. Paukehesten Meindert Den hest der bærer paukerne får navnet Meindert. Den skal være meget stærk for at bære de tunge pauker

13 VOpsats 7 Hesteudrustning 4. Dragonregiment HKH Prins Viggo Opsats med sabler og pallask MOpsats med sabler og med pallask; sidstnævnte et stødvåben som Pblev benyttet af Livgarden til hest der var et tungt rytteri til støtte for infanteriet. Info: Montre Sadel Lanser Montre Dragonregimenterne på Sjælland Omkring 1855 var der i Danmark 6 Dragonregimenter nummereret 1 til 6. Regimenterne 1, 2 og 4, der var placeret på Sjælland, blev opløst, medens regimenterne 3, 5 og 6 kom til at udgøre Jyske Dragonregiment. Allerede fra 1842 blev der dannet et enhedsrytteri, og fra den tid fik dragonerne og husarerne samme samme opgaver; nemlig at være let rytteri til opklaring og beskyttelse af flanker, og samme udrustning. Regimenternes forskellige gallauniformer bibeholdtes. Forskellige uniformer og andet Forskellige dragonuniformer og Prins Viggos generaluniform. General Rørdam. Generalen var oprindelig dragon og da han blev general og generalinspektør for rytteriet, måtte han som daglig uniform benytte uniformen for det regiment, hans sidst havde gjort tjeneste ved, og det var dragonerne. Altså en general i et regiments uniform. Prins Viggos generalsuniform. Prins Viggo var officer ved Gardehusarregimentet. Der verserer den historie om generalsuniformen, at da Prins Viggo var blevet udnævnt til general, skulle han have bedt sin fætter Kong Frederik IX om tilladelse til fortsat at bære Gardehusarregimentets gallauniform, fordi han havde været husar hele sit liv og måske også for at spare. Men det ville kongen ikke tillade og tilbød ham en af sin fars gamle generalsuniformer. Og det kunne prinsen jo ikke sige nej til. Flere eksempler på dragonernes karakteristiske hjælm. Passiersadel, tysk oprindelse. Blev i første omgang indkøbt til officerer. I dag anvendes denne sadeltype af alle i hesteskadronen. Bagerst på venstre side er påspændt et sabellæder, som er føringsmiddel for sabel indført i 1894, da man placerede sablen på hesten. Tidligere blev den båret på gardehusaren. Kandar består af 2 bid; et stangbid og et bridonbid derudover skumkæde, 4 tøjler, 4 bidstykker, nakkebånd, kæbebånd og næsebånd. Biddene kan ses i montren. Lanser Lanser blev brugt op til Sjællandske Lansenérregiment var garnisoneret i Næstved i perioden Våben fra 4. Dragonregiment Forskellige våben fra 4. Dragonregiment.

14

15 VInfo: 8 Den Kongelige Livgarden til hest Den Kongelige Staldetat OLivgarden til hest MDen beredne del af Livgarden blev nedlagt i 1866, og personel, Pheste og materiel blev fordelt i hæren. Livgarden til hest bevægede sig til hest og sloges med pallasker - et hug- og stødvåben - til hest. Den skulle understøtte infanteriet. Tegning af en vagt til hest og en garder til fods fra Livgarden til hest. Begge bærer kyrads. Montre Forskellige effekter fra Livgarden til hest I montren er udstillet forskellige effekter fra Livgarden til hest. Montre Forskellige uniformer fra Livgarden til hest og Staldetaten I montren er udstillet forskellige uniformer og andet fra Livgarden til Hest og Staldetaten. Gallajakke fra Livgarden til hest. Denne enestående gallajakke har tilhørt den sidste overtrompeter, hvis rette titel var stabstrompeter, ved Livgarden til hest. Titlen forsvandt med ham. De fire vinkler pegende opad angiver graden. Gallajakken blev solgt til Historisk Samlingen af en tysk antikvitetshandler, der boede lidt syd for grænsen. Info: Opsats Den Kongelige Staldetats personel Staldetatens personel er typisk tidligere husarer. Som det måske er bekendt, søger hoffet ikke ledige stillinger besat ved annoncering, men søger ad sære veje efter nyt personel. Således også når der skal ansættes personel ved staldetaten. Der rettes typisk en henvendelse til Gardehusarregimentet, som finder en eller flere egnede, som etaten kan vælge mellem. Det er også typisk, at det er en fratrådt major ved Gardehusarregimentet, der indehaver stillingen som Staldmester ved den Kongelige Staldetat. I øjeblikket er det Major Mentz, der er staldmester. Majoren var en årrække eskadronchef for hesteskadronen. Blankvåben herunder pallask Pallasken er lige, lang og ganske tung og skulle fungere som hugog stødvåben. Våbnet blev benyttet i Livgarden til hest, som et tungt rytteri, der skulle støtte infanteriet.

