Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Transkript

1 Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra Årsager til at kvinder får gennemført provokeret abort 7 4 Kommentarer 10 5 Sundhedsstyrelsens opfølgning på 12 Kommentarer til abortudviklingen: Ikke-vestlige indvandrerkvinders abortrate er faldet markant i perioden og nu stort set ligger på niveau med danske kvinders abortrate Der er meget store variationer i abortraterne mellem de enkelte indvandrergruppers abortrater, hvor blandt andre indvandrere fra eksjugoslavien Iran og Pakistan stadig har en meget forhøjet abortrate, mens andre indvandrergrupper har abortrater, der ligger under niveauet for danske kvinder. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 1

2 Mest bemærkelsesværdig har udviklingen af abortraterne blandt somaliske indvandrere været. Fra at have haft en af de højeste abortrater i er somaliske kvinders abortrate i perioden signifikant lavere end danske kvinders abortrate. Kommentarer til årsagerne til at kvinder i Danmark for abort: Kvinder vælger abort, når de er i en ustabil social situation. Især faktorer som at kvinderne mangler netværk og føler sig alene, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og familiemæssige forhold, såsom om de har mere end 2 børn eller er alene, er vigtige faktorer. Særligt ikke-vestlige indvandrerkvinder er påvirket af disse faktorer. En stor del af de provokerede aborter skyldes, at parret ikke har benyttet prævention konsekvent eller korrekt, mens præventionssvigt tilsyneladende ikke står for så stor en andel af de uønskede graviditeter som ellers antaget. De færreste kvinder havde tilstrækkeligt kendskab til eksistensen af og brugen af nødprævention. Ikke-vestlige indvandrerkvinders viden om kroppens funktioner og præventionsmidler er ofte utilstrækkelig og har betydning for deres valg af provokeret abort. Det bliver i den forbindelse påpeget, at rådgivningen og vejledningen hos praktiserende læger og sundhedsvæsnet i øvrigt ikke tager højde for det lavere vidensniveau om prævention og reproduktion samt er præget af en tendens til at fokusere på p-piller som det primære præventionsvalg. Ikke-vestlige indvandrerkvinders partnere er mere tilbøjelige til at have en negativ holdning til brug af prævention, hvilket har betydning for valget af provokeret abort. Sammendrag 2 og kommentering af Når der ikke er noget

3 1 Baggrund I 1999 blev der offentliggjort en handlingsplan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter i Danmark(Sundhedsministeriet 1999). Handlingsplanen fokuserede bl.a. på en forbedret og styrket indsats til forebyggelse af provokerede aborter, herunder behovet for ny viden om årsagerne til valget af abort og kvaliteten af sundhedsvæsenets information og rådgivning til kvinder, der var blevet uønsket gravide. Der har været fri abort siden Siden 1975, hvor aborttallet var højest med aborter, har antallet af aborter været jævnt faldende til aborter i Den forebyggende indsats synes derfor at have haft en positiv virkning, og formålet med en fortsat forebyggende strategi har da også været at fastholde det lave niveau eller reducere det yderlige bl.a. ved at målrette indsatsen mod kvinder, der er specielt udsatte for at få foretaget en provokeret abort. På trods af den faldende abortrate(antal aborter pr kvinder) har der tilsyneladende forekommet en højere abortrate hos visse grupper af indvandrerkvinder. Sundhedsstyrelsen besluttede derfor i 2002 at gennemføre en undersøgelse, som skulle afdække årsagerne til den faldende abortrate samt belyse og analysere årsagerne til den højere abortrate hos indvandrerkvinder og i relation hertil hvilke behov for information og rådgivning indvandrerkvinder for ikke at blive uønsket gravide. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 3

