Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Transkript

1 Studieordning for... 4 Studieordningens opbygning... 4 Fagene i læreruddannelsen... 5 Uddannelsens struktur... 6 Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS)... 7 Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen... 7 Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis... 9 Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner... 9 Adgang til moduler i undervisningsfag Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Mødepligt Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse Registrering af deltagelses- og mødepligt Prøver Regelgrundlag for prøverne Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve Definition af en normalside Anonymitet og fortrolighed Tilmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Hjælpemidler Eksamenssprog Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd og formelle krav til skriftlige produkter Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Side 1 af 38

2 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Oversigt over prøver i de enkelte fag Typer af skriftlige arbejder mv., som indgår i prøveformerne Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Modulplan Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Digitalisering i uddannelsen Skrivecenter Internationalisering Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) Øvrige talentforløb Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Det tværprofessionelle element Frivillige kurser Orlov Orlov generelt Barselsorlov Meritregler Meritlæreruddannelsen Merit for dele af meritlæreruddannelsen Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse Overgangsordninger Overgangsordning for årgang Side 2 af 38

3 Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Dispensation Ikrafttrædelse Det juridiske grundlag for studieordningen Modulbeskrivelser, bilag Side 3 af 38

4 er en meget stor læreruddannelse, der udbyder læreruddannelse på to adresser i København, Blaagaard/KDAS og Zahle, og på Bornholm. Indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen er den samme på de to uddannelsessteder i København, men der kan være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes de to steder. I lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at studerende har stor indflydelse på at tilrettelægge deres eget studieforløb og tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Som studerende har man ud over de obligatoriske fag tre valgmoduler, hvor man frit kan vælge mellem en lang række specialiseringsmuligheder. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: Faglige fordybelsesmoduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Faglige fordybelsesmoduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærernes grundfaglighed (fx specialundervisning). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger om børn i indskolingen. Vi har valgt en struktur, hvor de første tre semestre er fastlagt, og hvor man som studerende følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester komponerer den studerende i højere grad selv sit studieforløb selvfølgelig på baggrund af kyndig vejledning. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder, at studerende på har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet eller at læse moduler, der er udviklet og tilrettelagt i et samarbejde med et universitet i Danmark. Fx tilbyder vi en særlig science-linje (ASTE), hvor fire moduler er udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Københavns Universitet og Læreruddannelsen Metropol. Velkommen på Ledelsen Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hovedafsnit: A. Hoveddel med de generelle bestemmelser for B. Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet - Bilag 2: Undervisningsfagene (Bilaget er pga. størrelsen delt i bilag 2A og 2B) - Bilag 3: Praktik - Bilag 4: Bachelorprojektet - Bilag 5: Frivillige kurser - Bilag 6: Specialiseringsmoduler - Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Dele af de generelle bestemmelser er udarbejdet og vedtaget på nationalt plan i UC-regi, mens andre dele er udarbejdet lokalt. Af tekst umiddelbart efter det enkelte afsnits overskrift fremgår det, hvis afsnittet er Side 4 af 38

5 nationalt udarbejdet og således gælder på tværs af professionshøjskolerne (i bekendtgørelsen betegnet som studieordningens fællesdel). Ligeledes er nogle moduler i afsnit B udarbejdet nationalt, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Fagene i læreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 4; 10) Lærernes grundfaglighed ECTS-point Undervisningsfag ECTS-point Praktik 30 ECTS-point Bachelorprojekt 20 ECTS-point Almen dannelse: - Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: - Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. Modul 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (PL1) - Elevens læring og udvikling. Modul 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling (PL2) Billedkunst Biologi Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab/religion Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Praktik I: Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Bachelorprojekt - Specialpædagogik. Modul 4: Børn i komplicerede læringssituationer (PL3) - Undervisning af tosprogede. Modul 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum (PL4) Side 5 af 38

6 udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Det er muligt at afslutte et undervisningsfag på grundlag af 40 ECTS-point for fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin), mens de øvrige undervisningsfag kan afsluttes på grundlag af 30 ECTS-point. Som første undervisningsfag udbydes dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin), engelsk, geografi og idræt. Der er dimensionering på engelsk, geografi og idræt, således at der kun oprettes 2 engelskhold på begge uddannelsessteder, et enkelt geografihold på Zahle og et enkelt idrætshold på Blaagaard/KDAS. I tilfælde af overtegning på holdene gives adgang på grundlag af den studerendes karaktergennemsnit i det fag, som er adgangsgivende til undervisningsfaget. Studerende på årgang 2012 læser materiel design i stedet for håndværk og design som del af overgangsordningen for den pågældende årgang. Materiel design udbydes på Blaagaard/KDAS. Specialiseringsmoduler, der vil blive udbudt fra studieåret 2014/2015, er under udvikling. I specialiseringsmodulerne kan den studerende vælge at fordybe sig i et af sine fag eller på tværs af fag og professioner. Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca arbejdstimer. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin egen lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag. Disse hold følges i stort set alle moduler de første tre semestre. Dette er et generelt, anbefalet eksempel på tilrettelæggelse af studiet: 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1* Specialise ring PL BA PL BA INTRO MODUL UV-2 P (udstrakt) UV-2 UV-2 P LG BA Specialise ring P KLM/PL PL/KLM PL UV-3 UV-3 PL UV-3 Specialiseri ng Side 6 af 38

