F Æ L L E S O V E R E N S K O M S T

Transkript

1 F Æ L L E S O V E R E N S K O M S T for mejeripersonale, chauffører og afløsere mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet Fagligt Fælles Forbund Dansk Funktionærforbund/ Danske Mejeristers Fagforening Indholdsfortegnelse Arbejdstid 1. Arbejdstid Ansættelsesform 2. Deltidsbeskæftigelse og afløsere Løn 3. Løn 4. Forskudt arbejdstid 5. Overarbejde mv. 6. Weekendarbejde 7. Holddrift 8. Taktregulering 9. Søgnehelligdagsbetaling 10. Ungarbejdere 11. Lønudbetaling og -regulering Øvrige bestemmelser 12. Beklædning 13. Fridage og frit valg 14. Juleaftensdag 15. Ferie, feriegodtgørelse og overflytning af ferie 16. Sygdom, barsel og ulykke 17. Pension 18. Gruppelivsforsikring 19. Funktionærlignende ansættelsesvilkår 20. Opsigelsesregler 21. Regler for tillidsrepræsentanter 22. Efter- og videreuddannelse 23. Seniorpolitik 24. Varsel om arbejdsstandsning

2 Faglig strid og varighed 25. Faglig strid 26. Overenskomstens varighed 1. Arbejdstid Stk. 1. Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge, som fordeles på 5 dage. Den daglige normale arbejdstid skal placeres i tidsrummet kl kl om lørdagen mellem kl kl Stk. 2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal de berørte medarbejdere høres. Spise- og hvilepauser kan højst ansættes til 1 time daglig. Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, kan arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift iværksætte ændringer i arbejdstiden med 14 dages varsel. Stk. 3. Ingen arbejdsdag kan være på under 4 timer. Stk. 4. Under forudsætning af lokal enighed, kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere, uanset bestemmelserne i stk. 1, tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan, omfattende antallet af ugentlige arbejdsdage og timer, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over den aftalte periode er 37 timer. Stk. 5. Ved lokal enighed forstås, at et flertal af de berørte medarbejdere er stemt herfor. Lokalaftale, jf. stk. 4 og 23, indgås mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten for det pågældende område. En lokalaftale kan opsiges med 3 måneders varsel. Stk. 6. Den enkelte medarbejders arbejdstid skal fremgå af en ophængt arbejdsplan, som løbende skal strække sig over mindst 6 uger. Stk. 7. Under hensyntagen til virksomhedens drift, kan arbejdsgiveren foretage nødvendige ændringer i arbejdsplanen for enkelte eller mindre grupper af medarbejdere med 3 x 24 timers varsel, dersom ændringen er kortvarig (maks. 2 uger). Stk. 8. Såfremt der ikke er givet det i stk. 2 eller stk. 7 anførte varsel, betales indtil varslets udløb en tillægsbetaling til de medarbejdere, der har krav på varsel for den tid, der falder uden for den normale daglige arbejdstid for de berørte medarbejdere. Tillægsbetalingen for de første 3 timer er kr. 48,60 og for de efterfølgende timer kr. 89,90. Beløbene ændres pr. 1. april 2009 til kr. 50,05 / kr. 92,60 og pr. 1. april 2010 til kr. 51,55 / kr. 95,40. Stk. 9. Såfremt en varslet ændring ikke kommer til udførelse i henhold til stk. 2 eller stk. 7, betales et engangsbeløb på kr. 125,00.

3 2. Deltidsbeskæftigelse og afløsere Stk. 1. Deltidsbeskæftigede ansættes til mindst 4 timers arbejde dagligt og mindst 15 timer ugentligt. Stk. 2. For deltidsansatte skal der være aftalt en fast daglig og ugentlig arbejdstid. Ved overskridelse af den for den enkelte dag fastsatte arbejdstid betales overarbejdstillæg. Stk. 3. Afløsere, som er fyldt 18 år, skal afregnes for mindst 4 timer daglig. Stk. 4. Der kan maksimalt beskæftiges 1 afløser pr. 5 fastansatte medarbejdere. Stk. 5. Deltidsbestemmelserne er ikke gældende på chauffør-området. 3. Løn Stk. 1. Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere aflønnes de første 2 måneder (svarende til 320 præsterede arbejdstimer) med kr. 125,00 pr. time eller kr ,00 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 5,40 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 5,40. Stk. 2. Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere aflønnes efter 320 præsterede arbejdstimer med kr. 130,00 pr. time eller kr ,00 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 5,40 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 5,40. Stk. 3. Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere aflønnes efter 6 måneder (svarende til 962 præsterede arbejdstimer) med kr. 141,35 eller kr ,95 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 5,40 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 5,40. Stk. 4. Mejerioperatører aflønnes med kr. 144,85 pr. time eller kr ,45 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 6,90 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 6,90. Stk. 5. Faglærte lager- og logistikoperatører (lager) og faglærte lager- og procesoperatører (lager) (tidligere faglærte lager- og transportoperatører) aflønnes med kr. 148,85 pr. time eller kr ,45 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 6,90 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 6,90. Stk. 6. Lønnen for mejerister er kr. 155,85 pr. time eller kr ,45 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 6,90 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 6,90.

4 Stk. 7. Lønnen for mejeriteknikere/procesteknologer med speciale i mejeridrift er kr. 158,85 pr. time eller kr ,45 pr. uge. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 7,15 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 7,15. Stk. 8. Til chauffører ydes et afsavnstillæg pr. præsteret arbejdstime på kr. 1,00. Stk. 9. Til faglærte industrioperatører og chauffører med svendebrev ydes et tillæg på kr. 1,50 pr. time. Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 3,00 pr. time, og pr. 1. april 2010 til kr. 4,50 pr. time. Stk. 10. Lønnen til ungarbejdere og afløsere mellem år er kr. 69,30 pr. time. Pr. 1. april 2009 og 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 2,35. Stk. 11. Ved arbejde af mindst 30 minutters varighed dagligt i frostrum med en temperatur på under 5 C betales der et tillæg på kr. 9,40 pr. time. Stk. 12. Hvor anhænger / sættevogn benyttes, betales et tillæg for samtlige præsterede timer på den pågældende tur på kr. 4,15 pr. time. Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 4,25 og pr. 1. april 2010 til kr. 4,40. Stk. 13. For ture, der ikke er tilendebragt inden 6 timer fra arbejdets påbegyndelse, betales i tærepenge kr. 35,60. Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 36,65 og pr. 1. april 2010 til kr. 37,75. Stk. 14. Såfremt hjemkomsten efter en sådan tur finder sted senere end 10 timer efter arbejdets påbegyndelse, betales kr. 54,65. Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 56,30 og pr. 1. april 2010 til kr. 57,95. Stk. 15. Til chauffører på transporter over Langelandsbæltet, Kattegat, eller hvor sejltiden samlet overstiger 45 minutter, udbetales kr. 122,85 i diæt pr. tur/retur. Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 126,50 og pr. 1. april 2010 til kr. 130,30. Stk. 16. Pr. dag kan der kun betales tillæg enten jf. bestemmelserne i stk. 13, 14 eller 15. Stk. 17. For iskremchauffører gælder samme løn som for chaufførerne, dog således at det ved lokal forhandling kan fastsættes, under hvilken form aflønning for overarbejde kan finde sted, idet man skal henstille, at tillægget udregnes enten som normal overarbejdsbetaling eller i form af procenter af salget, i almindelighed 11/2% - højst 21/2%.

5 Stk. 18. Der ydes ikke tærepenge efter stk. 13, 14 eller 15 til iskremchauffører, der efter bestemmelserne i stk. 16 erholder tillæg i form af procenter af salget. Stk. 19. Under praktiktiden aflønnes mejeribrugsstuderende og procesteknologstuderende i henhold til den til enhver tid gældende lønaftale for mejerielever. Praktikanterne indplaceres på 2. uddannelsesår og der betales kun løn for den tid de pågældende er i praktik. Praktikanterne er omfattet af ferielovens bestemmelser, men ikke af ferielovens 9. Stk. 20. Medarbejdere, som opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden, efter reglerne i 20, stk. 1, a) og b), men genoptager arbejdet, inden for et tidsrum af 9 måneder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet i relation til bestemmelserne om aflønning. 4. Forskudt arbejdstid Stk. 1. For arbejde i tidsrummet kl til lørdage kl til betales følgende tillæg: Voksne arbejdere kr. pr. time pr. 1. april Ungarbejdere kr. pr. time pr. 1. april Alle dage undtagen lørdag Kl ,70 49,35 54,00 29,35 30,25 31,15 Kl ,20 51,10 54,00 31,85 32,80 33,75 Kl ,00 65,00 65,00 55,90 57,55 59,30 Kl ,20 51,10 54,00 30,55 31,45 32,40 Lørdage Kl ,70 49,35 54,00 29,35 30,25 31,15 Kl ,20 51,10 54,00 31,85 32,80 33,75 Kl ,00 65,00 65,00 55,90 57,55 59,30 Kl ,20 51,10 54,00 30,55 31,45 32,40 Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg. 5. Overarbejde mv. (Fridage, lørdage samt søn- og helligdage).

6 Stk. 1. Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc. Stk. 2. a) For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg: Voksne arbejdere kr. pr. time pr. 1. april Ungarbejdere kr. pr. time pr. 1. april Første, anden og tredje time efter normal arbejdstid 48,60 50,05 51,55 34,45 35,50 36,55 Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse 89,90 92,60 95,40 69,05 71,15 73,25 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,60 50,05 51,55 34,45 35,50 36,55 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,90 92,60 95,40 69,05 71,15 73,25 b) Arbejde på en i forvejen tilsikret hel fri-

7 dag (mindst 4 timer) 89,90 92,60 95,40 69,05 71,15 73,25 c) For arbejde på søn- og helligdage 89,90 92,60 95,40 69,05 71,15 73,25 d) For arbejde på lørdage betales et tillæg for den pågældende dag 116,15 119,60 123,20 116,15 119,60 123,20 Ved arbejde i henhold til stk. 2 b) betales tillæg for forskudt arbejdstid i henhold til 4, stk. 1. Stk. 3. Hvor der mellem den enkelte medarbejder og virksomheden kan opnås enighed derom, skal overarbejde afspadseres. Opsparing af overtimer sker over en periode på 8 uger, og afspadsering sker i den efterfølgende 8-ugers periode. I månederne juni, juli samt i uger med helligdage kan afspadseringen udskydes. Afspadsering af overarbejde sker time for time, idet overarbejdstillægget udbetales, når arbejdet udføres, medens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspadseringen finder sted. Stk. 4. På søgnehelligdage betales som følger: 1) Ved fri på en søgnehelligdag ifølge arbejdsplanen: a) søgnehelligdagsgodtgørelse 2) Ved arbejde på søgnehelligdag ifølge arbejdsplanen: a) søgnehelligdagsgodtgørelse b) timeløn c) søn- og helligdagstillæg d) 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til 13 3) Ved arbejde på søgnehelligdag, der ifølge arbejdsplanen er en fridag: a) søgnehelligdagsgodtgørelse b) timeløn c) søn- og helligdagstillæg d) 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til 13 e) fridagsbetaling jf. stk. 2, b). 4) Ved arbejde på en søgnehelligdag betales der for mindst 4 timer. 6. Weekendarbejde Der er adgang til at indføre weekendarbejde i henhold til de i bilag VII angivne bestemmelser.

8 7. Holddrift Der er adgang til at indføre holddrift i henhold til de i bilag II angivne regler. 8. Taktregulering Stk. 1. De fastsatte lønninger for voksne medarbejdere reguleres én gang årligt pr. 1. oktober. Stk. 2. Reguleringen finder sted på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik for Proces- og maskinoperatørarbejde. Stk. 3. Reguleringen sker på baggrund af fortjeneste, ekskl. genetillæg, fratrukket løn under sygefravær mv., ferie- og SH-betalinger, personalegoder og 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP, således at begrebet alene består af en grundtimeløn, inkl. medarbejderens eget bidrag til pension (et tilsvarende beløb opnås ved at anvende den såkaldte "smal-fortjeneste", reduceret med 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP). Stk. 4. Regulering foretages med 80 % af det forskelstal, der fremkommer efter modregning af generelle tillæg. Modregningen af generelle tillæg pr. time er fastsat til kr. 5,90 for året 2008 og kr. 5,40 for året 2009, samt kr. 5,40 for året Stk. 5. Eventuelle negative reguleringer effektueres ikke, men henstår til modregning ved den følgende regulering. 9. Søgnehelligdagsbetaling Der betales søgnehelligdagstillæg i henhold til reglerne i bilag I. 10. Ungarbejdere På den enkelte virksomhed kan der beskæftiges 1 ungarbejder mellem 16 og 18 år for hver 15 voksne medarbejdere. 11. Lønudbetaling og -regulering Hvor der inden for den enkelte virksomhed mellem de direkte interesserede parter kan opnås enighed derom, kan der træffes aftale om en aflønning for en periode på 14 dage eller en måned, på basis af de mellem organisationerne aftalte standardregler af 2. april 1973.

9 12. Beklædning Der ydes frit arbejdstøj og fodtøj, og de nærmere regler i forbindelse hermed aftales mellem parterne på de enkelte virksomheder. 13. Fridage og frit valg Medarbejderne optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser: Stk. 1. Medarbejdere optjener 6 fritimer for hver 7 ugers ansættelse, svarende til 6 fridage á 7,4 timer pr. år. Med virkning fra 1. april 2009 optjenes 7 fritimer for hver 7 ugers ansættelse. For andre end fuldtidsansatte foretages forholdsmæssig beregning. Afløsere ansat jf. bestemmelserne i 2 optjener 1 times frihed pr. 43 timers præsteret arbejde stigende til 1 times frihed pr. 37 timers præsteret arbejde med virkning fra 1. april Optjening af fritimer suspenderes i perioder, hvor medarbejderen afholder ikke-retsbestemt orlov. Stk. 2. Der optjenes endvidere: 4 timers frihed for arbejde på den 31. december 2/3 times frihed for hver præsteret arbejdstime på en søgnehelligdag 4 timers frihed pr. måned til tillidsrepræsentanter 10 timers frihed pr. måned til fællestillidsrepræsentanter Friheden for tillidsrepræsentanter øges til 6 timer med virkning fra 1. april Stk. 3. Der ydes betaling for fridagen svarende til normal timeløn ekskl. genetillæg. Der kan ikke afholdes mere frihed end der til enhver tid er dækning for på fridagskontoen. Stk. 4. Fritimer afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders ønske og under hensyntagen til virksomhedens tarv. Frihed svarende til 2 arbejdsdage pr. kalenderår (14,8 time) har virksomheden forlods dispositionsret over. Stk. 5. Fra og med 2009 skal medarbejderens fridagskonto gøres op ved hvert skatteårs afslutning, således at de på fridagskontoen stående timer udbetales i forbindelse med afslutningen af skatteåret.

10 Der kan alene udbetales det antal timer, der overstiger 14,8. Stk. 6. Medarbejderen kan senest 1. december (første gang 1. december 2009) meddele virksomheden, at værdien af det antal timer, der kommer til udbetaling jf. stk. 5 ønskes indbetalt som et ekstraordinært bidrag på medarbejderens arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark. Ved indbetaling til arbejdsmarkedspensionsordningen tillægges bidraget feriegodtgørelse, søgnehelligdagsgodtgørelse samt 2/3 af et til ethvert tidspunkt gældende pensionsbidrag jf. 17, stk. 2. Stk. 7. Ved fratræden opgøres og udbetales indestående på kontoen. 14. Juleaftensdag Den 24. december er en hel fridag. For dagen betales således: Ved fri den 24. december, hvor dagen er fridag ifølge arbejdsplanen: a) Ingen betaling (ikke noget indtægtstab). Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er fridag ifølge arbejdsplanen: a) Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag). b) Timeløn (betaling for arbejde). Ved fri den 24. december, hvor dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen: a) Timeløn (betaling for indtægtstab). Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen: a) Planlagte timer x timeløn (betaling for mistet fri den 24. december). b) Timeløn (betaling for arbejde). c) Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag). 15. Ferie, feriegodtgørelse og overflytning af ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til Ferielov af 31. maj 2000 samt i henhold til reglerne i bilag III samt følgende bestemmelser: Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår: Stk. 1. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. Stk. 2. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.

11 Stk. 3. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i ét ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. Stk. 4. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed, og senest inden ferieårets udløb, give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 16. Sygdom, barsel og ulykke Stk. 1. Medarbejderne er forsikret i henhold til Lov om forsikring mod følger af arbejdsskader. Stk. 2. Der ydes medarbejdere, der ikke har opnået 9 måneders anciennitet i virksomheden samt afløsere, dagpenge i henhold til Lov om sygedagpenge Stk. 3. Ved sygdomstilfælde eller tilskadekomst inden for arbejdstiden betaler virksomheden løn for den pågældende dag. Stk. 4. Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet betaler virksomheden normal timeløn ekskl. genetillæg i indtil 8 uger. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Bestemmelsen gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og lønmodtager indgået aftale i henhold til bestemmelserne i 56 i Lov om sygedagpenge (kronisk og langvarigt syge). Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage, fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode. Der ydes ikke sygeløn på overenskomstbestemte fridage ( 13) og afspadseringsdage ( 5, stk. 3), der er planlagt til afholdelse før sygdommens indtræden. Stk. 5. Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet betaler virksomheden normal timeløn ekskl. genetillæg under fravær i indtil 4 uger før forventet fødsel og under 14 ugers barselsorlov. Retten til normal timeløn (ekskl. genetillæg) gælder i 18 uger (4+14) uagtet, at medarbejderen måtte have begyndt graviditetsorloven mindre end 4 uger før fødslen. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, yder arbejdsgiveren (med virkning for forældreorlov, der påbegyndes efter den 1. juli 2008), betaling under fravær i indtil 9 uger, fordelt med 3 uger reserveret til moderen, 3 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen. De 9 uger kan dog ikke placeres under evt. udskudt orlov.

12 Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder. Betalingen i disse 9 uger er normal timeløn ekskl. tillæg. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Under samme betingelser som ovenfor dvs. med normal timeløn ekskl. genetillæg betales 4 ugers orlov til fædre. De to første uger er fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen. Tredje og fjerde uge kan holdes som forældreorlov fra fødslen - uge 46 under forudsætning af, at faderen er dagpengeberettiget. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn (normal timeløn ekskl. genetillæg) i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Denne ret gælder den ene adoptant. Stk. 6. Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes frihed med normal timeløn ekskl. tillæg når det er nødvendigt at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Denne bestemmelse vedrører børn under 14 år. Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehaveren af forældremyndigheden der er omfattet af overenskomsten, en uges frihed (maksimalt 37 timer) med normal timeløn ekskl. tillæg pr. barn inden for en 9 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Stk. 7. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden gives frihed med betaling, svarende til normal timeløn ekskl. genetillæg, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år. Frihed gives kun til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pasningsmulighed etableres, og kan højst omfatte barnets 1. sygedag. Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. Anmeldelsen af fravær skal finde sted som ved sygdom. Stk. 8. Medarbejdere, der opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden, men som genansættes inden for 9 måneder, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet i relation til løn under sygdom og barsel. Stk. 9. Feriegodtgørelse beregnes i henhold til bestemmelserne i ferielovens 25. Der indbetales ligeledes ATP og pension i henhold til gældende lov og indgåede aftaler.

13 17. Pension Stk. 1. Mellem mejeriforbundene (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Fagligt Fælles Forbund og Dansk Funktionærforbund) og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er indgået aftale om etablering af pensionsordning gennem PensionDanmark med virkning fra 1. marts Stk. 2. Pensionsbidraget udgør pr. 1. juli ,85%. Med virkning fra 1. juli 2009 forhøjes pensionsbidraget til 12,15% og 1. juli 2010 til 12,75% af medarbejderens pensionsgivende løn. Den pensionsgivende løn består af følgende af virksomheden udbetalte løndele: ferieberettiget løn feriegodtgørelse søgnehelligdagsgodtgørelse øvrige skattepligtige udbetalinger (sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, løn under sygdom og barsel m.m.). Medarbejderen betaler én tredjedel af pensionsbidraget, og virksomheden betaler to tredjedele. Medarbejderen kan øge eget- bidraget. Stk. 3. Medarbejdere, der er fyldt 20 år, er omfattet af ordningen. Stk. 4. Mejeri- og transportoperatørelever - bortset fra voksenlærlinge - er ikke omfattet af pensionsordningen. Stk. 5. Under 14 ugers barselsorlov jf. 16, stk. 5 indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør: Arb.giverbidrag Arb.tagerbidrag Samlet bidrag kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. md. kr. pr. md. kr. pr. md. 1. juli ,00 / 780,00 2,50 / 390,00 7,50 / 1.170,00 1. juli ,20 / 820,00 2,60 / 410,00 7,80 / 1.230,00 1. juli ,50 / 890,00 2,75 / 445,00 8,25 / 1.335,00 Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag. Bestemmelsen har virkning for fødsler, der finder sted den 1. juli 2008 eller senere.

