Branchevejledning om SYSTEMFORSKALLING

Transkript

1 Branchevejledning om SYSTEMFORSKALLING

2

3 Indhold 5 Indledning 6 Generelt Forskallingsmateriel Oplagringsplads Montagepladsen Sikring mod nedstyrtning Løft og bæring af forskallingselementer m.m. Løft Bæring Planlægning Valg af kran Kommunikation og anhugning Eftersyn og mærkning af grej Løftegrej Kemi og forskalling Formolie Fugemasse 12 Vægforskalling Håndforme Montage Afforskalling Storflager Montering Sikring mod nedstyrtning KranLøft Oliering af form Afstivning Afforskalling 17 Dækforskalling Opbygning med enkeltstøtter Montage Finér Kassettesystemer Sikring mod nedstyrtning Afforskalling Vandrette kræfter Forskallingstårne (søjler med spindel) Montering Sikring mod nedstyrtning Demontering af forskallingstårn Andre understøtningssystemer Understøtning med stilladsmateriel Adgangsvej til forskallingsdækket 27 Pligter Bygherre Projekterende Leverandør Udførende Ansatte 30 Projektgennemgangsmøde Indhold 3

4

5 Indledning Denne branchevejledning beskriver god praksis i forbindelse med transport og håndtering af forskallingselementer samt opbygning og nedtagning af forskallingsforme. Arbejdet med systemforskallinger skal altid planlægges og tilrettelægges samt udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Udgangspunktet for arbejde med systemforskalling er leverandørens brugsanvisning. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forholdsregler, der i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For god ordens skyld skal det nævnes, at der findes andre forskallingssystemer på markedet end de nævnte i denne vejledning - men principperne i vejledningen vil være de samme. Selv om vejledningen omhandler systemforskallinger, så kan mange af vejledningens anvisninger også overføres til traditionelle forskallinger med brædder og plader - specielt anvisningerne om afstivning og manuel håndtering. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling. På BARs hjemmeside er det muligt at hente hele vejledningen og printe den. Indledning 5

6 Generelt Forskallingsmateriel Forskallingsarbejde skal altid planlægges, så det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at der skal anvendes egnede tekniske hjælpemidler alle steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Der findes mange forskellige forskallingssystemer, og hver især opbygges forskelligt. Ved anvendelse af systemforskallinger skal leverandørens opstillingsvejledning derfor altid følges og forefindes på opstillingsstedet. Såfremt forskallingen afviger fra principperne i leverandørens standardopstillingsvejledning, skal der foreligge en konkret anvisning på den planlagte opstilling. Oplagringsplads Oplagringspladsen skal være indrettet på et plant og stabilt underlag, og der skal være plads til, at formflager eventuelt kan samles i større enheder. Formflager og bareller med forskallingsmateriel skal placeres forsvarligt, og materiellet skal være sikret effektivt mod væltning. Gang og køreveje mellem oplagsplads og montagestedet skal være indrettet forsvarligt, så materiellet kan bringes frem til montagestedet med brug af egnede tekniske hjælpemidler. Oplagringspladsen skal indrettes, så det er muligt at oliere forme, som ikke kan olieres på opstillingsstedet, fx lukkeforme. Ved oliering af forme skal disse enten ligge ned eller på anden måde være sikret mod væltning. Montagepladsen Underlaget skal være plant og stabilt, og der skal være tilstrækkelig plads til at forskallingsmateriel m.m. kan håndteres med egnede tekniske hjælpemidler. Sikring mod nedstyrtning Ved arbejde og færdsel i højden skal det altid vurderes, om der kan være fare for nedstyrtning og tilskadekomst. Er en sådan fare til stede, skal der altid sikres mod nedstyrtning. Ved højder under 2 meter skal det vurderes, om der er særlig fare for nedstyrtning og tilskadekomst. Ved særlig fare for nedstyrtning og tilskadekomst forstås, at man fx kan falde ned på opstablede materialer, udragende armeringsjern, lyskasser, trappe- eller kælderskakte, eller der fx arbejdes med store plader eller lignende, der i sammenhæng med vind og vejr medfører særlig fare for nedstyrtning og tilskadekomst. 6 Generelt

7 Løft og bæring af forskallingselementer m.m. Ved håndtering af tunge forskallingskomponenter og værktøj skal leverandørens anvisninger følges, og arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så tunge løft undgås. For at undgå tunge løft og bæring skal afstivnings- og forskallingsmateriel som hovedregel håndteres med anvendelse af tekniske hjælpemidler. Små komponenter, fx forme, kan derfor med fordel samles til større enheder og herefter hejses frem til montagestedet. Der kan dog være situationer, hvor manuel håndtering ikke kan undgås, eller hvor tekniske hjælpemidler ikke er hensigtsmæssige at anvende. Manuel håndtering må dog kun foregå, hvis håndteringen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og denne vurdering skal indgå i virksomhedens APV. Løft Vægtgrænser for løft afhænger af de forhold, hvorunder løftet foregår, og de er således ikke absolutte. Rødt område Løft i dette område vil som udgangspunkt være sundhedsskadelige. Grønt område Løft i dette område vil om udgangspunkt ikke være sundhedsskadelige. Gult område Hvorvidt et løft i det gule område vil være forsvarligt afhænger af en række forhold, der kan være forværrende for løftet, herunder: Foroverbøjning af ryggen Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen Løftede arme Hvis ovennævnte forværrende faktorer ikke er til stede ved løftet, vil det normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt. Er mindst én af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed også medtages i vurderingen af, hvorvidt løftet betragtes som sundhedsskadeligt. Generelt 7

