Klimapolitik og Klimaplan
|
|
- Thorvald Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan Indledning Politikere og administration har det seneste års tid arbejdet med klimaspørgsmålet. Vi har indsamlet viden, søgt overblik, drøftet målsætninger og initiativer, udarbejdet CO 2 -regnskaber, indgået klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, igangsat og gennemført CO 2 - reducerende projekter m.m. Med afsæt i dette arbejde offentliggjorde Plan -, Miljø- og Klimaudvalget i oktober 2010 forslag til klimapolitik med tilhørende klimaplan. Udvalget indbød relevante aktører og interesserede til at kommentere og supplere forslaget og modtog mere end 20 bemærkninger og nye ideer. Flere af disse har givet anledning til justeringer i klimaplanen. Politikken er udarbejdet ud fra en klar opfattelse af, at løsninger på klimaudfordringen kræver tæt koordination internt i kommunen mellem udvalg og sektorer og med eksterne parter, altså myndigheder, erhvervsliv, forsyningsselskaber, borgere m.m. Derfor lægger udvalget også op til dialog om fremtidens klimapolitiske mål og handlinger. Klimapolitikken fastlægger de overordnede og langsigtede mål for klimaindsatsen i Silkeborg Kommune. Afgørende for realisering af målene er, at de bliver fundamentet for alle aktører et fælles pejlemærke, som former og driver initiativer og partnerskaber. Det forudsætter, at målene er langtidsholdbare, er kendt og anerkendt af alle aktører og reelt giver retning for konkrete projekter. Endelig skal vi på sigt kunne konstatere, at vi med initiativerne nærmer os målet. I Klimaplan er angivet hvilke konkrete initiativer, der søges gennemført den kommende tid. Klimaplanen revideres og udvikles løbende i takt med ny viden, ressourcer, nye redskaber og udvikling af samarbejdsrelationer. Anne-Mette Juhl Direkte tlf.: amj@silkeborg.dk Økonomi og IT Silkeborg Rådhus Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:
2 Fakta og sammenhæng Klimaudfordringen Det globale klima forandrer sig hastigt i disse år, og en vigtig årsag er udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er steget med ca. 80 % de seneste 40 år. Langt den største andel af CO 2 -udledningen stammer fra anvendelse af fossile energikilder til varme, el og transport. Dertil kommer et større bidrag fra landbruget, som især kommer fra køernes fordøjelse, fra gyllelagre eller fra gødning bragt ud på markerne. Opbremsning i klimaændringerne kræver således en markant nedgang i vores CO 2 -udledning. Først og fremmest ved omlægning fra fossilt brændsel til CO 2 -neutrale brændsler og energiformer. Forud for klimatopmødet i København i december 2009 bekræftede EU s stats- og regeringschefer en overordnet målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader. Det vil kræve, at udslippet af drivhusgasser reduceres med % i 2050 i forhold til Denne målsætning bygger videre på stats- og regeringschefernes beslutning i marts 2007 om, at i 2020 Er CO 2 -udledningen reduceret med 20% sammenlignet med 1990-niveauet, Er 20 % af energiforbruget kommer fra vedvarende energi Er det samlede energiforbrug er reduceret med 20 %. Den fortsatte globale vækst betyder markant større energiforbrug og dermed pres på de begrænsede mængder af fossile brændsler som olie, kul og gas. Danmarks olie- og gasproduktion fra Nordsøen vil således falde markant i de kommende år. Det er derfor et overordnet energipolitisk mål at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer. Der er altså god mening i at koble klimaudfordring og overordnede energipolitiske mål sammen, hvilket da også er afsættet for arbejdet i den danske regerings Klimakommission og Regeringens Energistrategi 2050, fra kul, olie og gas til grøn energi som blev offentliggjort i februar Hvad angår kommunerne, anbefaler Klimakommissionen, at de gennemfører en strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler. I rapporten anbefales endvidere, at kommunerne inddrager visionen om uafhængighed af fossil energi i den fysiske planlægning og fremtidig arealanvendelse. Derudover peger kommissionen på, at kommunerne som virksomhed opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr. m2 i egne bygninger og laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile brændsler. Side 2
