Boligformer, livsstil og ressourceforbrug. fremtidens miljø skabes i dag

Transkript

1 fremtidens miljø skabes i dag Boligformer, livsstil og ressourceforbrug

2 Tekst: Susanne Bruun Jakobsen og Klaus Bonderup Petersen, Det Økologiske Råd Tak til Søren Dyck-Madsen og Christian Ege for gode råd, og tak til case-familierne for deltagelse og samarbejde. Layout: Hanne Koch, Designkonsortiet Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Fotos: Til cases: familierne, øvrige: Det Økologiske Råd 2. reviderede udgave november 2009 af hæftet Boligformer og forbrug af energi, transport og vand, skrevet af Rikke Lethare Nielsen og Søren Dyck-Madsen, ISBN: Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net s Energisparepulje. Udgivet af: fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: [email protected] Web: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.

3 Indhold Forord side 4 Forbrug og energi side 5 - Vores energiforbrug må reduceres side 7 - Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug side 10 - Vi står over for store udfordringer side 13 Eksempler på forskellige boligformer side 15 - Case 1 Parcelhus i Odder side 16 - Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj side 18 - Case 3 Passivhus i Ebeltoft side 20 - Case 4 Villa i Vordingborg side 22 - Case 5 Etagebolig i Trekroner ved Roskilde side 24 - Case 6 Etagebolig i Brønshøj side 26 - Case 7 Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København.... side 28 Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug side 30 Fakta om elforbrug i boliger side 33 Fakta om varmeforbrug i boliger side 41 Fakta om transport side 45 Fakta om vandforbrug side 50 Udledning af CO 2 og beregningsmetoder side 52 - Hvordan er CO 2 -udledningen beregnet i hæftet? side 53 Elevopgaver side 56 Kilder side 58 Hvis du vil vide mere side 59 Noter side 59 3

4 Forord Dette hæfte er en redigeret og ajourført udgave af Boligformer og forbrug af energi, transport og vand fra Hæftet er beregnet til brug for gymnasie/hf og de ældste klasser i folkeskolen, men kan også bruges af andre energiinteresserede. Formålet med hæftet er at give forståelse af, hvordan boligform og livsstil hænger sammen med ressourceforbrug og CO 2 -udledning. Det kan give ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform og livsstil. Hæftet skal også give eleverne et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på og at man i det daglige har mange muligheder for energirigtig adfærd uden tab af velfærd. Hæftet består af syv dele: En indledning, som giver en kort introduktion til energi, klima og forsyningssikkerhed og sammenholder boligers energiforbrug til el, varme og transport hermed. Beretninger fra 6 forskellige børnefamilier samt et kollektiv om deres boligform og livsstil med fokus på miljø, energiforbrug og transport samt med beregning af CO 2 -udledning. En sammenstilling af de 7 familiers forbrug med landsgennemsnit for el, varme og vandforbrug Faktasider med sammenhænge mellem indkomst, husstandssammensætning og forbrug på de fire områder: El, varme, transport og vandforbrug samt mellem bilejerskab og transportbehov m.v. Herunder også en række forslag til mulige handlinger for at reducere forbruget af el, varme, transport og vand. En beskrivelse af, hvordan husstandens CO 2 -udledning beregnes En række forslag til elevopgaver En række forslag til links, hvis du vil vide mere. De enkelte dele af hæftet kan anvendes separat. Hæftet indbyder til at udvikle elevernes egen problembearbejdning og formuleringsevne. Det giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse af statistik. De 7 beretninger gør det muligt for eleverne at inddrage erfaringer og forbrug fra egen bolig, samt foretage sammenligninger bredt i klassen. Hæftets oplysende faktadel indeholder en lang række data, som eleverne kan bruge i arbejdet med forbrug. Der indgår desuden forslag til, hvordan husstandene rent faktisk kan reducere deres forbrug af el, varme, transport og vand. Det Økologiske Råd, november

5 Forbrug og energi Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. I de sidste 25 år har vores forbrugsmuligheder med undtagelse af få perioder været konstant stigende. Vores boligforbrug er på mere end 50 m 2 i gennemsnit pr. indbygger det højeste i verden. Desuden har omkring hver 10. husstand sommerhus. Mængden af udstyr i boligen i form af hvidevarer og anden teknik, der kan lette vores hverdag, er vokset kraftigt. Det samme gælder forbrug af elektronisk udstyr såsom tv, pc og spilkonsoller m.v. Vores bilpark er også vokset kraftigt. I dag har c af alle husstande bil og nogle (ca. 15 pct.) har to biler. Vi tager også i stigende omfang på ferie sommer og vinter med fly, bil, tog eller bus. en tredobling i forhold til Det mere basale forbrug til madvarer m.v. udgør en beskeden og i øvrigt faldende del af vores forbrug. Transport, d.v.s. køb af transportmidler og transport i bil og med kollektive transportmidler m.v. er en stor og stigende Andet forbrug 22,9 % Fritid, underholdning m.v. 11,7 % post på husholdningsbudgettet. Vi bruger næsten lige så mange penge på fritid og underholdning, herunder ferierejser (bl.a. pakkerejser), som på madvarer. Hver dansker foretager i gennemsnit knap to ferierejser om året. Føde- og drikkevarer m.m. 14,4 % Beklædning og fodtøj 4,7 % Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. husstand var i perioden på kr. Boligforbruget er den store og i øvrigt stigende post på husholdningernes budget det omfatter husleje, energiforbrug og udstyr til boligen, se figur 1. Eksempelvis har halvdelen af husstandene tørretumbler og to tredjedele har opvaskemaskine. Det er henholdsvis en fordobling og næsten Bolig 28,6 % Transport 17,7 % Figur 1: Forbrugsandele opgjort som årligt gennemsnit for alle typer husstande Kilde: Danmark i tal 2009, Danmarks Statistik 5

6 1 kilo Joule [kj] = 1000 J. 1Mega Joule [MJ] = 1000 kj. 1Giga Joule [GJ] = 1000 MJ. 1Tera Joule [TJ] = 1000 GJ. 1Peta Joule [PJ] = 1000 TJ. 3,6 MJ svarer til 1 kwh (kilowatt-time). Alle disse forbrugsgoder er forbundet energiforbruget i husholdningerne med forbrug af ressourcer. Vores boliger, biler og alle de andre langvarige år, dog med en lille stigning de sidste været næsten konstant de sidste 25 forbrugsgoder, vi omgiver os med, tre år. I 2008 udgør energiforbruget i har en miljøeffekt i form af materialeog energiforbrug samt forurening. samlede forbrug. 1 husholdningerne ca. 30 pct. af det Det gælder både når de bliver produceret, når vi bruger dem i det daglige, Når vi har kunnet holde energiforbruget konstant på trods af vores øgede og når de til sidst bliver til affald. For boliger/bygninger, biler og mange velstand og kraftige vækst i opvarmet typer elapparater udgør energiforbruget til driften langt den største del. energipolitisk indsats. Før energikri- bygningsareal, skyldes det en bevidst serne i 1973/74 og 1979 var der ikke Vi hører således også til blandt de særligt fokus på at bygge boliger med mest energiforbrugende lande i verden (pr. indbygger). Alligevel har gende energipriser gav imidlertid lavt energiforbrug. Kriserne og sti- Bygningsreglementet, BR08, er juridisk bindende forskrifter for, hvordan bygninger teknisk skal udføres og indrettes. Der er blandt andet fastsat obligatoriske energikrav til nybyggeri og i forbindelse med større renoveringer. Desuden er der fastsat to frivillige standarder: Lavenergiklasse 2 og 1, hvor energiforbruget til opvarmning, teknik og fast belysning ska1 være hhv. 25 og 50 pct. lavere end i det gældende reglement. I 2010 indføres en stramning på 25 pct. (i forhold til 2008) som minimumskrav, svarende til lavenergiklasse 2. Yderligere forventes en stramning på omkring 50 % indført i 2015, svarende til lavenergiklasse 1. Denne væsentlige skærpelse af energikravene over få år har som konsekvens, at det byggeri, vi opfører i dag, om få år er energiteknisk forældet. anledning til en markant anderledes tankegang. Kravene til varmetab i nybyggeri blev strammet. Disse krav findes i det såkaldte Bygningsreglement (se tekstboks). Man begyndte også at snakke om efterisolering af bestående bygninger, og i flere perioder blev der givet mulighed for offentlige tilskud til energiforbedringer. Desuden blev der iværksat en omstilling af hele det danske energisystem til et såkaldt kraftvarmesystem. Her bruges spildvarmen fra elproduktion til opvarmning af bygninger i form af fjernvarme. Ved elproduktion omsættes kun ca. 40 pct. af brændslet til el; resten er spildvarme. I dag har 60 % af husstandene fjernvarme, og denne har erstattet mange individuelle oliefyr. Samtidig er olie som brændstof på værkerne blev erstattet af kul, naturgas og vedvarende energi i form af træflis, halm og affald. Herved er oliens andel af husholdningernes energiforbrug til varme og el i de seneste 25 år reduceret fra mere end 50 pct. til godt 10 pct., se figur 2. 6 Læs mere om BR08 på

7 PJ (klimakorrigeret) Figur 2: Husholdningernes direkte energiforbrug fordelt på energiarter Dvs. det indirekte forbrug, f.eks. af kul til elfremstilling angives ikke. Tallene er klimakorrigeret, dvs. tallene for de enkelte år er korrigeret efter årets gennemsnitstemperatur Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik Udviklingen i vores transportforbrug er ikke den samme solstrålehistorie. Bilparken vokser vi har nu over 2 mio. personbiler, og vi kører flere og flere km hvert år. I alt transporterer hver dansker sig km om året, heraf km i bil. Energiforbruget til transport er da også fra 1980 vokset mere end 50 pct. og udgør i pct. af vores samlede energiforbrug 2, og det hele er baseret på olieprodukter. Vejtrafikken er den største energisluger med næsten 4/5, mens flytrafikken er den næststørste og samtidig den sektor, hvor energiforbruget er vokset mest. Vores energiforbrug må reduceres Omkring 85 pct. af danskernes energiforbrug er baseret på de såkaldte fossile brændsler: Kul, olie og gas. Fossile brændsler er organisk materiale, som har ligget i jorden i millioner af år, og er derfor pr. definition en begrænset ressource. Ressourcerne skal ses i forhold til en forventet global vækst i forbruget på grund af befolkningsvækst og øget levestandard i udviklingslande. For oliens vedkommende er forsyningshorisonten kun mellem 30 og 100 år, afhængigt af bl.a. vækstraten i forbruget og ny indvindingsteknologi. Afbrænding af fossile brændsler er også en af de væsentligste kilder til de såkaldte drivhusgasser, der påvirker sammensætningen af Jordens atmosfære og fører til alvorlige klimaændringer. Klimaændringer Forbruget af fossil energi sætter klodens klima under pres. FN s Klimapanel (IPCC) 3 forudser alvorlige menneskeskabte klimaændringer, medmindre der sker en kraftig reduktion af det globale udslip af drivhusgasser, se figur 3. Især drivhusgassen CO 2 (kuldioxid), som fremkommer ved afbrænding af kul, olie og gas, er hovedansvarlig for ændringer i klodens varmebalance. Fra slutningen af 1800-tallet og til i dag er jordens gennemsnitstemperatur steget 0,6-0,7 C, heraf ca. 0,5 C siden Det lyder måske ikke af så meget. Men atmosfærens indhold af drivhusgasser er højere end det har været i millioner af år, og dette vil føre til større temperaturstigninger i fremtiden. IPCC har lavet modelberegninger med forskellige forudsætninger for reduktion af drivhusgasserne. De forudser, at den gennemsnitlige temperatur på 7

8 ppm CO2 400 Kuldioxid (CO 2 ) ppb metan/lattergas Figur 3: Indhold af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas i atmosfæren år Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) Kilde: IPCC, Fjerde Hovedrapport 2007 Note: Koncentrationen af CO 2 opgjort som ppm (parts per million) og CH 4 og N 2 O som 1200 ppb (parts per billion) kloden frem til år 2100 vil stige mellem 1,6 og 4 C. Selv om man forestillede sig, at al udledning af drivhusgasser hørte op, ville jordens temperatur alligevel stige med 0,4-0,8 C i de næste 100 år, fordi klodens klima er ude af balance med det nuværende drivhusgasniveau. 4 Disse hidtil uset hastige forandringer af klodens klima vil have stærkt negative effekter. Vi kan allerede konstatere mere ustabilt vejr med hyppigere uvejr, orkaner og kraftig nedbør, længerevarende hedebølger og tørke. Polernes iskapper og gletsjere smelter i et stigende tempo med vandstandsstigninger og oversvømmelser til følge. Sårbare økosystemer vil komme under pres som følge af stigende havtemperatur og ørkendannelse. Der kan dog også forventes positive effekter i nogle egne af kloden. Landbrugsproduktionen i blandt andet tempererede områder som Danmark kan få større udbytte, og der kan dyrkes nye afgrøder. Temperaturstigningerne vil naturligvis også betyde mindre opvarmningsbehov i vores boliger. Men også tempererede områder vil blive ramt af mere ekstremt vejr som kraftigere storme og regnskyl, og der ventes skader på dyre- og planteliv. Nogle dyrearter vil flytte sig, mens andre vil uddø, da de ikke kan flytte i takt med klimaændringerne. Andre dyre- og plantearter vil indvandre. Internationale forpligtigelser Begrænsning af klimaproblemerne kræver løsninger både på lokalt og globalt plan. Første skridt til at fremme en international løsning skete på FN-topmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor 154 lande underskrev en international aftale om at begrænse de menneskeskabte drivhusgasser. Aftalen er efterfølgende fulgt op og konkretiseret i den såkaldte Kyoto-aftale fra Det er de industrialiserede lande, der historisk set har bidraget mest til udledningerne. Derfor pålægger Kyoto-aftalen disse at reducere udslippet af 6 forskellige typer drivhusgasser med 5,2 pct. i perioden målt i forhold til niveauet i Reduktionskravene er fordelt forskelligt mellem landene. Således er EU samlet forpligtet til 8 pct. reduktion, der igen er fordelt mellem medlemslandene. Danmark skal reducere med 21 pct. det er blandt de højeste. I 2008 er udledningen i Danmark ifølge Energistyrelsen reduceret med 13 pct., så der er et stykke vej endnu. Kyoto-aftalen skal afløses med udgangen af Der sigtes mod, at en ny aftale skal besluttes på Klimatopmødet i København i december EU har en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige med 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. Hermed antages det, at alvorlige konsekvenser for Jordens klima kan undgås. Ifølge FN s klimapanel IPCC skal udledningen af drivhusgasser reduceres med pct. i 2020 og pct. i 2050, hvis målsætningen skal realiseres. Dette vil kræve en væsentlig skærpelse af udledningskravene til de rige lande, samt at der på længere sigt også stilles krav til ulandene 5. Den seneste forskning tyder på, at konsekvenserne af klimaforandringer er værre og kommer hurtigere end hidtil antaget. Derfor er en stigning på 2 C et absolut maksimum og vi ville være mere på den sikre side med 1,5 C.

