UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK

Transkript

1 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK August 2014

2 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Henning Gade Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: August 2014

3 Indhold 1. Ind- og udvandring til Danmark 7 2. Over fra udlandet bor og arbejder i Danmark De fleste udlændinge, der arbejder i Danmark, er fra EU Flest udenlandske bygge- & anlægsvirksomheder registreret i Danmark Stigning i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft siden Højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi Virksomheder ser på kompetencer hos udenlandske medarbejdere 47 Litteraturliste 51

4

5 Ind- og udvandring til Danmark

6

7 Side 7 1. Ind- og udvandring til Danmark Siden midten af 1980 erne er både indvandringen til og udvandringen fra Danmark steget betydeligt. Indvandringen blandt årige toppede midlertidigt i 2008 med godt personer. Efter et kortvarigt fald er det igen steget til knap personer i Udvandringen er jævnt stigende, og var i 2013 på knap personer. I de seneste godt 26 år har der alle år været en stigende nettoindvandring til Danmark, jf. figur 1. Figur 1 Flere indvandrer end udvandrer fra Danmark personer, årige Indvandrede Udvandrede Netto KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, VAN1AAR og VAN2AAR. Nettoindvandringen til Danmark lå op igennem 1990 erne til midten af 2000 erne på omkring personer om året. Siden 2007 er nettoindvandringen steget til i gennemsnit ca personer om året. Nettoindvandringen er steget kraftigt fra 2004, hvor de nye medlemslande i EU fik adgang til det danske arbejdsmarked, samtidig med at udvandringen er forholdsvis konstant.

8

9 Over fra udlandet bor og arbejder i Danmark

10

11 Side Over fra udlandet bor og arbejder i Danmark Mens der boede og arbejdede ca udenlandske statsborgere i Danmark i 2012, var der samtidig omkring danskere, der boede og arbejdede i udlandet. Der foregår således en betydelig arbejdsdeling på tværs af grænserne, og en stor gruppe danskere benytter sig også af den frie bevægelighed for arbejdskraft, jf. figur 2. Figur danskere arbejder i udlandet Personer, Danskere, der bor og arbejder i udlandet (25-64-årige) Udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark ANM.: Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der årige danskere i udlandet pr. 1. jan Tallene er opgjort som personer med dansk oprindelse, der udvandrede mellem 1963 og 2012, som ikke er kommet tilbage, og som vurderes at være i live. På baggrund af tal fra OECD antager Agenda, at udlandsdanskerne har en beskæftigelsesfrekvens på 70 pct. Tal for udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark er et gennemsnit for Tallene er afrundede. KILDE: Agenda-artikel fra 29. januar Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i 2013 var godt fuldtidsbeskæftigede, heraf havde knap bopæl i Danmark, mens godt var pendlere, jf. figur 3.

12 Side 12 Figur udenlandske beskæftigede i Danmark Fuldtidsbeskæftigede, Bopæl i Danmark Pendlere ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk. Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark har været let stigende siden 2008, som er det første år, tallet opgøres. Omvendt er antallet af pendlere faldet fra , for siden at vokse støt til lige under 2008-niveauet. Samlet set er antallet af pendlere faldet med godt fuldtidsbeskæftigede.

13 De fleste udlændinge, der arbejder i Danmark, er fra EU

14

15 Side De fleste udlændinge, der arbejder i Danmark, er fra EU De fleste fuldtidsbeskæftigede udlændinge kom i 2013 fra EU-/EØSlande, som udgør over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede. Den næststørste kategori af udlændinge er fra tredjelande, der udgør knap 1/3. Færrest udlændinge kom fra Norden, jf. figur 4. Figur 4 Flest beskæftigede udlændinge fra EU Fuldtidsbeskæftigede opdelt på nationalitet, 2013 Nordiske lande: Tredjelande: Øvrige EU: ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. Øvrige EU indeholder personer fra EU/EØS/EFTA uden for Norden. KILDE: Jobindsats.dk. Cirka 1/3 af den udenlandske arbejdskraft i Danmark har ophold til erhverv via én af de ordninger, der er rettet mod personer fra tredjelande. Godt 5 pct. er i Danmark for at studere, og arbejder ved siden af studiet, mens den resterende del er i Danmark, jf. tabel 1.