14 Stk. 6. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn: medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark. medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark Stk. 7. Der er indgået aftale om en sundhedsordning (PensionDanmark) med virkning fra 1. juli Der afsættes foreløbig 0,15%, der indbetales sammen med pensionsbidraget jf. stk. 2. Denne omkostning er arbejdsgiverbetalt. 18. Gruppelivsforsikring Medarbejderne er forsikret i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen etablerede gruppelivsordning i bilag IV. 19. Funktionærlignende ansættelsesvilkår Der er etableret funktionærlignende ansættelsesvilkår i henhold til bestemmelserne i bilag VI. 20. Opsigelsesregler Stk. 1. For medarbejdere, der har været beskæftiget på samme virksomhed / selskab i nedenstående tidsrum, er aftalt følgende opsigelsesvarsler, regnet til udløbet af en lønafregningsuge: a) Fra arbejdsgiverens side: Indtil 2 måneders ansættelse Ingen Efter 2 måneders ansættelse 2 uger Efter 2 års ansættelse 6 uger Efter 5 års ansættelse 8 uger 10 års ansættelse og fyldt 50 år 13 uger b) Fra medarbejderens side: Indtil 2 måneders ansættelse Ingen Efter 2 måneders ansættelse 2 uger 10 års ansættelse og fyldt 50 år 4 uger Opsigelse varsles til udløbet af en lønafregningsuge. Stk. 2. Ved virksomhedslukning forlænges de under stk. 1, a) nævnte opsigelsesvarsler med 5 uger.

15 Stk. 3. Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder: a) Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning. b) Ved indtræden af maskinstandsning eller materialemangel eller anden force majeure, som standser driften helt eller delvis. c) Ved produktionsstop, foranlediget af en udefra kommende hændelse. d) Såfremt stk. 3, a), b) og c) anvendes, skal dette forud godkendes af de berørte organisationer. Stk. 4. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet kan ikke opsiges med begrundelsen sygdom inden for de første 4 måneder af sygdomsperioden, uden at dette har været drøftet med tillidsrepræsentanten. Stk. 5. Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medarbejderen, uanset anciennitet, ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvor vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af rettidigt anmeldt tilskadekomst. Stk. 6. Medarbejdere, som genoptager arbejdet inden for et tidsrum af 9 måneder genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet i relation til stk. 1, a) og b) vedrørende opsigelse. Stk. 7. Bestemmelsen i 1, stk. 2 kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor en medarbejder fritstilles i opsigelsesperioden når den varslede arbejdstid er normalt forekommende i det pågældende arbejdsområde. 21. Regler for tillidsrepræsentanter Regler for valg af tillidsrepræsentanter mv. er angivet i bilag V. 22. Efter- og videreuddannelse Denne vil i overenskomstperioden blive integreret i aftale om kompetenceudvikling jf. Protokollater. Efter- og videreuddannelse er af væsentlig betydning for såvel virksomhedernes som medarbejdernes fortsatte udvikling. Overenskomstens parter anbefaler derfor, at den enkelte medarbejder får mulighed for at forbedre og udvikle sine kvalifikationer. Stk. 1. Deltager en medarbejder på virksomhedens foranledning i en uddannelse, der er godkendt af organisationerne, udredes forskellen mellem kursusgodtgørelse og medarbejderens normale løn af arbejdsgiveren. Under uddannelsesforløbet betales feriepenge og pension.

16 Stk. 2. Det anbefales, at der gives medarbejderne frihed - uden løn - til at deltage i ønskede uddannelsesforløb under den forudsætning, at uddannelsen kan tilrettelægges under hensyn til virksomhedens forhold. Stk. 3. Den enkelte medarbejder har - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - efter 9 måneders uafbrudt ansættelse ret til indtil 2 ugers frihed - uden løn - om året til efter- og/eller videreuddannelse. 23. Seniorpolitik Overenskomstparterne anser det for særdeles vigtigt, at der skabes et rummeligt arbejdsmarked, idet det anses for hensigtsmæssigt, at ældre medarbejdere, der er fyldt 55 år og har 5 års anciennitet i virksomheden, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med henblik på at opnå denne målsætning, peger overenskomstparterne på, at overenskomstens sociale kapitel også kan finde anvendelse for ældre medarbejdere, der ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Overenskomstparterne opfordrer derfor til, at den egentlige seniorpolitik udarbejdes i regi af samarbejdsudvalget. En sådan politik kunne bl.a. være med til at: a) Fremme arbejdsglæden hos ældre medarbejdere. b) Give muligheder for mere fleksible jobordninger og omrokeringer, retrætestillinger, nedsat arbejdstid jf. det sociale kapitel herom. Det er en forudsætning, at der er lokal enighed herom jf. 1, stk. 5 og virksomheden kan ikke uden den enkelte medarbejders ønske påtvinge en medarbejder kortere arbejdstid. 24. Varsel om arbejdsstandsning Ved overenskomstens udløb skal der - forinden den er bortfaldet - gives de almindelige varsler (14 og 7 dage) for henholdsvis strejke og lockout, ligesom ingen arbejdsstandsning må ske på trods heraf eller på trods af norm for regler for behandling af faglig strid. 25. Faglig strid

17 Stk. 1. Uoverensstemmelser angående forståelsen af denne overenskomst behandles efter den af hovedorganisationerne senest vedtagne norm, herunder hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark. Stk. 2. Såfremt der på en virksomhed opstår en uoverensstemmelse om teksten i fællesoverenskomsten, og der ikke ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden kan opnås enighed, kan spørgsmålet indbringes for organisationerne. Stk. 3. Ovenstående uoverensstemmelse om fortolkning af fællesoverenskomsten kan ikke indbringes til afgørelse ved faglig voldgift, uden at spørgsmålet har været behandlet i et af parterne nedsat overenskomstudvalg. Stk. 4. En sag kan kun videreføres, når et flertal på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i overenskomstudvalget er stemt herfor. Stk. 5. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening udpeger 4 repræsentanter, og Dansk Funktionærforbund / Danske Mejeristers Fagforening og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet udpeger hver 1 repræsentant, Fagligt Fælles Forbund udpeger 2 repræsentanter for indeværende overenskomstperiode og ved beslutning i overenskomstudvalget har hvert forbund én stemme. 26. Overenskomstens varighed Overenskomsten træder i kraft den 1. april Overenskomsten er løbende til den af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. april, dog tidligst 1. april Glyngøre, den 27. februar 2008 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Pejter Søndergaard For NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET: Sign. Poul Erik Faarkrog For FAGLIGT FÆLLES FORBUND: Sign. Vagn Henriksen / Søren Andersen For DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING: Sign. Toni Rytkønen / Lars Gram BILAG I

18 Søgnehelligdagsbetaling Stk. 1. Med det formål at yde medarbejderne betaling for søgnehelligdage, henlægger arbejdsgiveren for hver medarbejder et beløb, svarende til 3,5% af medarbejderens ferieberettigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. Stk. 2. Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielovens 25. Stk. 3. Det i henhold til stk. 1 for hver medarbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af uge 26. Stk. 4. Den for hver enkelt medarbejder i kalenderåret henlagte søgnehelligdagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb jf. overenskomstens 5, og dels i form af en restbetaling, der udbetales ved udgangen af uge 26. Stk. 5. De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager: 1.000,00 kr. til voksne medarbejdere og 500,00 kr. til medarbejdere under 18 år for hver søgnehelligdag. Når Grundlovsdagen falder på en hverdag, betragtes denne som søgnehelligdag fra kl Stk. 6. De anførte forskudsbeløb for søgnehelligdagsbetaling i stk. 5 reduceres for de deltidsbeskæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende normale ugentlige arbejdstid. Stk. 7. Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage dvs. helligdage, der falder på hverdage mandag - lørdag, men ydes ikke, når de falder på søndage. Stk. 8. Udbetaling af forskudsbeløb sker jf. stk. 4 samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag. Stk. 9. Opgørelsen af det restbeløb, som medarbejderen skal have udbetalt, finder sted i 26. lønningsuge. Stk. 10. Medarbejderen har straks fra ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling og de i stk. 5 angivne forskudsbeløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan modregnes i tilgodehavende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør. Såfremt medarbejderen fratræder og genansættes inden for samme optjeningsår (ferieoptjeningsåret), tilbageføres det tidligere optjente søgnehelligdagsbeløb til søgnehelligdagskontoen.

19 Stk. 11. Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb, at den pågældende medarbejder ikke modtager sygedagpenge fra det offentlige dvs. ikke er berettiget til ydelser fra arbejdsgiveren, og er i arbejde sidste arbejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/eller lukkedage. Stk. 12. Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en medarbejderen utilregnelig grund, samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt medarbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse. Stk. 13. Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af medarbejderen angivne grund til forsømmelse, giver han/hun straks medarbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretslig behandling. Stk. 14. I tilfælde, hvor medarbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til fraværet ikke godkendes, fortaber medarbejderen retten til den i stk. 5, nævnte forskudsbetaling, men beløbet bliver stående på medarbejderens søgnehelligdagskonto, hvorefter overskud i henhold til stk. 4 overføres til udbetaling ved udgangen af uge 26. Stk. 15. Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale. Stk. 16. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved afgangen fra virksomheden eller senest ved kalenderårets udgang udleveret et af organisationerne godkendt bevis, som angiver vedkommende medarbejders navn og fødselsdato samt det beløb, han/hun har til gode som søgnehelligdagsbetaling. Stk. 17. Det efter beviset tilgodehavende beløb kan hæves hos den virksomhed eller organisation, der ifølge beviset skal foretage udbetalingen, når vedkommende medarbejder i det efterfølgende ferieår holder ferie. Stk. 18. Udbetalingen sker i overensstemmelse med de for udbetalingen af feriegodtgørelse gældende regler. Stk. 19. Attestation for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved påtegning af beviset i overensstemmelse med de for attestation, vedrørende feriegodtgørelse, gældende regler. Stk. 20. Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været holdt, vil kunne anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne, f.eks. således, at beløbet benyttes til et feriearrangement eller indgår i en hjælpekasse.

20 Stk. 21. I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo. Stk. 22. Såfremt der i henhold til stk. 16 anvendes et søgnehelligdagskort (eventuelt kombineret ferie- og søgnehelligdagskort) til dokumentation for indtjent søgnehelligdagsgodtgørelse, garanterer Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser. BILAG II REGLER FOR HOLDDRIFT 1. Almindelige arbejdstidsbestemmelser. Stk. 1. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom. Stk. 2. Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder, og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer i løbende 2 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger. Stk. 3. Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan ( 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Stk. 4. I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag. Stk. 5. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kræves det, at medarbejdere skal møde før kl. 6, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg. Stk. 6. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Medarbejderne har påtaleret efter de

21 gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv. Stk. 7. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. 2. Særlige arbejdstidsbestemmelser. Stk. 1. Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter 6, stk. 2. Stk. 2. Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han/hun har været på arbejde. Falder en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har medarbejderen ret til en anden fridag. Stk. 3. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed. Stk. 4. Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22 før pågældende søneller helligdag og skal senest slutte kl. 8 efter pågældende søn- og helligdag. 3. Betaling for holddriftsarbejde. Stk. 1. For holddriftsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg: Fra kl til kl kr. 44,35 pr. time Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 45,65 og pr. 1. april 2010 til kr. 47,05. Stk. 2. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl og kl ) betales et tillæg på kr. 88,05 pr. time. (Tillægget hæves pr. 1. april 2009 til kr. 90,70 og pr. 1. april 2010 til kr. 93,45). Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægsbetalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage. Stk. 3. Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22 og mandag morgen kl. 6, og hvor der arbejdes 6 gange på 3. skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 6 samme tillæg pr. time, som anført i stk Overarbejde.

22 Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg. 5. Manglende varsel. Såfremt der ikke er givet det i 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid. 6. Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde. Stk. 1. Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan. Stk. 2. Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal. Stk. 3. Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal medarbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid. 7. Overflytning. Stk. 1. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb på kr. 211,85 i anledning af overflytningen. (Beløbet hæves pr. 1. april 2009 til kr. 218,25 og pr. 1. april 2010 til kr. 224,75). Ved tilbageflytning inden for 6 uger til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Stk. 2. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til 1, stk. 2, og han/hun ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales den

23 manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal. 8. Arbejde på eller forskydning af fridage. Stk. 1. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage ( 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg på kr. 88,35 pr. time. (Beløbet hæves pr. 1. april 2009 til kr. 91,00 og pr. 1. april 2010 til kr. 93,75). Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag ( 2, stk. 2). Stk. 2. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales et tillæg på kr. 21,15 pr. time. (Beløbet hæves pr. 1. april 2009 til kr. 21,80 og pr. 1. april 2010 til kr. 22,45). En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. Stk. 3. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag. 9. Lokalaftaler. Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt. BILAG III FERIEKORTORDNING Idet ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 3. marts 1993, med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt, er gældende, er der mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig nærværende aftale, enighed om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-systemet: Stk. 1. Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgørelse, som de pågældende har optjent inden for virksomhederne, kontant, umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbetaling på FerieKonto. Ved beregning af feriegodtgørelsen, og med hensyn til reglerne for udnyttelsen af den optjente feriegodtgørelse, følges de i ferieloven anførte bestemmelser.

24 Stk. 2. En arbejder, som i årets løb fratræder sin stilling i virksomheden, får ved afgangen udleveret et af organisationerne godkendt standardkort. På kortet anføres: a) vedkommendes navn og adresse, b) hvor længe lønmodtageren har været beskæftiget i optjeningsåret, c) den løn, han/hun har fået udbetalt, d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales, e) det antal feriedage, han/hun har ret til, samt f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. Stk. 3. Har vedkommende ikke haft hele den ham/hende i det forløbne ferieår tilkomne ferie, får han/hun tillige udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer ham/hende for den del af ferien for det forudgående optjeningsår, han/hun endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysning om den indtil fratrædelsestidspunktet udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. Stk. 4. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af virksomheden, imod aflevering eller indsendelse til virksomheden af det til vedkommende udleverede standardkort eller restferiekort. Bevis for, at vedkommende skal have ferie, sker ved påtegning på dette kort, enten af den arbejdsgiver, hvor den pågældende er beskæftiget på det tidspunkt, ferie skal holdes, eller, hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, af den arbejdsløshedskasse, hvor den pågældende kontrolleres som arbejdsløs. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset, og under aftjening af civilværnepligt af chefen. I andre tilfælde meddeles attestation af bistandskontoret. Stk. 5. Skal arbejderen ikke have hele den ham/hende tilkommende ferie i sammenhæng, giver den arbejdsgiver, hvor vedkommende er beskæftiget på det tidspunkt, ferien skal holdes (eventuelt arbejdsløshedskassen eller bistandskontoret), kortet påtegning om, hvor mange dage arbejderen nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer dertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da til vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med foran anførte regler. Stk. 6. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til, efter ferieperiodens udløb 30. september, at få udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien, jf. lovens 9, stk. 1, uden at holde ferie, jf. lovens 20. Stk. 7. Inden ferieårets udløb kan feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis lønmodtageren på grund af de i stk. 6 omhandlede forhold helt eller delvis har været afskåret fra at holde ferie inden 1. maj i ferieåret.

25 Stk. 8. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder feriefonden og indbetales til denne, medmindre anden ordning er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Stk. 9. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. Stk. 10. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlemmer af foreningen. Ved lønmodtagere forstås i denne forbindelse de folk, som er omfattet af overenskomster, indgået mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen. Stk. 11. I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den pågældende virksomheds forpligtelser ikke overtages af en virksomhed, der er omfattet af nærværende feriekortordning, skal udbetalingen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbetaling til FerieKonto. Stk. 12. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid. BILAG IV GRUPPELIVSFORSIKRING Mejeribrugets Arbejdsgiverforening har tegnet gruppelivsforsikring for hele det personale på arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder, der er omfattet af overenskomsterne inden for arbejdsgiverforeningen. Stk. 1. Forsikringens omfang. Forsikringssummerne er ved død følgende: år inkl. kr år inkl. kr år inkl. kr år inkl. kr Efterlader en gruppelivsforsikret ved sin død børn under 21 år, udbetales yderligere kr for hvert barn. Stk. 2. Udbetaling af forsikringssum.

26 Ved den forsikredes død udbetales forsikringssummen til den pågældendes nærmeste pårørende, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem gruppemedlemmet og forsikringsselskabet. Ved nærmeste pårørende forstås vedkommendes ægtefælle eller registreret partner, samlever (se nedenfor), livsarvinger, -børn og børnebørn mv, arvinger efter testamente samt øvrige arvinger i nævnte rækkefølge. En samlever er med i kredsen af nærmeste pårørende, når samleveren lever sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og venter, har eller har haft et barn med forsikringstageren eller har levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. Som børn regnes også adoptiv- og stedbørn. Børnesummer for børn, som er optaget i husstanden i afdødes hjem, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder børnesummer de pågældende børn. Forinden udbetaling af forsikringssummen kan finde sted, må den berettigede fremskaffe sådan dokumentation for udbetalingen, som forsikringsselskabet finder nødvendigt. Stk. 3. Særlige betingelser. Forsikringsdækningen er virksom fra det øjeblik, en arbejder, som er fyldt 16 år, påbegynder sin ansættelse på en virksomhed inden for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, og varer til udgangen af den kalendermåned, i hvilken fratrædelse finder sted. Udtræder et gruppemedlem inden det fyldte 67. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører mindst 2/3 erhvervsudygtighed, opretholdes dødsfaldsdækningen uden præmiebetaling, så længe erhvervsudygtigheden varer, dog længst i 3 år. Så længe erhvervsudygtigheden varer, må den forsikrede på egen bekostning fremskaffe sådanne bevisligheder for erhvervsudygtigheden, som selskabet skønner nødvendige. Blanketter til anmeldelse kan rekvireres hos arbejdsgiverforeningen. Dersom en gruppelivsforsikret fratræder sin stilling hos en af arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder, kan der efter nærmere angivne regler tegnes fortsættelsesforsikring. Ret til tegning af fortsættelsesforsikring skal gøres gældende inden 2 måneder efter fratrædelsen. Stk. 4. Anmeldelse af dødsfald. Virksomhederne kan indberette ændring i begunstigelseserklæring eller give oplysning om dødsfald på følgende måde med angivelse af kontaktadresse på pårørende: Brev: Stiles til AP Pension, Østbanegade 135, 2100 København Ø.

27 Oplysning om dødsfald mærkes udbetaling Oplysning om begunstigelse mærkes kundegruppe 1. Oplysning om dødsfald: Oplysning om begunstigelse: BILAG V REGLER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER 1. Valg af tillidsrepræsentant. Stk. 1. I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende - enhver afdeling af denne vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. Stk. 2. Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de arbejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end en tredjedel af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende. Ungarbejdere og elever/lærlinge har valgret, men er ikke valgbare. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Hvor der ikke er mindst 5 sådanne arbejdere suppleres der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med færre end 6 arbejdere vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Stk. 4. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundene, men ingen af disse forbund er repræsenteret med 6 medlemmer eller derover, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinier, såfremt der tilsammen er beskæftiget 6 eller flere medlemmer af de nævnte forbund. Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med 5 eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter. Stk. 5. Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt, efter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverforeningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

28 Stk. 6. Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbejderne i hver enkelt afdeling eller for medlemmer af hvert enkelt dér repræsenteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger. Stk. 7. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og af dette er meddelt arbejdsgiverforeningen - dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted, under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse. Stk. 8. Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræsentant for at være foretaget i strid med overenskomsten, har arbejdsgiverforeningen ret til at påtale valget over for forbundet. Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig behandling fastsatte tidsfrister. Nyoptagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen oplyse om valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene. 2. Tillidsrepræsentantens virksomhed. Stk. 1. Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, han/hun er valgt iblandt, og forelægger forslag, henstillinger og klager fra arbejderne over for virksomheden. Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lokale forhandlinger. Stk. 3. Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af organisationens behandling af sagen. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.

29 Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt. Stk. 5. Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Stk. 6. Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og arbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten. Stk. 7. De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ungarbejdere samt elever/lærlinge. Stk. 8. På virksomheder, hvor sikkerhedsorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø bør indbringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes sikkerhedsorganisation. Klager skal dog, hvor sikkerhedsudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens sikkerhedsorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Sådan mødebegæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i sikkerhedsorganisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhandlede område orienteres om den fremsendte mødebegæring. Stk. 9. Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæglingsmødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse. 3. Tillidsrepræsentantens vilkår Stk. 1. Der ydes tillidsrepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyttelse). Stk. 2. Tillidsrepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige adgang til ITfaciliteter herunder Internet samt adgang til mødefaciliteter. Stk. 3. Udover den i henhold til praksis fornødne tid til udførelse af hvervet som tillidsrepræsentant ydes 4 timers frihed pr. måned, der overføres til fridagskontoen jf. overenskomstens 13. Med virkning fra 1. april 2010 øges optjeningen til 6 timer pr. måned.

