Referat fra generalforsamling for Dansk Akvakultur 28. april 2014

Transkript

1 Referat fra generalforsamling for Dansk Akvakultur 28. april 2014 Formand Karl Iver Dahl Madsen bød velkommen. 1. Valg af ordstyrer Jørgen Kiærskou blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. 2. Beretning fra bestyrelse og brancheudvalg Beretning fra bestyrelse v. formand Karl Iver Dahl Madsen Politikerne & Akvakulturen Velkommen til generalforsamlingen i Herning. Tag jer nu sammen Vi skal snart afholde valg til EU parlamentet, og det giver anledning til at reflektere over EU s rolle i udviklingen af akvakulturen. Overordnet er det tydeligt, at EU s akvakulturpolitik har været en fiasko. Der har i hele EU området inklusive Danmark ikke været nogen vækst i akvakulturen i 25 år. I samme periode er Norges akvakultur vokset til den samme mængde som og den dobbelte værdi af den samlede akvakultur i hele EU området. Oven i købet selv om Norge i princippet er underkastet de samme miljøregler som EU. Det er tydeligt, at EU og Danmark er i splid med sig selv i denne sag. På den ene side vil man gerne holde den grønne fane så højt, at benene knap kan nå jorden, på den anden side er man trætte af, at en stadig større del af de fisk og skaldyr, der spises i EU området, kommer fra import. Det er umuligt på kort sigt at forene begge hensyn. Det kan kun lade sig gøre at øge EU produktionen i takt med markedets efterspørgsel, hvis der sikres akvakulturen det nødvendige fysiske og miljømæssige råderum. På det seneste synes EU at være ved at vågne op. Det er i det mindste positivt, at EU har bedt medlemsstaterne om at lave nationale akvakulturstrategier, som kan udstille, hvorfor der ingen ting sker og forhåbentlig sætte gang i udviklingen. Og vi kan ligeledes iagttage, at EU i højere grad er begyndt at inddrage erhvervet i udformningen af forskningsprogrammerne. Men lad mig igen appellere til de danske politikere. I får ikke al den lønsomme vækst i produktionen og de mange job, vi kan levere i akvakulturen, hvis ikke I gør jeres del af arbejdet, nemlig tildeler os det tvingende nødvendige miljømæssige råderum. Kære politikere, tag jer nu sammen, det er jer og ikke embedsmænd, der skal beslutte akvakulturens fremtid i Danmark.

2 Dambrug og havbrug Den nationale akvakulturstrategi, som nyligt er sendt til høring, er et fremskridt i forhold til tidligere. På dambrugsområdet er den dog stadig helt utilstrækkelig og bygger videre på den politik, som ikke har virket gennem mange år, nemlig at enhver miljøteknologisk forbedring skal komme miljøet og ikke dambrugene til gode. Det har vi gjort op med i vores høringssvar til Fødevareministeriet og sagt, at der ikke bliver den ønskede vækst, hvis ikke dambrugene får den fulde kvælstofkvote som forudsat i dambrugsbekendtgørelsen. Vi har gentaget dette i klare vendinger over for miljøministeren på vore nylige møde. Her efterlyste vi ligeledes den ny dambrugsbekendtgørelse, og miljøministeren lovede, at den blev sendt i høring straks efter påske. Vi har grund til at tro, at de syv knaster med mere hovedsageligt vil blive løst. Men vi vil, belært af erfaringen, vente med at glæde os for alvor til vi ser det i praksis. Som glædelige ting kan vi nævne, at Danmark nu er erklæret VHS frit område. Vi må dog selv til lommerne for at sikre os mod fremtidige udbrud. Ligeledes er der fremdrift i Tyrkiet sagen. Det er tydeligt, at de tyrkiske ørredfarmere føler sig trykket på maven, og ikke kan lide, at EU nu skal ned og kigge grundigt i udvalgte firmaers bøger. Så de har været på besøg i DK, og vi er inviteret til Tyrkiet, hvor de vil forsøge at finde en forhandlingsløsning. Den nationale akvakulturstrategi åbner op for havbrug uden for vandplanområderne og uden kvælstofkompensation. Det har vi taget imod med kyshånd, og ifølge fødevareministeriet er der otte ansøgninger til store nye havbrug undervejs. Og de synes at få en god behandling. Der er dog ingen tvivl om, at de grønne interesser vil forsøge at modarbejde denne udvikling med alle midler. Men vi må håbe, at de politikere, der er ansvarlige for landets økonomiske ve og vel kan stå fast. Det er et godt tegn, at der er givet endnu en tilladelse til et pilothavbrug, denne gang ved Bornholm. Vi er langt fra tilfredse med den nationale strategi på havbrugsområdet. Vi går efter 40 havbrugsområder, hvoraf ca. halvdelen ligger i de ydre, strømrige dele af vandplanområderne, hvor der derfor ikke er nogen miljøfaglige grunde til at afvise dem. Desuden vil vi ikke have et krav om kvælstofkompensation hængende over hovedet, så derfor har vi bedt om, at enhver snak om kvælstof for de 40 områder forstummer indtil efter Øvrige produktioner Åleopdrætterne er i en meget vanskelig, ligefrem kritisk, situation på grund af den vedholdende boykot fra supermarkederne. Vi vil appellere til samfundet om det uanstændige i at ødelægge et lovligt erhverv, som oven i købet bidrager aktivt til at sikre ålens overlevelse gennem udsætningsprogrammer og reproduktionsforskning. Især i lyset af at glasåleopgangen til Europa nu synes at være vendt i en positiv retning. Vi kan i øvrigt glæde os over, at åleopdrætsbranchen nu er blevet fuldt integreret i Dansk Akvakultur.

