UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd. nr. S : Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr xxxx) (advokat Lars Henriksen, besk.) Københavns Byrets dom af 13. september 2011 (SS /2010) er anket af tiltalte med påstand om, principalt at byretsdommen ophæves, og sagen afvises, subsidiært at byretsdommen ophæves, og sagen hjemvises, mere subsidiært frifindelse, og mest subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. I forhold til påstandene om afvisning og ophævelse har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at sagen fremmes for landsretten. Landsretten har udskilt tiltaltes principale og subsidiære påstande til særskilt behandling. Denne afgørelse tager derfor alene stilling til disse påstande. Ved den indankede dom blev tiltalte straffet med fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens 289. Tiltalen for byretten og for landsretten er sålydende:

2 - 2 - Principalt: Skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at indsende selvangivelser for indkomstårene 2005 og 2006 ligesom han, da SKAT herefter foretog skønsmæssige ansættelser af hans skattepligtige indkomster, undlod at underrette SKAT om, at ansættelserne af de skattepligtige indkomster var for lave, alt hvorved der blev udeholdt indkomster på kr ,00 i indkomståret 2005 og kr ,00 i indkomståret 2006, hvilket medførte, at det offentlige blev unddraget skatter med i alt 5.859,07 kr. [ kr.]. Subsidiært: Skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 15, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at indsende selvangivelser for indkomstårene 2005 og 2006, hvorved der blev udeholdt indkomster på kr ,00 i indkomståret 2005 og kr ,00 i indkomståret 2006, hvilket medførte, at det offentlige blev unddraget skatter med i alt 5.859,07 kr. [ kr.]. En af de domsmænd, der deltog i behandlingen af sagen i byretten,, bestred samtidig et hverv som medlem af Skatteankenævnet i København. Dommeren fra byretssagen har i en udtalelse herom af 23. marts 2012 bl.a. anført følgende: var udpeget som domsmand i ovennævnte sag, hvor hovedforhandlingen påbegyndtes den 10. marts Under min indledende samtale med domsmændene, jf. retsplejelovens 66, stk. 2, nævnte, at hun studerede pædagogisk sociologi på DPU, men i juni 2010 var blevet udpeget som nævnsmedlem i Skatteankenævn København, som indstillet af Københavns kommune og socialdemokratiet. Hun havde således intet kendskab til tiltaltes skattesag. På den baggrund mente jeg ikke, at domsmanden var hverken objektivt eller subjektivt inhabil i sagen. Vi gik i retten, hvor jeg detaljeret refererede domsmandens oplysninger overfor anklagemyndigheden, tiltalte og dennes forsvarer. Ingen af disse ville påberåbe sig, at domsmanden var inhabil, og ville ikke begære en anden domsmand udmeldt. Herefter blev hovedforhandlingen påbegyndt uden indkaldelse af anden domsmand.

3 - 3 - Tiltalte har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens 834, stk. 1, nr. 3, jf. 834, stk. 2, nr. 4, idet der ikke i anklageskriftet er oplyst om, hvor underretning efter skattekontrollovens 16 skulle være sket, ligesom der ikke er angivet et gerningstidspunkt. Der mangler herudover en tilstrækkelig gerningsbeskrivelse, en henvisning til underliggende opgørelser, ligesom skattepligtsforholdene ikke er nævnt. Tiltalte har endvidere anført, at han er tiltalt for at have udeholdt i alt kr., men er blevet dømt for i alt kr. Tiltalte har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at domsmanden, der var medlem af Skatteankenævnet var inhabil, jf. retsplejelovens 61 sammenholdt med 70. Tiltaltes skattesag er behandlet i det civile system, som domsmanden er en del af, og domsmandens deltagelse i arbejdet i Skatteankenævnet er egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed. Anklagemyndigheden har over for tiltaltes principale påstand gjort gældende, at formuleringen af tiltalen er i overensstemmelse med de krav, der stilles i retsplejelovens 834 og i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Der er ikke tvivl om tiltalen, og tiltalte kan problemfrit tilrettelægge sit forsvar på denne baggrund. Der var således heller ikke indsigelser mod tiltalens formulering under byretssagen. Anklagemyndigheden har om de beløb, som er anført i byrettens præmisser, henvist til, at der ved tiltalerejsningen er taget højde for beløb, der efterfølgende er indbetalt af tiltalte. Anklagemyndigheden har over for tiltaltes subsidiære påstand gjort gældende, at domsmanden i byretten ikke var inhabil. Domsmanden har ikke deltaget i den civilretlige skattesag mod tiltalte, og domsmandens medlemskab af Skatteankenævnet i København medfører ikke i sig selv generel inhabilitet i skattestraffesager. Spørgsmålet om domsmandens habilitet blev rejst i byretten, og både anklager og forsvarer var enige om, at domsmandens hverv i Skatteankenævnet ikke gav habilitetsmæssige problemer. Da byretssagen er afsluttet, skal det afgøres konkret, om domsmanden var inhabil, og dette var ikke tilfældet.