8 Denne vurdering kan foregå efter nedenstående tabel: Løftefrekvens Varighed Kort varighed 2,5 4 timer pr. uge Moderat varighed 4 7,5 time pr. uge Lang varighed over 7,5 time pr. uge Lav løftefrekvens (2 12 løft pr. time) Moderat løftefrekvens ( løft pr. time) Høj løftefrekvens (Over 120 løft pr. time) Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft i løfteskemaets gule område normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft, der ligger i løfteskemaets øverste 1/3 del af det gule område, være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft, der ligger i løfteskemaets øverste ½ del af det gule område, være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft, der ligger i løfteskemaets øverste 2/3 del af det gule område, være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft, der ligger i løfteskemaets gule område, være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Bæring Hvis et løft også omfatter bæring over 2 meter, må der maksimalt løftes 12 kg i underarmsafstand og 6 kg i ¾ armsafstand. Planlægning Ved god planlægning og tilrettelæggelse af forskallingsarbejdet kan løft og bæring langt hen ad vejen undgås ved brug af tekniske hjælpemidler. Hvor manuelle løft ikke kan undgås, skal arbejdet tilrettelægges, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt, fx ved at vælge materiel med mindst mulig vægt. 8 Generelt

9 Valg af kran Vægten på forskallingsmateriel kan have en tolerance på op til +/- 10%. Kranen skal derfor have en løftekapacitet, så den kan håndtere formflager og andet materiel i den rigtige position. Farlige situationer og langsom montage skyldes ofte valg af for lille kran. Ved anvendelse af hejse- og løftemateriel skal føreren ofte have et gyldigt certifikat, fx til teleskoplæsser, truck eller kran. Hvis entreprenørmaskinen bruges som kran i forbindelse med dens naturlige arbejdsopgaver, kræves ikke certifikat, hvis: byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter, der ikke er personer i umiddelbar nærhed af løftet, med mindre det er for at styre byrden, maskinen er indrettet til kranarbejde, jf. leverandørens brugsanvisning, maskinen er vedligeholdt efter leverandørens anvisninger, og brugsog vedligeholdelsesanvisningerne er i maskinen. Ovennævnte undtagelse kan anvendes i forbindelse med fundamentarbejde, hvor der anvendes mindre forskallingsforme. Ved løft af andet forskallingsmateriel kan undtagelsen ikke anvendes. Kommunikation og anhugning Anhuggeren skal være en erfaren montør, der er instrueret og oplært i anhugning og korrekt brug af løftegrej. Det anbefales, at anhuggeren har deltaget i et kursus om anhugning. Kurser udbydes af erhvervsskolerne og visse leverandører af løftegrej. Der skal være en sikker kommunikation mellem anhugger og kranfører. Hvor der er øjenkontakt, skal der anvendes anerkendte håndsignaler eller samtaleanlæg. Hvis anhugger og kranfører ikke kan se hinanden, anvendes samtaleanlæg. Såfremt anhugger og/eller kranfører finder et løft uforsvarligt, fx pga. vejrforhold eller defekt grej/materiel, stoppes løftet, og arbejdsgiveren/ projektansvarlig kontaktes. Formflager m.m. må ikke løftes hen over personer. Eftersyn og mærkning af grej Forme, kassetter, støtter, rideplanker og forskallingstårne efterses visuelt før montage, og inden de lægges på lager. Fejl og mangler ved materiellet repareres, inden det tages i brug igen. Generelt 9

