COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere

Transkript

1 COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere 7. april 2003 VINTERUDVALGET Kommuner Amter Vejdirektoratet

2

3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING KOMMISSORIUM DET VIDERE FORLØB LAGEFORSØG PÅ DEN FYNSKE MOTORVEJ 7 2 KONKLUSION DOSERING Tør og fugtig vej med udsigt til rim Våd vej med udsigt til faldende temperaturer UDSPREDNINGSPRINCIPPER FREMSKAFFELSE AF SALTLAGE 12 3 MÅLEMETODER 15 4 RIBE AMT ERFARING MED COMBISPREDERE Indledning og forudsætninger: Økonomi ved indkøb: Teknologi generelt: Service - Teknik: Dataoverførsel og service: Spredeegenskaber: Indsåning / dosering: Kontrolboks/Betjening: Det samlede resultat: DOSERING BLANDE- OG PROCESANLÆG FOR VÆSKE (SALTLAGE) VARDE SALTDEPOT SOBO-20 MÅLINGER 29 5 FYNS AMT GENERELT Overgang til saltlage Omkostninger ved saltlage fugtsalt combi Overslagsberegning ved anvendelse af ved saltlage fugtsalt combi SALTLAGE OG SNE DOSERING PÅ DEN FYNSKE MOTORVEJ SALTBLANDEANLÆG RINGE OG GRØNNEMOSE SOBO-20 MÅLINGER 44 6 KØBENHAVNS AMT GENERELT BLANDEANLÆG TIL SALTLAGE SOBO-20 MÅLINGER (5 VEJE) SOBO-20 MÅLINGER 51 7 ODENSE KOMMUNE GENERELT Situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende saltlage 54 3

4 7.1.2 Tør og fugtig vej med udsigt til rim Våd vej med udsigt til faldende temperaturer Sne på vejen Spredemateriel Fremskaffelse af saltlage Økonomiske forhold DOSERING FOR COMBISPREDER FORHOLDET IMELLEM VEJTILSTANDE, UDSPREDTE SALTMÆNGDE OG DEN RESULTERENDE SALTBLANDINGS KONCENTRATION OG FRYSEPUNKT SOBO-20 MÅLINGER 59 BILAG 1 UDENLANDSKE ERFARINGER INDHENTNING AF OPLYSNINGER En global søgning på Internettet Litteraturundersøgelse om emnet på Vejdirektoratets bibliotek, og på Danmarks Tekniske Universitets bibliotek (DTV) En gennemgang af COST 344 Snow and Ice Control on European Roads and Bridges rapporterne Et spørgeskema vedrørende brug af lage blev sendt ud hvor der blev stillet 10 spørgsmål Øvrige kilder BEHANDLING AF INDKOMNE DATA Dosering Status og praktiske erfaringer SAMMENDRAG AF UDENLANDSKE PRAKTISKE ERFARINGER OG FORSØG 72 BILAG 2 LAGESPREDNING PÅ DEN FYNSKE MOTORVEJ INDLEDNING Projektets formål Saltning med befugtet salt (fugtsalt) Saltning med væske (saltlage) KLIMATOLOGISKE FORUDSÆTNINGER FOR VÆSKESPREDNING DRÆNASFALT FORDELE VED VÆSKESPREDNING METODER FOR UDBRINGNING AF BEFUGTET SALT ELLER VÆSKE Befugtet tørstof via spredeskive Væske via dyser VÆSKE VIA SPREDESKIVE Befugtningsspredning kontra lagespredning FREMTIDEN OG DET VIDERE FORLØB 78 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Det tidligere Vinterudvalg(*) vedtog i 1992 retningslinier for udførelse af vintertjeneste på stats- og amtsveje. Disse retningslinier benyttes i dag så godt som uændret som udgangspunkt for alle amters tilrettelæggelse og udførelse af vintertjeneste, hvilket fremgår af de aftaler Vejdirektoratet har indgået med de enkelte amter. Retningslinierne bygger på glatførebekæmpelse med fugt- eller tørsalt, og omfatter således ikke de metoder, der siden 1992-og specielt de senere år har vundet udbredelse (væskespredning, combispredning samt spredning med mixed fugtsalt), ikke mindst med henblik på at minimere saltforbruget og dermed miljøbelastningen. I 1999 tog Vejdirektoratet initiativ til nedsættelse af en uformel arbejdsgruppe med henblik på indledningsvis at opsamle erfaringer ved brug af combi- og lagespredere for eventuelt efterfølgende at revidere de gældende retningslinier. Arbejdsgruppen havde deltagere fra Fyn, Sønderjylland, Ribe, Viborg og Vestsjællands amter samt Sund & Bælt. På et møde den 12. september 2000 besluttede Vinterudvalget, at arbejdsgruppen skulle gøres formel dvs. med reference til Vinterudvalget. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Følgende har deltaget i arbejdet: Niels V. Myrup (formand) Vejdirektoratet Leif Mikkelsen Odense Kommune Josef Josefsen Ribe Amt Jørgen Stenholt-Hansen Viborg Amt(sæson 2000/01) Jens Kr. Fonnesbech Fyns Amt Jørgen Vergod Københavns Amt Henrik Nygaard (sekretær) Eget Firma Herudover har Michel Eram og Stefan Sigurdsson, Vejdirektoratet været tilknyttet med databehandling og indsamling af udenlandske erfaringer. *) Vinterudvalget er et udvalg med repræsentanter for stat, amter, kommuner, Danmarks Meteorologiske Institut og a/s Storebælt oprettet med det formål at koordinere den faglige såvel som den administrative indsats inden for vintervedligeholdelse. 5

6 1.3 Kommissorium Der er arbejdet efter følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal følge igangværende forsøg med lage- og combispredning, herunder indhente informationer fra tilsvarende udenlandske forsøg. Gruppen skal specielt undersøge og kommentere følgende forhold: 1) Spredning med dyse contra tallerken 2) Saltkvalitetens betydning for spredebilledet 3) Spredebredde. Er der forskel på bredden afhængig af om det er lage eller fugtsalt? 4) Er der begrænsninger(vejrforhold) i anvendelse af ren lage? 5) Hvordan kombineres pløjning med saltspredning? 6) Hvad er den maksimale hastighed ved de to metoder? 7) Hvor kan metoderne anvendes(fortov, cykelsti,kørebane,landevej,motorvej...) 8) Skal lagespredningen låses fast på en bestemt mængde(f.eks. 20 ml/m 2 ), eller skal den kunne varieres(f.eks.10 til 40 ml/m 2 ) 1.4 Det videre forløb I vintersæsonen 2000/2001 blev der udført restsaltsmålinger med SOBO20(*) i Ribe, Viborg og Københavns Amt, samt i Odense Kommune. Alle benyttede combispredere (Epoke, Nido samt Falköping) er omfattet af disse målinger. Der er målt restsaltsmængder i alle spor, med målinger i venstre hhv. højre hjulspor, mellem hjulspor samt evt. ved asfaltkant. Målingerne er typisk foretaget om formiddagen, og dermed som oftest 5 til 6 timer efter udspredning. *) SOBO 20(også kaldt "saltstokken") er et håndbetjent instrument, som via en bestemt udspredt mængde væske på en vejoverflade og indbygget modstandsmåler kan angive mængden af opløst salt i gram/m 2 6

7 Efter vurdering af de indkomne restsaltmålinger, måtte det konstateres, at de ikke var troværdige. Det viste sig ikke praktisk muligt efterfølgende at rekonstruere hændelsesforløbet på måletidspunktet og dermed eventuelt korrigere for fejl ved rapporteringen, og samtlige måleresultater blev kasseret. Arbejdsgruppen indstillede herefter til Vinterudvalget, at arbejdet blev fortsat i sæsonen 2001/2002, idet måleprocedurene blev strammet op. Sæsonen 2001/02 var dog også forfulgt af uheld! Lige før nytår havarerede combisprederen i Københavns Amt og var hermed ud af tjeneste i resten af sæsonen. I Ribe Amt har der ikke i perioden 18/ til 15/ været relevante rimsituationer. I Odense Kommune blev der pga. sygdom kun foretaget 12 målinger. I Fyns Amt har der ligeledes været sygdom hvorfor der også har været et begrænset antal målinger. 1.5 Lageforsøg på den Fynske motorvej Sideløbende med COLA arbejdsgruppen er der foretaget forsøg med lagespredning på den fynske motorvej, her henvises til Bilag 2. 7

8 8

9 2 Konklusion Nærværende arbejdsgruppe har de sidste par år foretaget sammenlignende forsøg med udspredning af tørsalt, fugtsalt og saltlage til glatførebekæmpelse. Arbejdet har været forfulgt af uheld, men arbejdsgruppen har opnået tilstrækkelige resultater og erfaring til at konkludere, at saltlage er særdeles velegnet til tørre og let fugtige veje med udsigt til faldende temperaturer og/eller rimdannelse. Her kan doseringen ved temperaturer omkring frysepunktet reduceres til 10 ml lage pr m², hvilket giver et saltforbrug på kun 2½ g/m². Fordelene ved at anvende saltlage i stedet for tørsalt eller fugtsalt er: - at lagen bedre hæfter på tør eller fugtig vej, - at saltindholdet er fuldstændigt jævnt fordelt i lagen, - at udspredning af lage giver mulighed for en bedre fordeling af saltet på vejen, - at lagen virker øjeblikkeligt. Den væsentligste ulempe er, at lagen fylder og vejer ca. 4 gange så meget som den mængde salt, lagen indeholder. For fugtsalt er faktoren ca. 1,4. I princippet kan lagespredning anvendes i alle situationer, men på meget våde veje (f. eks. efter regn) og på veje med sne skal der erfaringsmæssigt ved blot få graders frost tilføres en saltmængde på gram pr. m², uanset om der anvendes tørsalt eller saltlage. Dette svarer til ml saltlage pr. m², hvilket vil kræve store tankvogne for gennemkørsel af de sædvanlige saltruter. Et særligt fordelagtigt anvendelsesområde for saltlage er cykelstier, gågader og andre mindre arealer, som ikke fordrer så stor tankkapacitet til en enkel rute. Det forudsættes, at der normalt fejes i samme arbejdsgang som udspredning af lage. Ud over at lagen giver et bedre spredebillede, er der ikke fordele ved at anvende saltlage frem for tørsalt på våde veje og på veje med sne. Her kan tørsalt blive liggende og vil blive opløst i vandet eller sneen. Det ideelle vil derfor være at anvende saltlage på tørre og fugtige veje og tørsalt i alle andre situationer. Hvis det er ønskeligt at kunne veksle fleksibelt mellem tørsalt og saltlage afhængigt af den aktuelle situation er det nødvendigt at råde over spredemateriel, som kan håndtere begge metoder. Der er nu flere fabrikater af combispredere på markedet, som opfylder dette krav. 9

10 2.1 Dosering For at opnå et optimalt forhold mellem effekt og saltforbrug, er det vigtigt at dosere lagen, så virkningen er tilstrækkelig til den aktuelle situation. Men doseringen skal på den anden side ikke være større end strengt nødvendigt. De vigtigste parametre, som er bestemmende for den rigtige dosering, er den forventede vejtemperatur, den forventede vandmængde (evt. hidrørende fra sne) på vejen, og eventuel restsalt. Hertil kommer spredemateriellets mulighed for at placere saltet hvor det er ønsket, samt trafikbelastningen og den forventede luftfugtighed. Vandmængden vurderes ud fra forventet luftfugtighed (dugpunkt). Praktiske målinger viser, at i situationer hvor der ikke er direkte nedbør er vandmængden ikke over 50 ml/m² = 0,05 mm vandhinde. Hvis der er sne og der saltes lige efter en sneplov, er det plovens effektivitet, der afgør vandmængden. Restsalt før spredning kan være målt med SOBO20, eller blot vurderet udefra tidligere spredning, men skal altid behandles med stor varsomhed. Tallerkenspredere viste sig i Saltspredningsforsøg, Århus lufthavn 1 [1], [2] at sprede helt uacceptabelt. Ca. hver 5. af de undersøgte spredere havde et tab på 40 % af den udspredte salt på grund af fejldosering i forhold til vejmidten. Forsøgene på Sydfyn [3] og de anførte restsaltmålinger i denne rapport viser, at salt fra saltlage rammer vejen og bliver bedre på vejen end fugtsalt. I praksis er det nødvendigt at operere med en doseringsvejledning, som i den aktuelle situation kan håndteres både af den, der skal fastsætte doseringen (på vagtcentralen) og den der skal indstille sprederen (chaufføren). I nogle vinterorganisationer skal ordren passere flere led, inden den når ud til chaufføren. En anvendelig doseringsvejledning skal derfor være forholdsvis enkel i sin udformning på bekostning af den teoretiske nøjagtighed. [ 1] Saltspredningsforsøg, Århus Lufthavn den juni Freddy Knudsen og Kim Niels Sørensen, Vejdirektoratet og danske amter. ISBN: [2] Vintertjeneste, forsøg med lagespredning. J. Kr Fonnesbech, Fyns Amt, Dansk Vejtidskrift 10, [3] Brug af 20 % saltvandsopløsning til glatførebekæmpelse på større veje. Af J. Kr Fonnesbech, Fyns Amt, august Kan hentes på fynsamt.dk. under Veje og trafik, vintertjeneste, saltmålinger. 10

11 Der kan foreslås følgende vejledende dosering i forskellige situationer: Tør og fugtig vej med udsigt til rim Dosering på 10, 15 eller 20 ml lage pr. m² afhængig af den forventede vejtemperatur. Dette giver mellem 2½ og 5 gram salt pr. m². Ved udsigt til vejtemperaturer på -3 C eller derunder kan med fugtsalt- og combispreder suppleres med 2½ g/m² tørsalt for hver grad, vejtemperaturen forventes at falde. Det anbefales, at det maksimale tilskud af tørsalt sættes til 15 g/m² (ved -8 C eller koldere). Herved bringes den totale saltdosering op på 20 gram pr. m². Da tørsaltet i dette tilfælde udspredes sammen med 20 ml/m² saltlage, har saltet tilstrækkelig vedhæftning selv på helt tør vej Våd vej med udsigt til faldende temperaturer Hvis vejtemperaturen forventes at forblive omkring eller lidt under 0 C, kan doseringen fastsættes til 20 ml lage pr. m². Ved vejtemperaturer fra -2 C og nedefter suppleres med tørsalt efter samme opskrift som for tør vej, altså 2½ g/m² for hver grad, vejtemperaturen falder. NB. Teoretisk skal doseringen være større, især ved de lavere temperaturer, men i praksis vil en situation med våd vej og meget lave vejtemperaturer kun forekomme, hvis der er salt til stede i forvejen! Sne og isslag Hverken saltlage eller tørsalt kan smelte sne eller is i større mængder. Formålet med udspredning af salt før og under snevejr er at forhindre fastfrysning af sneen. Erfaringen viser, at g/m² salt i langt de fleste situationer kan opfylde dette formål. Det forudsættes, at der iværksættes snerydning med efterfølgende saltning, når snelagets tykkelse er 2-3 cm eller større, og at snerydning/saltning gentages så længe snevejret varer. Der udspredes en kombination af 20 ml/m² saltlage og g/m² tørsalt. Alternativt kan der doseres med ml/m² saltlage eller der kan doseres med gram tørsalt pr. m 2 uden tilsætning af lage. Formålet med at nøjes med gram tørsalt suppleret med 20 ml lage er at udnytte sprederens tankkapacitet for både lage og tørsalt fuldt ud. På dele af den fynske motorvej fortsætter forsøgene med anvendelse af ren lage i alle vintersituationer. Fyns amt og Vejdirektoratet forventer at man ved spredning af lage med dyser vil kunne klare sig med 55 ml/m 2 svarende til 14 gram/m 2 rent salt. En doseringstabel, som er udarbejdet efter ovennævnte principper er vist i figur 1. Det skal pointeres, at doseringsforslaget er vejledende og kun skal bruges som udgangspunkt for den endelige dosering, som skal fastsættes ud fra alle relevante forhold under den aktuelle situation. 11