16

17 VInfo: 9 2. Verdenskrig Gardehusarkasernen i Næstved OGardehusarerne flytter til ny kaserne i Næstved MI 1940 flyttede Gardehusarregimentet fra Østerbrogades kaserne til Pden da nybyggede Gardehusarkaserne i Næstved. En næsten helt tilsvarende kaserne blev samtidigt bygget til Dragonerne, der på det tidspunkt var garnisoneret i Randers. Når bortses fra Gardehusarregimentets Hesteeskadron var de to regimenter ens med hensyn til opgaver, udrustning, køretøjer og kampvogne. Gardehusarregimentet var i mange år indkvarteret på Østerbrogades Kaserne, der i dag er område for boliger og kontorer. Indtil indflytningen på Østerbrogades kaserne var regimentet indkvarteret på den nu nedlagte Gardehusarkaserne ved byporten Østerport og indenfor voldene. Info: Tyskernes angreb på Gardehusarkasernen 29. august 1943 Det var en søndag morgen og tyske styrker angreb Gardehusarkasernen tidligt om morgenen. Under kampene faldt Løjtnant P. Hansen-Nord og Sergent S.A.J.Andersen. Begge blev hårdt såret under kampene og døde samme dag. Mindesten er opstillet på den nu nedlagte kaserne på Skyttemarksvej i Næstved. Den senere statsminister Anker Jørgensen deltog som menig husar i kampene. Kampene, der fandt sted, er glimrende beskrevet i daværende regimentschef Oberst H.M. Fogs Fægtningsberetning fra den på Gardehusarkasernen 29. august 1943 stedfundne kamp. I Næstved Tidende fra 28. august 1958 er der et glimrende interview med Oberst Fog i anledning af dagen før 15 års dagen for tyskernes angreb på Gardehusarkasernen. Endelig er der som kuriosum i BilledBladet nr. 15, 31. august 1943 en stor reportage fra et stort Miitærstævne på Gardehusarkasernen, som afholdtes en søndag kort før tyskernes angreb. Montre Forskellige effekter fra Gardehusarkasernen Sålbænk fra vindue i regimentschefens bolig. I 1990 nedtoges en sålbænk med skudhuller og huller fra granatsplinter fra tyskernes angreb 29. august Nedløbsrør ødelagt ved morterild 29. august 1943 Personlige breve og effekter Soldaterbog. Håndbog for 8 mm rekylgevær. Dansk fremstillet og forløberen for det senere kendte Madsen rekylgevær. Spidshuse, blå, fremstillet hos Seiffert 1943 Mindeplade Mindeplade for 4. dragonregiment Pladen var opsat på Grønnegades kaserne i Næstveds centrum

18 Effekt Montre Beskrivelse Tyske effekter fra besættelsen af Gardehusarkasernen i Næst- MVed befrielsen fandt man en række effekter fra tyskernes besættese Billede V Oved Paf Gardehusarkasernen 1943 til Tysk forbindskasse. Ved gardehusarregimentets 225 års jubilæum i 1987 modtog samlingen en helt enestående gave fra en seniorsergent, i hvis familie forbindstasken havde været i varetægt siden Historien var den, at det var et hold spejdere, der på en tur i Kalby Ris skoven først observerede tyskernes forberedelser til angreb på kasernen. Og en af spejderne rent ud sagt huggede denne forbindstaske, som en tyske soldat havde lagt fra sig. Altså er der tale om rent tyvegods, eller hvad? Model af russisk kampvogn. Denne model af en russisk kampvogn benyttede de tyske styrker på kasernen i faget panserkending. De må have haft den forventning at det var russere, de i givet fald skulle kæmpe mod. Den havnede hos det lokale hjemmeværn, som ligeledes benyttede den i panserkending, men forærede den efter brug til samlingen.