30 Fællestillidsrepræsentanter optjener på samme måde 10 timer pr. måned. 4. Tillidsrepræsentantmøder. Stk. 1. Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejdsgivere samarbejder om på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen. Med dette formål for øje har arbejdsgiveren på opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til - hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 14. marts 2005 mellem hovedorganisationerne ikke er oprettet - 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål som ønskes behandlet. Stk. 2. Når tillidsrepræsentantmøder afholdes uden for arbejdstiden, betaler arbejdsgiveren tillidsrepræsentanten et honorar af samme størrelse som det i henhold til Samarbejdsaftalen fastsatte beløb. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske. Stk. 3. Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for arbejdstiden, betales det i stk. 2 nævnte honorar, og for den del af mødet, der finder sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til 2, stk. 6. Stk. 4. Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden, betales alene for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til 2, stk. 6, for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske. 4. Afskedigelse af tillidsrepræsentant. Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel. Stk. 2. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne paragrafs stk. 1. Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne paragrafs stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i 1, skal han/hun rette henvendelse til arbejdsgiverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

31 Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden et år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet som almindelig arbejder. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter. Stk. 4. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til 1, kan hans/hendes arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans/hendes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Stk. 5. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst. Stk. 6. Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb. Stk. 7. En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal arbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis arbejderantallet i en periode af 3 måneder har været under 6 og virksomheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opretholdt. 6. Fællestillidsrepræsentant. Stk. 1. På virksomheder med flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at disse af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles arbejdsgiveren. Stk. 2. Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet. Stk. 3. På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger. 7. Stedfortræder for tillidsrepræsentant.

32 Stk. 1. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, har arbejderne ret til at udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han/hun fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han/hun opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til 1. Stk. 2. Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han/hun ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren. 8. Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes. Stk. 1. Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand. Stk. 2. Såfremt der mellem arbejderne træffes aftaler vedrørende arbejdet eller andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster. 9. Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Stk. 1. For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valgbarheds- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvises i øvrigt til lov nr. 268 af 18. marts 2005, lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser. Stk. 2. For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 529 af 5. december Bilag VI Funktionærlignende ansættelsesvilkår Mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Fagligt Fælles Forbund (gælder ikke chauffører) og Dansk Funktionærforbund/Danske Mejeristers Fagforening, er der opnået enighed om, at de virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, der for medarbejdere ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesvilkår, gør det efter følgende retningslinier:

33 Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretligt behandles, dog kun til et organisationsmøde. Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationernes ansættelsesblanket skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan af de underskrivende kræves indsendt til den respektive organisation senest 3 uger efter aftalens indgåelse. Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid tillige med betaling herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. I tilfælde, hvor der sker køb af fridage, betales timeløn + fridagstillæg mv. Løn Lønnen følger den mellem parterne indgåede overenskomst. Dog kan der i særligt begrundede tilfælde lokalt aftales et funktionsbestemt tillæg. Lønningsperiode og lønudbetaling Lønnen omregnes til månedsløn og betales månedligt bagud på samme dato, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Omregningsfaktoren er det til enhver tid gældende timetal. Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. Overgang til månedsløn For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til den længere lønningsperiode kan den enkelte medarbejder, der overgår til månedsløn opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr ,00. Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-dagesløn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 6 måneder, dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræden.

34 Anciennitet Med hensyn til opsigelsesvarsel regnes ancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen i virksomheden. Opsigelse I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærlovens 2. Opsigelsesvarslet i henhold til funktionærlovens 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Fratrædelsesgodtgørelse Ved afskedigelse efter at have været ansat uafbrudt i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse, svarende til henholdsvis en, to eller tre måneders løn, beregnet efter de hele år medarbejderen har været ansat på funktionærlignende vilkår i forhold til de hele år ansættelsesperioden udgør på virksomheden, henholdsvis som følger: Ansat på virksomheden i år: Ansat på virksomheden i år: Funkt.lign. år (max. 12) x 1 måneds løn 12 Funkt.lign. år (max. 15) x 2 måneders løn 15 Ansat på virksomheden i 18 år og mere: Funkt.lign. år (max. 18) x 3 måneders løn 18 Dette gælder også ved uberettiget bortvisning af en medarbejder. Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke udbetales, hvis medarbejderen ved fratrædelsen får pension fra arbejdsgiveren eller får folkepension. Hvis der foretages en berettiget bortvisning af medarbejderen, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse. Søgnehelligdage

35 På søgnehelligdage udbetales der fuld løn. Overenskomstens bestemmelser vedrørende søgnehelligdagsbetaling er ikke gældende, jf. overenskomstens bilag I. I tilfælde, hvor der skal gives en erstatningsfridag, og den ikke kan afholdes, udbetales der timeløn + fridagstillæg mv. Ferie Der holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens 23. Nærværende bestemmelse erstatter overenskomstens 15. Ved fratræden anvendes den mellem parterne aftalte feriekortordning. Fridage Der optjenes og afholdes fridage jf. bestemmelserne i overenskomstens 13. Uarbejdsdygtighed Der udbetales fuld løn dvs. den løn som medarbejderen ellers ville have oppebåret under sygdom og tilskadekomst. I øvrigt er funktionærlovens bestemmelser gældende på dette område. Andre regler Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale, gælder reglerne i overenskomsten. Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål. BILAG VII weekendarbejde

36 Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde efter nedenstående bestemmelser: Stk. 1. a. Der arbejdes normalt i to hold á 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis udføre arbejde på ugens 5 første dage og kun efter godkendelse i organisationerne. b. Weekendarbejde påbegyndes normalt lørdag morgen ved arbejdsdøgnets begyndelse, medmindre andet aftales. Påbegyndes weekendarbejde tidligere end lørdag morgen kl. 6.00, må betalingerne ikke forringes herved. c. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse. d. Overtrædelse af pkt. c) betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden. Stk. 2. a. Der ydes overenskomstmæssig løn svarende til, hvad der i øvrigt er aftalt på det pågældende område i virksomheden. b. Endelig ydes tillæg for arbejde på lørdage og søndage i henhold til overenskomstens 5. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer. Stk. 3. a. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. 9. Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto jf. overenskomstens b. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud. Stk. 4. Ved beregning af sygedagpenge benyttes Socialstyrelsens omregningsfaktor, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.

37 Stk. 5. Medarbejdere, der er berettiget til sygeløn jf. overenskomstens 16, ydes sygeløn for de skemalagte arbejdstimer han/hun er fraværende, dog mindst hvad der svarer til det sygedagpengebeløb, der fremkommer ved beregning jf. stk. 4. Stk. 6. Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til Ferieloven, herunder overenskomstens bestemmelser. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søndage. Stk. 7. ATP - bidrag beregnes med fuldt bidrag. Stk. 8. Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til normalt skifteholdsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproblemer mv. Stk. 9. Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende. Stk. 10. Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. P R O T O K O L L A T Gældende for tankvognschauffører Tankvognschauffører, der er beskæftiget med indsamling af mælk fra leverandører samt mellemtransportchauffører, som arbejder maksimalt 4 dage om ugen, får overtidsbetaling, når den daglige arbejdstid overstiger 9 1/2 time. Til ovennævnte chaufførgruppe ydes et tillæg på kr. 1,15 pr. præsteret arbejdstime. Bestemmelserne er alene gældende for medarbejdere, der var ansat pr. 1. april P R O T O K O L L A T om dobbeltbeskæftigelse Overenskomstparterne er enige om, at ansatte, der er fuldtidsbeskæftigede efter denne overenskomst, ikke samtidigt kan ha-ve anden lønnet beskæftigelse. P R O T O K O L L A T definition af natperiode

38 Overenskomstparterne er enige om, at natperioden i henhold til Lov om arbejdstid for mobile arbejdstagere inden for vejtransportsektoren, lov nr. 395 af 1. juni , stk. 5, defineres som perioden kl P R O T O K O L L A T om kompetenceudvikling Parterne er enige om, at der etableres en kompetenceudviklingsfond, hvortil der med virkning fra 1. april 2009 indbetales det aftalte beløb, jf. HTS aftale herom fra Principperne i denne HTS-aftale såvel som HTS aftale om kompetenceudvikling skal tekstmæssigt tilpasses mejeribrugets forhold samt i særdeleshed 22. P R O T O K O L L A T om kompetencelønsystem Overenskomstparterne er enige om, at man i perioden 1. april januar 2010 afdækker behovene for efter- og videreuddannelse for alle personalegrupper. Efterfølgende tilstræbes det, at der indføres et nyt kompetencelønsystem med baggrund i erhvervede kompetencer. Der er fælles forståelse mellem parterne om, at et kompetencelønsystem indebærer, at udvikling i form af efter- og videreuddannelse skal honoreres. Parterne er enige om, at der med virkning fra 1. april 2010 kan ske udbetaling af løn jf. det udarbejdede kompetencelønsystem. P R O T O K O L L A T overgangsordning vedrørende overgang til startlønsystem Der er mellem parterne enighed om, at medarbejdere, der er ansat i perioden 1. oktober marts 2008 aflønnes pr. 1. april 2008 med en timeløn på 130,00 kr. samt et midlertidigt personligt timetillæg på 7,20 kr. Det midlertidige tillæg bortfalder, når medarbejderen har været ansat i 962 timer. Herefter aflønnes medarbejderen med satsen gældende for medarbejdere med mere end 6 måneders anciennitet.

39 P R O T O K O L L A T overgangsordning for kursustillæg jf. pakkeoperatørs aflønning jf. tidligere 3, stk. 8 og tidligere 3, stk. 10 Der er mellem parterne enighed om, at pakkeoperatører, der pr. 1. april 2008 oppebærer tillæg i henhold til 2005 overenskomstens 3, stk. 8, fortsat vil oppebære tillægget på 2,00 kr. i henhold til gældende praksis. Tillægget udbetales som et personligt tillæg. Der er endvidere enighed om, at medarbejdere, der pr. 1. april 2008 oppebærer eller indtil 30. juni 2008 ville have oppebåret tillæg i henhold til 2005 overenskomstens 3, stk. 10, fortsat vil oppebære tillægget på 2,00 kr. i henhold til gældende praksis. P R O T O K O L L A T overenskomstfond Der er enighed om, at der etableres en Overenskomstfond. Der afsættes med virkning fra 1. oktober 2008 kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime til finansiering af denne fond. L Ø N A F T A L E mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING, DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING, NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET og FAGLIGT FÆLLES FORBUND gældende for mejerielever i erhvervsuddannelsen som mejerist 1. Arbejdstid

40 Den ugentlige arbejdstid er den samme som for mejerister, ligesom placeringen af arbejdstiden og fridage følger, hvad der er gældende for mejerister. 2. Løn Timelønnen er som følger (kr.): pr. 1. april pr. 1. april pr. 1. april 1. læreår (inkl. prøvetid) 60,40 63,15 66,00 2. læreår 68,60 71,65 74,90 3. og 4. læreår 80,05 83,65 87,40 Under uddannelsens grundforløb (10 uger) reduceres lønnen til p.t. kr ,00 pr. uge. Satsen reguleres i forhold til den til enhver tid gældende lønrefusionssats for elever på 1. læreår. Til skolehjemselever ydes der kost og logi. Elever overgår fra 1. til 2. læreår efter ét års uddannelsestid. Hvor en elev med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste satser. Lønudbetalingen følger de regler, som i øvrigt er gældende for virksomheden. De anførte ugelønninger udbetales også i uger med søgnehelligdage. 3. Overarbejde For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg: pr. 1. april pr. 1. april pr. 1. april kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time Første, anden og tredje time efter normal arbejdstid 23,90 24,95 26,10 Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse 47,65 49,80 52,05 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der

41 arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,90 25,00 26,10 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,65 49,80 52,05 4. Forskudt tid For arbejde på forskudt tid betales følgende timetillæg til elevlønnen: pr. 1. april pr. 1. april pr. 1. april Kl ,60 16,35 17,05 Kl ,85 24,90 26,00 Kl ,75 40,50 42,35 Kl ,85 24,90 26,00 5. Holddrift For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne arbejdere. 6. Søndage For arbejde på søndage betales et tillæg til elevlønnen på kr. 47,65 pr. time. Pr. 1. april 2009 forhøjes tillægget til kr. 49,80 og pr. 1. april 2010 til kr. 52, Lørdage For arbejde på lørdage betales et tillæg til elevlønnen på kr. 61,50 for den pågældende dag. Pr. 1. april 2009 forhøjes tillægget til kr. 64,25 og pr. 1. april 2010 til kr. 67, Køb af fridage

42 For arbejde på ugentlige fridage betales den for mejerister gældende timeløn samt et tillæg på kr. 47,65 pr. time. Pr. 1. april 2009 forhøjes tillægget til kr. 49,80 og pr. 1. april 2010 til kr. 52, Fridage og frit valg Der ydes fridage som for voksne medarbejdere, jf. fællesoverenskomstens Juleaftensdag Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn (timeløn) jf. bestemmelserne i overenskomstens Søgnehelligdage For arbejde på søgnehelligdage betales den gældende timeløn for elever samt et tillæg på kr. 47,65 pr. time. Pr. 1. april 2009 forhøjes tillægget til kr. 49,80 og pr. 1. april 2010 til kr. 52, Beklædning Der ydes frit arbejds- og fodtøj. De nærmere bestemmelser i forbindelse hermed aftales mellem parterne på den enkelte virksomhed. 13. Ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Eleven er endvidere omfattet af lovens Sygdom, barsel og ulykke Elever er omfattet af reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. 15. Gruppelivsforsikring Elever er forsikret i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen etablerede gruppelivsordning jf. overenskomstens 18.

43 16. Mødepligt under skoleophold Elever er i den tid, de deltager i uddannelsen på teknisk skole, principielt afgivet til skolen i kursustiden. De har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden i skoleperioden og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoletiden. Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har eleverne, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden. 17. Varighed Aftalen træder i kraft 1. april 2008 og kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. april, dog tidligst 1. april København, den 3. marts 2008 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Morten Gass For FAGLIGT FÆLLES FORBUND: Sign. Vagn Henriksen For NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET: Sign. Poul Erik Faarkrog For DANSK FUNKTIONÆRFORBUND/ DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING: Sign. Toni Rytkønen / Lars Gram L Ø N A F T A L E mellem

44 MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING og NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET, DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING, og FAGLIGT FÆLLES FORBUND gældende for voksenelever i erhvervsuddannelsen som mejerist 1. Dækningsområde For elever, som ved uddannelsesaftalens begyndelse: er fyldt 22 år, og det sidste år forud har været beskæftiget inden for mejeriindustrien, eller er fyldt 25 år, og har haft 3 års forudgående beskæftigelse inden for mejeriindustrien, eller er fyldt 25 år, og ikke har haft forudgående beskæftigelse inden for mejeriindustrien, har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale. Hvor der henvises til overenskomsten, er eleverne omfattet af fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører. 2. Arbejdstid Arbejdstiden fastsættes i henhold til 1 i overenskomsten. 3. Løn Stk. 1. Der ydes begyndelsesløn for mejeriarbejdere. Stk. 2. For elever, der ved uddannelsesaftalens begyndelse er fyldt 25 år, og som ikke har haft forudgående beskæftigelse inden for mejeriindustrien, er der i indtil 6 måneder adgang til at yde disse en løn svarende til satsen for sidsteårselever. Stk. 3. Der ydes søgnehelligdagsgodtgørelse i henhold til bilag I til overenskomsten.

45 Stk. 4. Lønudbetalingen følger de bestemmelser, som i øvrigt er gældende for virksomheden. 3. Tillæg mv. Der ydes tillæg mv. i henhold til 4 og 5 i overenskomsten. 4. Fridage og frit valg Der ydes fridage i henhold til 13 i overenskomsten. 5. Juleaftensdag Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn (timeløn) jf. bestemmelserne i overenskomstens Ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Elever er endvidere omfattet af lovens Sygdom, barsel og ulykke Elever er omfattet af bestemmelserne i overenskomstens Pension og gruppelivsforsikring Elever er omfattet af bestemmelserne i i overenskomsten. 9. Opsigelse Elever er omfattet af bestemmelserne omkring indgåelse og opsigelse af uddannelsesaftaler, hvilket betyder at en uddannelsesaftale i princippet er uopsigelig fra begge parters side. Der henvises til lov om erhvervsuddannelser. 10. Særlige bestemmelser vedrørende skoleperioder Stk. 1. Elever, der er skolehjemsberettigede, ydes kost og logi under skoleperioder.

46 Stk. 2. Elever er under ophold på teknisk skole principielt afgivet til skolen, og der er derfor ingen arbejdspligt i disse perioder. Heller ikke på eventuelle skolefridage, som skal indhentes gennem ekstra undervisning inden for skoleperioden. Under ferier fra teknisk skole f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har elever, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at arbejde på de hverdage, der indgår i ferien, idet disse dage tillægges skoleperioden. 11. Varighed Nærværende aftale træder i kraft den 1. januar Aftalen kan siges op med 3 måneders varsel til ophør den 1. april, dog tidligst 1. april København, den 3. marts 2008 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Morten Gass For FAGLIGT FÆLLES FORBUND: Sign. Vagn Henriksen For NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET: Sign. Poul Erik Faarkrog For DANSK FUNKTIONÆRFORBUND/ DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING: Sign. Toni Rytkønen / Lars Gram L Ø N A F T A L E mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING

47 og FAGLIGT FÆLLES FORBUND, NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET, og DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING, gældende for elever under erhvervsuddannelse som lager- og logistikoperatør (lager) / lager- og procesoperatør (lager) (tidligere lager- og transportoperatører) 1. Arbejdstid Den i overenskomsten for voksne medarbejdere fastsatte arbejdstid er gældende for elever, og elevens normale, daglige arbejdstid følger virksomhedens voksne arbejderes. 2. Løn Timelønnen er som følger: pr. 1. april pr. 1. april pr. 1. april kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time 1. læreår 58,30 60,95 63,70 2. læreår 66,15 69,15 72,25 3. læreår 77,15 80,65 84,30 Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 3 år, afkortes antallet af lønsatser tilsvarende, således at de sidste satser er gældende. Hvis en elev påbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 25. år, aftales lønnen som den for mejeriarbejdere gældende begyndelsesløn. Lønudbetalingen følger de bestemmelser, som i øvrigt er gældende for virksomheden. De anførte ugelønninger udbetales også i uger med søgnehelligdage. For voksenlærlinge betaler virksomheden og voksenlærlingen til den for branchen gældende pensionsordning.

48 3. Overarbejde m.v. a) For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg: pr. 1. april pr. 1. april pr. 1. april kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time Første, anden og tredje time efter normal arbejdstid 48,60 50,05 51,55 Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse 89,90 92,60 95,40 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,60 50,05 51,55 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,90 92,60 95,40 b) Arbejde på en i forvejen tilsikret hel fridag (mindst 4 timer) 89,90 92,60 95,40 c) For arbejde på søn- og helligdage 89,90 92,60 95,40 d) For arbejde på lørdage betales et tillæg for den pågældende dag 116,15 119,60 123,20 Ved arbejde i henhold til stk. 3 b) betales tillæg for forskudt arbejdstid i henhold til overenskomstens 4, stk. 1.

49 4. Forskudt tid For arbejde på forskudt tid betales følgende tillæg: pr. 1. april pr. 1. april pr. 1. april kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time Kl ,70 49,35 54,00 Kl ,20 51,10 54,00 Kl ,00 65,00 65,00 Kl ,20 51,10 54,00 Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg. 5. Skifteholdsarbejde For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne arbejdere. 6. Beklædning Der ydes frit arbejds- og fodtøj. De nærmere bestemmelser i forbindelse hermed aftales mellem parterne på de enkelte virksomheder. 7. Fridage og frit valg Der ydes fridage som for voksne medarbejdere, jf. overenskomstens Juleaftensdag Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes normal løn (timeløn) jf. bestemmelserne i overenskomstens Ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Elever er endvidere omfattet af lovens 9.