4 2 Abortudviklingen i Danmark fra Abortudviklingen i Danmark viser stadig et jævnt fald i alle aldersgrupper. Der ses et kraftigt fald blandt de årige i perioden , og abortandelen hos denne aldersgruppe er nu den laveste i Norden. Den højeste abortrate blandt danske kvinder findes hos kvinder der er først i 20erne. Samlet set er abortraterne dog ganske lave for alle aldersgrupper, og der er ikke den store variation grupperne imellem, hvor de yngste, som nævnt, har den lavest abortrate. Figur 1. Andel kvinder i 5-års-aldersgrupper, der har fået abort. Kvinder i Danmark Pr Kun kvinder, der har boet i landet hele det pågældende år Forhøjet abortrate blandt nogle indvandrergrupper Undersøgelsen viser, at indvandrerkvinder har et andet abort-mønster end danske kvinder. Således kan det ses, at de indvandrerkvinder, der får flest provokerede aborter, er i alderen år, mens det for danske kvinder er år. Baggrunden skal bl.a. søges i et andet fertilitetsmønster blandt indvandrere, det vil sige, at de typisk får børn på et tidligere tidspunkt i livet end danske kvinder. Undersøgelsen viser desuden, at abortraten blandt indvandrere med vestlig baggrund er lavere end abortraten for danske kvinder, mens abortraten for ikkevestlige kvinder i nogle aldersgrupper er højere end abortraten for danske kvinder, mens den i andre aldersgrupper er lavere. I forhold til indvandrere med en ikke-vestlig baggrund viser undersøgelsen, at der i alle aldersgrupper har været en faldende abortrate, og i nogle aldersgrupper er der tale om endog særdeles store fald. Således kan det konstateres, at abortraten for Sammendrag 4 og kommentering af Når der ikke er noget

5 ikke-vestlige indvandrere i alderen år i 1996 var 70% højere end abortraten for danske kvinder, mens den i 2001 var faldet til et niveau, der var marginalt højere end danske kvinders abortrate. Overordnet set er abortraterne for ikke-vestlige indvandrerkvinder i alderen år faldet til et niveau, der ligger lidt under abortraterne for danske kvinder i samme aldersgrupper, mens abortraterne for ikke-vestlige indvandrerkvinder i alderen år er marginalt højere. Abortraterne for ikke-vestlige indvandrere afspejler dog en særdeles stor variation, hvilket skyldes, at det er en kulturelt meget heterogen gruppe, som har forskellige holdninger og praksis, når det drejer sig om familiedannelse, brug af prævention og anvendelse af provokeret abort. Af tabel 1 kan det ses, at nogle indvandrergrupper har meget forhøjede abortrater, bl.a. indvandrere fra eks-jugoslavien, Iran, Pakistan og Polen. På nær indvandrere fra Iran, Polen og Vietnam er abortraterne for piger i alderen år lavere end danske pigers abortrate, mens abortraterne generelt er højere blandt ikke-vestlige indvandrere over 20 år. Tabel 1: Andel af kvinder der har fået abort i perioden (per 1000 kvinder) år år år år Indvandrere Jugoslavien, eks 10,6 32,8 38,3 37,5 Iran 38,1 33,0 33,9 34,5 Pakistan 12,7 17,3 32,8 34,1 Polen 23,8 28,4 14,6 19,2 Vietnam 28,9 21,2 21,1 24,1 Tyrkiet 11,0 18,5 29,8 26,2 Libanon 10,4 19,0 20,2 18,1 Somalia 12,1 12,6 11,3 12,2 Øvrige ikke-vestlige 10,4 16,0 18,5 19,3 Danskere 17,0 19,5 18,8 18,0 Fald i abortrate i andre indvandrergrupper Som nævnt viser undersøgelsen, at abortraten for indvandrerkvinder er faldet markant fra perioden til perioden Faldet er mere markant i nogle grupper end i andre grupper. Af figur 2 kan det ses, at abortraten blandt tyrkiske kvinder er faldet i alle aldersgrupper i perioden , dog mest markant blandt de årige, hvor abortraten er faldet med cirka 35% fra 28,3 til 18,5 per 1000 kvinder. Abortraten blandt piger i alderen år er fortsat lav (11,0 per 1000 kvinder) og lavere end abortraten danske piger i samme aldersgruppe (17,0 per 1000 kvinder). Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 5