19 10 VMontre Sidevægge Uniformer OMontre med uniformer MDækker perioden 1923 til 1969 og har været benyttet af personel Pved Gardehusarregimetet. Meniguniform M/1923 (khaki). Uniformen har tilhørt en menig og er forsynet med kornetdestinktioner. Kornet var en officersaspirant. Groft klæde. Officersuniform M/1923, fint klæde. Uniformen har tilhørt premierløjtnant P. Hansen-Nord, som faldt i kampen på Gardehusarkasernen 29. august Uniformen er gjort af fint klæde. Officersuniform M/1923, groft klæde. Uniformen har tilhørt en løjtnant af reserven. Officersuniform M/1947, fint klæde. Uniform med moderne snit, smal revers, skjorte og slips. Indtil da var uniformen skjorteløs. Uniformen er benyttet efter 1951 hvor regimentsmærker blev påsat uniformen. Livgardens og Gardehusarregimentets personel bærer den regerende monarks navnetræk. Officerer har navnetrækket påsyet på højre brystlomme og menige og befalingsmænd af sergents- og korporalsgruppen navnetrækket på skuldrene i form af Rexer.Seletøj til officerer - kaldet Sam Brown - blev videreført fra M/1923. Uniformen har tilhørt oberstløjtnant T. Tryde. Sommerjakke M/1910. Uniformen op til M/1947 var skjorteløs, og for at kunne udholde en varm sommer kunne officerer iføre sig en sommerjakke som den viste. Uniform M/1969 (grønt fint klæde). Uniformen har tilhørt major J. P. Jensen, der gjorde tjeneste i den engelske hær under 2. verdenskrig og som blev nedkastet over Danmark for at fungere som kontakt til den danske modstandsbevægelse. Majoren bar vingen - for faldskærmsuddannelse over venstre lomme som tegn på at have været indsat i kamp som faldskærmssoldat. De, som ikke havde været i kamp som faldskærmssoldat, bar vingen på venstre skulder. På dagliguniformen bar majoren over venstre lomme miniaturer af de ordener og medaljer han havde erhvervet under sin tjeneste. Uniform M/1959 (for personel af sergentgruppen). Udformet af fint klæde. Uniformen blev aldrig nogen populær uniform og den blev også kun brugt I omkring 10 år. Officerernes seletøj forsvinder med M/1959. Uniform M/1944 Battledress. Uniform der blev indført efter Uniformen var inspireret af det engelske battledress. Uniformen har korporalsdestinktioner. På skuldrene er der Frederik IX navnetræk; de såkaldte Rexer. (Rex er det latinske ord for konge/regent). Uniformen blev båret af en korporalselev og pågældende havde erhvervet duelighedstegn i skydning med gevær og maskingevær samt samaritertjeneste. En række andre beklædningsgenstande i bunden af montren. Artikler fra aviser På sidevæggene ved montren er opsat forskellige avisartikler. En avisforside i anledning af befrielsen 5.maj 1945 og et interview med Oberst Fog dagen før 15-årsdagen for tyskernes angreb på Gardehusarkasernen. Artiklen kan læses i Næstved Tidende 28. august 1958 på Næstvedegnens lokalhistoriske Arkiv.

