Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Transkript

1 Studieordning for Studieordningens opbygning... 7 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 7 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: Fagene i læreruddannelsen Om ECTS-point Uddannelsens struktur Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS) Strukturmodel for vinteroptag 2015 (Blaagaard/KDAS) Strukturmodel for vinteroptag 2016 (Blaagaard/KDAS) Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang Den netbaserede læreruddannelse Fysisk indkald Virtuelt indkald Netbaseret undervisning Struktur Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis Praktikvirksomhed Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Andre relationer til praksis Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Krav til praktikskolens uddannelsesplan Praktik i udlandet Praktik på en efterskole i Danmark Studieaktivitetsmodel og praktik Adgang til moduler i undervisningsfag Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Side 1 af 71

2 9.2. Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Modulplan Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Retningslinjer for mailkommunikation Digitalisering i uddannelsen Pædagogisk Mediecenter DigiGuides på UCC Portalen og Studiezonen Skrivecenter Internationalisering Undervisning på andre sprog end dansk Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) Studieplan for ASTE-studerende, årgang Studieplan for ASTE-studerende, årgang Øvrige talentforløb Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Frivillige kurser Orlov Meritregler Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution Merit for praktik i LU Obligatorisk merit Merit ved studieophold i udlandet Overflytning fra anden professionshøjskole Tidspunkt for mulig overflytning Merit ved overflytning Meritlæreruddannelsen Merit for dele af meritlæreruddannelsen Deltagelsespligt og godkendelse af moduler Side 2 af 71

3 21.1. Modulreparation Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse Overgangsordninger Overgangsordning for årgang Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Overgangsordning, Læreruddannelsen Bornholm Prøver i læreruddannelsen Regelgrundlag Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve Ikke selvstændig bedømmelse Eksamenssprog Hjælpemidler Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlige prøvevilkår Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Sygeprøve Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Kompetencemålsprøver Side 3 af 71

4 29.1. Kompetencemål Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Definition af en normalside Aflevering af skriftlige arbejder Prøverne i Lærerens grundfaglighed Prøven i Almen dannelse Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven i undervisningsfaget Tysk Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Prøven i professionsbachelorprojektet Dispensation Ikrafttrædelse Side 4 af 71

5 Modulbeskrivelser, bilag Side 5 af 71

6 1. udbyder læreruddannelse på to adresser i København - Blaagaard/KDAS og Zahle - og på Bornholm. Indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen er den samme på de to uddannelsessteder i København, dog kan der være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes de to steder. For læreruddannelsen på Bornholm gør en del særlige forhold sig gældende, og disse er beskrevet løbende i studieordningen under de relevante afsnit. I lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om praksissamarbejde i de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at studerende har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget studieforløb og kan tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Som studerende har man ud over de obligatoriske fag tre valgmoduler, hvor man kan vælge mellem en lang række specialiseringsmoduler. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: monofaglige moduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Monofaglige moduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærerens grundfaglighed (fx specialundervisning). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger i skolen. Vi har valgt en struktur, hvor de første tre semestre har en fast struktur, og hvor man som studerende følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester sammensætter den studerende i højere grad selv sit studieforløb. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder, at studerende på har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet eller at læse moduler, der er udviklet og tilrettelagt i et samarbejde med et universitet i Danmark. Velkommen på Ledelsen Side 6 af 71

7 2. Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hoveddele: en del som indeholder de generelle bestemmelser og en del, som indeholder bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler. Pga. omfanget er anden hoveddel organiseret i bilag. Hoveddel A: Generelle bestemmelser for Hoveddel A med de generelle bestemmelser består af to dele: 1. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder lokale regler om læreruddannelsen. Studieordningens institutionsdel udgøres af kapitel Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Studieordningens fællesdel udgøres af kapitel Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Bilag 1: Modulbeskrivelser for lærerens grundfaglighed og intromodulet - Bilag 2: Modulbeskrivelser for undervisningsfagene (Bilaget er pga. størrelsen delt i bilag 2A og 2B) - Bilag 3: Modulbeskrivelser for praktik - Bilag 4: Modulbeskrivelser for bachelorprojektet - Bilag 5: Modulbeskrivelser for frivillige kurser - Bilag 6: Modulbeskrivelser for specialiseringsmoduler - Bilag 7: Modulbeskrivelser for komprimerede fagmoduler Nogle moduler i hoveddel B er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Side 7 af 71

8 3. Fagene i læreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2013, 4; 10) Lærerens grundfaglighed Undervisningsfag Praktik Bachelorprojekt ECTS-point ECTS-point 30 ECTS-point 20 ECTS-point Almen dannelse: - Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: Modul 2: Almen undervisningskompetence (PL1) Modul 3: Elevens læring og udvikling (PL2) Modul 4: Specialpædagogik (PL3) Modul 5: Undervisning af tosprogede elever (PL4) Billedkunst Biologi Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Engelsk (1.-6./ kl.) Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt (1.-6./ kl.) Kristendomskundskab/religion Madkundskab Praktik I: Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Bachelorprojekt Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Det er muligt at afslutte et undervisningsfag på grundlag af 40 ECTS-point for fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin), mens de øvrige undervisningsfag kan afsluttes på grundlag af 30 ECTS-point. Side 8 af 71

9 For at blive indstillet til kompetencemålsprøve i et fag, skal de til faget hørende basismoduler være godkendt. Som første undervisningsfag udbydes dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin) og på Læreruddannelsen Zahle tillige engelsk. Der er dimensionering på engelsk, således at der kun oprettes 2 engelskhold. I tilfælde af overtegning på holdene gives adgang på grundlag af den studerendes karaktergennemsnit i det fag, som er adgangsgivende til undervisningsfaget engelsk. Har den studerende valgt engelsk eller idræt som første undervisningsfag forudsættes det, at den studerende vælger et monofagligt specialiseringsmodul i faget i umiddelbar forlængelse af basismodulerne. Den studerende indstilles til kompetencemålsprøve i faget efter dette specialiseringsmodul. Studerende på årgang 2012 læser materiel design i stedet for håndværk og design som del af overgangsordningen for den pågældende årgang. Materiel design udbydes på Blaagaard/KDAS Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca arbejdstimer. Side 9 af 71