10 Løftegrej Formflager må kun løftes med løftebeslag/løfteklør, som leverandøren foreskriver. Enhver form for løftegrej skal være tydeligt mærket med oplysninger om den størst tilladelige belastning. Alt efter grejtype skal mærkningen være stemplet i grejet eller grejet skal være forsynet med et skilt/mærkeplade eller lignende. Før brug skal bareller/stolpepaller, løfteklør, stropper, kæder og andet materiel, der anvendes til løft, efterses visuelt for skader. Grej, der er beskadiget eller har været overbelastet, skal kasseres eller repareres, inden det tages i brug igen. Løftegrej skal desuden have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Datoen for hovedeftersynet skal fremgå af skiltet/mærkepladen eller grejet skal være forsynet med en farvemarkering, der viser tidspunktet for eftersynet Farven hvid betyder kasseret Kemi og forskalling Formolie og fugemasse (PU-skum) kan være sundhedsskadelige for hud og luftveje og skal derfor anvendes sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal altid udarbejdes en særlig APV for kemikalier, der er faremærket eller på anden måde omfattet af farlighedsbegrebet. Med udgangspunkt i APVen skal virksomheden vurdere muligheden for at erstatte eller begrænse brugen af farlige produkter, så en eventuel sundhedsfare fjernes eller minimeres mest muligt. Derudover skal der altid udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning for brugen af kemiske produkter. Formolie Formolier kan være baseret på mineralske, vegetabilske eller syntetiske olier og kan derfor indeholde organiske opløsningsmidler og visse tilsætningsstoffer. Erstat sundhedsskadelige formolier med mindre sundhedsskadelige, hvis det er teknisk muligt. Formolier baseret på vegetabilske olier eller vand skal anvendes alle steder, hvor det er teknisk muligt. Dette er bedre for miljøet, og ofte vil det også være bedre for arbejdsmiljøet - og brugen kræver færre foranstaltninger. Brug APVen til en vurdering af, hvilken formolie som er mindst sundhedsskadelig. 10 Generelt

11 Påføring af formolie Ved påføring af formolie må arbejdsstedet ikke være arbejdssted for andre. Formolie påføres, så sprøjtetåger undgås brug fortrinsvis rulle og kost. Vær opmærksom på: Vindretning. Forsvarlig understøtning af form. Hvis finish kræver, at formolien sprøjtes på, så skal der mindst anvendes filtrerende åndedrætsværn med P2A2-filter og olietæt overtræksdragt med hætte og handsker. Påføres formolien med kost og rulle, bruges forklæde og egnede handsker. Værnemidler og type vælges og anvendes i henhold til leverandørens anvisninger og påføringsmåde. Velfærdsforanstaltninger Der skal være adgang til vaske- og badefaciliteter med varmt og koldt vand, sæbe, hudcremer samt rene håndklæder. Olieforurenet tøj og handsker skal skiftes straks. Fugemasse Langt de fleste fugemasser indeholder isocyanater (PU-skum), som er stærkt allergifremkaldende. Brugen af PU-skum kræver uddannelse. Hvis PU-skummet påføres fra lukkede emballager, varer uddannelsen én dag. Der skal træffes foranstaltninger, så hudkontakt og indånding undgås. Leverandøren skal i brugsanvisningen for produktet angive, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes, fx: Handsker, som beskytter mod isocyanater - anvendes som engangshandsker. Overtræksdragt, hvis arbejdstøjet tilsmudses under arbejdet. Filtrerende åndedrætsværn med gasfilter, hvis fugematerialet har en MAL-kode før bindestregen på 3 eller 4. Luftforsynet åndedrætsværn, hvis MAL-koden før bindestregen er 5. Brugen af fugemasse kan minimeres ved at gøre mere ud af tilpasninger. Endvidere kan fugemasser (PU-skum) erstattes af produkter uden isocyanater. Velfærdsforanstaltninger Der skal blandt andet være adgang til vaske- og badefaciliteter med varmt og koldt vand med ikke-håndbetjente vandhaner samt sæbe, hudcremer og rene håndklæder. Tilsmudset arbejdstøj og handsker skal skiftes straks og lægges i særlige affaldsbeholdere mærket Polyethanaffald. Generelt 11

12 Vægforskalling Håndforme Håndforme kan anvendes i situationer, hvor manuel håndtering ikke kan undgås eller hvor tekniske hjælpemidler ikke er hensigtsmæssige at anvende, fx: Ved indendørs formarbejde på svært tilgængelige steder. I forbindelse med fundamentarbejde, hvor formene ikke kan samles i større enheder. Tekniske hjælpemidler, fx kran, vogn eller lignende, anvendes til at placere formmateriellet tæt på arbejdsstedet. Hermed kan unødig manuel håndtering undgås. Terrænet omkring arbejdsstedet skal være plant og stabilt, så bareller/stolpepaller kan anbringes forsvarligt, og sikker færdsel er muligt. Montage Håndforme placeres i den endelige opstilling én af gangen og samles her. Hvis der skal placeres flere forme oven på hinanden, kan det være en fordel at samle formene parvis liggende på jorden/gulvet umiddelbart ved siden af den endelige placering. Den samlede formsektion kan herefter rejses op til endelig placering. Afforskalling Afforskalling sker efter samme fremgangsmåde - bare i omvendt rækkefølge. 12 Vægforskalling