20

21 11a Info: Gallauniformer Kepier Andet Om husarens uniform Husarens uniform har sit forbillede i den ungarske folkedragt. I denne brugtes ikke knapper, men tøjet blev holdt sammen med snore og pinde. Det blev til snorebesætninger. I folkedragten var der ikke lommer, men ungarerne hængte en lille pose på siden i bæltet til personlieg ting og sager. Og det blev til sabeltasken. Den uldne trøje til at varme og beskytte blev til husarens pels. Pelsen, som blev brugt fra og igen fra Pelsen, som var en del af uniformen fra 1762 til 1870, hvor den blev afskaffet, men genindført i I 1879 blev Prins Edward, den senere Kong Edward VII, der var gift med den danske prinsesse Dagmar, nemlig udnævnt til æresoberst ved Gardehusarregimentet af sin svigerfar Kong Christian IX. I den forbindelse foreslog Prins Edward, at pelsen blev genindført. På depoterne lå mange af de oprindelige pelse og det blev besluttet, at lade menige og befalingsmænd af sergent og korporalsgruppen bruge pelsene til opslidning, medens officererne fik helt nye pelse. Derfor er der forskelle i farver og lidt i udformning. En kappe er en lang frakke af groft tyk klæde, medens en frakke er af finere og tyndere klæde. Montre (indenfor til venstre) Montre (til venstre længere fremme) Info: Husaruniformer I Kappe for officerer M/1910 Husarpels for officerer M/1879 (øverst) Pels for officerer med patrontaske anvendt indtil 1923 (nederst) Husarjakker for officerer M/1909 Snorejakke for officerer M/1845. Snorejakken blev indført i den danske hær i 1845 som daglig jakke. Husarofficerens jakke er lidt forskellig fra snorejakken fra de andre regimenter. I dag benyttes snorejakken som som selskabsuniform svarende til smoking. Dertil bæres lyseblå benklæder og fjederstøvler med spændesporer samt blå skråhue. Snorefrakke. Benyttes som overtøj til snorejakke. Forskellige hovedbeklædninger. Spidshue, kepier samt hue M/1910. Husaruniformer II Uniform M/1910 for Officiant. Bajstrøje for korporal Hvid roset for 2. eskadron. Husarjakke for korporal Hvid roset for 2. eskadron. Pels for menige M/1845. Husarjakke for menige M/1809. Kappe for menige. Med roset for 2.eskadron. Forskellige hovedbeklædninger. Skråhue, spidshue, kepier samt kepi med overtræk. Om eskadronsfarver Hver eskadron i en bataljon har sin egen farve som benyttes i underlag for regimentsmærkerne på reversen. Det ses også at personellet i en eskadron bærer et tyndt halstørklæde i eskadronens farver. Farvekoderne er således: 1. eskadon bruger rød, 2. hvid, 3. blå, 4. gul og 5. grøn.

22 Montre og væg omkring Opstilling Montre (i midten af rummet) Forskellige effekter fra Gardehusarregimentet I montren findes en række effekter. 3 breve. Sabeltasken benyttedes til at opbevare breve, meldinger eller signaler, når en chef skulle give instrukser til andre enheder eller der skulle afgives meldinger. Dagens brev, eller sms er. Et brev fik 1, 2 eller 3 krydser afhængig af hvor hurtigt meldingen skulle frem. Antallet af krydser bestemmer i hvilken gangart ordonnansen skulle ride: 1 kryds : skridt, 2 kryds : trav og 3 kryds : galop. På væggen over og omkring montren: Signalhorn. Signalhornet benyttes af trompeterne. Paukedug. Dug med Dronning Margrethe II s navnetræk til at sætte på og omkring en pauke. Musikkorps ved Gardehusarregimentet. Indtil 1932 var der knyttet et musikkorps til regimentet. Vi har samlet nogle noder fra musikkorpsets tid. En artikel om afskaffelsen af musikkorpset fra Gardehusaren (nr. 11, 1. juli 1932) er opsat i ramme. Opstilling med husarhest og tre husarer Officershest med snekketøj og valdrap med Kong Christians X s navnetræk. Snekketøj og valdrap har tilhørt kammerherre, oberst A.E.Giersing der var chef for Gardehusarregimentet Menig gardehusar i blå tjenesteuniform. Der er tale om en daglig uniform for menig, som blev benyttet i første del af forrige århundrede fra 1909 til 29. august Oberstløjtnant i gallauniform for officerer. Skænket af oberstløjtnant Arne Pedersen. Sergent og ridelærer i blå tjenesteuniform fra Daglig blå uniform for sergent. Vi ser destinktionerne for sergent. Han bar en spidshue med befalingsmandskokarde. Det har måske været en ridelærer, der har stået i ridehuset og herset med rekrutter, der skulle lære at ride. Den hvide dug omkring halsen er et halsbind. Der er tale om en skjorteløs uniform, som den brugtes op til efter På skråvæggen bag opstilling er ophængt valdrap for menige med Dronning Margrethe II s navntetræk, valdrap for officerer med Frederik IX s navnetræk og valdrap for officerer med Christian X s navnetræk. Kepier For at chefen hurtigt kunne se sin signalmand, trompeteren, bar denne en kepi med rød svejf, ligesom han red på en skimmel som den eneste i eskadronen. Svejfen til officererskepien bliver fremstillet af bøffelhår, og af hestehår på øvriges svejf.