10 4. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin egen lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag. Disse hold følges i stort set alle moduler de første tre semestre. Dette er et generelt, anbefalet eksempel på tilrettelæggelse af studiet: 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1* Specialise ring PL BA 1 PL BA 2 INTRO MODUL UV-2 P (udstrakt) UV-2 UV-2 P LG BA Specialise ring P KLM/PL PL/KLM PL UV-3 UV-3 PL UV-3 Specialise ring *Hvis den studerende har valgt engelsk eller idræt som første undervisningsfag læses et monofagligt specialiseringsmodul i engelsk i 4. semester UV: undervisningsfag LG: lærerens grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed P: praktik Specialisering: specialiseringsmodul På Portalen findes vejledende materiale vedrørende den studerendes valg og muligheder for toning af sin uddannelse tillige med modeller for anbefalede studieforløb. Side 10 af 71

11 4.1. Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem KLM UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL BA 1 PL4 BA 2 LG (int ro) BA (int ro) Specialise ring UV-2 Praktik (udstrakt) UV-2 UV-2 P P PL2 PL1 Specialise ring PL-3 UV-3 UV-3 Specialise ring UV-3 Undervisningsfag 1, 2 & 3 læses med årgang 2014, sommeroptag Strukturmodel for vinteroptag 2015 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Praktik PL B A 1 PL4 BA2 LG (int ro) BA (int ro) Praktik (2+3) UV-2 Specialise ring UV-2 UV-2 Praktik Specialise ring PL2 PL1 KLM PL3 UV-3 UV-3 Undervisningsfag 2 & 3 læses med sommeroptag fra samme årgang (2015). Specialise ring UV Strukturmodel for vinteroptag 2016 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Praktik PL BA 1 PL4 BA2 LG (int ro) BA (int ro) Praktik (2+3) UV-2 Specialise ring UV-2 UV-2 Praktik Specialise ring KLM PL1 PL2 PL3 UV-3 UV-3 Undervisningsfag 2 & 3 læses med sommeroptag fra sammen årgang (2016) Specialise ring UV-3 Side 11 af 71

12 4.4. Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL1 Specialise ring BA 1 BA 2 UV-2 UV-2 UV-2 P PL3 P PL4 P PL5 KLM PL2 Specialise ring UV-3 UV-3 UV-3 Specialise ring 4.5. Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL3 Specialise ring PL BA 1 BA 2 INTRO MODUL PL4 PL1 UV-2 LG BA Specialise ring UV-2 UV-2 Specialise ring PL2 KLM P UV-3 UV-3 P UV-3 P 4.6. Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang 2015 De studerende på Bornholm følger den anbefalede generelle model for gennemførelse af læreruddannelsen. Uddannelsen gennemføres delvist net-baseret og det betyder at for udvalgte moduler gælder bestemmelserne for net-uddannelsen som er beskrevet nedenfor. I studieåret følger årgang 2015 følgende moduler og fag på net-uddannelsen: - Undervisningsfag 1 (dansk eller matematik) - KLM - Evt. undervisningsfag 2 såfremt der opnås et tilstrækkeligt antal tilmeldinger gennemføres faget på Bornholm. Side 12 af 71

13 5. Den netbaserede læreruddannelse udbyder netbaseret uddannelse med start august Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som 2-dages seminar (fysisk indkald) og dels som netbaseret synkron/asynkron undervisning (virtuelt indkald og netundervisningspakker) Fysisk indkald Der er fysisk indkald 4 gange af 2 dage i hvert semester. Undervisningen ved fysiske indkald er skemalagt fredag kl (fag 1), lørdag kl (fag 2) samt (fag 3). De fysiske indkald kan foregå flere forskellige steder, men vil altid være placeret på en UCC-afdeling i Københavnsområdet, oftest på Læreruddannelsen Zahle (ved Nørreport) eller Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS (Søborg). På Læreruddannelsen Bornholm erstattes de fysiske indkald af undervisning Virtuelt indkald Et virtuelt indkald betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt (synkront). Indholdet i et virtuelt indkald kan være undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m. Der er virtuelt indkald 12 gange pr. semester, tirsdag aften kl Nærmere information om det virtuelle indkald samt beskrivelse af forventninger til den studerende findes i vejledningen nedenfor. o Vejledning i brugen af Adobe Connect ved virtuelle indkald Netbaseret undervisning I tiden imellem de fysiske indkald og de virtuelle indkald vil der foregå netbaseret undervisning (asynkront). Undervisningen er opdelt i netundervisningspakker, som fordeler sig hen over de enkelte fagmoduler. Netundervisningspakkerne følger temaerne/emnerne i fagene og lægger bl.a. op til faglige diskussioner, gruppearbejde mv Struktur Uddannelsen følger strukturmodellen for den almindelige læreruddannelse. Den studerende vælger tre undervisningsfag. Undervisningsfag 1 er altid dansk eller matematik. Som undervisningsfag 2 og 3 kan den studerende vælge alle undervisningsfag. Som netbaserede fag kan den studerende vælge engelsk, historie samt kristendomskundskab/religion. Den samlede netbaserede fagrække ses her: Intromodul (1 modul) - Der dispenseres for kravene til praksissamarbejde (2 observationsdage) i intromodulet Pædagogik og lærerfaglighed (4 moduler) KLM (1 modul) Undervisningsfag 1 (Dansk klassetrin/ klassetrin eller Matematik klassetrin/ klassetrin, 4 moduler) Undervisningsfag 2: Engelsk og kristendomskundskab/religion Undervisningsfag 3: Historie Side 13 af 71

14 Vælger den studerende andre undervisningsfag end ovenstående som undervisningsfag 2 og 3, følges den almindelige (ordinære) læreruddannelse med skemalægning i dagtimerne. Den studerende på NetLU har mulighed for at vælge fag på den ordinære læreruddannelse, hvis han eller hun eksempelvis ønsker at studere idræt frem for historie. Der er 3 praktikperioder i uddannelsen af 6 uger, hvor den studerende er i praktik på en folkeskole Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Der er 75% mødepligt til de fysiske indkald i den netbaserede læreruddannelse. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25%, skal den han/hun skrive en reparationsopgave for at få modulet godkendt. Reparationsopgaven er en skriftlig opgave på 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt fraværet er på mere end 50%, kan modulet ikke godkendes. Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse. Dog er der mødepligt i praktik. Der kan ikke søges dispensation fra mødepligt i praktik. 6. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2015, 2) (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 70 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Side 14 af 71