9 Også de mest indflydelsesrige lande i verden kaldet G20 har i sommeren 2009 besluttet, at Københavns-aftalen skal sikre, at temperaturstigningen holdes under 2 C. Forsyningssikkerhed Danmark har i en årrække været selvforsynende med olie og naturgas fra Nordsøen. Energistyrelsen vurderer imidlertid, at reserverne er opbrugt efter ca. 12 år med det nuværende forbrug. Resten af EU er i den uheldige situation kun at have få af disse ressourcer, og må derfor importere olie fortrinsvis fra Mellemøsten og gas fra Algeriet, Norge og Rusland. Der er mange eksempler på, at olie og gas bruges som politisk våben, og at konflikter har ført til forsyningssvigt. Senest blev gasforsyningen til store dele af Vesteuropa via gasledninger fra Rusland afbrudt i en længere periode som følge af konflikt i Georgien. Olie- og gaspris Prisen på fossil energi har været stigende siden slutningen af 1980-erne. Der er ganske vist sket et mindre fald i priserne fra midten af 2008 som følge af den internationale finanskrise, men priserne må på sigt forventes at stige yderligere. Årsagen hertil er især de voksende økonomier i Kina, Indien og visse lande i Sydamerika og voksende verdenshandel, der fører til øget efterspørgsel af energi til elproduktion, opvarmning og transport. På produktionssiden er både politisk ustabilitet i mange producentlande, raffinaderikapacitet og den beskedne forsyningshorisont for især olie vigtige faktorer for prisudviklingen. Af disse grunde er det tvingende nødvendigt med en fortsat og forstærket indsats for at Danmark sparer endnu mere på energien og gennemfører en omstilling af hele energiproduktionen fra brug af fossile brændsler til vedvarende energi. Vedvarende energi er ikke en begrænset ressource på samme måde som fossil energi. Men i praksis er der grænser for, f.eks. hvor mange vindmøller vi kan opstille, og hvor meget biomasse vi kan udnytte. Men hvis vi kombinerer besparelser og en teknologisk optimal udnyttelse af vedvarende energi, vil det være nøglen til både at imødegå klimaændringer og opnå fortsat høj velfærd. 9

10 10 Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug Måden vi bor på har stor betydning for vores opfattelse af velfærd. Vi anser det for en kvalitet at have god plads, et passende antal rum og et tidssvarende udstyr i boligen i form hvidevarer og anden teknik, der kan lette hverdagen. Også en have eller nære grønne omgivelser samt nærhed til arbejde, indkøb og venner har høj prioritet, når vi vælger boliger. Boligens pris/husleje har naturligvis også stor betydning. De bygninger, vi bor i, har også betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling. Det gælder både for energiproduktionen, transportbehovet, drivhuseffekten, den menneskelige sundhed og vores sociale behov. 6 De fleste danskere bor i enfamiliehuse i form af parcelhuse, række- eller kædehuse. Det er disse boligformer, der i antal er vokset mest siden Boliger i alt (beboede) 2,112 mio. 2,655 mio. Heraf: Parcelhuse 42 % 41 % Etageboliger 42 % 39 % Række- og kædehuse 7 % 14 % Andet (stuehuse, kollegier mv.) 9 % 6 % Boligernes gennemsnitsstørrelse 106 m m 2 Boligareal pr. person 42,3 m 2 51,6 m 2 Boligalder: Opført før % Opført % Opført efter % Tabel 1: Boligforhold i Danmark 2008 oversigt Kilde: Danmark i tal 2009 og Statistikbanken (BOL 33), Danmarks Statistik erne. Det er samtidig arealkrævende boligformer, der har ført til, at byerne er ekspanderet kraftigt. I samme periode er størrelsen af vores boliger vokset, og stadig flere boliger bebos af husstande med én person. Mere end 2 / 3 af boligerne er opført før der reelt blev stillet energikrav i Bygningsreglementet. Mere end 40 pct. af energiforbruget i Danmark bruges til el og varme i bygninger. Heraf står opvarmningen for langt den største del. Det skyldes først og fremmest, at en stor del af vores boliger er af ældre dato og mangler isolering. Varmeforbruget er faldet lidt. Det skyldes både, at mange har foretaget efterisolering, og at kravene til nybyggeri er skærpet. Elforbruget er derimod vokset, hvilket skyldes stigende brug af mekanisk ventilation, pumper, hårde hvidevarer og andet elektrisk udstyr, se figur 4. I erhvervsbygninger med store glasfacader bruges der også store mængder af el til nedkøling om sommeren (aircondition). Hvis vi alene ser på det nyeste byggeri, er det elforbruget, der udgør den største del, nemlig ca. 70 pct. af det samlede energiforbrug, heraf ca. 50 pct. til apparater og belysning. 7 Men faktisk kan vi i dag bygge såkaldte passivhuse, der slet ikke bruger udefra

11 kommende energi til opvarmning. Energi+ huse, der producerer mere energi, end de forbruger, er lige på trapperne disse huse er typisk forsynet med solceller integreret i konstruktionen. I det ældre byggeri er der et stort potentiale for varmebesparelser. Byggesektoren har vurderet, at der over en 20-årig periode kan opnås en 60 pct. reduktion af energiforbruget, heraf halvdelen ved allerede kendt teknologi. 8 Energiforbrugt til transport er stærkt stigende. Også her kan vores boligvalg have betydning for transportbehovet og behovet for at køre i egen bil. Bor vi i lejlighed i bykernen vil der ofte være god kollektiv trafik, og mange trafikmål kan nås på cykel og til fods. Bor vi i et parcelhus i byens udkant, i en mindre by eller på landet, er der for det meste ikke velfungerende kollektiv trafik, og vi vil vælge at køre bil til langt flere besøgsmål. Ofte anskaffer husstanden sig to biler. De forskellige boligformer påvirker miljøet forskelligt. Både når det drejer sig om varmeforbrug og elforbrug er parcelhuset normalt en større energisluger end en lejlighed i etagebyggeri. Det gælder også målt pr. m 2 boligareal. Varmeforbruget afhænger også af, hvornår bygningen er opført, om der er udført energirenovering og om vi vælger rumtemperatur på 20 eller 22 C. Elforbruget vokser med husstandens størrelse og husstandsindkomsten, men kun pct. af husholdningernes elforbrug kan forklares ud fra boligens størrelse, antal personer i husstanden og deres alder. Resten må forklares ud fra beboernes holdninger og adfærd ved brug og indkøb af elektrisk udstyr til boligen. 9 Vores holdninger og daglige valg spiller derfor også en stor rolle for energiforbruget. GJ (klimakorrigeret) Figur 4: Energiforbrug pr. husholdning Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik

12 Vandforbruget kan også være et problem, selvom det er faldende. I visse dele af Danmark er der mangel på vand, f.eks. Sjælland og dele af Fyn og Østjylland. Dette skyldes, at der oppumpes mere grundvand end der dannes. Vandforbruget kan reduceres ved at installere vandbesparende toiletter eller sparebruser. Samt ved at aflægge sig dårlige vaner som f.eks. ikke at slukke for vandet, når man børster tænder. Endvidere kan der være miljøproblemer med affaldet. Vores voksende forbrug fører til voksende affaldsmængder. Hver dansker producerer godt 600 kg affald i husholdningerne om året (2006). Da der mange steder ikke er sorteringsmulighed, bliver meget affald brændt i stedet for genanvendt. Til gengæld er der en høj udnyttelse af energien fra forbrænding til produktion af varme og el. Vores boliger påvirker ikke kun miljøet, men også sundheden. Indeklimaet kan påvirkes negativt af f.eks. skadelige kemiske stoffer i bygningsmaterialerne eller i de elektriske apparater, der anvendes i hjemmet. Også utilstrækkelig ventilation giver dårligt indeklima og risiko for skimmelsvamp og hermed allergi. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan vi kan styrke energirenoveringen i de mange eksisterende bygninger og hvordan vi kan udvikle et stadig mere energirigtigt nybyggeri. Faktisk kender vi mange af svarene. Der er mange gode erfaringer med renoveringer, der fører til en høj energistandard i bestående bygninger, og der er allerede bygget en række nye boliger, med 12

13 GtCO 2 e om året Business-as-usual Energieffektivitet -12 Kulstoffattig energiforsyning -12 Terrestrisk kulstof (skovbrug, landbrug) Tekniske tiltag < 60/tCO2e Tekniske tiltag per tco 2 e -4 Adfærdsmæssige ændringer Figur 5: Hovedkategorier af teknologiske muligheder for reduktion af CO2. Kilde: McKinsey rapport, 2009: Pathway to a Low-Carbon Economy Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve. Note: Estimatet af potentialet for adfærdsmæssige ændringer, blev lavet efter implementering af alle tekniske niveauer; Potentialet ville have været højere, hvis de havde været beregnet før denne implementering. Note: CO 2 e = CO 2 ækvivalenter = drivhusgasser omregnet til t CO 2 ud fra stoffernes drivhuspotentiale lavt energiforbrug, fravær af problematiske stoffer osv. Nogle af disse nye bygninger stiller udover en ændret konstruktion også ændrede krav til anvendelsen, og dermed den måde man bor og lever på. omlægning til vedvarende energi m.v., indsatser inden for skov- og landbrug, lidt dyrere teknologiske løsninger samt adfærdsændringer, se figur 5. Figuren viser også, at reduktionen vil være på ca. 60 pct. i 2030 i forhold til hvis vi gør som vi plejer (business as usual). Vi står over for store udfordringer Opfyldelse af de førnævnte klimakrav forudsætter hurtig global handling på en lang række områder. Et af verdens største konsulentfirmaer, McKinsey, har påvist, at det er muligt inden 2030 at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 pct. i forhold til 1990 gennem teknologier, der er kendte eller under udvikling i dag. Det kræver gennemførelse af en lang række af tekniske løsninger samt adfærdsændringer. Indsatserne er fordelt på 5 hovedkategorier: Energieffektivisering, energiforsyning med Drivhusgasser er en fællesbetegnelse for luftarter, som er i stand til at absorbere infrarød stråling (varmestråling) fra jorden. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver jordens atmosfære og overflade derfor opvarmet. De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser er CO 2, metan og lattergas samt en række industrielt fremstillede gasser. CO 2 -ækvivalent (CO 2 e) er en omregning af disse gasser, så de svarer til den mængde CO 2, der har tilsvarende opvarmningsvirkning. Vanddamp er også en drivhusgas, faktisk den der er mest af i atmosfæren. Mængden afhænger af jordens overfladetemperatur og er derfor kun indirekte afhængig af menneskelig aktivitet. Ved at reducere de menneskeskabte drivhusgasser, kan vi også reducere effekten af øget vanddamp i atmosfæren. Se bl.a. 13

14 Som familier og forbrugere kan vi især bidrage med at fremme energieffektivitet og adfærdsændringer. Nogle af de indsatser, der kan bidrage mest til øgede energibesparelser, er: hold en stuetemperatur på ikke over 20 C i fyringssæsonen mere effektive lyskilder, eksempelvis LED-lys (dioder) bedre husholdningsapparater efterisolering af vores huse sikring af, at fyr, pumper og ventilation fungerer optimalt undgå ture på under 3 km i bil brug cyklen overveje om du har behov for bil, og hvis du anskaffer én, skal den have lavt brændstofforbrug og dermed lavt CO 2 -udslip. Disse tiltag er blandt dem, hvor vi får mest CO 2 -reduktion pr. investeret krone. 10 De er samtidig i de fleste tilfælde også privatøkonomisk fordelagtige, så der er al mulig grund til at komme i gang. Ændring af vores adfærd kan være svært, især hvis vi har en travl hverdag. Men det handler også om at tænke anderledes. Selv om man bruger en halv time mere på en cykeltur frem og tilbage, end hvis man havde kørt i bil så har man fået sin daglige motion, som man ellers skulle have haft på anden vis. En succesfuld global klimaløsning vil bero på, at de rige vestlige lande bidrager mest. Vi er nødt til at tænke anderledes: Overveje om en flyrejse lige så godt kan være en togrejse, om vi kan nøjes med en mindre bil, om vi behøver at bruge motorplæneklipper, om vi nu også har behov for et nyt køkkenapparat? 14

15 Eksempler på forskellige boligformer De efterfølgende 7 beretninger repræsenterer ikke et dækkende udvalg af bolig- og familietyper i Danmark. De er udvalgt som eksempler på typiske boligformer med hver deres energimæssige fordele og ulemper. Beretningerne fortæller også om familiernes faktiske situation med børn, arbejde, institutioner og deres forbrug af el, varme, transport og vand. Vi får familiernes egne forklaringer på, hvorfor de har valgt boligform som de har og deres holdninger til og bestræbelser på at være miljørigtige i dagligdagen. De 7 interviewede familier bor i: Case 1. Parcelhus i Odder Case 2. Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus Case 3. Passivhus i Ebeltoft Case 4. Villa i Vordingborg Case 5. Etagebolig i Trekroner ved Roskilde Case 6. Etagebolig i Brønshøj Case 7. Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København Vi har udvalgt de 7 familier ud fra venners venner. De er forskellige såvel geografisk som i boform, men de skal ikke foregive at være repræsentative for den danske befolkning. Alle kernefamilierne har børn, men i forskellige aldre. I kollektivet storfamilien er der dog ikke børn. To af familierne har været med i første udgave af dette hæfte. De har fået lejlighed til at gennemgå og ajourføre den oprindelige beskrivelse. De øvrige familier er interviewet ved hjælp af en spørgeguide eller har selv lavet et udkast til beretning via guiden. Alle har efterfølgende fået lejlighed til at kommentere, om beretningerne giver et sandt billede af familiens situation og holdninger. I beretningerne sættes der fokus på energi-, vand- og varmeforbrug samt transport. Alle forbrugsoplysninger og oplysninger om kørte km med kollektiv trafik og i bil omfatter året Ud fra disse oplysninger og bilens energiklasse (hvis de har bil) beregner vi, hvor meget den enkelte familie påvirker klimaet (i form af CO 2 -udslip) gennem deres energiforbrug til bolig og transport. Beregningerne omfatter kun ferie- og fritidsrejser, hvis de er foregået i egen bil. Nogle familier har også givet oplysninger om rejser med fly, tog og bus, men vi kan ikke på det grundlag lave sammenlignelige tal. Rejser, især med fly, vil ellers veje tungt i CO 2 - beregningen, da de ofte er meget lange sammenlignet med andre ture. Samtidig er energiforbruget pr. person-km i fly højt det kan være mere end dobbelt så stort som bilrejser. Familiernes oplysninger om energimærke for hvidevarer er ikke entydige. I beskrivelserne benyttes derfor betegnelsen energibesparende hvidevarer, der omfatter komfurer og vaskemaskiner og tørretumblere med A-mærke og køle- og fryseapparater med A, A+ og A++-mærke. Bagerst i hæftet er der redegjort for forudsætningerne for CO 2 -beregningerne. For at indplacere familierne i en større sammenhæng, sammenholdes visse dele af deres forbrug med statistiske oplysninger om gennemsnitsforbrug m.v.; se afsnittet Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug. 15

16 Case 1 Parcelhus i Odder Familien består af fire personer. To heden af Århus, da de ikke gider lave ca. halvdelen af huset op. De bræn- voksne på 40 og 42 år og to børn på så meget ved huset. der enten træ eller briketter af i bræn- 4 og 8 år. Han er uddannet cand.scient. og arbejder i Århus. Hun er El deovnen samt evt. papaffald, men undgår ting som glittet papir. De tæn- uddannet pædagog og arbejder på Elforbruget ligger på kwh om ker meget over at spare på varmen, kontor i Odder. Huset er et etplans- året. Familien har sparepærer i og har derfor kun varme i de rum, de hus fra 1971 på 188 m 2. Familien har næsten alle lamper undtagen dem, bruger. De skruer ned for varmen om boet i huset i 5 år og har for at spare hvor der ikke kan sidde en på grund natten, i stuen er der om natten en på energien sat nye energiruder i af størrelsen. Standby-knapper prø- gennemsnitstemperatur på gra- hele huset i løbet af de første år. De ver de at huske at slukke. Deres der. De skruer også ned for varmen, har ydermere isoleret hele loftet med satellitmodtager og video slukker de når de lufter ud. Efter at de har fået rockwool. altid, men deres trådløse netværk er nye lavenergiruder og isoleret loftet, ikke altid slukket. De hårde hvideva- er huset blevet tæt, før var det meget Før boede familien i et lille hus i rer, de selv har udskiftet så som utæt. Brabrand i nærheden af Århus. De ville gerne have noget større, men vaskemaskine og opvaskemaskine, er energibesparende. De øvrige, der Transport havde ikke råd til at købe noget i stod i huset, da de købte det, er ikke Familien har to biler: En Opel Astra lokalområdet. At det blev Odder, de energibesparende. Familien tænker stationcar 1.6 fra 1998 og en Opel flyttede til, skyldes, at de kendte over at spare på elektriciteten bl.a. Corsa 1.2, 16V, fra Astraen området og kunne lide det, samt at ved at slukke lyset, der hvor de ikke kører ca km om året (13-14 husene var billigere. Da de kiggede opholder sig. Computeren kan dog km/l), og Corsaen ca km om på hus, havde de forskellige krav. Det godt stå tændt en hel dag, selv om året (17 km/l). Tidligere havde familien skulle have en vis størrelse, der skul- den ikke bliver brugt hele tiden. kun én bil og forsøgte at begrænse le ikke laves alt for meget ved det, det skulle ligge tæt på en skole, som Varme brugen på grund af slitage og benzinforbrug. Og så syntes han, at det var der også skulle være stier hen til. Der Husets primære varmekilde er oliefyr, rart bare at kunne købe en billet og skulle også være indkøbsmuligheder i men de supplerer med brændeovn og sætte sig ind i et offentligt transport- nærheden, men det måtte ikke ligge elradiator. Familien bruger ca middel. Årsagen til nu at have to biler for tæt på en stor vej, og prisen skul- liter olie om året. Elradiatoren bruges er, at transporttiden er alt for lang le være den rigtige. Huset, de bor i i køkkenet om morgnen for at få lidt med det offentlige. Med bussen tager nu, har levet op til alle kravene. varme, mens de spiser morgenmad. det 1,5 time hver vej i bil tager det Kvarteret, de bor i, er også godt. Der Den gamle pejseindsats er skiftet ud det min. hver vej. Der kan altså er mange børnefamilier, og det er med en ny Svanemærket fritstående spares ca. 1,5 time i transporttid hver hverken et rigmandskvarter eller et ovn (ThermaTech T10), som giver dag. Hun bruger bilen til at køre på fattigt kvarter. mærkbart mere varme fra sig end den arbejde i og til at hente og bringe gamle. Tidligere brugte de omkring børnene. Der er ca. 6 km til arbejdet. For familien er boligen en vigtig del af liter olie/år. I løbet af Han har 35 km til arbejde, men arbej- deres liv, og de er glade for at bo, vinteren har de brugt 4 rummeter der dog også hjemmefra af og til. hvor de bor nu. Hvis de kunne vælge træ. Brændeovnen bliver der tændt Han er selvstændig, og skriver faktu- helt frit uden at tænke på prisen, op i, når de kommer hjem fra arbejde raer på timebasis, så det er simpelt 16 skulle det dog være i et nyt hus i nær- om eftermiddagen. Den kan varme hen for dyrt med det offentlige både

