August Status på Klimaplan
|
|
|
- Holger Mortensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 August 2013 Status på Klimaplan
2 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling Indsatsområde 3: Nybyggeri og eksisterende bygninger Indsatsområde 4: Transport Indsatsområde 5: Kommunen som beslutningstager og indkøber. 22 Indsatsområde 6: Erhvervsfremme Indsatsområde 7: Oplysning og Kommunikation Status på Klimaplan Status på Klimaplan 3
3 Byrådet vedtog i marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan , se Klimapolitik og Klimaplan. Klimapolitikkens 3 hovedmål 1. Silkeborg Kommune er, som geografisk område, CO2-neutral i 2030 Silkeborg Kommune vil yde sit bidrag til mindskelse af klimaforandringer på sigt. Målet lægger sig op ad Danmarks overordnede energipolitiske mål om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i Tilpasning til følgerne af de aktuelle klimaforandringer Handler især om håndtering af store vandmængder i forbindelse med kraftig regnskyl og ændret vandstand i vandløb 3. Klimaløsninger som platform for vækst Klimaudfordringerne kalder på nye løsninger, som kræver samspil mellem kommune, erhvervsliv og andre aktører. Klimaforandringerne indeholder således et potentiale for erhvervsudvikling og nye arbejdspladser. Derudover har Byrådet fastlagt et mål om, at virksomheden Silkeborg Kommune hvert år skal reducere sin CO2-udledning med 2%, hvilket flugter med den indgåede Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, som gælder indtil udgangen af Se Klimakommune 4 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 5
4 Det har vi nået Klimapolitikkens hovedmål er pejlemærker for hvordan vi løser opgaver på en lang række områder. Klimaarbejdet udføres som en integreret del af organisationens løbende udviklings- og driftsarbejde, med Direktionen som ansvarlig for fornøden koordinering og opfølgning. Som fælles reference for arbejdet er, i forlængelse af den politiske vedtagelse af Silkeborg Kommunes klimapolitiske mål, fastlagt Klimaplan , som inden for 7 indsatsområder angiver hvilke konkrete initiativer, der påregnes gennemført i perioden. Det har vist sig, at Klimaplan indeholder flere store og komplicerede projekter, som rækker ind i 2013 og måske videre. Arbejdet med initiativerne er derfor på de fleste områder videreført efter 2012, hvor flere af projekterne har videreudviklet sig og blevet større, andre har ændret karakter og nogle få er helt opgivet. Der har således været stof nok i handleplan at arbejde videre med og videreudviklingen af initiativerne har favnet de mest påtrængende nye emner. Der er således ikke fastlagt en ny særskilt handleplan Nedenfor er oplistet status på arbejdet med de enkelte initiativer i handleplan / Status på Klimaplan Status på Klimaplan 7
5 Indsatsområde 1: Varme og el Handling Resultat 1.1: Varmeplan med fokus på CO2-udledning og vedvarende energi Byrådet har vedtaget Varmeplan , hvor målet er CO2- neutral varmeforsyning i Der er vedtaget handlinger som understøtter visionen. Se varmeplanen Mål: CO2-neutral varmeforsyning i : Termografisk registrering af varmetab i samlet bygningsmasse 1.3: CO2-mål indarbejdes i ejerstrategi for Silkeborg Forsyning Det er vurderet, at den påtænkte metode med termografisk registrering af varmetab ved overflyvning ikke giver tilstrækkelige nøjagtige data, som kan bruges som grundlag for energirenovering af bygninger. Projektet er derfor ikke gennemført. Afventer evt. ny ejerstrategi efter beslutning om ikke at sælge Silkebog Forsyning. 1.4: Strategisk samarbejde med EnergiMidt om elforsyningens CO2-mål I forbindelse med konkret energirenovering af kommunale ejendom er der tæt samarbejde om sikring af optimal CO2- reduktion. 1.5: Igangsættelse af langsigtet plan for lavenergi vejbelysning Der er vedtaget en Belysningsstrategi af byrådet i april måned Se: Belysningsplan Der skal udskiftes nedslidte belysnings-armaturer til LED for at spare strøm og CO2. 8 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 9
6 Indsatsområde 2: Planlægning og byudvikling Handling 2.1: Klima- og energimål tydeliggøres i revision af planstrategi og kommuneplan Resultat I Udviklingsstrategi 2024 og Kommuneplan er Silkeborg Kommunes klima- og energimål tydeliggjort som afgørende pejlemærker for vores udviklingsarbejde og planlægning. Mål: CO2-neutralitet, energieffektivitet og klimatilpasning som hjørnesten i vores fysiske planlægning 2.2: Tydelige energi- og klimamål i lokalplaner Med afsæt i Klimapolitikkens overordnede målsætninger fastlægger Kommuneplanens temaafsnit om Klima hvorledes der i planlægningen skal tages hensyn til CO2-udledning og klimaændringer. Konkret er der fastlagt retningslinjer for klimarigtige beslutninger på følgende områder: Bæredygtig byudvikling Det grønne i byerne Lavenergibebyggelse Spildevand Se Klima i Kommuneplan Teknik og Miljøafdelingen har i foråret 2013 udarbejdet et Bæredygtighedsværktøj. Se Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøjet forventes udbygget med nye ideer og emner. Der er tale om et dialogværktøj, som skal sikre, at der stilles tydelige energi- og klimamål i lokalplanerne, der er specielt målrettet det konkrete projekt og steder. 10 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 11