7 *Hvis den studerende har valgt et undervisningsfag på 90 ECTS-point som første undervisningsfag læses et specialiseringsmodul i 4. semester UV: undervisningsfag LG: lærernes grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed P: praktik Specialisering: specialiseringsmodul På Portalen findes vejledende materiale vedrørende den studerendes valg og muligheder for toning af sin uddannelse tillige med modeller for anbefalede studieforløb. Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem KLM UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL BA PL4 BA LG (int ro) BA (int ro) Specialise ring UV-2 Praktik (udstrakt) UV-2 UV-2 P P PL2 PL1 Specialise ring PL-3 UV-3 UV-3 Specialise ring UV-3 Undervisningsfag 1, 2 & 3 læses med årgang 2014, sommeroptag. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 2) (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 75 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en Side 7 af 38

8 progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 245 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Side 8 af 38

9 Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 11-13;19) Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem og skolerne om læreruddannelse: Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i opdelt i 3 moduler à 10 ECTSpoint svarende til de tre praktikniveauer. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet. Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Undervisning i Lærernes grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensområderne i praktikfaget. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante videns og færdighedsområder. Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm. Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler. Derpå skal professionshøjskolen - Læreruddannelsen - godkende skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner indenfor hovedstadsregionen. Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres som en del af skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen bestemmer omfanget af beskrivelse af kultur og særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Side 9 af 38

10 Overordnet målsætning for faget praktik i læreruddannelsen Til kompetencemålene tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. Plan for Praktik på niveau 1 Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed så de studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikniveau I. Plan for praktik på niveau 2 Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed så de studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikniveau II. Plan for praktik på niveau 3 Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed så de studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikniveau III. Side 10 af 38

11 Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem den lokale studievejleder på Blaagaard/KDAS eller Zahle. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve (Afsnittet er nationalt udarbejdet) Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen for det enkelte modul og i studieordningens institutionsdel, ligesom det vil fremgå, om der er andre forudsætningskrav til prøven. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt ét (1) prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en manglende opfyldelse af studieaktivitet. Mødepligt (Afsnittet er nationalt udarbejdet) Side 11 af 38

12 Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Manglende opfyldelse af mødepligt Ved manglende opfyldelse af mødepligt, som en forudsætning for deltagelse i en prøve, har den studerende ikke adgang til prøven, og der vil være brugt et eksamensforsøg, med mindre den studerende rettidigt afmelder sig prøven. Bemærk, at den studerende ikke kan framelde sig de ordinære prøver, som den studerende efter bekendtgørelsen og studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. Registrering af deltagelses- og mødepligt Af afsnittene Evaluering i modulet og Kriterier for gennemført modul i den enkelte modulbeskrivelse fremgår, hvilke studieprodukter den studerende skal aflevere og evt. hvilke prøver, den studerende skal deltage i, for at få det pågældende modul registreret som gennemført. Hvor der er mødepligt til dele af eller evt. hele modulet fremgår det ligeledes, hvordan manglende opfyldelse af mødepligten kan repareres. Ved forløb med mødepligt registrerer underviseren den studerendes fremmøde. Det påhviler den studerende selv at holde sig opdateret vedr. eget fremmøde. Registreringen sker i et digitalt system, hvortil den studerende har adgang. På eksamenssitet på Portalen findes beskrivelse af, hvorledes registrering af fremmøde foregår. Når et modul er afsluttet, meddeler underviseren studieadministrationen, hvilke studerende, der har gennemført modulet og hvilke studerende, der ikke har gennemført modulet. Prøver (Hele afsnittet er nationalt udarbejdet) Regelgrundlag for prøverne Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: Side 12 af 38

13 BEK nr. 231 af 8. marts 2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr. 714 af 27. juni 2012, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se BEK nr. 262 af 20. marts 2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se BEK nr. 636 af 30/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se BEK nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 35, se Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel er udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Dette afsnit udgør de formelle regler om de afsluttende prøver i den fælles del. 2. Studieordningens institutionsdel er udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og indeholder regler om læreruddannelsen moduler og evalueringen heraf. Af parentes efter overskriften: (Dette af snit er nationalt udarbejdet), fremgår hvilke afsnit i denne studieordning for, der indgår i ovennævnte fællesdel. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Interne prøver i praktik bedømmes af en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en praktiklærer. Prøveformer i studieordningens fællesdel Prøverne, som afslutter Undervisningsfagene Pædagogik og lærerfaglighed Almen dannelse/klm er eksterne, og den studerende kan indstille sig til prøven, når studieordningens bestemmelser om minimumsomfang ift. ECTS er opfyldt. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trinsskalaen. Side 13 af 38

14 To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for undervisningsfaget. Det fremgår af beskrivelsen af disse prøver, hvilke prøveformer delprøven består af. Alle prøver bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Individuel eller gruppeprøve En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven består af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende. Den kollektive del skal omfatte indledning, problemformulering, konklusion og perspektivering. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Den studerende kan altid i stedet vælge en individuel prøve. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvis en studerende, som har bidraget til en skriftlig gruppeopgave, ikke består prøven, er det alene vedkommendes egne individuelle del, som kan skrives om. Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksissamarbejde er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Side 14 af 38