3 Udover forebyggelse af klimaændringer har klimaudfordringen et andet ben, nemlig tilpasning til følgerne af uundgåelige klimaforandringer, f.eks. store regnskyl, oversvømmelser m.m. Vi bruger alle energi i det daglige til el, opvarmning, transport, forbrug m.m. Så alle kan derfor også bidrage til at mindske CO 2 -udledningen. Motivation og resultater afhænger af overordnede politiske beslutninger, men også af tilstedeværelsen af effektive og brugerorienterede løsninger og teknologier, som er synlige og tilgængelige for markedet. Det er således oplagt at styrke samspillet mellem de overordnede klimamål og udvikling af konkrete redskaber. Redskaber der, såvel teknisk som økonomisk, reelt kan bringes i anvendelse og som bidrager til målbar reduktion af CO 2 -udledning og / eller tilpasning til klimaforandringer. Det er løsninger, som i høj grad udvikles og produceres af erhvervslivet, hvorfor et fokus på erhvervs- og forretningsmæssige potentialer og indtjeningsmuligheder er afgørende for dynamikken. Kommunens roller Kommunen har særlige muligheder for at påvirke ambitionsniveau og dynamik i klimaindsatsen. Såvel gennem generelle rammer og retningslinjer som gennem egen handling som virksomhed. I den forbindelse bemærkes, at Silkeborg Kommunes aktiviteter og bygninger bidrager med under 5 % af kommunens samlede CO 2 -udledning. Kommunen har forskellige roller, som kan foldes ud på klimaområdet, både i forhold til CO 2 - reduktion og klimatilpasning: Kommunen som politisk aktør, planansvarlig og myndighed Kommunen som myndighed på diverse forsyningsområder og ejer af Silkeborg Forsyning Kommunen som ejendomsbesidder, arbejdsplads og indkøber Kommunen som katalysator for involvering af øvrige aktører, altså borgere, virksomheder, boligforeninger, organisationer m.m. CO 2 -udledningens kilder I 2007 var den samlede udledning af CO 2 i Silkeborg Kommune som geografisk område på ca ton, svarende til ca. 8 ton/indbygger. Udledningen af drivhusgasser, omregnet til CO 2 -udledning stammer primært fra følgende sektorer: Forbrug af el Forbrug af varme Transport Side 3
4 Landbrug, hvor drivhusgasserne er lattergas, metan og CO 2 fra nedbrydning af gødning eller fra husdyrenes fordøjelse CO 2 -udledning Silkeborg 2007 Landbrug 20% El 26% Affaldsdeponi og spildevand 2% Transport 29% Varme 23% Nettoudledningen af CO 2 til atmosfæren kan mindskes ved, at vi skærer ned på aktiviteter, der medfører udledning af CO 2 eller ved binding af CO 2 gennem bl.a. oplagring af CO 2 eller omdannelse af CO 2 til ilt gennem skovrejsning og lignende. Videreudvikling af beregningsmetode for CO 2 - udledning og årlig opgørelse af den faktiske CO 2 -udledning vil fremover være en vigtig kilde til evaluering af klimaindsatsen. Omfang af klimaforandringer DMI har, på grundlag af FN klimapanels scenarier, kortlagt klimaændringerne i Danmark og fremtidens vejrudsigt frem mod 2100: Mere vinternedbør; vi får mellem 18 og 43 % mere nedbør om vinteren. Mindre, men langt mere koncentreret sommernedbør i form af store regnskyl Højere gennemsnitstemperatur; 2 3 grader C om vinteren og 1 3 grader C om sommeren. Mere vind med flere og kraftigere storme, som betyder flere skader på bygninger, natur og anlæg Stigende vandstand på op til 1 meter i have og indre farvande. Også grundvandsniveauet forventes hævet med deraf følgende risiko for oversvømmelser af ådale og andre lavtliggende områder. Side 4
5 I august 2010 er KL og regeringen blevet enige om, at stat og kommuner nu arbejder efter ét fælles scenarie for klimaforandringerne frem mod 2050, det såkaldte klimascenarie A1B. Scenariet viser, at det for perioden frem mod midten af dette århundrede vil blive op mod 1 grad C varmere om vinteren, vækstsæsonen vil blive tre uger længere og regnskyl vil blive 6 % kraftigere. Side 5