50 10. Sygdom Elever er omfattet af bestemmelserne i overenskomstens Varighed Nærværende aftale, der også omfatter løbende uddannelsesforhold, træder i kraft den 1. april Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør den 1. april, dog tidligst 1. april København, den 3. marts 2008 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Morten Gass For FAGLIGT FÆLLES FORBUND: Sign. Vagn Henriksen For NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET: Sign. Poul Erik Faarkrog For DANSK FUNKTIONÆRFORBUND/ DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING: Sign. Toni Rytkønen / Lars Gram P R O T O K O L L A T I tilknytning til lønaftalen mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Fagligt Fælles Forbund, gældende for elever under erhvervsuddannelse som transportarbejdere, er der mellem parterne enighed om, at udgifter til den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte obligatoriske studierejse betales af arbejdsgiveren med et beløb, der årligt fastsættes af overenskomstparterne. Beløbet er for 1999 fastsat til kr ,00, idet støtten dog ikke kan overstige de faktiske udgifter til rejse og ophold. København, den 8. april 2005 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING:

51 Sign. Leif Vinther Nielsen For FAGLIGT FÆLLES FORBUND: Sign. Karl Mikkelsen/Søren Andersen O V E R E N S K O M S T mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING og HANDELS- OG KONTORFUNKTIONÆRERNES FORBUND I DANMARK Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Dækningsområde 1. Overenskomstens område Kapitel 2 Arbejdstid, -planlægning og ansættelsesformer 2. Arbejdstid 3. Deltidsbeskæftigelse Kapitel 3 Lønforhold og andre betalinger 4. Løn 5. Personlige tillæg 6. Forskudt arbejdstid 7. Arbejde på lørdage, søn- og helligdage 8. Overarbejde 9. Arbejde på fridage 10. Rådighedsvagt 11. Betaling for enkelte dage 12. Andre goder 13. Nye lønsystemer

52 Kapitel 4 Sygdom, graviditet, barsel og adoption 14. Sygdom 15. Graviditet, barsel og adoption Kapitel 5 Ferie, optjening af fridage, opsparingsordning og andre fridage 16. Ferie 17. Overførsel af ferie 18. Optjening af fridage 19. Opsparingsordning 20. Andre fridage Kapitel 6 Pension og gruppelivsforsikring 21. Pension 22. Gruppelivsforsikring Kapitel 7 Øvrige bestemmelser 23. Opsigelse 24. Kitler 25. Bestemmelser om tillidsrepræsentanter 26. Militærtjeneste 27. Tryghedsbestemmelser 28. Seniorpolitik 29. Socialt kapitel 30. Arbejdsmiljø Kapitel 8 Elever, laborantpraktikanter og trainees 31. Elever 32. Laborantpraktikanter og -trainees 33. Fælles bestemmelser 34. Andre uddannelser Kapitel 9 Lokalaftaler, retsforhold og varighed 35. Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler mv. 36. Funktionærloven 37. Retsforhold 38. Varighed

53 Protokollater: om uddannelse om Mejeribrugets Udviklings- og Kompetencefond om uddannelsesfond (FIU-Fonden) om distancearbejdspladser Bilag: Bilag 1 Tillidsrepræsentantbestemmelser mv. Bilag 2 Gruppelivsforsikring Bilag 3 Feriekortordning Bilag 4 Socialt kapitel Bilag 5 Tilpasning af laboranternes aflønning Kapitel 1 Dækningsområde 1. Overenskomstens område Overenskomsten omfatter administrative og tekniske funktionærer inden for kontor-, laboratorie- og lagerfunktioner, der er beskæftiget hos medlemmer af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening: a) Handels- og kontorarbejde, som typisk udføres af personer med en handels- og kontoruddannelse. b) Medarbejdere, der som speciale er beskæftiget med EDB/IT-arbejde, som typisk udføres af personer med en grundlæggende EDB-uddannelse, eller personer med tilsvarende kvalifikationer, hvis arbejde bl.a. består af betjening, overvågning, programmering, udvikling og support af EDB/IT samt projektarbejde, -koordinering og -styring mv. i forbindelse med EDB/IT-opgaver. c) Kommunikation, f.eks. DTP-produktion, www-produktion og IT-produktion.

54 d) Salg, herunder eksportsalg. e) Regnskab, herunder rådgivning og bogholderi samt planlæggere og disponenter. f) Medarbejdere, der er uddannet som laboranter, eller som udfører arbejde, som forudsætter samme faglige kvalifikationer, samt uddannede miljø- og laboratorieteknikere og laboratoriemedhjælpere. g) Arbejdsfunktioner, som på grund af arbejdets art ikke er omfattet af Funktionærloven, f.eks. kontorbetjente og piccolo/piccoliner. h) Elever og praktikanter. i ) Kørselsassistenter, der udfører arbejde, der typisk udføres af personer med en handels- og kontoruddannelse. Kapitel 2 Arbejdstid, -planlægning og ansættelsesformer 2. Arbejdstid Stk. 1. Den ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden lægges mellem kl og kl Såfremt medarbejderen, på arbejdsgiverens foranledning, står til disposition i frokostpausen, medregnes denne til den effektive arbejdstid. Organisationerne er enige om, at der på kontorer bør stiles mod en 5-dages arbejdsuge. Stk. 2. Ingen arbejdsdag kan være under 4 timer. Stk. 3. Under forudsætning af lokal enighed jf. 35, kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere, uanset bestemmelserne i stk. 1, tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan, omfattende antallet af ugentlige arbejdsdage og timer, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer over en 8 ugers periode. Organisationerne er enige om, at lokal enighed betyder, at medarbejderen på de virksomheder, hvor der ikke er en tillids-repræsentant, har mulighed for at inddrage forbundets lokale afdeling og at manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne. Stk. 4. Spise- og hvilepauser aftales lokalt.

55 Stk. 5. Ændringer i arbejdstidens tilrettelæggelse drøftes i overensstemmelse med bestemmelserne i den mellem SALA og LO indgåede samarbejdsaftale. Stk. 6. Den normale ugentlige arbejdstid reduceres i uger med søgnehelligdage samt 5. juni, 24. december og 31. december, såfremt disse falder på sædvanlige arbejdsdage. Tilsvarende gælder for 1. maj efter kl Stk. 7. Bestemmelserne i denne paragraf er ikke til hinder for, at der kan aftales flekstidsordninger. 3. Deltidsbeskæftigelse Stk. 1. Deltidsansatte medarbejdere skal, som minimum, indrømmes samme ansættelsesvilkår som fuldtidsansatte. Stk. 2. Beskæftiges en medarbejder ikke i hele den normale arbejdstid, aflønnes medarbejderen forholdsmæssigt efter virksomhedens arbejdstid. Der tillægges anciennitet efter overenskomstens almindelige bestemmelser. Stk. 3. Deltidsbeskæftigede medarbejdere må ikke beskæftiges mindre end 15 timer pr. uge, og hver arbejdsperiode skal være på mindst 4 timer inden for den almindelige arbejdstid i virksomheden. Der ydes betaling for søgnehelligdage. Stk. 4. Ændring af den arbejdstidsnorm, som fremgår af ansættelseskontrakten, skal varsles, jf. Funktionærlovens bestemmelser. Stk. 5. Deltidsbeskæftigede medarbejdere er ikke forpligtet til at arbejde ud over den aftalte daglige arbejdstid. Hvis overarbejde udføres, betales jf. 8. Stk. 6. Hvis overarbejde/merarbejde ikke sker i umiddelbar tilknytning til den aftalte arbejdstid, skal der betales for minimum 3 timer, hvoraf den ene time beregnes som transporttid. Kapitel 3 Lønforhold og andre betalinger 4. Løn Stk. 1. Minimalløn. 1. april april april 2010 Kr. pr. måned , , ,00 Timelønnen findes ved at dividere månedslønnen med 160,33.

56 Af stigningen i minimallønnen pr. 1. april 2008 kan maksimalt kr. 350,00 modregnes i personlige tillæg for medarbejdere med en månedsløn, der overstiger kr ,00. Ellers kan stigningerne i minimallønnen ikke modregnes i personlige tillæg. Stk. 2. Laboranter mv. Til faglærte og tillærte laboranter, laboratorieteknikere og miljøteknikere ydes et tillæg på kr. 500,00 pr. måned. Tillægget er modregningsfrit i minimallønnen og træder ikke helt eller delvist i stedet for de reguleringer af de personlige tillæg, som forhandles mellem virksomheden og den enkelte medarbejder. Ved lønreguleringen i overenskomstperioden skal der tages hensyn til de aftalte bestemmelser om tilpasning af laboranternes aflønning, jf. bilag 5. Stk. 3. Minimalløn for unge under 18 år. Unge, som på grund af arbejdets karakter, jf. erhvervsuddannelseslovens bestemmelser, ikke skal have oprettet elevkontrakt: 1. april april april 2010 Kr. pr. måned 8.492, , ,00 Stk. 4. Minimalløn for ekstrahjælp. 1. april april april 2010 Kr. pr. time 113,35 116,45 119,60 Såfremt andet ikke er aftalt, betales for mindst 4 timer daglig. Der ydes betaling for søgnehelligdage og sygedage, i de tilfælde, hvor disse falder inden for de aftalte beskæftigelsestidsrum. Stk. 5. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet, kan indgå en aftale om en fast månedsløn inkl. overarbejdsbetaling m.v. En sådan fastlønsaftale skal være skriftlig, frivillig og individuel, og skal nærmere beskrive, hvilke lønelementer der indgår i aftalen. Når der indgås en fastlønsaftale, skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte månedsløn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet. Tillidsrepræsentanten eller HK skal informeres om indgåede aftaler, og såfremt de finder, at der ikke er et rimeligt forhold mellem løn og arbejdstid kan dette spørgsmål behandles fagretligt. En fastlønsaftale kan af begge parter opsiges med medarbejderens opsigelsesvarsel. Derefter kan medarbejderens månedsløn maksimalt nedsættes, svarende til den lønstigning, der blev aftalt ved fastlønsaftalens indgåelse.

57 5. Personlige tillæg Stk. 1. Det er en forudsætning, at der ydes et personligt tillæg til minimallønnen, når en medarbejder, på grund af sin dygtighed inden for virksomheden, yder et særligt værdifuldt arbejde eller har et større ansvar. Stk. 2. Aftale om personlige tillæg træffes direkte mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder, og kan forhandles under medvirken af den anmeldte tillidsrepræsentant, såfremt medarbejderen måtte ønske det. Stk. 3. Lokale forhandlinger, jf. stk. 1-2, skal påbegyndes senest 14 dage efter kravets fremsættelse. Stk. 4. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren, i forbindelse med fastsættelse af personlige tillæg, bør anvende en systematisk vurdering. Tillæggene skal forhandles og fastsættes ud fra kønsneutrale principper, og skal ydes efter objektivt begrundede kriterier. Det anbefales, at medarbejderne får en fyldestgørende stillingsbeskrivelse, der dækker indholdet af stillingen. Stillingsbeskrivelsen ajourføres efter behov. Stk. 5. Organisationerne er enige om, at der ved lokale lønforhandlinger tages gyldigt hensyn til medarbejdernes uddannelse og kvalifikationer. Stk. 6. Medarbejderen kan forlange at få oplyst de kriterier, der ligger til grund for den personlige løn. Stk. 7. Uoverensstemmelser angående fastsættelse af personlige tillæg berettiger HK til at kræve en forhandling, som foregår under medvirken af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan sagen henvises til endelig behandling, jf. 37. Stk. 8. Hvis en medarbejder, gennem sin tillidsrepræsentant over for virksomheden, giver tilladelse hertil, er arbejdsgiveren pligtig til, mindst 3 gange årligt, at give tillidsrepræsentanten lønoplysning for de på virksomheden beskæftigede HK-medlemmer. Stk. 9. Organisationerne er enige om, at medarbejderne frit kan drøfte personlig løn og lønforhold indbyrdes. Stk. 10. HK har, ved henvendelse til Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, ret til at få udleveret de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om en virksomhed overholder ligelønsloven. 6. Forskudt arbejdstid Stk. 1. Såfremt arbejdstiden forskydes ud over det i 2, stk. 1 anførte, betales således:

58 Kr. pr. time Kl ,00 Kl ,00 Beløbet på kr. 42,00 pr. time stiger pr. 1. april 2009 til kr. 44,00, og pr. 1. april 2010 til kr. 48, Arbejde på lørdage, søn- og helligdage Stk. 1. For arbejde på lørdage betales et tillæg på kr. 20,00 pr. time. Stk. 2. For arbejde på søn- og helligdage betales et tillæg på 100%. 8. Overarbejde Stk. 1. Overarbejde, ud over den normale arbejdstid, betales med medarbejderens timefortjeneste, jf. timelønsfaktoren 4, stk. 1, plus et tillæg på 50% for de første 2 timer. For overarbejde på lørdage betales et tillæg på 100% for de første 2 timer. Stk. 2. Overarbejde, ud over 2 timer, samt overarbejde før normal arbejdstids begyndelse, betales med et tillæg på 100%. Stk. 3. Overarbejde, af mere end 1 times varighed, varsles inden kl. 12 samme dag. Varsling efter kl. 12 betales med en overarbejdstime på 50%. Stk. 4. Ved overarbejde, der slutter senere end 2 timer efter normal arbejdstids ophør, ydes en halv times spisepause med fuld betaling. Stk. 5. Såfremt medarbejderen ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer det, kan overarbejde afspadseres. 50%-timer afspadseres med 11/2 time og 100%-timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime. Afspadsering placeres, efter aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder, med normalt 1 uges varsel. Afspadsering skal, så vidt muligt, gives som hele eller halve dage, og skal være afviklet inden 2 måneder efter overarbejdets udførelse. Stk. 6. Organisationerne er enige om, at overarbejde skal begrænses mest muligt.

59 9. Arbejde på fridage For arbejde på en dag, der ifølge arbejdsplanen er en fridag, ydes et tillæg på 100%. 10. Rådighedsvagt Stk. 1. For rådighedsvagt erlægges, som betaling herfor, halvt laveste forskudttidstillæg pr. time, hvor medarbejderen er hjemme. Stk. 2. Såfremt medarbejderen tilkaldes til at møde på virksomheden, tilskrives overarbejdsregnskabet med den tid, medarbejderen har brugt dog minimum 1 time. Der aflønnes med 100%. Tidsforbruget regnes inkl. transporttid. Stk. 3. Såfremt det ikke er muligt ved tilkald i rådighedsvagten at bruge offentlige transportmidler, betaler virksomheden de med transporten forbundne udgifter for medarbejderen. 11. Betaling for enkelte dage Stk. 1. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratræden i månedens løb, beregnes lønnen som 4,8% af månedslønnen for hver dag, inklusive frilørdage og søgnehelligdage, som falder inden for ansættelsesperioden. 12. Andre goder Ingen nuværende højere lønninger eller andre goder må forringes som følge af denne overenskomst. 13. Nye lønsystemer Såfremt en af organisationerne ønsker det, skal forhandlinger straks optages om, at de i nærværende overenskomst fastsatte minimallønssystemer søges erstattet af, eller suppleret med, andre lønformer, f.eks. provisionsordning, akkordaflønning, aflønning på grundlag af arbejdsvurdering eller anden form for inte-resseaflønning. Kapitel 4 Sygdom, graviditet, barsel og adoption 14. Sygdom Stk. 1. Medarbejderen får løn under sygdom.

60 Stk. 2. Efter 1/2 års anciennitet i virksomheden, har medarbejderen ret til frihed med løn, når det er nødvendigt, af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. Stk. 3. Der er kun ret til frihed for den ene af barnets forældre, indtil anden pasningsmulighed etableres. Friheden kan kun omfatte barnets 1. sygedag. Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring. 15. Graviditet, barsel og adoption Stk. 1. Det er en forudsætning for nedenstående betalinger, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Stk. 2. Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden ydes medarbejderen fuld løn under fravær i indtil 4 uger før forventet fødsel samt under 15 ugers orlov (barselsorlov samt forældreorlov). Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger under fædreorlov. I forlængelse af de 19 ugers orlov (graviditets-, barsels- og forældreorlov), yder arbejdsgiveren (for fødsler efter 1. april 2008), betaling under fravær i indtil 9 uger, fordelt med 3 uger reserveret til moderen, 3 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen. De 9 uger kan dog ikke placeres under evt. udskudt orlov. Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder. Retten til fuld løn gælder i 25 uger (4+15+6) uagtet, at medarbejderen måtte have begyndt graviditetsorloven mindre end 4 uger før fødslen. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Stk. 3. Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden har medarbejderen ret til fuld løn i indtil 25 uger i forbindelse med adoption. Stk. 4. Der er enighed om, at hvis gravide beskæftiges med et arbejde, der efter lægeligt skøn kan medføre risiko for fosteret, skal arbejdsgiveren, i videst muligt omfang, søge at omplacere medarbejderen til anden beskæftigelse. Stk. 5. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Denne bestemmelse vedrører børn under 14 år.

61 Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehaveren af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomsten, 5 dages frihed med løn pr. barn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Kapitel 5 Ferie, optjening af fridage, opsparingsordning og andre fridage 16. Ferie Stk. 1. Ferien udgør 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse i optjeningsåret. Stk. 2. Feriegodtgørelsen udgør 12,5% af den løn, der udbetales for det arbejde, som danner grundlag for ferieretten. Stk. 3. I tilfælde, hvor der i stedet for feriegodtgørelse gives den ferieberettigede ferie med løn, har pågældende krav på, ved feriens afholdelse, at få udbetalt supplement til ferielønnen på 1% af den i det foregående optjeningsår indtjente løn. Stk. 4. Hvor ferien deles, udbetales dette supplement forholdsmæssigt. Stk. 5. Forlanger pågældende feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, udredes denne dog kun med 12%. Stk. 6. Såfremt en elev, laborantpraktikant eller trainee forbliver i virksomheden efter uddannelsestidens udløb, ydes ferie med aktuel løn. Stk. 7. Ved fratræden får funktionæren udleveret et af organisationerne godkendt feriekort. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening afgiver garanti for pengenes tilstedeværelse, jf. bilag 3. Stk. 8. Sommerferieplanen bør være tilrettelagt senest 1. marts. Stk. 9. Ved fravær på grund af ferie eller fridage fradrages der 4,8% af månedslønnen for hver feriedag/fridag. 17. Overførsel af ferie Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår: Stk. 1. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie.

62 Stk. 2. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Stk. 3. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i ét ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. Stk. 4. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed, og senest inden ferieårets udløb, give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 18. Optjening af fridage Medarbejdere optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser: Stk. 1. Medarbejdere optjener ret til 5 fritimer for hver 7 ugers ansættelse, svarende til 5 fridage á 7,4 timer pr. år. Stk. 2. En medarbejder, der har en daglig normal arbejdstid på mere end 7,4 timer, skal optjene et antal fritimer, svarende til den daglige normale arbejdstid, før fridagen kan afvikles. Stk. 3. For deltidsansatte beregnes friheden forholdsmæssigt. Stk. 4. Medarbejderen får sædvanlig løn under friheden. Stk. 5. Friheden afholdes og placeres under hensynstagen til virksomhedens tarv og bør så vidt muligt placeres efter den enkelte medarbejders ønske. Stk. 6. Friheden skal - som dage eller timer - afholdes senest 1 år efter optjening. Friheden skal afholdes inden for afviklingsperioden. Stk. 7. Hvis friheden begrundet i opsigelse, sygdom, fødsel, overgang til selvstændigt erhverv, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for frihed udbetales. Stk. 8. Opsparet frihed kan ikke afholdes i opsigelsesperioden. Stk. 9. Optjent frihed på under 1 time udbetales ikke. 19. Opsparingsordning Med virkning fra 1. april 2008 oprettes en særlig opsparingsordning, hvortil arbejdsgiveren indbetaler 0,53% af lønnen inkl. samtlige tillæg. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse og ferietillæg.

63 Pr. 1. april 2009 udgør opsparingen 0,78% og pr. 1. april ,03%. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for december måned, medmindre medarbejderen inden 1. december har anmodet om, at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto. Beløbet er pensionsgivende. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn. 20. Andre fridage Den 5. juni, 24. december samt 31. december er hele fridage, og 1. maj er fridag efter kl , jf. 2, stk. 6. Kapitel 6 Pension og gruppelivsforsikring 21. Pension Stk. 1. Medarbejderne, der er fyldt 20 år, er omfattet af mejeribrugets pensionsordning i PensionDanmark. Stk. 2. Pensionsbidraget udgør 11,85% af den ferieberettigede løn med tillæg af feriepenge. Medarbejderen betaler 1/3 og arbejdsgiveren 2/3 af pensionsbidraget. Medarbejderen kan øge sit eget bidrag. Bidraget forhøjes pr. 1. juli 2009 til 12,15% og pr. 1. juli 2010 til 12,75%. Stk. 3. Elever, der begynder uddannelsen efter bestemmelserne i 31, stk. 5, (voksne elever) er omfattet af pensionsordningen. Stk. 4. Der ydes først pension til vikarer og ekstrahjælp efter 3 måneders ansættelse. En vikar er en medarbejder, der ansættes tids- eller opgavebestemt. En ekstrahjælp er en medarbejder, der ansættes med løs tilknytning f.eks. studenter. Stk. 5. Øvrige elever, praktikanter mv. er ikke omfattet af pensionsordningen. Stk. 6. Pensionsordningen gælder ikke for de medarbejdere, der er omfattet af en virksomhedspensionsordning, som er etableret før 1. marts 1993, og hvor arbejdsgiverens bidrag er højere end i ovennævnte pensionsordning.

