DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer
|
|
- Grethe Edith Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer
2 2
3 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand eller nævning. Folketinget har bestemt, at det ikke alene er juristers synspunkter og opfattelser, der skal være afgørende i retssager. Derfor er der lavet regler om, at der skal medvirke lægdommere i bestemte straffesager. Det er en meget ansvarsfuld og ind imellem vanskelig opgave at være med til at dømme andre mennesker. En borgerpligt Hvis du bliver udtaget som lægdommer, kan du som udgangspunkt ikke frasige dig hvervet. Det er en borgerpligt. Hvis du har interesse i at blive lægdommer, skal du kontakte din kommune, som hvert fjerde år udarbejder en liste med navne på borgere, som indstilles til hvervet. Opgavens indhold og omfang Man bliver udpeget som lægdommer for en periode på fire år. Som lægdommer har man samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf han eller hun skal have. I langt de fleste tilfælde bliver man indkaldt som domsmand. I enkelte sager er lægdommerne indkaldt som nævninge. Læs mere om forløbet af domsmandssager og nævningesager på de næste sider. En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange i løbet af et år. Med venlig hilsen Danmarks Domstole 3
4 4
5 HVAD ER EN LÆGDOMMER? danskere er med til at dømme andre, så domme ikke afsiges i en lukket kreds af fagfolk. Sådan vælges lægdommerne Hver kommune har et udvalg, der hedder grundlisteudvalget. Dette udvalg udpeger hvert fjerde år et antal borgere, som de mener, udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen og skønnes egnede til at være lægdommere. Disse borgere optages på en liste, der kaldes grundlisten. Fra listen bliver de kommende lægdommere fundet ved lodtrækning i Østre og Vestre Landsret. Betingelser for at blive lægdommer For at blive lægdommer skal du være uberygtet og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret. Alle lægdommere bliver registreret i Det Centrale Rettighedsregister, og retten vil få besked, hvis du i løbet af perioden på de fire år bliver sigtet for en alvorlig forbrydelse. 5
6 Hvis du fylder 70 år inden for de kommende fire år, kan du ikke blive lægdommer. Det samme gælder, hvis du på grund af åndelig eller legemlig svagelighed, herunder tunghørhed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at følge med i, hvad der bliver sagt i retten. For at sikre, at Danmarks Domstole er uafhængige, kan ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og øvrige anerkendte trossamfund, ikke være lægdommere. En borgerpligt Som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Det er et borgerligt hverv, som du skal udføre, hvis du er udpeget. Man kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i visse stillinger, som generelt er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan opfylde opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, kan du også søge om fritagelse. Det er retspræsidenterne i Østre eller Vestre Landsret, der tager stilling til, om du kan blive fritaget. Du skal sende din ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig. Sådan indkaldes domsmænd og nævninge Retten indkalder det nødvendige antal domsmænd eller nævninge til hver sag. I nogle tilfælde indkalder retten også suppleanter, der kan træde til, hvis en lægdommer bliver syg. Det sker typisk i sager, der varer flere dage. Alle lægdommerne er registreret i rettens sagsbehandlingssystem, og det er systemet, der styrer, hvem der bliver indkaldt til en straffesag. Den, der står øverst på domsmandslisten og ikke har været indkaldt inden for de seneste fire år, bliver udtrukket til sagen. Når alle på listen har været indkaldt, begynder systemet forfra på listen. 6
7 DOMSMANDS ERKLÆRINGER Som domsmand får du en erklæring, som du skal underskrive. Her lover du på ære og samvittighed, at du opmærksomt vil følge med under sagen og dømme, som du finder ret og sandt efter loven og beviserne. Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Hvis du ikke kan møde fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt. Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig. Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger. 7