12 2.2 Udspredningsprincipper Saltlagen kan udspredes enten gennem spredebom med dyser eller via den spredetallerken, tørsaltet udspredes fra. En særlig variant af spredetallerken har korte radialrør under selve spredetallerkenen, hvorigennem lagen udspredes. Spredebommen kan leveres med forskellige dyser, som enten samler lagen i stråler, spreder den i dråber eller forstøver den. Vindforhold, kørehastighed og spredebredde er faktorer, som påvirker resultatet ved alle spredemetoder. Lage udspredt i stråler er nemmest at styre ved stor spredebredde, men det kræver en vis trafikmængde, for at lagen bliver ordentligt fordelt på vejen. Lage udspredt i forstøvet form, fordeles godt på vejen, men er meget følsom over for vindpåvirkning og er derfor ikke velegnet til store spredebredder og til udspredning ved høj hastighed. Lage udspredt i dråbeform (med dyser eller tallerken) fordeles rimeligt på vejen, men er noget følsom over for vind. Et godt udgangspunkt er at overveje spredebom med stråledyser på stærkt trafikerede veje i åbent land og spredetallerken med radialrør i byområder. Spredebredden skal vælges således at den afspejler trafikbelastningen. Ved svagt trafikerede veje er det vigtigt, at saltmængden bliver spredt så jævnt og ensartet på alle m 2. Dvs. at man ved udspredning af små mængder lage på svagt trafikerede veje skal sikre sig, at man kommer næsten ud til kanten af belægningen. Ved stærkt trafikerede veje(hovedlandevejene og visse amtsveje) er spredenøjagtigheden ikke så vigtig. Her er det vigtigere at kunne køre med en relativ høj hastighed, så i disse tilfælde bør den praktiske spredebredde indstilles til ½ - 1 meter fra belægningskanten. Doseringen skal naturligvis beregnes ud fra den totale belægningsbredde. 2.3 Fremskaffelse af saltlage Udbredt brug af saltlage kræver stor blande- og lagerkapacitet. Der findes forskellige typer blandeanlæg på markedet. Ved valg af anlæg skal man være opmærksom på, at prisen for transport fra produktionssted til et eventuelt lager er af samme størrelsesorden som selve produktionsomkostningerne. Den optimale løsning er derfor at blande lagen på stedet, hvor det kan pumpes direkte op i spredernes tanke. Det er en nærliggende tanke at benytte havvand til fremstilling af lagen, bl.a. for at spare på vandværksvandet. I byerne vil det ofte være havnebassinet, der er udset til kilde, men på grund af risikoen for miljøbelastende stoffer, bør miljømyndighederne høres før indvinding påbegyndes. I Denmark kan saltlage fremstilles til en pris af kr. pr liter. Ved optimal anvendelse af lage vil vandforbruget på en sæson nå op på flere millioner liter, hvilket kan virke overvældende, men dette vandforbrug skal dog ses i 12

13 sammenhæng med, at en enkelt gennemsnitshusstand på 2 voksne og 2 børn bruger over en kvart million liter vand om året. En combispreder koster noget mere end en traditionel spreder i samme størrelse og kvalitet. Det er således ikke billigere at anvende saltlage end at udsprede traditionelt befugtet salt, men anvendelse af lage - hvor dette er formålstjenligt - er både mere effektivt og mærkbart saltbesparende i forhold til befugtet salt og dermed mere miljøvenligt. Figur 1 Doseringsvejledning for combispreder 13

14 14

15 3 Målemetoder Som det fremgår af kommissoriet har det været arbejdsgruppens opgave at følge forsøg med anvendelse af combi- og lagespredere. I nærværende rapport vil dokumentationen være baseret dels på måling af restsaltmængde (hvor dette har været muligt) under forskellige forhold og med forskellige spredetyper og dels ved subjektive observationer fra de involverede parter. Formålet med at måle hvor meget restsalt der findes tilbage på forskellige tidspunkter efter en saltning er at konstatere, i hvilket omfang doseringen, type af smeltemiddel (fugtsalt eller lage), spredemetode(dyse eller tallerken) har indflydelse på nedbrydningen. Til disse målinger er anvendt det schweiziske måleapparat SOBO 20, som har været anvendt her i landet i mere end 20 år. Dette instrument er meget følsomt overfor hvordan det håndteres og vedligeholdes, og selvom man gennem årene er blevet dygtigere og dygtigere til både betjening og vedligeholdelse, må man stadig anse metoden for ikke at være helt tilfredsstillende. Der findes imidlertid ikke andre eller bedre måleinstrumenter på markedet. Nærværende arbejdsgruppe har udfoldet store bestræbelser for at sikre, at instrumenterne blev rigtig betjent og at målingerne blev udført ens af alle involverede parter. I forhold til sæsonen 2000/01 blev der for sæsonen 2001/02 besluttet følgende: Hver enkelt vejbestyrelse kvalitetssikrer selv de målte resultater hver dag, således at omstændighederne omkring målingerne er i frisk erindring, og fejl kan fanges med det samme (også evt. fejl på SOBO20 så sådanne rettes hurtigst muligt). Ved samme lejlighed indtastes resultaterne i decentral database. Der udarbejdes en sådan til hver af de deltagende vejbestyrelser. Der måles kun efter præventiv saltning mod rim på tørre eller fugtige veje. Der måles lige inden saltsprederen passerer, således at udgangspunktet er kendt (foretages ikke i Københavns Amt). Herudover måles efter 2 timer, alternativt formiddag efter saltning som hidtil. Der måles hver dag, til der ikke kan konstateres mere salt på vejen. At der også måles lige inden spredning, kræver selvfølgelig yderligere ressourcer, til gengæld reduceres omfanget af målinger til kun et målested pr. rute. For at sikre en korrekt benyttelse af SOBO20, arrangeres kursus specifikt om dette emne, med deltagelse af relevant markpersonale, repræsentant fra leverandør samt arbejdsgruppen. 15

16 Fig. 2 og 3 viser de anvendte skemaer. Der er målt i to tværsnit af vejen med en afstand af ca. 300 meter og det er middeltallet af restsaltmængden i de to tværsnit der er anvendt i det følgende. I nærværende rapport er antallet af målinger: Ribe amt: 79 Fyns amt: 58 Kbh. amt: 21 Odense kom.: 32 Nedbrydningen af saltmængde på kørebanen er angivet uden at der er korrigeret for evt. forskelle i trafikbelastningen og belægningstype. Inden for hver gruppe af målinger (for eksempel 34 % lage + 66 % tørsalt) er en gennemsnitlig nedbrydning (Gns. hældningen α) beregnet. Nedbrydning α er defineret som: α = m2 m1 t 2 t1 hvor restsaltmængden til tiden t 2 måles til m 2. t 1 er i denne rapport tidspunktet for saltsprederens passage af målepunktet og m 1 den tilsvarende mængde salt målt på vejen. Ved beregning af en α værdi er t 2 altid den sidste udførte måling. I de efterfølgende diagrammer er x-aksen inddelt i hele timer, idet tidspunktet for saltspredernes passage af måleområdet er angivet til tiden 0. y-aksen angiver den målte restsaltmængde. Den udspredte saltmængde er angivet i procent som henholdsvis lage og tørsalt. Eksempel: En traditionel fugtsaltspreder med 30 % reduktion og dosering/indstilling på 10 g/m 2 udlægger 7 g/m 2 tørsalt. 3 g/m 2 udspredes som lage og den indeholder ca. 22 % 3 g/m 2 = 0,7 g/m 2 tørsalt. Som lage udlægges følgelig: 0,7 100 = 9% og som tørsalt 91 %. 77 Hver af de viste kurver repræsentere et udkald. 16

17 4-SPORET VEJ Kontrol af restsaltsmængder på rute nr.: Målested: Vej nr.: Km: Udkald. Amt Dato: Rute udkaldt kl.: pga. risiko for rim på tør eller fugtig vej Vind: Retning: Hastighed: m/s Indstillet doseringsmængde Tørsalt Lage Kombineret g/m² ml/m² g/m² g/m² eller tørsalt + tørsalt + Fugtsalt g/m² ml/m² g/m² g/m² lage eller lage SOBO 20 målinger Vejbredde: m Indstillet spreddebredde: m Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Langsomme spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Hurtige spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Langsomme spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Hurtige spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Bemærkninger Kontrolleret af : Udført af: Figur 2 Kontrolskema for 4-sporet vej 17

18 2-SPORET VEJ Kontrol af restsaltsmængder på rute nr.: Målested: Vej nr.: Km: Udkald. Amt Dato: Rute udkaldt kl.: pga. risiko for rim på tør eller fugtig vej Vind: Retning: Hastighed: m/s Indstillet doseringsmængde Tørsalt Lage Kombineret g/m² ml/m² g/m² g/m² eller tørsalt + tørsalt + Fugtsalt g/m² ml/m² g/m² g/m² lage eller lage SOBO 20 målinger Vejbredde: m Indstillet spreddebredde: m Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Bemærkninger Kontrolleret af : Udført af: Figur 3 Kontrolskema for 2-sporet vej 18

19 4 Ribe Amt 4.1 Erfaring med combispredere De seneste 3 vintre er anvendt 3 forskellige fabrikater af combispredere i vintertjenesten på landevejene i Ribe Amt. Disse spredere repræsenterer 4 forskellige konstruktionstyper, i alt 6 stk. spredere er testet. Erfaringerne er samlet omkring følgende punkter: 1. Økonomi v/ indkøb 2. Teknologi generelt 3. Leverandørernes service på teknik 4. Dataoverførsel og service 5. Spredeegenskaber 6. Indsåning / Dosering 7. Kontrolboks / Betjening Indledning og forudsætninger: Vurderingerne er foretaget dels som objektive registreringer dels som subjektive bedømmelser. Delresultater er opgjort for hver af de 7 ovennævnte punkter således at der tildeles 3 point for en god præstation, 2 point for et middelresultat og 1 point for den dårlige præstation. Sprederne er anvendt til glatførebekæmpelse og til saltning ved combikørsel i sne på landevejene i Ribe Amt. Benyttelsen har været følgende: 1999/2000: 81 saltninger 2000/2001: 99 saltninger 2001/2002: 122 saltninger Som vejsalt er anvendt vakuumsalt. Til fremstilling af lage er anvendt vakuumsalt og vandværksvand. Vognmandskørsel er udført som timelønskørsel af fremmede vognmænd iht. kontrakt. Service er udført af leverandørerne. 19

20 4.1.2 Økonomi ved indkøb: Indkøbt i 1999: 1 stk. Falkøping CLC546 Combi, med tallerken Pris ca kr. Indkøbt i 2000: 1 stk. NIDO Stratos Combi, med tallerken Pris ca kr. Indkøbt i 2000: 1 stk. Epoke 4502 Combi med spredebom, Pris ca kr. Indkøbt i 2001: 2 stk. Epoke 4502 Combi med spredebom, Pris ca kr. Demo i 2001: 1 stk. Epoke Sirius Combi, tallerken & -rør, Pris ca kr. Figur 4 Falköping Nido Epoke Sprederne kan medføre 5-6 tons salt og 5-6 tons saltlage. Det ses at Nido var billigst i anskaffelse og får 3 point. Falköping er dyrest og får 1 point. Epoke får 2 point for en pris midt i feltet Teknologi generelt: Her er vurderet de enkelte sprederes konstruktion i teknologisk henseende omfattende: opbygning, udformning, komponenter, drivsystemer m.v. samt stabilitet i drift. Det er vor vurdering at Falköping og Epoke Sirius vinder på dette område, bl.a. på grund af de enkle og robuste konstruktioner og de tildeles 3 point. Dårligst er Epokes 4502 på grund af den noget ældre konstruktion, ældre styringssystemer og vanskelig tilgængelighed ved servicering. 20

21 4.1.4 Service - Teknik: Her er vurderet leverandørernes service, omfattende den årlige klargøring, akut service ved driftsstop samt leverance af reservedele. Det er vor oplevelse at Epoke har en særdeles god service i alle situationer og garanti for reservedelsleverance i 15 år, hvorfor de tildeles 3 point. For de øvrige leverandører, Svenningsens Maskinforretning f.s.v. angår NIDO og Hans Møller Vej- og Parkmaskiner f.s.v. angår Falköping, har den leverede tekniske service været under vore forventninger ligesom det har knebet med levering af reservedele. De tildeles begge 1 point Dataoverførsel og service: Her er vurderet dels spredernes evne til at levere data til VINTERMAN, datakvaliteten, og den service der er ydet for at opnå stabil dataoverførsel. Det bemærkes at alle leverandører har haft periodiske fejl og dataudfald. Emnet er ret komplekst og vurderingerne er bl.a. foretaget ved dataanalyse i VINTERMAN, løbende opfølgning på stabilitet i dataoverførselen den sidste vinter samt firmaernes vilje og evne til fejlafhjælpning. Resultatet er at Epoke vinder med 3 point, på grund af særdeles god service i alle situationer. De øvrige firmaer har også ydet en væsentlig indsats for, dels at opnå stabilitet i dataoverførselen, dels at fejlrette, hvorfor de tildeles hver 2 point Spredeegenskaber: Spredeegenskaberne er vurderet dels som objektive restsaltmålinger med SOBO-20 i vinteren 2000/2001 og vinteren 2001/2002, dels som subjektive vurderinger ved tilsyn under og efter spredning. Resultaterne er vurderet såvel ved vindstille som under sidevindspåvirkning. De bedste spredeegenskaber har Epoke Sprederen er monteret med spredebom og stråledyser til lagespredningen, hvilket giver en god tværfordeling af lagen, også ved små mængder. Bommen er monteret med 3 sidedyser i hver side. De kan aktiveres enkeltvis og derudover en ekstra sidevindsdyse i hver side således, at der kan kompenseres for sidevind. Sprederen tildeles 3 point. NIDO- og Falköping sprederen er forsynet med spredetallerken hvilket ikke giver samme nøjagtige placering af små saltmængder. Endvidere er spredebredden mindre ved anvendelse af tallerken og sidevindsfølsomheden er større. Sprederne tildeles 2 point. Epoke Sirius Combi sprederen har spredetallerken og rør herunder til udspredning af lage. Med tallerkenen spredes alene tørsalt. Konstruktionen er udformet således at tørsalt og væske skal blandes i luften mens det er på vej ned mod kørebanen. Ved anvendelsen har vi konstateret problemer med at holde tallerkenen ren med det finkornede vakuumsalt. Endvidere kastes materialet op i luften når det forlader 21