6 Figur 2. Abortrate per 1000 kvinder (Tyrkiet) Abortrate år år år år Det mest markante fald er konstateret blandt indvandrerkvinder fra Somalia. I perioden var somaliske kvinders abortrate op til dobbelt så høj som danske kvinders. I perioden viser undersøgelsen imidlertid, at somaliske kvinder i alle aldersgrupper har en abortrate, der er lavere end danske kvinders abortrate. Figur 3 viser udviklingen i abortraterne fra somaliske kvinder, hvor der især blandt kvinder i alderen år har været tale om et særdeles stort fald. Figur 3. Abortrater per 1000 kvinder (Somalia) abortrate år år år år Sammendrag 6 og kommentering af Når der ikke er noget

7 3 Årsager til at kvinder får gennemført provokeret abort Undersøgelsen har ved hjælp af såvel spørgeskemaundersøgelser og interviews med kvinder undersøgt, hvad der har betydning for, at kvinder vælger abort. Social sårbarhed Rapporten peger på, at social sårbarhed, familiemæssige situation, isolation, økonomisk sårbarhed og tilknytning til arbejdsmarkedet er faktorer, der har væsentlig betydning for, om en kvinde - og især indvandrerkvinder fra et ikkevestligt land - vælger at få foretaget en provokeret abort. Undersøgelsen viste, at valget af provokeret abort hang sammen med at være ung, være enlig, have en lav indtægt, være arbejdsløs, være studerende og/eller have 2 eller flere børn. I de tilfælde hvor kvinden havde en mand eller partner, var vurderingen af stabiliteten af parforholdet afgørende for valget af provokeret abort. Flere kvinder gav i interviewene desuden udtryk for at stå alene med børnene og opleve, at flere børn blot vil bidrage til at isolere dem yderligere socialt og i forhold til et eventuelt arbejdsmarked. Alle disse faktorer gjorde sig gældende for alle kvinder, uanset etnisk tilhørsforhold. Dog var indvandrerkvinder oftere repræsenteret blandt de socialt og økonomisk udsatte, og nogle af de nævnte faktorer havde større betydning for indvandrerkvinder end for danske kvinder. Undersøgelsen viser bl.a., at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande har 22 gange øget tilbøjelighed til at vælge provokeret abort, hvis de er enlige frem for gifte. Danske kvinder har derimod 35 gange øget tilbøjelighed til at vælge abort, hvis de er enlige frem for gifte. Ikke-vestlige indvandrerkvinder der vurderer, at kvaliteten af deres parforhold er dårligt, har de 85 øget tilbøjelighed til at vælge provokeret abort, end hvis de vurderer, at deres parforhold er godt. Det tilsvarende tal for danske kvinder er 39. Undersøgelsen viser endvidere, at indvandrere med en ikke-vestlig baggrund har 6 gange øget tilbøjelighed til at vælge abort, hvis de er arbejdsløse, end hvis de ikke er arbejdsløse. For danske kvinder er det tilsvarende tal 2. Ikke-vestlige indvandrerkvinder har desuden 7 gange øget tilbøjelighed til at vælge abort, hvis de har 2 børn eller flere, end hvis de kun har et eller ingen børn. For danske kvinder har antallet af børn ligeledes betydning for tilbøjeligheden til at vælge provokeret abort, og det tilsvarende tal for danske kvinder er 4. Mens der i spørgeskemaundersøgelsen kunne ses en klar sammenhæng mellem kvindens økonomiske sårbarhed og valget af provokeret abort, er det ikke et emne, der i interview- undersøgelsen tillægges særlig betydning. Her peges der i stedet på, at mange af kvinderne føler sig socialt og mellemmenneskeligt udsatte og alene. I tabel 2 kan det desuden konstateres, at væsentlig flere indvandrer-kvinder med en ikke-vestlig baggrund angiver en ustabil social situation som begrundelse for valget af abort end det er tilfældet for danske kvinder, mens indvandrerkvinder sjældnere begrunder aborten med manglen på en fast partner end danske kvinder. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 7