16 Side 16 Tabel 1 Hver tredje kommer fra tredjelande Opholdsgrundlag, bestand, 2013 Fuldtidsbeskæftigede Opholdsgrundlag til erhverv i alt, heraf: Lønarbejde og selvstændigt erhverv (EU) Lønarbejde og selvstændigt erhverv (ikke EU) Positivlisten og jobkortordningen Specialister 90 - Trainee 29 - Greencard Beløbsordningen Koncernopholdstilladelse Øvrige Opholdsgrundlag til studie Øvrige med lønindkomst 1) Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt KILDE: Jobindsats.dk 1) Andre udenlandske arbejdstagere, der ikke er omfattet af de nævnte grupper Reglerne for EU-/EØS-borgere gør det muligt at være i landet uden opholdstilladelse i op til 3 måneder, og op til 6 måneder, hvis personen søger arbejde. De beskæftigede udlændinges nationalitet afspejler sig i deres opholdsgrundlag. Således vil eksempelvis personer fra tredjelande bruge ordninger, der er direkte henvendt til dem. Siden 2010 er der blevet færre fuldtidsbeskæftigede fra Norden, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge fra både gamle og nye EUlande samt tredjelande er vokset, jf. tabel 2.

17 Side 17 Tabel 2 Flest beskæftigede fra EU-lande Fuldtidsbeskæftigedes nationalitet Norden Gamle EU-lande, ekskl. norden Nye EU-lande Tredjelande Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt ANM.: Nye EU-lande er: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Polen er med godt fuldtidsbeskæftigede det enkeltland, hvorfra der er flest beskæftigede. KILDE: Jobindsats.dk. Hvor borgere fra de nye EU-lande kun udgjorde knap 10 pct. af CPRnummerregistreringer før 2004, er de efter 2007 den største gruppe på mere end 40 pct. Omvendt er det gået for borgere fra tredjelande, hvor andelen i samme periode er mere end halveret, og i 2007 udgør knap 25 pct. CPR-nummerregistreringen af borgere fra de gamle EU-lande udgør en mere konstant andel, men er dog faldet efter 2007, jf. figur 5. Figur 5 Flest østeuropæere arbejder i Danmark Fuldtidsbeskæftigede opdelt på år for CPR-nummerregistrering, pct., 2013 Nye EU-lande Gamle EU-lande2 Tredjelande Før og senere KILDE: Jobindsats.dk.

18 Side 18 Af de godt fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der har lønindkomst i Danmark, arbejder ca. 14 pct. i industrien. Sammenlagt med brancherne Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service samt Sundhed og socialvæsen er over 1/3 af den udenlandske arbejdskraft beskæftiget i disse tre brancher. Næsten hver tiende har også fundet job inden for handel, jf. figur 6. Figur 6 Flest udlændinge arbejder i industrien Fuldtidsbeskæftigede opdelt på brancher, pct., 2013 Beskæftigede udlændinge Alle beskæftigede Industri Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service Sundhed og socialvæsen Handel Landbrug, skovbrug og fiskeri Transport Hoteller og restauranter Undervisning Bygge og anlæg Videnservice Information og kommunikation Offentlig administration, forsvar og politi Andre serviceydelser mv Finansiering og forsikring Kultur og fritid Ejendomshandel og udlejning Råstofindvinding Energiforsyning Vandforsyning og renovation KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (lønmodtagerbeskæftigelsen). På DA-området udgør udlændinge ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse. Udlændingene er overrepræsenteret inden for arbejde på højt kvalifikationsniveau og ufaglært arbejde. Inden for fysik og elektroingeniører er mange udlændinge Udlændinge, som arbejder i jobfunktioner på højeste kvalifikationsniveau, er på DA-området typisk ansat inden for fysik og som elektronikingeniører. I de jobfunktioner er ca. hver syvende beskæftiget udlænding, jf. figur 7.