22 spredeskiven med deraf følgende vindpåvirkning. Det ses at bilisterne søger at undgå spredematerialet med usikker kørsel til følge. Sprederen tildeles 1 point. Figur 5 Epoke Sirius Combi Figur 6 Spredetallerken med fastsiddende salt 22

23 4.1.7 Indsåning / dosering: Sprederne er leveret med hvert sit doseringssystem: Figur 7 Epoke: Valse Nido: Gummibånd Falköping: Snegle Det er vor erfaring at NIDOs system med gummibånd og et spjæld der regulerer mængden er det mest simple og konstante system f.s.v. angår doseringen. Indsåningen er acceptabel enkelt. NIDO tildeles 3 point. Epoke sprederne har uanset at vi har skiftet til rustfri valse, hvilket dog har forbedret stabiliteten i doseringen væsentlig fortsat problemer med stabil dosering. Indstillingen er enklere på Sirius sprederen på grund af mulighed for at ændre rotationshastigheden på knastakselen. Anvendelse af nyt materiale (plast) til fremstilling af knaster ser ud til yderligere at forbedre stabiliteten i doseringen. Sirius sprederen tildeles således 2 point og 4502 modellen tildeles 1 point. Falköping sprederen med 2 snegle er middel stabil og tildeles 2 point. Det bemærkes at Falköping sprederen er udrustet med en mikser. Mikseren knuser saltet og blander det med vand til en yoghurt lignende masse. Effekten ved anvendelse af mikser er begrænset ved brug af det finkornede vakuumsalt. Effekten er formodentlig god ved anvendelse af grovkornet salt som sten- og havsalt. 23

24 4.1.8 Kontrolboks/Betjening: Hvert sprederfabrikat har sin kontrolboks: Figur 8 Nido Figur 9 Falköping Figur 10 Epomaster II Figur 11 Epomaster III Det er vor vurdering at kontrolboksene fra Falköping, NIDO (efter ombygning til model Ribe ), og Epomaster II er ligeværdige. Epomaster III (leveres efteråret 2002) har en interessant nyhed, nemlig 3 funktionsknapper der husker hver sin indstilling således at disse kan aktiveres ved særlige passager på ruten, f.eks. ved svingbaner, i rundkørsler og lignende. Under betjening er også vurderet spredernes betjeningsmuligheder ved såkaldt manuel drift, dvs. nødbetjening ved svigt i elektronikken eller anden svigt. 24

25 Her har Falköping sprederen en god løsning der også er placeret så den er let at betjene. Figur 12 Manual drift, nødbetjening ved svigt. Alt i alt vinder Falköpingsprederen 3 point, 2 point for boksen og 1 point for den manuelle betjening. Epoke s og NIDO s manuelle betjeninger, der er placeret bagerst i maskinhuset, er funktionelle men vanskelig tilgængelige, og ikke betjeningsvenlige i situationer med driftsproblemer. De tildeles derfor 2 point. Samlet kan Epoke tildeles 3 point hvis man vælger den nye Epomaster III Det samlede resultat: Point tildeling: 1 = Dårligst, 2 = Middel, 3 = Bedst. Tabel 1 Point tildeling af de anvendte spreder i Ribe amt Epoke Sirius Combi Epoke 4502 Combi Falköping CLC546 Combi NIDO Stratos Combi Økonomi v/indkøb Teknologi generelt Service - Teknik Service - Dataoverførsel Spredeegenskaber Indsåning/dosering Kontrolboks / Betjening 2 (3) 2 (3) 3 2 Point sum = 16 (17) 15 (16) N.B. (3) = Ny Epomaster III, fra efteråret

26 4.2 Dosering I tabel 2 er vist det skema, som vintervagten anvender ved udkald. Udmelding til chaufføren er f.eks.: "Linie 3" Årsager Alm. spreder Saltdoseringer Fugt- og Kombispredere 2002/2003 Spreder fabrikat & rute 1. okt Epoke Sirius Kombi Epoke kombi Nido kombi Falkøping kombi Rute = VA_1 Rute = VE_1, 2, 3 Rute = VA_2 Rute = VA_6 Linie Fugtsalt Fugtsalt Tørstof 1 Let rim / Let fugtige veje 10 (7) 20 (5) 20 (5) 20 (5) 2 17 (3) 2 Rim / Fugtige veje 15 (11) 3 20 (5) 7(5) 17 (3) 3 20 (5) 5 17 (3) 3 Forsaltning sne 20 (15) 20 (15) 20 (15) 20 (15) 13 8 (2) Våde veje 4 Isslag 25 (19) 25(19) 25(19) 25(19) 18 8 (2) Sne-/ Isglat 5 Kombi i sne: Én kørebane 20 tør (1) Sprede-tallerken+rør Sprede-bom + tallerken Sprede-tallerken Sprede-tallerken Tal i parentes er tørstof mængden i gram Lage ml Fugtsalt Tørstof Lage ml Fugtsalt Tørstof Lage ml Tørstof Lage gr. Til Vagterne: Ved lavere vejtemperatur end - 3 / - 4 gr. øges doceringen 1 linie f.s.v. ang. linie 1og 2. Ved lavere vejtemperatur end ca. - 8 gr. saltes normalt ikke. Til Chauffører og læssevagter: Læsning af kombi-spredere når de holder "hjemme": Fyldt med lage + 1/2 fyldt med salt. Tabel 2 Procedure for dosering i Ribe amt 4.3 Blande- og procesanlæg for væske (saltlage) Varde Saltdepot I forbindelse med afprøvning af forskellige combispredere har det været væsentligt at få konstateret, om sprederne udspredte de mængder af såvel væske som tørstof der var forudsat i forsøgene. Tørstofmængden er stikprøvevis kontrolleret ved vejning på brovægt. Som det anføres i afsnit 4.1, er der nogen forskel på nøjagtigheden i den udspredte tørstofmængde for de forskellige spredertyper. For ligeledes at kontrollere nøjagtigheden af den udspredte væskemængde blev der opstillet et procesanlæg ved blandeanlægget på Varde Saltdepot, hvorfra COLA forsøgene blev udført i Ribe Amt. Procesanlægget kan registrere: Blandemængde. Udleveret væskemængde. Saltkoncentration i væsken under blanding og under udlevering. 26

27 Figur 13 Blandeanlæg med lagetanke ved salthal Figur 14 Påfyldning af tørsalt i blandeanlæg Procesanlægget overvåger blandingsprocessen: - Anlægget standser automatisk, ved for lav eller for høj saltkoncentration (interval kan indstilles), således også hvis blandeanlægget løber tom for salt. - Med anlæggets flow måler kontrolleres om væskemængdetællerne på sprederne viser korrekt. - Anlægget kan også indstilles til at udlevere en angivet væskemængde, hvorefter anlægget standser. Forsøgene har vist, at spredernes væskemængdetællere var pålidelige, forudsat at filtrene var fejlfrie (rene). Display der viser salt koncentration i %, og vand temperatur. Display hvori man kan indstille den ønskede væskemængde i liter. Stopper automatisk når den indtastede væskemængde er påfyldt. Tæller som kan nulstilles, bruges ved kontrol af væskeforbrug. Måler som viser væskemængde produktionen ( m3 pr. time). Figur 15 Overvågningspanel af blandingsprocessen 27

28 Flow måler der viser den samlede væskemængde, som er produceret. Den viser tillige produktionsmængde pr time. Figur 16 Flow måler for blandingsprocessen Måler som viser salt koncentration i %, ved blandeanlægget. Figur 17 Saltkoncentrations måler for blandingsprocessen 28

29 Sobo-20 Målinger I figur 18 til figur 24 er angivet restsaltmængden som funktion af tiden for de forskellige spredere. I figur 24 er alle målingerne samlet under hensyn til fordelingen mellem lage og faststof. Dette skal forstås sådan, at "9 %" lage angiver, at 9 % af den saltmængde der er udspredt/doseret hidrøre fra lage. Hældningskoefficienten α er et udtryk for hvor hurtigt den udspredte saltmængde nedbrydes. GNS α = -0,64 Epoke Fugtsaltspreder Vej nr. 504 (9% salt fra lage + 91% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage 24 Figur 18 SOBO-20 målinger for vej nr. 504 (Epoke fugtsaltspreder) 29

30 GNS α = -0,26 20 Nido Kombispreder Vej nr. 540 (25% salt fra lage + 75% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 19 SOBO-20 målinger for vej nr. 540 (Nido Combispreder) GNS α = -0,14 Nido Kombispreder Vej nr. 540 (100% salt fra lage) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 20 SOBO-20 målinger for vej nr. 540 (Nido Combispreder) 30

31 GNS α = -0,63 Epoke fugtsaltspreder vej nr. 332 (9% salt fra lage + 91% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 21 SOBO-20 målinger for vej nr. 332 (Epoke Fugtsaltspreder) 31

32 GNS α = -0,38 20 Falköping kombispreder Vej nr. 512 (20% salt fra lage + 80% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Figur 22 SOBO-20 målinger for vej nr. 512 (Falköping combispreder) Timer efter passage GNS α = -0,24 20 Falköping kombispreder Vej nr. 512 (50% salt fra lage + 50% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 23 SOBO-20 målinger for vej nr. 512 (Falköping combispreder) 32

33 α = -0,14 α = -0,24 α = -0,26 100% lage 50% lage 26% lage Saltmængde α = -0,38 20% lage α = -0,68 8% lage Nedbrydningstid Figur 24 Nedbrydning af den udspredte saltmængde som funktion af tiden 33

34 34

35 5 Fyns Amt 5.1 Generelt I Fyns amt stiles mod at overgå til ren saltlagespredning i de kommende år. Strategien er, at udskifte de nuværende fugtsaltspredere efterhånden, som de er udtjente. Overgangen til saltlage kommer således ikke til at belaste budgettet udover anlægsudgifterne til saltblandeanlæggene. I den daglige drift viser beregninger, at brug af fugtsalt og saltlage er udgiftsneutrale, medens der er en væsentlig merudgift ved at vælge kombispredere. I henhold til beregninger vil der på trafikveje være en reduktion i saltforbruget på 45 % ved brug af saltlage udspredt med dyse i forhold til udspredning ved hjælp af tallerken, under den forudsætning, at der skal være mindre end 10 % risiko for at et vejareal har fået mindre salt end tilsigtet Overgang til saltlage. På amtsvejene har Fyns Amt nu 12 væskespredere, alle med dyser, 10 fugtsaltspredere og 1 combispreder. I løbet af tre til fem år vil alle spredere være lagespredere. Den gradvise overgang er en klar fordel. Det betyder, at der kan opnås erfaring med lagespredning, medens der fortsat bruges den gammelkendte teknologi. De seks nye lagespredere, Fyns Amt har modtaget i år, kan alle indstilles med varierende bredde fra 3 m til 9 m i spring på 1 m. Der anvendes nu kun en slags dyse spray tronic som spreder skråt bagud. Hver dyse dækker en meter af kørebanen. Anvendelsen af kun en slags dyse, er en klar forenkling, som derved minimerer fejlmulighederne. Kalibreringen af spredebilledet sker bl.a. ved at sætte en slange på hver dyse og lede vandet ned i en spand som derefter vejes. Foreløbige resultater viser, at kalibreringen kan udføres så afvigelsen for den enkelte dyse ved de forskellige doseringsvalg og hastigheder er under ±10 %. Derudover bliver den enkelte spreder kontrolleret under kørsel, for at sikre at den enkelte dyse rammer indenfor den meter i tværsnittet, som den skal. De nye lagespredere rummer 14 m³, men det viser sig i praksis at der kun udnyttes 13 m³. Hvis ikke dette forhold kan ændres, vil nye spredere blive bestilt med 15m³ tank. Sprederne er alle monteret på 4 akslede lastbiler. De 6 gamle saltlagespredere har kun 11 m³ tank, hvor der i praksis kun kan udnyttes godt 9 m³. Det har derfor været nødvendigt at kunne mellemlæsse disse i snesituationer. Dette sker enten på normal saltplads eller ved specielt opstillede ekstra lagetanke. 35

36 5.1.2 Omkostninger ved saltlage fugtsalt combi. For at vurdere pris, saltbesparelse og miljøbelastning for forskellige strategier er der opstillet en regnemodel. Modellen tager udgangspunkt i: 1. Bedst kendte viden fra målinger og forsøg. 2. I rim- og fugtsituationer er det tilsigtet restsalt på vejen efter 2 timer, der er udgangspunkt. 3. I sne- og isslagsituationer er den tilsigtet udspredte mængde rent salt, der er udgangspunkt. 4. Dysespreder forventes at være indstillet, så den giver et forud valgt spredebillede. 5. Tallerkenspreder forventes, at være indstillet, så spredebilledet ikke bliver dårligere end i forsøgene på Århus Lufthavn. 6. Spredningen af salt, skal i mindst 90 % af spredetilfældene give den tilstræbte saltmængde på den enkelte kørebane. 7. I snesituationer køres lige bag sneplov og saltes kun i denne kørebane, altså intet tab på grund af skævt spredebillede. Modellen er i øjeblikket opbygget i Quadro Pro, men kan selvfølgelig nemt konverteres til andre regneark. Modellen viser i et eksempel udefra et skønnet behov for saltning i en normal vinter følgende for en rute på m²: Udover vognmandsudgifter er omkostningerne for en vinters kørsel: Saltlagespreder Saltforbruget Fugtsaltspreder Saltforbruget Combispreder Saltforbruget ca kr. ca. 180 tons og CO2 udledning ca. 9 tons ca kr. ca. 325 tons og CO2 udledning ca. 11 tons ca kr. ca. 325 tons og CO2 udledning ca. 11 tons Der er som beskrevet i forudsætningerne regnet med brug af samme mængde rent salt i snesituationer. Der er regnet med 25 saltninger med minimum mængde, 50 med medium og 10 med max. mængde (14 gram rent salt/m²). 36