8 OFFENTLIGHED Som hovedregel er alle retsmøder offentlige, og alle retssager fremlægges og forhandles mundtligt. Udeblivelse og inhabilitet Hvis du udebliver uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand til at tage din plads. Da der er mange involverede i sagerne tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere er forsinkelser meget generende og ressource krævende. En domsmand eller nævning, der udebliver fra et retsmøde uden lovligt forfald fx pga. pludseligt opstået sygdom, risikerer at få en bøde af retten. Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i eller påvirket af sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, så er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold. 8
9 Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk. Det kan fx skyldes, at tiltalte og lægdommeren tidligere har haft en konflikt om et pengespørgsmål. Det er de juridiske dommere, der afgør, om du kan fortsætte, eller om en anden lægdommer skal tilkaldes. Betaling af lægdommere Som lægdommer får du for tiden kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet. Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport. Hvis du benytter offentlig transport, får du dækket udgiften til en standardbillet. Hvis du selv kører, får du statens laveste takst for kørsel i bil eller på cykel. Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-boks. At være domsmand og nævning er en mulighed for at beskæftige sig med noget andet, end man gør i hverdagen. Som at bytte job fire dage om året. 9
10 10
11 DOMSMANDS- SAGER I de straffesager i byretten, hvor lægdommere deltager, er der altid to domsmænd og en juridisk dommer. Lægdommere har altså flertal og deltager på lige fod med juridiske dommere. Hvilke straffesager er domsmandssager? Alle straffesager begynder i byretten. Domsmænd skal medvirke i de straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren vil kræve frihedsstraf. Hvis anklagemyndigheden kun vil kræve bøde, medvirker domsmænd som hovedregel ikke med mindre sagen har indgribende betydning for den tiltalte, eller hvis sagen har særlig offentlig interesse. Hvis den anklagede har erkendt sig skyldig og ønsker sagen afgjort som tilståelsessag, medvirker der heller ikke domsmænd. Så er det den juridiske dommer, der afgør sagen alene. Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke til landsretten, vil der oftest også medvirke domsmænd i landsretten. Når både byretten og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige. Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan 11
12 indbringes for Højesteret. Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere i Højesteret. Sådan forløber en domsmandssag I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand. I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand. Retsformanden sidder altid i midten, og det er retsformanden, der styrer retsmødet. Inden dommere og lægdommere går ind i retslokalet, holder de et kort møde Rets formanden orienterer om navnene på de tiltalte, anklageren, forsvareren, vidnerne og de personer, forbrydelsen er gået ud over. Her har lægdommeren lejlighed til at oplyse, om der er noget, der eventuelt forhindrer ham/hende i at medvirke. Anklagemyndigheden har beskrevet tiltalen i et anklageskrift, der bliver udleveret til hvert medlem af retten. Som lægdommer får du først anklageskriftet i hånden, når du møder. I landsretten får du udleveret en kopi af byrettens dom, som også indeholder tiltalen. Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten og dømme ud fra det, du finder bevist og i øvrigt følge loven. Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren blive bedt om eller selv ønske at give mere information om sagen, men som regel går man straks over til at se på beviserne i sagen. Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, men du skal først bede om ordet hos retsformanden. Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse. 12
13 PÅKLÆDNING I RETTEN Alle juridiske dommere bærer kapper under retsmøderne. Dommere må ikke give udtryk for religiøse eller politiske tilhørsforhold. Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger kendelser der eventuelt skal træffes under retsmødet. Som domsmand skal du tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt med vilje eller om der er tale om strafbar uagtsomhed uforsigtighed. Du er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen. Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten. 13