19 Side 19 Figur 7 Hver syvende inden for fysik er udlænding 15 Beskæftigede udlændinge i jobfunktion inden for Højt kvalifikationsniveau, DA-området, pct., Fysik Elektroingeniør Salg/ marketing Ingeniør (andet) Software Finans m.v. Virks.adm. Ledelse af udv.fkt. Ledelse forretningsservice Øverste virksomheds ledelse 0 ANM.: Top 10-arbejdsfunktioner med flest fuldtidsbeskæftigede udlændinge ansat på DA-området inden for hovedarbejdsfunktion 1 og 2 (ledelse og arbejde på højt kvalifikationsniveau). 3- cifret arbejdsfunktionsniveau (disco). Tallene er uden personer registreret i RUT og inkluderer alle lønmodtagere ekskl. elever og unge. KILDE: Egne beregninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik om udenlandsk arbejdskraft og DA s StrukturStatistik Udlændinge udgør en stor andel inden for rengøring og fremstilling af fødevarer På det ufaglærte område inden for DA-området udgør udlændinge en relativ stor andel af beskæftigelsen inden for rengøring og med fremstilling af fødevarer. Inden for rengøring er det over hver tredje job, der er besat af en udlænding, og inden for fremstilling af fødevarer er det hvert femte job, jf. figur 8.

20 Side 20 Figur 8 Hver tredje rengøringsjob er besat af udlænding 100 Beskæftigede i jobfunktioner inden for Operatør og transport m.v. og Andet manuelt, DA-området, pct Dansk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Rengøring Operatørarb. (fødevarer) Tilberedning af mad Andet manuelt arbejde Manuelt produktionsarb. Transport- og lagerarb. Operatørarb. (metal) Monteringsarb. Manuelt byggeog anlæg m.v. Chauffør (bus/lastbil) ANM.: Top 10-arbejdsfunktioner med flest fuldtidsbeskæftigede udlændinge ansat på DA-området inden for hovedarbejdsfunktion 8 og 9 (Operatør, monterings-, transport og andet manuelt arbejde). 3-cifret arbejdsfunktionsniveau (disco). Tallene er uden personer registreret i RUT og inkluderer alle lønmodtagere ekskl. elever og unge. KILDE: Egne beregninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik om udenlandsk arbejdskraft og DA s StrukturStatistik Omkring en ud af fem af de udlændinge, der arbejder i Danmark, er pendlere, primært fra Danmarks nabolande. Det er i overvejende grad personer fra Sverige, der pendler til Danmark for at arbejde, jf. tabel 3.

21 Side 21 Tabel 3 Arbejdsrelateret pendling til Danmark Fuldtidspersoner, der pendler til Danmark for at arbejde Sverige Tyskland Polen Litauen Rumænien Letland Øvrige EU/EØS/EFTA-lande Tredjelande Pendlere i alt KILDE: Jobindsats.dk I 2013 udgjorde svenskere således knap 28 pct. og tyskere 23 pct. af de fuldtidsbeskæftigede pendlere. Der er ligeledes relativt mange pendlere fra Polen. Antallet af tyske pendlere er nærmest halveret siden Pendlingen fra Sverige er ikke aftaget i nær så høj grad i perioden, men er også faldet. Grunden til det samlede fald ikke er så stort, er blandt andet, at pendlingen fra Litauen, Rumænien og Letland fordobles i perioden.

22

23 Flest udenlandske bygge- & anlægsvirksomheder registreret i Danmark

24

25 Side Flest udenlandske bygge- & anlægsvirksomheder registreret i Danmark RUT-statistik for første gang i 2011 Udenlandske virksomheder, herunder selvstændige, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT). I 2013 var der ifølge denne opgørelse fuldtidspersoner og virksomheder anmeldt, jf. tabel 4. Tabel 4 Flest bygge- & anlægsvirksomheder i RUT Anmeldelser til RUT-registret 2013, antal 2013 Beskæftigede Fuldtidsbeskæftigede Virksomheder i alt, heraf: Bygge og anlæg Industri Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service Landbrug Andre brancher 719 ANM.: Fra 2011 offentliggør Jobindsats opgørelser over antallet af udenlandske medarbejdere (lønmodtagere og selvstændige) og virksomheder, der er omfattet af RUT-registret. KILDE: Jobindsats.dk. Hovedparten af de registrerede virksomheder er inden for bygge- og anlægsbranchen, men også industrien har mange registrerede virksomheder.

