Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade Helsingør

Transkript

1 Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen 2014 Folketinget vedtog d. 25. juni 2014 reform af sygedagpengesystemet. Reformen træder i kraft af to omgange. Første del trådte i kraft d. 1. juli Anden del træder i kraft d. 1. januar Formålet med reformen er at give økonomisk sikring til sygemeldte samt foretage en tidligere og bedre indsats. Sygedagpengereformen indeholder følgende hovedelementer: Ændring af ydelsesperioden og fremrykning af revurderingstidspunkt, til der er modtaget sygedagpenge i 5 måneder. Jobafklaringsforløb til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Ny visitationsmodel med tre kategorier på grundlag af den konkrete udsigt til raskmelding og til at vende tilbage i arbejde. Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tidlig indsats og mulighed for, at borgere og arbejdsgivere kan anmode om et fast track-forløb, hvor opfølgningen iværksættes ekstraordinært tidligt. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Reformens første del med ikrafttrædelse d. 1. juli 2014 I første del af sygedagpengereformen indføres jobafklaringsforløb, ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom og forsøg med mulighed for at afvise lægehjælp uden ydelsesmæssige konsekvenser. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler

2 Kommunen skal inden 22 uger (5 måneder) af et sygdomsforløb vurdere om modtageren af sygedagpenge er berettiget til forlængelse af ydelsen. Til de gældende forlængelsesregler tilføjes, at personer med livstruende, alvorlig sygdom kan få ubegrænset forlængelse af sygedagpengeydelse. Der skal foreligge en konkret lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Sygedagpengeperioden kan forlænges hvis; 1. det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte kan revalideres til beskæftigelse dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås omskoling, optræning inden for eget arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår forrevalideringen ophører, og den egentlige revalidering starter. 2. det er nødvendigt med en afklarende indsats herunder en helbredsmæssig afklaring for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger. 3. den sygemeldte er under- eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at den sygemeldte vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger. 4. kommunen vurderer, at den sygemeldtes sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse. 5. den sygemeldte lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning. 6. der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse. 7. kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse. Det er muligt at få flere forlængelser af sygedagpengeperioden. Når forlængelsen af sygedagpengene udløber, skal kommunen igen vurdere, om der er nye muligheder for forlængelse. Der er muligt at få forlænget sygedagpengeperioden igen, hvis den sygemeldte lever op til en af de øvrige forlængelsesregler. Såfremt det vurderes at den sygemeldte ikke kan forlænges på sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne, men fortsat er uarbejdsdygtig, overgår denne til et jobafklaringsforløb med en ydelse, som svarer til kontanthjælp. Jobafklaringsforløbet skal senest iværksættes en måned efter udbetalingen af sygedagpenge ophører. Borgeren må ikke være i målgruppen for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Jobafklaringsforløbet er en tværfaglig indsats med det formål at bringe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Indtil den 52. uge af sygeforløbet gives kommunen refusion til borgere på jobafklaringsforløb. Herefter afholder kommunen samtlige udgifter. Et

3 Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen. Der kan som udgangspunkt gives op til to jobafklaringsforløb. I særlige situationer kan der gives yderligere forløb, hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig og tilbuddet fortsat skønnes relevant. Inden ophør af et Jobafklaringsforløb skal kommunen således foretage en vurdering af arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder vurdere om; den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat er i målgruppen for et nyt Jobafklaringsforløb eller den sygemeldte er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Indholdet og hvilke aktiviteter der sættes i gang på et jobafklaringsforløb, varierer efter den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse. Indholdet kan f.eks. være: Vejlednings- og opkvalificeringsforløb Virksomhedspraktik Løntilskudsjob Støtte fra en mentor, eksempelvis ved start på en virksomhedspraktik Andre indsatser, der kan stabilisere og forbedre den sygemeldtes fysiske, psykiske og sociale situation for at understøtte, at han kan deltage i de andre tilbud Kurser i at lære at håndtere f.eks. smerter i forbindelse med arbejde eller stress og angst. Sygemeldte, som fortsat er ansat hos en arbejdsgiver, skal have Jobafklaringsforløbet tilrettelagt sådan, at han hurtigst muligt kan vende tilbage til sit job og arbejdsgiveren skal inddrages. Arbejdet skal således delvist genoptages, når det bliver muligt. Kommunen har mulighed for at stoppe et jobafklaringsforløb, hvis den sygemeldte uden rimelig grund ikke følger den plan, som bliver lagt eller hvis det vurderes at han kan arbejde. Mulighed for at afvise lægebehandling Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 bliver det som forsøg muligt, for sygedagpengemodtagere og borgere på jobafklaringsforløb, at afvise lægebehandling uden at dette får ydelsesmæssige konsekvenser. Lægebehandling forstås her som behandlinger eller operationer foretaget af en læge samt behandling med lægeordineret medicin. Der kan således ikke afvises behandling hos fysioterapeut eller psykolog. Såfremt sygedagpengemodtageren afviser lægebehandling, skal sagen forelægges klinisk funktion i regionen, med henblik på at vurdere om anden behandlingsmulighed kan anbefales. Hvis sygedagpengemodtageren nægter at medvirke til at sagen