14 Sådan afgøres domsmandssager Domsmændene og de juridiske dommere gennemgår i fællesskab sagen, når bevisførelsen og proceduren er overstået. De diskuterer, hvad de har set og hørt inde i retssalen og holder eventuelt afstemninger, inden dommen kan afsiges. Det kaldes votering. Tilhørerne må ikke overvære voteringen. Både domsmænd og juridiske dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver talt om under voteringen. Du må altså ikke fortælle andre, hvad der er blevet sagt. Det er strafbart at videregive eller bruge oplysninger fra voteringen. Du må heller ikke tage sagens dokumenter eller kopier af dokumenterne med, når du forlader retten. Under voteringen tages der først stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Hvis I når frem til, at den tiltalte er skyldig, beslutter I hvilken straf, den tiltalte skal have. I beslutter også, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning. I de fleste sager er der i praksis ikke nogen skarp sondring mellem gennemgangen og diskussionen af sagen og afstemningen. Først gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen. Her har hver enkelt mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er vigtigt, at du ikke holder dig tilbage, men klart giver udtryk for din mening, når det gælder beviserne og de spørgsmål, der kan være tvivl om. Alle indlæg i samtalen kan give anledning til kommentarer fra de øvrige. Sådan en uformel samtale giver ofte et klart billede af, hvordan hver enkelt dommer ser på sagen. Derfor vil en egentlig afstemning være overflødig, og retsformanden kan nøjes med at konstatere, at der er enighed om resultatet. Hvis dommerne ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, som det kan være tilfældet i landsretten, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene. Selve dommen bliver formuleret af den/de juridiske dommere. Domsmændenes navne bliver aldrig nævnt i dommen. Hvis der ikke har været enighed om afgørelsen, har mindretallet ret til at få gjort opmærksom på dette i dommen. Det sker ved en 14
15 SÅDAN SER EN DOMSMANDSRET UD Domsmand Dommer Domsmand I byretten Dommer Domsmand Dommer Domsmand Dommer Domsmand I landsretten Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte. bemærkning om, hvordan den eller de pågældende har stemt. Det kaldes dissens. Navnene på den eller de, der har været uenige i afgørelsen, nævnes ikke. Når dommen skal afsiges, bliver konklusionen læst op i retten. Alle i lokalet skal stå op imens. Hvis der er afgivet dissens til dommen, gør retsformanden opmærksom på det efter domsafsigelsen. En dissens kan nemlig have betydning, når den tiltalte eller anklagemyndigheden skal overveje, om de vil anke dommen. I enkelte tilfælde bliver dommen ikke afsagt med det samme. I så fald behøver lægdommeren ikke nødvendigvis komme til domsafsigelsen. Som domsmand er der ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten. 15
16 16
17 NÆVNINGESAGER Der er nævningesager ved både by- og landsret. Hver nævning skal stående udtale: Det lover jeg på ære og samvittighed. Nævningesager Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller sager, hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. I praksis er det oftest alvorlige straffesager, hvor der er rejst tiltale for fx drab, særlige grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesagerne begynder ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte kan vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag. I byretten består et nævningeting af tre juridiske dommere og seks nævninge og i landsretten af tre juridiske dommere og ni nævninge. En af de juridiske dommere er retsformand og har til opgave at lede retssagen. Nævninge og dommere sidder adskilt fra hinanden i retslokalet, indtil voteringen finder sted. Nævningene sidder i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Disse dokumenter må ikke tages med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må du heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem. Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for 17
18 BORGERLIGT OMBUD At være lægdommer er et ombud, som man bliver pålagt af det offentlige. Det vil sige, at man har pligt til at modtage hvervet. retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må du kun have samtale eller forbindelse med dommerne. Retsmødet i en nævningesag i byretten indledes med, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten bliver byrettens dom læst op. Derefter skal du som nævning love, at du vil følge sagen opmærksomt, og dømme som du finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning svarer hver for sig stående: Det lover jeg på ære og samvittighed. 18