17 mht. til tid og økonomi. Ærgerligt, for ellers vil jeg godt tage det offentlige, og har også gjort det meget, men det holder ikke længere med denne adresse, to jobs, børnetransport, indkøb, osv.. Den lange rejsetid skyldes den dårlige busforbindelse til Århus. Familien har ikke givet oplysninger om ferie. Vand Familiens vandforbrug er på ca. 125 m 2 om året. De har ikke vandsparebrusere eller lavtskyllende toilet. Familien lader dog ikke vandet løbe uden grund og prøver at tage korte bade. Endvidere er både deres vaskemaskine og opvaskemaskine vandbesparende, hvilket var et krav, da de købte dem i sin tid. Andet Familien kunne godt tænke sig at bruge mindre varme, samt at huset var mere energirigtigt, men det mener de ikke, at man rigtig kan lave om på nu. Vi har gjort det, man kan gøre inden for en rimelig grænse. Hvis isoleringsgraden skal forbedres yderligere vil det blive meget dyrt, og vil aldrig kunne betale sig økonomisk. Senest har familien dog anskaffet sig en ny brændeovn, der ser ud til at sænke deres varmeforbrug væsentligt. Familien synes selv de har et fornuftigt forhold til ikke at forurene for meget, men de går ikke specielt meget op i økologi og lignende. Faktisk undlader de det nogle gange af økonomiske årsager. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år 1.9 ton Varme Olie: l/år = 15,0 MWh/år 4,0 ton Brænde: 4 rm. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Bil: (Astra), energimærke D, 13,9 km/l. Kører km/år. 2,6 ton Bil: (Corsa) energimærke B, 17,0 km/l. Kører km/år. 1,4 ton Vand 125 m 3 /år = 31,3 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 9,9 ton * Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. 17

18 Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj Andelssamfundet i Hjortshøj består af er lavet af stampet jord, isoleringen Ved nyindkøb af elapparater er det et 70 boliger med 170 mennesker fordelt er papir, og opvarmningen var oprin- kriterium, at de er energibesparende. på fem boliggrupper med enten ejer- deligt kun brændeovn, men er nu Alle familiens hårde hvidevarer er da boliger, andelsboliger eller almene suppleret med tilslutning til det loka- også energibesparende, med undta- boliger. Eksempelvis har Lejerbo byg- le fjernvarmeanlæg. gelse af køleskabet, som er en lidt get 20 lejeboliger. Til Andelssamfundet ældre model, da størrelsen skal passe hører der landbrug med dyr og plante- Familien er meget glade for boligfor- ind i køkkenskabet. Familien prøver avl samt en andelsgrønsagshave. men, da man har frihed til at vælge desuden at spare på strømmen ved Endvidere er der fællesspisning hver sin egen stil. Denne er derfor meget at slukke lyset i de rum, de ikke er i, dag, det er familien dog ikke med til. individuel og eksperimenterende, og og ved at tø frostvarer op i køleska- der er ikke meget, der er ens. Boligen bet. Tidligere havde bogruppen fæl- Familien bor i ejerbolig. Husstanden er vigtig og en stor del af familiens lesfryser, men det er de gået væk fra. består af to voksne på 57 år og 49 år og to børn på 19 og 10 år. Han arbej- identitet. På trods af det, melder tanken om at flytte tilbage til byen sig en Varme der som socialpædagog, og hun er gang imellem. Andelsboligformen kan Huset bliver varmet op af en brænde- køkkenfaglærer på produktionsskolen nemlig også føles tyngende. Det for- ovn, som bruger 1-2 rm. brænde. i Århus. Drengen på 19 går på htx. pligtende fællesskab med den tætte Derudover er de nu også tilsluttet det kontakt til naboerne gør, at man sjæl- lokale fjernvarmenet, som er biomas- Huset er fra 1990 og er på 110 m 2 plus dent kan gemme sig og den bære- sefyret. De bruger kwh/år. et uopvarmet toetagers glashus på dygtige livsstil kræver, at man altid er Tilslutningen skete efter debatten 30 m 2. Hun flyttede ind for 11 år ansvarsbevidst. Der er dog alt i alt omkring hvor meget brændeovnes siden, mens manden har selv været langt flere glæder end sorger. små partikler forurener. Varmen bliver med til at bygge huset tilbage i opstartsfasen i Før boede han i El fordelt i huset ved hjælp af luftkanaler op til 1. sal. Der er altid lidt kolde- en lejlighed i Århus, men valgte at Elforbruget ligger på re på 1. sal end nede i stuen, men det flytte til Andelssamfundet, fordi han kwh/år. De fleste lamper har spare- har ikke den store betydning, da der gerne ville lidt nærmere naturen, pærer, undtagen de steder, hvor spa- kun er soveværelser. De lufter ud ca. indgå i et fællesskab og have mere repærer ikke vil give tilstrækkeligt lys. en gang om dagen i omkring 5 minut- ansvar for, hvordan han levede. Hvis Det er ikke altid familien husker at få ter. De synes huset er meget tæt, man bor i en lejlighed har man ikke slukket for standby-knapperne, selv men det er også tilstræbt ved bygge- noget ansvar for sit liv, da det hele er om alle stik er samlet på et sted, og riet. Huset er også meget tørt, hvilket sat i system både med hensyn til derfor kunne slukkes samtidig. Det er skyldes at der ikke er nogen plastik- affald, varme og vand. Det er meget mest ham, der går op i at få slukket, membran. Fugten kan derfor vandre svært at lave om på det, da man bare hvorimod de andre i familien tit glem- hurtigt ud gennem væggen, så der er en lille brik i systemet. Han vidste, mer det og ikke er særlig motiverede. kommer ikke kondensvand, selv om at det kunne gøres på en anden Nogen gange kan det godt føles lidt det er meget tæt. Det var bevidst at måde og havde lyst til at eksperimen- ensomt i forhold til børnene, når det fravælge plastikmembran, da de tere med, hvordan man kunne bygge gælder om at tænke miljøvenligt. Det mente, at det ville være ligesom at bo og bo mere bæredygtigt. Han var en er meget svært at motivere dem, og i en plastikpose. Dog er huset af de første, der byggede hus. Det var det bliver tit gentagelser og noget næsten for tørt, da man får udtørre- 18 en kæmpe udfordring at bygge med utraditionelle byggematerialer. Huset med pegefingeren. De siger bare ja ja, det har vi hørt. de slimhinder.

19 Transport Familien har én bil. Det er en Peugeot 306 fra De købte bilen brugt og kravene til bilen var, at de alle sammen skulle kunne være i den, og den skulle køre langt på literen. Han kører i bil til arbejde i Hadsten, der ligger 18 km væk. Hvis han skulle tage det offentlige, ville han skulle via Århus, da der ikke går nogen offentlig transport på tværs. Det ville tage halvanden time hver vej, hvorimod det kun tager 20 minutter i bil. Hun tager bussen til sit arbejde i Århus. Der er ca. 12 km, og det tager tre kvarter hver vej. Ellers bruger de bilen til at handle ind i, transportere børn til diverse ting samt køre på familiebesøg. Det yngste barn tager bussen til skole. De tænker ikke så meget over, hvad de bruger bilen til. I Andelssamfundet er der en delebilsordning, men det er ikke noget, de har overvejet, da de bruger bilen hver dag. Hvis de blev medlem, ville det blive nummer to bil, hvilket ikke er særligt miljøvenligt. Familien har ikke givet oplysninger om ferier. Vand Familien bruger 86 m 3 vand om året. De tænker meget over at spare på vandet, og vandbesparende foranstaltninger blev inkluderet i konstruktionen af huset. Det varme vand bliver om vinteren opvarmet med fjernvarme og om sommeren med solvarme, hvilket betyder, at der ikke er særlig meget varmt vand, og at man derfor kun kan tage korte bade. Endvidere har de sparevandhaner og -brusere. De fylder opvaskemaskinen op før den bliver startet, og de har en miljøvenlig vaskemaskine med vandbesparende programmer. Da huset blev bygget, var det med multtoilet, som slet ikke bruger vandskyl. De nedlagde dog multtoilettet, fordi det var for stort et arbejde og de ikke kunne finde løsninger på de relaterede problemer, f.eks. at der kom bananfluer i huset. Alt arbejde med at få kørt urinen ud på pilemarken og efterkomposteringen skulle gøres i fritiden. Det kunne være svært at få hverdagen til at hænge sammen, så efter at have arbejdet med at finde på løsninger i 6 år fik de et almindeligt lavtskyllende toilet. Her ville det have været rart, hvis der havde været lidt opbakning fra det offentlige omkring at forske i at finde en løsning på multtoilet problemet. Hvis der havde været det, ville de stadig have haft multtoilet. Andet Manden synes at opbakningen til at tænke anderledes og eksperimenterende mangler i det brede samfund. Dog er en af de spændende effekter af Hjortshøj Andelssamfund, at den bæredygtige byggemåde er overført til de almene boliger, hvor de bæredygtige byggemetoder er blevet industrialiserede. For ti år siden var der stor interesse fra forskellige boligforeninger. De kom og så, hvorledes man kunne bygge, så man i det daglige forbrug kunne spare på el, varme og vand, men interessen er forsvundet. Det folkelige engagement og ansvar er gledet tilbage på de offentlige institutioner. Det er besynderligt under en liberal regering. Folkelighedens fokus er flyttet til friværdi og forbrug. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år 2,5 ton Varme Biofjernvarme: 7,0 MWh/år. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Brænde: 1-2 rm. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Bil: (Peugeot), energiklasse D, 14,0 km/l. Kører km/år. 2,6 ton Bus: 24 km/dag x 220 dage = km/år. 0,3 ton Vand 86 m 3 /år = 21,5 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 5,4 ton *Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. 19

20 Case 3 Passivhus i Ebeltoft 20 Familien Dahl og Langenkamp og deres to børn på 2 og 6 år bor i et nyopført passivhus i udkanten af Ebeltoft. De er begge arkitekter. Hun arbejder mest som billedkunstner. Han har gennem længere tid beskæftiget sig med lavenergibyggeri og har for nylig oprettet egen tegnestue som Danmarks hidtil eneste passivhuscertificerede arkitekt. Det lå derfor lige for selv at tegne og opføre sin egen energirigtige drømmebolig. Da huset stod færdigt i foråret 2008 flyttede familien ind fra deres rækkehus i Århus og har nu mere end et års erfaring med det nye hus. Huset, der er i ét plan på 170 m 2, ligger i udkanten af et villaområde med udsigt til åbne arealer, skov og hav. Til huset hører desuden garage og teknikrum på 60 m 2. Udefra ligner det et helt almindeligt moderne parcelhus med fladt tag, træbeklædning og store vinduespartier. Indretningen af huset er også almindelig med stue, køkken, værelser og baderum. Entre, bryggers og garage er uopvarmede rum. Det særlige ved passivhuset er, at varmeforbruget ifølge standarden årligt ikke må overstige 15 kwh netto pr. m 2 (hvor et almindeligt parcelhus bruger omkring 100 kwh netto pr. m 2 pr. år). Med så lille et varmeforbrug har huset derfor ikke behov for noget varmeanlæg. Familiens forskellige aktiviteter som madlavning, belysning og brug af elektriske apparater foruden ventilationssystemet er nok til at opvarme huset. Det kræver en særligt god isolering, og at huset er helt tæt og uden steder, hvor kulde kan trænge gennem konstruktionen (kuldebroer). Vinduerne er lavenergiruder med 3 lag glas og ventilationssystemet har en særligt effektiv varmegenvinding, så den varme udblæsningsluft forvarmer indsugningsluften. Det betyder også noget, at husets store glasparti er placeret optimalt i forhold til solen af hensyn til størst mulig passiv opvarmning. Her er familien dog gået lidt på kompromis for at få den bedste udsigt over naturarealerne fra stuen og terrassen. Den tykke isolering (60 cm i gulv og loft og 42 cm i vægge) og tætheden gør, at huset overalt føles behageligt varmt og uden træk. Om sommeren kan huset dog let blive overophedet. Alle vinduer er derfor forsynet med udvendige persienner, der afskærmer vinduerne for sollys, men samtidig slipper lys ind. Ventilationsanlægget sørger automatisk for, at luften fornys tre gange i timen gennem filtre, der renser for pollen, lugt og forurening. Det medvirker også til et sundt indeklima. Familien fortæller, at deres ældste søn led af astma før de flyttede ind, men det er nu forsvundet. Huset er på taget forsynet med solfangere til varmt brugsvand. Det var også inde i planerne at lave regnvandsopsamling. Men regnvandstanken blev sparet væk. Det har familien fortrudt, men den kan heldigvis let etableres. Familien er også i gang med at undersøge mulighederne for solceller, så huset fremover måske kan blive et energi+ hus, det vil sige producere mere energi, end det forbruger. El Familiens elforbrug har det første år i passivhuset været på kwh. Forbruget omfatter også driften af ventilationsanlægget. Desuden er solfangeranlægget forsynet med en elpatron, der opvarmer vandet, hvis solen ikke kan produceres varmt vand nok. Ved projekteringen af passivhuset har Olav Langenkamp naturligvis også fokuseret på et lavt elforbrug til husets øvrige funktioner, og familien er meget opmærksom på elforbruget i hverdagen. Alle hvidevarer er energibesparende og al belysning er sparepærer eller -spots. Der er ikke lavet havebelysning, og der er installeret

