Den seksuelle sundhed har brug for støtte. Seksuel sundhed på Christiansborg. Fingeren nedad til seksuel sundhed i Finansloven

Transkript

1 September 2007 LEDER side 2 Den seksuelle sundhed har brug for støtte Der er brug for maksimalt pres fra alle sider for at få den seksuelle sundhed opprioriteret på finansloven, i regionerne og i kommunerne, så området trækkes væk fra den bølgedal, det er på vej ned i nu. DEBAT OM SEKSUEL SUNDHED side 3 Seksuel sundhed på Christiansborg Der var masser af forståelse og vilje til handling blandt folketingspolitikerne ved Sex & Samfunds debat-arrangement på Christiansborg om seksuel sundhed. FINANSLOVEN side 7 Fingeren nedad til seksuel sundhed i Finansloven I finanslovsforslaget for 2008 er der ikke afsat nye midler til at erstatte Aborthandlingsplanen. Den værst tænkelige situation, mener Sex & Samfund. FOREBYGGELSE side 8 Præventions- og rådgivningsklinik truet af lukning Trods tilfredshed hele vejen rundt lukker Sex & Samfunds klinik til nytår, hvis ikke der findes penge til at drive den videre. Nu er det op til politikerne på Christiansborg, om den bevares. KAMPAGNE side 11 To uger i kondomernes tegn Der blev snakket om kondomer og dårlige undskyldninger for ikke at bruge dem overalt i Danmark under Sundhedsstyrelses og Sex & Samfunds kondomkampagne. INTERNATIONALT Side 15 Kvinderådet bliver hjemme fra FN Udenrigsministeriet vil ikke længere støtte organisationens deltagelse i FNs generalforsamling. Dermed forsvinder ekspertisen i køns- og ligestillingsspørgsmål fra den danske delegation. KORT NYT side 17 Amnesty får politik på abort-området Amnesty International har vedtaget en politik på abortområdet. Organisationen vil bl.a. kæmpe for kvinders ret til abort, når de er blevet gravide efter voldtægt, seksuelle overgreb eller incest.

2 LEDEREN: Den seksuelle sundhed har brug for støtte også din Den just overståede kondomkampagne kunne godt give alle det indtryk, at danskernes seksuelle sundhed har topprioritet. Men det er ikke rigtigt. Tværtimod er forebyggelsesarbejdet omkring seksuel sundhed i Danmark på vej ned i en bølgedal. Hvis ikke der i de nærmeste måneder findes nye midler via finanslovsforhandlingerne for 2008 til at erstatte det 4 millioner kroner store hul, som Aborthandlingsplanen efterlader, når den udløber, vil vi næste år stå med det laveste statslige forebyggelsesbudget i mange år. Samtidig er gode og nødvendige forebyggelsesaktiviteter som f.eks. Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik i København kommet i farezonen, fordi kommunen og regionen ikke kan blive enige om, hvem der har ansvaret for den del af forebyggelsesarbejdet. Vi står i det paradoksale dilemma, at alle selv politikerne er meget tilfredse med disse aktiviteter og enige om, at der er brug for dem, men ingen vil betale. Og mens politikerne slås om regningen, stiger antallet af sexsygdomme og aborter. Det samme gør udgifterne til behandling, som nu er oppe på over en kvart milliard kroner om året. Det er som med så meget andet. Hvis ikke man sætter ind, mens problemerne er små, så vokser de sig større, og man ender med en langt større regning. Heldigvis viste en debat om seksuel sundhed på Christiansborg i midten af september, at politikerne fra begge sider af folketingssalen godt er klar over, at der skal handles nu. Men vi mangler stadig at se denne handling omsat til ord. Derfor er der brug for maksimalt pres fra alle sider for at får den seksuelle sundhed opprioriteret på finansloven, i regionerne og i kommunerne. Og arbejdet bliver ikke mindre i de kommende år. Det kræver netværk både politiske og faglige og det kræver stærke, uafhængige organisationer, der arbejder for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Sex & Samfund har også brug for støtte og opbakning i denne tid. Ikke kun er støtten til hele området seksuel sundhed truet, men også støtten til mange af de programmer, vi kører, er i fare. Det gælder f.eks. vores Præventionsklinik, som er landet mellem kommune og region og nu trues af lukning. I den forbindelse har det varmet meget at vi indtil videre har modtaget over støtteunderskrifter samt masser af gode ord, der støtter klinikkens vigtige arbejde med at nå de mest udsatte grupper. En bred opbakning fra medlemmerne bliver stadig vigtigere for os. En organisation og dens stemme er aldrig stærkere end det fundament, den hviler på. Med opbakning fra vores medlemmer vokser styrken o vores fortalerarbejde for seksuel sundhed og rettigheder både nationalt og internationalt. Det er derfor meget glædeligt, at vi sidste år oplevede den største medlemstilgang nogen sinde. Men jeg vil gerne opfordre alle vores medlemmer til ay hjælp med at finde nye medlemmer og til selv at forny deres medlemskab, når vi om kort tid sender årskontingent ud for det næste år. Ved fælles indsats ved vi, at vi kan bidrage til at nedbringe antallet at sexsygdomme og uønskede graviditeter. Vi kan forbedre de unges viden om sex. Og vi kan gå op imod den opposition, vi stadig oplever mod de basale, seksuelle rettigheder, herunder retten til fri abort. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær, Sex & Samfund. Sex & Samfunds Nyhedsbrev skrives og redigeres af informationsmedarbejder Michael G. Madsen. Ansvarshavende: Generalsekretær Bjarne B. Christensen. 2