6 Mål i Silkeborg Kommunes Klimapolitik Silkeborg Kommunes overordnede politiske fokus på klimaudfordringen fremgår af Kommuneplan : Hensyn til miljø og natur vejer tungt i alle beslutninger og handlinger i Silkeborg Kommune. Vi er CO 2 -neutrale, og vores påvirkninger af miljøet, naturen og klimaet er i balance. Vi forbruger mindre og vores forbrug og aktiviteter er bæredygtige, så resten af verden og kommende generationer også har mulighed for velstand og velfærd. Vi går foran og inspirerer andre til at følge efter. Budget 2011 tager afsæt i byrådets 5 overordnede mål for Fremtidens Silkeborg Kommune. Et af disse er En bæredygtig miljø- og klimaindsats, hvor der tages et kommunalt og lokalt ansvar i bestræbelserne på at opnå fremtidssikrede løsninger. Bæredygtighed, miljø og klima er således grundlæggende hensyn og pejlemærker i Silkeborg Kommunes arbejde på en lang række områder: energipolitik, planlægning, erhvervspolitik, natur- og miljøpolitik, indkøb, byggeri osv. I forhold til klimaudfordringen får de overordnede visioner dog først liv og sætter aftryk, når de omsættes til en egentlig klimapolitik med tydelige mål, som angiver retning for konkrete planer, der involverer forskellige aktører, er synlige og kan mærkes. M.a.o. skal vi i klimaarbejdet have vedvarende fokus på handlinger og resultater, hvilket kræver skarp prioritering af hvilke initiativer, der sættes i gang. Mission Klimapolitikkens mission er at være garant for, at vi får sat retning og handling på de politiske visioner for Silkeborg Kommunes klimaindsats. Via politikken skal der mobiliseres økonomiske og menneskelige ressourcer og understøttes, at disse ressourcer kommer i arbejde, så vi finder nye veje, der resulterer i mindre CO 2 -udledning og gør det muligt for os at leve med klimaforandringerne. Politikken er det fælles afsæt for, at Silkeborg Kommune reelt går foran og viser, at vi virkelig tror på vores overordnede vision for en klimaindsats. Vision Visionen for vores klimaarbejde er, at området Silkeborg Kommune gennem partnerskaber med relevante aktører kan håndtere klimaudfordringen med en sådan volumen, innovation og dynamik så: vi som område reducerer vores bidrag til den globale opvarmning så meget, at vi er CO 2 - neutrale i 2030 vi formår at tage højde for følgerne af det ændrede klima i vores aktiviteter og planlægning, så tab af menneskeliv og alvorlige ødelæggelser ikke bliver virkelighed i Silkeborg Kommune Side 6
7 vi understøtter, at områdets erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer indenfor udvikling af klimaløsninger bliver omsat til vækst og velfærd Ingen kan overskue og løse klimaudfordringens mangfoldighed af konsekvenser og muligheder. Med visionen signalerer Silkeborg Kommune en involverende, helhedsorienteret og forretningsmæssig tilgang til klimaarbejdet og slår fast, at resultater kræver fælles engagement på alle niveauer og vilje til at gå nye veje. Vi læner os op ad bl.a. Århus Kommunes vision for CO 2 -neutralitet i 2030 for at tilkendegive, at CO 2 - udledning og reduktion heraf ikke kan holdes inden for kommunegrænsen. Silkeborg Kommune er således opmærksom på nødvendigheden af samarbejde og fælles koordinering kommuner imellem, ikke mindst nabokommuner. I forlængelse af dette vil Silkeborg Kommune tilslutte sig EU s Borgmesteraftale, hvor man forpligter sig til at reducere sit områdes CO 2 -udledning med mere end 20 % inden 2020, ved at udarbejde handlingsplaner for bæredygtig energi. I dag er mere end kommuner med, heraf 25 danske. Klimaplaner redskabet til handling og resultater Visionens pejlemærker skal løbende omsættes til initiativer og projekter, der giver synlige resultater i forhold til CO 2 -neutralitet eller afbødning af klimaforandringernes følger. Visionen lægger op til, at de involverede / relevante aktører, dvs. kommune, erhvervsorganisationer, boligforeninger, lokalråd, forsyningsselskaber, udarbejder handleplaner, gerne i samarbejde med hinanden. Vi vil lægge følgende principper til grund for kommunens arbejde med sikring af bæredygtig klimaindsats: Vi har fokus på energibesparende foranstaltninger Vi har ambitiøse klimamål i varme- og energiplan, naturplan, kommuneplan og anden planlægning Vi indarbejder klimamæssige vurderinger i grundlag for vores beslutninger Vi bruger partnerskaber og dialog til at understøtte / tilskynde borgere, erhvervsliv, forsyningsselskaber og øvrige interessenters til udvikling, anvendelse og udbredelse af CO 2 - besparende og andre klimarigtige aktiviteter De konkrete handlinger gennemføres på grundlag af klimaplaner, som angiver hvilke projekter, vi påtænker gennemført. Vi har således en klar og kendt prioritering af hvilke klimaprojekter vi vil gennemføre. Vores projekter vil have meget forskellige karakteristika og natur: små eller store, både hvad angår økonomi, effekt, synlighed enkle eller komplicerede Side 7