15 Tilmelding til prøver Den studerende er automatisk tilmeldt uddannelsens prøver i praktik og prøver ved afslutning af moduler. Den studerende skal selv tilmelde sig alle andre prøver, dvs. prøverne i undervisningsfag samt i almen dannelse, pædagogik og lærerfaglighed og i professionsbachelorprojektet. Indstilling til prøverne i disse fag er betinget af, at de tilhørende moduler er gennemført. Tilmeldingsfrister fremgår af lokale bestemmelser. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. For gælder: Sidste frist for tilmelding til vintereksamen er 1. november. Sidste frist for tilmelding til sommereksamen er 1. april. Der kan ikke dispenseres for fristen for eksamenstilmelding. Tilmelding til prøver kan kun ske på studiekontoret. Indstilling til prøve er betinget af, at de tilhørende moduler er gennemført. Der afholdes modulprøve i forbindelse med praktik. Kompetencemålsprøverne i praktik gennemføres i eksamensperioden. Der kan ikke gennemføres undervisning i modulafslutningsugerne. Disse uger er forbeholdt prøver og eksaminer. Dato for aflevering af skriftlige oplæg til kompetencemålsprøver offentliggøres på Portalen ved semesterstart. Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 2 uger (14 kalenderdage) før prøven afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations- og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives skriftligt til egen institution. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom. Den studerende skal deltage i de prøver, som ligger på uddannelsens første år inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Heraf følger, at den studerende ikke kan framelde sig den første prøve, som udbydes efter de moduler, som afsluttes med en prøve på første studieår. På læreruddannelsen UCC gælder dette kompetencemålsprøven i Almen dannelse: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab samt den interne årsprøve efter 1. studieår. Den interne årsprøve efter 1. studieår. Den interne årsprøve findes ikke i uddannelsen på Bornholm. Bedømmelsen af den interne årsprøve er en del af modulevalueringen i modul 2 i undervisningsfag 1. Side 15 af 38

16 Prøverne på 1. studieår skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Egen institution kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. Afmelding til prøver kan kun ske på studiekontoret. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den ene del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Uddannelsen kan dispensere fra afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Ansøgning om dispensation indgives til egen institution. Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Tasker placeres uden for rækkevidde. Evt. medbragt mobiltelefon skal være slukket og anbragt i taske. Overtøj anbringes i gaderoben. Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, medmindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Side 16 af 38

17 Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andetsprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. Eksamenssnyd og formelle krav til skriftlige produkter En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. På læreruddannelsen UCC gælder følgende formelle krav for alle skriftlige produkter: Produktet skal være forsynet med standardforside, som findes på eksamenssitet på Portalen Standardforsiden skal være forsynet med forfatterens/forfatternes navn(e) og underskrift(er) Indholdsfortegnelse Alle sider skal have sidenummer, og den/de studerendes navn(e) og studienummer samt afleveringsdato skal fremgå (f.eks. i et sidehoved/en sidefod) Litteratur- og materialeliste Underviseren skal sørge for, at alle skriftlige produkter (opgaver, eksamensoplæg, problemformuleringer eller problemstillinger), der indgår i lodtrækning i forbindelse med eksamen, tildeles et nummer, således at det er helt entydigt, hvilket nummer det enkelte produkt har. Den studerende skal sørge for, at hvert enkelt af hans/hendes produkter, der indgår i lodtrækning i forbindelse med eksamen, er tydeligt nummereret ved at angive nummeret i produktets sidehoved/sidefod. Side 17 af 38

18 Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer mv., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3 Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort Side 18 af 38

19 redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10. Afgørelser på baggrund af at have brugt et eksamensforsøg og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en Side 19 af 38

20 helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til uddannelseslederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over. Side 20 af 38

21 Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til uddannelseslederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. 12 Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. Klage over retlige forhold Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren Side 21 af 38

22 skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver De eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver, der er angivet i bestemmelserne for prøver i uddannelsen, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2, hvor der står: ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve[ ] sikres, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Hvor intet andet er angivet, kan en gruppe højst bestå af 4 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal Eksaminationstid i minutter studerende På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder Bachelorprojektet normalsider normalsider Definitioner på normalsidebegrebet, regler for bilag og regler for bedømmelse af skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, fremgår afsnit ovenfor. Oversigt over prøver i de enkelte fag Skriftlige prøver Den skriftlige prøve i Pædagogik og lærerfaglighed Den skriftlige prøve i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin En opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve Den skriftlige prøve i Prøven tilrettelægges som en 6 Den skriftlige delprøve afvikles Side 22 af 38