37 5.1.3 Overslagsberegning ved anvendelse af ved saltlage fugtsalt combi Teoretisk omkostningsoverslag, væske<->fugtsalt<->kombi (1 december 2002) (når der skrives "2 gram" menes 2 gram Nacl/m2 som restsalt efter 2 timer på vejen) Forudsætninger (vognmandsudgifter er ikke medregnet) Areal ,0 m2 25 udkald 50 udkald 10 udkald 2 gram 4 gram 14 gram Minimum gennemsnits spredemængde min 2 gram restsalt/m2 efter 2 timers trafik på hver side af centerlinie. Medium gennemsnits spredemængde min 4 gram restsalt/m2 efter 2 timers trafik på hver side af centerlinie. max spredemængde min 14 gram udspredt ren salt/m2 på hver side af centerlinie. Fra forsøgsresultaterne på Sydfyn: saltlage fugtsalt Kombi med tallerken restsalt efter 2 timer i % Fra spredningsforsøgene på Århus Lufthavn spild på grund af asymetrisk spredning Indstillings krav 2 gram/m2 2,2 5,1 5,1 Indstillings krav 4 gram/m2 4,4 10,3 10,3 Indstillings krav 14 gram/m2 14,0 14,0 14,0 Fugtsalt 70%salt og 30%saltlage saltlage 22% salt tørsalt saltlage Indstillet mængde (lage ml/m2, fugtsalt g/m2 total) giver rent salt i gram/m2 2,5 5,4 6 Indstillet mængde (lage ml/m2, fugtsalt g/m2 total) giver rent salt i gram/m2 5 10,9 11 Indstillet mængde (lage ml/m2, fugtsalt g/m2 total) giver rent salt i gram/m2 13,8 14,0 14 Ved m2 og 10% rest kræves 24,2 m3 2,1 m3 5,3 m3 5,5 ton 4,8 ton nyttelast 27,8 ton 7,9 ton 10,9 ton vægt af spredeudstyr 2,5 ton 2 ton 2,5 ton Krav til lastbilens lasteevne 30,3 ton 9,9 ton 13,4 ton I snesituationer spredes kun i et spor, med påfyldning inden retur. Kravet kan dermed reduceres til 16,4 ton Økonomi Saltlageproduktion: Anlægspris Forrentning % kr/år Afskrivning 10 år Vedligehold 5 % Ialt Pr m m3/år 60 saltpris 0, ,5 Vandpris 20 I alt pr m3 147,5 saltlage fugtsalt kombi Indkøbspris I alt indkøb CO2 i ton CO2 i ton CO2 i ton Forrentning 5 % Afskrivning 10 år Reparation skønnet udkald min 25 gange , , ,9 udkald medium 50 gange , , ,4 udkald max 10 gange , , ,7 I alt i 1000 kr saltforbrug og CO , , ,0 Bemærk Saltlage, samt evt de andre spredningsformer, gennemføres i snesituationer med sneplov på, således at der saltes lige bag sneploven. Altså kun på halvdelen af vejen. Der er ikke regnet med spredetab på grund af assymmetri på saltlage (dysespredning). 37

38 5.2 Saltlage og sne I to vintre har Fyns Amt, Vejdirektoratet og Epoke undersøgt saltlage contra fugtsalts virkning, bl.a. i forbindelse med snerydning. Undersøgelserne foregik på motorvejen på Fyn og undersøgelsesrapporten er nu afleveret til miljøstyrelsen. Der gøres opmærksom på, at nogle af følgende synspunkter ikke deles af alle, der har deltaget i udarbejdelsen af rapporten. Sne. Det mest positive i undersøgelsen er, at der nu er bevis for, at saltlage også virker på sne. De første observationer og billeder var ellers meget nedslående, se fig. 25. Her er det tydeligt, at hvor der bruges fugtsalt (de spor hvor trafikken kører mod beskueren), er det lette (venstre) spor rent, medens det ikke er rent, hvor der bruges saltlage. I begge tilfælde er det tunge spor (højre) rent, og i begge tilfælde er der i gennemsnit udspredt samme mængde rent salt! Men billedet ændres når al vor viden tages ind i bedømmelsen og sammenholdes med billeder optaget af stationære kameraer over motorvejen. Her kan udviklingen følges i snelagets tykkelse, populært sagt minut for minut. Med rapporten er der 3 film på CD, som viser sådanne optagelser. Forhåbentlig får vi flere film med nye situationer til næste år. Sne smeltes af både trafik og salt. At trafikmængden spiller en stor rolle er gammel viden. Vi ser det ved at hjulsporene selvfølgelig bliver rene først. Dernæst kender alle situationen med så meget sne, at det kun er det tunge spor på motorvejen, der forbliver farbart, på trods af at rydningsindsatsen er den samme på begge spor. Hvis målet er, at det lette spor også skal være rent, skal vi sprede mere salt på dette spor! Vi kan jo kun forøge trafikmængden på sporet, ved at vise at det er farbart. Det er netop tilfældet med den fugtsaltspreder (Epoke) vi benyttede på motorvejen. Den spreder mere i venstre spor end i højre. Hvis fordelingen fra Århus forsøget benyttes fås følgende tal i gram rent salt pr m² pr kørsel. Til sammenligning er det bedste skøn for fordelingen ved lagespredning vist nedenunder. let spor tung spor Fugtsalt g/m Saltlage På filmen fra den 29, december 2001, ses disse forskelle tydeligt. Filmen er optaget midt om natten i juleugen, så trafikmængden er meget begrænset. I saltlagesiden ses, at 12 gram er i underkanten. Det er lige nok til, at sporene i det tunge spor bliver rene, men trafikken holder sig fra det lette spor, som dermed ikke bliver rent (figur 26). I fugtsaltsiden ses, at trafikken trækker ud mod midten, mod det lette spor. I lange perioder er der ca. 2 meter snebelagt vej i højre kant af det tunge spor (figur 27). Selvfølgelig, for her er kun doseret henholdsvis 8 og 4 gram, hvor vi allerede i saltlagesiden så, at 12 gram var i underkanten! Til gengæld bliver der rent i resten af det tunge spor og i det lette spor, for her er der betydelig mere end 12 gram. Var det samme sket midt om dagen med meget trafik, ville trafikken ikke kunne trække så meget mod midten og det tunge spor ville blive rent på trods af den lave saltmængde. 38

39 Konklusionen er derfor klar: Overdoseringen, som Epoke fugtsaltsprederen her har givet i det lette spor, er en klar fordel, som medfører at befugtet salt i denne situation er bedst. Vi skal selv bestemme fordelingen! Med saltlage udspredt med dyser kan vi bestemme fordelingen på vejen. Den mulighed har vi kun i meget begrænset omfang med tallerkenspredere og vi har hidtil kun med dysespredere sigtet efter at få så jævn fordeling på hele vejbanen, som muligt! Epoke fugtsaltsprederen har, med den nuværende viden, været tæt på at give den optimale fordeling på motorvejen. Men det vil jo ikke være en optimal fordeling på en bred to sporet vej, hvor trafikmængden er ens i begge retninger. Det gør det ikke nemmere at være vinter ingeniør, men det øger vore muligheder for at vælge den optimale løsning. Optimal fordeling! Det bedste bud i dag er, at den optimale fordeling i forbindelse med snerydning over motorvejen på Fyn er 50 % mere salt på det lette spor end på det tunge. Spredebredden bør sigte på 5 eller 6 meters bredde i alt. Doseringen skal være 85 gram rent salt pr løbende meter motorvej i en retning umiddelbart efter sneploven. Mellem Vejdirektoratet og Fyns Amt er det aftalt i den kommende vinter (2002/03), at give mere salt i det lette spor end i det tunge! Fugtsalt kontra saltlage på motorvej 30. september Rapporten, der kan anbefales interesserede, kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratet, Epoke eller Fyns Amt. Som bilag til rapporten kan fås en CD med de tre omtalte film og en video optaget fra bil under en snevejrssituation på motorvejen. Hovedkonklusionerne i rapporten er: I de kørte rimsituationer er brugt 5,2 g. NaCl/m² som saltlage og 7,7 g. NaCl/m² som fugtsalt. Intet i forsøget kan tolkes til at det giver forskel i glatførebekæmpelsen. Efter gennemgang af billedmaterialet og personlige observationer af forsøgso1mrådet er det arbejdsgruppens opfattelse, at fugtsaltssprederens overdosering i det lette spor er mere formålstjenlig i snesituationen end saltlagesprederens ensartede fordeling. I nærværende forsøg har spredning med saltlage dermed ikke haft samme positive effekt som befugtet salt. 39

40 Figur 25 Motorvejen set mod vest den 21. februar Det ses tydeligt at sneen ikke er borte i saltlagesidens lette spor. Kørselsretning Kørselsretning Figur 26 (Fra filmen ). Billedet er sammensat så det tunge spor er øverst. Saltlage til venstre og fugtsalt til højre. Der er saltet for ca. ½ time siden. Figur 27 Som figur 26. Der er saltet i fugtsaltsporet for ca. 1 time siden. Bemærk bæltet af sne i fugtsaltsporets højre side. 40

41 5.3 Dosering på den Fynske motorvej Situation Saltlage Kombi 1) Spredebreddeindstilling: Sprederindstilling Udspredt saltmængde Sprederindstilling 3) Sprederindstilling Udspredt mænge Kørebanebredde minus 2x1 m. Eksempel: Kørebanebredde: 8,0 m Sprederindstilling: 8,0 - (2x1,0) = 6,0 m ml/m 2 Tørt salt g/m 2 Saltlage+ tørt salt g+g/m2 Saltlage+ tørt salt ml+g/m2 Tørt salt g/m2 Præventiv saltning mod forventet rimdannelse på tør/fugtig vej: Forventet vejtemperatur over - 2 C Forventet vejtemperatur under - 2 C ,6 5, ,6 5,2 Præventiv saltning mod forventet isdannelse på våd vej (frysende våde vejbaner): Forventet vejtemperatur over - 3 C 20 5, ,2 Forventet vejtemperatur under - 3 C 30 7, ,3 Præventiv saltning mod forventet sne. 2) 45 11, ,5 Præventiv saltning mod forventet isslag , ,3 Saltning under isslag , ,3 Saltning under vedvarende snefald. 2) 55 14, ,6 Saltning ved øvrige situationer med allerede indtrådt glathed , ,3 1) max. dosering ved 1 gennemkørsel af ruten er 20ml/m2+15 g/m2, svarende til 20,2 g/m2 tørt salt 2) Spredes som befugtet salt 3) Falköping Ved beslutning om saltning skal man altid vurdere, om der er salt på vejen, om der kan optræde flere enkelt situationer i rækkefølge og forventninger om vejrets udvikling. På dette grundlag kan man tage stilling til den nødvendige saltmængde samt spredningsmetode. Der glatførebekæmpes ikke med NaCl ved vejtemperaturer under minus 10 C. Der saltes ikke under kraftigt snefald eller under kraftig snefygning. Saltlagen er en 22 % saltvandsopløsning. 41

42 5.4 Saltblandeanlæg Ringe og Grønnemose. Saltblandeanlæggene i Ringe og Grønnemose, Fyn, har hver en lagerkapacitet på 290m 3, det vil sige at der ca. kan bruges 150m³ uden nyopblanding. Tankene har en diameter på 11 m og en højde på 3,15 m. De er nedgravet ca.1,5m i henhold til fabrikkens anvisninger (Spæncom). I det følgende omtales blandingen af salt og vand som lage. Vandet, der enten er ferskvand fra drikkevandsforsyningen eller lage der recirkuleres, føres ind i bunden af tanken, hvor det bliver sendt ud via 2 rørsystemer. 1. gennem en Ø 110 plastring med huller, således at vandstrålerne peger udad under 45 grader 2. det andet Ø 110 rør går på tværs af karret med huller pegende lodret ned mod bund Saltet læsses med en gummiged direkte ned i tanken, hvor en kraftig propel sørger for det bliver holdt svævende til det er opløst, hvorefter propellen standses. Saltlage pumpes ud fra oven i tanken. Se figur 28. Snablen er ca. 50 cm under overfladen. Recirkuleret lage pumpet ind for neden og ud for oven medfører at lagdeling grundet forskellig vægtfylde undgås. Anlægget er forsynet med to pumper, se figur 29, der enten kan pumpe lagen over i spredetankene eller hjælpe med blandingen ved at recirkulere lagen. Hver pumpe kan give 55m³/time. Figur 28 Udpumpningen foregår fra toppen Via to snabler Figur 29 To pumper sørger for udlevering og recirkulation. Der kan udleveres saltlage fra tanken, samtidig med at der blandes nyt. Blandekapaciteten afhænger direkte af muligheden for at tilføre vand. I Ringe er den på 50 m³/time, men desværre noget lavere i Grønnemose for tiden. 42

43 Der skal ikke søges om tilladelse hvis tanken står på jorden, hvorimod Amtets Miljø, areal- og grundvandskontor skal ansøges, hvis tanken graves ned. (lovbekendtgørelse nr. 735 af 25. august 2001 med senere ændringer 19 stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven) Priser for anlægget i Grønnemose, som er bygget i år, blev ca. 1½ million kr. alt inkl. Hvis der regnes med 5 % i forrentning, 5 % i årlig reparationsomkostninger og 10 % afskrivning, samt et årligt forbrug på m³, bliver prisen ca. 175 kr./m³ 22 % lage. 43

44 5.5 SOBO-20 Målinger I figur 34 er alle målingerne samlet under hensyn til fordelingen mellem lage og faststof. Dette skal forstås sådan, at "9 %" lage angiver, at 9 % af den saltmængde der er udspredt/doseret hidrøre fra lage. Hældningskoefficienten α er et udtryk for hvor hurtigt den udspredte saltmængde nedbrydes. GNS α = -0,20 Saltlage Vej nr. 521 (100% salt fra lage) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 30 SOBO-20 målinger for vej nr. 521 GNS α = -0,49 Fugtsalt Vej nr. 521 (9% lage + 91% tørsalt) g. NaCl/m Figur 31 SOBO-20 målinger for vej nr. 521 Timer efter passage 44

45 GNS α = -0,56 Kombispreder Vej nr. 601 (46% salt fra lage + 54% salt fra tørsalt) 10 8 g. NaCl/m Timer efter passage Figur 32 SOBO-20 målinger for vej nr. 601 GNS α = -0,94 Kombispreder Vej nr. 601 (34% salt fra lage + 66% salt fra tørsalt) 10 8 g. NaCl/m Timer efter passage Figur 33 SOBO-20 målinger for vej nr

46 Saltmængde α = -0,20 100% lage α = -0,56 α = -0,94 α = -0,86 46% lage Nedbrydningstid 9% lage 34% lage Figur 34 Nedbrydning af den udspredte saltmængde som funktion af tiden. (Fyns amt) 46