8 vedrøre en enkelt sektor eller gå på tværs af mange områder kræve få eller manges deltagelse have effekt straks eller langsigtet virkning Vores klimaplaner vil have et 1 2- årigt perspektiv, som giver mulighed for løbende justering og indarbejdelse af nyeste viden og meter. Side 8
9 Klimaplan Med afsæt i den overordnede og langsigtede vision for klimaindsatsen fastlægger Silkeborg Kommune en klimaplan Udover helt nye projekter indeholder klimaplanen projekter, som vi har igangsat inden fastlæggelse af klimapolitikken. I resten af 2011 og i 2012 vil vi arbejde på følgende indsatsområder med tilhørende projekter 1. Varme og el 2. Planlægning og Byudvikling 3. Nybyggeri og eksisterende bygninger 4. Transport 5. Kommunen som beslutningstager og indkøber 6. Erhvervsfremme 7. Oplysning og kommunikation Side 9
10 Indsatsområde 1: Varme og el Langsigtet mål: CO 2 -neutral varmeforsyning i 2030 Initiativ 1.1: Udarbejdelse af varmeplan med fokus på CO 2 -udledning og vedvarende energi Beskrivelse: Teknik og Miljø udarbejder en samlet varmeforsyningsplan for Silkeborg Kommune. Planen skal give svar på, i hvilken retning de enkelte forsyningsområder skal bevæge sig og være administrations-grundlag for myndigheds-behandlingen af varmeforsyningsprojekter. Resultat : Vi har en politisk godkendt varmeplan med sigte på de langsigtede klimamål. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 1.2: Termografisk registrering af varmetab i samlet bygningsmasse Beskrivelse: Registrering af varmetab fra bygninger giver ejerne et godt grundlag for optimering af energirenovering af deres ejendomme, herunder de kommunale. Registreringen vil samtidig være afsæt for dialog og partnerskaber med boligejere, boligforeninger, virksomhedsejere, forsyningsselskaber m.m. Pt. hersker usikkerhed om effektiv registreringsmetode, hvorfor første skridt er teknisk afklaring heraf. Resultat : Teknisk afklaring søges gennemført Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 1.3: CO 2 -mål indarbejdes i ejerstrategi for Silkeborg Forsyning Beskrivelse: Som ejer af Silkeborg Forsyning kan Silkeborg Byråd tilkendegive forventninger til nedbringelse af selskabets CO 2 -udledning. Resultat : Politisk godkendt justering af ejerstrategien Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen Side 10
11 Initiativ 1.4: Strategisk samarbejde med EnergiMidt om elforsyningens CO 2 -mål Beskrivelse: Elforbrugets bidrag til CO 2 -udledningen skal reduceres. Endvidere ønsker Silkeborg Kommune at deltage aktivt i udvikling og afprøvning af systemer til optimering af samspillet mellem forbrug og produktion Resultat : Der er etableret en systematisk og kontinuert dialog mellem Silkeborg Kommune og EnergiMidt om CO 2 -mål og igangsættelse af konkrete projekter. Projektejer: Plan-, Miljø og Klimaudvalg / Direktionen Initiativ 1.5: Igangsættelse af langsigtet plan for lavenergi vejbelysning Beskrivelse: Silkeborg Kommune vil i samarbejde med Energi Midt i løbet af 2011 undersøge og vurdere tekniske, økonomiske og energimæssige muligheder og perspektiver for omlægning af den kommunale vejbelysning til lavenergi. Resultat : Ved udgangen af 2011 præsenteres undersøgelsen og dens resultater vil danne grundlag for videre politisk beslutning om udarbejdelse af langsigtet plan for vejbelysning baseret på lavenergiteknologi. Projektejer: Vej- og Trafikudvalg / Teknik- og Miljøchef Side 11