23 undervisningsfagene engelsk, fransk og tysk Den skriftlige prøve i undervisningsfagene historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Den skriftlige prøve i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Den skriftlige prøve i undervisningsfagene biologi, fysik/kemi, geografi og natur/teknik timers tilstedeværelsesprøve. Den studerende udarbejder et projekt. Omfanget er maks. 10 normalsider. Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. som individuel prøve. Den skriftlige delprøve afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. A-prøven besvares individuelt. B- prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende Den skriftlige delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg Praktiske prøver Den praktiske prøve i undervisningsfaget billedkunst Den praktiske prøve i undervisningsfaget hjemkundskab Den praktiske prøve i undervisningsfaget idræt Den praktiske delprøve har form af en udstilling. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver (praktisk prøve og mundtlig prøve): 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den praktiske delprøve indeholder arbejde med fødevarer og håndværksmæssige processer. Denne del foregår i hjemkundskabslokalet. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver (praktisk prøve og mundtlig prøve): 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 23 af 38

24 Den praktiske prøve i undervisningsfaget musik Mundtlige prøver Den mundtlige prøve i Pædagogik og lærerfaglighed Den mundtlige prøve i Almen dannelse, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Den mundtlige prøve i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Den mundtlige prøve i undervisningsfagene engelsk, fransk og tysk Den mundtlige prøve i undervisningsfagene historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Den mundtlige prøve i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin sammensætningen af en praksis. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver (praktisk prøve og mundtlig prøve): 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver (praktisk prøve og mundtlig prøve): 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Side 24 af 38

25 medlemmer og censor/eksaminator. Den mundtlige prøve i undervisningsfagene biologi, fysik/kemi, geografi og natur/teknik Den mundtlige prøve i undervisningsfagene billedkunst, hjemkundskab, idræt og musik Prøver i praktik på niveau I, II og III Professionsbachelorprojektet Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter.. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver (praktisk prøve og mundtlig prøve): 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen og har en varighed på 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. Typer af skriftlige arbejder mv., som indgår i prøveformerne Betegnelse Omfang Bedømmelse Fag Portfolio Arbejdsportfolio Præsentationsportfolio Synopsis Ikke defineret Indgår ikke Pædagogik og lærerfaglighed Billedkunst Hjemkundskab Idræt Maks. 5 normalsider pr. studerende Indgår i bedømmelsen Prøveprodukt Maks. 5 normalsider Indgår i bedømmelsen Skriftlig opgave Maks. 10 normalsider Indgår i bedømmelsen Almen dannelse Billedkunst Hjemkundskab Musik Praktik Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik Pædagogik og lærerfaglighed Dansk Fransk Side 25 af 38

26 Skriftlig prøve (projekt) Maks. 10 normalsider Indgår i bedømmelsen Skriftlig opgave Skriftlig prøve Professionsbachelorprojekt (Multimodalitet Ikke angivet Indgår i bedømmelsen 25 normalsider Indgår i bedømmelsen Definition: Multimodalitet betegner meningsskabelse gennem en kombination af to eller flere typer præsentationsformer.) Tysk Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Engelsk Matematik Professionsbachelorprojektet Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Udover basismoduler i lærerens grundfaglighed og i samtlige undervisningsfag i læreruddannelsen udbyder en lang række specialiseringsmoduler, herunder tværfaglige moduler således at man som studerende får mulighed for at tone sin egen uddannelse. Tilmelding til alle fag/moduler foregår to gange årligt. I studieåret 2013/14 er fristen for tilmelding til moduler i efterfølgende semester 1/ og 1/ Flest mulige fag/moduler søges oprettet, men såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange tilmeldinger kan fag/moduler ikke udbydes. Bemærk at undervisningsfaget Håndværk og Design kun kan læses på Blaagaard/KDAS, og at undervisningsfaget Fransk kun kan læses på Zahle. Alle studerende på har mulighed for at søge begge fag. Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Strukturmodellen på side 6 viser det overordnede anbefalede studieforløb, men der skal foretages en række valg i løbet af uddannelsen. Som strukturmodellen viser, er der er relativt fast forløb i de første 3 semestre, dog skal der foretages et valg af undervisningsfag 2. I forbindelse med tilmeldingen til fag/moduler afholdes en valgcafe, hvor der er mulighed for at møde undervisere fra de forskellige fag og for at få mere information om de enkelte fag/moduler. Der informeres nærmere om tid og sted på Portalen. Det enkelte fag/moduler er beskrevet i bilag til studieordningen, og studievejledningen kan altid være behjælpelig med afklaring af spørgsmål i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler. Til- og framelding til moduler kan kun ske på studiekontoret. Ligeledes kan udmeldelse af studiet kun ske på studiekontoret. Side 26 af 38

27 Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Studieårskalenderen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår fra august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og fungerer som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning. Studieårskalenderen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende råd og nævn. Modulplan I hvert modul udarbejder underviseren en modulplan på baggrund af modulbeskrivelsen i studieordningen. Underviseren præsenterer og drøfter modulplanen med de studerende på holdet ved modulets begyndelse, hvorefter den endelige modulplan lægges i holdes rum i Studiezonen. Modulplanen indeholder Datoer og tidspunkter for placering af studieaktiviteterne i modulet Tematiske overskrifter over indholdet i undervisningen jf. modulbeskrivelsen Tidspunkter for aflevering af obligatoriske studieprodukter i modulet Redegørelse for hvorledes der gives respons på studieprodukter Litteraturliste med grundbøger/-tekster, der anvendes i modulet Af bilag til modulplanen fremgår specifikke krav til studieprodukternes form og indhold Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i Studiezonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010 Retningslinjer for mailkommunikation Det påhviler underviseren på det enkelte modul at aftale retningslinjer for, hvorledes kommunikationen via mail skal foregå. Disse aftaler bør følge denne mailpolitik/-etik: Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender, helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale arbejdsdage Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens informationer Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration. Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar tilsluttes Side 27 af 38