64 Stk. 7. Til funktionærer, der er berettiget til løn under barsel/adoption indbetales under de 14 ugers barselsorlov et ekstra pensionsbidrag. Pensionsbidraget udgør: Arb.giverbidrag Arb.tagerbidrag Samlet bidrag kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. md. kr. pr. md. kr. pr. md. 1. juli ,00 / 780,00 2,50 / 390,00 7,50 / 1.170,00 1. juli ,20 / 820,00 2,60 / 410,00 7,80 / 1.230,00 1. juli ,50 / 890,00 2,75 / 445,00 8,25 / 1.335,00 For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget forholdsmæssigt. Bestemmelsen træder i kraft med virkning for fødsler pr. 1. april 2008 og har virkning for barselsorlov, der påbegyndes efter denne dato. Der foretages forholdsmæssig modregning af det ekstra pensionsbidrag for de uger, hvor der i forvejen ydes løn med pensionsindbetaling ud over de i overenskomsten fastsatte uger. Stk. 8. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn: medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark 22. Gruppelivsforsikring Medarbejderne er omfattet af arbejdsgiverforeningens gruppelivsordning jf. bilag 2. Kapitel 7 Øvrige bestemmelser 23. Opsigelse Bestemmelserne i Funktionærloven er gældende. 24. Kitler

65 Hvor arbejdet eller virksomheden kræver det, ydes fri arbejdsbeklædning, vask heraf samt fodtøj. 25. Bestemmelser om tillidsrepræsentanter Bestemmelser for valg af tillidsrepræsentanter mv. findes i bilag Militærtjeneste Al lovpligtig ordinær eller ekstraordinær militærtjeneste, herunder lovpligtig civilforsvarstjeneste, medregnes i funktionærens anciennitet, for så vidt den pågældende inden indkaldelsen har opnået ret til aflønning som udlært funktionær. 27. Tryghedsbestemmelser Stk. 1. Der henvises til hovedaftalen mellem SALA og LO. Stk. 2. Opsiges en medarbejder på grund af strukturændringer, skal virksomheden forsøge at omplacere den pågældende. 28. Seniorpolitik Overenskomstparterne anser det for særdeles vigtigt, at der skabes et rummeligt arbejdsmarked, idet det anses for hensigtsmæssigt, at ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år, kan bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Med henblik på at opnå denne målsætning, peger overenskomstparterne på, at overenskomstens sociale kapitel også kan finde anvendelse for ældre medarbejdere, der ønsker delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 29. Socialt kapitel Der henvises til SALA og LO s aftale vedrørende beskæftigelse af udsatte grupper af lønmodtagere, jf. bilag Arbejdsmiljø Stk. 1. Der henvises til Arbejdsmiljøloven.

66 Stk. 2. Overenskomstparterne er enige om, at særligt belastende arbejde skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, således at skadelige påvirkninger undgås. Stk. 3. I virksomheder, hvor der ikke findes sikkerhedsorganisation, kan den valgte tillidsrepræsentant rette henstilling eller rejse klager til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 4. Overenskomstparterne er enige om, at HK s sikkerhedsrepræsentanter får den fornødne uddannelse omkring sikkerhed og arbejdsmiljø samt får den fornødne frihed til deltagelse i møder arrangeret af organisationen. Stk. 5. HK s sikkerhedsrepræsentanter bør derfor have den for-nødne frihed (uden løn) til relevant uddannelse, herunder f.eks. de uddannelsestilbud, der findes i FIU-systemet (Fagbevægelsens Interne Uddannelse). Uddannelsen tilrettelægges under hensynstagen til virksomhedens forhold. Stk. 6. Overenskomstparterne er i øvrigt enige om, at sager vedrørende denne paragraf og arbejdsmiljølovgivningen, bør behandles mellem organisationerne, hvis der ikke lokalt kan opnås enighed. Kapitel 8 Elever, laborantpraktikanter og -trainees 31. Elever Det er en forudsætning, at der, senest ved uddannelsens start, er indgået en skriftlig uddannelsesaftale mellem elev og virksomhed i henhold til bestemmelserne i Erhvervsuddannelsesloven. Stk. 1. De anførte lønninger er minimallønninger, og der kan således ikke ske forringelser for elever, som har indgået en uddannelsesaftale på bedre vilkår: 1. april april april 2010 Kr. pr. måned 1. elevår 9.115, , ,00 2. elevår , , ,00 3. elevår , , ,00 4. elevår , , ,00 Stk. 2. Til elever der, inden uddannelsesforholdets påbegyndelse, har bestået HG 2 med et grundfagsbevis, der giver direkte adgang til hovedforløbet, jf. de faglige udvalgs bekendtgørelser, HHX, studentereksamen eller HF, ydes på 3. og 4. uddannelsesår et månedligt tillæg til ovennævnte lønninger på kr. 480,00.

67 Stk. 3. For elever med HTX, studentereksamen eller HF, som påbegynder en uddannelse med handelsskoleophold, jf. 4 i en af de faglige udvalgs bekendtgørelser, betales der løn fra aftalens indgåelse. Stk. 4. Hvis en elev påbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. år, udgør minimallønnen: Kr. pr. måned 1. april april april elevår , , ,00 2. elevår , , ,00 3. elevår , , ,00 4. elevår , , ,00 Stk. 5. Voksen-elever over 25 år, som påbegynder elevforholdet efter det fyldte 25. år, aflønnes efter overenskomstens 4, stk. 1. Skønnes anden aflønning rimelig, kan spørgsmålet indbringes for organisationerne. Stk. 6. Med hensyn til forholdet mellem antallet af elever og udlærte, henvises til de af de faglige udvalg fastsatte vejledende retningslinier. Stk. 7. Prøvetiden for elever er 3 måneder. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. I prøvetiden kan uddannelsesaftalen hæves af begge parter uden begrundelse og uden varsel. Stk. 8. Der aflønnes med den sats, der svarer til det uddannelsesår, eleven befinder sig på i forhold til uddannelsens afslutning. For elever, der ikke består fagprøven, kan uddannelsesaftalen forlænges, indtil ny fagprøve kan afholdes. Stk. 9. Forlænges uddannelsestiden, uden at eleven er årsag hertil, aflønnes i den forlængede periode jf. overenskomstens bestemmelser 4, stk. 1. Stk. 10. For elever beregnes overarbejde jf. 8, stk. 1, dog ud fra en timelønsfaktor beregnet i forhold til den aktuelle elevløn. For sidsteårselever beregnes overarbejde efter overenskomstens 8, stk. 1. Stk. 11. Virksomheden sørger for, at eleven får en alsidig uddannelse. Virksomheden afholder de med elevens besøg/ophold på handelsskoler eller kurser forbundne udgifter. Stk. 12. Til elevens arbejdstid medregnes den fornødne tid, der medgår til transport fra arbejdsstedet til uddannelsesinstitution eller omvendt. Stk. 13. Ved uddannelsens begyndelse udarbejdes en plan over de funktioner, eleven skal oplæres i, og der bør gives omtrentlig tidsrum for de enkelte funktioner. I løbet af praktikperioden følges uddannelsesaftalen op efter reglerne i en af de faglige udvalgs bekendtgørelser.

68 Stk. 14. Elever har under visse betingelser, jf. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, ret til godtgørelse af befordringsudgifter. 32. Laborantpraktikanter og trainees Laborantpraktikanter uddannes i henhold til lov nr af 29. december 1997 om kortere videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelse) med eventuelle senere bekendtgørelser. Ved enhver praktikperiode og/eller traineeforløb oprettes en skriftlig praktikantaftale på en af parterne godkendt formular. Praktikken tilrettelægges således, at praktikanten får størst muligt indblik i virksomhedens laboratoriearbejde. Stk. 1. De anførte lønninger er minimallønninger: 1. april april april 2010 Kr. pr. måned , , ,00 Stk. 2. Der skal gives fornøden instruktion og uddannelse i sikkerhedsspørgsmål i henhold til reglerne under ovennævnte. Stk. 3. I virksomheder, hvor der beskæftiges laborantpraktikanter og/eller trainees, bør der mindst være én uddannet laborant eller en anden person med tilsvarende kvalifikationer, tilknyttet laboratoriet. Stk. 4. Hvis uddannelsesforholdene ændres i overenskomstperioden, vil organisationerne drøfte disse uddannelsesforhold. 33. Fælles bestemmelser Stk. 1. Arbejdstiden for elever, laborantpraktikanter og -trainees må i intet tilfælde overstige den arbejdstid, der er gældende for funktionærer i den pågældende virksomhed. For elever under 18 år må arbejdstiden ikke overstige 8 timer pr. dag. Stk. 2. Elever er omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring under hele uddannelsen, både den praktiske og den teoretiske del, omfattet af uddannelsesaftalen, jf. Lov om erhvervsuddannelse. Laborantpraktikanter og -trainees er omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. Stk. 3. Ved udstationering i udlandet, som led i uddannelsen og som anført i uddannelsesaftalen eller tillæg hertil, er den danske virksomhed uddannelsesansvarlig. Den danske virksomhed betaler forskellen mellem praktikløn i udlandet og den danske løn efter denne overenskomst. Den danske virksomhed betaler for eventuel flytning og rejse ved udstationering.

69 Stk. 4. Bestemmelserne i ferielovens 9 er gældende for elever, laborantpraktikanter og -trainees. Stk. 5. I øvrigt henvises til overenskomstens øvrige bestemmelser. Stk. 6. Parterne er enige om, at såfremt der i overenskomstperioden bliver ansat elever under den kortvarige elevuddannelse af maksimalt 2 års varighed eller KVU-studerende udover laborantpraktikanter/trainees optages der drøftelser mellem organisationerne omkring løn- og ansættelsesvilkår. 34. Andre uddannelser Såfremt virksomheden får mediegrafikelever/mediegrafikassistenter, optages drøftelser mellem organisationerne om aflønningen af disse. Kapitel 9 Lokalaftaler, retsforhold og varighed 35. Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler mv. Stk. 1. Der kan mellem de lokale parter indgås lokalaftaler for medarbejdere, der er omfattet af denne overenskomst. Stk. 2. Lokalaftaler, kutymer mv., der ikke er en del af denne overenskomst, kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre der er aftalt et længere opsigelsesvarsel. Stk. 3. Opsiges en lokalaftale, kutyme mv., skal der inden for 30 dage, på foranledning af den opsigende part, optages lokale forhandlinger og såfremt der ikke kan opnås enighed, og en af parterne ønsker det afholdes et mæglingsmøde mellem organisationerne. Parterne er ikke løst fra en lokalaftale, kutyme mv., før bestemmelserne ovenfor er iagttaget. 36. Funktionærloven Hvor intet andet er nævnt i denne overenskomst, er Funktionærloven gældende. 37. Retsforhold og regler for behandling af faglig strid Stk. 1. Som retsligt grundlag i overenskomstforholdet gælder hovedaftalen mellem SALA og LO.

70 Stk. 2. Lokale forhandlinger Uoverensstemmelser af faglig karakter kan søges løst ved forhandling mellem parterne på virksomheden. Såfremt den lokale HK-afdeling inddrages kontakter afdelingen den juridiske arbejdsgiver. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen. Note: Ved organisationer forstås overenskomstens parter. Stk. 3. Organisationsmøde a) Skriftlig begæring om organisationsmøde skal meddeles den modstående organisation senest 20 arbejdsdage efter den lokale forhandling er afsluttet. b) Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation. c) Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. d) På organisationsmødet deltager repræsentanter fra organisationerne. e) De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. f) Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne. Stk. 4. Faglig voldgift a) Opnås der ikke ved organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift. b) Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse, skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale. c) Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl , 20 arbejdsdage før retsmødet.

71 d) Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl , 10 arbejdsdage før retsmødet. e) Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl , 5 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl , 2 arbejdsdage før retsmødet. f) Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen. Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl , 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr g) Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl , 6 arbejdsdage før retsmødet. h) Supplerende processkrifter kan udveksles og skal i så fald være den modstående organisation i hænde senest kl , 2 arbejdsdage før retsmødet. i) Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. j) Såfremt der på retsmødet fremkommer materiale, som en af parterne trods protest ønsker at fremlægge, afgør retsformanden, hvorvidt materialet skal indgå i vurderingen af sagen. Stk. 5. Principielle uoverensstemmelser a) Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrørende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte forhandles. b) Mødet kan begæres af en af overenskomstparterne og det skal aftales senest 1 måned efter begæringen. Begæring om et sådant møde suspenderer frister for sagens videreførelse. c) Ved organisationer forstås de organisationer, der har underskrevet denne overenskomst. 38. Varighed Overenskomsten, der træder i kraft den 1. april 2008, kan tidligst opsiges til ophør en 1. april, dog tidligst 1. april 2011, med 3 måneders varsel.

72 København, den 7. april 2008 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Pejter Søndergaard For HANDELS- OG KONTORFUNKTIONÆRERNES FORBUND i DANMARK: Sign. Jette Andersen / Vibeke Ansbjerg PROTOKOLLATER I. Om uddannelse 1. Efteruddannelse På grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet, er det i gensidig interesse, at medarbejderne får en sådan frihed til efteruddannelse, at de gives rimelig mulighed for at ajourføre deres uddannelse. Organisationerne er på denne baggrund enige om at anbefale, at der gives medarbejderne frihed til at deltage i relevante efter- og videreuddannelseskurser. Kursusafgift, og eventuelle løntab, udredes af arbejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke er dækket af det offentlige, for så vidt angår medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i de sidste 2 år. Organisationerne er endvidere enige om, at på grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet, og de kvalifikationskrav, der stilles til den enkelte medarbejder, er en øget uddannelsesindsats nødvendig. 2. Aftale om systematisk uddannelsesplanlægning Systematisk uddannelsesplanlægning er nødvendig for at styrke virksomhedens konkurrenceevne, fremme medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre en hensigtsmæssig udvikling af virksomhedernes arbejdsorganisation.

73 Organisationerne er derfor enige om, at der bør foretages en systematisk uddannelsesplanlægning for medarbejdere, svarende til virksomhedens jobkrav. Heri indgår, at der skal gives medarbejderen en rimelig mulighed for at ajourføre sin uddannelse. Under hensyn til såvel virksomhedens som medarbejdernes interesse, foreslår organisationerne, at der, i regi af samarbejdsudvalget, etableres paritetisk sammensatte uddannelsesudvalg til fremme af en uddannelsesplanlægning for medarbejderne. Etablering af uddannelsesplanlægning gennemføres efter en drøftelse af principperne for en sådan. Principperne kan bl.a. omfatte beskrivelse af job og jobkrav, udarbejdelse af uddannelsesplaner, planlægning og opfølgning af uddannelsesaktiviteter, medarbejdersamtaler og frihed/orlov til uddannelse. II. Om Mejeribrugets Udviklings- og Kompetencefond Fra 1. april 2010 har medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden under fornødent hensyn til virksomhedens forhold ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden en løntabsgodtgørelse, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse maksimalt kan udgøre 100 pct. af sædvanlig overenskomstmæssig løn, såfremt Mejeribrugets Udviklings- og Kompetencefond afholder udgifterne forbundet hermed. Det er en forudsætning for modtagelsen af løntabsgodtgørelsen, at uddannelsen er relevant i forhold til beskæftigelse inden for MA - HK/Privat-overenskomstens dækningsområde. Der oprettes Mejeribrugets Kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse sammensættes paritetisk af HK/Privat og MA. HK/Privat udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos MA. Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomheden til fonden indbetaler 260 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder pr. 1. april Pr. 1. april 2010 forhøjes beløbet til 520 kr. pr. år. III. Om uddannelsesfond (FIU Fonden) Til uddannelsesmæssige formål indbetaler arbejdsgiveren 20 øre pr. præsteret arbejdstime for de af overenskomsten omfattede funktionærer. IV. Om distancearbejdspladser Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der, i løbet af overenskomstperioden, optages drøftelser med henblik på en vurdering af mulighederne for udførelse af distancearbejde.

74 BILAG 1 Tillidsrepræsentantbestemmelser mv. 1. Valg af tillidsrepræsentant. Stk. 1. I enhver virksomhed, der normalt beskæftiger 5 personer, vælges en tillidsrepræsentant, der er personalets talsmand over for virksomhedens ledelse. Stk. 2. I afdelinger og filialer under en fusion, som ikke opfylder denne betingelse, kan de ansatte funktionærer vælge en af fusionens øvrige tillidsrepræsentanter til at varetage deres interesser. Stk. 3. Der kan vælges en stedfortræder for den valgte tillidsrepræsentant. Stedfortræderen fungerer på de tidspunkter, hvor tillidsrepræsentanten ikke er til stede i virksomheden. Stedfortræderen nyder på disse tidspunkter samme beskyttelse som tillidsrepræsentanten. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de ansatte funktionærer, der har været ansat mindst 9 måneder i virksomheden. Stk. 5. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, eller en af forbundets afdelinger, og af dette meddelt arbejdsgiverforeningen. Stk. 6. Såfremt der er beskæftiget mere end 50 funktionærer kan medarbejderne vælge 2 tillidsrepræsentanter. 2. Tillidsrepræsentantens opgaver. Stk. 1. Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde, ønsker det, er denne forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomhedens ledelse. Er tillidsrepræsentanten ikke tilfreds med virksomhedens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for, at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentanten og kollegernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne forhandlet med virksomhedens ledelse.

75 Stk. 3. Det er tillidsrepræsentantens pligt, såvel over for sin organisation som over for virksomheden, at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet. Stk. 4. På et, dertil af virksomheden anvist for funktionærerne, tilgængeligt sted, er det tillidsrepræsentanten tilladt, at opslå faglige foreningsbekendtgørelser til medlemmerne. Stk. 5. Et eksemplar af hvert opslag afleveres samtidig til virksomhedens ledelse. Stk. 6. Udførelse af de, tillidsrepræsentanten påhvilede, hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for arbejdet. Stk. 7. Tillidsrepræsentanten skal, i forståelse med ledelsen, have fornøden mulighed for at varetage sit hverv som tillidsrepræsentant i anliggender, der angår virksomheden og de af tillidsrepræsentanten repræsenterede kolleger. Stk. 8. Efter aftale med arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder skal den nyvalgte tillidsrepræsentant sikres den nødvendige frihed (uden løn) snarest efter valget til at deltage i den af FIU (Fagbevægelsens Interne Uddannelser) udbudte grunduddannelse for tillidsrepræsentanter i op til 6 uger. Der skal derudover efter aftale med arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder gives tillidsrepræsentanter den fornødne frihed (uden løn) til at deltage i øvrige relevante kurser for tillidsrepræsentanter. Stk. 9. I det omfang arbejdet muliggør det, skal arbejdsgiveren, eller dennes stedfortræder, imødekomme anmodning fra medlemmer af klubbestyrelsen om, for egen regning, at deltage i faglige instruktionskurser og samarbejdskurser for tillidsrepræsentanter, der afholdes af FIU (Fagbevægelsens Interne Uddannelse). Stk. 10. Organisationerne anerkender at tillidsrepræsentanter har samme behov og samme ret til faglig efteruddannelse/kompetenceudvikling som andre medarbejdere, jf. de øvrige bestemmelser i overenskomsten. Stk. 11. Hvis der er IT og internetadgang på den virksomhed hvor tillidsrepræsentanten er ansat, skal tillidsrepræsentanten til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang hertil. Hvor der er mulighed, stiller arbejdsgiveren lokaler til rådighed for klubbens mødevirksomhed. Stk. 12. Ved ansættelser og afskedigelser skal tillidsrepræsentanten orienteres. 3. Afskedigelse af tillidsrepræsentant Stk. 1. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en funktionær fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældendes stilling forringes.

76 Stk. 2. En tillidsrepræsentant kan kun afskediges, såfremt det er begrundet i tvingende årsager. Stk. 3. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke opsiges, inden Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund er underrettet og har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse forhandlet. Denne forhandling skal være tilendebragt inden for 1 uge. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udløb. Stk. 4. Disse regler gælder dog ikke, dersom arbejdsgiveren foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af Funktionærlovens 4. Stk. 5. Såfremt en tillidsrepræsentant ophører med tillidshvervet, gælder beskyttelsen i yderligere 6 måneder. Stk. 6. Spørgsmålet om berettigelse af en tillidsrepræsentants afskedigelse, og størrelsen af den tillidsrepræsentanten eventuelle tilkomne godtgørelse, afgøres endeligt af en faglig voldgift. Stk. 7. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten. 4. Laboratorier Såfremt de ansatte på laboratoriet ønsker det, kan der vælges særskilt tillidsrepræsentant/suppleant for disse, jf. de øvrige bestemmelser i 1. Ovennævnte bestemmelse er ikke til hinder for, at der kan vælges en tillidsrepræsentant, som både dækker kontor og la-boratorium. 5. Organisationsarbejde. Parterne er enige om, at medarbejdere, der er medlemmer af HK/privat s sektorbestyrelse, forbunds- og sektorudvalg, landsforeningsbestyrelser samt er delegerede til kongresser og delegeretmøder i HK, får den fornødne frihed til at varetage disse hverv. 6. Tillidsrepræsentantens forhold Fra 1. juli 2008 afsætter virksomheden 15 øre pr. præsteret arbejdstime til honorering af tillidsrepræsentanter inden for overenskomstens dækningsområde. Midlerne opkræves af og indbetales til Mejeribrugets Udviklings- og Kompetencefond. De nærmere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af fondens bestyrelse.