47 6 Københavns Amt 6.1 Generelt I Københavns Amt er målingerne i forbindelse med udviklingsprojektet foretaget med SOBO 20 på en 4 sporet strækning af Frederikssundsvej (ÅDT ). Der er foretaget 6 målinger i hver kørebane, h.h.v. i hver side og i midten af køresporene. Målingerne er foretaget dagligt mellem kl og kl.12.00, når der forventeligt kunne måles restsalt og uanset hvornår saltningen har fundet sted. Saltningen i Københavns Amt er udført med en Epoke SH 4502 combispreder med dysser. Det viste sig, at denne maskine ikke kunne sprede væske i de bredder der var behov for. Den kan kun sprede i op til 10 m bredde. Det blev derfor besluttet, at der i kryds med 4 vognbaner (2 ligeud samt både højre- og venstresvingsbaner) skulle saltes med fugtsalt, som kan udspredes i 12 m bredde. 6.2 Blandeanlæg til saltlage Saltlageblandeanlægget i Københavns Amt er anskaffet af Vejdirektoratet i Anlægget er fabrikat NIDO og er leveret af Svenningsens Maskinforretning A/S. Anskaffelsespris kr Anlægget har følgende data: Type nr. NIDO S 2000 K S. Serie nr. ZOP ,0. Anlægget består af blandeanlæg med 2 lagertanke på hhv l og l samt med i alt 3 tappesteder. Anlægget er opført under åben himmel, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt. Den udendørs placering medfører at blade og andre urenheder falder ned i blandekaret. Her blandes urenhederne med vand og salt og går i pumperne. Pumperne bliver herved hårdt belastet, ligesom urenhederne kan blive ført med over i saltmaskinerne, og det giver anledning til tilstopning af dysser m.v.. Blandeanlæggets filtre frasorterer ikke i fuldt omfang alle urenheder. Varmelegemet i bunden af blandekaret er udskiftet flere gange. Udskiftningen kan skyldes overbelastning eller fejlkonstruktion. Alle spændebånd, som ved levering af anlægget var galvaniseret, er senere blevet udskiftet til spændebånd i rustfrit stål. Væskepumper er udskiftet flere gange ligesom der er blevet ompakket pga. utætheder. Pumperne som fra starten var placeret frit, er efterfølgende blevet indbygget i vandafvisende kasser. 47

48 De oprindelige plastfittings på slangesystemet kunne ikke holde til belastningen. De er senere udskiftet til fittings i en kraftigere udgave. Kontrolpanelet med afbrydere og ventiler frøs i vinteren Det blev derfor besluttet at montere el-varmekabler i skabet for at holde installationerne frostfrie. Vandforsyningen frostsprængte. Der blev efterfølgende ofret ,- kr. på frostsikring af vandledning m.v. På blandeanlægget er der blevet monteret et ur til automatisk afbrydelse af blandingsprocessen efter 3 timers kørsel. Pumpekapaciteten er ikke tilstrækkelig til samtidig påfyldning af 3 stk. lastbiler med saltspreder. Figur Saltlageblandeanlægget i Københavns Amt 48

49 6.3 SOBO-20 Målinger (5 Veje) Der er tidligere på forskellige vejstrækninger saltet med hhv. 15 g/m2 tørsalt, 15 g/m2 fugtsalt (11 g/m2 tørsalt) samt 20 ml lage (5,2 g/m2 tørsalt), uden at kunne registrere en signifikant forskel i den målte restsaltmængde dagene efter saltningerne. I samme periode som Cola-projektet har forløbet, er der valgt at reducere tørsaltmængden til 10 g/m2. Man har heller ikke efter denne ændring kunne registrere en signifikant forskel i restsaltmængden på de 3 forskellige saltmetoder. RESTSALTMÅLINGER EFTER SALTNIG VED 5 MÅLERSTATIONER PERIODEN fra til Måling Hl / Geels Bakke FL/Frederikssundsvej FL/Frederikssundsvej RS / Roskildevej DR / Amager JY/ Jyllingevej dato Nr. Kørebaner Kørebaner Kørebaner Kørebaner Kørebaner Kørebaner Note snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm saltet saltet saltet saltet saltet saltet 15g/kvm tør salt 20 ml / kvm 10 ml + 10 g /kvm 15 g / kvm 10g/kvm tør salt 15g/kvm fugt salt ,4 0,9 9,0 6,0 0,0 # 1 måling efter saltning ,4 2,8 3,8 2,8 1,0 # 1 måling efter saltning ,6 0,9 1,8 4,4 1,2 # 1 måling efter saltning ,0 0,0 1,2 3,8 0,4 # 2 måling efter saltning ,2 2,2 4,6 5,6 1,4 # 1 måling efter saltning ,8 5,2 6,4 11,0 2,2 # 1 måling efter saltning ,2 5,6 8,2 9,8 2,2 # 2 måling efter saltning ,4 2,5 2,6 4,0 4,2 # 1 måling efter saltning ,6 6,1 5,2 5,2 5,4 # 1 måling efter saltning ,4 4,7 7,4 4,6 2,2 # 2 måling efter saltning ,0 3,3 2,4 2,4 # 1 måling efter saltning ,8 0,9 0,6 1,0 0,8 # 1 måling efter saltning ,6 2,3 1,6 3,6 3,6 # 1 måling efter saltning ,2 9,2 1,4 # 1 måling efter saltning ,2 0,2 0,2 # 2 måling efter saltning ,4 2,1 3,4 4,2 1,6 # 1 måling efter saltning ,2 4,2 6,6 6,2 4,6 # 1 måling efter saltning ,4 6,5 10,2 3,8 # 1 måling efter saltning ,6 12,9 5,0 # 1 måling efter saltning ,0 12,5 11,2 11,0 7,6 # 1 måling efter saltning ,2 6,9 11,8 11,2 12,8 # 1 måling efter saltning ,8 2,3 4,2 6,4 15,8 # 2 måling efter saltning # 1 måling snit 8,0 3,7 6,1 5,1 6,2 3,5 # 2 måling snit 4,6 1,2 3,5 5,3 6,2 4,2 Figur 37 Restsaltmålinger foretaget af Kbh. Amt for periode Ej medtaget i figur

50 RESTSALTMÅLINGER EFTER SALTNING VED 5 MÅLERSTATIONER PERIODEN fra til Måling Hl / Geels Bakke FL/Frederikssundsvej FL/Frederikssundsvej RS / Roskildevej DR / Amager JY/ Jyllingevej dato Nr. Kørebaner Kørebaner Kørebaner Kørebaner Kørebaner Kørebaner Note snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm snit g/kvm saltet saltet saltet saltet saltet saltet 15g/kvm tør salt 20 ml / kvm 10 ml + 10 g /kvm 15 g / kvm tørsalt 10g/kvm tør salt 15g/kvm fugt salt ,2 8,8 8,2 4,8 2,0 # 1 måling efter saltning ,0 7,6 9,0 6,4 4,4 # 1 måling efter saltning ,8 5,6 10,8 5,4 5,2 # 2 måling efter saltning ,4 5,2 6,4 5,8 4,2 # 3 måling efter saltning ,0 13,5 10,8 12,4 9,6 # 1 måling efter saltning ,6 4,6 4,2 5,0 4,8 # 1 måling efter saltning ,0 8,3 7,6 8,4 5,0 # 1 måling efter saltning ,8 11,3 7,0 3,6 # 1 måling efter saltning ,0 6,7 4,6 3,4 2,8 # 2 måling efter saltning ,0 13,1 18,6 10,6 8,6 # 1 måling efter saltning ,6 8,5 10,6 8,2 10,8 # 2 måling efter saltning ,2 6,6 8,0 8,0 8,8 # 3 måling efter saltning ,0 6,5 8,8 8,8 5,6 # 1 måling efter saltning ,0 6,1 6,8 6,8 5,0 # 1 måling efter saltning ,2 5,7 4,4 9,4 7,2 # 1 måling efter saltning ,8 6,0 5,2 4,4 4,0 # 2 måling efter saltning ,2 4,3 5,0 3,8 4,2 # 3 måling efter saltning ikke målt 3,2 ikke målt ikke målt 3,2 # 4 måling efter saltning ,8 4,0 4,6 3,6 2,8 # 1 måling efter saltning ,2 6,3 4,4 4,0 4,6 # 2 måling efter saltning ,0 4,9 5,6 5,8 4,0 # 1 måling efter saltning ,2 4,4 2,4 1,6 1,6 # 2 måling efter saltning # 1 måling snit 8,1 7,9 7,7 8,0 7,0 5,2 # 2 måling snit 6,3 5,7 7,4 6,3 4,5 4,8 Figur 38 Restsaltmålinger foretaget af Kbh. Amt for periode Ej medtaget i figur

51 6.4 SOBO-20 Målinger I figur 41 er alle målingerne samlet under hensyn til fordelingen mellem lage og faststof. Dette skal forstås sådan, at "9 %" lage angiver, at 9 % af den saltmængde der er udspredt/doseret hidrøre fra lage. Hældningskoefficienten α er et udtryk for hvor hurtigt den udspredte saltmængde nedbrydes. GNS α = -0,14 Epoke Kombispreder Vej nr % salt fra tørsalt g. NaCl/m Timer efter passage Figur 39 SOBO-20 målinger for vej nr. 503 (Epoke combispreder) 51

52 GNS α = -0,21 Epoke Kombispreder 100% Salt fra saltlage g. NaCl/m Timer efter passage Figur 40 SOBO-20 målinger for vej nr. 503 (Epoke combispreder) Saltmængde α = -0,14 0% lage α = -0,21 100% lage Nedbrydningstid Figur 41 SOBO-20 målinger for vej nr. 503 (Epoke combispreder) 52

53 7 Odense Kommune 7.1 Generelt I Odense Kommune findes alle mulige nuancer af vejkategorier. Yderpunkterne er de store gennemgående veje, som man kører på og de små boligveje og -vænger, som man bor ved. Da vejene således tjener vidt forskellige formål, er det også nærliggende at behandle dem forskelligt og fastsætte forskellige serviceniveauer for de forskellige kategorier. Ud fra et afbalanceret hensyn til trafikken, miljøet og økonomien gælder der i Odense følgende hovedprincipper for opgavernes prioritering: - På de trafikerede veje gennemføres vintertjenesten på trafikkens betingelser med skyldigt hensyn til det omgivende miljø - På de små veje udføres vintertjenesten på miljøets betingelser med rimeligt hensyn til trafikken. I praksis udmøntes forskelsbehandlingen ved, at de trafikerede veje, cykelstierne og gågaderne (A-opgaver) saltes præventivt ved udsigt til glat føre og sneryddes straks ved snefald over 2-3 cm. Alle de andre veje (ca. 550 km), stier og pladser m.v. gruses og sneryddes i et begrænset omfang, idet der dog tilstræbes en rimelig sikkerhed og fremkommelighed i forhold til vejenes betydning. A-opgaverne omfatter: 230 km kørebaner 10 ruter 250 km cykelstier 16 ruter Gågader m.v. i Centrum 4 ruter Vi har hidtil anvendt traditionelt befugtet salt på kørebanerne, hvorimod alle cykelstier og gågaderne i Centrum i mange år er blevet behandlet med saltlage. Et par års forsøg med saltlage på kørebanerne har vist, at der med denne metode i de fleste situationer kan opnås en bedre forebyggelse af glat føre med et mindre saltforbrug. På baggrund af disse forsøg sammenholdt med resultaterne fra tilsvarende forsøg udført i COLA-gruppen har vi besluttet, at vi også vil anvende saltlage på kørebanerne i de situationer, hvor det er hensigtsmæssigt. 53

54 7.1.1 Situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende saltlage I princippet kan vi anvende saltlage i alle situationer, men saltlagens fordele i forhold til befugtet salt træder kun frem på tørre og fugtige veje. På våde veje og i snesituationer er almindelig salts vedhæftning, fordeling og virkning lige så god som saltlagens. Da der i snesituationer skal tilføres op til 20 gram rent salt pr. m², vil opløsning i vand inden udspredningen medføre transport og udspredning af meget store mængder vand, hvilket byder på unødvendigt store praktiske udfordringer. I Odense Kommune anvender vi salt og saltlage på kørebanerne efter følgende regler Tør og fugtig vej med udsigt til rim Doseringen fastsættes til 10, 15 eller 20 ml lage pr. m² afhængig af den forventede vejtemperatur. Dette giver mellem 2½ og 5 gram salt pr. m². Ved udsigt til vejtemperaturer på -2 C eller derunder suppleres de 20 ml lage med 2½ g/m² tørsalt for hver grad, vejtemperaturen forventes at falde. Vi har sat det maksimale tilskud af tørsalt til 15 g/m². Herved bringes den totale saltdosering op på maks. 20 gram pr. m² Våd vej med udsigt til faldende temperaturer Hvis vejtemperaturen forventes at forblive omkring eller lidt under 0 C, udspredes 20 ml lage pr. m². Ved vejtemperaturer fra -1 C og nedefter suppleres med tørsalt efter samme opskrift som for tør vej, altså 2½ g/m² for hver grad, vejtemperaturen falder Sne på vejen Der udspredes en combination af 20 ml/m² saltlage og 15 g/m² tørsalt. Herved udnyttes sprederens tankkapacitet for både lage og tørsalt fuldt ud. Ved snetykkelser over 2-3 cm iværksættes snerydning med traktorkolonner. Den ene traktor i hver kolonne er udstyret med en lille og prisbillig tørsaltspreder (kegleformet gødningsspreder ), som udspreder ca. 20 gram salt pr. m² samtidig med snerydningen. Vi har udarbejdet en doseringstabel, som er opdelt i en udgave til den, der skal fastsætte doseringen (figur 42), og en udgave til chaufføren i saltbilen, figur Spredemateriel De ovennævnte regler forudsætter anvendelse af spredere, som kan udsprede både salt og lage i middelstore mængder, altså combispredere. Vi har under vore forsøg med combispredning afprøvet forskellige spredemetoder, (spredebom med forskellige dysetyper - spredetallerken), ligesom vi har fulgt erfaringerne fra de andre forsøg i COLA-gruppen. Alle metoder har fordele og ulemper, som træder frem afhængig af de aktuelle vejr-, vej- og trafikforhold. I Odense Kommune omfatter A-vejene trafikerede veje i bymæssig bebyggelse og veje på landet med middel trafik. Vi er nået til den entydige konklusion, at vi her 54