28 Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC-mail og på alle hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og uddannelsesstedet foregår kun via Portalen og UCC-mail. Digitalisering i uddannelsen arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler IT-kompetencer til brug i undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt i alle fag, og de studerende skal arbejde med samt reflektere over de didaktiske muligheder, som IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer og arbejdsmåder i det enkelte fag. Læreruddannelsen skal bidrage til, at man som studerende både får de relevante forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som færdiguddannet lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere anvendelsen af digitale medier i forbindelse med undervisning. De studerende forventes at holde sig orienteret på læreruddannelsens elektroniske platforme og indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at medbringe og anvende digitale enheder som eksempelvis egen bærbar computer, smartphone og/eller tablet i forbindelse med studiet. s strategi for digitalisering har følgende målsætninger: at undervisere og studerende udvikler lærerfaglig teknologiforståelse at der i de fagfaglige miljøer udvikles og eksperimenteres med nye fagdidaktiske strategier for anvendelse af teknologi dels i undervisning på læreruddannelsen, dels i undervisning på grundskoleniveau at de digitale mediers potentiale tænkes med som en del af pædagogikken og didaktikken ved tilrettelæggelse af læreprocesser. Det er således som led i kvalitetsudviklingen af de forskellige læringsrum, at anvendelsen af digitale læringsressourcer øges at undervisere og studerende udvikler kommunikationskompetence på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler deres kompetencer i forhold til organisering af egen viden og videndeling på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler kompetencer til at simplificere og effektivisere arbejdsformer ved anvendelse af diverse teknologier og digitale platforme at de studerende udvikler kompetencer til analyse af digitale læremidler at læreruddannelsen har skarpt fokus på at anvende konkrete og relevante teknologier, som tages i anvendelse på grundskoleniveau at læreruddannelsen har blik for deres egen rolle som medproducenter af digitale læremidler Pædagogisk Mediecenter Pædagogisk Mediecenter på understøtter anvendelsen af digitale medier i uddannelsen. Formålet med Pædagogisk Mediecenter er: at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres kommende profession at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af digitale medier Side 28 af 38

29 Medietænkning (Særligt Pædagogisk Mediecenter på Zahle) Mediecenteret er bygget op over en medietænkning, der omhandler følgende områder: Medie-A er det almene medieområde Medie-X er det mediepædagogiske eksperimentarium Medie-S arbejder med spil og læring Medie-A, det almene medieområde beskæftiger sig med de mediekompetencer, som alle studerende og kommende lærere skal have for at kunne løse medieorienterede opgaver i studiet og senere som lærere i folkeskolen. Medie-A udgør det almene rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-X udgør det eksperimentelle rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-S giver de studerende mulighed for sammen med deres undervisere at afdække muligheder for læring i en spilverden, der sædvanligvis ikke hører hjemme i skolen. Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår som en integreret del af undervisningen i fagene. Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam Portalen og Studiezonen Portalen og Studiezonen er intranet for. Alle hold oprettes på Studiezonen med deres undervisere som administratorer af rummet. Studiezonen er den platform, hvor samarbejdet på og omkring holdet sker digitalt. Studiezonen anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer. Skrivecenter Skrivecenter har som formål at støtte den studerendes arbejde med opgaveskrivning og anden skriftlighed i uddannelsen. Dette sker gennem kurser og workshops der tilbydes den enkelte studerende uden for den faglige undervisning kurser og workshops der tilbydes som del af den faglige undervisning deltagelse i undervisningen på 1. årgangs intromodul temadage, workshops og skriveværkstedsforløb for studerende, der skriver bachelorprojekt udvikling af skriftlighedsdimensionen i uddannelsen som helhed På Skrivecenterets site på Portalen findes info om tilbud til den enkelte studerende. Her findes også diverse vejledninger til emner, der er relateret til opgaveskrivning, samt evalueringer af allerede gennemførte aktiviteter. Side 29 af 38

