Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Transkript

1 maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for dette modul i almen medicin og hvordan det tænkes organiseret i Region Nord. Desuden beskrives indholdet af 3-dages grundkursusmodul, 7-dages projektkursus, vejledningen af kursisterne samt den afsluttende projektfremlæggelse. Baggrund Sundhedsstyrelsens retningslinier for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver, at der indenfor en fastlagte ramme på 20 arbejdsdage skal gennemføres et forskningstræningsmodul, så de uddannelsessøgende opnår kompetencer inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Endvidere præciseres det, at forskningstræningen skal sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling, og at opgavevaretagelsen sker med reference til evidensbaseret viden på området. Derfor anses det for væsentligt, at forskertræningen i almen medicin giver almenmedicinske speciallæger kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for almen medicin, samt oversætte den til daglig klinik. Kurset skal sætte fokus på lægen som akademiker. Udmøntning i Region Nord Det regionale videreuddannelsesråd for region Nord har udmøntet Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse mv. i retningslinjer for forskertræningen. Her anbefales et selvstændigt forløb for almen medicin. Alle kursister gennemgår et 3-dages grundkursus i almenmedicinsk forskningstræning, efterfulgt af et 7-dages specialespecifikt kursus og vejledning. Det kan eksempelvis være en gennemgang af specifikke forskningsemner inden for det enkelte speciale, ligesom der er mulighed for at anvende kursusdage undervejs i forløbet til vejledning og fremlæggelse. Mål med forskningstræning i almen medicin I følge Sundhedsstyrelsen skal forskningstræningsmodulet overordnet bidrage til, at lægen kan: formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen gennemføre en systematisk søgning i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser Relation til Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin Forskningstræningsmodulet skal sammen med den kliniske uddannelse og den øvrige teoretiske uddannelse bibringe lægen kompetencer inden for akademikerrollen, som beskrevet i Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin - specifikt drejer det sig om følgende mål: - mål nr. 37: Kvalitetsudvikling og forskning - mål nr. 38: Teoretiske forståelsesrammer - mål nr. 39: Kritisk refleksion - mål nr. 41: Forholde sig til viden - mål nr. 42: Udvikling af klinisk praksis Se målbeskrivelsen for en samlet oversigt over ovenstående mål.

2 Organisering af kurset i forskningstræning for almen medicin Plan Der vil fra foråret 2007 være læger, der i deres hoveduddannelsesstilling er nået til kursus i videnskabelig metode. Herefter vil der årligt være 3 hold. Hvert hold har ca. 20 kursister. Som udgangspunkt må kurset ikke strække sig ud over 12 måneder og skal være afsluttet senest 6 måneder før afslutningen af hoveduddannelsen. Forskningstræningsmodulet planlægges i almen medicin med start umiddelbart før eller lige efter ansættelsen som praksisamanuensis fase 2 (som er en 6 mdrs. ansættelse) og det selvstændige arbejde afsluttes og fremlægges inden ansættelsen som praksisamanuensis fase 2 er til ende (inden start af fase 3) af hensyn til kontinuiteten for så vidt angår den kliniske vejleder (tutor), der har fulgt kursisten de første 3½ år i hoveduddannelsen. Forskningstræningskurset er således forankret i praksis fase 2. Kursusforløbet skal bestå af et 3-dages almenmedicinsk grundkursus og et 7-dages specialespecifikt projektkursus med projektorienteret seminarer og vejledning. Dertil kommer 10 dages selvstændigt arbejde. I projektdelen arbejder kursisterne sammen om et projekt i grupper af minimum 2 og maksimum 4 kursister. Den konkrete plan for den almenmedicinske forskningstræning kan se ud som vist i figuren nedenfor. Der afholdes kursus alle måneder undtaget i skolernes sommerferie. Kursusdage i denne ferieperiode rykkes frem/tilbage. Alle kursusdage inkl. selvstændigt arbejde skemasættes således at disse dage reserveres