21 bevægelsessensor ved entreen. Familien har ikke fjernsyn, og en bærbar computer er kun i brug ca. en time om dagen. Husets apparater er kun tændt, når de bliver brugt, så standby-forbrug er et ukendt fænomen. Varme Ventilationssystemet med varmeveksler er kernen i husets varmesystem, og der er ikke et egentligt varmeanlæg med radiatorer og rør. Det hele er en enhed, der er på størrelse med et køleskab. Til daglig drift af anlægget medgår kwh pr. år, men anlægget er indrettet, så luften kan forvarmes med el til brug for særligt kolde dage. Det lave elforbrug er baseret på meget effektiv varmegenvinding (virkningsgrad ca. 90 pct.). Desuden forvarmes indsugningsluften gennem et 30 m langt rør, der er gravet 1,8 m ned i jorden, hvor temperaturen altid er ca. 7 grader. Røret kan også afkøle indsugningsluften om sommeren. Solfangeranlægget er på 8 m 2 med en 500 l varmtvandsbeholder, der normalt er rigelig til familiens forbrug. Husets varmesystem og høje isoleringsgrad sørger automatisk for, at der er lige varmt i alle rum, ikke er træk og altid frisk luft. Familien behøver derfor ikke at tænke på varmebesparelser og udluftning af boligen. Transport Familien har en Dehler Maxivan, som er en kombineret personbil og camper baseret på WW Transporter. Den er ikke en super økobil, men den er god til en børnefamilie. Bilen bruger en del brændstof, men familiens transportbehov er også ret beskedent. Den nye tegnestue ligger i Ebeltoft mindre end 1,5 km væk, og der benyttes for det meste cykel. Kørselsbehovet det første år i den nye bolig har været ca km, mest indkøb og fritid. Familiens sidste sommerferie gik med toget sydpå, og det er sjældent familien tager på bilferie eller flyrejse. Vi bor jo i Ebeltoft. Her er der sol og strand. Vand Familien bruger 130 m 3 vand om året. Heri indgår et stort forbrug i forbindelse med nytilplantning af grunden. I det daglige bliver der ikke tænkt så meget på at spare på vandet, og i en familie med små børn er vaskebehovet stort. Huset er forsynet med lovpligtige vandmålere og sparearmaturer over alt og med vand- og energibesparende vaskemaskiner. Der er ikke badekar, og selv om der er rigeligt med varmt vand fra husets solfangeranlæg, prøver man på at undgå alt for lange brusebade. Andet Familien synes, at husets varmeregnskab er godt for samvittigheden De mener ikke, der er nogen teknisk barriere for at bygge og bo energirigtigt. Det koster 5-10 pct. mere i håndværkerudgifter, men pengene er hurtigt tjent ind igen. Det der mangler er incitament fra staten og bankerne såsom fordelagtige grønne lånemuligheder og bedre afregningspriser eller støtte til solcellestrøm. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år (ekskl. forbrug til varme) 2,0 ton Varme Ventilation inkl. forvarmning med el: kwh/år 0,5 Transport Bil: (WW Transporter), energimærke G, 9,6 km/l. Kører km/år. 2,0 ton Vand 130 m 3 /år = 32,5 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 4,5 ton 21

22 Case 4 Villa i Vordingborg 22 Familien Strange bor i Vordingborg i et murstenshus på 123 m 2 fra Familien består af 2 voksne på hhv. 38 og 36 år, en søn på 12 og 2 døtre på hhv. 10 og 6 år. Han er uddannet geograf, men arbejder som pædagog i en fritidsklub. Hun er uddannet Rudolf Steiner-pædagog og har lige startet arbejde i en lokal børnehave. Tidligere pendlede hun til Hvalsø ca. 110 km fra bopælen. Børnene går i hhv. 6., 4. og 1. klasse i byens Steinerskole. Familien har boet i huset i et år. Inden da boede de 8 år i Trekroner ved Roskilde. De flyttede af lyst til at lære en ny egn af Danmark at kende og for at prøve en for dem ny boform, ejerboligen. Så farvel til lejeboligen med dens fordele (fællesskab, mulighed for at gøre ting sammen, arbejdsdage, beboerfester, mm.) og ulemper (andres indflydelse på om man må holde dyr, fælde et træ udenfor huset, mm.). Det var vigtigt at flytte inden børnene blev teenagere, for at gøre skiftet lettere. Boligen ligger i byen, men overfor Kirkeskoven, så by og land alligevel mødes. Det er tæt på hovedgaden, skolen og stationen. Der er gode naboer, men ellers ikke noget fællesskab på vejen. Trods gode venner, som bor tæt på, har det været lidt svært at opbygge et lokalt netværk, ikke mindst fordi de voksne har pendlet til arbejde. Det bliver givetvis nemmere nu, hvor begge arbejder lokalt. El Det årlige elforbrug er på kwh, svarende til 8,1 kwh om dagen. Der er sparepærer i alle lamper og kun tændte standby-knapper ved telefonen. Opvaskemaskine, vaskemaskine, køleskab og kummefryser er nye og energibesparende. Til gengæld er komfuret ikke energibesparende. Af elektrisk køkkenudstyr er der brødrister, ismaskine, elpisker og stavblender. De har ét fjernsyn og én bærbar computer. Fjernsynet er tændt ca. 1 time om dagen, mens computeren er tændt meget, måske 8-10 timer om dagen. En stor el-sluger er pumpen til familiens fjernvarmeanlæg. En fagmand har vurderet at de kan spare op imod 800 kr. om året på elregningen ved at skifte til en ny pumpe. Hele familien er gode til at slukke, så der næsten aldrig er tændt lys i værelser de ikke bruger. Det seneste elektriske apparat i huset er en cd-afspiller den yngste pige købte. Der blev kun kigget på pris og funktion, ikke på elforbrug. Han har en drøm om en dag at lave et solcelleanlæg på taget. Det vil koste ca kr. for et anlæg der kan dække familiens forbrug. Opvarmning Huset er opvarmet af fjernvarme. Familiens varmeforbrug var sidste år på 21,3 MWh. Anlægget er gammelt, men velholdt. En fagmand har vurderet, at der vil kunne spares en del varme ved at udskifte varmtvandsbeholderen, da den gamle er fyldt med kalk. En udskiftning af beholderen vil koste ca kr. Familien har et ønske om en dag at få brændeovn. Det er ikke nødvendigt for opvarmning af huset, men vil kun have en hygge-funktion. Der blev brugt 756 m 3 fjervarmevand, hvilket er forholdsvis meget. Grunden til det store forbrug var, at varmeanlægget var indstillet dårligt, så fjernvarmevandet kun blev afkølet 15 C ved passage af huset. Derfor skulle der bruges meget vand til at levere den nødvendige varme. Anlægget er nu indstillet til en afkøling på 30 C, hvilket bør få forbruget til at falde en del næste år. Der er radiator i alle rum og rumtemperaturen er ens i hele huset. Hun er god til korte, effektive udluftninger, mens resten af familien bare slår en dør eller et vindue op,

23 hvis der skal luft ind. Huset er rimeligt tæt, alderen taget i betragtning. Transport Familien har ikke bil og har ingen ønske om at få det. Alle cykler til skole og arbejde hver dag. Ved storindkøb eller på tur til genbrugspladsen spændes cykelanhængeren på. I Trekroner var de med i en delebilordning, men det findes ikke på Sydsjælland endnu. Derfor er det cyklen eller ingenting. Børnene har 1,5 km til skole, det tager knap 10 minutter på cykel. Han har 5 km på arbejde, det tager ca. 15 minutter på cykel. Hun har siden flytningen for 1 år siden brugt 3-4 timer om dagen på at køre med tog og bus til og fra arbejde. Det er heldigvis overstået nu. Turen til det nye arbejde er kun 1,5 km. De lokale cykelstier er i orden og alle i familien har gode cykler, så det ikke er en daglig kamp at skulle cykle til skole/arbejde. Fravalg af bil betyder en begrænsning i valg af fritidsaktiviteter, da de skal være til at nå på cykel. Heldigvis er der mange muligheder i nærområdet. Det mest besværlige er børnefødselsdage, idet mange klassekammerater ikke bor i lokalområdet. Familien er hvert år på skiferie i Norge i vinterferien, sammen med andre familiemedlemmer og venner. Transporten foregår i sovebus. Der er ca. 800 km fra Vordingborg til feriestedet. Hun var sammen med den ældste datter på rideferie på Island i år. Det er første udlandstur de sidste 5 år (bortset fra vinterferien). Det er en flyvetur på ca km, fra København til Akureyri. Vand Familien bruger 139m 3 vand om året, svarende til 382 l om dagen eller 76,4 l/person. Der er kun én vandmåler i huset, og den er svær at komme til, så det daglige vandforbrug er svært at følge. Familien har en almindelig bruser og et gammelt toilet med et vandforbrug på 8-10 l/skyl. Der er planer om at skifte til et lavskyl-toilet der bruger hhv. 3 l og 6 l, selvom det vil tage nogle år at tjene de kr. det koster ind på sparet vand. Vaskemaskinen er energibesparende og bliver fyldt helt op hver gang. Opvaskemaskinen er også energibesparende, bliver fyldt og kører helst kun én gang om dagen. De opsamler regnvand fra taget af skuret og bruger det til vanding. Alle i familien er bevidste om ikke at lade vandet løbe. Afslutning De offentlige transportmidler er ikke særligt stabile. Pendling til arbejde har betydet mindre tid til indkøb, så andelen af økologiske varer i husholdningen er faldet fra 95 pct. til 80 pct. Det vil ændre sig nu, hvor de har fået kortere til arbejde. Familien savner den mulighed for fælles miljøprojekter, som man har når man bor i etageejendom. Det er lidt sværere når man skal gøre (og betale) det hele selv. Der kan selvfølgelig dannes lokale netværk alligevel, men de tager tid at opbygge, specielt når man er tilflytter. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år 1,6 ton Varme Fjernvarme: 21.3 MWh/år 2,8 ton Transport Cykel. 0,0 ton Vand 139 m 3 /år = 35,7 m 3 /pers./år (5 pers. i husstand) I alt 4,4 ton 23

24 Case 5 Etagebolig i Trekroner ved Roskilde Familien Karlsson og Næraa bor med deres to børn i det økologiske bofællesskab Munksøgård, der ligger i bydelen Trekroner lidt uden for Roskilde. Han er 39 år og forsker ved DTU Klimacenter på Risø og arbejder bl.a. med VE-baserede energisystemer. Hun er 41 år, ingeniør, og arbejder med energibesparelser i Energistyrelsen. De to børn er henholdsvis 13 og 12 år. Bofællesskabet er etableret i 2000 og består af 100 boliger med omkring 160 voksne og 75 børn. Det er overvejende lavt byggeri med masser af friarealer. Bebyggelsen er inddelt i fem bogrupper udformet som hver sin hestesko. Disse åbner sig mod de gamle smukke gårdbygninger, Munksøgård, hvorfra bofællesskabet er udstykket. Bogrupperne har hver deres fælleshus og rummer seniorboliger, ungdomsboliger, ejerboliger og familieboliger til leje eller som andel. Forsyningen med varme og varmt vand sker fra eget anlæg med træpiller og solfangere. Bebyggelsen har også egen spildevandsrensning, fælleskompostering og regnvandsopsamling til fællesvaskerier. Munksøgård grænser op til åbne arealer, hvor der græsser køer, heste, får og geder. Bofællesskabet har også selv får og geder, og datteren har egen hest. På andre sider er der nybyggede kvarterer med mest lav bebyggelse og masser af lys og luft. Familien bor i stueetagen i en af bofællesskabets toetagers lejeboliger. Huset blev færdigt i 2001 og er opført i træ som bærende konstruktion og facade. Lejligheden er på 91 m 2 og ombygget, så der er kommet to ekstra værelser til børnene. Fra stuen er der adgang til en terrasse og en lille have. Familien har været med i bofællesskabet fra starten og med til at udvikle de bagvedliggende ideer omkring demokrati, økologi og samhørighed. Så det siger næsten sig selv, at deres boligform er et positivt tilvalg. De voksne lægger især vægt på, at bebyggelsen er bilfri, så børn kan bevæge sig frit rundt, at der er et velfungerende fællesskab med naboer, og at der er gjort meget for at minimere miljøbelastningen. Men selv om familien gerne vil bo hvor de bor, kan de voksne som gamle Østerbro ere godt savne byen. El Familien bruger ca kwh om året. Forbruget omfatter ikke vask, der sker i fællesvaskeriet og måles under bogruppens fælles forbrug. Det samme gælder madlavning i fælleshuset. Familiens andel af fællesforbruget anslås at være ca. 570 kwh/år. Familien tænker meget over at spare på el, og der er da også tale om et usædvanligt lavt forbrug. Al husets belysning har elsparepærer 17 stk. i alt og alle hvidevarer er energibesparende. Fjernsynet er tændt 2-3 timer om dagen, og alle husets 5 pcere er bærbare og kører samlet 4-5 timer om dagen. Standby-forbruget er også beskedent, da tv og radio m.v. er tilsluttet elspareskinner, der slukkes om aftenen og når familien er på arbejde. Andre apparater slukkes også, når der ikke er brug for dem. Sparehensyn er vigtigt i familiens valg af apparater. De bruger eksempelvis elkedel, men har ikke hårtørrer. Ved det seneste indkøb - en opvaskemaskine - blev der lagt vægt på både et lavt energiforbrug og støjniveau. Ved køb af en blender var farven dog afgørende. 24 Varme Huset har fjernvarme fra bofællesskabets eget pillefyrede anlæg, og forbruget er på ca. 6 MWh om året, heraf ca. a til varmt vand. Desuden bruges 0,3 MWh til fælleshuset. Familien er

25 også meget bevidst om at spare på varmen, og termostaten i alle rum står på maks. 20 C. Der slukkes for varmen, når alle forlader boligen og når der udluftes. Selv om huset er nyere, er indeklimaet ikke helt tilfredsstillende. Det er ikke så tæt, som det burde være, og den automatiske mekaniske ventilation er ikke helt tilstrækkelig, så der slukkes for varmen og udluftes ca. 10 min. hver dag. Transport Familien har ikke bil. Han cykler hver dag på arbejde til Risø, ca. 7 km, min. hver vej. Hun tager toget de ca. 30 km fra den nærliggende Trekroner Station til Østerport Station og går derfra til Energistyrelsen. Turen tager omkring 50 min. hver vej. Til hverdag tænker familien slet ikke bil ind som en transportmulighed. Det er kun når der opstår et særligt transportbehov som flytning af tunge ting og kørsel til fodboldkampe. Ved sådanne lejligheder benytter familien Munksøgårds delebiler. Familiens fritidskørsel i delebil beløber sig i 2008 til km. Bilen benyttes ikke til ferierejser, der typisk er en flyrejse syd på om sommeren og en vinterferie med bus eller tog. Flyrejse for fire er på mellem og km. Vand Vandforbruget er på 70 m 3. Dette omfatter ikke vask, der sker i fællesvaskeriet med overvejende brug af regnvand. Forbruget her er ca. 3,3 m 3. Alle boliger i Munksøgård har individuelle vand- og varmemålere, og forbruget af varmt og koldt vand (lige som el og varme) kan følges over en årrække. De voksne har noteret sig, at en stigning i varmtvandsforbruget nok hænger sammen med, at børnene nærmer sig teenage-alderen med deraf følgende øget badehyppighed og -varighed. Alle boligerne i Munksøgård er født med urinseparationstoiletter med et meget lavt vandforbrug til skyl. Men familien tænker også meget på selv at spare på vandet. Der er installeret sparebruser, vandet får ikke lov til at løbe, uden der er behov for det, og de voksne prøver at undgå for lange bade. Andet Familien synes, at det med Munksøgård er lykkedes at skabe rigtig gode muligheder for en bæredygtig livsstil. Boligernes udformning og udstyr gør det let at få et lavt energiforbrug, og området byder på gode fællesfaciliteter som skole, børnehave, butikker og genbrugsplads. Trekroner Station ligger kun 10 min. væk, og alt sammen kan nås via et net af cykelstier. Men alt kan blive bedre, og de voksne ser gerne, at der etableres varmegenvinding på ventilationsanlægget. Det vil give store varmebesparelser og måske forbedre indeklimaet. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år inkl. andel i fællesforbrug 0,9 ton Varme Fjernvarme fra biofyr: 6,3 MWh/år inkl. fællesforbrug. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Cykel 0,0 ton Tog: 60 km/dag x 220 dage = km Delebil: km (Fiat Punto, Citroën Berlingo) 18 km/l** 0,3 ton 0,2 ton Vand 73,3 m 3 /år = 18,3 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 1,4 ton * Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. ** Modeller, årgang samt hvilke biler der er brugt kendes ikke. Skøn 25