30 Internationalisering Muligheder for deltagelse i internationale aktiviteter Internationalisering i læreruddannelsen er et middel til at styrke og udvikle kvaliteten i læreruddannelsens teori og praksis, forskning og udvikling. Internationalisering kommer til udtryk i et internationalt studiemiljø, hvor studerende og undervisere har mulighed for at deltage i internationale aktiviteter. Målet med internationalisering er at styrke de studerendes professionsrettede kompetencer til at arbejde med globalisering, uddannelse for bæredygtighed og verdensborgerskab såvel i læreruddannelsen som i grundskolen. De studerende skal igennem deres studie opbygge professionsrettede kompetencer, så de kan: 1. forstå, reflektere over og agere i interkulturelle og internationale sammenhænge 2. forstå, reflektere over og agere på centrale globale udfordringer og verdensborgerskab 3. identificere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere internationale projekter og andre former for internationalt samarbejde 4. tilrettelægge undervisning med blik for interkulturelle udfordringer, der udspringer af elevgruppen Studerende informeres og inddrages i internationale aktiviteter i læreruddannelsen på informationsmøder ved semesterstart, på Portalen og på opslagstavler. Studerende kan søge vejledning om deltagelse i internationale aktiviteter ved den internationale koordinator, hvis træffetider annonceres på Portalen. Internationalt studiemiljø I flere af læreruddannelsens fag oprettes engelsksprogede basismoduler og specialiseringsmoduler, som udbydes både til studerende på og til udvekslingsstuderende. Undervisningen i disse moduler tilrettelægges, så der skabes gode betingelser for samarbejde mellem studerende fra forskellige lande. Udvekslingsstuderende inviteres ligeledes til at deltage i moduler i læreruddannelsen som udbydes på tysk, fransk eller dansk. I alle moduler i læreruddannelsen kan indgå virtuelt samarbejde på engelsk med lærerstuderende fra andre lande. I moduler i tysk eller fransk, kan samarbejdet foregå på disse sprog. Læreruddannelsen modtager gæsteundervisere fra udlandet, som inviteres til at undervise i moduler på læreruddannelsen. I alle moduler kan undervisningen derfor i kortere perioder foregå på engelsk. Læreruddannelsen deltager aktivt i internationale aktiviteter i UCC såsom internationale dage og konferencer, hvor studerende inddrages. Studerende på 4. årgang kan som led i deres bachelorprojekt søge deltagelse multilaterale, internationale projekter, som UCC deltager i. Studerende kan som led i deres studie søge om deltagelse i korte kurser og sommerskoler i udlandet, samt søge om deltagelse i internationale uger på vores partnerinstitutioner. Deltagelse i sådanne aktiviteter meriteres efter aftale med den internationale koordinator. Studieture til udlandet indgår i udvalgte moduler i læreruddannelsen. Studerende kan søge om at være tutor for udvekslingsstuderende. Som tutor er man kontaktperson for en eller flere udvekslingsstuderende fra udlandet og indgår i en gruppe af internationale tutorer, som i fællesskab arrangerer sociale begivenheder for udvekslingsstuderende. Side 30 af 38

31 Studieophold og praktik i udlandet Studerende kan vælge at læse op til et studieår/60 ECTS i udlandet. Studier i udlandet planlægges som et led i læreruddannelsen og er ikke studietidsforlængende. De gennemføres på en læreruddannelse i udlandet, som UCC har en aftale med. Der kan søges om studieophold, studieophold kombineret med praktik og praktikophold. Studerende kan rejse på studieophold efter 1. studieår (6 moduler) er afsluttet. Inden studieopholdet skal obligatoriske prøver efter 1. studieår være bestået. Et studieophold varer mindst tre måneder (20 ECTS) og op til et studieår (60 ECTS). Der kan indgå praktik som del af et studieophold. Studieophold søges hos den internationale koordinator senest den 1. marts for det efterfølgende efterårssemester og 1. august for det efterfølgende forårssemester. Den internationale koordinator vejleder om valg af studiested, relevante studietilbud, sprogkrav og stipendier. Inden studieopholdet skal den studerende i samarbejde med international koordinator og relevante fagkoordinatorer udfærdige et Learning Agreement, hvoraf der fremgår valg af studietilbud i udlandet og en Meritaftale, hvori der fremgår, hvilke moduler den studerende får fuld merit for på Læreruddannelsen UCC. Det kan ikke forventes, at udlandsmodulernes specifikke indhold, metode og teori ækvivalerer undervisningen på, men det tilstræbes, at det samlede læringsudbytte kan indgå i den studerendes eksamensgrundlag. Hvis praktik indgår, skal denne praktik godkendes af den ansvarlige praktikkoordinator. Praktikophold (10 ECTS) kan søges hos partnere, som er blevet godkendt til praktikophold. Praktik i udlandet bedømmes i udlandet. har etableret samarbejde med en række læreruddannelser i USA, Canada og Europa om såkaldte "parallelle studieforløb" i udvalgte fag. Det særlige ved disse aftaler er, at der på forhånd er udpeget en række kurser og undervisningsforløb, som automatisk giver merit. Alle aftaler om parallelle studieforløb indeholder praktik. Studerende som rejser på studieophold og/eller praktikophold i udlandet er forpligtet til at deltage i forberedende aktiviteter, samt at evaluere opholdet efter anvisning fra den internationale koordinator. Gennemførte studier i udlandet dokumenteres med et bevis: Transcript of Records, som den studerende får udleveret af værtsinstitutionen i udlandet og indskrives i Diploma Supplement, som udleveres sammen med det afsluttende bevis for læreruddannelse. Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) På tilbydes en særlig sciencelinje. Den studerende vælger denne linje ved optagelse på uddannelsen. Den studerende får undervisningskompetence i de fire undervisningsfag matematik, klassetrin, biologi, fysik/kemi og geografi og er i ASTE-projektet tilknyttet en sciencepraktikskole, hvor praktiklærerne har fået en særlig ASTE-praktiklæreruddannelse. Side 31 af 38