3 Seksuel sundhed på Christiansborg Der var masser af forståelse og vilje til handling blandt folketingspolitikerne på ved Sex & Samfunds debat-arrangement på Christiansborg om seksuel sundhed. - Vi har et stort problem i Danmark eller rettere vi har problemer. Så mange er smittet med klamydia! - Det er vigtigt, at vi ikke hviler på fortidens laurbær, men sørger for at fastholde seksualiteten som en central del af den sundhedspolitiske dagsorden. Ellers er der risiko for, at vi i Danmark falder yderligere tilbage i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Christian Graugaard, formand for Sex & Samfund Sex & Samfunds formand, Christian Graugaard, fejede bestemt ikke noget under gulvtæppet, da han tirsdag den 18. september indledte en debat om seksuel sundhed på Christiansborg. Mens Sundhedsstyrelsens og Sex & Samfunds store kondomkampagne løb af stabelen udenfor over det ganske land, driblede foreningen debatten helt ind på folketingspolitikernes hjemmebane. Sammen med Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed havde de således inviteret partiernes sundhedsordførere til at komme med hver deres bud på, hvordan man sikrer forebyggelsen for seksuel sundhed i Danmark. Og Christian Graugaard udvidede hurtigt listen over problemer med endnu en håndfuld: - Det er et problem, at op mod en fjerdedel af alle unge under 25 år bliver smittet med en sexsygdom. Det er et problem, at 300 danskere dør som følge af sexsygdomme hvert år, og at samfundet har meromkostninger på 257 mio. kroner til behandling. Det er også et problem, at seksualundervisningen i skolerne er så utilstrækkelig, at kun hver 10 lærer er tilfreds. Og endelig er det et problem, at en række gode forebyggelsesaktiviteter nu er truet på livet på grund af Kommunalreformen og Aborthandlingsplanens ophør, så 20 pct. af et i forvejen lavt forebyggelsesbudget falder væk, opsummerede han. Seksuel sundhed starter i folkeskolen De indbudte politikere var ikke sene til at gribe bolden. Helle Sjelle (C) lagde for med at erklære sin og de konservatives støtte til en opprioritering af seksuel sundhed. Hun mente, at man bør starte allerede i folkeskolen med eksterne seksualundervisningsbesøg til alle klasser, lige som der også skal være tilbud om seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. 3

4 - På baggrund af anbefalingerne fra konferencen om seksuel sundhed i april og de stigende sexsygdomsog aborttal, er vi nødt til at handle nu. Helle Sjelle (C) - Og så mener vi, det vil være naturligt, hvis seksuel sundhed på lidt længere sigt kommer til at indgå på lige fod med de andre KRAM-faktorer (Kræft, Rygning, Alkohol og Motion). Her vil det også være muligt at yde et ekstra økonomisk tilskud til området, sagde Helle Sjelle. Hos regeringspartneren Venstre var Birgitte Josefsen (V) mere påholdende med at åbne for pengekassen. Hun understregede, at det er kommunerne, der nu har ansvaret for forebyggelsen. - Jeg har selv ringet rundt til nogle kommuner og spurgt, hvor mange der på nuværende tidspunkt har sat seksuel sundhed på dagsordenen. En del manglede endnu, men der var også en del, der allerede er godt i gang, forklarede hun. Birgitte Josefsen mente i øvrigt, at der skal fokuseres mere på kampagner, da det er blevet bevist, at de virker. Endelig opfordrede hun til at bruge nogle af de naturlige mødesteder, der allerede findes f.eks. tilbyde test for sexsygdomme på sessioner, eller når folk alligevel er hos deres praktiserende læge. - Jeg har også godt bemærket forslaget om gratis kondomer, men fra Venstres side er vi ikke parat til at finansiere folks seksuelle aktiviteter, konkluderede hun. - Unge efterspørger rådgivning og vejledning, så der er behov for anonym, gratis rådgivning om seksuel sundhed i kommunerne. Birgitte Josefsen (V) - Vi er nødt til at se i øjnene, at Danmark bruger for få penge på forebyggelse inden for seksuel sundhed. I virkeligheden er der jo tale om små økonomiske krav i forhold til det, vi hører fra andre grupper i samfundet. Per Clausen (Ø) Enhedslisten klar til gratis kondomer Ikke overraskende havde Per Clausen (Ø) den stik modsatte mening. Enhedslisten er tværtimod parate til at gøre en ordning omkring frie kondomer permanent, så man sikrer folks frie, seksuelle udfoldelse. - Set fra vores synspunkt er det fint, At regeringen ikke har afsat ekstra penge til seksuel sundhed i deres finanslovsforslag for 2008, men derimod færre. Dermed er der lagt op til et bredt udspil fra hele folketingssalen i stedet for, at vinden var taget ud af den sag på forhånd, takkede per Clausen og fortsatte: - Men det overrasker os ikke, at Venstre ikke vil bruge flere penge på området. Konsekvensen er bl.a., at man i København er på vej til at lukke den nuværende Præventions- og Rådgivningsklinik hos Sex & Samfund. Det er alvorligt, at man mister det sted, for selv om det er godt med både praktiserende læger og skoler, har de unge også brug for et anonymt sted, hvor de kan få hjælp og rådgivning omkring seksuel sundhed. SF har lige som Enhedslisten afsat penge til seksuel sundhed i deres finanslovsforslag. Ifølge Kamal Qureshi er der nemlig ikke blot brug for handlingsplaner, men i høj grad også for flere midler. - Nogle vil måske hævde, at det ikke er statens pligt. Men det er jo også staten, 4