55 opnår det bedste resultat med hensyn til spredesymmetri og fordeling af lagen ved udspredning gennem radialrør under sprederens traditionelle saltspredeskive. Kørselshastigheden er sat til maksimum 50 km/t. De 10 saltruter er afpasset således, at en combispreder med en tankkapacitet på liter lage og 4 tons salt kan gennemkøre ruterne fuldt ud med maksimumsdoseringerne på henholdsvis 20 ml lage og 15 gram salt pr. m² Fremskaffelse af saltlage Et enkelt fuldt glatføreudkald på A-veje, cykelstier og gågader med maksimal dosering kræver liter saltlage. Det samlede forbrug i en normal vinter må påregnes at nå op på liter. Tidligere, da behovet ikke var så stort, blandede vi lagen selv i små mix-anlæg, men disse anlægs kapacitet slog efterhånden slet ikke til. De sidste 3-4 vintre har vi fået lagen leveret færdigblandet fra Mariager og lagret den i 4 stk liter tanke. Denne fremgangsmåde har fungeret udmærket, men udgifterne til transport har været for store. For den kommende vinter har vi indgået aftale med Fyns amt om levering af lagen fra amtets store blandeanlæg i Ringe. Aftalen reducerer transportomkostningerne betydeligt, men fremgangsmåden med mellemliggende transport er dog ikke økonomisk forsvarlig i længden. Den optimale løsning er at blande lagen på stedet, hvor det kan pumpes direkte op i combispredernes tanke. Vi planlægger at indkøbe 2 nye automatiske blandeanlæg med placering i henholdsvis det vestlige og østlige Odense. Alternativt arbejdes på planer om at etablering af ét stort åbent anlæg centralt i Odense i samarbejde med Fyns Amt Økonomiske forhold Vi har valgt at anvende combispredere, fordi det er uholdbart at have dobbelt bestykning (både saltspredere og lagespredere) på saltruterne. Udskiftningen af de 10 spredere vil blive gennemført over en 5-årig periode, hvilket betyder at combispredning i Odense først vil finde sted i fuldt omfang fra vinteren Selv om en combispreder koster mere end en traditionel saltspreder, og selv om udskiftningen af sprederne nu gennemføres hurtigere, end den nødvendige fornyelse af de eksisterende spredere betinger, vil den ekstra investering være meget begrænset, da de gamle saltspredere efter simple ændringer er velegnet til grusspredere, som vi jo har et stort behov for på det sekundære vejnet. Saltlage kan i de nødvendige mængder fremstilles og lagres klar til at fylde på combisprederne for en pris af kr pr liter. Vi afholder os fra at opstille en eksakt økonomisk sammenligning mellem combispredning og traditionel saltning, fordi der er alt for mange usikre faktorer. Under alle omstændigheder må de direkte investeringer og driftsudgifter forventes at blive lidt større ved indførelse af combispredning. Disse merudgifter vil dog være forsvindende små i forhold til de samlede udgifter til vintertjenesten og skal sammenholdes med de trafikale og miljømæssige fordele, som combispredningen giver. 55

56 7.2 Dosering for combispreder Figur 42 Doseringsvejledning for combispreder i Odense Kommune 56

57 Figur 43 En forenklet tabel til saltbilens chauffør i Odense Kommune 57

58 7.3 Forholdet imellem vejtilstande, udspredte saltmængde og den resulterende saltblandings koncentration og frysepunkt Figur 44 Forholdet imellem vejtilstande, udspredte saltmængde og den resulterende saltblandings koncentration og frysepunkt 58

59 7.4 SOBO-20 målinger I figur 47 er alle målingerne samlet under hensyn til fordelingen mellem lage og faststof. Dette skal forstås sådan, at "9 %" lage angiver, at 9 % af den saltmængde der er udspredt/doseret hidrøre fra lage. Hældningskoefficienten α er et udtryk for hvor hurtigt den udspredte saltmængde nedbrydes. GNS α = -0,80 12 Niels Bohrs Alle 9% salt fra lage + 91% salt fra tørsalt 10 g. NaCl/m Timer efter passage Figur 45 SOBO-20 målinger for Niels Bohrs Alle (Fugtsaltspreder) 59

60 GNS α = -0,26 Saltlage- Munkebjergvej 100% salt fra lage g. NaCl/m Timer efter passage Figur 46 SOBO-20 målinger for Munkebjergvej (Combispreder) α = -0,26 100% lage Saltmængde α = -0,80 9% lage Nedbrydningstid Figur 47 Nedbrydning af den udspredte saltmængde som funktion af tiden (Odense Kommune) 60

61 Bilag 1 Udenlandske erfaringer 1.0 Indhentning af oplysninger Som supplement til de danske erfaringer og undersøgelser blev det besluttet at undersøge, hvilke erfaringer andre lande har med combi -og lagespredning. Følgende undersøgelser blev foretaget: En global søgning på Internettet. Den globale undersøgning på Internettet resulterede i en række artikler om glatførebekæmpelse generelt, og hovedsagelig i artikler skrevet på engelsk. I de fleste tilfælde fandtes der oplysninger om lage i forbindelse med befugtning af salt, men i meget få tilfælde i forbindelse med ren lagespredning. De fleste artikler stammer fra Nordeuropa, USA og Canada, og generelt ser det ud som om de første forsøg med lagespredning er blevet udført omkring Litteraturundersøgelse om emnet på Vejdirektoratets bibliotek, og på Danmarks Tekniske Universitets bibliotek (DTV). På bibliotekerne blev der fundet meget lidt der handler specifikt om emnet. En række lærebøger om veje og trafik blev fundet, hvor af nogle få havde et enkelt afsnit vedrørende vintertjeneste. I disse afsnit blev lage- og combispredning overhoved ikke nævnt. Grunden til det er nok, at mange af bøgerne er udgivet for et antal år siden, hvor brug af ren lage ikke var lige så udbredt som den er nu En gennemgang af COST 344 Snow and Ice Control on European Roads and Bridges rapporterne. Rapporterne er tilgængelige på Internettetadressen: Et spørgeskema vedrørende brug af lage blev sendt ud hvor der blev stillet 10 spørgsmål. Der blev spurgt om metoder og udstyr der bruges ved spredning af lage og fugtsalt. Skemaet blev sendt ud til vintertjenesteansvarlige hos alle de nordiske lande; Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne. Desuden blev skemaet sendt ud til Tyskland, Holland, Svejts, Tjekkiet, 3 stater i USA og på 2 udpegede adresser i Canada. Der kom tilbagemelding fra Sverige, Norge, Island og Holland. 61

62 1.0.5 Øvrige kilder Som øvrige kilder kan nævnes telefonsamtaler med forskellige parter for at afklare en række tvivlspørgsmål vedrørende artikler, doseringsskemaer og andet materiale. 1.1 Behandling af indkomne data Dosering Det som umiddelbart så ud til at kunne sammenlignes forholdsvis nemt, var de doseringsvejledninger som de enkelte vejbestyrelser anvendte. Formålet med doseringsvejledningerne burde være nogenlunde det samme: - at sikre en optimal effekt af saltningen, afhængig af vejtilstand og vejrforhold, samtidig med at minimere saltforbruget. Det viste sig imidlertid at være meget vanskeligt at sammenligne de forskellige doseringsvejledninger på en ensartet måde. Mange faktorer medvirker til at tabellerne har forskellig opbygning. Det kan skyldes forskellige vejrforhold, forskelligt tilgængeligt udstyr til saltning og forskelligt serviceniveau gældende for den enkelte vejbestyrelse. Kategorierne er typisk fordelt på vejtilstand og/eller vejrforhold, men det er forskelligt hvor detaljeret opdelingen er. Af tabel 3 ses der, at kategorien "Sne" er yderligere fordelt ned i 6 underkategorier hos USA og Canada, mens andre nøjes med kun en enkelt (f.eks. Norge). Der bør tages i betragtning at, sandsynligvis tilstræber flere vejmyndigheder at der altid skal saltes præventivt mod rim, frysende våde veje og sne, og derfor ikke har en opdelt dosering for hhv. præventiv saltning, og for saltning ved allerede konstateret glatføre. 62

63 Tabel 3 Sammenligning af kategorier 63

64 En yderligere opdeling sker typisk indenfor hver kategori. Dette er oftest baseret på den målte temperatur, eller den forventede temperaturudvikling. Igen er der forskelligt hvor den enkelte vejmyndighed sætter grænsen. På områder hvor der sjældent forekommer hård frost som i Danmark, ser man typisk fordeling på let og hård frost på hver sin side at -2 C, mens grænsen i Sverige og Norge ligger på -5 C. Det blev besluttet at sammenligne tre forskellige vejrforhold: rim, frysende våde veje og sne. Disse kategorier blev valgt pga. at de er de mest almindelige vintersituationer, og derfor er til at sammenligne mellem de enkelte lande og vejbestyrelser. Når en bestemt dosering var blevet valgt, opstod der et nyt problem hvis tallene skulle kunne sammenlignes, - nemlig at doseringen ikke altid har den samme enhed. I USA opgives doseringen enten i pounds/lane-mile, eller i kg/lane-km. Her skal doseringen omregnes til g/m 2 hvis den skal kunne sammenlignes med de europæiske tal. Dosering i kg/lane-km, kan omregnes til g/m 2 på baggrund af at 1 lane-km er 3,66 m bred (x). Men her skal der også tages hensyn til at doseringen opgives som tørvægt, dvs. den faktiske udspredte mængde. I tabeller fra Europa opgives doseringen i langt de fleste tilfælde som g/m 2, inkl. vand, dvs. sprederindstilling. I Europa opgives lage typisk i ml/m 2. Her er der også tale om massen af salt- og vandopløsningen. Salt udgør ca. 22 % af opløsningen, og hvis det skal regnes om til gram rent salt, skal der ganges med 1,18 eftersom salt har en større rumvægt end vand. En ensartet sammenligning er på dette tidspunkt alligevel ikke sikret. De nyeste spredere på markedet, såkaldte combispredere, kan sprede både befugtet salt og lage på en gang. 64

65 Tabel 4 Doseringsmængder i g/m2 tørsalt fordelt på vejsituation og temperatur. 65

66 Denne spredemetode kan opgives enten som g/m 2 lage+g/m 2 befugtet salt, eller ml/m 2 lage+g/m 2 befugtet salt. Oven i købet er der forskelligt i hvilken rækkefølge lage og befugtet salt opgives (enten a+b eller b+a). Den sidste faktor der skal tages hensyn til er, at i mange tilfælde opgives doseringen som et interval, f.eks g/m 2. Tabel 4 viser den anbefalede dosering som den forekommer i de enkelte skemaer, men omregnet til den faktiske udlagte saltmængde, dvs. saltets tørvægt i g/m 2. For at kunne sammenligne værdierne i tabel 4 lavedes der en tabel 5. Her er frost fordelt på hhv. let og hård, et gennemsnit blev taget for doseringer der ligger på et interval, og til sidst var doseringer med combi (3+4), omregnet til et enkelt tal. Resultatet er en gennemsnitsværdi for vejtilstand af 3 typer, - rim, frysende våde veje og sne, fordelt på lage/befugtet og til sidst let/hård frost. Anførte doseringsmængder for de 13 første vejbestyrelser i tabellen stammer enten fra den enkelte vejbestyrelses doseringsvejledning eller fra et besvaret spørgeskema (markeret (2)). Doseringsmængder for de resterende 8 vejbestyrelser er hentet fra en COST 344 rapport fra 2001 (markeret med *). Kun 2 af dem bruger ifølge rapporten lage, men yderligere opgives fugtsaltsdosering for 6 andre vejbestyrelser. Nederst kan den gennemsnitlige dosering gældende for alle 21 vejbestyrelser aflæses. Tallene ser forholdsvis pålidelige ud, men der kan stilles spørgsmålstegn ved, om ikke værdierne for dosering med lage ved snefald for Rumanien ligger alt for lavt og derfor forskyder billedet Status og praktiske erfaringer USA Det er svært at sige lige præcis hvor udbredt brug af lage er i USA, men som eksempel kan nævnes at i vinteren deltog 15 ud af 52 stater i USA i et projekt der gik ud på at teste og evaluere effekten af præventiv saltning, bl.a. med ren lage (x) Resultaterne var meget positive, og især stater som Iowa lavede mange forsøg med lagespredning. Flere stater bruger nu lage til glatførebekæmpelse, men det er forskelligt i hvilket omfang de bruger metoden. På hjemmesiden hos det amerikanske Vejdirektorat (Federal Highway Administration) kan status for lageforbrug hos hver enkel stat betragtes (x): I og med at staterne er begyndt at bruge metoden, spredes den også ud til amter og kommuner i USA. Som eksempel kan det nævnes, at i sæsonen anvendte 21 amter ud af 72 i Wisconsin, lage i større eller mindre omfang. I den følgende sæson var de stige til på 58 amter, eller 80 % (x). 66

67 Tabel 5 Værdier er i g/m 2 rent salt (eksl. vand) Værdier er taget direkte fra en doseringsvejledning gældende for den enkelte vejbestyrelse. Værdier fra lande markeret med (*) stammer fra COST 344 TG 3/3a rapporten. Hvor værdier i tabel a er angivet f.eks. 5-10, tages der et gennemsnit. I dette eksempel = 7,5. Hvor værdier i tabel a er angivet f.eks (combi: lage+salt) lægges tallene sammen. I dette eksempel = 15 Hvor dosering ikke er angivet fordelt på temperaturer, men kun på et interval (f.eks for rim), skønnes 10 at være for let frost og 15 for hård 67

68 I november 1996 publicerede det amerikanske "Federal Highway Administration" en vejledning for personel i vintertjeneste, "A Guide For Highway Winter Maintenance Personel". Her findes der oplysninger om materiel, materialer, tolkning af vejrdata, beslutningsprocessen, aktivitetsforløbet, information til trafikanter osv. Vejledningen er ganske omfattende. I bilag vises tabeller taget fra vejledningen, hvor passende tiltag (metode, dosering, materiale) anbefales, afhængig af forventet vejrsituation (rim, sne, osv.), vejtemperatur, dugpunktstemperatur, prognose og trafikmængde. I vejledningen findes der meget præcise vejledninger i forbindelse med brug af lage, - i hvilke vejrsituationer lage skal bruges, og anbefalet dosering. Hele vejledningen kan hentes på: Som eksempel på udviklingen indenfor vintertjenesteområdet i USA kan der nævnes, at The Minesota Department of Transportation startede et projekt i vinteren der blev kaldet Salt Solutions Program. Formålet var at reducere udgifter og materialeforbrug til glatførebekæmpelse. Programmet gik ud på at udvikle måleudstyr og systemer til vurdering af potential glatførerisiko, uddanne personel til at bruge systemerne og tage de rigtige beslutninger angående metoder og dosering (inkl. lagespredning) Efter gennemgang af diverse amerikanske hjemmesider, ser der ud som at lage p.t. hovedsagelig bruges til præventiv saltning. Der saltes hhv. mod rim og inden snefald. I den nordlige del af USA falder der en hel del sne over vinteren, og derfor fokuseres der i disse områder meget på tiltag mod snefald. Erfaringer fra disse områder har vist, at brug af lage har en meget god præventiv virkning mod at sneen køres fast til vejbanen, men derimod er der ikke er ligegyldigt hvilken type af sne der falder. Hvis sneen der falder, er meget våd (har højt vandindhold), skylles saltet hurtigt ud og effekten bliver dårlig. Til sidst kan nævnes, at i en rapport fra december 2000 skrevet af Tricia Mangold på Minnesota Universitet, beskrives der at initiativet for udvikling af avancerede metoder til glatførebekæmpelse stammer fra Europa og Japan. Der skønnes at disse lande ligger 10 år foran USA i at reducere udgifter og saltforbrug til glatførebekæmpelse. Desuden menes saltforbruget at kunne reduceres med 50 % i USA med implementering af ny teknologi som klimakort, glatførevarslingssystemer og mere avancerede spredningsmetoder Uden at sætte tal på, er det dog tydeligt at brug af lage stiger i USA, og at der efterhånden er blevet indhentet en del viden og erfaringer indenfor området. 68