7 Indsatsområde 2: Planlægning og byudvikling 2.3: Vandløbsmodel for Gudenåen 2.4: Vindmølleplan udlæg af arealer til nye vindmøller 2.5: Planlægning for biogasanlæg 2.6: Udnyttelse af muligheder for skovrejsning Der er i 2012 iværksat et arbejde for at udvikle en vandløbsmodel for Gudenåen. Modellen er udviklet, men endnu ikke klar til brug. I forbindelse med kommuneplan er der udlagt en række nye vindmølleområder gennem retningslinje T9. I forbindelse med kommuneplan er to lokaliteter ved henholdsvis Thorning og Kjellerup udpeget som de bedst egnede placeringer af fælles biogasanlæg. Der er endnu ikke udarbejdet en langsigtet skovrejsningsplan for Silkeborg Kommune. I forbindelse med anlæggelse af tekniske anlæg langs motorvejen f.eks. regnvandsbassiner, har Silkeborg Kommune rejst skov på ca. 6 ha i de sidste par år. Skoven er rejst på kommunens egne arealer. 12 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 13
8 Indsatsområde 1: 3: Varme Nybyggeri og el og Handling Resultat eksisterende bygninger Mål: CO2-neutral varmeforsyning Mål: Energieffektiv i 2030 renovering af eksisterende bygninger samt CO2-neutralitet som krav til nybyggeri 3.1: Lavenergiklasse 2015 som norm i kommunalt byggeri 3.2: Fortsat renovering af kommunale ejendomme med fokus på energiforbrug 3.3: Minimering af dagligt energiforbrug til el og varme i kommunale bygninger 3.4: Strategisk samarbejde med kommunens almene boligorganisationer om energirenovering af almene boligområder Kommunen har indarbejdet kravet i Designmanual for byggeri, der danner grundlag for alle ny- om- og tilbygninger. Sorring Børnehave er opført efter BR2015 kravene. Nedbringelsen af energiforbruget indarbejdes som et naturligt element i alt planlagt vedligeholdelse. Eks. ved udskiftning af vinduer, tekniske anlæg og tagrenoveringer. Med etablering fælles ejendomsdrift har man fået to vigtige redskaber til nedbringelse af energiforbruget: 1. Centrale energibudgetter 2. Kompetencenetværk for tekniske medarbejdere om energi og teknik Energirenovering og klimatilpasning er fast tema i styringsdialogen mellem kommune og boligforeninger. Silkeborg Kommune og boligforeningerne har i efteråret 2012 udarbejdet et strategisk afsæt for effektivt samspil om energibesparelse og CO2-reduktion, bl.a. i forbindelse med store renoveringer. 14 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 15
9 Indsatsområde 3: Nybyggeri og eksisterende bygninger 3.5: Stillingtagen til grønne tage som element i håndtering af vand i byen 3.6: Solcelleteknologi på Rådhuset Som nævnt ovenfor har Teknik og Miljøafdelingen udviklet et bæredygtighedsværktøj, der skal bruges i dialogen med projektudviklere og grundejere. Et af de tiltag, der kan bringes i spil, er grønne tage, som element i håndtering af regnvand. Spildevandsplan 2010 kræver, at regnvand i størst muligt omfang håndteres lokalt, hvor grønne tage er et oplagt redskab. Grønne tage tænkes også at kunne bruges til at skabe oplevelser i bymiljøet og er derfor, sammen med andre grønne og blå elementer, indskrevet i Kommuneplan Ejendomme udbyder solcelleprojekter i 2013 på en lang række kommunale ejendomme, herunder bl.a. Rådhuset. 16 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 17
10 Indsatsområde 1: 4: Varme Transport og el Handling Resultat 4.1: Kortlægning af kørselsbehov, kørselsmønster m.m. ved tjenestekørsel Kortlægning er gennemført. Mål: Mål: CO2-neutral varmeforsyning Fremme i 2030 CO2-neutral transport 4.2: Forsøg med energieffektive transportmidler til transport 4.3: Yderligere satsning på Silkeborg Kommune som cykelkommune Til brug ved medarbejderes tjenestekørsel er indkøbt forskellige typer af energiøkonomiske biler, herunder elbiler. En stadig større del af tjenestekørsel i byer klares på cykel / elcykel. Påtænkt forsøg, hvor borgere skulle afprøve elbiler med tilhørende centralt placerede ladestandere er ikke gennemført pga. manglende opbakning fra sponsorer. Vi deltager i 2. del af projektet Nordiske Cykelbyer, hvor vi har særlig fokus på de to arbejdsgrupper Uden bil til arbejdet og Cykelvenlig skole. I forbindelse med disse projekter vil der blive afholdt Nordisk Cykeldag to gange i projektperioden frem til ultimo Det vil ske i samarbejde med virksomheder, skoler m.m. Se: Derudover har vi flere projekter på programmet i forbindelse med Trafiksikkerhedsby, om skal forbedre forholdene for cyklister i flere kryds. 18 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 19