13 Storflager Montering Formflager hejses til monteringsstedet og justeres på plads i forhold til endelig placering. Afhugning kan ske, når formflagen er sikret mod væltning med elementstøtter eller andet afstivningsmateriel. Herefter samles formen med den sidst monterede form. Vær særlig opmærksom på, at der kan være klemningsfare i forbindelse med samling af 2 formflager. Inden udstøbning finjusteres formen ved hjælp af afstivningsmateriellet. Sikring mod nedstyrtning Rækværker/gangkonsoller Udstøbning og vibrering af beton udføres enten fra stillads, lift eller gangkonsol. Ved arbejde i mere end 2 meters højde skal arbejdsstedet være sikret med hånd-, knæ- og fodliste. Gangkonsoller Hvor det er muligt, monteres gangkonsoller og rækværker på formen, inden den hejses på plads. Alternativt anvendes lift, stige eller faldsikring. Hvis gangkonsollen er monteret over 2 meter over terræn, og hvis den lodrette afstand mellem gangkonsollen og formkanten er mindre end 1 meter, så skal der monteres modholdsrækværk på lukkeformen (armeringsnet eller tæt armering kan i nogle situationer erstatte modholdsrækværk). Det anbefales, at gangkonsoller monteres så tæt på formkanten som muligt. Hermed opnås en bedre arbejdsstilling i forbindelse med vibreringen af betonen. Alle frie kanter sikres med rækværk, herunder enderækværk. Vægforskalling 13

14 Kranløft Forskallingsmateriellet må kun løftes med egnede løftebeslag, som passer til systemet. Følg altid leverandørens anvisninger. Ved løft af formflager, der er samlet i større enheder, skal løfteklør, krankrog og kran være dimensioneret til opgaven. Storflager er ofte meget vindfølsomme i løftet tilstand, og der bør derfor som hovedregel anvendes et styretov under kranhåndteringen. Oliering af form Forme afrenses og olieres normalt liggende på oplagringspladsen. Hvis der ikke er plads til andet, kan storflager, der løbende flyttes frem under forskallingsarbejdet, renses og olieres hængende i krankrog. Bunden af formen skal understøttes på terræn, og formen skal hænge mindst 15 grader ude af lod væk fra støbesiden. Det er en forudsætning, at formflagen ikke er højere end at arbejdet med påføring af formolie kan ske sikkerheds- og sundhedmæssigt forsvarligt. Denne fremgangsmåde kræver, at der anvendes anhugningsgrej, som ikke kan løsnes eller afhægtes, når belastningen på løftestropper slækkes. Selvspændende løfteklokker må ikke anvendes til dette, med mindre det fremgår af leverandørens brugsanvisning. Derudover skal arealet bag formen afspærres for færdsel og arbejde. Det skal sikres, at formen ikke kan komme i farlige svingninger eller skride, så personen, der påfører formolie, kan rammes af formen. 14 Vægforskalling

15 Afstivning Lodretstående forme skal primært afstives for vindlasten. Afstivningen kan enten udføres med systemstøttebukke eller elementstøtter fastgjort på opstillerformen 2/3 oppe på formsiden og med en hældning på grader. Ofte anvendes ligeledes en bundspindel til at rette formen ind. Ved meget høje vægforme kan det være nødvendigt at montere afstivningsmateriellet i flere niveauer. Afstivningsmateriellet fastgøres på formflagerne med systemmateriel. Fastgørelsen på gulv/terræn skal udføres, så vindlasten på formen kan overføres hertil. Ved fastgørelse i betonklodser på terræn skal vindlasten kunne overføres uden betonklods glider hen over underlaget. Gnidningsmodstanden mellem betonklods og underlag er ofte overvurderet. Såfremt afstivningen afviger fra principperne i leverandørens standardopstillingsvejledning, skal der foreligge en konkret anvisning på, hvordan forskallingsmateriellet afstives. Ved opstilling af skrå forme eller ved ensidige forme skal man være opmærksom på, at vindlasten ikke er eneste kraft, der skal afstives for. Afstivningen skal derfor nøje gennemtænkes, og der skal foreligge et egentligt afstivningsprojekt. For beregning af vindlasten på en formflade kan der henvises til Betonelementforeningens hjemmeside ( hvor der ligger en beregningsmodel anvisning for afstivning. Vægforskalling 15

16 Afforskalling Forskallingen må først nedtages, når betonen er hærdet tilstrækkelig, og den projekteringsansvarlige har givet tilladelse hertil. Afforskallingen skal udføres med egnet værktøj - jf. leverandøranvisningen. Kranen må aldrig anvendes til at løsne formen. Undgå at banke på formelementerne - hermed undgås unødig støj og skader på formene. Ankre, elementstøtter og lignende, som holder formene, kan fjernes inden afformningen - dog skal det sikres, at formen ikke kan vælte, inden formen er anhugget. 16 Vægforskalling

17 Dækforskalling Opbygning med enkeltstøtter Enkeltstøtter kan anvendes til forskallingshøjder indtil ca. 6 meter. Ved større højder anvendes forskallingstårne. Montage Topgaffel sættes på støtten, og den sikres eventuelt med lås. Herefter rejses 2 støtter for hver rideplanke. Støtterne sikres mod at vælte med et treben. Rideplankerne oplægges og sikres mod kipning - enten med kiler eller ved at dreje topgaflen, og herefter kan strøerne udlægges. Hvis der skal understøttes yderligere, opsættes normalt resten af støtterne senest samtidig med udlægning af finér. Opstillingen sikres, så vandrette kræfter kan optages, fx ved skråstivere eller kryds (se også afsnit om vandrette kræfter side 21). Finér Udlægning af finérplader skal ske fra en platform på ca. 10 m². Platformen kan bygges på en af følgende måder: Platformen bygges ud fra et eksisterende dæk/stillads, som ligger i niveau med dækket. Mindre finérplader kan løftes op fra det underliggende niveau og fordeles. Finérplader hejses ned på strøerne i et mindre bundt, og skubbes enkeltvis på plads fra det underliggende underlag. En hel sammenbygget platform hejses på plads med kran. Når platformen er bygget, hejses et bundt finérplader ind på platformen og fordeles ud. Dækforskalling 17