15 Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. På UCCs hjemmeside og på Portalen findes generaliserede studieaktivitetsmodeller for henholdsvis undervisningsfag/lærernes grundfaglighed og praktik. Side 15 af 71

16 7. Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2013, 11-13;19) 7.1. Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem og skolerne om læreruddannelse: Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i opdelt i 3 moduler à 10 ECTSpoint svarende til de tre praktikniveauer. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Undervisning i Lærernes grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensområderne i praktikfaget. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante videns- og færdighedsområder. Praktikteamet udgiver en pjece vedr. praktikvirksomhed. I disse pjecer beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for to typer samarbejde mellem og skolerne Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler. Derpå godkender skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner inden for hovedstadsregionen. Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: Side 16 af 71

17 Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Til kompetencemålene for praktikfaget tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed, så de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III Praktik i udlandet Praktikniveau II eller III kan tages på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Kun studerende, der følger studiet planmæssigt, kan få en praktikplads i udlandet. Mulige praktikskoler i udlandet, som læreruddannelsen UCC samarbejder med, kan ses på Portalen under praktik. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer, og der er ekstern censur Praktik på en efterskole i Danmark Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Det er et krav, at efterskolen enten har lavet en uddannelsesplan eller udarbejder en sådan, inden den studerende kommer i praktik på efterskolen. Side 17 af 71

18 Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og praktiklæreren fra efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer. Der er ekstern censur Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. Side 18 af 71

19 8. Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 593 af 01/05/2013, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem den lokale studievejleder på Blaagaard/KDAS eller Zahle. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. 9. Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler 9.1. Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Udover basismoduler i lærerens grundfaglighed og i samtlige undervisningsfag i læreruddannelsen udbyder en lang række specialiseringsmoduler, herunder tværfaglige moduler således at man som studerende får mulighed for at tone sin egen uddannelse. Tilmelding til alle fag/moduler foregår to gange årligt. I studieåret 2015/2016 er fristen for tilmelding til moduler i efterfølgende semester 22/ og 1/ Flest mulige fag/moduler søges oprettet, men såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange tilmeldinger kan fag/moduler ikke udbydes. Bemærk at undervisningsfaget Håndværk og Design kun kan læses på Blaagaard/KDAS, og at undervisningsfaget Fransk kun kan læses på Zahle. Alle studerende på har mulighed for at søge begge fag. Omvalg af undervisningsfag kan kun ske via henvendelse til studiekontoret senest 3 uger efter modulets start. Omvalg af specialiseringsmodul kan kun ske via henvendelse til studiekontoret og kan kun finde sted i løbet af den første uge efter starten på specialiseringsmodulet. Foreligger ganske særlige forhold kan der dispenseres fra dette via skriftlig ansøgning til studievejledningen Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Strukturmodellen viser det overordnede anbefalede studieforløb, men der skal foretages en række valg i løbet af uddannelsen. Som strukturmodellen viser, er der et relativt fast forløb i de første 3 semestre, dog skal der foretages et valg af undervisningsfag 2. Side 19 af 71

20 Når den studerende skal foretage valg af undervisningsfag afholdes vejledende orienteringsmøde om valget, og den studerende har mulighed for at møde undervisere fra de forskellige fag og få mere information om de enkelte undervisningsfag. Ved valg af specialiseringsmoduler udgives en vejledende pjece, som ud over procedurebeskrivelse indeholder beskrivelse af de enkelte specialiseringsmoduler. Der informeres om valg og informationsmøder på Portalen. Det enkelte fag/modul er beskrevet i bilag til studieordningen, og studievejledningen kan altid være behjælpelig med afklaring af spørgsmål i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler. Til- og framelding til moduler kan kun ske på studiekontoret. Ligeledes kan udmeldelse af studiet kun ske på studiekontoret. På Læreruddannelsen Bornholm indkaldes de studerende til informationsmøde om valg fag og specialiseringsmoduler. På mødet afgør de studerende i fællesskab, hvilke fag og specialiseringsmoduler, de ønsker oprettet under hensyntagen til muligheden for at oprette et hold med et tilstrækkelig stort antal deltagere. 10. Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Studieårskalenderen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår fra august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og fungerer som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning. Studieårskalenderen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende råd og nævn Modulplan I hvert modul udarbejder underviseren en modulplan på baggrund af modulbeskrivelsen i studieordningen. Underviseren præsenterer og drøfter modulplanen med de studerende på holdet ved modulets begyndelse, hvorefter den endelige modulplan lægges i holdes rum i Studiezonen. Modulplanen indeholder Detaljeret plan for modulet med overskrifter og litteratur for de enkelte undervisningsgange Datoer og tidspunkter for undervisning, vejledning mv. Afleveringsfrister Evalueringsform for evaluering af forløbet (ikke forstået som modulevaluering/-prøve) Af bilag til modulplanen kan fremgå specifikke krav til studieprodukternes form og indhold Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i Studiezonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Side 20 af 71

21 10.4. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret Retningslinjer for mailkommunikation Det påhviler underviseren på det enkelte modul at aftale retningslinjer for, hvorledes kommunikationen via mail skal foregå. Disse aftaler bør følge denne mailpolitik/-etik: Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender, helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale arbejdsdage Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens informationer Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration. Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar tilsluttes Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC-mail og på alle hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og uddannelsesstedet foregår kun via Portalen og UCC-mail. 11. Digitalisering i uddannelsen arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler IT-kompetencer til brug i undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt i alle fag, og de studerende skal arbejde med samt reflektere over de didaktiske muligheder, som IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer og arbejdsmåder i det enkelte fag. Læreruddannelsen skal bidrage til, at man som studerende både får de relevante forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som færdiguddannet lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere anvendelsen af digitale medier og læringsplatforme i forbindelse med undervisning i folkeskolen De studerende forventes at holde sig orienteret om og på læreruddannelsens elektroniske platforme og indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at medbringe og anvende digitale enheder som eksempelvis egen bærbar computer, smartphone og/eller tablet i forbindelse med studiet. s strategi for digitalisering har følgende målsætninger: at undervisere og studerende udvikler lærerfaglig teknologiforståelse at der i de fagfaglige miljøer udvikles og eksperimenteres med nye fagdidaktiske strategier for anvendelse af teknologi dels i undervisning på læreruddannelsen, dels i undervisning på grundskoleniveau Side 21 af 71