4 forelægges klinisk funktion, kan kommunen stoppe udbetaling af ydelsen. Sygedagpengemodtageren kan dog efter nyt behandlingsforslag fra klinisk funktion, afvise dette uden ydelsesmæssige konsekvenser. Reformens anden del med ikrafttrædelse d. 1. januar 2015 I anden del af sygedagpengereformen indføres ny visitationsmodel, nye regler for a- dagpenge under de første 14 dages sygdom og harmonisering af genoptjeningsregler. Ny visitationsmodel Formålet med de nye visitationskategorier er at sikre, at indsatsen matcher den sygemeldtes behov. Således følger indsatsgraden visitationskategorien og ressourcerne rettes mod risikosager. Dvs. sager, hvor det ikke forventes at den sygemeldte raskmeldes inden 8 uger. De 3 kategorier: 1. Forventet raskmelding inden 8 uger. 2. Langt, men forudsigeligt forløb. 3. Langt og komplekst sygdomsforløb med andre udfordringer end den sygemeldtes helbred, f.eks. sociale forhold. Ved kategori 1 er der ikke centrale lovkrav til opfølgningsgrad- eller sekvens. For kategori 2 og 3 skal der ske opfølgning hver 4. uge og den første opfølgning skal senest foretages ved udgangen af den 8. uge i sygdomsforløbet. Den sygemeldte og dennes arbejdsgiver kan dog anmode om en tidligere indsats en såkaldt fast-track. Ved kategori 2 skal den sygemeldte desuden have en arbejdsbaseret indsats. Ved kategori 3 skal der iværksættes en tværfaglig indsats efter sagen er behandlet i rehabiliteringsteamet. A-dagpenge under de første 14 dages sygdom I de første 14 dage af et sygdomsforløb skal a-kassen udbetale arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. Efter 14 dages sygdom, stopper a-kasserne deres udbetaling og anmelder sygefraværet til medlemmets opholdskommune. Det er herefter kommunens opgave at udbetale sygedagpenge og foretage sygeopfølgning. I sygdomsforløbet første 14 dage er kommunen fritaget for medfinansiering af a- dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Harmonisering af genoptjeningsregler For at være berettiget til sygedagpenge, skal sygemeldte opfylde de almindelige beskæftigelseskrav til lønmodtagere og ledige. Således vil borgere der i de foregående 9 måneder har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger, ikke være berettiget til sygedagpenge ved fornyet sygdom.

5 Økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune Som konsekvens af sygedagpengereformen, korrigeres kommunerne i bloktilskuddet, således at der foretages en beskæring for den forventede faldende mængde på sygedagpenge og tildeles penge til ydelser til borgere i jobafklaringsforløb. Helsingør Kommunes andel af dette i 2014 og 2015 vises nedenfor. Tabel 1 - Korrektioner i bloktilskuddet for sygedagpenge i 2014, Helsingør Kommunes andel i mio. kr. Sygedagpenge Mængde Brutto Netto Afgang Heraf 30 % refusion Heraf 50 % refusion Tabel 2 - Korrektioner i bloktilskuddet for borgere i jobafklaringsforløb i 2014, Helsingør Kommunes andel i mio. kr. Jobafklaringsforløb Mængde Brutto Netto Tilgang Heraf 0 % refusion Heraf 30 % refusion Heraf 50 % refusion Driftsomkostninger Tabel 3 - Korrektioner i bloktilskuddet for sygedagpenge i 2015, Helsingør Kommunes andel i mio. kr. Sygedagpenge Mængde Brutto Netto Afgang Heraf 30 % refusion Heraf 50 % refusion Tabel 4 - Korrektioner i bloktilskuddet for borgere i jobafklaringsforløb i 2015, Helsingør Kommunes andel i mio. kr. Jobafklaringsforløb Mængde Brutto Netto Tilgang Heraf 0 % refusion Heraf 30 % refusion Heraf 50 % refusion Driftsomkostninger I tabel 5 ses beløbene fra tabel 1-4 og DUT-Kompensationen. Dette viser de forventede samlede økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen for Helsingør Kommune.

6 Tabel 5 - Samlet økonomiske effekter af sygedagpengereformen for Helsingør Kommune. Før og efter DUT i mio. kr Sygedagpenge Jobafklaringsforløb I alt inden DUT DUT-Kompensation I alt efter DUT 0 0 Således er sygedagpengereformen ifølge aftalen udgiftsneutral for kommunerne, på trods af større besparelse på sygedagpenge, end der er merudgifter til jobafklaringsforløb. Det skyldes at kommunen reguleres gennem DUT, for den forventede difference mellem besparelserne på sygedagpenge og meromkostningerne ved jobafklaringsforløb. Det er dog Center for Job og Uddannelses vurdering, at sygedagpengereformen fører til en forøgelse i antallet af forlængelsessager for sygedagpengemodtagere. Dette skyldes at flere sygedagpengemodtagere, end forventet ved den 20. uge, vil blive vurderet til at kunne opnå fuld arbejdsevne ved lægelig behandling. Således skønnes det at afgangen af sygedagpengemodtagere vil blive mindre, end der er regnet med i aftalen om reformen. For jobafklaringsforløb er det endnu for tidligt, at vurdere hvorvidt den reelle mængdeudvikling vil følge forventningen fra aftalen om sygedagpengereformen. Aktuelt ses dog en nedgang i antallet af sygemeldte borgere, som er sygemeldt under 22 uger. Dette er dog karakteristisk for årstiden, da også tidligere års erfaringer er at der på dette tidspunkt af året, er et fald i antallet af sygemeldte under 22 uger. Det er således på nuværende tidspunkt vanskeligt at give et præcist skøn af de økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen. Dog skønnes det at der ikke vil forekomme den afgang af sygedagpengemodtagere, som det forventes i aftalen. Da mængden på sygedagpenge ikke skønnes at udvikle sig med samme afgang, som forventes i aftalen om reformen, vil der således ikke forekomme den angivne besparelse. Det kan således ikke forventes at sygedagpengereformen holdes udgiftsneutral for Helsingør Kommune, til trods for at dette forventes i aftalen om reformen. Center for Job og uddannelse vil løbende have fokus på udviklingen i antallet af forlængelsessager og indhente erfaringer fra andre kommuner med henblik på at vurdere, om forudsætningerne i sygedagpengereformen holder.