5 - Der dør 300 om året på grund af sexsygdomme. Det svarer til, at et stort charterfly styrter ned hvert år. Hvis de i stedet var døde på grund af terrorisme, ville politikerne nok reagere langt hurtigere. Kamal Qureshi (SF) der betaler, når folk bliver syge af en sexsygdom. Og der ér altså for få penge på området, mente han og tilføjede, at SF også støtter tanken om gratis kondomer. - Jeg har dog én anke mod den kondomkampagne, der er i gang lige nu. Det er fint at fortælle unge, at de skal bruge kondom, men man skal også sikre sig, at de kan få fat i dem døgnet rundt. Det kan man måske i København, hvor der altid er en Seven-Eleven på det nærmeste hjørne, men ude i landet er det ikke så let. Danmark har mistet førertrøjen Hos Socialdemokraterne var man heller ikke stolte over den danske forebyggelsesindsats. Lene Hansen (S) erkendte, at Danmark ikke længere er foregangsland inden for seksuel sundhed, lige som vi har tabt terræn på kræftområdet. Hun henviste til, at vi i Danmark bruger 3 kroner pr. indbygger om året på forebyggelse mod sexsygdomme og uønskede graviditeter, mens Norge og Holland bruger henholdsvis 8 og 20 kroner pr. indbygger. - Samtidig oplever vi, hvordan abortkvotienten (antal aborter pr kvinder) for årige i København i 2005 var vokset til 31,9, mens den i Oslo kun er 17,3. - Vi er parate til at afsætte beløb i Finansloven til at matche opgaven med at reducere antallet af sexsygdomme og aborter. Lene Hansen (S) - Der er altså plads til forbedringer, og det er også et fordelagtigt regnestykke i forhold til det danske nationalregnskab. Det koster os 257 mio. kroner om året at behandle borgere for sexsygdomme og uønskede graviditeter. Tænk på, hvad vi kunne få af forebyggelse og dermed færre udgifter for f.eks. 50 mio. kroner, fastslog Lene Hansen Endelig rundede Mia Falkenberg fra Dansk Folkeparti panelindlæggene af med endnu en støtteerklæring til ideen om gratis kondomer. Hun mente også, det er vigtigt, at de unge har steder, - Man bør overveje om ikke de, der står for seksualundervisning på skolerne skal have taget et kursus om det på seminaret, før de kan undervise i det. Mia Falkenberg (DF) hvor de kan henvende sig anonymt og stille spørgsmål om seksualitet og prævention. - Der skal i det hele taget skabes endnu større opmærksomhed om disse steder. Jeg hørte f.eks. først om klinikken i København og andre præventionscentre, da de var lukningstruede. I det hele taget er det forfærdeligt at se, hvor mange, der går rundt med klamydia, sagde Mia Falkenberg og lovede, at DF vil arbejde for flere midler til bl.a. kampagner for seksuel sundhed. Venstre vil ikke nedprioritere indsatsen Efter indlæggene var det tid til spørgsmål fra salen. Her kom bl.a. Birgitte Josefsen under beskydning, fordi hun ikke vil love, at der kommer flere penge til området. - Hvis der virkelig var flertal blandt politikerne om at øge bevillingerne, så sad vi ikke her i dag. Men fakta er, at Danmark ligger i bund, når det gælder penge til forebyggelse inden for seksuel sundhed, og at der bliver lukket rådgivningscentre på området i stedet for åbnet nye. - Birgitte Josefsen er fuld af optimisme på kommunernes vegne. Jeg er derimod fyldt med professionel pessimisme, for kendsgerningen er, at kommunerne ikke har penge til at prioritere seksuel sundhed, sagde Kamal Qureshi. Venstre-politikeren lod sig dog ikke provokere så let: 5

6 - Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke ville tilføre området flere penge, men jeg ønsker at være realistisk i stedet for populistisk. Vi har øremærket et stort beløb til forebyggelse generelt, men ikke sat kroner og øre på de enkelte områder, så vi ønsker bestemt ikke at nedprioritere indsatsen, forklarede Birgitte Josefsen. Brug for mange aktører Lene Hansen opfordrede til, at kommunerne etablerer sundhedscentre, hvor man kan hente den nødvendige viden omkring bl.a. seksuel sundhed. En deltager i salen ville vide, om Sex & Samfund er et sådan videnscenter. Til det svarede Lene Hansen: - Det vil jeg måske godt bakke op omkring, men synes I egentlig ikke, at der er for mange aktører på området (læs: organisationer, der beskæftiger sig med seksuel sundhed). Det er næsten værre end erhvervssamarbejdet i Nordjylland for nogen år siden. Sex & Samfunds generalsekretær, Bjarne B. Christensen, var ikke enig: - Min pointe har hele tiden været, at det handler om at få opprioriteret den seksuelle sundhed i Danmark generelt, og her er der brug for så mange aktører som overhovedet muligt. Det er netop samspillet mellem mange, der skaber resultater. Det vigtige er, at der bliver lavet en langsigtet handlingsplan for dette område og tilført ekstra midler, konkluderede han. 6

7 Fingeren nedad til seksuel sundhed i Finansloven I finanslovsforslaget for 2008 er der ikke afsat nye midler til at erstatte Aborthandlingsplanen. Den værst tænkelige situation, mener Sex & Samfund. Regeringens snak om velfærd handler ikke om at mindske antallet af sexsygdomme og uønskede graviditeter blandt danskerne. Så meget står klart efter en gennemlæsning af regeringens finanslovsforslag for Den såkaldte Pulje til initiativer til forebyggelse af uønsket graviditet m.v., der er en videreførelse af Aborthandlingsplanen, bliver således på et rundt 0 næste år, hvis det står til Regeringen. De sidste tre år har puljen været på 3-4 mio. kroner om året, men de penge kommer nu til at mangle i det forebyggende arbejde for seksuel sundhed. Umiddelbart er der nemlig ikke afsat penge andre steder i finanslovsforslaget til at erstatte dem. Dermed kommer de midler, der er afsat til forebyggende arbejde for seksuel sundhed ned på det laveste niveau i mange år. - Som udgangspunkt er det den værst tænkelige situation. Nu står det sort på hvidt, at Regeringen ikke prioriteter den seksuelle sundhed særlig højt. Det er et politisk signal, og det vil ramme en masse gode velbenyttede og meget nødvendige aktiviteter. Det beklager vi selvfølgelig meget, lyder kommentaren fra generalsekretær Bjarne B. Christensen fra Sex & Samfund. Blandt de aktiviteter, der er afhængige af pengene fra statens pulje, er Sexlinien for Unge, hvor unge gratis og anonymt kan ringe eller skrive ind og få svar på deres spørgsmål om seksualitet, prævention, sexsygdomme, abort m.m. Sidste år havde besøg, og svarede på næsten spørgsmål. Også og der drives af Sex & Samfund, bliver ramt. Der kunne ellers nok være brug for flere midler på området. Nedprioriteringen af den seksuelle sundhed kommer på et tidspunkt, hvor antallet af sexsygdomme ikke mindst blandt unge er højere en nogensinde, og hvor aborttallet blandt de yngste stiger. Sex & Samfund foreslog derfor allerede sidste år, at der udarbejdes en ny politik for seksuel sundhed, med midler til følgende fire områder: Landsdækkende aktiviteter (som sexlinien, kampagner m.v.). Støtte til lokale organisationer der arbejder sammen med kommuner og mod borgerne (fx med supplerende seksualundervisning). Støtte til forskning. Støtte til kommunale initiativer. - Vi mener, der bør afsættes mindst 30 mio. kroner ekstra om året til disse ting. Og selv med det vil vi stadig ligge langt under, hvad f.eks. Sverige og Holland bruger på forebyggelse inden for sexsygdomme og uønskede graviditeter, fastslår Bjarne B. Christensen. Læs mere om Sex & Samfunds forslag til en ny politik for seksuel sundhed 7