22 at de digitale mediers potentiale tænkes med som en del af pædagogikken og didaktikken ved tilrettelæggelse af læreprocesser. Det er således som led i kvalitetsudviklingen af de forskellige læringsrum, at anvendelsen af digitale læringsressourcer øges at undervisere og studerende udvikler kommunikationskompetence på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler deres kompetencer i forhold til organisering af egen viden og videndeling på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler kompetencer til at simplificere og effektivisere arbejdsformer ved anvendelse af diverse teknologier og digitale platforme at de studerende udvikler kompetencer til analyse af digitale læremidler at læreruddannelsen har skarpt fokus på at anvende konkrete og relevante teknologier, som tages i anvendelse på grundskoleniveau at læreruddannelsen har blik for deres egen rolle som medproducenter af digitale læremidler Pædagogisk Mediecenter Pædagogisk Mediecenter på understøtter anvendelsen af digitale medier i uddannelsen. Formålet med Pædagogisk Mediecenter er: at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres kommende profession i folkeskolen at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af digitale medier Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår som en integreret del af undervisningen i fagene. Pædagogisk Mediecenter tilbyder udlån af Mac, PC, ipad samt diverse billede og lydoptagere, GPS ere, ledninger, convertere, usb-stik mm, til studerende og lærere. Det er en forudsætning for udlån at det udlånte bruges i forbindelse med undervisning eller andre studieaktiviteter Pædagogisk Mediecenter understøtter i den grad det er økonomisk muligt eksperimenter med digitale lærermidler i professionsrettet undervisning. Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam DigiGuides på UCC Mediecenteret UCC ansætter hvert år en gruppe studerende med digitale kompetencer. Disse studerende hjælper Mediecenteret med udvikling og afvikling af digitalt båret undervisning på læreruddannelsen, samt med det daglige praktiske arbejde i Mediecenteret, f.eks. som IT- og mediekyndig ved afvikling af store arrangementer på uddannelsen. DigiGuides tilbydes årligt at deltage i en række møder/workshops med mediefaglig indhold Portalen og Studiezonen Portalen og Studiezonen er intranet for. Side 22 af 71

23 Alle moduler oprettes på Studiezonen med modulets undervisere som administratorer af rummet. Studiezonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring modulet sker digitalt. Studiezonen skal anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer. 12. Skrivecenter Skrivecenter har som formål at støtte den studerendes arbejde med opgaveskrivning og anden skriftlighed i uddannelsen. Dette sker gennem kurser og workshops der tilbydes den enkelte studerende uden for den faglige undervisning kurser og workshops der tilbydes som del af den faglige undervisning deltagelse i undervisningen på 1. årgangs intromodul temadage, workshops og skriveværkstedsforløb for studerende, der skriver bachelorprojekt udvikling af skriftlighedsdimensionen i uddannelsen som helhed På Skrivecenterets site på Portalen findes info om tilbud til den enkelte studerende. Her findes også diverse vejledninger til emner, der er relateret til opgaveskrivning, samt evalueringer af allerede gennemførte aktiviteter. 13. Internationalisering Studerende kan vælge at læse op til et studieår/60 ECTS i udlandet. Studier i udlandet planlægges som et led i læreruddannelsen og er ikke studietidsforlængende. De gennemføres på en læreruddannelse i udlandet, som er godkendt af UCC. Der kan søges om studieophold, studieophold kombineret med praktik og praktikophold. På læreruddannelsen afholdes der informationsmøder og tilbydes vejledning forud for tilmeldingsfrister til hhv. studieophold og praktikophold i udlandet. Studieophold med eller uden praktik søges gennem studieportalen senest den 1. februar for det efterfølgende efterårssemester og 1. juli for det efterfølgende forårssemester. Efter tilmelding skal den studerende søge obligatorisk vejledning hos den internationale koordinator om valg af studiested, relevante studietilbud, sprogkrav og stipendier. Studerende kan rejse på studieophold med eller uden praktik efter 1. studieår (6 moduler) er afsluttet. Inden studieopholdet skal obligatoriske prøver efter 1. studieår være bestået. Et studieophold varer mindst et semester (30 ECTS) og op til et studieår (60 ECTS). Før studieophold udarbejder den studerende i samarbejde med international koordinator og studievejledning et Learning Agreement, hvoraf der fremgår valg af studietilbud i udlandet og meritering. Der gives merit for hele moduler inklusive modulafslutning for relevante kurser læst i udlandet. Kompetencemålsprøver for lærerens grundfaglighed og undervisningsfag aflægges hjemme. Når den studerende søger om merit for basismoduler, kan den studerende først tilmeldes til kompetencemålsprøve hjemme, når studieophold er gennemført og merit er godkendt. Hvis praktik indgår i studieopholdet, gælder samme regler for bedømmelse, som er beskrevet i afsnittet om praktikophold. Under studieophold har alle studerende, som læser i udlandet, adgang til en fælles Side 23 af 71