4 - 4 - Landsrettens bemærkninger Der er efter skatteforvaltningsloven nedsat i alt 30 skatteankenævn med i alt 245 medlemmer. Nævnene er lokale lægmandsinstanser, og hvervet som medlem er et borgerligt ombud. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævn og antallet af medlemmer samt udnævner medlemmerne efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ankenævnet omfatter. Selve udnævnelsen har skatteministeren bemyndiget chefen for Ankecentret, Foreningen af Danske Skatteankenævn, til at foretage. Skatteministeren fastsætter foreningsordenen for ankenævnene og regler for vederlæggelse af ankenævnenes medlemmer, jf. skatteforvaltningslovens 10 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011). Medlemmerne ydes et fast vederlag, ligesom de ydes befordringsgodtgørelse, timeog dagpenge samt overnatningsgodtgørelser, jf. bekendtgørelse nr af 10. november 2009, 33. Funktionsperioden for medlemmer er 4 år, og et medlem kan sidde i ankenævnet i flere perioder. Ansatte i SKAT kan ikke være medlem af ankenævnet, ligesom medlemmer af ankenævnet ikke samtidig kan være medlem af Skatterådet eller Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens 15. Ankenævnene afgør klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om bl.a. forskudsregistrering af indkomst, ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat mv. Bortset fra afgørelser om forskudsregistrering af indkomst, kan de afgørelser, som kan påklages til ankenævnet, efter klagerens valg i stedet påklages direkte til Landsskatteretten. Ligeledes kan ankenævnets afgørelser påklages til Landsskatteretten. Forinden ankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse om klagen fra SKAT. Herefter udarbejdes en sagsfremstilling, som sendes til udtalelse hos sagens parter, som herefter har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for ankenævnet. Ankenævnet udøver sin virksomhed i møder, som ikke er offentlige. Afgørelsen skal ledsages af en begrundelse og skal sendes til klageren samt andre, der har en væsentlig interesse i sagen. SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for ankenævnene. Sekretariatet er til stede ved ankenævnets møder og medvirker ved forhandlingerne, dog uden stemmeret. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige del af SKAT, jf. bekendtgørelsen 9.

5 - 5 - Det kan lægges til grund, at domsmand, der deltog i pådømmelsen i byretten, samtidig var udpeget som medlem af Skatteankenævnet i København. Det kan endvidere lægges til grund, at SKAT har medvirket til at skabe grundlag for straffesagen mod tiltalte. Det er ubestridt, at domsmanden ikke har deltaget i behandlingen af tiltaltes skatteforhold. 3 dommere, herunder retsformanden, udtaler herefter: Domsmanden har været en del af det skatteretlige klagesystem, der behandler klager over SKATs afgørelser. Domsmandens hverv som medlem af Skatteankenævnet er efter vores vurdering egnet til at skabe tvivl om domsmandens fuldstædige upartiskhed, jf. retsplejelovens 61, jf. 66, stk. 1. Vi har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med afgørelse af straffesagen mod tiltalte, vil blive nødvendigt at forholde sig til SKATs dispositioner i forhold til tiltalte og behandlingen af tiltalte i det civile system. I denne sammenhæng bemærkes, at medlemmer af skatteankenævn efter skatteforvaltningslovens 15 ikke kan være medlem af Skatterådet eller Landsskatteretten og således ikke kan deltage i prøvelse af andre skatteankenævns afgørelser. Det har endvidere indgået i vores vurdering, at hvervet som medlem af Skatteankenævnet er et borgerligt ombud, og hvervet ikke fordrer en dommers deltagelse, således som det er tilfældet for visse ankenævn. Domsmanden har derfor været inhabil ved pådømmelse af byretssagen. Byrettens dom skal derfor allerede af denne grund ophæves, således at sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten. Det er uden betydning for denne afgørelse, at der i byretten efter at spørgsmålet om inhabilitet blev rejst var enighed mellem anklager, forsvarer og tiltalte om, at domsmanden ikke var inhabil, og at der ikke findes grundlag for at antage, at domsmanden har været inhabil af andre grunde end det anførte. 3 andre dommere udtaler: Vi finder, at det forhold, at domsmanden har været udpeget som medlem af Skatteankenævn København siden juni 2010, ikke i sig selv kan anses som en omstændighed, der er egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed under behandlingen af en straffesag, hvori der er rejst tiltale for forhold, der er begået for at unddrage det offentlige skat. Vi har navnlig lagt vægt på, at domsmanden på tidspunktet for straffesagens behandling efter det oplyste var studerende i pædagogisk sociologi på DPU og var udpeget

6 - 6 - som medlem af Skatteankenævn København som borgerligt ombud efter indstilling af Københavns Kommune og Socialdemokratiet. Situationen er efter vores opfattelse parallel til Højesterets kendelse af 16. februar 1999 om betydningen af en landsdommers medlemskab af Landsskatteretten, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999 side 828. Da det er uomtvistet, at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder i forhold til den konkrete sag, der er egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed, finder vi ikke grundlag for at ophæve dommen og hjemvise sagen til byretten af denne årsag. Efter udfaldet af voteringen afsiges der dom, hvorefter byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til Københavns Byret. Det er landsrettens opfattelse, at hensynet til toinstansprincippet indebærer, at det er den dømmende ret, der i første række skal tage stilling til, om anklageskriftet opfylder kravene i retsplejelovens 834. Som følge af afgørelsen vedrørende spørgsmålet om habilitet, har landsretten ikke fundet anledning til at tage stilling til tiltaltes påstand om anklageskriftets affattelse. Med sagens omkostninger for landsretten forholdes som nedenfor bestemt, idet afgørelsen om sagens omkostninger i øvrigt henvises til byrettens afgørelse. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod tiltalte ophæves, og sagen hjemvises til Københavns Byret. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den