12 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling Langsigtet mål: CO 2 -neutralitet, energieffektivitet og tilpasning til klimaforandringer som hjørnestene i vores fysiske planlægning. Initiativ 2.1: Klima- og energimål tydeliggøres i revision af Planstrategi og Kommuneplan Beskrivelse: Arbejdet med revision af planstrategi og kommuneplan er i gang og allerede nu kan vi sige, at der er behov for en mere strategisk og sammenhængende stillingtagen til hvordan klima- og energimål skal vægtes fremover. Resultat : Vi har en politisk godkendt planstrategi, der fastlægger hvordan klimamålene indarbejdes i revision af kommuneplanen. Projektejer: Økonomiudvalget / Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Direktion Initiativ 2.2: Stillingtagen til tydelige energi- og klimamål i lokalplaner Beskrivelse: Lokalplaner kan bruges som effektivt værkstøj for opnåelse af klimamål både i forhold til CO 2 -reduktion og klimatilpasning. Lokalplaner kan indeholde mere eller mindre detaljerede krav til udstykning, udbygning og bebyggelse i de enkelte områder, herunder udlæg af arealer til placering af evt. kommende energianlæg og andre energikrav. Niveau for og indhold af energi- og klimamål kan fastlægges gennem en tjekliste, som alle planer skal iagttage. Resultat : Ultimo 2011 er der taget politisk stilling til hvorledes og i hvilken udstrækning skal indeholde klimamæssige krav. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.3: Vandløbsmodel for Gudenåen Beskrivelse: Vi har brug for et samlet overblik over hvilke arealer, der er udsat for oversvømmelse ved kraftige og hurtige nedbørs-mængder, hævet grundvands-niveau, øget plantevækst i vandløb m.m. I første omgang udarbejdes en oversvømmelsesmodel for Gudenåen. Overblikket vil være et vigtigt element i grundlag for revision af kommuneplan og vurdering af afbødeforanstaltninger. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2011 Side 12
13 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.4: Vindmølleplan udlæg af arealer til nye vindmøller Beskrivelse: Alle udpegede vindmølleområder i kommunen er fuldt udbyggede. Derfor skal udpeges nye områder og udarbejdes et planlægningsgrundlag for opstilling af nye vindmøller. Den nye vindmølleplan udarbejdes på baggrund af en landskabskortlægning af relevante områder Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.5: Planlægning for biogasanlæg Beskrivelse: Ifølge aftale mellem Miljøministeren og KL fra juni 2010 skal kommunerne inden 2013 tilvejebringe planlægningsgrundlag og miljøvurdering for større fælles biogasanlæg. Planlægningen skal sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 2.6: I gang med udnyttelse af muligheder for skovrejsning Beskrivelse: Nye skove påvirker positivt udledningen af CO 2 til atmosfæren. Træ kan erstatte fossile brændstoffer og skovene binder CO 2 i træer og jord. I kommuneplanen er udlagt, primært privat ejede, arealer til skovrejsning, hvortil ejerne har mulighed for statstilskud. I dialog med landbrug, vandforsyningsselskaber og øvrige lodsejere vil vi søge at få igangsat en langsigtet skovrejsningsplan i sammenhæng med øvrig udbygning af de pågældende områder. Resultat : Forventes gennemført i løbet af 2012 Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Side 13
14 Indsatsområde 3: Nybyggeri og eksisterende bygninger Langsigtet mål: Energieffektiv renovering af eksisterende bygninger samt CO 2 -neutralitet som krav til nybyggeri Initiativ 3.1: Lavenergiklasse 2015 som norm i kommunalt byggeri Beskrivelse: Reglerne for lavenergibyggeri er skærpet fra 1. januar 2011 således, at lavenergibyggeri skal opfylde Lavenergiklasse 2015, som forventes at blive Energirammen i Bygningsreglementet Som udgangspunkt vil Silkeborg Kommune anvende Energiklasse 2015 som standard for nybyggeri. Da vores mål er størst mulig energibesparelse og CO 2 -reduktion for pengene, vil krav om fuld Energiklasse 2015 være betinget af en helhedsvurdering. Vi vil altid tilstræbe, at de kommunale bygninger tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Anlæg for vedvarende energi vil finde anvendelse de steder, hvor det giver god rentabilitet og hvor det ikke morarbejder målsætningerne i kommunens varmeplan. Resultat : Byrådet har taget politisk beslutning om modificeret Energiklasse 2015 norm for nybyggeri, og der er opført bygninger til forskellige anvendelser, som opfylder normen. Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.2: Fortsat renovering af kommunale ejendomme med fokus på energiforbrug Beskrivelse: Vi renoverer løbende vores bygningsmasse og energi- og klimamål har stor vægt for niveau og gennemførelse. Der udskiftes vinduer og tage, der isoleres yderligere og der sker udskiftning af ineffektive varme-anlæg. Vi undersøger alternative veje for finansiering og organisering af energirenovering, f.eks. et ESCO-projekt, hvor kommunen udliciterer arbejdet med energibesparelser til en privat virksomhed med speciale heri. Resultat : Der er gennemført energirenovering af kommunale bygninger for 3,5 mio. kr., der er installeret energieffektive naturgaskedler på 1 plejehjem og 3 skoler Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Side 14
15 Initiativ 3.3: Minimering af dagligt energiforbrug til el og varme i kommunale bygninger Beskrivelse: Gennem diverse tekniske løsninger kan vi reducere elforbruget i den kommunale virksomhed, f.eks. i forbindelse med hårde hvidevarer og it-udstyr. I samarbejde med bl.a. Silkeborg Forsyning og Energi MIDT vil vi trimme varmeanlæg og elektriske anlæg i vores bygninger, så energien udnyttes optimalt. Resultat : Vi har monteret sensorer, tænd/sluk ure (IT-baserede løsninger) og energispareskinner m.m. på hårde hvidevarer, kopimaskiner, computere, printere. Sammen med samarbejdspartnerne har vi gennemgået og optimeret varmeanlægget i 60 kommunale ejendomme (skoler, idrætshaller, plejecentre, daginstitutioner, svømmehaller og Rådhuset). Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.4: Strategisk samarbejde med kommunens almene boligorganisationer om energirenovering af almene boligområder Beskrivelse: I forbindelse med styringsreform af den almene sektor afholder kommunen en årlig styringsdialog med de enkelte boligorganisationer, hvor udfordringer og fremtidige planer drøftes. Kommune og boligorganisation skal i et samarbejde indgå aftale om at realisere nogle overordnede målsætninger. Flere af kommunens boligforeninger er i gang eller står overfor større renoveringer af deres boliger. Et væsentligt element heri er energirenovering. Resultat : I styringsdialogen drøftes, hvorledes energimål kan indgå i aftalen. Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 3.5: Initiativ 3.5: Stillingtagen til grønne tage som element i håndtering af vand i byen. Beskrivelse: Grønne tage består af en blanding af mosser, græsser, stenurter, buske m.m. og kan tilbageholde regnvand og reducere afstrømningen. Samtidig optager de grønne planter CO 2 og reducerer således udledningen. Pt. er der kun få erfaringer med anvendelse af grønne tage, herunder økonomiske perspektiver. Vi vil søge at tilvejebringe et vidensgrundlag for evt. politisk Side 15
16 beslutning om grønne tage som et første trin i forskellige projekter vedr. håndtering af vand i byen. Resultat : Vidensgrundlag er indsamlet ultimo Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Initiativ 3.6: Solcelleteknologi på Rådhuset Beskrivelse: I samarbejde med Energi Midt, undersøger vi muligheden for at drive Rådhusets servere med grøn strøm. Forslag til skitseprojekt og en investeringsplan er under udarbejdelse Resultat : Forslag præsenteres Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Side 16
17 Indsatsområde 4: Transport Langsigtet mål Fremme CO 2 -neutral transport, herunder eldrevne køretøjer Initiativ 4.1: Kortlægning af kørselsbehov, kørselsmønster m.m. ved tjenestekørsel Beskrivelse: Tjeneste- og arbejdskørsel forårsager ca. 20% af den kommunale virksomheds CO 2 udledning. Der formodes at være et potentiale for reduktion, og en systematisk indsats kræver et samlet overblik over behov, kørselsmønster, transportformer m.m. En sådan kortlægning er igangsat. Resultat : Kortlægning forelægger Projektejer: Økonomiudvalget / Ejendomschefen Initiativ 4.2: Forsøg med energieffektive transportmidler til transport Beskrivelse: Vi vil fremover have fokus på klima- og energimål i forbindelse med transport, herunder tjenestekørsel. Derfor igangsættes forsøg med elbiler og de fornødne opladeranlæg i byen. Også øget brug af elcykler i f.eks. hjemmeplejen kan indgå i forsøgene. Resultat : Igangsættes medio 2011 Projektejer: Plan-, Miljø og Klimaudvalget / Teknik og Miljøchefen / relevante fagchefer Initiativ 4.3: Yderligere satsning på Silkeborg som cykelkommune Beskrivelse: Undersøge hvad der udover flere cykelstier kan øge befolkningens brug af cykel som transportmiddel. Som nordisk Cykelby har Silkeborg Kommune forpligtet sig til at udfærdige en cykelhandlingsplan hvori bl.a. indgår cykelparkering, cykelruter, muligheder for bycykler. Resultat : Beslutningsgrundlag klar medio 2011 Projektejer: Vej- og Trafikudvalget / Teknik og Miljøchefen Side 17