32 I linjen indgår fire særligt tilrettelagte tværfaglige moduler, hvor de fire ovennævnte undervisningsfag bringes i funktionelt samspil. Disse moduler er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Den studerende får tildelt en ASTE-mentor, som følger den studerende gennem hele studiet, og han/hun får mulighed for at følge de forsknings- og udviklingsprojekter, som Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC har på scienceområdet. Øvrige talentforløb Disse er under udvikling. Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Tværprofessionelle forløb er under udvikling i form af specialiseringsmoduler. Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element (5 ECTS) vil være en del af PL/BA-modulet på 6. semester. Frivillige kurser Den studerende tilbydes deltagelse i nedenstående fem kurser. Kurserne er beskrevet i bilag 5. Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Foruden beskrivelserne af kurserne i bilag 5 udgives for hvert kursus en kursusfolder. Kurserne annonceres via Portalen. Orlov [Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/ ] Orlov generelt Hvornår Orlov kan først bevilges efter gennemførelse af 1. studieår med alle tilhørende prøver og forudgående godkendelse af alle obligatoriske forhold, såvel faginterne som årgangsfastsatte. Betingelser Den studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og kan i et semester, hvor der bevilget orlov, ikke indstille sig til eksamen. Varighed Orloven kan søges for ½ studieår ad gangen. Vilkår Den studerende kan få orlov ved: Side 32 af 38

33 Barsel, fødsel eller adoption (se Barselsorlov) Indkaldelse til militærtjeneste Kontraktlige forpligtelser med forsvaret i forbindelse med FN-tjeneste m.m. Den studerende kan desuden søge orlov til andre formål. Orlov, som medfører forlængelse af studiet ud over de fastsatte maksimale 6 år, kan efter ledelsens vurdering i hvert enkelt tilfælde gives ved: Militærtjeneste Sygeorlov Særlige forhold Ansøgning om orlov Ansøgning afleveres på studiekontoret, og ansøgningsfristen er 1. maj. Barselsorlov Hvornår Barselorlov kan gives under hele studieforløbet. Betingelser Studerende på barselsorlov har ret til at følge undervisningen og gå til eksamen under orloven i det omfang, den studerende selv ønsker det. Varighed Barselsorlov gives for et år ad gangen og kan gives i et semester, selvom dette er påbegyndt. Ansøgning/meddelelse om barselsorlov Barselsorlov meddeles studiekontoret Meritregler Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 231 af 08/03/2013 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011] Meritmuligheder og betingelser Studerende kan blive overflyttet fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution til. Har den studerende gennemført og bestået uddannelseselementer på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution efter denne institutions egne regler, kan den studerende ansøge om merit. Dvs. den studerende kan ansøge om, at disse uddannelseselementer kan træde i stedet for uddannelseselementer i, selvom der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed med uddannelseselementer i læreruddannelsen. Dokumentation Studerende der søger om merit, skal kunne levere den fornødne dokumentation for indhold og bedømmelse af de uddannelseselementer, der danner baggrund for meritansøgningen. Tidspunkt for mulig overflytning Side 33 af 38

34 Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne og tilknyttede eksamener på 1. studieår., jf. den anden uddannelsesinstitutions studieordning. Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter ledelsens vurdering kan berettige en tidligere overflytning. Ansøgning Studerende, der ønsker at overføre uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, skal ansøge ledelsen herom. Ledelsen vil efter en konkret, faglig og individuel vurdering kunne godkende, at et sådant uddannelseselement kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, dækket af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af, om de berørte uddannelseselementer svarer til hinanden (om der er ækvivalens mellem uddannelseselementerne på den anden danske eller udenlandske uddannelsesinstitution og elementerne i ), eller om den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Konsekvenser Godkendelse af merit betyder, at et angivet uddannelseselement betragtes som gennemført eller bestået, og at den studerende på baggrund heraf kan gennemføre læreruddannelsen uden at deltage eller aflægge prøve i de godkendte elementer. Begrænsning i merit Som udgangspunkt kan der ikke gives merit for kompetencemålsprøverne, men alene for moduler og tilhørende modulprøver. Merit for praktik i LU13 Der kan i særlige tilfælde ansøges om og gives merit for praktik på baggrund af omfattende undervisning med børn og unge i de fag, der er den studerendes undervisningsfag på læreruddannelsen. Det er kun helt undtagelsesvist muligt at få merit for det 3. praktikniveau. En begrundet ansøgning tager udgangspunkt i praktikfagets tre kompetenceområder og de tilhørende videns- og færdighedsmål. Ansøgningen stiles til Studieleder for praktik. Til den begrundede ansøgning om merit for praktik vedlægges aktuel dokumentation fra skoleleder/rektor vedr. elevgruppe, undervisningens art og omfang, observation og vejledning samt bedømmelse/udtalelse. Merit ved studieophold i udlandet Se afsnit ovenfor om internationalisering. Meritlæreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 28-33) Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i kapitel 8 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter: 1. Moduler, der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag. Side 34 af 38