18 Kassettesystemer Alt efter system kan kassetterne opsættes med eller uden bærebjælker. Leverandørens anvisninger følges. Kassettesystem uden bærebjælker Kassetterne oplægges nedefra ved anvendelse af egnet hjælpemiddel, fx montagegaffel eller montagelift. 18 Dækforskalling

19 Kassettesystem med bærebjælker Rideplanker/længdedrager opsættes på støtterne, der er sikret mod væltning. Oplægning af kassetter kan ske nedefra ved højder op til ca. 3 meter ved anvendelse af en hensigtsmæssig arbejdsskammel. Ved større højder anvendes egnet hjælpemiddel, fx lift eller kassetterne monteres oppefra. Hvis kassetterne monteres oppefra, udlægges en ca. 10 m² platform nedefra, som der kan arbejdes fra, når resten af kassetter udlægges. Hvis muligt, anvendes egnede tekniske hjælpemidler til udlægningen. Dækforskalling 19

20 Sikring mod nedstyrtning Der må aldrig ske færdsel på rideplanker og strøer. Der betyder, at finér eller kassetter kun kan udlægges oppefra, såfremt der i forvejen er etableret en platform på ca. 10 m 2. Det betyder, at en eventuel finjustering ikke må ske fra støer/rideplanker. Stå i stedet for på sidst udlagte finérplader og brug et redskab. Hvis forskallingshøjden er over 2 meter, skal der løbende opsættes rækværk langs alle frie sider - med undtagelse af montagefronten. Finér og kassetter, der udlægges oppefra, udlægges på en sådan måde, at frie kanter begrænses. Det betyder normalt, at finér og kassetter skal udlægges parallelt. Rækværkssceptre monteres på støtter/rideplanker, inden udlægningen af finér/kassetter påbegyndes. Efterhånden som finéren/kassetter udlægges, opsættes rækværk løbende. Sikkerhedsrækværket kan ofte kombineres med kantbegrænsningen for dækket. Når faldhøjden ved montagefronten overstiger 2 meter, skal der sikres mod nedstyrtning. Dette kan ske ved at: strøerne placeres med et lysmål på maks. 46 cm, der anvendes et egnet teknisk hjælpemiddel ved udlægning af kassetter. Opstår der situationer, hvor der ikke kan sikres mod nedstyrtning, skal der mindst anvendes egnet faldsikringsudstyr. Ved faldhøjder under 5 meter skal der anvendes faldhindrende udstyr. 20 Dækforskalling

21 Afforskalling Forskallingen må først nedtages, når betonen er hærdet tilstrækkelig, og den projekteringsansvarlige har givet tilladelse hertil. Inden arbejdet påbegyndes, skal det sikres, at uvedkommende ikke færdes i området, hvor der afforskalles. I princippet foregår afforskallingen i omvendt rækkefølge af montagen, dvs. al understøtning, som ikke er nødvendig for at bære forskallingen, fjernes først. Nedtagningen startes normalt ved at skrue/droppe topstykkerne ca. 4 cm ned, således at understøtningssystemet slipper det nystøbte betondæk. Finéren/kassetterne fjernes først, og herefter kippes strøerne og nedtages, brug evt. specialværktøj (montagegaffel). Hold afstand, således at man ikke kan få nedfaldende komponenter i hovedet eller over sig. Vandrette kræfter Horisontale kræfter afledes direkte til egnede bygningsdele eller undergrunden - og ikke i understøtningssystemet. Horisontale kræfter optræder typisk ved ensidige støbninger i forbindelse med kantbegrænsninger, bjælker eller skrånende dækflader. Anvisninger om afsværtning af vandrette kræfter skal fremgå af projektmaterialet. Den forskallingsprojekterende skal levere denne anvisning. Dækforskalling 21

22 Forskallingstårne (søjler med spindel) Opbygning af forskallingstårne skal altid planlægges, så det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at der skal anvendes egnede tekniske hjælpemidler til håndteringen af materiellet, samt at der skal sikres mod nedstyrtning. Der findes mange forskellige systemer, som hver især opbygges forskelligt, og det er derfor vigtigt, at leverandørens opstillingsvejledning forefindes på opstillingsstedet. I de efterfølgende afsnit angives principperne for god branchepraksis i forbindelse med opbygning af forskallingstårne. Montering Liggende montage Hvor det er hensigtsmæssigt og hvor pladsen tillader det, bør forskallingstårne opbygges liggende. Materiellet placeres tæt på monteringsstedet, så unødig manuel transport undgås. Montering, løft og eventuel diagonalafstivning skal ske efter leverandørens anvisninger. Når tårnet er løftet på plads, kontrolleres stabiliteten, og det afstives om nødvendigt. Herefter justeres tårnet, så det står i lod og i den ønskede højde. Tårnet afhugges ved hjælp af lift, rullestillads eller fra montagedæk. Kæder/stropper kan også trækkes ind midt i tårnet og anhugges i nederste ramme så kan afhugningen ske fra terræn. 22 Dækforskalling