26

27 Stigning i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft siden 2011

28

29 Side Stigning i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft siden 2011 I 2006 fik godt udlændinge papir på at kunne arbejde i Danmark. I 2008 på toppen af højkonjunkturen var dette tal steget til næsten personer. Efter et fald i tilgangen lå tallet på omkring i 2013, hvilket specielt kan tilskrives øget tilgang fra nye EUlande og Asien, jf. tabel 5. Tabel 5 Meddelte arbejdstilladelser og opholdsbeviser til arbejde og selvstændig erhvervsdrivende Tilgang af udenlandsk arbejdskraft Gamle EU-lande Nye EU-lande Øvrige vestlige lande Sydamerika & Afrika Asien Øvrige lande Tilgang i alt ANM.: Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne.. Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser. KILDE: Jobindsats.dk. Der findes en række ordninger for udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked. Ordningerne afhænger af, om man er EU-borger eller fra tredjelande. De fleste af de personer, der er kommet til Danmark for at arbejde siden 2006 kommer fra andre EU-lande, herunder særligt de nye EU-lande. Selv om tilgangen fra denne gruppe faldt mest under krisen, er den siden vokset hurtigst. I takt med at nye adgangsordninger er kommet til, er der et voksende antal arbejdstagere, der kommer til Danmark via f.eks. beløbsordningen, greencard, koncernopholdstilladelser m.v. Omvendt er brugen af ordningerne for specialister og trainees reduceret i samme periode, jf. tabel 6.

30 Side 30 Tabel 6 Arbejdsrelateret indvandring på opholdsgrundlag Tilgang, personer Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) Positivlisten og jobkortordningen Beløbsordningen Specialister Trainee Greencard Koncernopholdstilladelse Øvrige Opholdsgrundlag i alt ANM.: Tabellen indeholder personer, der har opholdsgrundlag til erhverv. Tabellen indeholder ikke studerende med lønindkomst og er altså ikke direkte sammenlignelig med opgørelserne over bestanden af fuldtidspersoner ovenfor. KILDE: Jobindsats.dk.

31 Højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande

32

33 Side Højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande Kun personer fra tredjelande Personer, der er i Danmark fra tredjelande via en af følgende ordninger: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, greencard, beløbsordningen og koncernopholdstilladelse defineres i denne rapport som højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande. I 2013 var der i alt knap højtuddannede fuldtidspersoner i Danmark. Det svarer til 16 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse fra tredjelande. Hvilket er en stigning på godt personer siden 2011, og samtidig en forøgelse af andelen fra 12 til 16 pct. Boks 1 Kort om gældende adgangsregler for højtuddannede Beløbsordningen i jobkortordningen indebærer, at udlændinge, der er tilbudt et job med en løn over et vist beløb p.t kr. inkl. pension har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Udlændingen skal have en jobkontrakt, hvor løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Positivlisten i jobkortordningen betyder, at udlændinge, der har fået arbejde inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked, hvis erhvervet/uddannelsen er opført på positivliste. Positivlisten omfatter uddannelser fra bachelorniveau og mellemlange - til videregående uddannelser. Udlændingen skal have en jobkontrakt eller et jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Greencard-ordningen bevirker, at det er muligt at få en opholdstilladelse for at søge job i Danmark. En opholdstilladelse efter greencard-ordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem. For at kunne få opholdstilladelse efter greencard-ordningen, skal ansøgeren opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter 5 kriterier: Uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Koncernvisum-ordningen indebærer, at virksomheder, der er etableret i Danmark, kan hente udenlandske medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af virksomheden til Danmark i forbindelse med opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. En medarbejder fra en udenlandsk del af virksomheden kan få en koncernopholdstilladelse i Danmark og herefter inden for gyldighedsperioden skiftevis arbejde i Danmark og i udlandet, uden at opholdstilladelsen bortfalder.

34 Side 34 I juni 2014 blev der indgået en bred politisk aftale om international rekruttering fra tredjelande mellem regeringen, V, K, DF, LA og SF. Aftalen skal i efteråret 2014 udmøntes i lovgivning og bekendtgørelser og forventes at træde i kraft 1. januar 2015.