8 Tabel 2: Kvindens begrundelse for valget af abort Danskere % For ung til at få barn For gammel til at få barn Ingen fast partner Ustabilt parforhold Sociale situation for ustabil Barn svært at foreneligt med erhvervsarbejde Barn svært foreneligt med uddannelse Har ikke råd til at få et barn lige nu Ønsker større afstand mellem mine børn Har det ønskede antal børn Resultat fra prænatal diagnostik Har ikke helbred til at få barn lige nu Angst for at føde Blev gravid ved seksuelt overgreb <1 6 3 <1 Ikke-vestlige indvandrere % Manglende viden og vejledning Rapporten peger på, at viden om prævention og om kroppens funktioner er afgørende for, om kvinder blive uønsket gravide og vælger af få foretaget en provokeret abort. Mens 90 94% af de gravide kvinder fra Danmark og andre vestlige lande mente, at de var tilstrækkeligt informeret om prævention, gjorde det sig kun gældende for mellem 60 og 73% af de gravide kvinder fra ikke-vestlige lande. En anden faktor, der viste sig at have betydning for valget af provokeret abort, var viden om og holdninger til bivirkninger ved brug af prævention. Langt flere kvinder fra ikke-vestlige lande mente, at der var bivirkninger forbundet med brug af prævention, og de var mere tilbøjelige til at vælge provokeret abort. Den kvalitative undersøgelse peger på, at ikke-vestlige indvandrere ofte er i en situation, hvor de ikke har viden om kroppens funktioner og viden om hvilke præventionsmuligheder, der eksisterer. Samtidig er nogle kvinder usikre på, hvor de kan få den viden, ligesom der ofte er sproglige problemer i mødet med bl.a. den praktiserende læge. Derudover fremhæver undersøgelsen, at der er problemer i den vejledning, der ydes fra praktiserende læger og fra sygehuse og sundhedsplejersker. Det drejer sig bl.a. om at præventionsvejledningen og rådgivningen hos praktiserende læger specifikt og i sundhedsvæsnet generelt er tilrettelagt ud fra en antagelse om, at kvinderne allerede har viden om kroppens funktioner og prævention, når de møder det sundhedsfaglige personale. Det er også ofte tilfældet for danske kvinder, mens ikke-vestlige indvandrere ofte netop mangler denne viden, hvorfor den vejledning og rådgivning, de modtager, opfattes som utilstrækkelig. Både danske og indvandrerkvinder påpeger i undersøgelsen, at der blandt sundhedspersonale er en tendens til at fokusere på p-piller som det primære præventionsmiddel. Mange af de interviewede kvinder var hovedsageligt blevet informeret om p-piller, ligesom deres egen læge og andre sundhedsprofessionelle ofte udelukkende anbefalede dette præventionsmiddel. Der var således meget få af kvinderne, der kendte til fx spiral og depotprævention en metode, som bl.a. nogle af indvandrerkvinderne kendte fra deres hjemlande og gerne ville bruge. Sammendrag 8 og kommentering af Når der ikke er noget