18 Initiativ 4.4: CO 2 -reduktion som parameter ved udbud af bus- / personkørsel Beskrivelse: I dialog med Midttrafik vil vi gennem udbud af bustrafikken i Silkeborg Kommune arbejde på at den kollektive bustrafik bidrager til CO 2 -reduktionen. CO 2 -reduktion vil ligeledes være en synlig parameter, ved kommunens udbud af personkørsel og valg af leverandør. Resultat : I alle udbud af kørsel, som kommunen er involveret i, indgår opfyldelse af konkrete CO 2 -krav som et element Projektejer: Diverse fagudvalg / chefer Initiativ 4.5: Undersøgelse af muligheder og perspektiver ved CO 2 -neutral sejlads på søerne Beskrivelse: En delvision for vores klimaindsats er CO 2 -neutral sejlads på søerne, f.eks. via elmotorer drevet af solceller eller motorer på biobrændsel. I dialog med Gudenåkomiteen, øvrige kommuner, brugere m.m. vil vi undersøge muligheder og perspektiver for CO 2 -neutral sejlads Resultat : Fået overblik over mulighederne for CO 2 -neutral sejlads, herunder økonomiske vurderinger for områdets turistsejlads. Projektejer: Plan, Miljø- og Klimaudvalget / Teknik- og Miljøchefen Side 18
19 Indsatsområde 5: Kommunen som beslutningstager og indkøber Langsigtet mål: CO 2 -neutrale beslutninger og indkøb i 2030 Initiativ 5.1: Vurdering af nye initiativers effekt på CO 2 -regnskabet Beskrivelse: Vi skal forholde os åbent til hvorvidt og hvordan beslutninger og initiativer understøtter / modarbejder vores klimamål. I princippet skal alle beslutningsoplæg indeholde en vurdering af klimaeffekt. Resultat : Vejledning er udarbejdet. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen Initiativ 5.2: Klimamål som kriterium ved kommunalt udbud af indkøb og indgåelse af aftaler Beskrivelse: I forbindelse med udbud af indkøb af specielt hårde hvidevarer, IT og Pc ere stilles krav til energimærkning og CO 2 -udledning i forbindelse med daglig drift. Resultat : Overordnede principper om CO 2 -mål er indarbejdet i indkøbspolitik. Ved udgangen af 2012 er indhøstet erfaringer på et antal indkøb. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Økonomichefen Side 19
20 Indsatsområde 6: Erhvervsfremme Langsigtet mål: Udnyttelse af erhvervs- og forretningsmæssige perspektiver i klimaudfordringen Initiativ 6.1: Særlig satsning på miljø- og klimaerhverv i ny erhvervspolitik Beskrivelse: I Silkeborg Kommunes erhvervspolitik er udvikling af erhvervsklyngen indenfor energi, klima og miljø en vigtig indsats med mål om 400 flere arbejdspladser inden Der arbejdes på etablering af et partnerskab mellem kommune, DMU, landbrug, FVC og andre lokale aktører om udvikling af Silkeborg som Grønt Laboratorium med konkrete demonstrationsprojekter indenfor bl.a. oversvømmelser, håndtering af overfladevand, nye dyrkningsmåder i samspil med vandløb osv. Resultat : Konkrete udviklingsinitiativer, som er indarbejdet i erhvervspolitisk handlingsplan er iværksat. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Udviklingschefen Initiativ 6.2: Videreudvikling af Klimanetværk for virksomheder Beskrivelse: På grundlag af Erhvervspolitisk Handleplan 2010 har erhvervsilkeborg i foråret 2010 etableret et netværk for virksomheder der arbejder med produkter, rådgivning, forsyning og andet med relevans for klimaudfordringen. Netværket har som mål at etablere videndeling og samarbejdsrelationer, der kan være med til at styrke virksomhedernes forretningsmuligheder på markedet for klimaløsninger. Resultat : Silkeborg Kommune har brugt netværket til mindst et konkret projekt. Projektejer: Økonomiudvalget / Direktionen / Udviklingschefen Side 20