23 11b Montre Forskellige effekter Effekterne har tilhørt oberst Friboe Effekter der har tilhørt oberst Friboe Obersten blev ritmester i 1800 og oberst og chef for Gardehusarregimentet i Generalmajor i 1817 og generalløjtnant i Tog sin afsked i Patrontaske med Chistian IX s navnteræk. Patrontaske med Christian X s navnetræk. Maleri Maleri med bosniakker i dansk tjeneste Oberst Friboe, der var chef for Gardehusarregimentet , lod dette maleri male. En eskadron bosniakker i dansk tjeneste blev garnisoneret i Køge. I 1816 blev den døbt om til Ulaneskadronen. På Køge museum kan man bag hovedbygningen se den bygning hvori eskadronens heste var opstaldet. Den bærer navnet bosniakstalden. Uniformen er meget blandet med original mundering samt mundering fra de danske husarer, men antages at være autentisk. Kundgørelse Billedfrise (af Gardehusarregimentets chefer) Kundgørelse fra Kong Christian IX Kundgørelse fra Kong Christian IX til forsvaret, hvori meddeles, at det har behaget HKH Prins Edward at modtage udnævnelsen som æresoberst ved Gardehusarregimentet. Efter at være blevet udnævnt til æresoberst ved Gardehusarregimentet, fik Prinsen foranlediget, at Pelsen, der var taget ud af gallapåklædningen, blev genindført i Gardehusarregimentets chefer Billeder af Gardehusarregimentets chefer fra den første, der var Oberst Moltke til Oberst Holger Olsen, der var den sidste chef før sammenlægningen i Der mangler billeder af tre chefer. De findes ikke, og derfor har Rolf Christensen valgt at vise pågældendes våben. Alle billeder på nær Holger Olsens - har hængt på regimentsgangen på Gardehusarkasernen i Næstved.

24

25 12 Danske Livregiment 1. Bataljon 1. Regiment Info: Danske Livregiment Danske Livregiment blev oprettet 7. december 1763; året efter Gardehusarregimentets oprettelse. Det var et infanteriregiment som var garnisoneret på Kastellet. Blev senere lagt sammen med Falsterske Fodregiment og flyttede garnison til Vordingsborg. Regimentets soldaterforening har ikke ønsket at bidrage med effekter til samlingen, idet regimentet har placeret effekter knyttet til regimentet på Kastellet. Uniformer Regimentets uniformer fra 1763 I forbindelse med regimentets 200 års dag malte Preben Kannik alle regimentets uniformer, som de har været brugt fra 1763 til 1963; en periode på 200 år.

26

27 13 Sjællandske Livregiment (Rummet beses højre om) Info: Montre Regimentets chefer Sjællandske Livregiment Regimentet var ved sammenlægningen med Gardehusarregimentet verdens ældste regiment, idet det blev oprettet i Ved dets oprettelse skete der et brud på hidtidig praksis med hvervet hær, idet der var tale om at udskrive et antal mænd til tjeneste; en forløber for værnepligten. Den senere Kong Frederik VI var knyttet til regimentet fra sin fødsel til sin død. Det er baggrunden for, at der i SJLR s fane er to monarkers navnetræk. Frederik VI og den regerendes monarks. Traditionen er videreført i det sammenlagte Gardehusarregiment, idet der i fanen og nu også estandarten er såvel Frederik VI som Margrethes II navnetræk. Alle sådanne faner skal pligtafleveres til Tøjhusmuseet, men fanen i samlingen er altså en undtagelse. Regimentet har over tid haft forskellige navne såsom Kronprinsens regiment, Kongens regiment, Kronens regiment m.m. Nyere uniformer for infanteriet Uniformerne har været anvendt af personel ved Sjællandske Livregiment. Uniform M/1923. Uniform for menig M/1915. Uniformen der har tilhørt en menig fra Sjællandske Livregiment, var syet af groft klæde. Modellen blev først indført i Gallauniform for officerer i infanteriet. Frakke til gallauniform. Hænger på væggen. Snorejakke for officerer i infanteriet. Blå bukser og kasket fra gallauniformen. Benyttes i dag som smoking. Tjenesteuniform M/1980. Til kvinder hørte der nederdel. Garnisonuniform M/1969. Menig er iklædt uniformen. Forskellige andre beklædningsgenstande i bunden af montren. Billedsamling af regimentscheferne Billede af alle regimentets chefer fra dets oprettelse til sammenlægningen med Gardehusarregimentet og Danske Livregiment 1. januar Dets sidste chef var Oberst John Kidde-Hansen, som blev det sammenlagte regiments første chef, og som iøvrigt blev pensioneret i maj 2006.