77 Tillidsrepræsentanten modtager et årligt vederlag (første gang for 1/2 år ved udgangen af 2008). Vederlaget udbetales som kompensation for varetagelsen af hvervet udenfor normal arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget. Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres senest med udgangen af august Herefter opgøres valggrundlaget dvs. hvor mange medarbejdere, der er omfattet af overenskomstens dækningsområde ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende en gang årligt. Ved bortfald af hvervet bortfalder vederlaget. Vederlaget udgør kr pr. år med et valggrundlag mellem 5 10 personer kr pr. år med et valggrundlag mellem personer kr pr. år med et valggrundlag 50 personer eller derover. Hvis et højere valggrundlag er aktuelt kontaktes HK/Privat eller MA for oplysning om beløbets størrelse. Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræsentanten modregnes dette i ovenstående vederlag. Vederlaget udbetales af Mejeribrugets Udviklings- og Kompetencefond. BILAG 2 G R U P P E L I V S F O R S I K R I N G Mejeribrugets Arbejdsgiverforening har tegnet gruppelivsforsikring for hele det personale på arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder, der er omfattet af overenskomsterne inden for arbejdsgiverforeningen. Stk. 1. Forsikringens omfang Forsikringssummerne er ved død følgende: år inkl. kr år inkl. kr år inkl. kr år inkl. kr

78 Efterlader en gruppelivsforsikret ved sin død børn under 21 år, udbetales yderligere kr for hvert barn. Stk. 2. Udbetaling af forsikringssum Ved den forsikredes død udbetales forsikringssummen til den pågældendes nærmeste pårørende, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem gruppemedlemmet og forsikringsselskabet. Ved nærmeste pårørende forstås vedkommendes ægtefælle eller registreret partner, samlever (se nedenfor), livsarvinger, -børn og børnebørn mv, arvinger efter testamente samt øvrige arvinger i nævnte rækkefølge. En samlever er med i kredsen af nærmeste pårørende, når samleveren lever sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og venter, har eller har haft et barn med forsikringstageren eller har levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. Som børn regnes også adoptiv- og/eller stedbørn. Børnesummer for børn, som er optaget i husstanden i afdødes hjem, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder børnesummer de pågældende børn. Forinden udbetaling af forsikringssummen kan finde sted, må de berettigede fremskaffe sådan dokumentation for udbetalingen, som forsikringsselskabet finder nødvendigt. Stk. 3. Særlige betingelser Forsikringsdækningen er virksom fra det øjeblik, en arbejder, som er fyldt 16 år, påbegynder sin ansættelse på en virksomhed inden for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, og varer til udgangen af den kalendermåned, i hvilken fratrædelse finder sted. Udtræder et gruppemedlem inden det fyldte 67. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører mindst 2/3 erhvervsudygtighed, opretholdes dødsfaldsdækningen uden præmiebetaling, så længe erhvervsudygtigheden varer, dog længst i 3 år. Så længe erhvervsudygtigheden varer, må den forsikrede på egen bekostning fremskaffe sådanne bevisligheder for erhvervsudygtigheden, som selskabet skønner nødvendige. Blanketter til anmeldelse kan rekvireres hos arbejdsgiverforeningen. Dersom en gruppelivsforsikret fratræder sin stilling hos en af arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder, kan der efter nærmere angivne regler tegnes fortsættelsesforsikring.

79 Ret til tegning af fortsættelsesforsikring skal gøres gældende inden 2 måneder efter fratræden. Stk. 4. Anmeldelse af dødsfald Virksomhederne kan indberette ændring i begunstigelseserklæring eller give oplysning om dødsfald på følgende måde med angivelse af kontaktadresse på pårørende: Brev: Stiles til AP Pension, Østbanegade 135, 2100 København Ø. Oplysning om dødsfald mærkes udbetaling Oplysning om begunstigelse mærkes kundegruppe 1. Oplysning om dødsfald: [email protected] Oplysning om begunstigelse: [email protected] BILAG 3 F E R I E K O R T O R D N I N G Idet ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 3. marts 1993, med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt, er gældende, er der mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig nærværende aftale, enighed om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-systemet: Stk. 1. Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgørelse, som de pågældende har optjent inden for virksomhederne, kontant, umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbetaling på FerieKonto. Ved beregning af feriegodtgørelsen, og med hensyn til reglerne for udnyttelsen af den optjente feriegodtgørelse, følges de i ferieloven anførte bestemmelser. Stk. 2. En arbejder, som i årets løb fratræder sin stilling i virksomheden, får ved afgangen udleveret et af organisationerne godkendt standardkort. På kortet anføres: a) vedkommendes navn og adresse, b) hvor længe lønmodtageren har været beskæftiget i optjeningsåret, c) den løn, han/hun har fået udbetalt, d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales, e) det antal feriedage, han/hun har ret til, samt

80 f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. Stk. 3. Har vedkommende ikke haft hele den ham/hende i det forløbne ferieår tilkomne ferie, får han/hun tillige udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer ham/hende for den del af ferien for det forudgående optjeningsår, han/hun endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysning om den indtil fratrædelsestidspunktet udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. Stk. 4. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af virksomheden, imod aflevering eller indsendelse til virksomheden af det til vedkommende udleverede standardkort eller restferiekort. Bevis for, at vedkommende skal have ferie, sker ved påtegning på dette kort, enten af den arbejdsgiver, hvor den pågældende er beskæftiget på det tidspunkt, ferie skal holdes, eller, hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, af den arbejdsløshedskasse, hvor den pågældende kontrolleres som arbejdsløs. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset, og under aftjening af civilværnepligt af chefen. I andre tilfælde meddeles attestation af bistandskontoret. Stk. 5. Skal arbejderen ikke have hele den ham/hende tilkommende ferie i sammenhæng, giver den arbejdsgiver, hvor vedkommende er beskæftiget på det tidspunkt, ferien skal holdes (eventuelt A- kassen eller de relevante sociale myndigheder), kortet påtegning om, hvor mange dage arbejderen nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer dertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da til vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med foran anførte regler. Stk. 6. Ferieberettigede, der i henhold til Ferielovens bestemmelser herom, har haft feriehindring har ret til, efter ferieperiodens udløb, 30. september, at få udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien. Stk. 7. Inden ferieårets udløb kan feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis lønmodtageren på grund af de i stk. 6 omhandlede forhold helt eller delvist har været afskåret fra at holde ferie inden 1. maj i ferieåret. Stk. 8. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder feriefonden og indbetales til denne, medmindre anden ordning er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Stk. 9. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. Stk. 10. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlemmer af foreningen. Ved lønmodtagere forstås i denne forbindelse de folk, som er omfattet af overenskomster, indgået mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen.

81 Stk. 11. I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den pågældende virksomheds forpligtelser ikke overtages af en virksomhed, der er omfattet af nærværende feriekortordning, skal udbetalingen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbetaling til FerieKonto. Stk. 12. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid. BILAG 4 S O C I A L T K A P I T E L SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæftigelsen inden for virksomhederne på SALA s område (jordbrugserhvervene og mejerier) for udsatte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området. Virksomhedernes ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede muligheder for beskæftigelse til: a) nuværende ansatte, der, på grund af nedsat erhvervsevne, har behov for et arbejde på særligt aftalte vilkår, b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender, c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering, d) elever ved tilbud om praktikpladser. SALA og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats, for at motivere virksomheder og medarbejdere, til at benytte de støtteordninger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet. Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA-området giver adgang til, at personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder eventuelt afvigelser fra overenskomsternes løn- og arbejdstidsbestemmelser jf. nedenstående bilag til socialt kapitel. Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedernes ledelser og medarbejdere for, at også personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet.

82 Med det formål, at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger, nedsætter SALA og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informationsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med relevante myndigheder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnævnet og samarbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde. Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv.) Parterne er enige om at søge, at sikre udsatte grupper, øgede muligheder på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser, skal der være mulighed for, ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter, at lade arbejde udføre på særlige vilkår. 1. Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte, omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der, på grund af nedsat erhvervsevne, har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Endelig omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne, omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge, og bistandslovens bestemmelser om revalidering, samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister. 2. Ansættelse af de i 1 omfattede grupper, sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale, indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter. 3. Den i 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid mv. Lokalaftaler, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang. 4. Lokalaftaler, indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten, fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen. 5. Lokalaftaler, omfattet af denne aftale, kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.

83 6. Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokalaftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. 7. Uoverensstemmelser om indgåelse af lokalaftalers indhold, og brud på indgåede lokalaftaler, behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom. 8. Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser. BILAG 5 Tilpasning af laboranternes aflønning Der er mellem parterne enighed om, at der i overenskomstperioden skal ske en tilpasning af laboranternes lønniveau. Den gennemsnitlige aflønning for faglærte laboranter med mere end 3 års anciennitet, der er ansat på virksomheder omfattet af denne overenskomst, skal senest ved overenskomstperiodens udløb pr. 1. april 2008 være på niveau med en mejerists overenskomstaftalte normaltimeløn. Den gennemsnitlige aflønning for faglærte laboranter opgøres på følgende måde: Mejeribrugets Arbejdsgiverforening udarbejder hvert år pr. 15. november en lønstatistik for faglærte laboranter og laboratorieteknikere ansat på virksomheder, der er omfattet af denne overenskomst. Statistikken opgøres på baggrund af de faglærte laboranter og laboratorieteknikeres grundløn, personlige tillæg samt laboranttillæg. Statistikken skal omfatte de faglærte laboranter og laboratorieteknikere der pr. 1. april i det følgende år har opnået 3 års anciennitet på en af arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder. Statistikken udarbejdes første gang pr. 15. november 2007, og resultatet drøftes mellem parterne.

84 Overenskomstparterne er enige om, at de oven for beskrevne principper og metoder for tilpasning af laboranternes aflønning fortsætter indtil den i enighed ophæves. O V E R E N S K O M S T mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING og DANSK METAL og DANSK EL-FORBUND Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Arbejdstid 1. Arbejdstid 2. Holddriftsarbejde Kapitel 2. Ansættelsesform 3. Funktionærlignende ansættelsesvilkår Kapitel 3. Løn 4. Løn 5. Taktregulering 6. Forskudt arbejdstid 7. Overarbejde m.v. 8. Søgnehelligdagsordning 9. Sygdom og ulykke 10a. Barsel 10b. Børns sygdom 11. Rådighed 12. Tilkald 13. Ude- og rejsearbejde Kapitel 4. Frihed

85 14. Optjening af fridage 15. Andre fridage 16. Ferie og feriegodtgørelse Kapitel 5. Elever samt efter- og videreuddannelse 17. Elever 18. Efter- og videreuddannelse Kapitel 6. Pension og gruppelivsforsikring 19. Pension 20. Gruppelivsforsikring Kapitel 7. Øvrige bestemmelser 21. Arbejdsbeklædning 22. Opsigelsesregler 23. Regler for tillidsrepræsentanter 24. Arbejdsfordeling 25. EU-direktiver 26. Faglig strid 27. Overenskomstens varighed Kapitel 1 Arbejdstid 1. Arbejdstid Stk. 1. Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge, som placeres i tidsrummet fra kl. 5 til kl. 17. Stk. 2. Arbejdstiden kan for samtlige medarbejdere, eller grupper af medarbejdere, uanset bestemmelserne i stk. 1, tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer i en periode indtil 26 uger. Stk. 3. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal de berørte medarbejdere høres. Spise- og hvilepauser kan højst ansættes til 1 time daglig. Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, kan arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift iværksætte ændringer i arbejdstiden med 14 dages varsel. Stk. 4. Under hensyntagen til virksomhedens drift, kan arbejdsgiveren foretage nødvendige ændringer i arbejdsplanen for enkelte eller mindre grupper af medarbejdere med 3 x 24 timers varsel, dersom ændringen er kortvarig (maks. 2 uger).

86 Stk. 5. Såfremt der ikke er givet det i stk. 3 eller stk. 4 anførte varsel, betales indtil varslets udløb en tillægsbetaling til de medarbejdere, der har krav på varsel for den tid, der falder uden for den normale daglige arbejdstid for de berørte medarbejdere. Tillægsbetalingen for de første 2 timer er kr. 41,75, for time 3 og 4 kr. 55,65, og for de efterfølgende timer kr. 97,60. Beløbene ændres pr. 1. april 2009 til kr. 43,00 / 57,35 / 100,50, og pr. 1. april 2010 til kr. 44,30 / 59,05 / 103,55. Stk. 6. Såfremt en varslet ændring ikke kommer til udførelse i henhold til stk. 3 eller stk. 4, betales et engangsbeløb på kr Stk. 7. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er / bliver truffet. 2. Holddriftsarbejde Der er adgang til at indføre holddrift, jf. de angivne regler i bilag 1. Kapitel 2 Ansættelsesform 3. Funktionærlignende ansættelsesvilkår Der kan etableres funktionærlignende ansættelsesvilkår i henhold til den indgåede aftale herom, jf. bilag 2. Efter senest 2 års ansættelse har medarbejdere, der lever op til individuelt aftalte og gennemførte udviklings-/uddannelsesplaner, ret til en forhandling om ansættelse på funktionærlignende vilkår jf. bilag 2. Overenskomstens parter er enige om, at såfremt en funktionærlignende ansat medarbejder ikke løbende gennemfører aftalte udviklings-/uddannelsesplaner kan den funktionærlignende ansættelse ophæves. Kapitel 3 Løn 4. Løn Stk. 1. Timelønnen udgør pr. 1. april 2008 kr. 154,50. Eventuelle højere personlige lønninger må ikke forringes. Pr. 1. april 2009 hæves timelønnen med kr. 5,40 og pr. 1. april 2010 hæves timelønnen med kr. 5,40.

87 Stk. 2. Medarbejdere med 6 måneders anciennitet betales et tillæg på kr. 4,95 pr. time. Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 6,45 og pr. 1. april 2010 hæves tillægget til kr. 7,95. Stk. 3. Hvor der kan opnås lokal enighed derom, kan der træffes aftale om en aflønning for en periode på 14 dage eller en måned. 5. Taktregulering Det er mellem parterne aftalt, at taktreguleringsordningen videreføres som følger: Stk. 1. Reguleringen finder sted på grundlag af Lønstatistik for Dansk Metal. Stk. 2. Reguleringen følger kalenderåret og sker i overenskomstperioden på baggrund af den stedfundne timelønsstigning, jf. Tidløn-Landet. Det er en forudsætning, at hver af parterne ved overenskomstfornyelsen 2011 kan begære taktreguleringsgrundlaget forhandlet på ny. Stk. 3. Reguleringen foretages med 80% af det forskelstal der fremkommer efter modregning af generelle tillæg. Modregningen af generelle tillæg pr. time er fastsat til kr. 3,30 for året 2007, kr. 5,90 for året 2008, kr. 5,40 for året 2009 og kr. 5,40 for året Stk. 4. Eventuelle negative reguleringer effektueres ikke, men henstår til modregning ved den følgende regulering. Stk. 5. De fastsatte lønninger reguleres med virkning pr. 1. oktober efter at tillægget optræder i lønstatistikken. 6. Forskudt arbejdstid Ved forskydning af arbejdstiden betales følgende tillæg: Fra kl kr. 47,75 pr. time. Pr. 1. april 2009 hæves beløbet til kr. 49,17 og pr. 1. april 2010 til kr. 54,15 pr. time. 7. Overarbejde m.v. (fridage, samt søn- og helligdage) Stk. 1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg (kr. pr. time): Første og anden 1. april april april 2010

88 klokketime efter normal arbejdstid 41,75 43,00 44,30 Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid 55,65 57,35 59,05 Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse 97,60 100,50 103,55 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved skiftehold, når overarbejde ligger inden for tidspunktet fra kl ,75 43,00 44,30 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,60 100,50 103,55 Stk. 2. Hvor der mellem den enkelte medarbejder og virksomheden kan opnås enighed derom, kan afspadsering af overarbejde finde sted. Stk. 3. Afspadsering af overarbejde sker time for time, idet overarbejdstillægget udbetales, når arbejdet udføres, medens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspadsering finder sted. Stk. 4. Tilsiges en medarbejder at udføre arbejde på en for ham i forvejen tilsikret hel fridag, betales følgende tillæg (kr. pr. time): 1. april april april 2010 Timer mellem kl ,65 57,35 59,05 Timer mellem kl ,60 100,50 103,55 Stk. 5. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg (kr. pr. time): 1. april april april 2010

89 Fra kl den daglige normale arbejdstids begyndelse 97,60 100,50 103,55 Fra den daglige normale arbejdstids begyndelse og indtil kl ,10 71,20 73,30 Fra kl ,60 100,50 103,55 Stk. 6. Tilsiges en medarbejder at arbejde i spisepausen, og denne derved forskydes ud over 1/2 time, betales der (pr. gang): 1. april april april ,65 25,40 26,15 Stk. 7. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på fridage og søn- og helligdage, aflønnes der for mindst 4 timer. 8. Søgnehelligdagsordning Der betales søgnehelligdagstillæg i henhold til reglerne herom i forligsmandens mæglingsforslag af 6. marts 1967, med senere ændringer, jf. bilag Sygdom og ulykke Stk. 1. Virksomheden holder medarbejderne ulykkesforsikret, jf. Lov om arbejdsskadeforsikring, med erstatning fra den dag, ulykken måtte indtræffe. Stk. 2. Der ydes medarbejderne dagpenge i henhold til den til enhver tid gældende lov om sygedagpenge. Stk. 3. Ved sygdomstilfælde eller tilskadekomst inden for arbejdstiden betaler virksomheden løn for den pågældende dag. Stk. 4. Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet betaler virksomheden normal timeløn ekskl. genetillæg i indtil 8 uger. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

90 Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til bestemmelserne i 56 i Lov om sygedagpenge (kronisk eller langvarigt syge). Stk. 6. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage, fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode. Der ydes ikke sygeløn på overenskomstbestemte fridage ( 14) samt på afspadseringsdage ( 7, stk. 3), der er planlagt til afholdelse inden sygdommens indtræden. Stk. 7. Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af lov om sygedagpenge. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn / sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Stk. 8. Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens a. Barsel Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet betaler virksomheden normal timeløn ekskl. genetillæg under fravær i indtil 4 uger før forventet fødsel, og under 14 ugers barselsorlov. Retten til normal timeløn (ekskl. genetillæg) gælder i 18 uger (4+14) uagtet, at medarbejderen måtte være gået på graviditetsorlov mindre end 4 uger før fødslen. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren, med virkning for forældreorlov, der påbegyndes efter den 1. juli 2008, betaling under fravær i indtil 9 uger fordelt med 3 uger reserveret til moderen, 3 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen. Disse 9 uger kan dog ikke placeres under evt. udskudt orlov. Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder. Betalingen i disse 9 uger er normal timeløn ekskl. tillæg. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Under samme betingelser som ovenfor dvs. med normal timeløn ekskl. genetillæg betales 4 ugers orlov til fædre. De to første uger er fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen.

91 Tredje og fjerde uge kan holdes som forældreorlov fra fødslen uge 46 under forudsætning af, at faderen er dagpengeberettiget. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn (normal timeløn ekskl. genetillæg) i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Denne ret gælder alene den ene adoptant. 10b. Børns sygdom Stk. 1. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden gives frihed med betaling, svarende til normal timeløn ekskl. genetillæg, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år. Frihed gives kun til den ene af barnets forældre og kun, indtil anden pasningsmulighed etableres, og kan højst omfatte barnets 1. sygedag. Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en troog loveerklæring. Anmeldelsen af fravær skal finde sted som ved sygdom. Stk. 2. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet indrømmes frihed, med en betaling svarende til løn under egen sygdom, når det er nødvendigt at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Denne bestemmelse vedrører børn under 14 år. Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehaveren af forældremyndigheden der er omfattet af overenskomsten, en uges frihed pr. barn inden for en 9 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. 11. Rådighed Stk. 1. For rådighedsvagt uden for den normale arbejdstid ydes følgende beløb pr. rådighedsvagttime: Hverdage kr. 26,40, søn- og helligdage samt fridage kr. 32,45. Satserne ændres pr. 1. april 2009 til kr. 27,20 / 33,40, og pr. 1. april 2010 til kr. 28,05 / 34,40. Stk. 2. Ved tilkald betales overtidsbetaling i stedet for rådighedstillæg for den effektive arbejdstid, dog mindst for 2 timer, jf. overtidsreglerne. 12. Tilkald

92 Tilsiges en medarbejder, som ikke er på rådighedsvagt, til at udføre nødvendige reparationer uden for normal arbejdstid, betales for mindst 4 timer, og for mindst 3 timer, såfremt der arbejdes ind i normal arbejdstid. 13. Ude- og rejsearbejde Der betales for ude- og rejsearbejde, jf. bilag 4. Kapitel 4 Frihed 14. Optjening af fritimer og frit valg Medarbejdere optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser: Stk. 1. Medarbejdere optjener 6 fritimer for hver 7 ugers ansættelse, svarende til 6 fridage á 7,4 timer pr. år. Med virkning fra 1. april 2009 optjenes 7 fritimer for hver 7 ugers ansættelse svarende til 7 fridage á 7,4 time pr. år. For andre end fuldtidsansatte foretages forholdsmæssig beregning. Optjening af fritimer suspenderes i perioder, hvor medarbejderen afholder ikke-retsbestemt orlov. Stk. 2. Der optjenes endvidere: 4 timers frihed for arbejde på den 31. december 4 timers frihed pr. måned til tillidsrepræsentanter 10 timers frihed pr. måned til fællestillidsrepræsentanter 0,61 fritime for hver 7 ugers ansættelse. Optjeningen af 0,61 fritime øges til i alt 1,2 fritime for hver 7 ugers ansættelse med virkning fra 1. april Friheden for tillidsrepræsentanter øges til 6 timer med virkning fra 1. april Stk. 3. Der ydes betaling for fridagen, svarende til normal time-løn ekskl. tillæg. Der kan ikke afholdes mere frihed end der til enhver tid er dækning for på fridagskontoen. Stk. 4. Fritimer afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders ønske og under hensyntagen til virksomhedens tarv.