24 kommunikationsplatform. Den studerende skal informere international koordinator om ændringer i studieforløbet i udlandet hurtigst muligt og senest inden for den første måned i udlandet. Ændringerne tilføjes den studerendes Learning Agreement og meritering justeres efter studievejledningens vurdering. Efter studieophold indkalder den international koordinator den studerende til en obligatorisk evalueringssamtale på baggrund af et evalueringsskema, som den studerende har fået tilsendt. Gennemførte studier i udlandet dokumenteres både i den studerendes Learning Agreement og med et afsluttende bevis: Transcript of Records, som den studerende får udleveret af værtsinstitutionen i udlandet. Studieophold og/eller praktik i udlandet indskrives i den studerendes afsluttende bevis for lærereksamen. Vedr. praktik i udlandet se afsnittet Praktik i udlandet Undervisning på andre sprog end dansk Nogle moduler i læreruddannelsen udbydes på andre sprog end dansk. Enkelte specialiseringsmoduler kan udbydes udelukkende på engelsk, tysk, fransk eller andre nordiske sprog end dansk, mens enkelte basismoduler både udbydes på dansk og andre sprog. Studerende fra UCC kan vælge at læse disse moduler på andre sprog end dansk sammen med udvekslingsstuderende. I alle moduler kan en del af undervisningen foregå på andre sprog en dansk, når undervisningen afholdes af en gæsteunderviser fra udlandet, eller når virtuelt samarbejde med studerende i andre lande indgår. I alle moduler kan indgå litteratur på andre sprog end dansk. 14. Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) På tilbydes en særlig sciencelinje. Den studerende vælger denne linje ved optagelse på uddannelsen. Den studerende får undervisningskompetence i de fire undervisningsfag matematik, klassetrin, biologi, fysik/kemi og geografi og er i ASTE-projektet tilknyttet en sciencepraktikskole, hvor praktiklærerne har fået en særlig ASTE-praktiklæreruddannelse. I linjen indgår fire særligt tilrettelagte tværfaglige moduler, hvor de fire ovennævnte undervisningsfag bringes i funktionelt samspil. Disse moduler er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Se modulbeskrivelser i studieordningens bilag 6 specialiseringsmoduler. Den studerende får tildelt en ASTE-mentor, som følger den studerende gennem hele studiet, og han/hun får mulighed for at følge de forsknings- og udviklingsprojekter, som Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC har på scienceområdet Studieplan for ASTE-studerende, årgang efterår 2013 Intromodul: Undervisningsfag 1. KLM At blive og at være lærer MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen Side 24 af 71

25 2 forår 2014 PL2 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling GEO 1 Geografi - en verden i forandring MAT 2 Matematikundervisning og geometri 3 efterår 2014 PL 1 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Praktik 2+3 Mat 4 Evaluering og stokastik 4 forår 2015 FK 1 Fysikkens og kemiens verden 5 efterår 2015 PL 4 (med dansk som andetsprog) 6 forår 2016 FK 2 7 efterår 2016 BIO Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik eksamen Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde ASTE 1 BIO/MAT Sundhed chance eller risiko? 10 ECTS (7 til biologi og 3 til matematik) ASTE 4 GEO/FK Energi og klima 10 ECTS (geografi 6, fysik/kemi 4) MINIBACHELOR Eventuelt kort udlandsstudieophold PL 3 PL eksamen ASTE 2 GEO/BIO/FK Bæredygtighed fødevarer og energi 10 ECTS (4 fra geografi, 3 fra biologi og 3 fra fysik/kemi) ASTE 3 MAT/FK Naturens terningespil 10 ECTS (7 fra matematik og 3 fra Fysik/Kemi) Eksamen matematik PRAKTIK Praktik eksamen GEO 2 Geografi - den nære omverden Geo eksamen Side 25 af 71

26 8 forår 2017 BIO 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Bio eksamen BA-OPGAVE BA eksamen Praktik Praktikeksamen Fag/semester MAT E GEOGRAFI E FYSIK/KEMI E BIOLOGI E BA 10 E PL/LG E INTRO 10 KLM 10 E PRAKTIK ECTS SUM Studieplan for ASTE-studerende, årgang efterår 2014 Intromodul: Undervisningsfag 1. KLM 2 forår 2015 PL2 At blive og at være lærer Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra GEO 1 Geografi - en verden i forandring. Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen MAT 2 Matematikundervisning og geometri 3 efterår 2015 PL 1 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Praktik 2+3 Mat 4 Evaluering og stokastik Side 26 af 71

27 4 forår 2016 FK 1 Fysikkens og kemiens verden 5 efterår 2016 PL 4 (med dansk som andetsprog) 6 forår 2017 FK 2 7 efterår 2017 BIO Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik eksamen Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde ASTE 1 BIO/MAT Sundhed chance eller risiko? 10 ECTS ( 7 til biologi og 3 til matematik) ASTE 4 GEO/FK Energi og klima 10 ECTS (geografi 6, fysik/kemi 4) MINIBACHELOR Eventuelt kort udlandsstudieophold PL 3 LG eksamen ASTE 2 GEO/BIO/FK Bæredygtighed fødevarer og energi 10 ECTS (4 fra geografi, 3 fra biologi og 3 fra fysik/kemi) ASTE 3 MAT/FK Naturens terningespil 10 ECTS (7 fra matematik og 3 fra Fysik/Kemi) Eksamen matematik PRAKTIK Praktik eksamen GEO 2 Geografi - den nære omverden Geo eksamen 8 forår 2018 BIO 2 BA-OPGAVE Praktik Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Bio eksamen BA eksamen Praktikeksamen Side 27 af 71

28 Oversigt: Fag/semester MAT E GEOGRAFI E FYSIK/KEMI E BIOLOGI E BA 10 E PL/LG E INTRO 10 KLM 10 E PRAKTIK ECTS SUM Øvrige talentforløb Disse er under udvikling. 15. Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Tværprofessionelle forløb er under udvikling i form af specialiseringsmoduler. 16. Frivillige kurser Den studerende tilbydes deltagelse i nedenstående fem kurser. Kurserne er beskrevet i bilag 5. Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelse og job Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Foruden beskrivelserne af kurserne i bilag 5 udgives for hvert kursus en kursusfolder. Kurserne annonceres via Portalen. Side 28 af 71

29 17. Orlov [Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 248 af 13/03/ ] Ret til orlov Den studerende har ret til orlov grundet barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i 1 i lov om værnepligtsorlov m.v. Anden orlov har den studerende ikke ret til. Anden orlov Den studerende kan søge om orlov grundet andre omstændigheder end ovenstående. Det er et krav, at den studerende har bestået prøverne efter 1. studieår og fået godkendt modulerne på 1. studieår. Ansøgning Den studerende skal sende en skriftlig ansøgning til studiekontoret. Ansøgningen skal være vedlagt dokumentation for det forhold, hvormed den studerende begrunder sin ansøgning med. Der kan tidligst bevilges orlov fra dagen efter modtagelse af ansøgningen om orlov. Der kan derfor ikke bevilges orlov med tilbagevirkende kraft. Ønsker den studerende at afbryde sin orlov, skal han/hun sende en skriftlig ansøgning om afbrydelse til studiekontoret. En orlov kan tidligst afbrydes med virkning fra dagen efter modtagelse af ansøgningen om afbrydelse. Undervisning og eksamen under orlov Når den studerende har orlov, kan han/hun ikke deltage i prøver eller undervisning på uddannelsen. En orlovsperiode der ikke er begrundet i barsel, adoption eller værnepligt, dvs. anden orlov, medregnes i den maksimale indskrivningstid. En studerende kan således få et afslag, hvis den maksimale indskrivningstid, f.eks. 6 års reglen, overskrides ved bevilling af orlov. Registrering af barsel Har en studerende fået barn uden at ønske at holde barselsorlov, kan hun/han få registreret barsel. Når den studerende har registreret barsel, kan hun/han modtage SU og deltage i undervisning og prøver på uddannelsen. 18. Meritregler Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 593 af 01/05/2013 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 248 af 13/03/2015] Meritmuligheder og betingelser Studerende som har gennemført og bestået uddannelseselementer på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution efter denne institutions egne regler kan ansøge om merit. Dvs. den studerende kan ansøge om, at disse uddannelseselementer kan træde i stedet for uddannelseselementer i Side 29 af 71