3 Den største udvikling på tang og muslingekulturer sker lige nu i forbindelse med kompensationsopdræt, hvor især Hjarnø Havbrug varetager en værdifuld pionerrolle. Der sker fremskridt. Vi kender dog stadig hverken produktionsomkostninger eller afsætningsforhold ret godt. Og det er derfor alt for tidligt at bruge disse teknologier, som et generelt virkemiddel. Til slut Til slut vil jeg atter i år takke bestyrelsen, medlemmerne, branchegrupperne, sekretariatet og bestyrelsen for et fortsat interessant og udfordrende samarbejde i det forløbne år. Da jeg ligeledes træder tilbage som formand, vil jeg ønske den nye ledelse og ny formand alt muligt held og lykke med det videre arbejde Hvis politikerne tager sig sammen har vores fine erhverv en lysende fremtid i Danmark. Der var ingen bemærkninger til beretningen. Beretning fra brancheudvalget for dambrug v. Peter Holm. Velkommen til vores årsmøde for ferskvandsdambrug. Det er en fantastisk start, vi har fået på året med den milde vinter, tidligt forår og sen påske, har givet en god tilvækst og et godt salg. Sidste år berettede vi om de 7 knaster, og om at vi nok snart var i hus med en tilrettet ny bekendtgørelse for ferskvandsdambrug. Her et år efter må vi konstatere, at der ikke er sket ret meget, men vi håber da på en løsning omkring ændringerne af de 7 knaster, hvor der er kommet et par stykker til siden sidst. Der har været løbende dialog hen over året om ændringerne. Den største knast er nok indpumpning, her ser det ud til, at fornuften er ved at vinde indpas, nu bliver der talt om strygløsninger og indvending af vand på glat strøm med en bevaret kotehøjde, så det fysisk er muligt for vandet at løbe ind af sig selv, som jo også er det mest naturlige af alt. Efter en hovedkulds start på vandplan 1 er arbejdet i gang med vandplan 2, her er foreningen inviteret med i de lokale vandråd, der vil selvfølgelig være forskel på de forskellige vandråd og oplande, men jeg fornemmer en forsigtighed og velvilje til at få tingende til at glide, så man ikke ender i det samme kaos som i vandplan 1. Igen bliver strygløsninger ved opstemninger nævnt. Udtryk som at det skal være fagligt og sagligt og økonomisk bæredygtigt bliver flittigt brugt, så viljen til at finde de rigtige og bedste løsninger er til stede, men det er vigtigt at man orientere sig om, hvordan de kommende vandplaner forholder sig til ens opstemninger vandindvending og afledning. Jeg opfordrer jer til at være med fra start af, og være med i dialogen om mulige løsninger i de faktiske lokale forhold.