26 Case 6 Etagebolig i Brønshøj 26 Familien Palm bor i en ny lejlighed i Brønshøj i København. Hun er 44 år, han er 50 år og de to børn hhv. 11 og 20 år. Derudover bor den ældstes kæreste også i lejligheden omkring halvdelen af ugen. Hun er uddannet pædagog og arbejder i en institution på Nørrebro, han er uddannet grafiker og arbejder som produktionschef i en forstad til København. Familien bor til leje i en lejlighed på 127 m 2. Byggeriet er fra Før boede familien i et haveforeningshus i Husum ikke langt fra deres nuværende bolig. De valgte at flytte, fordi de syntes, det var for dyrt at bo i et gammelt hus, der hele tiden skulle laves noget ved. Derfor valgte de at flytte i lejebolig. Ved valg af bolig var det afgørende at blive i nærmiljøet så det yngste barn ikke skulle skifte skole og den ældste stadig kunne være tæt på sine venner. Det var samtidig vigtigt at være tæt på byen, som familien bruger meget. En god cykelvej til skole og arbejde blev prioriteret højt. Nærhed til by og til busser var vigtig af hensyn til den ældste på 20, så han kan komme let og sikkert rundt. Men også som en ekstra mulighed for hele familien, hvis cyklen eller bilen skal stå stille en dag. Det var vigtigt, at der var indkøbsmuligheder i nærheden og at kvarteret er fredeligt og trygt at bo i og at færdes i for børnene/de unge. Selvom bostedet blev valgt ud fra krav til området og ikke selve boligen, så er familien blevet meget glade for deres lejlighed, som er en vigtig del af deres liv. Særligt bruger de den store terrasse meget og føler nærmest, at de har mere udeliv nu, end da de boede i huset. Hvis de skal forestille sig deres drømmebolig, ville det være et rækkehus i Vanløse. Her går den yngste i skole, flere i familien dyrker sport der, og familien kan lide bydelen. El Familien bruger ca kwh/år. De synes selv det er lidt højt og har anskaffet sig et sparometer for at tjekke forbrug og standby-forbrug på forskellige apparater. Lejligheden var udstyret med alle hårde hvidevarer da de flyttede ind. De er så vidt vides alle energibesparende, på nær tørretumbleren. Der vaskes ca. 2 vaske pr. dag, altid med fyldt maskine. Den store vaskemængde skyldes familiens størrelse på 4b person, og at der dyrkes meget sport. Tørretumbleren bruges ikke hver dag. Der er gulvvarme på badeværelset og en automatisk udsugning, der kører konstant, fordi der ikke er vindue i rummet. Familien bruger ikke sparepærer. De bryder sig ikke om lysets farve og har haft dårlige oplevelser med kvaliteten. De overvejer dog nu at forsøge igen udvalgte steder. På badeværelset er der halogenspots og her tænker de at prøve LED-belysning næste gang en pære skal skiftes. Derudover har familien 2 halogenlamper, hvor der ikke slukkes for transformeren når lampen slukkes, og 2 hvor der slukkes på væggen. De slukker lyset, hvis der ikke er nogen i rummet. Familien ved, at de har et stort standby-forbrug, da meget står tændt. I stuen har de et mediecenter, en harddisk-optager og en fladskærm, der altid er på standby. X-boxen bliver dog taget ud af stikket, da den bruger meget strøm. Der er 4 fjernsyn i lejligheden alle fladskærme. Familien har også 3 computere, hvoraf de to er stationære samt en bærbar fra arbejdet. Alle computere er i forbindelse med et center i stuen, hvorfra alle kan printe. Dette står standby. Familien mener deres computere og tv er tændt hhv. 50 og 40 timer om ugen. På den ældstes værelse kan der godt være tændt for tv, computer og stereoanlæg på én gang. På den yngstes værelse bor der også en skildpadde. Den har varmelampe i 12 timer pr. døgn og UV-lampe, så familien vurderer, at skildpadden alene bruger omkring 700 kwh/år. Varme Lejligheden er opvarmet med fjernvarme, men har elvarme i gulvet på badeværelset. Familien har brugt omkring 4,5 MWh/år til opvarmning af varmt vand og 12 MWh/år til opvarm-

27 ning. Det viste sig at være urimeligt svært at finde disse oplysninger på varmeregningen, da alt forbrug blev oplyst i målerenheder for hhv. ejendommen samlet og for lejligheden. Det er derfor ikke let at følge sit eget forbrug i MWh, men kun i kroner. De tænker over varmeforbruget og skruer ned, når der luftes ud. Huset er meget tæt familien mener det er for tæt og har brug for meget udluftning. Der er så vidt vides ingen genindvinding af den varme, der forsvinder ud gennem den automatiske udluftning på badeværelset. Da tørretumbleren også afgiver varme, lader familien døren stå åben ud til badeværelset for at udnytte noget af varmen inde i de andre rum. Der er skruet ned for varmen i løbet af dagen, når alle er væk. Transport Familien har en bil, en motorcykel og 4 cykler. Bilen er en Citroën Xantia 2,0 benzin, årgang 1996, og kører ca. 10 km/l. De kører ca km/år. Han kører til arbejde i bilen det meste af året. I sommermånederne kører han dog på motorcykel et par dage om ugen, de dage hvor vejret er godt og han ikke skal hente familiemedlemmer fra sport eller venner. Motorcyklen er en Regal Raptor 250 cc og kører 25 km/l. Den kører ca km/året. Han har 12,5 km på arbejde, og det tager ca. 25 min. i bil. Hvis han skulle tage busser ville det tage lidt over 1 time. Derudover bliver bilen brugt til at køre til sport i Vanløse flere gange om ugen og til ture i weekenden. Hun cykler på arbejde. Der er 3,7 km hver vej og det tager ca. 15 min. Hvis den offentlige transport var billigere ville de bruge den mere til ture til byen. Men hvis hele familien skal ind til byen, synes de det er for dyrt at købe billetter i forhold til at køre i bil. Familien flyver syd på hver sommer. I år gik turen for 3 til Rhodos. Vinter og efterår er familien typisk i sommerhus i Jylland og på skitur i Sverige. Disse ture foregår i bil og er gerne på km. Dertil kommer weekendture i bil. Vand Vandforbruget ligger på 212 m 3 /år. Hvis man anser familien for at bestå af 4b person er forbruget 129 l/døgn/person. Der er ingen sparebruser, men en knap på blandingsbatteriet skal trykkes ind for at øge vandtrykket markant, og det har familien en aftale om ikke at benytte. De tænker på forbruget og ved, at de i sommerhalvåret bruger ca. 80 l vand hver gang de vander deres mange krukker med planter på terrassen. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år (inkl.gulvvarme) 3,0 ton Varme Fjernvarme: 16,5 MWh/år 2,1 ton Transport Bil: (Citroën Xantia), energimærke F/G, 10 km/l. Kører ca km/år. 4,3 ton Motorcykel, 25 km/l. Kører ca km/år. 0,1 ton Cykler og lidt bus. Vand 212 m 3 /år = 47,1 m 3 /pers./år (4,5 pers. i husstand) I alt 9,5 ton 27

28 Case 7 Etagebolig med kollektiv på Østerbro 28 Kollektivet har til huse i et baghus i Ryesgade på Østerbro i København. Søren, som har boet i kollektivet i ca. 2b år, fortæller at det består af 16 unge mellem 25 og 35 år. De fleste er studerende, overvejende i humanistiske fag, men enkelte er færdiguddannede med erhverv som journalist, komponist, ingeniør og billedkunstner. På grund af de mange studerende er der nogen udskiftning i kollektivet, og kun få har boet der i over to år. Kollektivet råder over tre store lejligheder, der ligger på 1., 2. og 3. sal i huset. Hver beboer har sit eget værelse, og der er desuden flere fællesrum, køkken og bad på hver etage. Der er også et stort fællesrum, hvor alle kan samles til fællesspisning, møder og fester. I alt er der tale om ca. 800 m 2, så der er god plads i gennemsnit 50 m 2 pr. beboer. Huset er fra 1920 og oprindeligt opført til erhverv. Det er ombygget i flere etaper. Senest er tagetagen i en sidefløj indrettet med franske altaner, og huset er forsynet med nyere termoruder overalt. To af badeværelserne er også nyindrettede og bl.a. forsynet med gulvvarme. Huset er opført med massive ydermure, der kan være kolde, men de kan ikke så nemt efterisoleres. Kollektivet har som det seneste projekt fået lavet hulrumsisolering af etagedækket mod loftrummet. Søren forventer, at det vil give en mærkbar gevinst på varmeregningen. Der er ikke så meget udenomsplads. Gården er mest optaget af cykler og en gang imellem af bilparkering. Kollektivet har dog som et fælles projekt indrettet en tagterrasse, der ligger oven på en ét-etages garagebygning i gårdens mest solrige hjørne. De tre lejligheder udgør en andelsboligforening og har fungeret som kollektiv siden foreningens oprettelse for 27 år siden. Beboerne har hver betalt et indskud, og den månedlige boligafgift omfatter også alle fællesudgifter til el, vand, varme og for ca kr. om måneden har de også fælles madindkøb. Søren er ikke i tvivl om, at alle er glade for at bo i kollektivet. Det er billigt og godt og tæt på både byliv, rekreative muligheder og de flestes uddannelsessteder. Handelsgaden Østerbrogade, Fælledparken og Søerne samt Københavns City kan nås på nogle få minutter. Når der skal optages nye beboere til kollektivet bliver der lagt stor vægt på, at det er nogen, som ønsker at bo sammen og være en del af den fælles husholdning, herunder vedligeholdelsen. Der bliver ikke lagt særlig vægt på holdninger til energiforbrug- og besparelser. Men kollektivet har nedsat et energispareudvalg, der udarbejder forslag til fælles projekter og indkøb af husholdningsapparater m.v. El Kollektivets forbrug i 2008 har været på kwh. Der er kun én måler, så hele forbruget fordeles på fællesskabet. De tre køkkener har alle energibesparende hvidevarer af nyere dato. På 3. sal er der gaskomfur, og gasforbruget har været på 44 m 3 /år. Der er desuden tv på hver etage, der højst er tændt et par timer hver dag. Ca. c af belysningen har elsparepærer, mens resten er glødepærer, enten valgt af æstetiske grunde eller fordi armaturerne kun kan benyttes hertil. Efter Sørens vurdering har beboerne stor opmærksomhed på standby-forbruget, og de fleste husker at slukke på afbryderen. Nogle har også elspareskinne. Det individuelle forbrug til

29 pc og musikanlæg mv. er svært at vurdere, men i hvert fald pc en er jo et flittigt brugt redskab for studerende. Varme Huset fik fjernvarme for ca. 5 år siden, og forbruget er på 130 MWh i 2008 for varme og varmt vand. Der er ikke alternative opvarmningsformer som brændeovn el.lign. Søren vurderer, at de to nye badeværelser med gulvvarme vejer tungt i forbruget. Derimod indgår gevinsten af isoleringsprojektet endnu ikke i opgørelsen. Den er blevet kalkuleret til ca kr. pr. år (en besparelse på ca. 27 MWh). Desuden har kollektivet isoleret varmerørene på 1. sal for at mindske spildet. Transport Det er ikke muligt at give et samlet overblik over eller talsætte kollektivets transport. Ingen har bil, og de fleste har arbejdsplads eller uddannelsessted inden for kort afstand. Enkelte studerer på RUC, hvilket betyder 25 km togrejse hver vej, når der er undervisning. For kollektivet er CO 2 -neutral cykling således den helt overvejende transportform til daglige ture til arbejde og fritidmål. Alle har en cykel nede i gården, og kollektivet råder desuden over to cykler i reserve. Søren kan ikke give et bud på beboernes rejser i ferier og weekends. Det er en sag for den enkelte. Vand Vandforbruget er ca. 753 m 3 om året Der er ikke separat måler for kollektivet, så forbruget er målt efter fordelingstal for ejendommen. Søren vurderer, at de fleste tænker over vandbesparelser, men der er eksempelvis ikke installeret sparebruser. Varmtvandsforbruget kan derfor være stort, da de fleste godt kan lide et godt bad. Andet Der er stor enighed i kollektivet om en energibevidst livsform. Energispareudvalget har da også fremlagt en række forslag til energiforbedringer, der kan gennemføres efterhånden. Opsætning af separate vandmålere er oplagt som næste projekt. Der kan desuden være store besparelser ved at isolere varmerør og etablere varmestyring. Der er også et forslag om, at alle skal have elspareskinner på værelserne. Beslutninger herom mangler. Det at man er mange om beslutninger er på én gang motiverende, men kan også være hæmmende for nye projekter, da man tilstræber enighed. Kollektivets/familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år 10,0 ton Gas: 44 m 3 = 208 kwh* 0,1 ton Varme Fjernvarme: 130,0 MWh/år 16,9 ton Transport Primært cykel. Togtransport og ferie kan ikke specificeres. - ton Vand 753 m 3 /år = 47,0 m 3 /år pr. person (i alt 16 personer) I alt 27,0 ton I alt Pr. familie á 4 personer 6,7 ton * Omregnet til kwh/m 3 x 4,73 = 208 kwh (se 29

30 Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug Elforbruget i de 7 cases sammenlignes på figur 6 og 7 med tal for et gennemsnitligt elforbrug udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, hvor forbruget ses i forhold til antallet af personer i husstanden. De 7 cases består af hhv. 4 enfamilieshuse og 3 lejligheder, hvoraf den ene udgør et bofællesskab. Dette bofællesskab (case nr. 7) indgår med 1 / 4 af husstandens forbrug svarende til en husstand på 4 personer. Elforbrug (kwh) Case 3 Case Case 1 Case Antal personer i husstanden De 95 % laveste forbrug De 75 % laveste forbrug Meridian De 25 % laveste forbrug De 5 % laveste forbrug Figur 6: Elforbrug i parcelhuse som funktion af antallet af personer i husstanden. De fire parcelhuse i dette hæfte (case 1-4)* er angivet. Gennemsnit (meridian) og spredning er angivet. * Case 1. Parcelhus i Odder, Case 2. Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus, Case 3. Passivhus i Ebeltoft, Case 4. Villa i Vordingborg Kilde: SBI 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? 30

31 Elforbrug (kwh) Case 7 Case Case Antal personer i husstanden De 95 % laveste forbrug De 75 % laveste forbrug Meridian De 25 % laveste forbrug De 5 % laveste forbrug Figur 7: Elforbrug i lejligheder som funktion af antallet af personer i husstanden. De tre lejligheder i dette hæfte (case 5-7)* er angivet. Gennemsnit (meridian) og spredning er angivet. * Case 5. Etagebolig i Trekroner ved Roskilde, Case 6. Etagebolig i Brønshøj, Case 7. Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København (omregnet til en husstand på 4) Kilde: SBI 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Tabel 2: Vejledende nøgletal 2005 Kilde: Boligformer og forbrug af energi, transport og vand, Det Økologiske Råd Tallene stammer oprindeligt fra: Tal for dansk gennemsnit for varme og elektricitet baserer sig på tal fra Energistatistik 2004 udsendt af Energistyrelsen. Gennemsnitstal for vandforbrug 2003 findes i Miljø og Energi 2005:1 fra Danmarks Statistik, mens gennemsnitstal for affaldsproduktion findes i Miljøstyrelsens affaldsstatistik Lavt forbrug Dansk gennemsnit Højt forbrug Varme (inkl. el-varme) 3 MWh 6,9 MWh 15 MWh pr. person om året pr. person om året pr. person om året 6 MWh 11,8 MWh 25 MWh pr. 100 m 2 pr. 100 m 2 pr. 100 m 2 Elektricitet (ekskl. elvarme) 800 kwh 1605 kwh kwh pr. person om året pr. person om året pr. person om året Vand 30 m 3 45,5 m 3 75 m 3 pr. person om året pr. person om året pr. person om året 80 liter 125 liter 200 liter pr. person i døgnet pr. person i døgnet pr. person i døgnet Affald (ekskl. genbrug) 200 kg 439 kg 500 kg pr. person om året pr. person om året pr. person om året CO 2-udslip (varme og el) 1,0 ton 2,2 ton 5 ton pr. person om året pr. person om året pr. person om året 31

32 På figur 8 og 9 er der foretaget en sammenligning af de 7 familiers forbrug af hhv. varme og vand målt pr. person om året i forhold til nøgletal i tabel 2. Varmeforbrug (MWh/person/år) 9 Forbrug (MWh/person/år) CO 2 -udledning (ton/person/år) CO 2 -udledning (ton/person/år) 2,0 Gennemsnitligt varmeforbrug 1, ,0 Lavt varmeforbrug 0,5 1 0 Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 5 Case 6 Case 7 0 Figur 8: Varmeforbrug pr. person pr. år i de 7 cases vurderet i forhold til nøgletal for hhv. lavt og gennemsnitligt forbrug i 2005 (markeret). Kilde: Nøgletal fra tabel 2. Note: Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. Vandforbrug m 3 /person/år 50 Gennemsnitligt vandforbrug Lavt vandforbrug 20 Figur 9: Vandforbrug pr. person pr Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 5 Case 6 Case 7 år i de 7 cases vurderet i forhold til nøgletal for hhv. lavt og gennemsnitligt forbrug i 2005 (markeret). Gennemsnitligt forbrug er sidenhen faldet til ca. 42 m 3 /person/år. Kilde: Nøgletal fra tabel 2.