28 Feltpræstens rejsepakning Feltpræstens rejsepakning Ved tjeneste under krig og ved opgaver i udlandet følger altid en feltpræst med. Feltpræstens alter, kalk og kors blev placeret, hvor det var belejligt, og så kunne præsten afholde sin gudstjeneste. Morterer Fane Musketer (gine i midten af rummet) Morterer, 81 mm middeltung og 60 mm let Morteren er infanteriets tungeste våben. 81 mm morteren var organiseret i et infanterikompagnis mortergruppe med to morterer, der tranporteredes på køretøj. Gruppen bestod af en sergent med 5 menige. Den tunge morter på 120 mm er organiseret i infanterikompagniets tunge mortersektion, hvor personel og morter transporteres i M113 (pansret bæltetrukket mandskabsvogn). Der kan skydes med morteren monteret i M113. Den mindste morter blev båret af en infanterist. En hjælper bar ammunitionen. I opstillingen er vist en 81 mm og 60 mm morter. Fane tilhørt Sjællandske Livregiment Fane med to monarkers navnetræk. Som eneste regiment bærer dette regiments faner to monarkers navnetræk. I dette tilfælde er det Christians X s og Frederik VI s. Traditionen er videreført i det sammenlagte Gardehusarregiment som har fået både en estandart og en fane, begge med to monarkers navnetræk. Derudover er der et romertal V i dugen. Det hidrører fra det forhold at Sjællandske Livregiment i en periode bar navnet V Bataljon. Alle faner skal efter endt brug pligtafleveres til Tøjhusmuseet, med denne fane som en undtagelse. Musketer fra 1614 Model iklædt ikke autentisk påklædning, som man mener en soldat fra Sjællandske Livregiment fra 1614 så ud.

29 14 Gamle uniformer Regimenternes garnisonering Montre på bagvæg Montre med gamle husaruniformer I denne montre er samlet en række gamle husaruniformer. Nogle er indsamlet ved regimentet, medens andre er doneret typisk efter ejerens død. Menig husars Dolman. En særlig udgave af den blå husarjakke. Uniform model Denne uniform har været båret under krigen i 1864 af Thomas Dinesen, som kom fra samme familie som Karen Blixen, der var født Dinesen. Gammel pels fra 1845 med blyknapper. Enestående uniform som kun kendes i dette eksemplar. Info: Om garnisonering af regimenterne På begge sider af gangen er der opsatser, der fortæller om de tre regimenters garnisonering. Oprindelig var soldaterne indkvarteret i private hjem, men eftersom den private indkvartering sikkert har givet anledning til en række trakasserier, blev enhederne garnisoneret på hærens kaserner. Gardehusarregimentet Regimentet havde i perioden 1797 til 1898 kaserne lige ud for byporten Østerport (placeret omtrent hvor Østerport Station ligger i dag). Kasernens område løb parallelt med Nyboder helt ned til Esplanaden. Østerport Station blev senere anlagt på Kastellets østre glacis. Rytterskolen var placeret på Jægersborg kaserne, der i sit område dengang havde et glimrende øvelsesterræn. Parti fra Gardehhusarkasernen ved Østerport. 17. oktober 1898 rykkede Gardehusarregimentet ind i en ny kaserne på Østerbrogade, tæt ved idrætsparken. Det var regimentets kaserne indtil det i 1940 flyttede til den nybyggede Gardehusarkaserne i Næstved. Området på Østerbrogades kaserne er nu private boliger. Gardehusarregimentet eller dele heraf har også været garnisoneret på Jægersborg kaserne, i Køge (det nuværende bymuseum), Roskilde, Hørsholm og Holsten. Danske Livregiment Har været garnisoneret på Kastellet og før den tid på Sølvgades kaserne, opført ved arkitekten Nicolas-Henri Jardin. Bygningerne er nu hovedsæde for DSB. Regimentet var derudover i mange år garnisoneret på Rendsborg Fæstning. Derfor er Det Militære Læseselskab Rendsborg også knyttet stærkt til Danske Livregiment. Fra Gardehhusarregimentets indrykning på Østerbrogades kaserne.