35 Side 35 Boks 2 Kort om den politiske aftale: Der indføres en fasttrack-ordning for danske virksomheder og udenlandske virksomheders afdelinger i Danmark, der er omfattet af kollektiv overenskomst eller erklærer på tro og love, at ansættelse af udlændinge sker på sædvanlige danske vilkår. Virksomheden skal have mindst 20 ansatte, må ikke være omfattet af arbejdskonflikt, ikke have alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, ikke være straffet for overtrædelse af udlændingeloven og skal have deltaget i et vejledningsmøde med myndighederne. Virksomheder, der opfylder kravene, bliver certificeret for en 4- årig periode og kan derved få adgang til at ansætte berettigede tredjelandsstatsborgere med det samme og ordne papirarbejdet senere. Fasttrack-ordningen giver mulighed for ophold til arbejde efter beløbsordningen på kr. og til en gang om året at ansætte til korttidsophold på 3 måneder. Koncernopholdstilladelsesordningen bortfalder. Jobkortordningen fortsætter uændret, dvs. beløbsordningen med en bruttobeløbsgrænse på kr. og positivlisten. Greencard-ordningen målrettes. Bl.a. ændres pointmodellen med anden vægtning af kriterierne, og nogle udgår, og perioden for tildeling af green card forkortes til 2 år, og der stilles krav om en indkomst efter 1. år på kr. og efter 2. år på ca kr. for fortsat tildeling. Greencard-holderen skal forsørge sig selv og må ikke modtage ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik. Der etableres en nyt etableringskort, hvor internationale dimittender, der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, får mulighed for at opholde sig 2 år i landet. Personen skal være selvforsørgende og må ikke modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller få dagpenge på dimittendvilkår. Ens vilkår omkring studiearbejde for internationale studerende. Det betyder, at internationale studerende kan arbejde 20 timer om ugen i stedet for som i dag 15 timer om ugen. Målretning af ordningen Øvrigt lønarbejde, hvorefter faglærte og ufaglærte fra tredjelandes adgang til det danske arbejdsmarked begrænses væsentligt. Indførelse af en forsøgsordning en start up ordning - på tre år, hvor 50 iværksættere om året kan få tilladelse, hvis de har en godkendt forretningsplan. En række forenklinger omkring forskeres og studerendes muligheder for adgang til ophold i Danmark. I bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere nedsættes beløbsgrænsen fra kr. til kr. månedligt.

36 Side 36 Indførelse af en række administrative lettelser, bl.a. omkring CPR-numre, gebyrberegning og indgivelse af ansøgninger. En indgang til myndighedsdanmark gennem International Service (ICS-centre). Højere bøder for ulovlig beskæftigelse af udlændinge. Mulighederne for at hjælpe virksomheder, som uforvarende kommer til at overtræde udlændingeloven ved ansættelser, skal analyseres, bl.a. om skattekortet skal påføres opholdsgrundlag. Mere effektiv kontrol med beskæftigelsen af udlændinge. Blandt de højtuddannede arbejdede omkring 17 pct. inden for information og kommunikation. To andre brancher, der også tiltrækker en stor andel af den højtuddannede arbejdskraft, er industrien og videnservice. Brancher, der tiltrækker mindre andele af højtuddannet arbejdskraft, er blandt andre offentlig administration, samt landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. figur 9. Figur 9 Højtuddannede arbejder med kommunikation Højtuddannede udlændinge, fuldtidsbeskæftigede, pct., Information og kommunikation Industri Videnservice Hoteller og restauranter Transport Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service Handel Undervisning Sundhed og socialvæsen Finansiering og forsikring Råstofindvinding Kultur og fritid Andre serviceydelser m.v. Energiforsyning Offentlig administration m.v. Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, greencard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Figuren indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. Ekskl. uoplyst erhverv (knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede). KILDE: Jobindsats.dk.

37 Side 37 Næsten 25 pct. af de højtuddannede indvandrere fra tredjelande kom fra Indien. Andre store grupper af højtuddannede indvandrere er fra Kina (ca. 14 pct.), USA (ca. 10 pct.), men også Pakistan bidrager med næsten 10 pct., jf. tabel 7. Tabel 7 Flest højtuddannede fra Indien Personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark, 2013 Antal fuldtidsbeskæftigede Pct. Indien ,2 Kina ,0 USA 620 9,7 Pakistan 616 9,6 Rusland 236 3,7 Ukraine 219 3,4 Tyrkiet 103 1,6 Filippinerne 78 1,2 Brasilien 74 1,2 Thailand 37 0,6 Øvrige tredjelande ,8 Tredjelande i alt ,0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, greencard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. KILDE: Jobindsats.dk. Andelen, der kommer fra Indien, er faldet lidt, mens andelen, der kommer fra Kina, er steget. Derudover har andelene været relativt konstante over de seneste par år for alle lande.