30 , også selvom der ikke er tale om direkte sammenlignelighed med uddannelseselementer i læreruddannelsen. Dokumentation Studerende der søger om merit, skal selv fremskaffe og levere den fornødne dokumentation for indhold og bedømmelse af de uddannelseselementer, der danner baggrund for meritansøgningen. Ansøgning Studerende, der ønsker at overføre uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, skal ansøge meritnævnet herom. Meritnævnet vil efter en konkret, faglig og individuel vurdering kunne godkende, at et sådant uddannelseselement kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, dækket af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af, om de berørte uddannelseselementer svarer til hinanden, eller om den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Konsekvenser Godkendelse af merit betyder, at et angivet uddannelseselement betragtes som gennemført eller bestået, og at den studerende på baggrund heraf kan gennemføre læreruddannelsen uden at deltage eller aflægge prøve i de godkendte elementer Merit for praktik i LU13 Der kan i særlige tilfælde ansøges om og gives merit for praktik på baggrund af omfattende undervisning med børn og unge i de fag, der er den studerendes undervisningsfag på læreruddannelsen. Det er kun helt undtagelsesvist muligt at få merit for det 3. praktikniveau. En begrundet ansøgning tager udgangspunkt i praktikfagets tre kompetenceområder og de tilhørende videns- og færdighedsmål. Ansøgningen stiles til Studieleder for praktik. Til den begrundede ansøgning om merit for praktik vedlægges aktuel dokumentation fra skoleleder/rektor vedr. elevgruppe, undervisningens art og omfang, observation og vejledning samt bedømmelse/udtalelse Obligatorisk merit Studerende som tidligere har været indskrevet på en læreruddannelse eller anden relevant uddannelse, vil ved ansøgning om optagelse få vurderet om der kan gives merit for tidligere beståede eksaminer. Gives der obligatorisk merit for uddannelseselementer vil den studerende ikke kunne følge undervisning eller gå til prøver i disse elementer, og de vil indgå i den studerendes eksamensbevis Merit ved studieophold i udlandet Se afsnit ovenfor om internationalisering. 19. Overflytning fra anden professionshøjskole [Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 248 af 13/03/ ] Studerende som har været indskrevet på en læreruddannelse på en anden professionshøjskole kan søge om overflytning til læreruddannelsen på UCC. Side 30 af 71

31 19.1. Tidspunkt for mulig overflytning Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne og tilknyttede eksamener på 1. studieår jf. den anden uddannelsesinstitutions studieordning. Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter ledelsens vurdering kan berettige en tidligere overflytning Merit ved overflytning I forbindelse med behandlingen af den studerendes overflytningssag vil der blive foretaget en meritvurdering af tidligere beståede moduler og prøver. 20. Meritlæreruddannelsen Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i kapitel 8 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter: 1. Moduler, der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag. I alt 100 ECTS. Minimumskrav til ECTS for et undervisningsfag følger ordinær uddannelse. 2. Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, i alt 40 ECTS. PL 1: Almen undervisningskompetence PL 2: Elevens læring og udvikling PL 3: Specialpædagogik PL 4: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum 3. Praktik på niveau III i undervisningsfagene, 10 ECTS. Den enkelte studerende skal tilrette meritlæreruddannelsen, og som regel læses først undervisningsfag 1 sideløbende med modulerne i Pædagogik og lærerfaglighed. Praktikken placeres på det sidste studieår i uddannelsen. Der kan søges om dispensation for placering af praktikken på et tidligere studieår, hvis undervisningsfagene er gennemført først i uddannelsesforløbet, eller de er gennemført via merit for faget Merit for dele af meritlæreruddannelsen Studerende, der har kvalifikationer svarende til dele af uddannelsen kan søge merit for disse dele. Regler for merit følger i øvrigt reglerne for ordinær uddannelse. Vedr. merit for praktik se afsnittet Merit for praktik i LU13 ovenfor. 21. Deltagelsespligt og godkendelse af moduler Af afsnittet Betingelser for godkendelse af modulet i den enkelte modulbeskrivelse fremgår, hvilke krav den studerende skal opfylde for at få modulet godkendt. Modulet kan godkendes enten på baggrund af afvikling af 1-4 studieprodukter eller på baggrund af en modulprøve. Desuden kan der være mødepligt. Side 31 af 71

32 Hvis modulet godkendes på baggrund af afvikling af 1-4 studieprodukter, skal produkterne opfylde objektive kriterier. Objektive kriterier defineres således: Produkterne honorerer krav til indhold og form Produkterne er afleveret jf. tidsfrister i modulplanen Produkterne honorerer krav til redelighed Hvis modulet afsluttes med modulprøve, sker godkendelsen på baggrund af kvalitativ bedømmelse med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. Der bedømmes da med karakter eller bestået/ikke bestået. Se desuden kapitel 24 vedr. deltagelses- og mødepligt Modulreparation Hvis den studerende ikke får et modul godkendt, skal han/hun reparere den manglende godkendelse. Den studerende skal da umiddelbart efter modulets afslutning udarbejde en reparationsopgave. I opgaven skal den studerende anvende den litteratur og empiri, der er arbejdet med i modulet, og modulets samlede videns- og færdighedsmål indgår i opgaven. Opgaven stilles af fagets undervisere. Den studerende har tre forsøg i alt og kan derfor, hvis den første reparationsopgave ikke godkendes, skrive endnu en i det efterfølgende semester. Tidspunkt og procedurer for modulreparation vil fremgå af information på Portalen Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. Prøver i meritlæreruddannelsen gennemføres som i den ordinære uddannelse. Side 32 af 71