33 Fakta om elforbrug i boliger Elforbruget i Danmark er samlet set steget kraftigt siden Den største stigning skete op gennem 80 erne, hvorefter den er vokset med omkring 17 pct. siden Især handels- og serviceerhvervet anvender fortsat en stigende mængde el, som det ses på figur 10. I husholdningerne er stigningen derimod kun omkring 5 % siden 1990, og det endda på trods af, at privatforbruget som helhed er steget kraftigt. Når stigningen i elforbruget i hjemmene ikke er større, skyldes det bl.a. at elforbruget til opvarmning er faldet. Selvom kurven er knækket, står husholdningerne dog alligevel for omkring 1/3 af det samlede elforbrug i Danmark. Antallet af elapparater i de danske hjem har været kraftigt stigende siden 1990, se figur 11. Heldigvis er rigtig mange apparater blevet langt mere energieffektive, så det samlede elforbrug til apparater er ikke steget i samme tempo som antallet. PJ (klimakorrigeret) Figur 10: Elforbrug på anvendelsesområder Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik

34 1.000 stk. kwh/år Figur 11: Husholdningernes bestand af elapparater Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik Figur 12: Husholdningsapparaters specifikke elforbrug Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008

35 Diverse 5 % Madlavning 9 % IT / elektronik 28 % Brugsvand mv. 9 % Belysning 13 % Figur 13: Elforbruget i de danske husholdninger fordelt på grupper Kilde: ELMODEL-bolig på Elsparefondens hjemmeside Køle- og fryseapparater 18 % Vask 18 % Den tydelige energimærkning A-G har haft stor betydning for den stærkt stigende energieffektivitet for hjemmenes hårde hvidevarer, se figur 12. Derimod er det gået den gale vej for tv-apparaterne de senere år. De er blevet større og mere energiforbrugende, og i samspil med at antallet af tv-apparater i hjemmene er steget kraftigt betyder det, at en større andel af vores elforbrug går til tv. Man kan vælge at glæde sig over, at elforbruget i de danske husholdninger ikke er steget voldsomt de senere år på trods af den forøgede mængde elapparater i hjemmet, men som nævnt ved vi, at det bl.a. skyldes et lavere forbrug af elvarme. Det er faktisk et problem, at elforbruget ikke er faldet, når der ellers ses en kraftig forbedring af energieffektiviteten for langt de fleste produkttyper. Når denne forbedring opvejes af stadigt flere apparater, ses der alt i alt ikke noget bidrag til den reduktion af drivhusgasudslip, som vi er nødt til at gennemføre. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har set nærmere på elforbruget til informations- og kommunikationsteknologi i hjemmene, se figur 14. Forbruget i denne kategori er steget fra at udgøre 17 pct. af hjemmenes forbrug i 1997 til 26 pct. i En stigning der særligt kan tilskrives større og flere tv-apparater i hjemmene, flere pc er og forøget brugstid af begge apparattyper. Når der ses bort fra elforbruget til opvarmning, fordeler elforbruget i de danske husholdninger sig som i cirkeldiagrammet figur

36 Figur 14: Fordelingen af elforbrug på anvendelsesgrupper Kilde: ELMODEL-bolig i SBI 2009:22 Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger Tabel 3: Forventninger til antal og brugstid for tv og pc i 2015 Note: Kolonne 2000 og 2007 viser det faktiske gennemsnitlige antal pr. husstand i Danmark. Kolonnerne 2015 lav og høj viser antagelserne for henholdsvis det lave og det høje scenarie. Kilde: SBI 2009:22 Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger (lavt scenarie) (højt scenarie) Tv, antal/husstand 1,4 1,9 2,1 3,1 Tv, tid/apparat (timer) 3,5 4,6 5,2 6,2 Pc, antal/husstand 0,8 1,6 2,4 3,3 Pc, tid/apparat (timer) 2,4 5,4 7,0 8,0 SBI har udarbejdet to scenarier for, hvordan det vil gå med elforbruget til informations- og kommunikationsteknologi i fremtiden. Scenarierne er fremkommet på baggrund af den udvikling, der hidtil er set (inden for såvel antal apparater, brugstid, energieffektivitet og husstandsændringer), se tabel 3 og 4. Se nærmere i SBI rapporten for forudsætninger (lavt scenarie) (højt scenarie) Tv Pc Tabel 4: Elforbrug (kwh/år) for hhv. tv og pc Note: Kolonnerne 2015 lav og høj viser forbruget i henholdsvis det lave og det høje scenarie. I scenarierne er der udover ændringer i antal og brugstid af apparater, taget højde for ændringer i energieffektivitet og husstandsstørrelser. Kilde: SBI 2009:22 Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger

37 Figur 15: Årligt elforbrug opgjort efter husstandsindkomst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Data indsamles over 3 år og omregnes til det midterste. Årligt udskiftes 1/3 af husstandene. Sammenligning bør derfor ske mindst 3 år tilbage. Der er små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. Forbruget er inkl. moms mv. Disse tal er fra perioden Man kan spare op til 10 pct. på sin elregning ved at undgå standby-forbrug Elforbruget til standby for det enkelte apparat er typisk ret lille, men med mange apparater, der er på standby al den tid, de ikke er i brug, bliver det samlede standby-forbrug let 10 % af en husstands samlede elforbrug. Det betyder, at en typisk husstand bruger kr. om året på standby-forbrug. Omkring 85 pct. af standby-forbruget stammer fra informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet såsom pc og tv med diverse følgeapparater. Faktisk går i gennemsnit godt 40 pct. af elforbruget til pc og tv på standby-forbrug og kun 60 pct. bruges i den tid, man faktisk har apparaterne tændt. Kilde: Lokalenergi 2006: 2: Reduktion af standbyforbrug i husholdninger hvad virker? Hvis udviklingen fortsætter med (større) tv og pc i flere og flere rum og til hver person i husstanden, vil elforbruget til denne type forbrug stige kraftigt. På baggrund af scenarierne forventes det, at elforbruget til informations- og kommunikationsteknologi i 2015 kan udgøre hhv. 37 pct. eller 45 pct. af husstandens årlige elforbrug afhængig af hvilket scenarie man vælger at tro på. Og det skal holdes op mod de ca. 26 pct., vi bruger i dag. Der er altså grund til bekymring. 37

38 Opgørelsen af elforbrug i forhold til husstandsindkomst viser en tydelig sammenhæng, se figur 15. De, der tjener mest, har også det markant største elforbrug. Der er mange delforklaringer på dette. Jo flere penge husstanden tjener, jo større bolig bor man i, og jo større tendens er der til, at man bor i parcelhus, hvor forbruget af el pr. beboer er større end i lejligheder. Endvidere vil husstande med to voksne tjene betydeligt mere end husstande med én voksen og have et højere elforbrug. Elforbrugets sammenhæng med antallet af personer i husstanden kan også vises grafisk, se figur pct. af husstandes forbrug af el skyldes adfærden pct. af husholdningers elforbrug kan forklares ud fra oplysninger om beboerne og deres bolig, fx boligens størrelse, antallet af personer i boligen, deres alder og herunder især om der er teenagere i familien. De resterende pct. af elforbruget må imidlertid forklares med familiens adfærd og holdninger. Blandt andet tænker mange ikke på, at de har et højt standby-forbrug på deres elapparater. Selvom en del husholdninger er bevidste om deres elforbrug, er der således stadig basis for en målrettet elsparekampagne. Forbrugerne kan gennem rapportens analysetal sammenligne deres elforbrug med andres forbrug, og se hvor på skalaen de ligger. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut 2005 som præsentation af hæftet SBI 2005: 12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor. Beregning af almindeligt elforbrug Der kan opstilles en tommelfingerregel for beregning af et almindeligt elforbrug for henholdsvis lejligheder og parcelhuse. Elforbrug i lejlighed pr. år = 340 kwh + kvadratmeter bolig x 11 kwh + antal personer x 350 kwh Elforbrug i parcelhus pr. år = 530 kwh + kvadratmeter bolig x 12 kwh + antal personer x 690 kwh Bruger familierne mindre end det almindelige (40 50 pct. mindre), er der formodentlig ikke væsentlige besparelser, og fokus skal primært være på at opretholde det lave energiforbrug. Kilde: SBI 2005: 12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor. Elforbrug (kwh) Husstandens elforbrug (kwh) Elforbrug pr. person (kwh) Figur 16: Elforbrugets sammenhæng med antallet af personer i husstanden Kilde: SBI 2005: 12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor Antal personer i husstanden

39 Elforbruget er afhængigt af antallet af personer i husstanden jo flere personer jo højere forbrug. Imidlertid viser figur 16 også, at der er et grundforbrug for første person, hvorefter det samlede elforbrug stiger med en lavere og lavere del for hver ekstra person i husstanden. Det er fordi visse elektriske apparaters strømforbrug ikke direkte er relateret til person-antal. Et køleskab til én person er næppe halv størrelse af et til to personer osv. Den danske tendens til flere husstande med 1-2 beboere vil altså medføre et stigende elforbrug, da større husstande er mere energibesparende pr. person end mindre. Elforbruget er samtidig også afhængigt af alderen på beboerne i husstanden. En undersøgelse fra SBI viser, at teenagere mellem 13 og 15 år bruger ca. 20 pct. mere el og 10 pct. mere vand end resten af familiens medlemmer. 11 Det Økologiske Råd anbefaler: Skift til energisparepærer. De kan bruges næsten alle steder, og så er det god økonomi. Forbered dig på, at glødepærer udfases over nogle år. Installer aldrig høj-volts halogen Skift til LED-belysning i stedet for halogen. Tjek din cirkulationspumpe og skift evt. til A-mærket sparepumpe. Brug de nye typer enzymholdige vaskepulvere, der kan nedsætte vasketemperaturen. Du kan i mange tilfælde vaske på hhv. 30 og 40 grader i stedet for 40 og 60 grader. Få styr på dit standby-forbrug. Tjek om alle dine apparater slukkes ordentligt vær især opmærksom på opladere m.v., som bruger strøm også når batterier eller mobiltelefon ikke er sat til. Anskaf en elspareskinne, som sørger for at alle apparater ved f.eks. computer eller tv slukkes på én gang (printer, højtalere, spillekonsoller m.m). Anskaf kun de nødvendige apparater. Anskaf de bedste apparater det sparer dig for penge i apparatets levetid se tabel 5 og det sparer miljøet. Gennemgå dine elapparaters forbrug lån evt. en elmåler, der kan måle forbruget i det enkelte apparat eller slå apparaterne op på f.eks. Elsparefondens hjemmeside. Anskaf de bedste apparater det betaler sig i længden Besparelse ved udskiftning af belysning og apparater med de bedste på markedet Besparelse kwh/år BELYSNING: 60 W glødelampe til 15 W A-pære. Drifttid t/år W halogenspot til 3W LED-spot. Drifttid t/år 17 Bevægelsesmelder i stedet for skumringsrelæ. Drifttid mindskes fra til 500 t/år. Med 60 W glødelampe. 210 VASK: Opvaskemaskine A-mærket model. 87/108 Vaskemaskine A-mærket model. 38/53 Tørretumbler A-mærket model. 262/400 KØL/FRYS: Køleskab u. boks A++-mærket model, 230 l. 154 Kombiskab A++-mærket model, 230 l køl, 90 l frys. 261 Kummefryser A++ -mærket model, 224 l. 200 MADLAVNING: Induktionskomfur i stedet for komfur m. plader. 17/37 Induktionskomfur i stedet for glaskeramisk komfur 14/33 Traditionel elovn til A-mærket. 21/30 PC- UDSTYR: Traditionel CTR skærm til LCD fladskærm (17 ) 65 Standard pc med 17 CTR skærm til bedste bærbar. 228 Standard bærbar til bedste model. 34 Elspareskinne på it- og kontorudstyr. 90 Elspareskinne på tv-udstyr. 61 Spillekonsoller til bedste model afhængigt af opr. model Tabel 5: Besparelse ved udskiftning af belysning og apparater med bedste på markedet. Kilde: Energistyrelsen: Standardværdikataloget 2009 Note: Forudsætninger for beregningerne er bl.a. baseret på ELMODEL-bolig og Elsparefonden. Besparelser på hvidevarer er beregnet i forhold til gennemsnit for modeller. De to værdier for besparelse under vask og madlavning gælder for hhv. lejligheder og parcelhuse. Forskellen skyldes bl.a. mindre husstande i lejligheder. 39

40 Lyskilde Energiklasse Levetid timer Glødepære E-G Lavvolt halogenpære C-D V halogenpære D-E Sparepære A-B Kompaktlysstofrør A.B Lysstofrør A-B LED-lys * Tabel 6: Lyskilders energiklasse og levetid. Kilde: ELFOR 2004 Godt lys i boligen samt Elsparefonden vedr. levetid for LED. * Retningslinierne for energimærkning af LED-lyskilder er på vej fra EU. Det må formodes, at de alle kan A-mærkes. men også meget omdiskuteret. Halogen findes i to former, som højvolt og som lav-volt. Det forventes at høj-volt halogen udfases omkring Lav-volt halogen er betydeligt mere energieffektivt end glødepærer og har en længere levetid. Men fordi de fleste halogenpærer har behov for en tilkoblet transformer, er der en risiko for standby-tab, hvis transformeren ikke slukkes. Der udvikles også en del varme både i pærer og transformer, hvilket giver et energitab. Glødepærer udfases i løbet af de kommende år. EU har forbudt alle matterede glødepærer (som er dem, vi typisk har i hjemmene i Danmark) fra 1. september Samtidig er også de klare glødepærer på 100 W blevet forbudt. I 2010 forbydes de klare glødepærer på 80 W, og i 2011 kommer turen til 60 W pærer. I 2013 vil der ikke være glødepærer i handlen længere. Så det er på høje tid at tænke i andre lyskilder, hvis man stadig er bruger af glødepærer. Sparepærer (også kaldet lavenergipærer) varierer i kvalitet, men er generelt blevet meget bedre end for år tilbage. Det gælder også lyskvaliteten. De bedste pærer mangler kun en smule farve i det mørkerøde felt. Pærerne varierer fortsat i holdbarhed, lysstyrke og farvegengivelse. Det kræver derfor en lidt større indsats, når man køber sparepærer end glødepærer. Et godt råd er at kigge efter pærer, der bærer Elsparefondens kvalitetsmærke. Disse pærer opfylder krav om holdbarhed og farvekvalitet, og så er de alle A-mærkede enkelte sparepærer er nemlig kun B-mærkede. Sparepærer findes nu i rigtig mange former, så de passer til de fleste lamper. Enkelte typer kan endda også klare lysdæmper. Halogen-belysning er meget udbredt, LED også kaldet lysdioder er en ny type lyskilde, som har et meget lavt energiforbrug og udvikler meget lidt varme. LED er i rivende udvikling og forventes i løbet af få år at blive meget udbredt. Den er yderst energieffektiv i mange funktioner og har meget lang levetid. En lille ulempe er, at den enkelte pære er retningsbestemt, hvorfor LED som udgangspunkt er bedre til belysning end til oplysning altså bedre til at belyse et lille område end til at oplyse et helt rum. Men også her er udvikling i gang; efterhånden er der pærer på markedet, der kan sprede lyset op til