8 Præventions- og rådgivningsklinik er truet af lukning T Det vil være utrolig ærgerligt, hvis klinikken må lukke - og ubehageligt for mig personligt. Det ville indskrænke mine valgmuligheder og tvinge mig til at gå til min egen læge, hvor jeg ikke føler mig lige så godt tilpas eller hjulpet. LH, 17-årige kvinde Trods tilfredshed hele vejen rundt lukker Sex & Samfunds klinik til nytår, hvis ikke der findes penge til at drive den videre. Nu er det op til politikerne på Christiansborg om den bevares. Skal Københavns Kommune og ikke mindst den mest udsatte del af kommunens borgere fortsat have en præventions- og rådgivningsklinik? Spørgsmålet er aktuelt, efter at Københavns Jeg kommer selv fra landet og kan godt huske, da jeg som 14-årig skulle op til vores familielæge, der kendte min mor, og tale om p-piller. Det var ikke særlig sjovt. Dengang ville det have været befriende, hvis jeg havde kunnet bruge en klinik som Sex & Samfunds i stedet, havde jeg haft nogle helt andre muligheder for anonymitet. IF, 33-årig kvinde Kommune har lukket for pengekassen til Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik på Rosenørns Allé fra nytår. Og hvis ikke der findes andre midler til at drive den videre, lukker klinikken i samme øjeblik, rådhusklokkerne kimer det nye år ind. Dermed risikerer Københavns Kommune og resten af Region Hovedstaden - ikke bare at miste en almindelig gynækologisk konsultation, men derimod et mangeårigt omdrejningspunkt i det forebyggende arbejde mod sexsygdomme og uønskede graviditeter blandt kommunens mest skrøbelige grupper. Tre ud af fire brugere på klinikken kommer således fra udsatte grupper som unge piger under 16, etniske minoritetskvinder, døgninstitutionsanbragte, prostituerede og narkomaner. Regionen vil godt støtte. Siden klinikkens start for 49 år siden har Københavns Kommune støttet den økonomisk, men det vil kommunen ikke længere. Kommunen mener nemlig, at det efter Kommunalreformen må være Region Hovedstadens opgave at finansiere klinikken, men har desværre ikke gjort noget for at sikre sig, at regionen nu også vil påtage sig opgaven. Dermed endte klinikken i første omgang som kastebold mellem kommunen og regionen. Det lykkedes dog at få skabt så meget opmærksomhed om sagen, at Region Hovedstaden i budgettet for 2008 har erklæret deres principielle støtte til Præventions- og Rådgivningsklinikken. På side fire i budgettet kan man således læse følgende: Region Hovedstaden finder det væsentligt, at der findes et forebyggelsestilbud på præventionsområdet rettet mod de udsatte grupper, som ikke nås via de praktiserende læger eller præventionsklinikkerne på regionens hospitaler. Region Hovedstaden vil derfor stille sig positiv over for et samarbejde med staten og 8

9 kommunerne om at finde en løsning for en videreførelse af samarbejdet med Sex & Samfund om klinikken. Det er meget rarere med klinikken, hvor man er mere anonym og ikke ser de folk, man eventuelt møder i venteværelset, igen. MR, 18-årig kvinde.bare ikke i 2008 Uheldigvis følger der ikke nogen penge med. Derfor redder de flotte ord ikke klinikken, før det måske er for sent. - Støtteerklæringen skal forstås på den måde, at Region Hovedstaden ikke har ment, det kan lade sig gøre nu i Det vil sige, der er ikke penge med i denne omgang. Grunden er, at det formentlig vil kræve en driftsoverenskomst mellem flere kommuner, regionen og os. Det vil Region Hovedstaden nu undersøge, men fakta er, at vi skal finde pengene til at drive klinikken i i alt 1,3 mio. kroner - et andet sted, forklarer Sex & Samfunds generalsekretær, Bjarne B. Christensen. Foreningen har derfor grebet efter det sidste halmstrå og sendt en ansøgning til Sundhedsministeriet om Satspuljemidler. Det er nu op til politikerne på Christiansborg, om klinikken skal fortsætte. På samme måde har foreningen sat en underskriftindsamling i gang, og her er der allerede kommet over underskrifter. Alle er tilfredse Hvis lukningen bliver en realitet, vil det være en ulykkelig situation og også uforståeligt mener Sex & Samfunds generalsekretær. - Lige fra starten har klinikken målrettet arbejdet på at nå de grupper, der ikke kan eller vil benytte det etablerede system. Og det har vi gjort med stor succes, fastslår han. Når man er hos sin egen læge, er det hurtigt ind og hurtigt ud igen. Der er ikke tid til at nøle over et spørgsmål, man har glemt. Sådan er det ikke på klinikken. Her var der god tid til at tale om tingene. PT, 28-årig kvinde Hans ord understreges af en undersøgelse blandt klinikkens brugere fra foråret Her svarede 99 pct. af brugerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse med klinikken, og lige så mange ønsker at bruge den igen. - Københavns Kommune er også tilfreds, og både embedslægerne, de praktiserende læger og gadeteams henviser folk til den. Alt peger således på, at der er brug for klinikken, og at den dækker et behov, der ikke bliver dækket andre steder i kommunen og regionen, siger Bjarne B. Christensen. Brug for handlingsplan Københavns Kommunes og Region Hovedstadens beslutning omkring klinikken står også i grel kontrast til udviklingen inden for sexsygdomme. F.eks. er andelen af unge, der testes positive for klamydia, vokset med 43 pct. 9