33 22. Overgangsordninger Overgangsordning for årgang 2012 Årgang 2012 overgår fra august 2013 til studium efter denne studieordning. Skematisk opstilling af overgangsordning for årgang 2012: 8. sem BA (10) Uv-3 Praktik (10) 7. sem Uv-3 Uv-2 Er læst/ specialiseringsmodul 6. sem Uv-3 Uv-2 PL Specialiseringsmodul 5. sem Specialiserings modul Dansk/mat UV2 PL Uv2 Praktik (10) 4. sem Uv-1 PL Uv-2 3. sem Uv-1 PL Praktik (10)(2+3) 2. sem Uv-1: 36 AD: 11 KLM: 17 Praktik sem I alt: 70 LU samlet: Uv-1: 56, Praktik 34, LG: 60, Uv-2: 30, Uv-3: 30, Valg: 20; BA: 10 Side 33 af 71

34 Skematisk opstilling af overgangsordning for naturfagsholdet på Zahle: 8. sem BA (10) Uv-3 Praktik (10) 7. sem Uv-3 Dansk/ Mat Uv-2 Er læst/ Specialiseringsmodul 6. sem Uv-3 Dansk/ Mat Uv-2 Uv-4 (HIS/BIO) 5. sem Specialiser ingsmodul Dansk/Ma t Uv-2 PL Praktik (10) 4. sem Uv-4 (HIS/BIO) PL Dansk/Mat Uv-2 3. sem Uv-4 (HIS/BIO) PL Praktik (10)(2+3) 2. sem Uv-1: 36 AD: 11 KLM: 17 Praktik sem I alt: 70 LU samlet: Uv-1: 36, Praktik 34, LG: 60, Uv-2: 30, Uv-3: 30, Uv-4: 30 Valg: 20; BA: 10 I bilag 2 findes beskrivelser af overgangsmoduler for årgang 2012 i følgende fag: Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Engelsk Idræt (Blaagaard/KDAS) Natur/teknik (Blaagaard/KDAS) Afsluttede uddannelseselementer fra den studerendes 1. studieår giver fuld merit i overgangsordningen Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Studerende på meritlæreruddannelsen, som har påbegyndt studiet pr. august 2012, læser fag på ovenstående overgangsordning, såfremt deres fag kun kan læses som del af denne overgangsordning. Side 34 af 71

35 22.3. Overgangsordning, Læreruddannelsen Bornholm Grundmodel for overgangsordning på Læreruddannelsen Bornholm årgang sem BA (10) Praktik (10) 7. sem PL3 Uv-3 BA (10) 6. sem Specialiseringsmodul Uv-3 Praktik (10) 5. sem Uv-2 Uv-3 PL1 4. sem Uv-2 Uv-1 PL4 3. sem Uv-2 Uv-1 Praktik (10) 2. sem Uv: 36 Psyk, KLM: 28, Praktik sem I alt: 73 LU samlet: Uv-1: 116, Praktik 39, LG: 58-63, Valg: 10; BA: Prøver i læreruddannelsen Regelgrundlag Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr af 16/12/2013, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se BEK nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se BEK nr af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LEP-bekendtgørelsen, se BEK nr. 248 af 13/03/2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 38 se Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Side 35 af 71

36 Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere Prøveformer i studieordningens fællesdel Prøverne, som afslutter Lærernes grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærernes grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i kap Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand den studerende går alene til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation Ikke selvstændig bedømmelse Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave. Side 36 af 71

37 23.5. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående. Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver. Prøvernes indhold og form er beskrevet i kap Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Side 37 af 71

38 24. Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul fremgår af studieordningens institutionsdel (se afsnittet Betingelser for godkendelse af modulet i modulbeskrivelsen). Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af formkrav til indholdet: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive: Studerende, der ikke har bestået mindst én kompetencemålsprøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år (manglende studieaktivitet), udskrives af uddannelsen Mødepligt Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Deltagelsespligten er uddybende beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. 25. Tilmelding til prøver Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget. Side 38 af 71

39 Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap. Den enkelte professionshøjskole kan beslutte, at den studerende aktivt skal tilmelde sig kompetencemålsprøverne. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 26. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven i samme eller efterfølgende prøvetermin. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere, at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. 27. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven Side 39 af 71

40 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden; omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 2. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 3. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen til uddannelseslederen/studielederen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Side 40 af 71

41 Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 28. Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en Side 41 af 71

42 helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over. Side 42 af 71

43 28.2. Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen Klage over retlige forhold Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamens bekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Side 43 af 71

44 29. Kompetencemålsprøver Kompetencemål Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål: BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Der henvises til den institutionelle del af studieordningen Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i kap , er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende Eksaminationstid i minutter Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider. På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder Bachelorprojektet normalsider normalsider Side 44 af 71

45 Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag Aflevering af skriftlige arbejder Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder til kompetencemålsprøverne offentliggøres på Portalen. Skriftlige opgaver, den studerende skal aflevere, hvis han eller hun har fået et modul bedømt ikke godkendt, og skriftlige arbejder, som indgår i kompetencemålsprøverne, afleveres i WISEflow. Procedurer og bestemmelser vedr. aflevering fremgår af information på Portalen. Side 45 af 71

46 30. Prøverne i Lærerens grundfaglighed Prøven i Almen dannelse Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Der gives en samlet karakter for det korte skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve, som indeholder både en skriftlig og en mundtlig del. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområdet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Den eksterne prøve Side 46 af 71

47 Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i folkeskolen - beskrevet og begrundet. Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i folkeskolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfanget af prøvens skriftlige del, inklusiv casen, er maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 47 af 71

48 31. Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 48 af 71

49 32. Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: 1. Evolution og systematik 2. Genetik og bioteknologi 3. Krop og sundhed 4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur 5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale. Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau. Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende). Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 49 af 71

50 33. Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 50 af 71

51 34. Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 4. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 5. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 6. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 51 af 71

52 35. Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen. I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen. 14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3-4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser). 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del. Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne: analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven. I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 52 af 71