41 Fakta om varmeforbrug i boliger Varmeforbruget til boliger i Danmark er faldet lidt siden 1980 (8,5 pct.) på trods af, at det opvarmede areal i vores boliger er steget kraftigt. Faldet skete dog primært i perioden Energiforbruget målt pr. m 2 er derimod fortsat faldende, se figur 17. Denne mere effektive udnyttelse af varmen kan dels forklares ved isoleringstiltag i ældre boliger, dels at der er sket en udskiftning af gamle ineffektive oliefyr med nye mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Omstillingen af det danske energisystem fra olie til kraftvarme, hvor spildvarmen fra elproduktionen udnyttes til bygningsopvarmning har stor betydning. Hertil kommer, at nyere boliger i henhold til bygningsreglementet skal leve op til krav om lavere energiforbrug pr. m 2 end ældre boliger. Figur 17: Energiforbrug til rumopvarmning i boliger (index) Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik

42 kwh/m BR08 krav (55 kwh/m 2 /år) ekskl. varmt vand Figur 18: Bruttoenergi til opvarmning af bygninger kwh/m 2 som funktion af bygningsalder. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut 2003 med tilføjelse af krav til Bygningsreglementet 2008 (BR08). Note: Hver blå prik viser en måling af varmeforbruget i et hus bygget i et givent årstal. Den røde linie viser krav til energiforbrug opstillet i Bygningsreglement Der er en klar sammenhæng mellem bygningens opførelsestidspunkt og energiforbruget, se figur 18. Nyere bygninger bruger betydeligt mindre energi til opvarmning pr. m 2 end ældre. Næsten alle eksisterende bygninger også mange af de nyere bruger meget mere varme end det tillades for bygninger efter de nye energikrav, der trådte i kraft Fra 2010 bliver energikravene i bygningsreglementet yderligere skærpet med 25 pct. Der er store energibesparelser at opnå i de ældste boliger, men også i parcelhuse opført i Sammenlignes energisparepotentialet i bygninger (figur 19) med grafen over de faktiske målinger af energiforbrug i bygninger efter opførelsesår (figur 18), overrasker det ikke, at der er et stort potentiale for energibesparelser i ældre bygninger. Når potentialet også er stort i parcelhusene fra især 60 erne, skyldes det ikke at konstruktionerne, som blev benyttet i denne periode, er markant ringere end andre perioder. Årsagen er derimod, at der i de år blev opført en meget stor mængde parcelhuse, der udgør over 1/3 af det samlede beboede areal i parcelhuse. Mange af kon- 42 Figur 19: Potentialet for energibesparelser ved energirenovering af parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etageboliger opført i syv byggeperioder. Kilde: By og Byg Dokumentation 057: Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. (SBI, 2004)

43 struktionerne er så ens, at det er let at bruge standardforbedringer. Øvrigt 1 % Varmt brugsvand 8 % For mange typer af energirenoveringer vil udgifterne kunne tjenes ind i løbet af få år via sparet energi, hvorefter der er tale om ren gevinst. Alligevel er det nemmere at få folk til at skifte køkken eller bad end at få dem til at isolere, renovere og spare på energien. Ventilation 21 % Vinduer 16 % Tag 11 % Og selvom mange energirenoveringer giver en meget bedre komfort (ingen træk og markant mindre risiko for mug og skimmel) i bygningerne, så medregnes dette ikke i økonomiberegningerne. Gulv 18 % Væg 25 % Figur 20 viser, hvor varmetabet fra bygninger sker. Det skal bemærkes, at en stor del af varmen tabes ved ventilation. Der er i høj grad tale om utilsigtet naturlig udluftning gennem sprækker m.m. samt om udsugning fra bad og fra emhætte i køkken. Der er stadig kun få husholdninger, der har mekanisk ventilation med varmegenvinding. Jordvarme, de vedvarende træbrændsler og fjernvarme er klart billi- Figur 20: Fordeling af varmeforbruget i husholdninger. Kilde: Birch & Krogboe for Energistyrelsen : Potentialevurdering Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor. gere end individuel opvarmning med man fyrer med rent, tørt brænde og fossile brændsler, se tabel 7. Brug af korrekt lufttilførsel. Brændeovne er en brænde og briketter i brændeovne væsentlig kilde til sundhedsskadelig giver til gengæld ikke nogen høj partikelforurening og er ikke egnet til udnyttelse af brændslet. Hvis man har primær opvarmning i byområder. en ældre ovn, kan virkningsgraden desuden være betydeligt mindre end angivet i tabellen. Det er vigtigt, at 43

44 Energitype Pris i kr. (2009) Enhed Typisk virkningsgrad Svarer til ca. Pris pr. kwh varpå varmekilde kwh varme me ud i stuen Jordvarme 1,65 1 kwh 300 % 3 kwh 0,55 kr. Træpiller 2,19 1 kg 80 % (ny kedel) 4 kwh 0,55 kr. Træ i tårne* 0,40 1 kwh 70 % (ny br.ovn) 1 kwh 0,57 kr. Træbriketter 2,04 1 kg 70 % (ny br.ovn) 3,4 kwh 0,60 kr. Fjernvarme 0,60 1 kwh 100 % 1 kwh 0,60 kr. Naturgas 7,15 1 m 3 82 % (kedel) 9 kwh 0,69 kr. Fyringsolie 7,50 1 liter 90 % (ny kedel) 7,5 kwh 0,83 kr. Elvarme 1,65 1 kwh 100 % (elpanel) 1 kwh 1,65 kr. Tabel 7: Energiindhold i og pris for forskellige brændselstyper. Kilde: Energitjenesten, Note: Beregningerne er baseret på priser indhentet marts/april Beregningerne er baseret på et standard èn-familiehus på 130 m 2 og indeholder kun brændselspris, d.v.s ikke vedligeholdelse og evt. drift af tilbehør. * Træ i tårne er en handelsvare, der omfatter savet, kløvet og (normalt) tørt brænde, stablet på en palle. Pallen opgives at indeholde 2,1 skovrummeter træ (rm). En skovrummeter måles som 1x1x1 m af uforarbejdede træstammer stablet i en bunke. En godt stablet bunke indeholder 0,6-0,7 m 3 træ, mens resten er luft mellem stammerne. I beregningen forudsættes én rummeter tørt løvtræ at veje 470 kg (med en vandprocent på 18). Brændværdien for de forskellige træarter i tør tilstand er stort set ens; 4,2 kwh/kg ved en vandprocent på 18 og 5 kwh/kg ved en vandprocent på 5. Det Økologiske Råd anbefaler: Skift til de bedste energiruder. Pas på, idet nogle producenter angiver varmetabet (U-værdien) for selve ruden og ikke for hele vinduet. Varmetabet kan nemlig være højere i vinduesrammen end i ruden. Få isoleret din varmtvandsbeholder, din varmeveksler og dine rørføringer optimalt. Tjek din boligs isolering: tjek om dit tag/loft er ordentligt isoleret, om dine gulve og ydervægge er tilstrækkeligt isolerede og om du har mulighed for at efterisolere. Undersøg muligheden for etablering af ventilationsstyring med varmegenvinding. Det sparer på energien, og med de bedste anlæg giver det et rigtig godt indeklima. Spar på det varme vand med sparearmatur og -bruser det sparer både vand og energi til opvarmningen. Brug energivinduer: Ved at anvende de bedst isolerende vinduer med et lille varmetab (lav U- værdi) får du mange fordele: Du sparer på varmeregningen. Du forbedrer komforten i din bolig, når afkølet luft ved vinduet ikke mere danner træk. Og du er med til at nedbringe Danmarks CO 2 udslip. Hvis du bor i en etagebolig med ældre vinduer, kan du opnå god isolering ved at anskaffe forsatsruder med energiglas. 44

45 Fakta om transport Energiforbruget til transport er stadigt stigende i en tid, hvor energiforbruget i alle andre sektorer stort set er konstant eller faldende. Det er især vejtransporten og flytransporten (udenrigs), som er jævnt til kraftigt stigende 12. Det stigende energiforbrug til bl.a. vejtransport (se figur 21) giver anledning til at se på udviklingen i energieffektiviteten af bilerne på de danske veje. PJ Figur 21: Udviklingen i energiforbruget til transport fordelt på transporttyper Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik

46 Km pr. liter Figur 22: Energieffektiviteten af nyregistrerede personbiler opdelt på husholdninger og erhverv samt efter drivmiddel Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kurverne er lavet ud fra en beregning af gennemsnittet pr. år på baggrund af månedsopgørelser fra Danmarks Statistik. Tal for 2009 er dog kun på baggrund af 6 måneders oplysninger. 46 Som det ses af figur 22 er: Dieselbiler gennemsnitligt mere energieffektive pr. liter brændstof end benzinbiler, da diesel indeholder mere energi end benzin pr. liter. Forskellen i CO 2 -udslip er mindre, da der kommer lidt mere CO 2 fra en liter dieselolie. Men diesel giver alt i alt pct. lavere CO 2 -udslip pr. km. Benzinbiler og dieselbiler til erhverv er mindre energiøkonomiske end i husstandene. Dette skyldes formentlig de betydeligt mindre registreringsafgifter for erhvervsbiler på gule plader, hvilket betyder at der indkøbes større biler, kombineret med fradragsmuligheden for benzin- og dieselafgifterne. Desuden vil de større omkostninger ved en mindre energieffektiv bil typisk påvirke erhvervenes valg af biltype mindre end husstandenes. Forbedringen i energieffektivitet over de sidste 9 år er meget marginal for dieselbiler, hvis man ser på energiforbrug pr. bil. 13 Det skyldes bl.a., at dieselbilerne blev tungere og tungere frem til omkring 2006 (se figur 23). F.eks. har der været en kraftig opblomstring i salget af 4-hjulstrækkere til husholdningerne. Tungere biler bruger typisk mere brændstof. For benzinbiler er der derimod sket en forbedring i energieffektiviteten. Fra 2007 er billedet i nogen grad vendt for såvel benzin- som dieselbiler, hvad vægt angår. Det skyldes, at man omlagde registreringsafgiften på biler, så den afhænger af bilens CO 2 -udslip. Det har påvirket bilkøberne til at købe biler med mindre CO 2 -udslip. Mest markant faldt salget af 4-hjulstrækkere på gule plader med 90 pct. i løbet af et år efter omlægningen. Der ses derfor en forøget energieffektivitet også for dieselbiler fra De seneste års fremskridt er dog langt fra nok, hvis EU s krav om et maximum for udledning af CO 2 på 130 g CO 2 /km i gennemsnit fra hver bilproducents biler i 2015 skal overholdes. I 2007 udledte nyregistrerede biler i Danmark gennemsnitligt følgende mængder CO 2 14 : Benzin-biler: 163 g/km Diesel-biler: 149 g/km Fra 2015 kræver EU en maximal udledning på 130 g CO 2 /km. Dermed skal hver bilproducents biler køre hhv. 18,5 km/l benzin og 20,4 km/l diesel i gennemsnit 15.

47 Kg 1. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2009 Figur 23: Gennemsnitlig vægt for nyregistrerede biler (opgjort pr. halvår). Kilde: Danmarks Statistik på Familiernes bilrådighed varierer meget med husstandstypen, se figur 24. Bilrådigheden kan være selv at eje, eller f.eks. at have firmabil. Det har stor betydning, om husstanden består af 1 eller 2 voksne, og om der er børn eller ej. Husstande med børn eller som består af par har typisk rådighed over en bil og måske endda flere biler. Andelen af husstande uden bil er større blandt enlige eller hjem uden børn. Mange faktorer vedrørende transport afhænger af, hvor du bor, hvilken familietype, du er en del af, og hvilke transportmidler du benytter. På næste side er samlet oplysninger, som du kan vurdere din egen og din families situation op imod. Sammenlign bil og andre transportmidler Mange mennesker vil, når de skal sammenligne prisen på at køre kollektivt med at køre den samme strækning i bil, kun medregne benzinudgiften på bilen. I så fald er det ofte billigst at køre i bil især hvis der er flere i bilen. Men når man sammenligner, bør man inddrage alle omkostninger ved at køre i bil, herunder vedligehold, forsikringer og afskrivning ligesom man gør, når man får refunderet kørselsudgifter af sin arbejdsgiver. Staten har her to takster 1,90 og 3,56 kr./km. At køre kollektivt vil normalt være billigere end begge disse takster. Antal husstande (i tusinder) Figur 24: Antal husstande opgjort efter bilrådighed og husstandsstype Kilde: Danmarks Statistik 2009, Statistikbanken. 47

48 Transportarbejde* 2006 i gennemsnit: København og Frederiksberg kommuner: 33,8 km/person/dag Roskilde Amt 54,8 km/person/dag Storstrøms Amt 53,7 km/person/dag Århus Amt 44,2 km/person/dag * I alt på alle transportformer, såsom gang, cykel, knallert, motorcykel, fører af bil, passager, varebil, lastbil, bus, S-tog, metro, tog. Kilde: DTU, modelcenter, Institut for Transport på Transportarbejde* på landsplan fordelt efter husstandstype voksen + 0 børn 36,0 km/person/dag 1 voksen + børn 42,9 km/person/dag 2 voksne + 0 børn 43,7 km/person/dag 2 voksne + børn 51,5 km/person/dag * I alt på alle transportformer, såsom gang, cykel, knallert, motorcykel, fører af bil, passager, varebil, lastbil, bus, S-tog, metro, tog. Kilde: DTU, modelcenter, Institut for Transport på om du kan nøjes med en delebil til fritids- og feriebrug. Hold øje med udviklingen indenfor elbiler og hybridbiler. Vælger du at købe bil, så køb en energieffektiv model. Der er mange penge at spare både på den grønne ejerafgift og på brændstofprisen. Se f.eks. på vedr. energieffektivitet af de enkelte bilmærker. Overvej om du kan etablere eller indgå i samkørsel med andre det kan tage lidt længere tid, til gengæld sparer du mange penge, og du kan risikere at få nye venner. Læs mere om transport i hæftet Trafik og Klima fra Det Økologiske Råd. 48 Transport på landsplan fordelt efter boligform 2006 Parcelhus 48,5 km/person/dag Rækkehus/kædehus 37,1 km/person/dag Etagebolig 37,2 km/person/dag Landbrugsejendom 55,3 km/person/dag Kollegium 36,5 km/person/dag Kilde: DTU, modelcenter, Institut for Transport på På vejdirektoratets hjemmeside: kan du finde en oversigt over, hvad det koster at holde bil, og hvad det koster at dække sit transportbehov på anden vis. Start med at definere din personprofil og vælg en biltype, som du ønsker sammenlignet med andre transportmidler. Det Økologiske Råd anbefaler: Gå eller tag cyklen på de korte ture du sparer både energi og får den daglige motion, som nedsætter din risiko for at blive ramt af en række livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomme. Lad ikke egne dårlige vaner med at tage bilen gå i arv. Opdrag dine børn/små søskende til at cykle til skole, institution og fritidsinteresser. De får både motion og en øget selvstændighed. Det gavner samtidig deres trafikfærdigheder. Undersøg om du kan bruge kollektiv transport til og fra arbejde, skole, studiested og fritidsaktiviteter. Ofte kan det lade sig gøre uden et uforholdsmæssigt tidsforbrug at bruge kollektiv transport til arbejde eller uddannelse, hvis du benytter cykel i begge ender, altså både til stationen og fra station til arbejdsplads især hvis du tager i betragtning, at du så samtidig får den nødvendige daglige motion. Overvejer du at købe bil, så tjek Energieffektivitet: Når en ny bil sælges, skal den være forsynet med et mærke, der angiver dens energieffektivitet (km/l) og dens udledning af CO 2 (målt i g/km). Mærket skal også vise bilens energiklasse, som kan være A-G (ligesom for hårde hvidevarer), se tabel 8. Fremtidens biler: Skal der virkelig ske noget med trafikkens energiforbrug og CO 2- udledning, skal vi se på helt andre biltyper. Formodentlig bliver elbiler snart virkelighed på de danske veje. Hidtil har særligt aktionsradius (hvor langt den kan køre på en opladning) og hastighed været hindringer for at kunne slå igennem. Nu arbejdes der særligt på to fronter. Den ene er en plug-in hybridbil, som har et batteri, som klarer kørsel for de første f.eks. 50 km. Herefter oplader en lille benzinmotor batteriet. Den anden front, der arbejdes på, er de rene el-biler, som er i rivende udvikling med hensyn til pris og aktionsradius pr. opladning. Snart ventes biler med aktionsradius på ca. 150 km at kunne købes til en overkommelig pris. Opladningen sker normalt mens man holder hjem-