4 Vi opererer inden for en kvælstofkvote på 1200 tons til ferskvandsdambrug. Denne kvote skal vi slås for at opretholde. Derfor er det vigtigt, at vi alle kæmper for at opretholde vores foderkvoter, som er ved og blive omdannet til kvælstofkvoter. Her tænker jeg på, at vi må hjælpe hinanden med at fastholde opkøbe de foderkvoter der er i spil, så de ikke forsvinder og er tabt for evigt. Der har været talt om omsættelige kvælstofkvoter, hvor man så kan købe andre erhvervs kvælstofkvoter, men det ligger ikke lige om hjørnet, derfor er vores egne foderkvoter de sikreste. Vores avlsprojekt køre nu på andet år, det er dog minimeret til to avlere, en til ferskvandsopdræt og en til saltvandsopdræt. Det bliver spændende at følge, men det kræver god tålmodighed, da tager tre år at flytte en enkelt generation. ASC standarden for ferskvandsørreder er nu kommet, og et af vores opdrætsfirmaer har været igennem certificeringen, og får det endelige ASC certifikat her i maj, så har Danmark de første ASC certificerede ferskvandsørreder i verden. Jeg er sikker på, at der snart er flere opdrættere, der følger trop. Med Direktøren i front fik vi EU til at rejse en antidumpnings sag imod Tyrkisk statsstøtte til deres dambrugere. Det er vi stolte af. Vi er også stolte af, at det er lykkedes at samle de andre europæiske dambrugere i denne sag, og det bliver spændende at følge det videre forløb. Forhåbentlig ender det ud i en lille prisstigning på ørreder. En uddannelsesgren til dambrugselever er snart en realitet hos Hansenberg i Kolding, der er lige et par ting som skal falde på plads, eksempelvis kan det godt være at en praktikplads hos en producent af slagteørreder, skal kombineres med et ophold hos en æg yngel producent. Jeg håber og opfordre til at man tager godt imod disse unge mennesker. Økologien ser ud til at trives, og produktionen af økologiske ørreder er støt stigende, der er kommet nye markeder og forhandlere til, og prisen er stabil. Prisen på konventionel ørreder har også været stabil, nu håber vi på en lille prisstigning, når ASC og Tyrkiet sagen slår igennem. Vi arbejder på en forsikringsløsning for VHS i tilfælde af udbrud, men vi håber selvfølgelig, at det ikke bliver aktuelt. Efter seks år som formand vil jeg gerne takke Karl Iver for hans indsats for foreningen. Det har været spændende og lærerigt at være i dit selskab. Vi har alle lært ordet kvælstof at kende. Det bliver spændende at følge dig i den kommende vand og klimadebat. Karl Iver tak for samarbejdet. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke brancheudvalget, bestyrelsen og sekretariatet for et godt og konstruktivt samarbejde. Tak for ordet. Der var ingen bemærkninger til beretningen.