53 36. Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal udforme 4 skriftlige synopser, som skal demonstrere, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk i folkeskolen og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Synopserne skal rettes mod aldersspecialiseringen og den studerende skal vise varieret og differentieret undervisning, anvendelse af forskelligartede tekstformer og integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Synopserne skal indeholde en motivering af emnet, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. Desuden skal der indgå et praksisnært element, som knytter sig til synopsens emne. F.eks. En forløbsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer - analoge eller digitale, video eller lydoptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale, som alle skal være funderet i gældende lov om undervisning i faget engelsk i folkeskolen. I alle fire synopser skal derudover indgå forskellige eksempler på elevsprog, som kan have sammenhæng med de enkelte produkter. F.eks. skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner. Eksemplerne på elevsprog skal rettes mod aldersspecialiseringen. 14 dage før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem den studerendes 4 synopser. Den udtrukne synopsis danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen om morgenen dagen før den mundtlige prøve. Omfanget af synopsis er 3-4 normalsider Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog vedlægges som bilag på maks. 5 normalsider (en normalside svarer til 1 min. optagelser). 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende skal ved prøven demonstrere, at han/hun begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk og kan begrunde sine valg på basis af aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Det praksisnære element og eksemplet på elevsprog indgår som en integreret del. Med udgangspunkt i eksemplet på elevsprog skal den studerende kunne: analysere og vurdere elevens sprog mhp at bestemme læringsforudsætninger og potentialer analysere og vurdere elevens brug af kommunikative og læringsmæssige strategier reflektere over, begrunde og give eksempler på relevant feedback/feedforward til eleven. I vurderingen af den studerende indgår ligeledes den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 53 af 71

54 37. Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende får adgang til et tekstoplæg, der består af 1 elevtekst fra grundskolens skriftlige prøver i fransk på 9. eller 10. klassetrin. Der gives en uge til denne intersprogsanalyse, der skrives på dansk. Opgaven stilles lokalt, men nationale vurderingskriterier indgår i censors og eksaminators fælles evaluering. Omfanget af prøveproduktet er maks. 6 normalsider. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede fagdidaktiske problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og indeholder et grundskolerelevant spørgsmål. Om morgenen, dagen før den mundtlige prøve, meddeles det den studerende, hvilken af de 6 fagdidaktiske problemstillinger, der danner grundlag for prøven. På baggrund af problemstillingen udarbejder den studerende et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb, fx en dobbeltlektion. Eksaminationstid indledes med, at den studerende kort præsenterer forløbet og efterfølges af en samtale med eksaminator og censor om den didaktiske problemstilling. Forberedelses tid: 1 døgn Eksaminationstid: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan lokalt, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Udarbejdelse af et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 54 af 71

55 38. Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre, mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 55 af 71

56 39. Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende trækker lod mellem 5 områder til prøven, som består af de 4 fagspecifikke temaer indenfor Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, hvor der er særlig fokus på tværfaglige aspekter. Flere af de naturfaglige delkompetencer og kommunikation skal relateres til det udtrukne område. 1. delprøve: Mundtlig prøve I prøven skal der indgå et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale (film, statistisk materiale, observationer, jordprøver, bjergarter, interviews, cases el.lign.). 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøven består af en redegørelse for refleksioner over praksis med udgangspunkt i indsamlet materiale, f.eks. en videooptagelse af undervisning, analyse af anvendt undervisningsmateriale el.lign. Dette skal om muligt understøtte første del at den mundtlige prøve. Begge delprøver afvikles individuelt. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 1. delprøve 30 minutter og 2. delprøve 15 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af et undervisningsforløb med et geografifagligt og fagdidaktisk fokus samt eksperimentelt/praktisk arbejde med materiale i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 56 af 71

57 40. Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler. Hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og didaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelsesog evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 57 af 71

58 41. Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 58 af 71

59 42. Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 59 af 71

60 43. Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 60 af 71

61 44. Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 61 af 71

62 45. Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 5 normalsider. Det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. En præsentationsportfolio udarbejdes med dokumentation for dele af problemstillingen med et udvalg af materialer. Denne indgår ikke i bedømmelsen og er først tilgængelig på prøvedagen. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i den lærerfaglige problemstilling, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra en præsentationsportfolio. Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan: planlægge et forløb ud fra en problemstilling overskue forskellige processer, der relateres til praksisfeltet strukturere og gennemføre madlavningsprocesser formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan være i form af undervisningsforløb, læremidler, elevarbejder og -opgaver i forskellige udtryk. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres indenfor alle 4 kompetenceområder. Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted Side 62 af 71

63 46. Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 63 af 71

64 47. Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 64 af 71

65 48. Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 65 af 71

66 49. Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 66 af 71

67 50. Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m. 1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Begge delprøver afvikles individuelt Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af prøvetiden. Forberedelsestid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 67 af 71

68 51. Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 68 af 71

69 52. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7- trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven. Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve. Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid ved praktikprøver: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 69 af 71

70 53. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på ECTS point. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling Prøven i professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 70 af 71

71 54. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 55. Ikrafttrædelse Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. august 2015 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2015 eller senere. For studerende påbegyndt uddannelsen før vil beskrivelserne af kompetencemålsprøverne i Studieordningens fællesdel 2014 efter den enkeltes institutions bestemmelse være gældende. Fællesdelen af studieordningen med ikrafttrædelse den 1. august 2014 ophæves. Studieordningen har virkning for studerende, der efter 1. juni 2013 er påbegyndt læreruddannelsen. Studieordningen har tillige virkning for studerende på den fireårige uddannelse, som har påbegyndt uddannelsen efter 1. juni Studerende, der har påbegyndt meritlæreruddannelsen pr. august 2012, overgår til denne studieordning, hvis deres fag indgår som en del af overgangsordningen for årgang 2012 på den fireårige uddannelse. På læser alle studerende efter nærværende studieordning. Såfremt der er dispensation, og studerende læser dele af deres uddannelse efter studieordningen , vil dette fremgå af teksten i denne studieordning Til denne studieordning hører nedenstående syv bilag. Modulbeskrivelser, bilag 1-7 Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 2A: Undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk klassetrin og klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk og design Bilag 2B: Undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik klassetrin og klassetrin, musik, natur/teknik, samfundsfag, tysk Bilag 3: Praktik Bilag 4: Bachelorprojektet Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 6: Specialiseringsmoduler Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Side 71 af 71