69 Canada I Canada findes der en ny udgave fra 2001 af den før nævnte vejledning i USA "A Guide For Highway Winter Maintenance Personel". Denne er en revideret udgave med opdaterede informationer udgivet af The Insurance Corporatione of British Colombia i Lige som i USA er der efterhånden blevet en udbredt metode at salte præventivt med lage i Canada, og ifølge en rapport fra Canadian Strategic Higway Researsh Program der hedder "Anti-Icing and RWIS Technology in Canada", så bruges lage til præventiv saltning på omkring 8.5 % af de vejstrækninger hvor der foretages glatførebekæmpelse. Største delen af dem der bruger lage har mere end 2 års erfaring anno Hele rapporten kan hentes på: Som eksempel kan der tages, at der oplyses at 95% af entreprenørerne der arbejder med vintertjeneste i British Columbia salter præventivt mod glatføre, hvor de bruger 1100 spredere med befugtet salt og 125 lagespredere Sverige I Sverige er der blevet brugt lage i en årrække. Allerede i årene blev der gennemført et program med navnet MINSALT. Formålet var at formindske skadevirkninger af saltforbrug i vintertjenesten, uden at formindske trafiksikkerheden. Blandt metoderne var brug af lage og befugtet salt. Erfaringer fra forsøget med lage disse vintre var følgende: Metoden var meget positiv ved præventiv saltning. Metoden viste sig at være tvivlsom i forbindelse med snefald. På våde veje og på vejbane hvor der allerede er dannet is, er metoden også tvivlsom, og t.o.m. uheldig p.g.a. genfrysning. En lagedosering på 20 ml/m 2 (5 g/m 2 tørsalt) var i de fleste tilfælde tilstrækkelig. Metoden afprøvedes på veje med trafik fra ÅDT, til en motorvej med ÅDT. Spredning blev foretaget med op til 60 km/t. I en rapport fra 1994 (Low Cost Winter Maintenance - Swedish Experienses, Gudrun Öberg, Väg- och transportforskningsinstitutet), fortælles der at der bruges tørsalt under snefald, hvilket udgør 20% af alle tilfælde, i 60% tilfælde bruges befugtet salt og i 20% tilfælde bruges der lage. Disse tal er 8 år gamle og sandsynligvis har brug af lage i Sverige steget de sidste år. Det udsendte spørgeskema blev besvaret af Gunnar Henrysson hos det svenske Vejdirektorat. Her fremgår det, at der både bruges dyser og tallerken ved spredning af lage. På en 8 m bred vej spredes der i en fuld bredde, mens der spredes i en 4-5 m bredde med fugtsalt. Lage spredes med en hastighed på km/t og fugtsalt med km/t. Lage bruges på byveje, landeveje og motorveje. Kapacitet af lagespredere er 6 m 3 og kapacitet rent salt er 5 m 3. Restsalt måles ikke på vejnettet. Der er blevet lavet forsøg med måling af restsalt på vejnettet, men resultater har vist sig at være ikke brugbare. Til sidst fremgår det, at der er begrænsninger i anvendelse af ren lage i forbindelse med igangværende snefald og ved regn. Norge Det norske Vejdirektorat startede et testprogram i glatførebekæmpelse med lage i I dette forsøg blev veje saltet med lage sammenlignet med veje saltet med tørsalt eller befugtet salt. Der blev undersøgt under hvilke vejrforhold brug af lage 69

70 var mest effektiv og hvilke doseringer der krævedes ved forskellige temperaturer, nedbør og vejforhold. Spredning med dyser kontra tallerken undersøgtes ligeledes. Resultatet viste at saltning med lage er velegnet til præventive formål. Saltet har øjeblikkelig virkning og virkningen holder i op til 12 timer. Lage kan bruges ned til -10 C og med en dosering på g/m 2. I disse tilfælde er lage en bedre løsning end tørt og befugtet salt. I rimsituationer, og i tilfælde af tyndt islag, fungerer lage også bedre end tør- og fugtsalt. Lage kan bruges ved temperatur ned til -10 C, men kun hvis luftfugtigheden ikke overskrider 85 %. Hvis luftfugtigheden overskrider 85 % er den kun effektiv ned til -6 C. Dosering mellem 10 og 20 g/m 2 anbefales. Hvis trafikken på strækningen underskrider 30 biler i døgnet er der risiko for genfrysning. Lage synes også at fungere lige så godt som tør- og fugtsalt til præventiv saltning ved snefald. Ved saltning under et snefald kræves der dog en større indsats end med tør- og fugtsalt. Det synes uhensigtsmæssigt at bruge lage i forbindelse med større mængder underafkølet regn, komprimeret sne og tyk is. Det fremgår af det besvarede spørgeskema der blev sendt ud til Norge, at der bruges tallerkenspredere til spredning af lage, og på en 8 m bred vej spredes lage med 7 m bredde og fugtsalt med 6 m bredde. Lage bruges på byveje, landeveje og motorveje og der spredes med en hastighed på 55 km/t. Befugtet salt spredes ud med 45 km/t. Kapacitet af lagespredere er 10 m 3 og for rent salt 8-9 m 3. Finland I Finland ser det ud som der er blevet lavet en del forsøg med lagespredning de sidste år. På hjemmesiden hos den finske Vägforvaltning, findes der en rapport fra december 2000 fra "The Baltic Sea Region T2 Seminar", hvor emnet er "Salt Use In Winter Maintenance" Det første kapitel i rapporten handler om hvorvidt de udførte saltninger passer i forhold til vejrforholdene. I alt blev 61 udkald undersøgt hvor følgende punkter blev registreret: Tidspunkt og dato Saltningsmetode (fugtsalt eller lage) Dosering (g/m 2 ) Spredebredde For at måle effekten af saltningerne blev data fra glatføremålestationer gennemgået. De mest relevante parametre blev undersøgt: Vejtemperatur Vejresistans (restsalt) Vandtykkelse Vejtilstand (tør, fugtig, våd, is) Nedbørsmængder Resultaterne blev sammenlignet med en tabel som viser anbefalet saltningsmetode og dosering som funktion af vejtilstanden. Ud af de 61 udkald var det kun i 7 tilfælde hvor saltet havde ingen virkning. I en del af disse tilfælde var der dog tale om en fejl, enten ved selve saltningen eller målinger. Befugtet salt blev brugt i 44 af udkaldene (72 %). Ud af disse var det i 33 % tilfælde at den anbefalede dosering kun var 2 g/m 2. I alle disse tilfælde ville brug af saltlage have løst situationen, dog med forbehold af at der ikke forventedes nedbør. Generelt gælder det, at hvis saltdoseringen er for lav går salt til spilde fordi vejtilstanden kan ændres fra sne til is eller at våd overflade fryser til is. I begge tilfælde skal der saltes igen. Ved for høj dosering vil vejoverfladen være våd i alt for lang tid hvilket resulterer i en risiko for genfrysning. På basis af resultaterne anbefales følgende: Undersøg vejtemperatur og prognoser jævnligt 70

71 Undersøg vejens fugtighed Følg anbefalingerne i figur 3, side 3 på: Hvis vejen er ved at tørre op, brug en lavere dosering end anbefalet Hvis der er udsigt til at fugt på vejen bliver ved med at stige, overvej om der er effektivt nok at bruge lage. (bruge eventuelt fugtsalt i stedet for) Hvis temperatur er under -5 C kan det være mere sikkert at bruge befugtet salt frem for lage Vær forsigtig i forbindelse med brug af lage. Forkert brug kan nemt resultere i genfrysning Tag hurtigt af sted hvis der er tydeligt at der forventes glat føre Island Ifølge Nicolai Jonasson og Bjarni Johansson hos det islandske Vejdirektorat, bruges lage på en del af Islands hovedlandeveje, men lagespredning er dog stadig på et forsøgsniveau. Det islandske Vejdirektorat ejer omkring 50 saltspredere, hvoraf 19 kan sprede ren lage (38 %). Lage bruges p.t. næsten udelukkende mod let frost, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet. Der skønnes at der bruges lage i ca. 20 udkald af ca. 180 udkald om året (11 %). Der bruges tallerkenspredere til lagespredning, men dyser bruges når lage spredes ud til støvdæmpning. På en 6 m bred vej spredes der med lage i en bredde på 2*2,6m (frem og tilbage, i alt 5,2 m), mens fugtsalt spredes ud i en 4 m bredde. Hastighed for begge metoder ligger på km/t. Fugtsalt bruges i alle vejrsituationer, men lage bruges ikke ved tyk is og i snesituationer. Lage har især vist sig at være uhensigtsmæssigt at bruge mod snefygning. I disse tilfælde fungerer lageopløsningen som lim på vejen, hvori sneen samles. Hvis vejen derimod er tør, fyger sneen over vejen uden at klæbe fast. Øvrige lande Der er beskrevet mange steder, at Japan er et førende land i udvikling indenfor vintertjeneste, ikke mindst i forbindelse med tiltag mod sne. I Japan er opvarmede gader, automatiske sprinkleranlæg, snesmeltning med gas og bortkørsel af sne til store smeltningsanlæg, blandt nye metoder der bruges til glatførebekæmpelse. Efter gennemgang af rapporter fra PIARC International Winter Road Congress er der ikke meget som peger på at lagespredning bruges i Japan, undtagen til stationære sprinkleranlæg, f.eks. på broer. I de lande som ligger tæt på Danmark, som f.eks. Tyskland, Holland og Storbritannien, er der heller intet der tyder på at lage bruges i større omfang. På trods af at der ikke bruges lage i Holland, blev det udsendte spørgeskema besvaret af Roland Van Doorn, og dosering med fugtsalt i Holland kan betragtes i afsnit I Holland bruges der glatførevarslingssystem (RWIS), og med hjælp af "ledningsevne" sensorer måles der restsalt på vejnettet. Det kan nævnes at ifølge samtale med en dansk saltsprederleverandør (Jørn Christiansen, EPOKE) bruges der f.eks. lage til præventiv saltning i Italien, og eftersom de baltiske lande har kendskab til de finske erfaringer ( er der stor sandsynlighed for at de eksperimenterer med, eller lige frem bruger metoden. Samtidig kan der konkluderes at på Internettet findes der adskillige artikler hvor det beskrives, at den primære udvikling i ny teknologi og nye metoder i vintertjeneste stammer fra Nordeuropa og Japan. Følgende taget fra en amerikansk artikel: "A technology scanning tour of winter road maintenance practices in Western Europe and Japan produced important benefits for states undertaking 71

72 winter road maintenance in colder climes". Dette understøtter det overordnede resultatet af nærværende korte litteraturundersøgelse, men det ses tillige at USA og Canada efterhånden har stor erfaring med brug af lage. 1.2 Sammendrag af udenlandske praktiske erfaringer og forsøg Erfaringer, hovedsagelig fra USA, Sverige, Norge og Finland, har vist følgende fordele og ulemper ved brug af lage: Fordele ved brug af lage Er velegnet til præventiv saltning. Gælder også inden snefald. Forhindrer at sneen køres fast. Saltet har øjeblikkelig virkning, og virkningen holder i forholdsvis lang tid (mindre salttab). I rimsituationer og tilfælde af tyndt isslag, fungerer lage bedre end befugtet salt. Der kan dog opstå problemer hvis temperaturen ligger meget lavt og luftfugtigheden overskrider 85 %. I almindelige rimsituationer opnås samme resultat med lavere saltdosering sammenlignet med spredning af befugtet salt. Ulemper ved brug af lage Uhensigtsmæssigt at brug under et snefald. Kræver for store doseringsmængder sammenlignet med befugtet salt. Kan ikke bruges på komprimeret sne og tyk is. Har negativ effekt i forbindelse med snefygning. Væsken på vejen fungerer som lim og sneen klæber fast på vejen. Fungerer meget dårligt mod isslag (underafkølet regn). Bør ikke bruges på meget våd vej, eller våd sne. Fortyndingen af saltlagen bliver for stor. Hvis der bruges for høj dosering, bliver vejen våd i for lang tid, og risikerer at genfryse. 72

73 Bilag 2 Lagespredning på den fynske motorvej Nærværende projektartikel er et ekstrakt af den rapport, som snart udgives i forbindelse med den formelle afslutning af væskeforsøgene foretaget i Fyns Amt i vintrene Indledning Til glatførebekæmpelse på det overordnede vejnet i Danmark anvendes næsten udelukkende salt (natriumklorid - NaCl). Øget opmærksomhed på saltets belastning af miljøet og den store udvikling i materiel og metoder har medført muligheder for en mærkbar reduktion af det gennemsnitlige saltforbrug pr. udkald. Glatførebekæmpelse med salt tog fart i 50erne og 60erne med anvendelse af tørsalt. I 70erne kom de første saltspredere, som kunne sprede befugtet salt, og i 90erne begyndte man i visse situationer at udsprede en koncentreret saltlage. Det samlede saltforbrug er ikke faldet tilsvarende, da andelen af veje, der saltes, har været stigende. De anvendte glatførebekæmpelsesmetoder bruger NaCl i form af saltlage (22 % saltopløsninger) og befugtet salt (70 % tørsalt + 30 % saltlage). I 1998 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sammenligne disse saltningsmetoders virkning. Baggrunden for beslutningen var bl.a., at man i Fyns Amt havde udført forsøg med lagespredning og sammenlignet disse med traditionel fugtsaltspredning. Forsøgene viste bl.a., at der var større relativ restsaltmængde på vejen efter anvendelse af saltlage end efter fugtsalt. Eksempelvis kunne man 2 timer efter spredning med fugtsalt registrere en restsaltmængde på 68 %, og ved spredning af saltlage en restsaltmængde på 89 % - alle målinger udført på amtsveje. Man er med tiden også blevet mere opmærksom på det forhold, at den overvejende del af saltninger finder sted ved temperaturer ned til 3ºC. Til at imødegå glatføre i disse situationer er det kun nødvendigt at udsprede ca. 4,6 g salt/m² som saltlage, hvor man i dag typisk udspreder ca. 7,7 g/m² som befugtet salt. Hvis man ønsker at reducere saltforbruget uden at ændre på serviceniveau og trafiksikkerhed, er dette således muligt ved enten at tilsætte mere væske til tørsalt eller ved at sprede saltet i form af en koncentreret saltlage. For yderligere at belyse muligheden for at spare salt, er der i gennemført et projekt hvor forsøgsområdet er motorvejen på Fyn (Rute E20) mellem Nyborg og Middelfart i begge retninger. Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen under "Udviklingsordningen Program for renere produkter m.v." 73