5 Beretning fra brancheudvalget for havbrug v. Niels Dalsgaard 2013 tegnede til at blive et rigtigt godt år for havbrugene, men de 2 orkaner, henholdsvis d og medførte store økonomiske såvel som praktiske udfordringer for havbrugene og gav anledning til en del negativ medieomtale. Markedet for store lakse fisk og ørreder udviklede sig meget positivt i 2013, og det er mit indtryk, at det samlet set har medført, at havbrugene har klaret sig fornuftigt i 2013, på trods af de 2 orkaner. Alle havbrugene i Danmark er integrerede med klækkerier, dambrug, havbrug, slagteri og salg, og derfor kan havbrugsvirksomhederne løbende tilpasse sig markedsvilkårene. Et eksempel herpå er den politiske uro i Rusland Ukraine, som medfører udfordringer for det forventede salg af fisk og rogn på disse markeder. Det forventes, at priserne for store ørreder i 2014 vil være stabile, men med en tendens til faldende priser hen imod oktober. For rogn er udsigterne mere usikre på nuværende tidspunkt. Havbrugsudvalget har været enige om at prioritere godkendelser af eksisterende havbrugstilladelser som det vigtigste. Der arbejdes med 4 udviklingsmuligheder for havbrug; havbrug med kompensationsopdræt, indpumpningsanlæg med recirkulering, havbrug på åbent hav udenfor vandplanerne i nye havbrugszoner, og økologi. Der er store økonomiske udfordringer ved alle 4 produktionsformer. Desværre oplever havbrugene mange interessekonflikter med fritidsorganisationer, primært Sportsfiskerne, Naturfredningsforeninger og Friluftsrådet. Vi anerkender, at myndighederne skal forvalte tilladelserne i spændingsfeltet mellem erhverv, fritid og politik. Vi havde håbet, at vi kunne få bedre udviklingsmuligheder, men vi må konstatere, at nye tilladelser bliver anket af både Naturfredningsforeninger og Sportsfiskere, selvom de ligger udenfor vandplans områder eller er med kompensationsopdræt for tab af næringsstoffer. Og hvad betyder disse anker? Ekstra omkostninger og ærgelser for havbrugerne, forsinkelse af produktion, tabt eksport og mulighed for etablering af nye arbejdspladser. Regeringen har meldt ud med en ny vækstplan, hvor havbrugserhvervet indgår konkret, hvilket er meget positivt, og på trods af de miljøpolitiske udfordringer vil havbrugsudvalget forsætte arbejdet med at etablere nye tilladelser. Til sidst en stor tak til afgående formand for DA, Karl Iver Dahl Madsen. Du har virkelig kæmpet med at gøre opmærksom på dansk akvakultur i ministerkontorene og på Christiansborg. Du har imponeret med dit store engagement og arbejde med at forbedre vores rammevilkår. Der skal også lyde en tak til Brian Thomsen, sekretariatet, bestyrelsen og de andre medlemmer i havbrugsudvalget, for godt samarbejde. Der var ingen bemærkninger til beretningen.

6 Beretning fra brancheudvalget for ål v. Oluf Sørensen Der er kun aflagt mundlig beretning. Beretning fra brancheudvalg for skaldyr v. Lars Erik Holtengård Der er kun aflagt mundlig beretning. Beretning fra brancheudvalg for foder v. Ole Christensen Ser vi tilbage på året 2013 ser vi et år med betydelige fluktuationer i råvaremarkedet Fluktuationer går normalt begge veje og det var også tilfældet her dog ikke lige meget og ikke for alle råvarer Generelt må det erkendes, at vi i DK ikke betyder alverden i denne sammenhæng Når det gælder Fiskemel o Vi så blandt andet et bedre fiskeri i SA end i perioden forud o Vi så et mere normalt fiskeri i EU end i årene forud hvad er normalt i denne forbindelse o Vi så et marked, hvor udbyderne havde megen magt o Resultatet blev reduktioner i priserne på fiskemel Fiskeolie er en knap ressource meget knap ressource med men også her har der været tale om reduktioner i priserne Proteinalternativer er der jo altid o Soya som er den primære har været mere stabil gennem 2013 end i den forudgående periode nogen rumlen over mangel og dårlig høst en periode gennem sommeren hvor tilgængeligheden af visse kvaliteter var yderst begrænset i DK jeg tror ikke, det er lykkedes, at undgå at henlede Jeres opmærksomhed på dette problem GMO bliver en stadig større udfordring på dette område o Soyakoncentrat hænger nu tættere sammen med fiskemel end tidligere specielt i opadgående retning o Andre vegetabilske proteiner bliver selvfølgelig påvirket af dette høsten betyder også en hel del og mulighederne for afsættelse af stivelsen vil også kunne indvirke på tilgængeligheden og dermed prisen igen også her har Kina en stadig større indflydelse på hvad der sker prismæssigt Alternative fedtstoffer o Rapsolie har ligesom en del andre råvarer været omfattet af et prisfald Summa summarum: et par pris reduktioner til gavn for dansk akvakultur For 2014 er billedet lidt ændret igen Stigninger på alle råvarer undtagen rapsolie, hvor prisen er konstant vil det fortsætte? Vi ved det ikke med sikkerhed