9 Endelig viser undersøgelsen, at der er behov for, at styrke oplysning og vejledning om brugen af nødprævention, da kun meget få kvinder havde benyttet nødprævention, og endnu færre benyttet den rigtigt. Mange kvinder blev først for sent opmærksom på muligheden, mens ingen af de interviewede indvandrerkvinder kendte til eksistensen af nødprævention Inkonsekvent brug af prævention Undersøgelser har vist, at halvdelen af de kvinder, der får foretaget provokeret abort, angiver at have anvendt prævention, men har oplevet en eller anden form for præventionssvigt i forbindelse med metoden. Denne undersøgelse viser, at kvinder, der vælger abort, ofte er blevet gravide pga. inkonsekvent eller manglende præventionsbrug. Således opstod mange af graviditeterne, fordi kvinden havde glemt at tage sine p-piller, eller fordi parret ikke havde brugt nogen prævention under det samleje, hvor kvinden blev gravid. Hovedparten af de kvinder, der var blevet gravide på trods af, at de havde anvendt p-piller, angav at have glemt en enkelt eller to piller i den cyklus, hvor graviditeten opstod. Mange af kvinderne angav, at det var vanskeligt at huske at tage en p-pille hver dag et fund der var specielt udtalt blandt socialt sårbare kvinder. Samtidig mente en del af kvinderne, der indgik i undersøgelsen, at risikoen for at blive gravid var begrænset, selvom man glemte at tage sine p-piller et par dage. Involvering af partneren Selvom det ifølge undersøgelsen stadig er kvinden, der har hovedansvaret for at bruge prævention, er mandens involvering og tagen ansvar også væsentlig, ikke mindst når der benyttes præventionsformer som kondom og afbrudt samleje. Men også mandens generelle holdning til at anvende prævention har indflydelse på antallet af provokerede aborter. Partnerens holdning til brug af prævention har ifølge undersøgelsen en sammenhæng med kvindens valg af provokeret abort, så de kvinder, hvis mænd har en negativ holdning til brug af prævention, er mere tilbøjelige til at vælge provokeret abort. Blandt danske kvinder er der cirka 2%, der angiver, at deres partner var imod brug af prævention, mens det tilsvarende tal for indvandrere fra de Østeuropæiske lande, Nordafrika/Mellemøsten og Asien var mellem 13 39%. Blandt indvandrere fra disse lande, hvor manden havde en negativ indstilling til brug af prævention havde kvinderne 7 14 gange øget tilbøjelighed for at vælge provokeret abort. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 9

10 4 Kommentarer Undersøgelsen har vist, at abortraten har været faldende for alle grupper af kvinder, og at den nu er den hidtil lavest registrerede. Især unge piger i alderen år har en lav abort rate, som er den laveste blandt de nordiske lande. Undersøgelsen viser videre, at abortraten også er faldet blandt de grupper, som traditionelt har haft en forhøjet abortrate. Således er abortraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder faldet markant og er nu på nogenlunde samme niveau som danske kvinders. Ligeledes er abortraten for vestlige indvandrerkvinder faldet og er også på et lavt niveau. Undersøgelsen peger ikke på nogle konkrete årsager til, at abortraten blandt ikke-vestlige indvandrere er faldet, men flere faktorer kan have haft betydning herfor, bl.a.: Grupperne af ikke-vestlige indvandrere er øget i undersøgelsesperioden, hvorfor abortraten ikke er så påvirkelig af mindre udsving i antallet af provokerede aborter fra det ene år til det andet. I takt med at nogle indvandrergrupper har været bosat i landet i en længere årrække vil flere af dem nu være i mere stable forhold og vil have opbygget sociale netværk. Nogle af indvandrergrupperne har gennemført større oplysningsaktiviteter om seksualitet og prævention. Særligt har somaliske foreninger været aktive i forbindelse med oplysning om kvindelig omskæring. I den forbindelse er der også givet information om kroppens funktioner og om metoder til at forebygge uønskede graviditeter. Disse oplysningsaktiviteter fortsætter stadig og kan muligvis have haft indflydelse på det særdeles kraftige fald i abortraten, som er konstateret blandt somaliske indvandrerkvinder. Undersøgelsen viser samtidig, at valget af provokeret abort er afhængig af mange forskellige faktorer, men fælles for dem alle er, at kvinderne har oplevet at være i en ustabil livssituation, f.eks. at de har været socialt isolerede, ikke været på arbejdsmarkedet, haft lave indtægter, været enlige, eller under uddannelse. Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at abortproblematikken ikke kan betragtes isoleret fra andre sociale og politiske felter. Særligt enlige forsørgeres sociale vilkår er af afgørende betydning for valget mellem abort og fødsel. Politikområder som arbejdsmarkedspolitik, boligpolitik og socialpolitik har direkte konsekvenser for kvinder mulighed for, og lyst til, at blive mødre. Det peger på, at en indsats, der sigter mod at nedbringe antallet af uønskede graviditeter og provokerede aborter, må indtænke indsatser fra flere sektorer end sundhedssektoren, samtidig med at oplysning, vejledning og gennemførelse af støttesamtaler også kan bidrage til at nedbringe abortraterne blandt de grupper, som stadig har en forhøjet abortrate. Samtidig peger undersøgelsen også på, at der er behov for at styrke og kvalificere den rådgivning og vejledning, der finder sted hos den praktiserende læger og i sundhedsvæsnet i øvrigt. Der er tilsyneladende en tendens til, at p-piller præsenteres som det eneste eller bedste valg af den praktiserende læge på bekostning af andre metoder, der måske ville passe bedre til den enkelte kvinder og hendes behov. Det er videre blevet påpeget, at praktiserende læger generelt set ikke Sammendrag 10 og kommentering af Når der ikke er noget