23 Sektionsopbygget Søjlerne til første sektion rejses og sikres med treben eller lignende, og der monteres hegn. Når sektionen står i lod, hejses næste sektion på plads. Sektioner samles fra lift eller fra montagedæk. Ved brug af montagedæk skal hvert niveau sikres med minimum en håndliste i ca. 1 meters højde, og adgangen mellem niveauerne etableres med indvendig stige og opgangsfelt i montagedækket. Lodret opbygget Søjlerne til første sektion rejses og sikres med treben eller lignende, og der monteres nødvendige hegn, afstivninger, montagedæk og adgang til dette via indvendig stige. Herefter monteres søjlerne til næste højde, og der sikres mod nedstyrtning. Dækforskalling 23

24 Sikring mod nedstyrtning Montage af tårn (lodret opbygget) Alt montagearbejde over 2 meters højde skal ske fra montagedæk, og der må ikke klatres i konstruktionen. Montagedæk over 2 meters højde skal være sikret med minimum en håndliste i ca. 1 meters højde - inden adgang til niveauet. Dette kan gøres ved at montere håndliste, hegn eller lignende fra underliggende montagedæk, jf nedenstående tegninger. Såfremt systemet ikke kan monteres efter ovenstående retningslinjer, skal montagen ske fra rullestillads/lift, eller der skal anvendes faldsikring med kort line under montagen. Hvis montagedækkene flyttes med op under montagen, skal der som minimum ligge ét montagedæk tilbage på hvert niveau, og afstanden mellem montagedækkene skal være ca. 1 meter. 24 Dækforskalling

25 Arbejdsdæk i tårn Hvor det er muligt, bør der monteres et arbejdsdæk ca. 2 meter under støbeflade/finér, som kan anvendes ved den videre montage af topstykker, rideplanker, strøer og finér/kassetter. Arbejdsplatformen sikres med knæ- og håndliste. Håndlisten i 1 meters højde. Hvis det ikke er muligt at etablere et arbejdsdæk, skal montagen foregå ved brug af andre hjælpemidler. Da arbejdet på arbejdsdækket er kortvarigt, kan fodlisten undlades, såfremt der ikke arbejdes eller sker færdsel under arbejdsområdet - afspær arbejdsområdet om nødvendigt. Lad arbejdsdækket blive, så det kan anvendes, når systemet demonteres. Adgangen til arbejdsdækket etableres med stige indvendigt i tårnet eller med trappetårn. Ved udlægning og arbejdet på finéren følges anvisningerne sikring mod nedstyrtning på side 20. Demontering af forskallingstårn I princippet foregår nedtagningen på samme måde som montagen - bare i omvendt rækkefølge. Topspindlerne løsnes og finér, strøer og rideplanker nedtages. Herefter demonteres tårnet på en sådan måde, at der altid er minimum en håndliste på det niveau, som man arbejder på. Til flere systemer er der udviklet et teknisk hjælpemiddel, som kan køre tårnet ud i det fri, så det enten kan genbruges et andet sted eller lægges ned med kran for en efterfølgende demontering. Dækforskalling 25

26 Andre understøtningssystemer Monteres understøtningssystemer, hvor der ikke kan anvendes montagedæk, samles disse enten liggende eller fra lift/rullestillads. Arbejdsdæk mellem de enkelte tårne skal monteres fra lift eller rullestillads, og dækket skal minimum være 60 cm bredt, og der skal monteres hånd- og knæliste. Adgang til arbejdsdæk kan ske fra trappetårn eller stige. Understøtning med stilladsmateriel Understøtning med stilladsmateriel opbygges jf. leverandørens anvisninger. Ved montagearbejde over 2 meter skal der sikres mod nedstyrtning enten med håndliste eller faldsikring med kort line. Hvis der etableres arbejdsdæk under forskallingen, så skal dette sikres med hånd- og knæliste. 26 Dækforskalling