7 Problematisk fiskeri i Skandinavien problemer med kvotefordelingen har gjort fiskeriet årets første måneder væsentlig mindre end beregnet prissætningen af såvel olie som mel har været højere end den skulle have været Den Skandinaviske situation er blevet brugt i Syd Amerika til deres prissætning en mindre prisstigning til følge Vi står foran en El nino i årets sidste del nu med 75% sandsynlighed vil eksperter mene ser på stigninger i havets temperatur o Kvoten er nu fastlagt til 2,5 mio. tons fisk (2,050 mio. tons sidste år) for det kommende fiskeri fangsttidspunktet er rykket frem fiskeriet er startet den 23. april olieudbytter ser fornuftige ud o Kinesere har betydelige lagre meget mere end normalt købt til en pris og skal kunne omsættes til denne pris igen væsentlige prisfald vil næppe ses kan håbe, at stigningerne udebliver eller bliver moderate o Intet er sikkert i denne forbindelse heller ikke hvor slem El nino bliver i denne omgang Andre råvarer o Også i år må det konstateres, at soya bliver vanskeligere måned for måned på grund af GMO og tilgængeligheden men jeg sagde vanskeligere og ikke umulig o Mange andre afgrøder vil afhænge af væksten i EU indtil videre er alt nok lidt foran planen vejrmæssigt o Vi må dog også anføre usikkerheder som dem, der kan introduceres af, hvad der sker i lande som Ukraine store mængder vegetabilier til EU kommer herfra usikkerheden vi har set i de seneste måneder har haft en negativ indvirkning på prissætningen i EU og dermed og i DK Afslutningsvist vil jeg bemærke, at jeg håber, at 2014 vil vise sig fra den rolige side, når vi vurderer prisudvikling at love kommende prisfald i lighed med 2013 vil jeg dog ikke vi bør dog være opmærksomme på, at en stadig voksende global akvakulturproduktion må forventes at resultere i et øget behov for specielt marine råvarer. Der var ingen bemærkninger til beretningen. Beretning for brancheudvalg for fabrikker og eksportører v. Jens S Jensen Året 2013 startede med en utrolig lang og kold vinter, der satte spor i produktionen gennem hele foråret, med konstant mangel på råvare, Produktionen blev heldigvis normaliseret igen løbet af sommeren og efteråret, hvor udbuddet af fisk igen blev stabil. I foråret blev vi udsat for et utrolig pris pres fra dambrugerne, dels fordi foderet steg dels pga. fiske manglen. Hvilket betød at priserne på fiskene steg til højder over, hvad eksport markedet kan bære. I løbet af efteråret faldt prisen dog lidt igen, dog ikke til sammen ligning med de pris nedsættelser der har været på fodret.