74 2.1 Projektets formål Projektets overordnede formål er at anvise veje og dokumentere aktiviteter, som muliggør en reduktion af den mængde salt, som udlægges til glatførebekæmpelse, uden at effektiviteten forringes, hvorved miljøpåvirkningen bliver mindre end med de hidtil anvendte metoder. Arbejdsgruppen valgte at foretage denne undersøgelse ved at lave en sammenligning mellem salt udspredt med en fugtsaltspreder og en væskespreder, begge af fabrikatet Epoke. Sammenligningen blev foretaget på grundlag af følgende parametre: A) Sensorer indbygget i kørebanen til måling af restsalt. B) Billedoptagelser. C) Inspektion - visuelle observationer foretaget via 4 stk. fastmonterede kameraer i motorvejens midterrabat, via mobile videokameraer samt direkte observationer foretaget af udvalgets medlemmer. Fra en nærliggende glatføremålestation (Odense-S) indhentedes dugpunktstemperatur, vej- og lufttemperaturer, vindhastighed og -retning, samt den relative fugtighed. Med andre ord gode forud Saltning med befugtet salt (fugtsalt) Befugtet salt (fugtsalt) består af 70 % tørsalt og 30 % saltlage (22 % NaCl). Saltets frysepunktssænkende virkning er betinget af, at der er fugt/vand tilstede. Ved ændringen af glatførebekæmpelsen fra traditionel spredning af tørsalt til spredning af befugtet salt har følgende fordele vist sig: Saltet bliver på en tør vejbane i væsentlig længere tid, da den har en bedre "klæbeevne". Denne egenskab muliggør en præventiv saltning også på tørre veje, hvorved sikkerheden forbedres. Derved kan nogle gensaltninger spares. Gennemkørselshastigheden kan øges til ca km/t mod ca km/t ved tørsaltning. Dette kan udnyttes til enten at afslutte saltningen hurtigere eller at gøre saltdistrikterne længere og dermed spare saltspredere og lastbiler. Befugtningen giver en hurtigere virkning, hvor der allerede er dannet islag. Der opnås en mere ensartet spredning af saltet end ved spredning med tørsalt. De senere års erfaringer og forsøg har desuden vist, at der stadig er store tab af saltet uden for kørebanen. Under Saltspredningforsøget (Tirstrup lufthavn 2000) foretaget af Vejdirektoratet samt amterne i Danmark har man kunnet konstatere et større tab end forventet og ønskeligt. Langt den overvejende del af glatførebekæmpelsen foregår i dag ved hjælp af fugtsaltspredere, om end trenden går i retning af kombispredere, hvilket bl.a. også giver mulighed for at udlægge væske. Til forsøget anvendtes en Epoke fugtsaltspreder med en volumen på 5 m³ og en spredebredde på 2-12 m i intervaller på 1 meter. Sprederen kunne dosere fra 3,8 til 30,8 g/m². I forsøget brugtes saltmængden 7,7 til 11,5 g/m². 74

75 2.1.2 Saltning med væske (saltlage) Udlægning af en flydende saltopløsning, kaldet saltlage, på vejbanen sker ved anvendelsen af NaCl i en 22 % opløsning. 2.2 Klimatologiske forudsætninger for væskespredning I lande som Danmark optræder der i løbet af en vinterperiode mange forskellige vejrsituationer. Vejret skifter mellem frost, tø, sne, regn, blæst, sol osv. Da Danmark har kystklima, falder temperaturerne ikke så voldsomt som i lande med fastlandsklima, hvilket øger muligheden for brug af væskespredning. I starten af 80erne påbegyndtes etablering af et landsdækkende glatførevarslingssystem, som gør det muligt for vejmyndigheder at udkalde til saltning præventivt, dvs. inden glatføre optræder. Antallet af dage med temperatur under 0 C er gennemsnitlig omkring 80 og sne forekommer mellem 5-10 dage om året [Danmarks Meteorologiske Institut]. Med andre ord er der gode forudsætninger for at anvende væskespredning, hvilket også bekræftes af det faktum, at mange byer på nuværende tidspunkt anvender væske til glatførebekæmpelse på stier og fortove. 2.3 Drænasfalt Det er Vejdirektoratets opfattelse, at anvendelse af saltlage på drænasfalt og andre lignende åbne belægninger er mindre egnet, da det medfører et overforbrug af væske, fordi væsken løber ned i porerne. Dermed skal der udlægges et væsentligt større antal ml/m². Væskespredning er således bedst egnet til forholdsvis tætte asfaltbelægninger. 2.4 Fordele ved væskespredning Væsken er aktiv umiddelbart efter udlægning. Væsken blæser ikke af vejbanen. Væsken kan udbringes ved højere hastighed, dvs. hurtigere saltning og mindre gene for den øvrige trafik. Dette forudsætter dog anvendelse af dysespredere. Væske udlagt via dyser kan sikre en forudvalgt fordeling på vejen. Velegnet til præventiv spredning på grund af langtidsvirkningen. Mindre salt medfører færre vejskader og færre rustproblemer. Mindre miljøbelastning. Væsken skal spredes præventivt, når det er muligt, også ved udsigt til sne og isslag. Ved snefald skal anvendes en plovtype, der er konstrueret på en sådan måde, at den går tættest muligt på vejbaneoverfladen. Under vedvarende snefald skal saltning foretages lige efter sneploven for at forhindre fastfrysning af sneen på vejens overflade. Det er vigtigt at fastholde betydningen af en plov, der effektivt rydder sneen. Dette er indlysende i betragtning af, at sne er lig med vand, og at den udlagte væske 75

76 fortyndes, hvis der er for meget sne tilbage på vejbanen, som skal optøs. Til forsøget anvendtes en Epoke væskespreder med en volumen på 18 m³ og en spredebredde p 3,5-10,5 m i intervaller på 3,5 m. I forsøget brugtes doseringer fra 5,2-11,7 g/m², alt afhængigt af vej og vejtilstand i forsøgets periode. 2.5 Metoder for udbringning af befugtet salt eller væske Befugtet tørstof via spredeskive Fugtsaltspredere anvender en roterende spredeskive til at slynge materialet ud over kørebanen. Ved hjælp af spredeskivens omdrejningshastighed og åbningsvinkel mm. er det muligt at justere spredebredden og spredebilledet Væske via dyser Der findes 2 dysetyper, som anvendes i forbindelse med udlægning af væske, nemlig stråledyser og viftedyser. Kendetegnende for dyser er, at de er påmonteret en spredebom, og at dyser udlægger væsken med stor præcision. Stråledyser giver mulighed for udlægning af væske ved høj hastighed, idet stråledyser sender væsken ned på vejbanen med stor hastighed. Væsken kan udlægges ved kørselshastigheder op til 85 km/t. Når væsken har ramt vejbanen, fordeles den straks vha. opsprøjt og derefter af de passerende køretøjer. Sidedyser er stråledyser, der sender strålen ud til siden og samtidig bagud med en hastighed, der er den samme eller større end lastbilens hastighed. Ved anvendelse af sidedyser kan spredebredden nå op på i alt 10,5 meter. Viftedyser anvendes typisk, hvor trafikintensiteten (f.eks. cykelstier) er mindre, hvorfor der således er behov for at fordele væsken allerede ved udlægningen. Denne type dyse er selvsagt mere vindpåvirkelig, og dermed bliver udlægningshastigheden også væsentligt mindre for at begrænse afdriften. 2.6 Væske via spredeskive Væsken udlægges via spredeskive, hvilket er enklere end dysesystemet. Til gengæld er metoden ikke så præcis som ved anvendelse af dyser. Den maksimale spredebredde, der kan opnås med spredeskive, er 8 meter. Det er ikke muligt at opnå større spredebredde med væske, idet den i så fald vil forstøve og dermed blæse væk. 76

77 2.6.1 Befugtningsspredning kontra lagespredning Rimsituation. Betingelsen for rimdannelse er, at vejtemperaturen både skal være under 0 C og være lavere end luftens dugpunktstemperatur. Ofte finder mere end halvdelen af samtlige udkald til glatførebekæmpelse pr. vintersæson sted på baggrund af en rimsituation. Dette gælder også vintrene i forsøgsperioden. Med udgangspunktet i de 2 vintersæsoners overvågning, kan det konkluderes at: I de kørte rimsituationer er der brugt 5,2 g NaCl/m² som saltlage og 7,7 g NaCl/m² som fugtsalt. Intet i forsøget tyder på, at det giver forskel i glatføreforebyggelse. De to metoder er lige effektive i rimsituationer. Snesituation. Ved udsigt til snefald er det uhyre vigtigt, at der udspredes salt på kørebanen inden sneen falder. Ved for sent udkald vil sneen blive kørt fast og vil herefter være meget vanskelig at fjerne. Såfremt snevejret er af længere varighed, indsættes plove. Med henblik på at minimere anvendelsen af salt er det vigtigt, at det anvendte plovmateriel er i stand til at rydde "helt i bund". I nærværende forsøg er anvendt samme procedure og samme plovtype for de 4 vognbaner. Snerydning af kørebaner blev påbegyndt, når der var faldet ca. 3-5 cm sne. Efter gennemkørsel med plov blev der saltet igen. Anvendelse af de stationære kameraer viste sig at være særdeles illustrativ, idet man fra starten af snevejret nøje kunne følge udvikling og effekten af de 2 spredemetoder på hver vejside. Disse billeder anvendtes som en form for "filmoptagelse" på CD i den rapport der snart kan rekvireres hos Vejdirektoratet. Billeder samt videooptagelserne viser tydeligt, at i vestgående retning hvor der anvendes saltlage, er det lette spor stadig dækket med sne. Resultatet blev sammenholdt med forsøgene fra saltspredningsforsøget i Tirstrup Lufthavn, hvor det overordnede formål med forsøgene var en undersøgelse af, hvorledes de i dag benyttede tallerkenspredere reelt fordeler saltet under forskellige betingelser. Her har man efter gentagne forsøg konstateret, at ingen af de afprøvede fugtsaltspredere (3 forskellige fabrikater) kunne levere et tilfredsstillende spredebillede. For Epoke fugtsaltsprederen, som er anvendt her i forsøget, er der en tendens til at sprede mere i venstre side end i højre side af vejbanen. Det ses, at i det lette spor med den svage trafik, kan man med en forøget saltmængde kompensere for det tunge spors store trafikmængde og dermed opnå et mere ensartet serviceniveau i de to spor. Da der ikke overdoseres med saltlage i den lette vejbane i vestgående retning, som har et ensartet spredebillede på tværs af vejen, ser man, at der er sne i det lette spor. Efter gennemgang af billedmaterialet og personlige observationer af forsøgsområdet er det arbejdsgruppens opfattelse, at fugtsaltssprederens "overdosering" i det lette spor er mere formålstjenlig i snesituationen end saltlagesprederens ensartede fordeling. I nærværende forsøg har spredning med saltlage dermed ikke haft samme positive effekt som befugtet salt, men med ovennævnte in mente fortsættes forsøg. 77

78 2.7 Fremtiden og det videre forløb "Væskegruppen" er enig om, at der fortsat skal foregå et nært samarbejde mellem Vejdirektoratet og Fyns Amt samt Epoke A/S med henblik på at forfine doseringen og spredebilledet, således at der kun udspredes den mængde salt, som er absolut nødvendig for at sikre en høj grad af trafiksikkerhed og fremkommelighed. Bl.a. har følgende emner været drøftet: Restsaltmåling. Der bør fortsat arbejdes på at finde en god metode til måling af restsalt på motorveje, således at forsøgene med at få verificeret sammenhæng mellem trafikmængde og saltnedbrydning kan fortsættes. Spredeudstyr. Foreløbige erfaringer viser, at spredning med dyser giver en høj grad af nøjagtighed i spredebilledet og en god fremføringshastighed af lastvognstoget. Det bør imidlertid også undersøges, om lagespredning med tallerken er i stand til at give det nødvendige resultat under højere hastighed. Dosering i vognbanespor. Man kan se, at behovet for salt nedsættes, når der er meget trafik. Det gælder f.eks. i det tunge spor på motorvejen i sammenligning med det lette spor. Da hastigheden i det lette spor er større, er kravet til friktionen i det lette spor også større. Resultatet af denne observation er, at der fremover på den fynske motorvej bliver doseret højere i det lette spor ende i det tunge. Foreløbig har man ved de fleste præventive saltninger valgt at fastholde en gennemsnitlig dosering af saltlage på 5,2 g salt/m². Således vil det i den kommende vinter blive undersøgt, om det er tilstrækkeligt at dosere 5,2 g/m² saltlage i det lette spor og 3,1 g/m² saltlage i det tunge spor i rimsituationer. Den procentuelle fordeling på vejbanen vil være den samme i snesituationer, men væskemængden vil naturligvis være højere. De involverede parter vil fortsætte bestræbelserne for at nedsætte saltforbruget, hvorfor der også i den kommende vinter vil blive registreret fordele og ulemper ved de to saltningsmetoder. I øvrigt kan oplyses, at saltforbruget på stats- og amtsveje i forbindelse med snevejr i vinteren 2000/01 udgjorde 30 % og i vinteren 2001/02 udgjorde 50 % af det samlede saltforbrug til glatførebekæmpelse. Litteraturhenvisninger: Fonnesbech, J. Kr., "Brug af 20 % saltvands opløsning til glatførebekæmpelse på større veje" Fyns Amt, Danmark Vejdirektoratet - Driftsområdet, Saltspredningsforsøg", rapport nr Vejdirektoratet, "Glatførebekæmpelse med fugtsalt", referatrapport oktober Sigurdsson, Stefan, "Model for kvalitetsvurdering af beslutningen om glatførebekæmpelse", Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Vejdirektoratet, Haavasoja, Taisto, VAISALA, korrespondance pr. , Voldborg, Henrik, "Vejklimatologi og glatførevarsling i Danmark", Danmarks Meteorologiske Institut, Glue, Thomas, "Indledende overvejelser over restsalt mængdernes afhængighed af de målte parametre", 1. marts 2000, Danmark. Ud over de anførte henvisninger er der anvendt følgende kildemateriale: Vintertjeneste med saltlage på cykelstier af sektionsingeniør Leif Mikkelsen, Odense Kommune og Knud Bjørn Prahl, Rådgivende Ingeniører A/S, Dansk Vejtidsskrift 10/99 Udviklingsplaner for vintertjenesten i Odense Kommune af sektionsingeniør Leif Mikkelsen, Odense Kommune, Dansk Vejtidsskrift 10/