27 Adgangsvej til forskallingsdækket Adgangsveje til forskallingsdækket i forbindelse med udlægning af finér, armeringsarbejde m.m. etableres som trappetårn. Trappetårnet skal være monteret med hånd-, knæ- og fodliste på repos samt hånd- og knæliste på trappeløb. Hvis understøtningssystemet anvendes som adgangsvej til forskallingsdækket, skal adgangsvejen have samme niveau som trappetårn. Såfremt arbejdet på forskallingen er kortvarigt, kan adgangsvejen bestå af en stige, der er fastgjort, og som rager 1 meter op over finérdækket. Pligter De nødvendige forudsætninger for en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig udførelse af forskallingsarbejdet beror på overvejelserne og beslutningerne i projekterings- og planlægningsfasen. Det er derfor afgørende, at alle parter lever op til deres ansvar og pligter i forhold til Arbejdsmiljøloven. Bygherre Når det forventes, at to eller flere arbejdsgivere skal være til stede på byggepladsen samtidig, skal bygherren udpege én eller flere kompetente personer til at koordinere for sikkerhed og sundhed under projekteringen og udførelsen af byggeriet. Denne koordinering skal medvirke til at sikre, at: Arbejdsmiljøet bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprojektet. Der bliver truffet aftale om etablering, vedligeholdelse m.v. af sikkerhedsforanstaltningerne i de fælles arbejds- og færdselsområder på byggepladsen. Sikkerhedsforanstaltningerne på byggepladsen koordineres i forhold til de beskæftigede virksomheder. Der udarbejdes og vedligeholdes en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), når det forventes, at der samtidig skal beskæftiges mere end 10 personer på byggepladsen, eller når der foregår farligt arbejde. Der udarbejdes en journal, som beskriver arbejdsmiljøforhold i forbindelse med byggeriet efterfølgende drift og vedligeholdelse. Byggeherren skal i øvrigt anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis byggeriet har en vis størrelse. Uanset størrelsen på bygge- og anlægsprojektet har bygherren altid pligt til medvirke til, at der kan arbejdes forsvarligt. Yderligere information om plan for sikkerhed og sundhed (PSS) kan findes på Dækforskalling & Pligter 27

28 Projekterende Den projekterende skal med angivelserne i projektmaterialet sikre, at: de beskæftigede arbejdsgivere kan overholde arbejdsmiljøloven, både i forbindelse med opførelsen m.v. af bygværket men også i forbindelse med efterfølgende reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygværket, der er den fornødne plads og mulighed for at anvende tekniske hjælpemidler - fx plads mellem spuns og form og løft og transport af forskallingsmateriel, der ikke anvendes anvendes farlige stoffer og materialer, hvis de kan erstattes med mindre farlige. Det gælder fx formolie og fugeskum, særlige risici ved udførelsen og vedligeholdelsen af det konkrete projekt er beskrevet, fx bygværkets midlertidige ustabilitet under opførelsen, særlig risiko for nedstyrtning eller sammenstyrtning m.m.. Det betyder blandt andet at: det skal være angivet, hvornår forskallingsarbejdet skal udføres i forhold til de øvrige arbejder med gennemførelsen af projektet, lager-, adgangs-, forarbejdnings- og transportarealer på byggepladsen er planlagt etableret og dimensioneret til opgaven og de tekniske hjælpemidler, der forudsættes anvendt, projektet ikke forhindrer, at forskallingsmateriel kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladsen og kørearealer for tekniske hjælpemidler, projektet ikke forhindrer, at der er den nødvendige plads til at samle, reparerer, afrense og smøre formmateriellet, arbejdsdæk og andre konstruktioner, der forudsættes anvendt som modhold for afstivninger, kan optage de nødvendige kræfter. Derudover skal den projekterende inddrage bygherrens arbejdsmiljøkoordinator i overvejelserne om projektet og give adgang til relevante dele af projektmaterialet. Leverandør Leverandøren af forskallingsmateriellet skal udarbejde en brugsanvisning, som blandt andet beskriver: Vægtangivelse, løfte-, transport-, og opstillingsanvisninger. Brug af særligt værktøj og fastgørelsesmetoder, hvor dette er påkrævet. Tilladeligt støbetryk for de leverede forme. Såfremt leverandøren er detailprojekterende i forhold til arbejdet, gælder samme pligter som under projekterende, herunder: Inddrage projektkoordinator i overvejelserne omkring projektmaterialet. Udarbejder tegningsmateriale, montageanvisninger samt statiske beregninger i henhold til gældende normer. 28 Pligter

29 Udførende Med udgangspunkt i projektmaterialet, leverandørens anvisninger m.m. skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at entreprenøren skal sørge for, at: tekniske hjælpemidler er til rådighed og anvendes, så tunge løft kan undgås, at de ansatte har den fornødne uddannelse, fx isocyanatkursus (PUskum), kran- og teleskoplæssercertifikat, at der på arbejdspladsen er brugsanvisninger på tekniske hjælpemidler, montageanvisninger, evt. tegningsmateriale for opstilling samt at der er udarbejdet en APV for arbejdet. Derudover skal den udførende medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten samt tage hensyn til de anvisninger, der kommer fra bygherrens koordinator. Før arbejdet går i gang, skal sjakket instrueres af arbejdsgiveren. Der bør afholdes et opstartsmøde, hvor følgende emner gennemgåes: Virksomhedens APV for arbejdet. Plan for sikkerhed og sundhed. Leverandørens opstillingsvejledning. Særlige risici. Anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Signaler mellem kranfører og anhugger. Ansatte De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder, at: tekniske hjælpemidler og værnemidler skal anvendes, fejl ved sikkerhedsforanstaltninger m.m. skal udbedres eller meddeles arbejdsgiveren (formanden), inden arbejdet fortsættes, tekniske hjælpemidler m.m. kun anvendes, hvis man har den fornødne kompetence, fx truckcertifikat eller fugekursus. Pligter 29