kursistens videreuddannelse. Returdagene til praksis bevares i sidste halvdel af sygehusansættelsen. Kursisterne er i sidste halvdel af sygehusansættelsen fraværende til almindeligt teoretisk kursus modul 3 (i alt 4 dage). Figur 1. Fordelingen af kursusdage i forskningstræningsmodulet. En PKD er til ad hoc vejledning og ikke skemasat Stilling Praksis, fase 2 (6 mdr. i alt 20 dage) Kursus Grundkursus 1. SPA 1. PKD SPA PKD 4. PKD SPA SPA 5. PKD SPA + PFL Måned SPA: Selvstændigt projektarbejde, PKD: projektkursusdag, PFL projektfremlæggelse Administration Forskningstræningsmodulet hører formelt under det teoretiske almenmedicinske specialekursus, der gennemføres i løbet af hoveduddannelsesstillingens 4½ år. Holddannelsen på forskningstræningen sammensættes af kursister på tværs af holdsætningen på det teoretiske specialekursus, således det passer med kursisternes starttidspunkt i deres fase 2 praksis. Sekretariatet er beliggende på Specialeuddannelsen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. For tilrettelæggelse og planlægning af kurset i forskningstræning udpeges en kursusleder fra forskningsmiljøet. Denne står for at planlægge kursusforløbene samt for at udvikle undervisningsmaterialet. Kursuslederen for forskningstræningen sikrer undervisere, undervisningsmateriale og informationsmateriale til kursisterne samt planlægger hele forløbet med afsluttende projektfremlæggelse. Indplacering på teoretisk specialehold, aftaler med uddannelsespraksis og afdelinger samt forhold omkring dispensation, ferie og orlov varetages af specialeuddannelsens kursusleder og de tilknyttede lektorer. Idet kurset forventes gennemført for at opnå en speciallægeanerkendelse, skal der føres fremmødelister. Disse administreres samlet af kursusleder for specialekurset. Der laves en skriftlig aftale (jf. Region Nords retningslinier) mellem kursisten, dennes praksistutor, der er med til at sikre dens gennemførelse samt med vejlederen i forskningstræningsmodulet. Den videnskabelige vejleder har i øvrigt intet administrativt ansvar. Finansiering Til Specialeuddannelsen i Almen Medicin, Aarhus Universitet udbetales i sin helhed i alt kr. per kursistforløb. Beløbet dækker alle udgifter til udvikling, planlægning og afvikling af kurserne, til vejleder og til diverse udgifter samt for almen medicin også til administration (registrering, indkaldelse, forsendelser, ændringer ved barsel, sygdom m.v.) Beløbet per kursistforløb ændres ikke ved forlængelse pga. manglende målopfyldelse, for sene afbud til kurser m.v.

3 Af de kr er der for hver kursist afsat kr til 3-dages grundkursus og kr til et 7-dages projektkursus, heraf kr til den kliniske vejleder (tutorlægen i uddannelsespraksis, fase 2) og kr til undervisning og vejledning på projektkursus. Endvidere er der kr. til køb af studiemateriale, bøger og andre individuelle projektrelaterede udgifter. Administrationsgebyr til specialeuddannelsen udgør kr Undervisere og vejledere på kurset Formålet med kurset nødvendiggør, at underviserne og især vejledere har erfaring med den videnskabelige tilgang til almen medicin. De skal have beskæftiget sig med de fundamentale dele af forskningsprocessen, herunder litteratursøgning, systematisk, kritisk gennemgang af litteraturen, formulering af forskningsspørgsmål, design af videnskabelige undersøgelser, dataindsamling og analyse samt formidling på flere niveauer. Derfor skal det tilstræbes, at alle vejledere er på post.doc niveau (ph.d., dr.med. eller svarende hertil) og, at underviserne er akademisk velfunderede på deres område. Underviserne og vejledere behøver nødvendigvis ikke at være speciallæger i almen medicin. Vejlederens opgave og forpligtelser Den videnskabelige vejleder indgår skriftlig kontrakt med kursisten hvor emnet for projektarbejdet fremgår. Det skal ved underskrift på kontrakten fremgå, at også den kliniske vejleder (praksistutor) har medvirket ved vurdering af projektet. Den videnskabelige vejleder modtager inden 1. projektkursusdag en foreløbig projektskitse for gruppen og vejleder på basis af denne frem mod en endelig projektplan. Herefter skal den videnskabelige