8 Prisen på fodret er stadig en uregerlig størrelse, som er svær at forudsige. Sagen mod Tyrkiet kører i EU, og indtil nu ser det ud til, at vi har en god sag. Det er en sag, hvor Dansk Akvakultur er med i forreste linje. Det er utrolig vigtig, at der kommer en løsning på sagen, da produkterne fra Tyrkiet er med til at lægge et pris pres på alle ørred produkter i EU. Vi vil gerne sige tak til sekretariatet, og især Brian for det store stykke arbejde, han ligger i denne sag. I 2013 blev VHS også officielt udryddet i Danmark, og vi har som det eneste land i EU opnået EU kategori 1 status fri for IHN og VHS. Det er flot gået. Men vi vil opfordre alle til fortsat at være yderst påpasselig, også når man flytter udstyr og fisk fra anlæg til anlæg. Det vil være katastrofal, hvis vi fik et tilbagefald. I dag fokuserer erhvervet meget på at producere mange fisk, og vi har den mest miljø venlige produktions form. Danske dambrugere har altid været kendt for at producere sunde og flotte fisk, en god kvalitet, lave nøjagtige sortering og være pålidelige, men vi skal huske at fastholde kvaliteten og disciplinen. Skal vi fastholde denne opfattelse, så er det vigtig, at vi ikke kun tænker kvantitet, vi skal huske kvaliteten. Det er kun med kvalitet, at danske fisk kan differencer sig i konkurrence i EU. De første danske dambrug er godt i gang med ASC certificeringen. Det vil i fremtiden blive en ting, I bliver tvunget til. Det vil komme som et kunde krav, at fisk fra akvakultur skal komme fra et anlæg, som har en certificering som ASC eller anden godkendt standard, med dokumentation og sporbarhed helt fra æg til færdig fisk, på foder forbrug, hjælpestoffer, medicin og håndtering mm. Købmandskæderne forlanger i dag fuld sporbarhed på stort set alle fødevare, og det kommer også til ørreder. Hvis vi ikke følger med, mister vi afsætnings mulighed. Mange af jeres udenlandske kollegaer er allerede Global Gap certificerede i dag. Vi har med beklagelse modtaget en udmelding af foreningen fra Agustson. Jeg vil gerne slutte med at sige tak til Karl Iver, bestyrelsen og sekretariatet for et godt samarbejde i det forgangne år. Der var ingen bemærkninger til beretningen. 3. Dansk akvakultur set fra Christiansborg v. MF Thomas Danielsen Tak for invitationen til generalforsamlingen i Dansk Akvakultur, og tak fordi I ønsker en aktiv dialog med os politikere. I forhold til dialogen, så kan det jo ligefrem være vanskeligt at undgå den, både når Karl Iver og Brian jagter os med nye ting, I har på hjertet. Og der er mange gode grunde til, at jagte det politiske system for at gøre opmærksom på udfordringer eller problematikker. Både på det landspolitiske niveau og det kommunale. For skal vi være helt ærlige, så er det begrænset hvor mange der kender noget til akvakultur både indenfor og udenfor Christiansborg.

9 Det betyder, at der ikke er en almindelig forståelse for, hvilke rammevilkår man arbejder under. Der er ikke en almindelig viden omkring, hvor meget akvakultur bidrager med samfundsøkonomisk. Og slet ikke hvilke potentialer og muligheder der er i dansk akvakultur. Organisationerne er ikke til nogen hjælp. Der er alene fokus på at nedbringe al form for udledning til en grad, så de lande, vi konkurrerer med trækker på smilebåndet over, at vi virkeligt vil spænde ben for os selv. Det betyder, at Danmarks produktion af akvakulturprodukter i EU alene er på 3 pct. Det til trods at potentialet er væsentligt højere. EU pålagde så alle medlemslande at udarbejde en national handlingsplan for en bæredygtig udvikling af akvakulturen. Det betød, at regeringen blev nødt til at udarbejde et og eller andet. Mit håb er så bare, at man først og fremmest holder sig for øje, at det skal være økonomisk bæredygtigt. Ellers stimulerer man blot til en øget import fra lande uden for EU. Det der er vigtigt, at huske er at akvakultur er noget af det, vi kan leve af. 90 pct. af produktionen eksporteres, så der er jo et potentiale, der langt overstiger den ene mia. vi eksporterer for i dag. Derfor er det jo lidt trist at se regeringens udspil, som i så høj grad vægter, at vækst i akvakulturen ikke må resultere i en øget udledning af nogen art. Vil vi en vækst, så er det klart, at miljøforbedringer skal resultere i en øget produktion. Alternativet er, at det ikke er nogle af verdens dygtigste producenter, der laver arbejdet her hjemme i Danmark, men derimod producenter i Norge eller Tyrkiet. Der er potentiale for mange arbejdspladser. Mange gode arbejdspladser der ofte ligger i landdistrikterne. Selvfølgelig de direkte men også dem indenfor foder og teknologi. Men i modsætning til mange andre områder så er det desværre ikke noget, man har tradition for at forhandle om. Det ville ellers være glædeligt, hvis man lavede nogle lange tværpolitiske driftige aftaler. Men desværre er vi i oppositionen ikke blevet inviteret til forhandlingsbordet en eneste gang. Det resulterer i zigzag kurs, da man ikke kan forvente at en ny regering, så vil videreføre foregående regeringers initiativer. Det burde ellers give et øget fokus og en ny debat om tingene, når der foregår politiske forhandlinger. Det oplever vi jo inden for Klima og energi, Uddannelse og landbrugspolitik. Men fiskeri og akvakultur nej. Det er noget man laver bag nedrullede gardiner, så der tiltrækker sig mindst mulig opmærksomhed. Det ville da ellers være fedt, hvis vi fik en offentlig debat om, hvilke mål de forskellige partier har. Regeringen har meldt ud, at målet er en øget produktion på 50 pct. i Samt en økologisk produktion på 10 pct.