30 Projektgennemgangsmøde Selv om aftalegrundlaget er entydigt, kan det være nødvendigt at holde et projektgennemgangsmøde for at få de sidste detaljer på plads i forhold til de øvrige aktiviteter, som indgår i det samlede projekt. Projekterende, koordinator og samtlige entreprenører bør deltage i mødet. Følgende emner bør drøftes og indgå i et skriftligt notat: Grænseflader/koordinering mellem aktørerne. Fælles sikkerhedsforanstaltninger, adgangs- og transportveje. Særlige risici og hvordan de forebygges. Muligheden for at anvende tekniske hjælpemidler. 30 Projektgennemgangsmøde

31

32 Generelt Vil du vide mere? På kan du læse og printe vore branchevejledninger og andet materiale om arbejdsmiljø. Få de seneste nyheder vælg punktet Nyhedsbrev og tilmeld dig. Forskallingsmateriel Vejledninger Systemforskalling Belysning og elforsyning på byggepladsen, varenr: Forskallingsarbejde Byggepladsens plan skal for altid sikkerhed planlægges, og sundhed så det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt Fugning med epoxy forsvarligt. og PU-skum Det fra betyder, lukkede emballager, at der skal varenr: anvendes egnede Håndbogen tekniske hjælpemidler arbejdsmiljø i bygge alle steder, og anlæg, hvor varenr: det er Bygningsrenovering, varenr: hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Montage af betonelementer og letbetonelementer, varenr: Montage af træelementer, varenr: Der findes Sig fra! mange Sig stop!, forskellige varenr: 13 forskallingssystemer, og hver især opbygges Vinterforanstaltninger, forskelligt. Ved anvendelse varenr: af 85 systemforskallinger skal leverandørens Kursusmaterialer opstillingsvejledning derfor altid følges og forefindes på opstillingsstedet. Kursusmappe for Implementering af arbejdsmiljø i bygge- og anlægsvirksomheder, varenr: Plancher for Implementering af arbejdsmiljø i bygge- og anlægsvirksomheder, varenr: > Såfremt Udførelse forskallingen af APV i små afviger bygge- fra og principperne anlægsvirksomheder, i leverandørens varenr: standardopstillingsvejledning, Faktablade skal der foreligge en konkret anvisning på 44 den På planlagte BARs hjemmeside opstilling. kan du hente faktablade for 16 forskellige faggrupper, Oplagringsplads som beskriver de væsentligste problemstillinger inden for hvert fag. Oplagringspladsen Websites fra BAR skal Bygge- være og indrettet Anlægpå et plant og stabilt underlag, og der skal være plads viser til, at tekniske formflager hjælpemidler eventuelt kan samles i større enheder. om alle faser i byggeriet 15 lærerige film om sikkerhed på byggepladsen (på dansk, engelsk, tysk og polsk) om at undgå ulykker - Formflager og bareller med forskallingsmateriel skal placeres forsvarligt, og materiellet skal være om psykisk sikret arbejdsmiljø effektivt mod om kemi i byggeriet væltning. - Gang og køreveje mellem oplagsplads og montagestedet skal være indrettet Vejledningerne forsvarligt, kan så også materiellet fås hos kan din bringes organisation frem til montagestedet eller købes hos: med Arbejdsmiljøbutikken brug af egnede tekniske hjælpemidler. Videncenter for arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø Oplagringspladsen Tlf.: , skal fax: 3916 indrettes, 5201 så det er muligt at oliere forme, som ikke kan olieres ekspedition@vfa.dk på opstillingsstedet, fx lukkeforme. Ved oliering af forme skal disse enten ligge ned eller på anden måde være sikret mod væltning, Montagepladsen Montagepladsen skal være plan og stabil, og der skal være tilstrækkelig plads til forskallingen, afstivningen og anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Branchearbejdsmiljørådet Sikring mod nedstyrtning for Bygge & Anlæg Ved arbejde og færdsel i højden skal det altid vurderes, om der kan være fare for nedstyrtning og tilskadekomst. Er Bygmestervej en sådan fare til stede, 5 skal der altid sikres mod nedstyrtning København NV Ved højder under 2 meter skal det vurderes, om der er særlig fare for nedstyrtning og tilskadekomst. Tlf Ved særlig fare for nedstyrtning og tilskadekomst Fax forstås, at man fx kan falde ned på opstablede materialer, udragende armeringsjern, sekr@bar-ba.dk lyskasser, trappe- eller kælderskakte, eller der fx arbejdes med store plader ISBN: Varenummer eller lignende, der 11i sammenhæng med vind og vejr medfører særlig fare for nedstyrtning og tilskadekomst. April 2011 Omslag: Henrik Bang Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Afsnitstitel 3