21 Indsatsområde 7: Oplysning og Kommunikation Langsigtet mål: Informere og påvirke alle aktører til CO 2 -neutral adfærd på alle områder. Initiativ 7.1: KlimaNetværk for alle relevante aktører Beskrivelse: Der eksisterer flere netværk, som arbejder med klima: Det grønne Råd, erhvervsnetværk, lokalråd m.m. Disse mange kræfter skal opfordres til at arbejde sammen i fælles projekter, fælles informationskampagner m.m. Første skridt blev taget i forbindelse med høring om Silkeborg Kommunes klimapolitik i efteråret I foråret 2011 vil vi aktivere netværket i forbindelse med færdiggørelse af varmeplanen. Resultat : Fælles overblik over aktørerne og et første fællesinitiativ er gennemført i forbindelse med høring vedr. varmeplanen. Projektejer: Plan, Miljø og Klimaudvalget / Direktionen Initiativ 7.2: Involvering af og dialog med aktører om Klimaplan Beskrivelse: I løbet af 2012 skal klimaplanen opdateres og videreudvikles til Klimaplan Forventningen er, at kommune og øvrige aktører da har et stærkt fælles fundament i form af en vedtaget klimapolitik samt erfaringer og samarbejdsrelationer fra arbejdet med Klimaplan I dialogen og det konkrete samarbejde med aktørerne skal der være et vedvarende blik for hvorledes det kan føre til initiativer i Klimaplanen. Resultat : Vi har haft åben og gensidig forpligtende dialog med kendte og nye aktører og den har givet gode input til Klimaplan Projektejer: Plan, Miljø og Klimaudvalget / Direktionen Side 21
August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012
August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mere26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune
Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger
Læs mereForslag KLIMAPOLITIK 2015
Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereTelefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)
Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereKlimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan
Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereHimmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.
Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereTiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket
Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereKLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING
FRA KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING Roskilde Kommunes forvaltning har på baggrund af klimapolitikken og baggrundsnotatet "Roskilde Kommunes klimapolitik - ", vedtaget sept. 2010, udarbejdet en. Nedenfor
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereKlimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereStrategi for bæredygtig udvikling
Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereGør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.
Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereKlimaindsatsen i Roskilde Kommune
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 258452 Brevid. 2623919 Ref. JEMAD/ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 36 19 jespermadvig@roskilde.dk Klimaindsatsen i Roskilde Kommune 9. august 2017 Indledning Roskilde Kommunes
Læs mereHvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv
Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget
Læs mereAktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011
Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereGodkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter
Punkt 16. Godkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter 2018-063857 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, lokalplan
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet. Referat
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 25. oktober 2010 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 14. oktober 2010 kl. 14:30 som Videokonference Holstebro / Viborg /
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereKOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning
KLIMAPLAN 2015-17 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte som opfølgning på de politiske målsætninger, pejlemærker
Læs mere