10 Jeg oplevede, at konsultationen på klinikken i langt højere grad lægger op til rådgivning og information. Det får man ikke hos gynækologen, for det er der simpelt hen ikke tid til. Desuden havde jordemoderen på klinikken en langt bredere viden end det strengt gynækologiske. IF, 33-årig kvinde ssiden 2001 svarende til knap personer - og abortkvotienten (aborter pr kvinder) for årige og årige er steget med henholdsvis 16 og 11 pct. - Totalt set er situationen sådan, at en stor del af de unge under 25 år oplever at få en sexsygdom. Når man dertil lægger, at Københavns Kommune er det område i landet, der har det højeste antal aborter og sexsygdomme, og at klinikken retter sig mod særligt udsatte grupper, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at en lukning vil føre til yderligere stigninger i tallene. Det bliver langt dyrere for kommunen og regionen i ekstra behandlingsudgifter, end det, de umiddelbart sparer. For ikke at snakke om de personlige omkostninger for dem, der bliver ramt, understreger Bjarne B. Christensen, der efterlyser en samlet, langvarig handlingsplan ikke bare for klinikken, men for hele forebyggelsesindsatsen omkring seksuel sundhed. Læs mere om klinikken Læs mere om underskriftindsamlingen Fakta om klinikken I 2006 blev Præventions- og Rådgivningsklinikken besøgt af pct. af brugerne kommer fra udsatte grupper. 20 pct. af brugerne tilhører etniske minoriteter. 73 pct. af brugerne ligger i aldersgruppen år I 2006 var knap 90 pct. af brugerne kvinder, men antallet af mandlige bruger stiger. Fra 2005 til 2006 er det således vokset med 40 pct. Klinikkens formål er at arbejde med forebyggelse. Det gælder dels forebyggelse af myter og fordomme omkring seksualitet og prævention, dels forebyggelse af sexsygdomme og uønsket graviditet. Her spiller rådgivning og information en meget vigtig rolle, og arbejdet på klinikken falder derfor i to dele: Dels den konkrete administration af de forskellige præventionsmidler samt undersøgelse og behandling af sexsygdomme, dels selve rådgivningsdelen. De praktiske ydelser ledsages derfor altid af grundig information og rådgivning, så brugerne forstår baggrunden for de valg, de træffer, og kender de alternativer, der findes. 10

11 To uger i kondomernes tegn Der blev snakket om kondomer og dårlige undskyldninger for ikke at bruge dem overalt i Danmark under Sundhedsstyrelsens og Sex & Samfunds kondomkampagne. - Hvad skriver du? - Det siger jeg ikke, find din egen undskyldning. - Jeg har en virkelig god en, giv mig kuglepennen. Flokken af årige teenagere flokkes om Sex & Samfunds stand på Amagertorv. Det er mandag den 10. september dag ét i Sundhedsstyrelsens og Sex & Samfunds store kondomkampagne. Bag standen lyser de lange rækker af tætpakkede cykler i stativerne neon-pink, efter at være blevet forsynet med saddelovertræk med teksten Husk overtrækket før der bliver vådt. Og i baggrunden rager spiret på Christiansborg op skjult bag stilladser og presenninger, der med lidt god vilje minder om et kæmpekondom. Her et stenkast fra det danske folkestyres højborg blandes kondomkampagnens nationale og lokale del i en smuk symbiose. De unges skriblerier er en del af Sundhedsstyrelsens, nationale kampagne-konkurrence om at finde den dårligste undskyldning for ikke at bruge kondom. Men samtidig er det også en del af eventen, som markerer Sex & Samfunds lokale startskud på kampagnen. To af teenagedrengene har godt hjulpet af kammeraternes tilråb gejlet hinanden op til en dyst om, hvem der hurtigst kan sætte fem kondomer på en pla 11

12 de med fem træ-peniser. Det står dog hurtigt klart, at den største udfordring ikke bliver at rulle kondomerne ned over træpindene, men overhovedet at få dem ud af pakningen. Først hænder og - efterhånden som de fedtes ind i kondomcreme - også tænder tages i brug for at flå pakkerne op, mens en synlig ansigtsrødmen udvikler sig på de svedige drengekinder i takt med kammeraternes fnisen. - Shit mand, jeg kan ikke få den op, stønner den ene af fyrene, mens publikums fnisen stiger til latter. Endelig lykkes det for den ene at blive færdig og han hujer triumferende, mens hans modstander grinende rækker hænderne i vejret som tegn på overgivelse. Lidt efter driver gruppen videre og en ny flok teenagere stimler sammen om standen. Og konkurrencen om den bedste undskyldning? Den vender vi tilbage til. Sexquiz og Hem lig Teater I løbet af uge 37 og 38 spredes de små plastpakker og budskabet om at bruge kondom fra Amagertorv til hele landet: På de nationale TV-kanaler proklamerer reklamespots igen og igen, at det måske nok er rigtig fedt at have sex, men ikke særlig sjovt bagefter, hvis man f.eks. bliver smittet med klamydia eller uønsket gravid så husk lige kondomet. I Holstebro får gymnasiet og teknisk skole besøg af sundhedsplejersker samt en ungerådgiver, der lokker de unge med sex-quiz, kondomer, pjecer og saddelovertræk. I Furesø Kommune bliver alle 8. klasser undervist i at bruge kondom. Og det bliver en aha-oplevelse for bl.a. klassekammeraterne Mathilde, Julie og Emma på Stavnsholtskolen i Farum, som chokeres over, hvor hurtigt klamydia smitter, og hvor mange, der er smittet i Danmark. I Rebild tager det Hem lige Teater ud på skolerne med teaterstykket Familiekomsammen i Familien Sexsygdom Og lidt længere mod nord i lægger Aalborg Kommune bredt ud. Her koordineres 12

13 kampagnen af forvaltningen Sundhed og Bæredygtig Udvikling, som har afsat midler, der gør det muligt at tilbyde en lang række aktiviteter gratis: Alle ungdomsuddannelserne i kommunen det vil sige 12 får tilbudt seksualundervisning. Ungdomsuddannelserne kan selv vælge hvorvidt de vil have 1-3 times oplæg for en hel skole eller klassevis undervisning i op til 5 timer. Teaterforestillingen "In Dream!" fra Lysthuset kommer og spiller for kommunens godt klasses elever. Kommunens skolesundhedsplejersker sendes på opkvalificeringskursus. Kurset følges op med nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal samle, udvikle og opdatere et inspirations- og undervisningsmateriale til brug for sundhedsplejerskerne. Langt over 300 arrangementer Sådan kunne man blive ved. Hos Sex & Samfund, der har stået for at koordinere den lokale del af kondomkampagnen, skønner man, at der har været langt over 300 lokale arrangementer over hele landet i de to kampagneuger. Projektmedarbejder Joachim Maxen hos Sex & Samfund understeger dog, at det ikke er gjort med kampagnen: - Kampagnen og de mange aktiviteter er med til at skabe opmærksomhed om området her og nu. Men der er brug for en langsigtet indsats, hvor kommunerne hver især laver en plan for den forebyggende indsats omkring seksuel sundhed. - Og frem for alt er der brug for langt flere midler både nationalt og lokalt. Danmark bruger under 20 mio. kroner om året på forebyggelse, mens f.eks. Holland og Sverige investerer langt større beløb på forebyggelsesområdet. Når man så sætter det over for, at 300 danskere dør om året af usikker sex, og at det hvert år koster sundhedsvæsenet en merudgift på 257 mio. kroner i behandling, så er det en meget uholdbar strategi både økonomisk for samfundet og personligt for de, der rammes, fastslår Joachim Maxen. Kondomer som gækkebrev Og så tilbage til Sundhedsstyrelsens konkurrence. Efter at have modtaget mere end 600 forslag i løbet af de 14 dage og voteret med dommerne studieværten Huxi Bach og skuespillerinden Katja K. blev vinderne valgt. Her kommer, hvad der må betegnes som Danmarks absolut dårligste undskyldning for ikke at bruge kondom: - Jeg er så kreativ, at hver gang, jeg får et kondom i hånden, klipper jeg et lille gækkebrev. 13