35 I alt 100 ECTS. Minimumskrav til ECTS for et undervisningsfag følger ordinær uddannelse. 2. Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, i alt 40 ECTS. PL 1: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen PL 2: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling PL 3: Børn i komplicerede læringssituationer PL 4: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum 3. Praktik på niveau III i undervisningsfagene, 10 ECTS. Den enkelte studerende skal tilrette meritlæreruddannelsen, og som regel læses først undervisningsfag 1 sideløbende med modulerne i Pædagogik og lærerfaglighed. Praktikken placeres på det sidste studieår i uddannelsen. Der kan søges om dispensation for placering af praktikken på et tidligere studieår, hvis undervisningsfagene er gennemført først i uddannelsesforløbet, eller de er gennemført via merit for faget. Merit for dele af meritlæreruddannelsen Studerende, der har kvalifikationer svarende til dele af uddannelsen kan søge merit for disse dele. Regler for merit følger i øvrigt reglerne for ordinær uddannelse. Vedr. merit for praktik se afsnittet Merit for praktik i LU13 ovenfor. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. Prøver i meritlæreruddannelsen gennemføres som i den ordinære uddannelse. Side 35 af 38

36 Overgangsordninger Overgangsordning for årgang 2012 Årgang 2012 overgår fra august 2013 til studium efter denne studieordning. Skematisk opstilling af overgangsordning for årgang 2012: 8. sem BA (10) Uv-3 Praktik (10) 7. sem Uv-3 Uv-2 Er læst/ specialiseringsmodul 6. sem Uv-3 Uv-2 Specialiseringsmodul 5. sem Specialiseringsmodul PL Praktik (10) 4. sem Uv-1 PL Uv-2 3. sem Uv-1 PL Praktik (10)(2+3) 2. sem 1. sem Uv-1: 36 AD: 11 KLM: 17 Praktik 6. I alt: 70 LU samlet: Uv-1: 56, Praktik 34, LG: 60, Uv-2: 30, Uv-3: 30, Valg: 20; BA: 10 Skematisk opstilling af overgangsordning for naturfagsholdet på Zahle: 8. sem BA (10) Uv-3 Praktik (10) 7. sem Uv-3 Dansk/ Mat Uv-2 Er læst/ Specialiseringsmodul 6. sem Uv-3 Dansk/ Mat Uv-2 Uv-4 (HIS/BIO) 5. sem Specialiser ingsmodul Dansk/Ma t Uv-2 PL Praktik (10) 4. sem Uv-4 (HIS/BIO) PL Dansk/Mat Uv-2 3. sem Uv-4 (HIS/BIO) PL Praktik (10)(2+3) 2. sem 1. sem Uv-1: 36 AD: 11 KLM: 17 Praktik 6. I alt: 70 LU samlet: Uv-1: 36, Praktik 34, LG: 60, Uv-2: 30, Uv-3: 30, Uv-4: 30 Valg: 20; BA: 10 Side 36 af 38

37 I bilag 2 findes beskrivelser af overgangsmoduler for årgang 2012 i følgende fag: Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Engelsk Idræt (Blaagaard/KDAS) Natur/teknik (Blaagaard/KDAS) Afsluttede uddannelseselementer fra den studerendes 1. studieår giver fuld merit i overgangsordningen. Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Studerende på meritlæreruddannelsen, som har påbegyndt studiet pr. august 2012, læser fag på ovenstående overgangsordning, såfremt deres fag kun kan læses som del af denne overgangsordning. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Generelt gælder det for moduler på AFTEN-afdelingen på Blaagaard/KDAS, at der kan være afvigelser fra modulbeskrivelserne i forhold til studieaktivitet og praksissamarbejde, såfremt praktiske forhold ikke muliggør de beskrevne studieaktiviteter. Ikrafttrædelse (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 35) Studieordningen træder i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for studerende, der efter denne dato begynder læreruddannelsen. Studieordningen har tillige virkning for studerende på den fireårige uddannelse, som har påbegyndt uddannelsen efter 1. juni Studerende, der har påbegyndt meritlæreruddannelsen pr. august 2012, overgår til denne studieordning, hvis deres fag indgår som en del af overgangsordningen for årgang 2012 på den fireårige uddannelse. Bestyrelsen har behandlet udkast til studieordning i juni 13 og har givet rektor bemyndigelse til at godkende den endelige tekst Enkelte afsnit er ikke helt færdigudviklet ved studieordningens ikrafttrædelse, hvorfor der vil ske mindre justeringer i perioden august-oktober. Specialiseringsmodulerne i uddannelsen er under udvikling og vil foreligge i et modulkatalog i løbet af foråret 14. Det juridiske grundlag for studieordningen Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 231 af 8. marts 2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr. 714 af 27. juni 2012, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se BEK nr. 262 af 20. marts 2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se Side 37 af 38

38 BEK nr. 636 af 30/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se BEK nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, se BEK nr. 952 af 02/10/2009 om åben uddannelse, se Til denne studieordning hører nedenstående fem bilag. Modulbeskrivelser, bilag 1-5 Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 2A: Undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk klassetrin og klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab. Bilag 2B: Undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik klassetrin og klassetrin, musik, natur/teknik, samfundsfag, tysk. Bilag 3: Praktik Bilag 4: Bachelorprojektet Bilag 5: Frivillige kurser Side 38 af 38