vejleder stå til rådighed for kursisten, når der afholdes projektkursusdage med vejledning. Der afholdes i alt 5 projektkursusdage og en dag (den 6.) reserveres til løbende vejledning ( , møder mv.). Den 7. projektkursusdag deltager den videnskabelige vejleder i den mundtlige projektfremlæggelse og det fremgår ved underskrift, at kursisten har fremlagt gruppens projekt i sin praksis. Hver gruppe afleverer en skriftlig fremstilling, der bedømmes af den videnskabelige vejleder. Fremstillingen følger særlige krav til indhold og omfang. Indhold af 3-dages grundkursus Dette kursus gennemføres behovsorienteret i forhold til den alment praktiserende læges kliniske arbejde. Kurset består af en indføring i begreber og metoder, og der arbejdes konkret og praktisk med delene. Et forslag til en opbygning er vist i Tabel 1. Tabel 1. Forslag til indholdet af et 3-dages grundkursus i videnskabelig metode i almen medicin. Titel Indhold Dag 1 Introduktion Formål, indhold, projektarbejde, afslutning, praktisk ved orlov/ferie Introduktion til projektarbejdet Praktisk, emner (kursister er blevet bedt om at finde et emne forinden), gruppedannelser, forløb, vejledning Behov for akademisk almen medicin Grundlaget for et lægefagligt speciale, eksempler, evidens, styring af kliniske aktivitet At forundres og fattes viden Forskning er at få ny, systematisk viden, der dokumenterer den kliniske praksis og evt. fører til forandring. Man skal kunne formulere et forskningsspørgsmål * Valg af emner og grupper Litteratur- og vidensøgning I Introduktion i at søge videnskabelig litteratur, søgningens kvalitet, at søge medicinsk viden i øvrigt, at holde sig fagligt opdateret * Øvelse i at formulere forskningsspørgsmål Med udgangspunkt i de valgte emner søger hver gruppe at formulere et eller flere forskningsspørgsmål Dag 2 Hvordan inddeler vi forskning? Grundforskning, klinisk forskning og forskning i folkesundhed og sundhedstjenesten De videnskabelige metoder Eksperimentelle studier, spørgeskemaundersøgelser, tilfredshedsundersøgelser, sundhedsøkonomiske metoder, registermetoder, MTV, kvalitetssikring, kvalitative metoder Det videnskabelige studie Det randomiserede studie, det kontrollerede studie, det kvalitative studie, metaanalysen, oversigtsstudiet At besvare forskningsspørgsmålet Valg af metode til at besvare forskningsspørgsmålet * Øvelse i valg af metode De valgte emner tages op og der brainstormes mht. hvilke metoder man kunne vælge og konsekvenser heraf Litteratur- og vidensøgning II Typer af afrapportering (artikler, peer-review, oversigtsartikler, Cochrane, rapporter, kliniske vejledninger), hvor findes de, databaser. Introduktion til kritisk litteraturlæsning. * Øvelse i at finde litteratur Igen udgangspunkt i det valgte emne, hver gruppe arbejder med at finde litteratur på

4 Eksempel på en forskningsproces Dag 3 Kritisk litteraturlæsning Evaluering af forskningsresultater * Øvelse i at tolke forskningsresultater Datahåndtering Etik, tilladelser og finansiering af forskning Evaluering af grundkursus deres område En erfaren Ph.d.-stud. e.l. præsenterer kort processen fra idé til valg af metode og gennemgang af litteratur Grundbegreber i kritisk litteraturlæsning fra epidemiologi, systematik og læsevejledning. Gennemgang af udleverede artikler Hvordan afgør man om man skal bruge forskningsresultaterne, den røde tråd fra idé til konklusion, hvad er evidens? Relative og absolutte tal, NNT, risiko etc. Kort om de muligheder man bør vælge, datadokumentation, spørgeskemadata, kvalitative data Videnskabsetik, komitésystem, Datatilsyn, MPU, Sundhedsstyrelsen Indhold af 7-dages projektkursusdage med seminarkursus/workshop På denne kursusdel allokeres en kursusdag til projektfremlæggelse og en dag til løbende vejledning. De øvrige dage opbygges bestående af et formiddagsseminar og om eftermiddagen ad hoc undervisning (fx hvis flere grupper anvender spørgeskemaer) og vejledning. Ad hoc-undervisningen gennemføres fx, hvis flere grupper har samme faglige udfordring, og det vil være praktisk at undervise kursisterne samlet. Vejledningen foregår efter forudgående aftale med