11 formår at give ikke-vestlige indvandrere en vejledning og rådgivning, som er tilpasset deres forudsætninger. Dette, samt at indvandrerkvinderne ofte efterspørger andre præventionsmidler end p-piller, er forhold, de praktiserende læger og andre i sundhedsvæsnet må gøres bekendt med. Samtidig vil der være behov for at sikre, at der er informationsmaterialer om forebyggelse af uønskede graviditeter til rådighed til disse kvinder med et indhold og et sprog, som er tilpasset disse gruppers forudsætninger for at modtage information. En del af de graviditeter, der endte med provokeret abort, kunne være undgået, hvis kvinder havde anvendt nødprævention. Der er behov for mere intensiv oplysning om nødprævention, så det kommer til at indgå som en almindelig nødstrategi for kvinder, der ønsket at forebygge graviditet. Endelig understreger undersøgelsen nødvendigheden af, at det ikke kun er kvinderne, der er målgrupper for forebyggelsesindsatser. Ligesom der skal 2 personer til at skabe en graviditet, skal der også 2 personer til at undgå en uønsket graviditet. Mændenes holdning til brug af prævention og deres ansvarlighed har stor betydning for kvindernes brug af præventionen og abortmønster. Når mellem 13 og 39% af mændene fra lande i Nordafrika/Mellemøsten, Asien og Østeuropa er imod brugen af prævention, peger det på, at der er behov for også at fokusere på denne gruppe i forbindelse med oplysnings- og rådgivningsindsatser. Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget 11

12 5 Sundhedsstyrelsens opfølgning på Sundhedsstyrelsen vil fortsætte den oplysende og forebyggende indsats, som er igangsat med aborthandlingsplanen. Til opfølgning på aborthandlingsplanen er der afsat 2 mio. kr i 2004 og 4 mio kr årligt for perioden En del af disse midler bruges blandt andet til videreførsel af sexlinien, der henvender sig til unge, og til videreførsel af indsatser til styrkelse af rådgivning og støttesamtaler. Derudover vil Sundhedsstyrelsen fokusere særligt på forebyggelse af uønskede graviditeter blandt etniske minoriteter. I slutningen af september holder Sundhedsstyrelsen et arbejdsmøde, hvor strategien for en indsats vil blive tilrettelagt. I det arbejde vil Når der ikke er noget tredje valg: social sårbarhed og valget af abort, indgå som centralt baggrundsmateriale. Sundhedsstyrelsen har desuden iværksat flere indsatser, hvis mål er at nedbringe antallet af uønskede graviditeter blandt indvandrergrupper, hvor der stadig er en forhøjet abortrate. Således er der igangsat et projekt med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som vil igangsætte oplysningsindsatser for indvandrerkvinder fra Tyrkiet, Pakistan, Iran og det tidligere Jugoslavien. Disse indsatser vil bl.a. blive gennemført i samarbejde med indvandrerforeninger og organisationer. Derudover Sundhedsstyrelsen via dette projekt også henvende sig til de praktiserende læger for at sikre opmærksomhed om de informations- og præventionsønsker og behov, indvandrere har. Sammendrag 12 og kommentering af Når der ikke er noget