14 Vinderundskyldningen blev tæt fulgt af disse: - Jeg tog det på det forkerte hoved. - Min mor har altid sagt, at man skal komme is - ikke gummi - på hævede legemsdele. - Jeg har altid gået i for stramme bukser, så der er alligevel ikke noget krudt i min sæd. - Jeg regnede med, at min kæreste havde nogle. - Penis skal have luft - også under samleje. - Min kønshårsfrisure bliver ødelagt. - At bruge kondom er som at spise banan med skrald på. De tre bedste eller rettere dårligste undskyldninger blev belønnet med en Ipod Nano, mens pladsen vandt musikdownloads for 250 kroner hver. Hos Sex & Samfund tager man de mange forslag som tegn på, at de unge har fattet budskabet. - Svarene viser jo, at de unge har den nødvendige viden om, at man skal bruge kondom for at beskytte sig mod graviditet og sexsygdomme, og at de endda kan joke med, hvorfor det alligevel glipper for nogle. Og så viser svarene, at der i virkeligheden kun findes dårlige undskyldninger for ikke at bruge kondom - og ingen gode undskyldninger. Nu har de så afleveret alle deres dårlige undskyldninger til Sundhedsstyrelsen, så vores håb er, at der ingen er tilbage, siger generalsekretær Bjarne B. Christensen. Læs alle undskyldningerne på Læs om Husk Kondom kampagnen på 14

15 Kvinderådet bliver hjemme fra FNs generalforsamling i år Udenrigsministeriet vil ikke længere støtte organisationens deltagelse. Dermed forsvinder ekspertisen i køns- og ligestillingsspørgsmål fra den danske delegation. I disse dage holder FN sin årlige generalforsamling i New York. Lige siden 1946 har Kvinderådet været med i den officielle, danske delegation, men sådan er det ikke år. I juni fik Kvinderådet nemlig brev fra Udenrigsministeriet med besked om, at de fremover selv skal betale for at være med til generalforsamlingen. Og det har organisationen ikke råd til. - Hidtil har ministeriet betalt for transport, hotel, og diætudgifter i de tre-fire uger, generalforsamlingen varer, mens dem, vi sendte af sted som delegerede, har brugt deres ferie eller afspadsering på turen, fortæller forkvinde Randi Theil Nielsen og understreger, at Kvinderådet ikke har økonomi til selv at betale. - Jeg mener heller ikke, at vi bør betale, da vi i alle år har lagt et stort arbejde i delegationen til gavn for alle parter. - Samtidig er det alarmerende, at ekspertisen i forhold til køns- og ligestillingsspørgsmål nu helt forsvinder fra den danske delegation. Det er vores erfaring, at disse emner ikke kommer på den interne dagsorden i delegationen af sig selv, så der er tale om en klar svækkelse. Uligheden trives både herhjemme og i verden omkring os. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er under pres i såvel EU som resten af verden, så det er meget bekymrende, mener Randi Theil Nielsen. Udenrigsministeriets nye politik rammer også andre NGO er som f.eks. De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), FN-forbundet og Institut for Menneskerettigheder, der ligeledes må blive hjemme i år. DUF har dog fundet pengene et andet sted i deres budget og sendt en repræsentant af sted, men formanden, Jeppe Bruus Christensen, understreger, at der er tale om et undtagelsestilfælde og ikke nogen permanent løsning. Det har foreningen nemlig ikke råd til. Ministeriet begrunder deres beslutning med generelle besparelser og et ønske om at stille alle medlemmer af den danske delegation lige. Men den forklaring holder ikke, mener Kvinderådets forkvinde: - Man ligestiller ikke ved, at alle selv skal betale. Tværtimod favoriserer man de velhavende institutioner som f.eks. Folketingets medlemmer og fagforeningerne, 15

16 mens man udelukker de organisationer, der ikke selv har mulighed for at dække alle omkostninger, siger hun og tilføjer: - Danmark har ellers været i front på den internationale scene, når det drejer sig om at inddrage civilsamfundet i beslutningsprocesserne og inspireret mange andre lande, men det har man åbenbart opgivet nu. Det er en klar nedprioritering af samarbejdet med NGO erne. Kvinderådet har skrevet til Udenrigsminister Per Stig Møller i flere omgange for at få ham til at ændre beslutningen, men uden held. Dernæst forsøgte Kvinderådet at få et møde i stand med ministeren, men blev i stedet henvist til Udenrigsministeriets FNkontor, der blot gentog beslutningen. Til gengæld har de fået opbakning fra Folketingets Tværpolitiske netværk for Seksuel Sundhed. Netværkets formand, Kirsten Brosbøl (S) har skrevet til Per Stig Møller og bedt ham genoverveje sin beslutning. Brevet var underskrevet af både Kirsten Brosbøl og seks andre socialdemokratiske folketingsmedlemmer, hvoraf de fleste sidder i partiets udenrigspolitiske gruppe. Men heller ikke dette brev har fået udenrigsministeren til at ændre mening, så da FNs generalforsamling startede den 18. september, var det uden Kvinderådet og en række andre organisationer. - Nu springer vi over i år. Så må vi se, hvordan tingene ser ud til næste år. En mulighed kunne jo være at politikerne forhøjer vores finanslovsbevilling, så vi får råd til selv at betale, konkluderer Randi Theil Nielsen. Læs mere om FNs generalforsamling 16