19 Anklageren skal kort redegøre for tiltalen, og derefter begynder bevisførelsen. Den tiltalte afhøres, og herefter afhøres eventuelle vidner. Dokumenter, der har betydning for sagen, bliver gennemgået og lagt frem. Lige som i domsmandssager har du mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres, efter du har fået ordet af retsformanden. Nævningene deltager ikke i afgørelse af spørgsmål, der har med forløbet af retssagen eller bevisførelsen at gøre. Skyldsspørgsmålet Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet. I nævningesager bliver spørgsmålet om skyldig eller ikke skyldig afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Det sker under ledelse af retsformanden i et lokale uden for retssalen. Hver dommer og hver nævning har en stemme. Nævningene afgiver deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst. Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. Kendelsen skal angive, hvor mange af henholdsvis dommere og nævninge, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse. For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for. Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis nævninge og dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten. 19
20 Fastsættelse af straffen Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet. Nu træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner, den tiltalte skal idømmes. Det afgøres af nævningene og dommerne i forening. Det er retsformanden, der leder mødet. Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene. Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og en dommer skiftevis stemmer nævningene stemmer først. 20
21 SÅDAN SER EN NÆVNINGESAG UD Dommer Dommer Dommer Nævninge + I byretten I landsretten Først afgøres skyldsspørgsmålet. Hvis den tiltalte findes skyldig, afgøres straffen og eventuelt andre sanktioner derefter. I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift. Når det gælder strafudmålingen, og der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte. Byrettens dom kan ankes til landsretten, og hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen. Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen med tre domsmænd. Reglerne om domsmænd og nævninge er med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at vurdere skyld og bestemme straf. 21
22 HELSINGØR HILLERØD DANMARK ER INDDELT I DANMARK ER INDDELT 24 I 24 RETSKREDSE RETSKREDSE UNDER Vestre Landsret HOLBÆK Østre Landsret R HOVEDTINGSTED AFDELINGSKONTOR BORNHOLM ROSKILDE ODENSE NÆSTVED HJØRRING DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE UNDER HJØRRING SVENDBORG LYNGBY L Vestre Landsret Østre Landsret AALBORG Højesteret NYKØBING FALSTER Østre Landsret FREDERIKSBERG HOVEDTINGSTED AALBORG THISTED Sø- og GLOSTRUP Handelsretten AFDELINGSKONTOR FREDERIK GLOSTRUP KØBENHAVN KØ HOBRO Tinglysningsretten HOBRO Tinglysningsretten RANDERS VIBORG RANDERS GRENAA VIBORG Vestre Landsret HOLSTEBRO AARHUS GRENAA Vestre Landsret HERNING AARHUS HELSINGØR HELSINGØR HILLERØD HORSENS HILLERØD HORSENS BORNHOLM HOLBÆK KOLDING ESBJERG ODENSE ROSKILDE HOLBÆK ROSKILDE KOLDING ODENSE NÆSTVED EV NÆSTVED DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE UNDER HADERSLEV SVENDBORG SVENDBORG SØNDERBORG TØNDER SØNDERBORG NYKØBING FALSTER DA I2 Vestre Landsret Østre Landsret HOVEDTINGSTED AFDELINGSKONTOR NYKØBING FALSTER 22
23 DANMARKS DOMSTOLE ORGANISATIONSDIAGRAM Højesteret Vestre Landsret Østre Landsret Sø- og Handelsretten Tinglysningsretten Grønlands Domstole Byretterne Retten på Færøerne Den Særlige Klageret Procesbevillingsnævnet Dommerudnævnelsesrådet Bibeskæftigelsesnævnet Domstolsstyrelsen Brugen af nævninge i dansk ret stammer fra I 1937 supplerede man med domsmænd. 23
24 DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Version 2, 1. oplag 2015 Grafisk design og produktion: BystedFFW Tryk: PrinfoHolbæk Fotograf: Kristian Brasen Oplag: ISBN:
VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING. Vejledning for lægdommere
VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING Vejledning for lægdommere VELKOMMEN SOM LÆGDOMMER Du er blevet udtaget som lægdommer. Det betyder, at du fra 1. januar 2016 kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager
Læs mereVejledning til domsmænd og nævninger
Vejledning til domsmænd og nævninger Juli 2007 Domstolsstyrelsen Trykt i 11.000 eksemplarer Design: Communikanten Tryk: VesterKopi Indhold Indledning... 5 Udtagelse til hvervet som lægdommer.... 6 Udtagelse
Læs mereLÆGDOMMER. Vejledning til domsmænd og nævninge
LÆGDOMMER Vejledning til domsmænd og nævninge Denne side er med vilje efterladt uden indhold. 2 VELKOMMEN Som lægdommer er du med til at dømme andre. Det er en ansvarsfuld og ind imellem vanskelig opgave.