11 Indsatsområde 4: Transport 4.4: CO2-reduktion som parameter ved udbud af bus- / personkørsel 4.5: Undersøgelse af muligheder og perspektiver ved CO2- neutral sejlads på søerne I Silkeborg Kommunes indkøbspolitik fra 2012 slås fast, at CO2- reduktion er en synlig parameter, ved kommunens udbud af personkørsel og valg af leverandør. I alle udbud af kørsel, som kommunen er involveret i, indgår opfyldelse af konkrete CO2-krav som et element. Silkeborg Kommune er interesseret i at udvikle sejladsen på Gudeåen i mere klimavenlig retning. CO2 neutral sejlads vil reducere påvirkningen af miljøet og klimaet, men også reducere støjgener, og dermed give brugerne af søerne og Gudenåen en bedre naturoplevelse. Teknologisk Institut har i samarbejde med 7 partnere, herunder Silkeborg Kommune, udarbejdet et projekt, som beskriver muligheden for at udvikle et smart elsystem til fremtidens marina, se: 20 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 21
12 Indsatsområde 1: 5: Varme Kommunen og elsom Handling Resultat beslutningstager og 5.1: Vurdering af nye initiativers effekt på CO2- regnskabet Der er arbejdet med vejledning til hvordan CO2-konsekvenser kan indarbejdes i dagsordenpunkter, men er ikke implementeret. indkøber Mål: Mål: CO2-neutral varmeforsyning CO2-neutrale i 2030 beslutninger og indkøb i : Klimamål som kriterium ved kommunalt udbud af indkøb og indgåelse af aftaler Silkeborg Kommunes indkøbspolitik fra 2012 har som mål at øge antallet af indkøbsaftaler med dokumenterede miljø- og klimahensyn, herunder reduktion i udledningen af CO2. Ved indgåelse af indkøbsaftaler overvejes miljø- og klimaspørgsmål derfor, ligesom økologiske indkøb prioriteres, og hvor det skønnes relevant, opstilles der miljøorienterede udvælgelseskriterier, tildelingskriterier eller kontraktkrav. Specielt i forbindelse udbud af indkøb af hårde hvidevarer, IT og Pc ere stilles krav til energimærkning og CO2-udledning. 22 Status på Klimaplan Gå til indholdsfortegnelse Status på Klimaplan 23
13 Indsatsområde 6: Erhvervsfremme Handling 6.1: Særlig satsning på miljøog klimaerhverv Resultat I Silkeborg Kommunes erhvervspolitik 3000 nye jobs i 2020 er Energi og Miljø et særligt fokusområde, som omsættes til konkrete aktiviteter i de årlige handleplaner. Mål: Udnytte klimaudfordringens erhvervs- og forretnings mæssige potentialer 6.2: Udvikle Klimanetværk for virksomheder I 2012 har erhvervsilkeborg gennemført et udviklingsforløb for virksomheder indenfor miljørigtigt byggeri. Silkeborg Kommune har været med til at igangsætte projektet Danish Water Concepts, der skal øge virksomhedernes udvikling og produktion af løsninger på de samfundsmæssige udfordringer på vandområdet. Se: Som konkret eksempel kan fremhæves den nye udstykning Gødvad Enge, der skal fungere som demonstrationsprojekt, hvor regnvandsløsninger og andre klima- og miljøredskaber skal afprøves. Er etableret med erhvervsilkeborg som tovholder. Se 24 Status på Klimaplan Gå til indholdsfortegnelse Status på Klimaplan 25
14 Indsatsområde 7: Oplysning og kommunikation Mål: Informere og påvirke til CO2- neutral adfærd Handling 7.1: Klimanetværk for alle relevante aktører 7.2: Involvering af og dialog med aktører om Klimaplan Resultat Var tænkt mobiliseret gennem kampagner og events, men er ikke gennemført. Primært pga. manglende ressourcer til tovholder. Afventer stillingtagen til igangsættelse og organisering af arbejdet med ajourføring af klimaplan. 26 Status på Klimaplan Status på Klimaplan 27
15 Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Layout: Ø&I
Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012
9. marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012 Indledning Politikere og administration har det seneste års tid arbejdet med klimaspørgsmålet. Vi har indsamlet viden, søgt overblik, drøftet målsætninger
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan
Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder
- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]
Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største
Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer
Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem
Strategi for bæredygtig udvikling
Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker
Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.
Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.
KOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning
KLIMAPLAN 2015-17 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte som opfølgning på de politiske målsætninger, pejlemærker
Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Grøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Kommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