17 Amnesty får politik på abort-området Retten til abort bliver mere og mere anerkendt som en menneskeret. Senest har også menneskerettighedsorganisationen Amnesty International fået en politik på området. Den nye politik, der blev vedtaget på Amnestys store årsmøde (International Council Meeting) i Mexico i august, har været undervejs i nogle år. Den udspringer af den internationale kampagne Stop vold mod kvinder, som organisationen lancerede i Spørgsmålet om kvinders ret til abort har rejst sig via Amnestys praktiske arbejde med at bekæmpe grove krænkelser af kvinders menneskerettigheder. Det gælder f.eks. adgang til abort for ofre for massevoldtægter i DR Congo og kampen mod dødsstraf for kvinder, der har foretaget abort i Nigeria. - Den udbredte mangel på seksuelle og reproduktive rettigheder har uhyggelige menneskelige konsekvenser primært for kvinder i udviklingslandene, fortæller Hanne Pilegaard, chef for kampagne og policy i Amnesty Internationales danske afdeling. Amnestys nye abortpolitik indebærer at, organisationen opfordrer alle stater til: At sikre fri adgang for både kvinder og mænd til fuld information om reproduktiv sundhed. At afskaffe love, der bevirker, at kvinder bliver retsforfulgt, fængslet eller på anden måde bliver udsat for strafferetlige sanktioner, hvis de søger eller får foretaget abort. At sikre, at kvinder får adgang til kvalificeret lægebehandling af eventuelle komplikationer som følge af abort, uanset om denne er opnået lovligt eller ulovligt. At sikre adgang til abort for kvinder, der er blevet gravide som resultat af voldtægt, seksuelle overgreb eller incest, eller hvor graviditeten forvolder alvorlig risiko for kvinders liv og helbred. Den nye politik er allerede blevet mødt med massiv kritik ikke mindst fra den katolske kirke, der anser det for en moralsk glidebane. Men menneskerettighedsorganisationen understreger, at det ikke så meget handler om ret til abort globalt set, men om kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder i de tilfælde, hvor de har været udsat for overtrædelser af basale menneskerettigheder. - Amnesty tager ikke stilling til, om abort bør være lovligt, eller om abort er rigtig eller forkert. Der er tale om at gøre abort til en menneskeret i specifikke tilfælde, f.eks. når kvinder er blevet gravide som følge af en voldtægt. Personligt er jeg meget glad for, at organisationen nu har taget et stort første skridt i den retning, fastslår Ulla Sandbæk, der både sidder i bestyrelsen hos Amnesty International og Sex & Samfund. 17

18 Dansk bistand påvirkes ikke af USA's hiv/aids-politik Amerikanernes hiv/aids-politik i udviklingslandene har ikke den store indflydelse på den danske indsats. Sådan lyder meldingen fra udviklingsminister Ulla Tørnæs som svar på et såkaldt 20 spørgsmål fra Kirsten Brosbøl (S), der er formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed. I foråret havde netværket besøg af den amerikanske organisation PAI (Population Act International), som viste en film om USA's aids-program PEPFAR (Presidents Emergency Plan for AIDS Relief). I filmen kritiseres PEPFAR for at satse alt for ensidigt på afholdenhed og ikke lære de unge om f.eks. brug af kondomer. Det fik Kirsten Brosbøl til at bede udviklingsministeren redegøre for Danidas erfaringer med samarbejdet med USA i forbindelse med kampen mod hiv/aids i Afrika. Ifølge Ulla Tørnæs bliver den danske, bilaterale bistand i Afrika primært ydet som sektorprogrambistand, hvor en række donorer tilrettelægger bistanden i tæt samarbejde med modtagerlandets regering. USA deltager ofte i dette samarbejdes mødevirksomhed, men yder kun meget lidt støtte via de statslige institutioner. Samarbejdsfladerne mellem dansk og amerikansk bistand er derfor begrænsede, skriver ministeren i sit svar. Hun fortsætter: Danmark støtter bl.a. lokale NGO er i Afrika, der også modtager støtte fra USA, men det er hidtil ikke erfaringen, at det i de konkrete tilfælde påvirker de muligheder, Danmark har f.eks. for at støtte serviceydelser for unge, herunder uddeling af kondomer. Ulla Tørnæs indrømmer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der på det overordnede plan eksisterer forskellige opfattelser af, hvordan man effektivt forebygger spredning af hiv-virus. Det skaber forvirring og kan forhindre, at der sendes et stærkt og entydigt signal om, hvordan man bedst forebygger hiv-smitte. Det er i den sammenhæng overordentlig vigtigt, at de toneangivende organisationer vedrørende hivforebyggelse som UNAIDS og WHO i deres strategier og retningslinier er entydige vedrørende f.eks. kondomer, som effektiv forebyggelse, påpeger ministeren i sit svar. Danmark får ny Afrika-strategi Udenrigsministeriet har udstukket kursen for dansk udviklingspolitik i De nærmere detaljer kan læses i publikationen En verden for alle regeringens udviklingspolitiske prioriteter , som ministeriet udsendte i august. Her kan man bl.a. læse, at Afrika står i centrum for den danske indsats, fordi dette kontinent står over for de største udfordringer både socialt, økonomisk og politisk. Desuden ønsker regeringen at øge arbejdet for kvinders muligheder og rettigheder såvel i Afrika som i resten af verden. De afrikanske lande fylder også mest på budgettet. I 2008 bliver den danske udviklingsbistand på knap 12,3 mia. kroner, hvoraf cirka 3 mia. kroner gives i direkte støtte til lande i Afrika. Det svarer til næsten en fjerdedel. Derfor har Udenrigsministeriet også udsendt en særlig Afrika-strategi under titlen Danmark i Afrika et kontinent på vej. Og det er ikke just opmuntrende læsning. Lige fra starten i den 40 sider lange publikation slås det fast, at Afrika halter markant bagud på samtlige af FN s 18