38

39 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi

40

41 Side Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi Samlet set bidrager alle indbyggere i Danmark negativt til de offentlige kasser, idet de samlede skattebetalinger over et livsforløb ikke overstiger de offentlige udgifter i form af sundhed, uddannelse m.v. Generelt set er danskeres og ikke-vestlige indvandreres bidrag til den offentlige økonomi negativ, idet de samlede skattebetalinger over et livsforløb er mindre end de offentlige udgifter til f.eks. sundhed og uddannelse, jf. tabel 8. Tabel 8 Vestlige indvandrere bidrager positivt Gennemsnitligt nettobidrag (nutidsværdi) pr. personår niveau Kr. Danske statsborgere Ikke-vestlige indvandrere Vestlige indvandrere Alle ANM.: Vestlige lande er EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Nutidsværdien er fundet ved at diskontere fremtidige indtægter og udgifter med DREAM s vækstkorrigerede realrente efter skat. Som følge af bl.a. diskontering, sammensætning af befolkning og afgrænsningen af landene i opgørelsen er det ikke muligt at sammenligne de langsigtede effekter med effekterne fra en her-og-nu-beregning. Det er ikke muligt i DREAMmodellen at foretage fremskrivningen særskilt for indvandrere fra Østeuropa. KILDE: DA s grundforløb i DREAM. Indvandrere fra vestlige lande bidrager positivt til de offentlige kasser Modsat det generelle billede, bidrager vestlige indvandrere med kr. om året til offentlige kasser. En person med dansk herkomst trækker kr., og ikke-vestlige indvandrere trækker i gennemsnit kr. mere årligt, end de bidrager med. Indvandringen fra vestlige lande har en positiv effekt på finansieringen af den offentlige sektor, fordi de kommer til Danmark i en alder, hvor de har taget en uddannelse, og en stor del af dem arbejder og bidrager med skat. De samlede indtægter i form af skat bliver dermed højere end de udgifter, der er til indvandrerne i form af sundhedsudgifter m.v. Størsteparten af den arbejdskraft, der kommer til Danmark, og dermed bidrager positivt til den offentlige sektor, er i aldersgruppen år, jf. figur 10.

42 Side 42 Figur 10 Udenlandske medarbejdere er yngre end danske Andel af fuldtidsbeskæftigede, pct., Udenlandsk Dansk år år år år år år år år år år 65+ år 0 ANM.: Dansk arbejdskrafts aldersinddeling er for 1. kvartal KILDE: Egne beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Danmarks Statistik (BfL). Østeuropæisk arbejdskraft er en god forretning Fokuserer man alene på østeuropæiske indvandrere, går samme positive billede igen. Her og nu bidrager indvandrere fra Østeuropa med kr. pr. person til den danske statskasse netto. I gennemsnit modtager danskere derimod kr. mere fra offentlige kasser, end de bidrager med, jf. figur 11.

43 Side 43 Figur 11 Østeuropæere skæpper i statskassen Nettobidrag til offentlige finanser, kr., pr. helårsperson, 2012/2013, (2014-priser) Danskere Østeuropæere -10 ANM.: Østeuropæere er statsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Letland og Rumænien. Danskere er personer med dansk statsborgerskab (herunder også indvandrere og efterkommere, der er danske statsborgere). KILDE: Agenda (2014).. (Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar 2013 samt DREAM). Den udenlandske arbejdskraft, som kommer til Danmark, har en høj beskæftigelsesfrekvens og er på den måde bidragsydere til velfærdssamfundet. Det er kun en lille del af indvandrerne, som modtager overførselsindkomster. Vestlige indvandrere i højere grad i beskæftigelse eller uddannelse end danskere Mens danske statsborgere i alderen år var i beskæftigelse, under uddannelse eller selvforsørget i 75 pct. af 2012, var det tilsvarende tal 89 pct. for indvandrere fra EU-lande, der indvandrede til Danmark i perioden 2008 til 2012, jf. tabel 9.