10 Venstres mål er en øget produktion på 190 pct. inden for en kvælstoframme på 2400 t. Altså en øget kvælstoframme på 100 pct. til en øget produktion på 200 pct. Det er jo en skærende kontrast til regeringen, der ønsker en øget produktion på 50 pct. mod en kvælstofreduktion på 25 pct. Men hvordan kommer vi så i mål, og hvad kan vi politisk gøre. Ja, der er mange ting, men først og fremmest skal vi ikke stå i vejen. Det er jo helt vanvittigt, at vi har behandlingstider på både 1 og 2 år for miljøgodkendelser. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at vi via det europæiske fiskeriudviklingsprogram fra sikrer os, at vi får sat midler af til akvakulturen. Det er både inden for produktionsudvikling og markedsføring. Udpegning af områder til havbrug uden for vandplansområderne er vi med på. Diskussionen kommer nok til at gå på krav om kvælstof kompensation. Og endeligt har jeg en drøm om, at akvakulturen bliver taget ligeså alvorlig som mange andre politikområder. Det vil sige, at branchen bliver diskuteret på tværs af folketinget med det resultat, at vi opnår langtidsholdbare og brede beslutninger. Tak for ordet. Spørgsmål: Class Mathiasen: Kan man tænke sig, at hvis Bæredygtig Landbrug vinder sagen vedr. N, at det kan have en påvirkning på DA s foderkvoter? Thomas Danielsen: Svært at svare på, men der ønskes fortsat regulering på N kvoter. Bl.a. For at sikre stabilitet i en bred aftale. Jens Fürst påpegede, at der desværre fortsat er rigtigt mange, der endnu ikke har fået en miljøgodkendelse, på trods af at der blev ansøgt i Jens Fürst: Hvad tænker du som folkevalgt, når det kan tage over 15 år at få en miljøgodkendelser? Thomas Danielsen: Det finder jeg bestemt ikke tilfredsstillende. Det er en udfordring på tværs af partierne. Finn Jensen: På mange måder vil det være lettere, hvis de tyske regler også gælder i Danmark, da det på mange områder opleves, som om reglerne og implementeringen af EU direktiver er knap så stram som i Danmark. Thomas Danielsen: Politisk er det en stor opgave, at reglerne blive ensrettet. Danmark skal være foregangsland på nogle områder, men det skal ikke være på bekostning af vækst og arbejdspladser. Julia Overton: Akvakultur bør kunne opkøbe N kvoter fra anden industri, på tværs af områder og erhverv.

11 Thomas Danielsen: God pointe, der understøtter vækst. Bør kigge nærmere på området, da omsættelige kvoter måske vil kunne sikre vækst i dansk akvakultur. Vil gerne fremover i dialog med DA om emnet. 4. Arveret v. advokat Per Steffensen, Leoni Advokater Per Steffensen gav et indlæg om arveret under temaet Dine, mine og vores børn. 5. Aflæggelse af regnskab v. Brian Thomsen Regnskab blev godkendt 6. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag 7. Fastsættelse af kontingent for 2015, herunder foderkontingent Generalforsamlingen vedtog følgende satser:

12 8. Orientering om sammensætning af brancheudvalg og bestyrelse Brian Thomsen orienterede om sammensætning af brancheudvalg og bestyrelse. 9. Eventuelt Jens Fürst: Ønsker markedsplads, køb og salg på ny hjemmeside. Karl Iver Dahl Madsen takkede for god ro og orden og ønskede alle held og lykke for kommende arbejde. Underskrift og Dato: Ordstyrer Jørgen Kiærskou Referent Lisbeth Jess Plesner, DA