Læs mereklumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER
klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side
Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side
Indholdsfortegnelse Side 1. Sammenfatning og overordnet vurdering 2 2. Perspektivering 2 3. Voldtægtssager 3 3.1 Baggrund for målsætningen 3 3.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2008 3 4. Voldssager
Læs mereS T A T U S. for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene
S T A T U S for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldtægtssager... 3 2.1 Baggrund for
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereS T A T U S. for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager samt våbensager ved domstolene
S T A T U S for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager samt våbensager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldtægtssager... 3
Læs mereSTATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene
STATUSNOTAT om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldssagerne... 3 2.1
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. februar 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. februar 2019 Sag 68/2018 Anklagemyndigheden mod T (advokat Martin Cumberland) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Svendborg den 1. februar 2018
Læs merebehandlingen straffesager
Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 28. februar 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2006-740-0150 Dok.: KHE40397 N O T I T S om Ændringer af lovforslaget om en politi- og domstolsreform Denne notits
Læs mereHar du været udsat for en forbrydelse?
Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,
Læs mereHvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne personer har derfor som udgangspunkt pligt til at virke som lægdommere.
Civil- og Politiafdelingen Dato: 23. november 2010 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2009-4030-0096 Dok.: TKP40718 Vejledning til grundlisteudvalg om udarbejdelse af grundlister 1. Indledning Det fremgår
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde
Læs mereråd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling
Læs mereOrientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret
Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret Januar 2012 2 De bydes hermed hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/ nævning) i Københavns Byret. De
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende.
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereStatistik for 1. halvår 2010
Statistik for 1. halvår 2010 1 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 1. halvår 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE
Læs mereStatistik for Danmarks Domstole 2013
Statistik for Danmarks Domstole 2013 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2013 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE
Læs mereSvar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:
Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-173 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument
Læs mereØstre Landsret Præsidenten
Østre Landsret Præsidenten Den 16/11-2017 J.nr. 21A-ØL-1-13 Tillæg til Vejledning om behandling af civile sager ved landsretterne digital sagsbehandling Dette tillæg til Vejledning om behandling af civile
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mere00580 ø E B 01< ~ /0, POLITI. Kurt Kristian Pedersen Ølsvej Hobro.
NORDJYLLANDS Jyllandsgade 27 Postboks 161 9100 Aalborg POLITI 00580 ø E B 01
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971
Læs mereUDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M
S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.
Læs mere- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)
Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereRåd og vejledning. Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel
Råd og vejledning Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel Indhold Denne vejledning er til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel. For at du kan vejlede ofrene bedst muligt, får du denne
Læs mereRigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009
Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
2007/2 LSV 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0587 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008 Forslag til
Læs mereRIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,
RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereSTRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag
STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere
Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. januar 2009 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2007-4030-0077 Dok.: UFB40625 Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere 1. Baggrund Den danske strafferetspleje
Læs mereOversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse
Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager
Læs mereÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:
ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011
Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises
Læs mereAfsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd).
D O M Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd). 10. afd. nr. S-592-17: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.
Læs mereRedegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2013 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:
Læs mereOG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2003 TIL 31. DECEMBER 2003
For rapporterne vedrørende 2008 til 2010 er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Disse mangler gør sig antagelig også gældende for de tidligere
Læs mereDer er indkommet i alt 211 skemaer med oplysninger om videoafhøring af børn.
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Marts 2005 UNDERSØGELSE AF VIDEOAFHØRING AF BØRN I SÆDELIGHEDSSAGER 1. Indledning Til brug for en redegørelse om, hvordan de nye retningslinier for gennemførelse af
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019 Sag 101/2018 Anklagemyndigheden mod X-Bank A/S (advokat Lotte Eskesen) og T (advokat Jakob Lund Poulsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten
Læs mereS T A T U S. med hensyn til de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager ved domstolene for perioden , 1.