44 Side 44 Tabel 9 Indvandrere er mindre offentligt forsørgede årige, 2012, pct. Danskere EU-lande Beskæftigede, under uddannelse og selvforsørgede Indvandret i perioden Ikke-EUlande Bruttoledige Øvrig midlertidig offentlig forsørgelse Permanent offentlig forsørgelse I alt ANM.: Tallet angiver indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2008 og fortsat er i landet primo 2012, og hvordan de fordeler sig på forskellige ydelsestyper i 2012 sammenlignet med danskere i aldersgruppen år. Efterkommere og indvandrere, indvandret før 2008, er udeladt af tabellen. Indvandrere, der er udvandret i løbet af 2012, er medtaget i de uger, hvor de er i landet. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks vandringsdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Indvandrere mindre offentligt forsørget Samtidig var de to grupper ledige i nogenlunde samme omfang, mens danske statsborgere i langt højere grad er på midlertidig eller permanent offentlig forsørgelse. Indvandrere fra ikke-eu lande har en lidt højere ledighedsgrad end de øvrige grupper, men er i beskæftigelse, selvforsørgelse eller under uddannelse i lidt højere grad end danske statsborgere.

45 Virksomheder ser på kompetencer hos udenlandske medarbejdere

46

47 Side Virksomheder ser på kompetencer hos udenlandske medarbejdere Virksomheder ansætter typisk udenlandske medarbejdere, fordi de har specifikke kompetencer, og der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Derimod spiller lønnen ifølge virksomhederne en mindre rolle, jf. figur 12. Figur 12 Kompetencer og arbejdskraftmangel tæller Svar på spørgsmål: Hvilke af følgende muligheder indgår i virksomhedernes motivation for at ansætte udenlandske medarbejdere?, pct., Specifikke kompetencer Mangel på dansk arbejdskraft Tidligere erfaring Fleksibilitet ift. arbejdstid Billigere lønomkostninger 0 ANM.: Svar fra 502 virksomheder med udenlandske medarbejdere. Se i øvrigt DA s Arbejdsmarkedsrapport KILDE: Epinion for DA, november Virksomheder med udenlandske medarbejdere er tilfredse Der er samtidig stor tilfredshed med udenlandske medarbejdere hos de virksomheder, som beskæftiger udenlandske medarbejdere. virksomhederne vurderer, at de udenlandske medarbejdere er fleksible i forhold til arbejdstid og har stort engagement sammenlignet med deres danske kollegaer, jf. figur 13.

48 Side 48 Figur 13 Virksomheder tilfredse med udlændinge Svar på spørgsmål: Hvordan er virksomhedernes erfaringer med udenlandske medarbejdere sammenlignet med danske? pct., Bedre Tilsvarende Dårligere Fleksibilitet ift. arbejdstid Engagement Produktivitet Overordnede erfaringer Fagligt niveau 0 ANM.: Se i øvrigt DA s Arbejdsmarkedsrapport KILDE: Epinion for DA, november ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres danske kollegaer. Samlet set kan det skønnes, at tre ud af fire udenlandske lønmodtagere er omfattet af overenskomst, tabel 10. Tabel 10 Udlændinge typisk OK-dækket Andel med overenskomst, pct., 2012 Alle lønmodtagere Udenlandske lønmodtagere Privat sektor DA Alle fuldtidsbeskæftigede ANM.: Opgørelsen er ekskl. de udlændinge, der arbejder i en udenlandsk virksomhed i Danmark og er registreret gennem det såkaldte RUT-register, da disse personer ikke har et cpr-nummer og derfor ikke kan knyttes til en sektor/overenskomst. Det drejer sig om knap fuldtidsbeskæftigede, hvor den overvejende del (ca ) arbejder i bygge- og anlægsbranchen. Se desuden DA s Arbejdsmarkedsrapport 2013 for metode. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Beskæftigelsen for Lønmodtagere), Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, Eurostat og egne beregninger.

49 Litteraturliste

50

51 Side 51 Litteraturliste Dansk Arbejdsgiverforening (2014), Arbejdsmarkedsrapport 2013, København. Agenda (2014), Østeuropæere er en gevinst for statskassen, den 10. april 2014, København.

52