vejlederen i løbet af eftermiddagen. I øvrigt arbejder grupperne med deres projekter. Der er i alt 5 formiddagsseminarer á 3 timer i et kursusforløb. I Tabel 2 er der eksempler på nogle formiddagsseminarer. Generelt bygger disse seminarer oven på den viden, der er formidlet under grundkurset. Kursisten forventes at give fremmøde til alle seminarer. Tabel 2. Forslag til emner for formiddagsseminarer af 3 timer på et 7-dages projektkursus i videnskabelig metode i almen medicin. Titel Indsamling og analyse af kvantitative data Kvalitetsudvikling i almen praksis Udvidet kritisk litteraturlæsning Formidling og implementering af viden i skrift og tale Lægen som akademiker og beslutningstager Indhold Spørgeskemaundersøgelser i almen praksis (hvad kan spørgeskemaet, validerede skalaer, delfi, udvikling af et spørgeskema, metoder til opnåelse af gode data (validitet og responsrater), analyse af data, afrapportering), registerforskning (hvilke registre findes, muligheder for adgang, datakvalitet, at lave et registerstudie, eksempler), epidemiologi i almen praksis (begreber, validitet, bias, generaliserbarhed etc.), statistik i almen praksis Kvalitetsbegrebet defineres, metoder til kvalitetsudvikling (vejledning, besøg, APO, SKUP etc.), eksempler, mulighederne og resultater, øvelser Her integreres den opnåede viden om litteratursøgning, kvaliteten af søgningen, læsning, bedømmelse og konklusion og syntese af den opnåede viden. Kursisterne skal nu kunne gennemføre en fuldstændig, afgrænset og målrettet indsamling, bedømmelse og analyse af litteraturen. Udvikling af en klinisk vejledning/instruks (definere emnet, søge viden, bedømme evidens, drage konklusioner, konsensus, afrapportering, implementering), Formidling af viden i efteruddannelse (sammenskrive viden og præsentation af dette, at holde et foredrag), implementering af ny viden (hvordan, øget grad af implementering, efteruddannelse, vejledninger, praksisbesøg) Klinisk beslutningsteori (arbejde med sandsynligheder og erfaringer, variationsforskningen i almen praksis, diagnostiske test), identiteten som almenmediciner contra politiker, håndtering af usikkerhed og krav, valg er efteruddannelse, involvering i fagets udvikling Form, formidling og projektfremlæggelse. Kursisten afleverer sammen med sin gruppe en skriftlig projektrapport på maksimalt 8 sider (ekskl. litteraturliste og bilag). Rapporten er forsynet med en kortfattet beskrivelse af hver kursists arbejde i gruppen og af projektets

5 forløb. Rapporten skal primært være opbygget som en videnskabelig publikation med introduktion (baggrund og formål), metode, resultater, diskussion af resultater og metode og sidst konklusioner og perspektiver. Er der tale om fx en instruks/vejledning vedlægges denne eller et udkast hertil. Rapporten skal demonstrere kursisternes evner til at beskæftige sig systematisk og kritisk med et relevant, veldefineret og smalt sundhedsvidenskabeligt emne. Rapporten afleveres senest 5 hverdage før afsluttende projektfremlæggelse til vejlederen (med mindre andet er aftalt). På den sidste projektkursusdag afholdes projektfremlæggelse. Den foregår ved, at projektgruppen på 15 minutter i alt fremlægger projektet for de øvrige kursister, vejleder og kursusleder for forskningstræningen. Alle i gruppen skal deltage i fremlæggelsen. Der lægges vægt på kursisternes evne til at formidle emnet med en forståelig og pædagogisk fremtrædelse. Der er lejlighed til at stille spørgsmål efter foredraget. Herefter foretages den endelige godkendelse af forskningstræningsmodulet af vejleder og kursusleder. Såfremt der måtte være tvivl om godkendelse af modulet, skal den postgraduate kliniske lektor for specialet inddrages. Det indskærpes at kursisten ud over ovenstående projektfremlæggelse også skal dokumentere fremlæggelse af sit projekt over for praksistutoren og dennes evt. kolleger i tutorpraksis/efteruddannelsesgruppe. Fremtidig udvikling For udvikling og kvalitetssikring af kurset deltager indtil videre læge, ph.d. Peter Vedsted, Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet i regionens kommende planlægningsgruppe for grundkursus.