93 Frihed svarende til 2 arbejdsdage pr. kalenderår (14,8 time) har virksomheden forlods dispositionsret over. Stk. 5. Fra og med 2009 skal medarbejderens fridagskonto gøres op ved hvert skatteårs afslutning, således at de på fridagskontoen stående timer udbetales i forbindelse med afslutningen af skatteåret. Der kan alene udbetales det antal timer, der overstiger 14,8. Stk. 6. Medarbejderen kan senest 1. december (første gang 1. december 2009) meddele virksomheden, at værdien af det antal timer, der kommer til udbetaling jf. stk. 5 ønskes indbetalt som et ekstraordinært bidrag på medarbejderens arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark. Ved indbetaling til arbejdsmarkedspensionsordningen tillægges bidraget feriegodtgørelse, søgnehelligdagsgodtgørelse samt 2/3 af et til ethvert tidspunkt gældende pensionsbidrag jf. 19. Stk. 7. Ved fratræden opgøres og udbetales indestående på kontoen. 15. Andre fridage Stk. 1. Den 24. december er en hel fridag. For dagen betales således: Ved fri den 24. december, hvor dagen er fridag ifølge arbejdsplanen: a) Ingen betaling (ikke noget indtægtstab). Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er fridag ifølge arbejdsplanen: a) Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag). b) Timeløn (betaling for arbejde). Ved fri den 24. december, hvor dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen: a) Timeløn (betaling for indtægtstab). Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen: a) Planlagte timer x timeløn (betaling for mistet fri den 24. december). b) Timeløn (betaling for arbejde). c) Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag). Stk. 2. Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl når denne falder på en hverdag mandag - lørdag, jf. bilag 3, stk Ferie og feriegodtgørelse

94 Stk. 1. Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til lov om ferie af 4. juni 1970, med senere ændringer, samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning, jf. bilag 5. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår: Stk. 2. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. Stk. 3. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Stk. 4. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i ét ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. Stk. 5. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed, og senest inden ferieårets udløb, give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. Kapitel 5 Elever samt efter- og videreuddannelse 17. Elever Der er indgået lønaftale gældende for elever og voksne elever, som ansættes i henhold til lov om erhvervsuddannelser inden for metal- og el-området, jf. bilag Efter- og videreuddannelse Stk. 1. På grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet, er det i gensidig interesse, at medarbejderne får en sådan frihed til efteruddannelse, at de gives rimelig mulighed for at ajourføre deres uddannelse. Organisationerne er på denne baggrund enige om at anbefale, at der gives medarbejderne frihed til at deltage i relevante efter- og videreuddannelseskurser. Organisationerne er endvidere enige om, at på grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet, og de kvalifikationskrav, der stilles til den enkelte medarbejder, er en øget uddannelsesindsats nødvendig. Aftale om systematisk uddannelsesplanlægning. Systematisk uddannelsesplanlægning er nødvendig for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, og derfor skal udvik-lings-/uddannelsesplanlægning aftales mellem tillidsrepræsentanten og

95 virksomhedens ledelse for at fremme medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre en hensigtsmæssig udvikling af virksomhedernes arbejdsorganisation. Organisationerne er derfor enige om, at der bør foretages en systematisk uddannelsesplanlægning for medarbejdere, svarende til virksomhedernes jobkrav. Heri indgår, at der skal gives medarbejderne en rimelig mulighed for at ajourføre deres uddannelse. Organisationerne er derudover enige om, at medarbejdere med 9 måneders anciennitet under fornøden hensyntagen til virksomhedens produktionsforhold pr. 1. april 2009 årligt har ret til at deltage i 1 uges efter- og videreuddannelse efter eget valg. Pr. 1. april 2010 øges rettigheden til 2 ugers efter- og videreuddannelse efter eget valg. Der ydes 85% af medarbejderens løn (ekskl. genetillæg) for 7,4 time pr. kursusdag. Stk. 2. Organisationerne er enige om, at ajourførte grundlæggende skolekundskaber er en vigtig forudsætning for at vedligeholde og videreudvikle de faglige kvalifikationer i takt med den tekniske udvikling. Derfor er der enighed om, at medarbejdere har ret til deltagelse i uddannelse/efteruddannelse og f.eks. kurser til personlig udvikling efter eget valg, jf. stk. 1, under forudsætning af, at der ydes offentlig godtgørelse. Refusionen tilfalder virksomheden. Virksomheden afholder kursusgebyrer og andre udgifter under kurset. Kapitel 6 Pension og gruppelivsforsikring 19. Pension Der er etableret pensionsordning, jf. reglerne i bilag Gruppelivsforsikring Medarbejderne er endvidere forsikret i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen etablerede gruppelivsforsikring, jf. bilag 8. Kapitel 7 Øvrige bestemmelser 21. Arbejdsbeklædning Der ydes frit arbejdstøj og fodtøj, og de nærmere bestemmelser aftales mellem parterne på de enkelte virksomheder.

96 22. Opsigelsesregler Stk. 1. For faste, ugelønnede medarbejdere, der har været beskæftiget på samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år, gælder følgende opsigelsesvarsler: a) Fra arbejdsgiverens side: Efter 6 måneders beskæftigelse Efter 1 års beskæftigelse Efter 2 års beskæftigelse Efter 3 års beskæftigelse Efter 6 års beskæftigelse 28 dage 35 dage 56 dage 70 dage 21 dage Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 9 års anciennitet på virksomheden 90 dage Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet på virksomheden b) Fra medarbejderens side: 120 dage Efter 1 års beskæftigelse Efter 3 års beskæftigelse Efter 6 års beskæftigelse Efter 9 års beskæftigelse 7 dage 14 dage 21 dage 28 dage Stk. 2. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på et opsigelsesvarsel, afskediges af ham utilregnelige grunde, uden det ham tilkommende opsigelsesvarsel, eller såfremt en sådan medarbejder forlader virksomheden, uden at give skyldigt opsigelsesvarsel, skal den overtrædende part til modparten erlægge et beløb, svarende til vedkommende medarbejders ansatte timeløn for det antal dage, som overtrædelsen andrager. Stk. 3. Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelsen ikke gør det muligt for ham at overholde opsigelsesvarslet. Stk. 4. Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder: a) ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning, b) ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.

97 Stk. 5. Bestemmelsen i 1, stk. 3 kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor en medarbejder fritstilles i opsigelsesperioden når den varslede arbejdstid er normalt forekommende i det pågældende arbejdsområde. Stk. 6. Medarbejdere, som opsiges, men genoptager arbejdet inden for 9 måneder på samme mejerianlæg, genindtræder i tidligere opnået anciennitet. 23. Regler for tillidsrepræsentanter Regler for valg af tillidsrepræsentanter er angivet, jf. bilag Arbejdsfordeling Der kan etableres arbejdsfordeling, jf. retningslinierne i bilag EU-direktiver Parterne er enige om i overenskomstperioden løbende at implementere ikke allerede overenskomstimplementerede EU-direktiver. Endvidere er parterne enige om at man senest 1. januar 2006 gennemgår ikke allerede overenskomstimplementerede EU-direktiver med henblik på implementering. 26. Faglig strid Stk. 1. Uoverensstemmelser behandles i henhold til regler for behandling af faglig strid samt i henhold til de under 2-4 angivne bestemmelser. Stk. 2. Opnås der ikke ved mægling en løsning af uoverensstemmelsen, er hver af organisationerne berettiget til at kræve sagen henvist til behandling på et organisationsmøde. Stk. 3. Begæring om afholdelse af et organisationsmøde skal - såfremt der ikke ved mæglingsmødet er truffet anden aftale - fremsendes til den modstående organisation senest 2 uger efter mæglingsmødets afholdelse. Stk. 4. Organisationsmøderne afholdes i København snarest belejligt efter begæringens fremsendelse. 27. Overenskomstens varighed Overenskomsten træder i kraft den 1. april Overenskomsten er løbende, til den af én af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. april, dog tidligst 1. april 2011.

98 København, den 11. marts 2008 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Pejter Søndergaard For DANSK METAL: Sign. Henrik Jensen For DANSK EL-FORBUND: Sign. Stig Pedersen BILAG 1 R E G L E R F O R H O L D D R I F T 1. Almindelige arbejdstidsbestemmelser. Stk. 1. uge. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte arbejder 37 timer pr. Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom. Stk. 2. Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder, og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer i løbende 2 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

99 Stk. 3. Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan ( 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Stk. 4. I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag. Stk. 5. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kræves det, at arbejdere skal møde før kl. 6, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg. Stk. 6. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Arbejderne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv. Stk. 7. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. 2. Særlige arbejdstidsbestemmelser Stk. 1. Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter 6, stk. 2. Stk. 2. Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har arbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han/hun har været på arbejde. Falder en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har arbejderen ret til en anden fridag. Stk. 3. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed. Stk. 4. Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22 før pågældende søneller helligdag og skal senest slutte kl. 8 efter pågældende søn- og helligdag.

100 3. Betaling for holddriftsarbejde Stk. 1. For holddriftsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg: Fra kl til kl kr. 44,35 pr. time Pr. 1. april 2009 hæves tillægget til kr. 45,65 og pr. 1. april 2010 til kr. 47,05. Stk. 2. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage (grundlovsdag mellem kl og kl ) betales et tillæg på kr. 88,05 pr. time. (Tillægget hæves pr. 1. april 2009 til kr. 90,70 og pr. 1. april 2010 til kr. 93,45). Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægsbetalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage. Stk. 3. Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22 og mandag morgen kl. 6, og hvor der arbejdes 6 gange på 3. skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 6 samme tillæg pr. time, som anført i stk Overarbejde Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg. 5. Manglende varsel Såfremt der ikke er givet det i 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid. 6. Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde Stk. 1. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.

101 Stk. 2. Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal. Stk. 3. Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal arbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid. 7. Overflytning Stk. 1. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb på kr. 211,85 i anledning af overflytningen. (Beløbet hæves pr. 1. april 2009 til kr. 218,25 og pr. 1. april 2010 til kr. 224,75). Ved tilbageflytning inden for 6 uger til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Stk. 2. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til 1, stk. 2, og han/hun ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal. 8. Arbejde på eller forskydning af fridage Stk. 1. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage ( 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg på kr. 88,35 pr. time. (Beløbet hæves pr. 1. april 2009 til kr. 91,05 og pr. 1. april 2010 til kr. 93,75). Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag ( 2, stk. 2). Stk. 2. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales et tillæg på kr. 21,16 pr. time. (Beløbet hæves pr. 1. april 2009 til kr. 21,80 og pr. 1. april 2010 til kr. 22,45). En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. Stk. 3. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

102 9. Lokalaftaler Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt. Bilag 2 Funktionærlignende ansættelsesvilkår Mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Dansk Metal og Dansk El-Forbund er der opnået enighed om, at de virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, der for medarbejdere ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesvilkår, gør det efter følgende retningslinier: Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretligt behandles, dog kun til et organisationsmøde. Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationernes ansættelsesblanket skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation. Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid tillige med betaling herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Løn Lønnen følger den mellem parterne indgåede overenskomst. Lønningsperiode og lønudbetaling

103 Lønnen omregnes til månedsløn og betales månedligt bagud på samme dato, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Omregningsfaktoren er det til enhver tid gældende timetal. Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. Overgang til månedsløn For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til den længere lønningsperiode kan den enkelte medarbejder, der overgår til månedsløn, opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr ,00. Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-dagesløn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 6 måneder, dog forfalder restsaldoen til betaling ved fratræden. Anciennitet Med hensyn til opsigelsesvarsel regnes ancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen i virksomheden. Opsigelse I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven. Opsigelsesvarslet i henhold til funktionærlovens 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. Funktionærlovens 3 og 4 om væsentlig misligholdelse fra virksomhedens og medarbejderens side finder anvendelse for nærværende aftale om funktionærlignende ansættelse. Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelsen ikke gør det muligt for ham at overholde opsigelsesvarslet. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Fratrædelsesgodtgørelse Ved afskedigelse efter at have været ansat uafbrudt i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse, svarende til henholdsvis en, to eller tre måneders løn, beregnet efter

104 de hele år medarbejderen har været ansat på funktionærlignende vilkår i forhold til de hele år ansættelsesperioden udgør på virksomheden, henholdsvis som følger: Ansat på virksomheden i år: Funktionærlignende år (max. 12) x 1 måneds løn 12 Ansat på virksomheden i år: Funktionærlignende år (max. 15) x 2 måneders løn 15 Ansat på virksomheden i 18 år og mere: Funktionærlignende år (max. 18) x 3 måneders løn 18 Dette gælder også ved uberettiget bortvisning af en medarbejder. Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke udbetales, hvis medarbejderen ved fratrædelsen får pension fra arbejdsgiveren eller får folkepension. Hvis der foretages en berettiget bortvisning af medarbejderen, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse. Søgnehelligdage På søgnehelligdage udbetales der fuld løn. Overenskomstens bestemmelser vedrørende søgnehelligdagsbetaling er ikke gældende, jf. overenskomstens 8. Ferie Der holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens 23. Ved fratræden anvendes den mellem parterne aftalte feriekortordning. Uarbejdsdygtighed Der udbetales fuld løn under sygdom og tilskadekomst. I øvrigt er funktionærlovens bestemmelser gældende på dette område. Fridage Der optjenes og afholdes fridage jf. bestemmelserne i overenskomstens 14.

105 Andre regler Der kan i særligt begrundede tilfælde lokalt aftales et funktionsbestemt tillæg. Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale, gælder reglerne i overenskomsten. Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål. BILAG 3 S Ø G N E H E L L I G D A G S B E T A L I N G Stk. 1. Med det formål at yde medarbejderne betaling for søgnehelligdage, henlægger arbejdsgiveren for hver arbejder et beløb, svarende til 3,5% af medarbejderens ferieberettigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. Stk. 2. Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielovens 13. Stk. 3. Det i henhold til stk. 1 for hver medarbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af 52. lønningsuge (kalenderårets udgang). Stk. 4. Den for hver enkelt medarbejder i kalenderåret henlagte søgnehelligdagsbetaling udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, dels i form af en restbetaling, der udbetales ved udgangen af kalenderåret. Stk. 5. De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager: kr. til voksne medarbejdere og 500 kr. til medarbejdere under 18 år for hver søgnehelligdag. Når Grundlovsdagen falder på en hverdag betragtes denne som søgnehelligdag fra kl

106 Stk. 6. Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søndage. Stk. 7. Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag. Stk. 8. Opgørelsen af det restbeløb, som medarbejderen skal have udbetalt, finder sted i 26. lønningsuge - første gang i Stk. 9. Medarbejderen har straks fra ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling og de i stk. 5 angivne forskudsbeløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdagskontoen kan modregnes i tilgodehavende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør. Såfremt medarbejderen fratræder og genansættes inden for samme optjeningsår (ferieoptjeningsåret), tilbageføres det tidligere optjente søgnehelligdagsbeløb til søgnehelligdagskontoen. Stk. 10. Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb, at den pågældende medarbejder ikke modtager sygedagpenge fra det offentlige dvs. ikke er berettiget til ydelser fra arbejdsgiveren, og er i arbejde sidste arbejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/eller lukkedage. Stk. 11. Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en medarbejderen utilregnelig grund, samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, såfremt medarbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse. Stk. 12. Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af medarbejderen angivne grund til forsømmelse, giver han/hun straks medarbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretlig behandling. Stk. 13. I tilfælde, hvor medarbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgnehelligdagen(e), og grunden til fraværet ikke godkendes, fortaber medarbejderen retten til den i stk. 5, nævnte forskudsbetaling, men beløbet bliver stående på medarbejderens søgnehelligdagskonto, hvorefter overskud i henhold til stk. 4 overføres til udbetaling med aflønningen for uge 26. Stk. 14. Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.

107 Stk. 15. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved afgangen fra virksomheden eller senest ved kalenderårets udgang udleveret et af organisationerne godkendt bevis, som angiver vedkommende medarbejders navn og fødselsdato samt det beløb, han/hun har til gode som søgnehelligdagsbetaling. Stk. 16. Det efter beviset tilgodehavende beløb kan hæves hos den virksomhed eller organisation, der ifølge beviset skal foretage udbetalingen, når vedkommende medarbejder i det efterfølgende ferieår holder ferie. Stk. 17. Udbetalingen sker i overensstemmelse med de for udbetalingen af feriegodtgørelse gældende regler. Stk. 18. Attestation for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved påtegning af beviset i overensstemmelse med de for attestation, vedrørende feriegodtgørelse, gældende regler. Stk. 19. Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været holdt, vil kunne anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne, f.eks. således, at beløbet benyttes til et feriearrangement eller indgår i en hjælpekasse. Stk. 20. I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo. Stk. 21. Såfremt der i henhold til stk. 15 anvendes et søgnehelligdagskort (eventuelt kombineret ferieog søgnehelligdagskort) til dokumentation for indtjent søgnehelligdagsgodtgørelse, garanterer Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser. BILAG 4 P R O T O K O L L A T om ude- og rejsearbejde Udearbejde Stk. 1. Definition af udearbejde Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor arbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver overnatning udenfor hjemmet. Stk. 2. Betaling for udearbejde

108 1. For udearbejde betales et tillæg på kr. 4,50 pr. præsteret arbejdstime. Såfremt der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn, i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser, til rådighed, bortfalder denne betaling. 2. Det i punkt 1 nævnte udearbejdstillæg medfører ingen ændringer i lokalt aftalte højere udearbejdstillæg. Stk. 3. Betaling af vejpenge 1. Når det ved udearbejde forlanges, at arbejderen skal være på arbejdsstedet fra arbejdstidens begyndelse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befordringsudgifterne. Godtgørelsen fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, ydes der godtgørelse efter nedenstående regler: Betaling for befordring ved virksomhedens foranstaltning som passager, ved anvendelse af kollektive transportmidler eller ved anvendelse af eget motorkøretøj. Befordringstiden, dvs. den tid befordringen fra virksomheden til udearbejdsstedet og retur opgøres til, betales med 75% af arbejderens normale betaling ved timelønsarbejde. Hvis kollektive transportmidler benyttes, betales, ud over befordringstiden, udgiften hertil, beregnet fra virksomheden til udearbejdsstedet og tilbage. Befordres arbejderen som passager ved virksomhedens foranstaltning, betales alene befordringstiden. Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med arbejderen, betales, ud over befordringstiden, kilometergodtgørelse i henhold til 21, beregnet efter afstanden fra virksomheden til udearbejdsstedet og retur. Der kan lokalt med arbejderne på virksomheden træffes aftale om, at kilometergodtgørelse beregnes fra arbejderens sædvanlige bopæl til udearbejdsstedet. 2. Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden, betales befordringstiden - medmindre anden aftale foreligger - med arbejderens normale betaling ved timelønsarbejde. Herudover bekoster virksomheden befordringen, beregnet som under punkt 1. Stk. 4. Bortfald af udearbejdstillæg og vejpenge 1. Til arbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads, herunder også virksomhedens eventuelle filialer og afdelinger, betales vejpenge i henhold til stk Betaling af vejpenge bortfalder ved overflytning af længere varighed end 1 måned til en anden under samme virksomhed hørende filial eller afdeling.