S T A T U S med hensyn til de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager ved domstolene for perioden 2000-2003, 1. halvår November 2003 1. Baggrunden for voldsundersøgelsen på domstolsområdet
Læs mereGorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag
Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018 Sag 98/2018 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (for begge advokat Morten Knoth Knudsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den
Læs mereÅRSNØGLETAL Retten i Århus. Evt. sammenligning Retten i Horsens Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:
ÅRSNØGLETAL 2017 ten i Århus 2016 2017 Gnst. BR 2017 Evt. sammenligning ten i Horsens Datatabeller 5. bedste 2017 2016 2017 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks) 94,2
Læs mereTÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE
TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE FAKTA OM DANMARKS DOMSTOLE Danmarks Domstole Højesteret To landsretter 24 byretter To specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten Retten på Færøerne, Grønlands
Læs mereRET GODT AT VIDE. for journalister om domstolene DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN
XX RET GODT AT VIDE DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon: 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk ISBN: 978-87-92551-47-4
Læs mereK E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.
København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af
Læs mereD O M. Afsagt den 19. januar 2018 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Frosell, John Mosegaard og Agnete Ergarth Skouv (kst.) med domsmænd).
D O M Afsagt den 19. januar 2018 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Frosell, John Mosegaard og Agnete Ergarth Skouv (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-2518-17: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereRetternes virksomhed
Retternes virksomhed 8 Retternes virksomhed Tabel 7. Antallet af pådømte straffesager i. instans i de enkelte byretskredse og ved terne 2000 Criminal cases tried at the lower courts and the High Courts
Læs mereStatistik for straffesager
Statistik for 2010 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE STRAFFESAGER M/
Læs mereRegler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD
Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret
Læs mereAdvokater splittede om blinde domsmænd
Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mereREDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005
JUSTITSMINISTERIET FORSKNINGSENHEDEN August 2006 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereOversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre
Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.
Læs mereU D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereom at klage sådan skal du gøre
om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2017-18 Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger
Læs mereUDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET
UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)
Læs mereBekendtgørelse af lov om rettens pleje
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,
Læs mereVEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET
VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager)
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 14. august 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2017-731-0089 Dok.: 2391677 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016
Læs mereVI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb m.v.) VI MARGRETHE
Læs mereAftale med Ankestyrelsen
J.nr.: 850189 KMO/IHO Aftale med Ankestyrelsen om refusion af rejseudgifter Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.
Læs mereOversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager.
Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Civile sager 2. instans Anke 253, stk. 4 og 5, jf. stk. 3 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Straffesager
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 Sag 360/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Merethe Stagetorn, beskikket) og T3 (advokat Michael
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning
Læs mereDe nye regler om nævningesagsbehandlingen behandles i Folketinget i disse uger.
Nævningesagers behandling. Tidl. landsdommer Holger Kallehauge. Domstolsreformen, som for tiden behandles i Folketinget, omfatter bl.a. en reform af reglerne om behandling af nævningesager. Lovforslaget
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016
(Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
2017/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0009 Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Læs mereDigital sagsbehandling ved Vestre Landsret
Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-1-18 Den 02/02-2018 Digital sagsbehandling ved Vestre Landsret Tillæg til Vejledning om behandling af civile sager ved landsretterne Dette tillæg har til formål at give parterne
Læs mereVejledning til sagkyndige i småsagsprocessen
Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3
Læs mereResultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret
Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende
Læs mereJorgen Jochimsen. Hovedforhandling. isi. 2. udgave. (É3 k THOMSON REUTERS
Jorgen Jochimsen Hovedforhandling isi 2. udgave (É3 k THOMSON REUTERS Forord Kapitel 1 Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans 17 1.1. Tütalesporgsmalet 18 1.1.1. Tiltalerejsning 18 1.1.2.
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017 Sag 7/2017 Anklagemyndigheden mod T (advokat Simon Bernard Clark, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 12. afdeling
Læs mereGlostrup Rets dom af 31. maj 2017 ( /2017) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Afsagt den 9. oktober 2018 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Michael Kistrup og Imke Christine Thilkjær (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-1730-17: Anklagemyndigheden mod T
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 Sag 199/2015 Advokat A kærer Vestre Landsrets kendelse om afbeskikkelse af ham som forsvarer i sagen: Anklagemyndigheden mod T og Sag 200/2015 Advokat
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018 Sag 33/2018 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Dupont Jørgensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing
Læs mere