19 2015-mål. Regeringen vil derfor styrke indsatsen for fattigdomsbekæmpelse og vækst i Afrika og arbejde for, at andre lande også øger deres støtte. Hos Sex & Samfund ser man både plusser og minusser i den nye Afrika-strategi. - Vi har fulgt arbejdet tæt og er glade for at konstatere, at der er blevet taget højde for mange af vores kommentarer i strategien. Det gælder bl.a. spørgsmålet om kvinders ligestilling og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), der sammen med hiv/aids problematikken har fået mere plads end tidligere. Endnu vigtigere er det, at der nu tales entydigt om de vigtige sammenhænge, der er mellem indsatsen for at fremme SRSR og kampen mod hiv/aids, og det er vi selvfølgelig tilfredse med, siger advocacymedarbejder Jacqueline Bryld fra Sex & Samfunds internationale afdeling. Hun tilføjer: - Omvendt er Afrika-strategien stadig meget bred og spreder sig over mange indsatsområder. Vi kunne godt ønske, at den danske udviklingspolitik var mere fokuseret, så det tydeligt fremgik, hvor Danida skal have sine spidskompetencer. Skal det f.eks. være inden for miljø? Arbejdsmarked? Fattigdomsbekæmpelse? Ligeret? etc. De to publikationer kan downloades her: Udviklingspolitikken Afrika-strategien IMF underminerer investeringer i kampen mod hiv/aids i udviklingslandene Den Internationale Valutafond (IMF) har en negativ indflydelse på kampen mod hiv/aids. Det er konklusionen fra tre nye rapporter som er blevet udgivet af henholdsvis IMFs uafhængige evalueringskontor IMFs Independent Evaluation Office, Center for Global Development og Action Aid s internationale Uddannelsesafdeling. IMF blev efter 2. Verdenskrig etableret for at fremme økonomisk stabilitet herunder at holde inflationen under kontrol i sine 185 medlemslande. I en dansk sammenhæng er dette i dag almindelig økonomisk politik, men desværre viser det sig igen og igen, at IMFs politikker er med til at blokere en effektiv indsats i kampen mod hiv/aids i mange udviklingslande. Dette skyldes at IMFs politikker er begrænsende for deres muligheder for at ekspandere investeringer i den offentlige sektor og dermed også i hiv/aids og sundhedssektoren mere bredt. En af konsekvenserne er, at der ganske enkelt ikke kan hyres det nødvendige sundhedspersonale som skal benyttes. Dertil kommer, at hvis sundhedsserviceydelser skal ekspanderes skal ressourcebasen også udvides. Dette kræver, at der uddannes og trænes flere sygeplejersker og læger. Problemstillingen er meget kompliceret og debatten har i mange år kørt mellem især NGO er og IMF om deres restriktive politikker opnår den mest ønskelige effekt. De ovenfor omtalte tre rapporter slutter sig nu til denne debat og anbefaler alle, at det er en nødvendighed at IMF genovervejer deres økonomiske politikker således, at de bliver mindre restriktive. Hvis ikke, er der fare for at den eksisterende situation vil fortsætte: bistandsdonorer sender midler til udviklingslandene som ikke kan få afløb bl.a. pga. de eksisterende lofter IMF er med til sætte på de offentlige budgetter. Som Action Aid skriver i deres rapport: The IMF should stop attaching specific policy condituions to their lending and surveillance programmes, including on inflation levels, fiscal deficits and wage 19

20 bills. Any advice they give must provide a range of policy options to enable governments and other stakeholders including parliaments and civil society to make informed choices about macroeconomic policies, wage bills and the level of of social spending. Samtidig er det også vigtigt at IMF bliver inddraget i overvejelserne omkring behovet for at ekspandere indsatsen mod hiv/aids og lempe på deres investeringspolitik i den offentlige sektor. Du kan læse de tre rapporter fra følgende links: The IEO report The new Action Aid report The CGD study: Ny projektmedarbejder Den 1. august fik Sex & Samfunds internationale afdeling nyt blod, da Lena Hothes overtog løntilskudsstillingen som projektmedarbejder efter Maria Molde. Sidstnævnte blev i juni ansat som sekretariatsleder hos Operation Dagsværk. Lena Hothes er 34 år og er netop vendt tilbage til Danmark efter to års udstationering hos FNs Flygtninge højkommissariat UNHCR i New York. Her var hun ansat som associate policy officer og havde ansvaret for Vestafrika samt tematiske områder som hiv/aids, beskyttelse af civile i væbnede konflikter, retssikkerhed, antiterrorisme og menneskehandel med kvinder. Via arbejdet med hiv/aids har hun også beskæftiget sig med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). På listen over tidligere erfaringer og jobs er også 6 måneders praktik hos UNCHR i Costa Rica samt 3 måneder hos Ungdommens Røde Kors. Lena Hothes får ansvaret for Sex & Samfunds nye projekt i Indien Youth for Change. Projektet startede i april 2007 og løber frem til udgangen af marts Målet er at forbedre SRSR-vilkårene for unge kvinder og mænd i den indiske delstat Uttar Pradesh. 20

21 Kalenderen Torsdag den 25. oktober 2007 kl Fra regnorm til anakonda den mandlige bækkenbunds funktion Psykiatrisk auditorium (Rigshospitalet), Henrik Harpestrengs Vej, opgang 61a Arrangør: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund Mænd er ofte blufærdige med hensyn til deres penis, men forskning tyder på, at mænds rejsningsevne bl.a. afhænger af styrken af bækkenbundens muskulatur. Med udgangspunkt i bogen Fra regnorm til anakonda vil forfatteren Søren Ekman som er leder af Gotvedskolen i København beskrive bækkenbundens grundlæggende anatomi og komme med en række forslag til øvelser af sexologisk relevans. Han vil argumentere for, at man skal lære mændene at spille med musklerne, inden man udskriver piller. Torsdag den 29. november 2007 kl Uægte børn og ugifte forældre udstødte eller integrerede Psykiatrisk auditorium (Rigshospitalet), Henrik Harpestrengs Vej, opgang 61a Arrangør: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund Dorthe Sørensdatter blev født 1772 i Torum Sogn som gårdmandsdatter og døde samme sted 1838 som gårdmandskone. Helt almindeligt. Ser man nærmere efter i kilderne, viser det sig imidlertid, at hendes liv ikke var helt almindeligt. Mellem 1796 og 1803 fik hun tre uægte børn med tre forskellige fædre. Vi befinder os i et jysk landbosamfund omkring Her kunne en tilsyneladende helt almindelig kernefamilie vise sig at have dybe rødder i illegitimiteten. Arkivar ved Rigsarkivet Asbjørn Romvig Thomsen giver et bud på, hvordan dette kunne lade sig gøre og viser samtidig med udgangspunkt i sin undersøgelse af 117 uægte børn hvordan illegitimiteten havde sine rødder i kernefamiliens historie og landbosamfundets sociale struktur og traditioner. NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! Har du husket din kontingent-indbetaling til Sex & Samfund i januar? Du har også mulighed for at støtte foreningen med et bidrag på under menupunktet Støt Sex & Samfund NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! NB! Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund Rosenørns Allé 14, 1. sal, 1634 København V, Tlf.: Ansvarshavende redaktør: Bjarne B. Christensen, generalsekretær Redaktør: Michael G. Madsen, informationsmedarbejder 21