109 Den første måned betales vejpenge under alle omstændigheder. Ved fornyet overflytning fra filialen eller afdelingen efter 1 måneds arbejde på stedet betales på ny vejpenge i indtil 1 måned, jf. reglerne i stk. 3. Anm. Ved den i punkt 2 indførte bestemmelse er tænkt på virksomheder, der har oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads end virksomhedens oprindelige hovedafdeling. 3. Når arbejdsforholdene giver anledning til, at der ved arbejde på fremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådant omfang, at arbejderne antages og aflønnes der af det derværende tilsyn, og der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn, i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser, til rådighed, bortfalder de i stk. 2 og stk. 3 nævnte udearbejds- og vejpenge for de der antagne. Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgiveren nogen ret til at afskedige en arbejder med det bestemte formål at kunne antage ham et andet sted for derved at undgå at betale vejpenge. 4. Arbejdere, som er antaget til i alt væsentligt at udføre arbejde uden for virksomhedens område, har ikke krav på de i stk. 2 og stk. 3 omtalte udearbejds- og vejpenge, når skriftlig aftale om disse betalingers bortfald er truffet ved antagelsen eller ved arbejdets påbegyndelse. Rejsearbejde Stk. 1. Definition af rejsearbejde Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor arbejderen må overnatte. Stk. 2. Betaling for rejsearbejde Rejsearbejde betales med arbejderens timeløn. Stk. 3. Betaling for rejsetid 1. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da arbejderen forlader værkstedet for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgåede rejsetid med offentligt befordringsmiddel 2 timer til forberedelse mv., herunder eventuel lokal transport. 2. Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:

110 a) Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde. b) Uden for normal arbejdstid med 75% af timelønnen. Stk. 4. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi Arbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt han ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranledning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger. Stk. 5. Rejsearbejde i udlandet Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring*, den valuta, hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark. *) Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport. Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjeneste Stk. 1. Når arbejdere benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der dem herfor en godtgørelse pr. kørt km af samme størrelse som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de for staten gældende regler. Stk. 2. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte arbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden. Stk. 3. Bestående aftaler om betaling til arbejdere for kørsel med eget motorkøretøj må ikke ved nærværende aftale forringes. København, den 11. marts 2008

111 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Pejter Søndergaard For DANSK METAL: Sign. Henrik Jensen For DANSK EL-FORBUND: Sign. Stig Pedersen BILAG 5 F E R I E K O R T O R D N I N G Idet ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 3. marts 1993, med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt, er gældende, er der mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig nærværende aftale, enighed om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-systemet: Stk. 1. Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgørelse, som de pågældende har optjent inden for virksomhederne, kontant, umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbetaling på FerieKonto. Ved beregning af feriegodtgørelsen, og med hensyn til reglerne for udnyttelsen af den optjente feriegodtgørelse, følges de i ferieloven anførte bestemmelser. Stk. 2. En arbejder, som i årets løb fratræder sin stilling i virksomheden, får ved afgangen udleveret et af organisationerne godkendt standardkort. På kortet anføres: a) vedkommendes navn og adresse, b) hvorlænge lønmodtageren har været beskæftiget i optjeningsåret, c) den løn, han/hun har fået udbetalt, d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales, e) det antal feriedage, han/hun har ret til, samt f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. Stk. 3. Har vedkommende ikke haft hele den ham/hende i det forløbne ferieår tilkomne ferie, får han/hun tillige udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer ham/hende for den del af ferien for det forudgående optjeningsår, han/hun endnu ikke har holdt. Restferiekortet

112 skal indeholde de samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysning om den indtil fratrædelsestidspunktet udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. Stk. 4. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af virksomheden, imod aflevering eller indsendelse til virksomheden af det til vedkommende udleverede standardkort eller restferiekort. Bevis for, at vedkommende skal have ferie, sker ved påtegning på dette kort, enten af den arbejdsgiver, hvor den pågældende er beskæftiget på det tidspunkt, ferie skal holdes, eller, hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, af den arbejdsløshedskasse, hvor den pågældende kontrolleres som arbejdsløs. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset, og under aftjening af civilværnepligt af chefen. I andre tilfælde meddeles attestation af bistandskontoret. Stk. 5. Skal arbejderen ikke have hele den ham/hende tilkommende ferie i sammenhæng, giver den arbejdsgiver, hvor vedkommende er beskæftiget på det tidspunkt, ferien skal holdes (eventuelt arbejdsløshedskassen eller bistandskontoret), kortet påtegning om, hvor mange dage arbejderen nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer dertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da til vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med foran anførte regler. Stk. 6. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til, efter ferieperiodens udløb 30. september, at få udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien, jf. lovens 9, stk. 1, uden at holde ferie, jf. lovens 20. Stk. 7. Inden ferieårets udløb kan feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis lønmodtageren på grund af de i stk. 6 omhandlede forhold helt eller delvis har været afskåret fra at holde ferie inden 1. maj i ferieåret. Stk. 8. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, tilfalder feriefonden og indbetales til denne, medmindre anden ordning er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Stk. 9. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. Stk. 10. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlemmer af foreningen. Ved lønmodtagere forstås i denne forbindelse de folk, som er omfattet af overenskomster, indgået mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen. Stk. 11. I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den pågældende virksomheds forpligtelser ikke overtages af en virksomhed, der er omfattet af nærværende

113 feriekortordning, skal udbetalingen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbetaling til FerieKonto. Stk. 12. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid. BILAG 6 L ø n a f t a l e mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Dansk Metal og Dansk El-Forbund gældende for elever og voksne elever, som ansættes i henhold til lov om erhvervsuddannelser inden for metal- og el-området 1. Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid er den samme som for voksne medarbejdere, ligesom placeringen af arbejdstiden og fridage følger, hvad der er gældende i overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Dansk Metal og Dansk El-Forbund. 2. Løn Med virkning fra den 1. april 2008 fastsættes følgende mindstebetalinger for elever såvel under som over 18 år således: Satstrin kr. pr. uge kr. pr. time 0-1 år 2.049,80 55, år 2.314,35 62, år 2.512,30 67,90

114 3-4 år 2.930,40 79, år 3.744,40 101,20 Pr. 1. april 2009 og 2010 ændres lønsatserne i henhold til aftale mellem DI og CO-industri. Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden. Elever overgår fra sats 1 til sats 2 efter 1. års uddannelsestid, omfattende praktik og 2. skoleperiode inden for den pågældende uddannelse. Hvor en elev med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste satser. Lønudbetaling følger de regler, som i øvrigt er gældende for virksomheden. 3. Overarbejde Der betales følgende tillæg for overarbejde (kr. pr. time): 1. april april april og 2. klokketime efter normal arbejdstid 41,75 43,00 44,30 3. og 4. klokketime efter normal arbejdstid 55,65 57,35 59,05 5. klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse 97,60 100,50 103,55 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid såvel ved dagarbejde som ved skiftehold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl ,75 43,00 44,30 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger

115 inden for tidsrummet fra kl ,60 100,50 103,55 4. Forskudt tid For arbejde på forskudt tid betales følgende tillæg til elevlønnen: Fra kl til kl kr. 47,75 pr. time Pr. 1. april 2009 hæves beløbet til kr. 49,15 og pr. 1. april 2010 til kr. 50,65 pr. time. 5. Holddrift For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne medarbejdere. 6. Søn- og helligdage Der ydes normal løn på søgnehelligdage. Betalingen er indeholdt i de eksisterende ugelønninger. Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg (kr. pr. time): 1. april april april 2010 Fra kl den daglige normale arbejdtids begyndelse 97,60 100,50 103,55 Fra den daglige normale arbejdstids begyndelse og indtil kl ,10 71,20 73,30 Fra kl ,60 100,50 103,55 For arbejde på ugentlige fridage betales følgende tillæg: 1. april april april 2010 Timer mellem kl ,65 57,35 59,05

116 Timer mellem kl ,60 100,50 103,55 7. Fridage og frit valg Der ydes fridage som for voksne medarbejdere, jf. overenskomstens Juleaftensdag Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes normal løn (timeløn). 9. Ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Eleverne er endvidere omfattet af ferielovens Sygdom Voksne elever er omfattet af bestemmelserne i overenskomstens 9, 10a og 10b. 11. Session Virksomheden giver eleven den fornødne frihed til at deltage i session. Eleven har pligt til straks ved indkaldelse til session at meddele, hvornår sessionen finder sted. Betaling for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i pkt. 2 anførte. 12. Varighed Aftalen træder i kraft 1. april 2008 og kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. april, dog tidligst 1. april København, den 11. marts 2008.

117 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Pejter Søndergaard For DANSK METAL: Sign. Henrik Jensen For DANSK EL-FORBUND: Sign. Stig Pedersen BILAG 7 P E N S I O N S O R D N I N G Stk. 1. Mellem Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er indgået aftale om etablering af pensionsordning gennem PensionDanmark med virkning fra 1. marts Stk. 2. Pensionsbidraget udgør pr. 1. april 2008 ialt 11,70% og med virkning pr. 1. april ,85%, og pr. 1. april ,00% af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Lønmodtageren betaler en tredjedel af pensionsbidraget, og arbejdsgiveren betaler to tredjedele. Der er adgang for lønmodtagere til at forøge eget-bidraget. Stk. 3. Lønmodtagere er omfattet af ordningen fra deres fyldte 20. år. Stk. 4. Elever, uddannet i henhold til reglerne i erhvervsuddannelsesloven, bortset fra elever, der får løn som ikke-faglærte, er ikke berettiget til pensionsbidrag. Stk. 5. Til medarbejdere, der er berettiget til løn under barsel/adoption indbetales under de 14 ugers barselsorlov et ekstra pensionsbidrag. Pensionsbidraget udgør pr. måned: Arb.giverbidrag Lønmodt.bidrag Samlet bidrag (kr.) (kr.) (kr.) Pr. 1. juli ,00 390, ,00 Pr. 1. juli ,00 410, ,00 Pr. 1. juli ,00 445, ,00

118 For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget forholdsmæssigt. Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2008 og har virkning for barselsorlov, der påbegyndes efter denne dato. Der foretages forholdsmæssig modregning af det ekstra pensionsbidrag for de uger, hvor der i forvejen ydes løn med pensionsindbetaling ud over de i overenskomsten fastsatte uger. Stk. 6. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn: medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark. medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark Stk. 7. Der er med virkning pr. 1. juli 2008 indgået aftale om en sundhedsordning (PensionDanmark). Der afsættes foreløbig 0,15%. Denne omkostning er arbejdsgiverbetalt. BILAG 8 G R U P P E L I V S F O R S I K R I N G Mejeribrugets Arbejdsgiverforening har tegnet gruppelivsforsikring for hele det personale på arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder, der er omfattet af overenskomsterne inden for arbejdsgiverforeningen. Stk. 1. Forsikringens omfang. Forsikringssummerne er ved død følgende: år inkl. kr år inkl. kr år inkl. kr år inkl. kr Efterlader en gruppelivsforsikret ved sin død børn under 21 år, udbetales yderligere kr for hvert barn.

119 Stk. 2. Udbetaling af forsikringssum. Ved den forsikredes død udbetales forsikringssummen til den pågældendes nærmeste pårørende, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem gruppemedlemmet og forsikringsselskabet. En samlever er med i kredsen af nærmeste pårørende, når samleveren lever sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og venter, har eller har haft et barn med forsikringstageren eller har levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. Som børn regnes også adoptiv- og stedbørn. Børnesummer for børn, som er optaget i husstanden i afdødes hjem, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder børnesummer de pågældende børn. Forinden udbetaling af forsikringssummen kan finde sted, må den berettigede fremskaffe sådan dokumentation for udbetalingen, som forsikringsselskabet finder nødvendigt. Stk. 3. Særlige betingelser. Forsikringsdækningen er virksom fra det øjeblik, en arbejder, som er fyldt 16 år, påbegynder sin ansættelse på en virksomhed inden for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, og varer til udgangen af den kalendermåned, i hvilken fratrædelse finder sted. Udtræder et gruppemedlem inden det fyldte 67. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører mindst 2/3 erhvervsudygtighed, opretholdes dødsfaldsdækningen uden præmiebetaling, så længe erhvervsudygtigheden varer, dog længst i 3 år. Så længe erhvervsudygtigheden varer, må den forsikrede på egen bekostning fremskaffe sådanne bevisligheder for erhvervsudygtigheden, som selskabet skønner nødvendige. Blanketter til anmeldelse kan rekvireres hos arbejdsgiverforeningen. Dersom en gruppelivsforsikret fratræder sin stilling hos en af arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder, kan der efter nærmere angivne regler tegnes fortsættelsesforsikring. Ret til tegning af fortsættelsesforsikring skal gøres gældende inden 2 måneder efter fratrædelsen. Stk. 4. Anmeldelse af dødsfald. Virksomhederne kan indberette ændring i begunstigelseserklæring eller give oplysning om dødsfald på følgende måde med angivelse af kontaktadresse på pårørende: Brev: Stiles til AP Pension, Østbanegade 135, 2100 København Ø.

120 Oplysning om dødsfald mærkes udbetaling Oplysning om begunstigelse mærkes kundegruppe 1. Oplysning om dødsfald: Oplysning om begunstigelse: BILAG 9 Regler for tillidsrepræsentanter 1. Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1. I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende - enhver afdeling af denne vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. Stk. 2. Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de arbejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end halvdelen af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende. Ungarbejdere og elever/lærlinge har valgret, men er ikke valgbare. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Hvor sådanne arbejdere ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med 5 arbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Stk. 4. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundene, men ingen af disse forbund er repræsenteret med 5 medlemmer, kan de således i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinier, såfremt der tilsammen er beskæftiget 5 medlemmer af de nævnte forbund. Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med 4 eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter. Stk. 5. Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt, efter at valget har

121 fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverforeningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset. Stk. 6. Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbejderne i hver enkelt afdeling eller for medlemmer af hvert enkelt dér repræsenteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger. Stk. 7. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og af dette er meddelt arbejdsgiverforeningen - dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted, under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse. Stk. 8. Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræsentant for at være foretaget i strid med overenskomsten, har arbejdsgiverforeningen ret til at påtale valget over for forbundet. Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig behandling fastsatte tidsfrister. Nyoptagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen oplyse om valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene. 2. Tillidsrepræsentantens virksomhed. Stk. 1. Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, han er valgt iblandt, og forelægger forslag, henstillinger og klager fra arbejderne over for virksomheden. Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lokale forhandlinger. Stk. 3. Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af organisationens behandling af sagen.

122 Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser. Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt. Stk. 5. Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Stk. 6. Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og arbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten. Stk. 7. De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ungarbejdere samt elever/lærlinge. Stk. 8. På virksomheder, hvor sikkerhedsorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø bør indbringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes sikkerhedsorganisation. Klager skal dog, hvor sikkerhedsudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens sikkerhedsorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Sådan mødebegæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i sikkerhedsorganisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhandlende område orienteres om den fremsendte mødebegæring. Stk. 9. Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæglingsmødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse. 3. Tillidsrepræsentantens vilkår Stk. 1. Der ydes tillidsrepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyttelse). Stk. 2. Tillidsrepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige adgang til ITfaciliteter herunder Internet samt adgang til mødefaciliteter. Stk. 3. Udover den i henhold til praksis fornødne tid til udførelse af hvervet som tillidsrepræsentant ydes 4 timers frihed pr. måned, der overføres til fridagskontoen jf. overenskomstens 14.

123 Med virkning fra 1. april 2010 øges optjeningen til 6 timer pr. måned. Fællestillidsrepræsentanter på samme måde optjener 10 timer pr. måned. 4. Tillidsrepræsentantmøder. Stk. 1. Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejdsgivere samarbejder om på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen. Med dette formål for øje har arbejdsgiveren på opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til - hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 14. marts 2005 mellem hovedorganisationerne ikke er oprettet - 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål som ønskes behandlet. Stk. 2. Når tillidsrepræsentantmøder påbegyndes uden for arbejdstiden, betaler arbejdsgiveren tillidsrepræsentanten udover det honorar som er aftalt i henhold til Samarbejdsaftalen for den effektive tid med normal timeløn ekskl. alle tillæg - dog mindst for 2 timer. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske. Stk. 3. Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for arbejdstiden, betales det i stk. 2 nævnte honorar og for den del af mødet, der finder sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til 2, stk. 6. Stk. 4. Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden, betales alene for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til 2, stk. 6, for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske. 5. Afskedigelse af tillidsrepræsentant Stk. 1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel. Såfremt en tillidsrepræsentant er funktionærlignende ansat, forlænges opsigelsesvarslet med 6 uger. Stk. 2. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne paragrafs stk. 1.

124 Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne paragrafs stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i 1, skal han rette henvendelse til arbejdsgiverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. Stk. 4. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til 1, kan hans arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Stk. 5. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst. Stk. 6. Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb. Stk. 7. En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal arbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis arbejderantallet i en periode af 3 måneder har været 5 eller derunder, og virksomheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opretholdt. 6. Fællestillidsrepræsentant Stk. 1. På virksomheder med flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at disse af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles arbejdsgiveren. Stk. 2. Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet. Stk. 3. På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger. 7. Stedfortræder for tillidsrepræsentant Stk. 1. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den

125 samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til 1. Stk. 2. Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren. 8. Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes. Stk. 1. Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand. Stk. 2. Såfremt der mellem arbejderne træffes aftale vedrørende arbejdet eller andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster. 9. Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Stk. 1. For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valgbarheds- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvises i øvrigt til lov nr. 268 af 18. marts 2005, lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser. Stk. 2. Sikkerhedsrepræsentanter aflønnes for deltagelse i møder, der begynder uden for arbejdstiden herunder på skemalagte fridage for den effektive tid med normal timeløn ekskl. alle tillæg - dog mindst for 2 timer. Stk. 3. For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 529 af 5. december Bilag 10 R e t n i n g s l i n i e r for etablering af arbejdsfordeling Mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Dansk Metal og Dansk El-Forbund er der indgået aftale om nedenstående retningslinier for indførelse af arbejdsfordeling.

126 1. Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter. 2. Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle en sådan med 3 ugers varsel. Inden for dette tidsrum har arbejderne påtaleret i henhold til Regler for behandling af faglig strid. For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indankes til fagretlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke træde i kraft, før mæglingsmøde har været afholdt. Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdt inden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke overholder denne tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte den pågældende arbejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sagen ikke opnås på mæglingsmødet. Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkelig begrundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til Regler for behandling af faglig strid. 3. Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den enkelte arbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger. 4. Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end 2 dage pr. uge. 5. Arbejdsfordelinger skal indberettes af de lokale parter til de respektive overenskomstafsluttende organisationer senest 1 uge inden ordningen iværksættes. Samtidig hermed orienteres Arbejdsformidlingen skriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, herunder hvilke personer der omfattes heraf. 6. Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende arbejdsfordeling kun ske af årsager, der er begrundet i den pågældendes egne forhold. Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nødvendigt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand for nærmere drøftelse under organisationernes medvirken. Arbejdsfordeling kan tidligst indføres 4 uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afdeling/arbejdsområde. København, den 11. marts 2008.

127 For MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING: Sign. Pejter Søndergaard For DANSK METAL: Sign. Henrik Jensen For DANSK EL-FORBUND: Sign. Stig Pedersen Vejledning vedrørende indberetning af arbejdsfordeling 1. Der udarbejdes forbundsvis et skema for hver afdeling eller arbejdsområde. 2. Arbejdsfordeling kan normalt kun etableres på en af de på skemaet anførte måder. Det bør tilstræbes, at der etableres hold, der skiftes til at være i arbejde/ledige. Hvor særlige driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan der dog etableres lukning af hele afdelinger eller arbejdsområder. 3. Fordelingerne løber ugevis, således at de i punkt 3 nævnte 13 uger løber fra begyndelsen af den uge, i hvilken fordelingen påbegyndes. De 13 uger omfatter såvel arbejds- som friperioder. Der kan ikke dispenseres fra 13 ugers reglen. 4. Fordelingernes samlede varighed skal på forhånd være anført på indberetningsskemaet. Der kan således ikke iværksættes fordelinger, der forudsætter, at der uge for uge gives meddelelse om den kommende uges fordeling. 5. Der udarbejdes navnelister med angivelse af den enkelte arbejders navn og CPR-nr. samt fordelingsperioder. Både skema og navneliste indsendes af henholdsvis virksomhed og tillidsrepræsentant til de respektive organisationer så vidt muligt 14 dage inden fordelingens ikrafttræden og senest 8 dage før. Overskrides fristen på grund af arbejdsgiverens forhold, udskydes ikrafttrædelsestidspunktet 1 uge. 6. Såfremt fordelingen ophæves inden udløbet af perioden, skal organisationerne skriftligt orienteres herom senest 8 dage efter ophævelsen.

128 7. Det indskærpes, at afskedigelser af arbejdere, der deltager i en arbejdsfordeling, ikke kan finde sted, medmindre de skyldes den enkeltes egne forhold. Bilag 11 P R O T O K O L L A T om overgangsordning i forbindelse med arbejde på søn- og helligdage. For medarbejdere, der i perioden 1. oktober marts 2008 i henhold til en arbejdsplan dvs. ikke som køb af fridag jf. 7, stk. 4, har haft en almindlig arbejdsdag, påbegyndt i søndagsdøgnet, og som har arbejdet ind i mandagsdøgnet i tidsrummet mandag kl normal arbejdstids begyndelse, kompenseres for bortfald af søndagsbetaling i tidsrummet kl normal arbejdstids begyndelse efter følgende model: For antallet af arbejdstimer i tidsrummet kl normal arbejdstids begyndelse beregnes løntabet som kr. 48,40 gange antallet af præsterede arbejdstimer i tidsrummet. Kompensationen ydes fra 1. april 2008 medarbejderen som et fast ugentlig personligt tillæg eller for funktionærlignende ansatte som et månedligt løntillæg, så længe medarbejderen er beskæftiget på virksomheden.