49 Tabel 8: Energiklasser på hhv. benzinbiler og dieselbiler. Kilde: Færdselsstyrelsen 2009: Hvor langt på literen? me eller rundt omkring i byen/på arbejdspladsen. For længere ture arbejdes både med en batteriordning, hvor man kan skifte sit batteri på særlige stationer rundt omkring og en lynopladningsordning. Logistikken for de to systemer er endnu ikke afklaret. De rene elbiler vil i princippet være bedst for miljøet, men det forudsætter, at husstanden faktisk har den som bilen og ikke som bil nr. 2. En stor del af miljøfordelen ligger dog i, at opladningen styres, så den foregår på de tidspunkter af døgnet, hvor der er overskud af el (om natten) og særligt når vores elproduktion kommer fra vedvarende energi, især fra vindmøllerne. Med en plug-in hybridbil vil de fleste brugere kunne dække % af deres årlige kørselsbehov med eldrift, men så kan de slå over på benzin, hvis de f.eks. vil køre en lang biltur til udlandet. Her må elbilejeren f.eks. leje bil eller melde sig ind i en delebilsklub for at kunne bruge en anden bil til lange ture i udlandet medmindre de nævnte batteriskiftestationer bliver en europæisk løsning. 49

50 Fakta om vandforbrug Vandforbruget i Danmark har haft en faldende tendens de sidste 10 år, på trods af visse udsving. Disse udsving skyldes særligt variation i erhvervenes forbrug. Derimod er forbruget i husholdningerne faldet støt fra omkring 50 m 3 /person/år i 1997 til lidt over 42 m 3 i 2007, se figur 25. Det svarer til et fald fra 137 til 115 l/person/dag. Det største vandforbrug i husholdningerne ligger inden for personlig hygiejne og toiletskyl, se figur 26. Begge steder er der gode muligheder for at spare på vandet og dermed lette penge at spare. En del områder i Danmark har vandmangel, idet der årligt oppumpes mere grundvand, end der dannes, se tabel 9. Det betyder, at grundvandsstanden sænkes, kvaliteten af vandet i boringer forringes, og mange små vandløb udtørrer om sommeren til stor skade for både planter og dyr. Det Økologiske Råd anbefaler Brug mindre vand i badet. Installer et blandingsbatteri med termostat, hermed er temperaturen fast indstillet hver gang du tænder, og du spilder ikke en dråbe på at stå og indstille. Du kan supplere med en sparebruser, den bruger kun mellem 6 og 10 liter vand i minuttet mod liter for en almindelig bruser. Vandsparebruseren forstøver vandet, så det føles som om der kommer mere vand igen- m 3 /person/år 50 Figur 25: Udviklingen i vandforbruget Kilde: DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening 2009.

51 Øvrigt 7 % Mad og drikke 7 % Bad og personlig Opvask og rengøring 10 % hygiejne 36 % Tøjvask 13 % Toiletskyl 27 % Figur 26: Fordelingen af vandforbruget i husholdningerne Kilde: Københavns Energis hjemmeside 2009 nem end der rent faktisk bruges. Et enkelt karbad bruger 125 liter vand. Et brusebad på 5 min bruger kun liter vand. Når du sparer på det varme vand, så sparer du også energi. Vælg vandhaner med ét greb. Herved bruger man mindre vand, end hvis der er to greb. Nogle vandhaner har sparefunktioner f.eks. totrins-vandhaner, hvor det kræver en ekstra manøvre at skrue op for vandstyrken. Luk for vandet med det samme. Der kan hurtigt løbe op til 16 liter vand pr. minut fra en åben vandhane. Sluk derfor for vandet når du vasker op, skræller kartofler eller børster tænder. Hold øje med om toilettet løber. Blot en krusning på overfladen koster rigtig meget vand og mange penge. Løber toilettet så der er uro på overfladen er vandspildet ca. 400 m 3 pr. år! Har du et ældre toilet, så overvej at få det skiftet til et lavtskyllende toilet med to skyl på enten 3/6 eller 2/4 liter pr. skyl. Ved at vælge et vandbesparende toilet kan du spare mellem 6 og 10 liter vand pr. skyl. Du behøver ikke at skylle service af, hvis du sætter opvaskemaskinen i gang samme dag. Det er nok at skrabe madrester af, inden det sættes i. Fyld opvaske- og vaskemaskinen helt op før de sættes i gang. Det sparer tid, begrænser sliddet på maskinen og nedsætter vand- og elforbruget. Spareprogrammer nedsætter vandforbruget. Mange nye vaskemaskiner regulerer automatisk mængden af vand og strøm efter mængden af tøj. Tal i millioner m 3 Udnyttelig ressource* Indvinding 2004** Rest ressource Hele landet Sjælland Fyn Jylland Bornholm Tabel 9: Udnyttelig vandressource og vandindvinding. Kilder: *Udnyttelig ressource: GEUS: Ferskvandets kredsløb. NOVA 2003 Temarapport (af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg).** Indvindingstal: Danmarks Statistik

52 Udledning af CO 2 og beregningsmetoder CO 2 -udledningen fra transport er steget kraftigt fra 1990 til 2008, mens udledning fra husholdninger, produktion samt handels- og serviceerhverv er faldet, se figur Figur 27: Udledningen af CO 2 fra forskellige aktiviteter i Danmark (korrigeret efter klimasvingninger samt import/eksport af el). Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2008 FN s meteorologiske verdensorganisation WMO har samlet nogle tal for, hvor meget hver enkelt familie kan reducere sin udledning af drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ). Tallene er gennemsnitsværdier for både forskellige familiestørrelser, forskellige boligformer og forskellige klimazoner. De er ganske tankevækkende.

53 Hvordan kan du reducere familiens CO 2 -udslip: Reduktion i kg CO 2 pr. år. Slå plænen med en traditionel græsslåmaskine 40 Installere en spare-bruser 150 Udskifte alle pærer med energisparepærer 250 Kun vaske tøj ved 30 og 40 C 250 Bruge solfanger til det varme vand 360 Genbruge al papir, glas og metal 400 Holde to bil-fri hverdage om ugen 750 Isolere huset (fra ingen til fuld) 2000 Note: Så meget kan du nedsætte udledningen af kuldioxid fra din husstand. Tallene fra WMO skal betragtes som gennemsnitlige for boliger i industrialiserede lande generelt. Kilde: DMI s hjemmeside Hvordan er CO 2 -udledningen beregnet i hæftet? Der findes en række forskellige værktøjer og beregningsmetoder til brug for udregning af CO 2 -udledningen fra en bestemt aktivitet. Her i hæftet har vi valgt primært at benytte beregningsmodulet (CO 2 -beregner) fra Klima- og Energiministeriets 1 ton mindre kampagne, som kan findes på Bruger man regnemaskinen her, kommer man langt i forhold til de fleste gængse forbrugsoplysninger i de 7 case-familier, og dermed også i de fleste andre. Man taster blot sit forbrug ind af hhv. benzin, diesel, fyringsolie, naturgas, elektricitet eller fjernevarme og får svaret i ton CO 2. Er der derimod tale om andre transportformer end bilkørsel, kan man finde oplysninger om beregningsfaktorer i baggrundsmaterialet for CO 2 -beregneren. Der findes også andre beregningsredskaber, f.eks. på Også DSB har beregningsmoduler på bl.a. Rejseplanen. Denne er dog misvisende for CO 2 - udledningen fra brug af S-tog, som sættes til 0, fordi DSB køber såkaldt grøn strøm på trods af at denne ikke har klimamæssig effekt, da der blot betales til allerede eksisterende vedvarende energianlæg. En række beregningsfaktorer fra bl.a. 1 ton mindre kampagnens CO 2 -regnemaskine ses i tabel 10. CO 2 -udledningen pr. km fra transportmidler, f.eks. biler, ses i tabel 11. Energi kwh/enhed Enhed CO 2 pr. enhed CO 2 pr. kwh Elektricitet 1 kwh 0,55 kg** 0,55 kg Olie 10* liter 2,7 kg** 0,27 kg Naturgas 11* m 3 2,25 kg** 0,21 kg Fjernvarme 1 kwh 0,13 kg** 0,13 kg Biofjernvarme 1 kwh 0 kg*** 0 kg Brænde/pillefyr 5* kg 0 kg*** 0 kg Benzin 9* liter 2,4 kg** 0,27 kg Diesel 10* liter 2,65 kg** 0,27 kg Tabel 10: Nøgletal til beregning af CO 2 udledning fra forbrug. *Kilde: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, hjemmeside **Kilde: Klima- og Energiministeriet: CO 2 -regnemaskine på *** Kilde: Ryan Lund og Kåre Press-Kristensen: Brændeovne: Problemer og Løsninger, i Global Økologi nr. 2,

54 54 Transportmiddel Brændstof Kg CO 2 / kilometer Bil Benzin 0,204 Bil Diesel 0,183 Motorcykel Benzin 0,093 Kg CO 2 / personkilometer Regionaltog Diesel 0,026 S-tog Elektricitet 0,016 Tog gennemsnit 0,02 Bus Diesel 0,0501 Færge Skibsdiesel 0,059 Tabel 11: CO 2 -udledning ved brug af forskellige transportmidler (gennemsnitstal) *Kilde: 1 ton mindre kampagnens CO 2 Beregner beregningsforudsætninger Note: For udledning fra biler se også tabel 10, hvor udledningen pr. liter benzin og diesel er angivet. Det giver en mere nøjagtig beregning at regne ud fra den enkelte bils reelle brændstofforbrug end for en gennemsnitlig bil, som tallene her i tabel 11. Biobrændsler som almindeligt brænde, træbriketter- og piller, halm o. To forhold sætter dog dette princip under pres: lign. anses almindeligvis for at være vedvarende og CO 2 -neutrale brændsler, selv om der faktisk medgår CO 2 - udledende energi i produktion, transport og behandling. Heri ligger, at forbruget af disse brændsler i princippet svarer til den årlige tilvækst i 1: Uintelligent lokalt brug af biobrændsler kan være årsag til et unødigt CO 2 -udslip, hvis biobrændslerne bruges i fjernvarmeområder med varmeoverskud og dermed er årsag til bortkøling af varme et andet sted i systemet. skove/på landbrugsarealer, samt at der ved forbrændingen ikke dannes mere CO 2, end hvis materialet blev nedbrudt naturligt (ved forrådning). Det forudsætter, at biobrændslet er produceret ved bæredygtig skov- eller landbrugsdrift, hvor der hele tiden genplantes skov, og jordens frugtbarhed bevares. Det forudsætter samtidig, at energiforbruget til forarbejdning 2: I en tid med stigende efterspørgsel på biomasse overalt i Europa vil man skulle ændre betragtning. CO 2 -indholdet i biobrændsler vil i fremtiden ikke skulle beregnes efter produktionen af biobrændslerne, men efter den fossile produktion, som disse biobrændsler kan erstatte. Hvis biobrændslet erstatter varme i et fjernvarmesy- og transport er beskedent. stem med overskudskapacitet Brænde fra danske skove, der anvendes lokalt, kan derfor med rimelighed anses for at være CO 2 -neutralt brændsel, hvorimod træpiller, der i eller erstatter gasfyring, så skal denne anvendelse af biobrændslet tillægges en CO 2 -udledning, fordi det samme biobrændsel i stor udstrækning importeres fra stedet kunne have fortrængt kul i Canada, har en betydende CO 2 - belastning alene på grund af lang transport. kraftvarmeanlæg eller olie fra et oliefyr og derved have fortrængt mere CO 2 -udledning. Dette gælder først og fremmest biobrændsler på en form, hvor der er økonomi i flersidig anvendelse, såsom træpiller, halm og flis. Hvorimod f.eks. sanket træ i skoven ikke vil have samme klare substitutionsmulighed. Biobrændslerne bør fremover tillægges en CO 2 -udledning, som i praksis udgør forskellen mellem den mængde CO 2, de faktisk fortrænger set i forhold til den mængde CO 2, de kunne have fortrængt ved optimal anvendelse. Eksempelvis kan man se, at CO 2 - udledningen i case 5 i dette hæfte beregnes til 0 ton ud fra en betragtning om at biobrændsler er CO 2 -neutrale. Munksøgård er som forsøg fritaget for fjernvarmen, men er faktisk beliggende i et fjernvarmeområde med varmeoverskud, så her betyder anvendelsen af træpiller, at overskudsvarmen i fjernvarmesystemet ikke udnyttes. Man kan derfor argumentere for, at træpillerne anvendt på Munksøgård kunne have været anvendt andetsteds i energisystemet, hvor de ville have fortrængt fossile brændsler. Så faktisk burde Munksøgaard tillægges den udledning, som ikke sker, fordi man anvender træpillerne, hvor der i forvejen er et varmeoverskud. I hæftet her, har vi dog valgt den enkle løsning, hvor biobrændsler regnes som CO 2 -neutrale ind til videre. Man kan detaljere sin udregning af energiforbrug ved at tage geografiske hensyn. F.eks. er sammensætningen i elektriciteten ikke ens i Øst- og Vestdanmark. Dermed er udledningen af CO 2 også forskellig øst og vest for Storebælt, se tabel 12. Østdanmark er forbundet til Sverige, mens Vestdanmark er forbundet til Norge og Tyskland. Der er således en forskellig fordeling af strøm fra kulværker, importeret vandkraft, vindmøller m.m..

55 Man kan også finde specifikke CO 2 - udledningsværdier for fjernvarme i hvert enkelt postnummer i landet på 1 ton mindre kampagnens CO 2 Beregner beregningsforudsætninger. Udledningen varierer meget i de forskellige distrikter (spænder fra 0,002-0,256 kg CO 2 /kwh) afhængigt af, hvordan fjernvarmen produceres på de enkelte værker. Benyttes biobrændsler i form af halm, træpiller og affald er CO 2 -faktoren vurderet væsentlig lavere end gennemsnitstallet på 0,13 kg/kwh, som CO 2 -regnemaskinen benytter. I dette hæfte har vi valgt at benytte CO 2 -regnemaskinens gennemsnitsværdi, medmindre familierne specifikt kan fortælle, at der er tale om biofjernvarme fra lokalt fyr. Se flere lokaliteter i annex til kilden: 1 ton mindre kampagnens CO 2 Beregner beregningsforudsætninger. Flyrejser I de cases, der er her i hæftet, har vi valgt ikke at regne på flyrejserne, da oplysningerne er meget forskellige fra familierne. Man kan naturligvis regne på udledningen fra flyrejser, men det gøres forskelligt af forskellige parter. Den direkte CO 2 -udledning fra flybrændstof er: Flybrændstof (kerosene) udleder 2,51 kg CO 2 /l Kilde: 1 ton mindre kampagnens CO 2 Beregner beregningsforudsætninger I 1 ton mindre kampagnen regner man ikke pr. liter brændstof eller pr. rejste kilometer, men med et gennemsnit for hhv. en europæisk rejse eller en oversøisk rejse. Man kunne også regne mere præcist pr. rejste kilometer, men udledningen afhænger af flytype, flyvehøjde m.m. Dertil kommer, at klimaeffekten fra fly er større end en simpel beregning af forbrugt brændstof. Der er nemlig en forøget effekt pga. udledning af vanddamp og kvælstofoxider (NO x er) i stor højde, hvor det har en større klimaeffekt end på landjorden. Derfor er Landsdel Udledning (g/kwh) Østdanmark 543 g/kwh Vestdanmark 445 g/kwh Tabel 12: CO 2 -faktor for elektricitet: Kilde: 1 ton mindre kampagnens CO 2 Beregner beregningsforudsætninger det almindelig anerkendt, at den direkte CO 2 -udledning skal ganges med en faktor 2,7 for at få størrelsen af den reelle klimapåvirkning. Se tabel 13. Men langt fra alle CO 2 - beregnere gør faktisk dette. Hvis man regner som i 1 ton mindre kampagnen gælder: CO 2 -udledning = antal flyrejser x CO 2 - udledningsfaktor (kg/person) Man kan også benytte SAS beregneren på internettet. Den regner specifikt på den rute man flyver og det fly man bruger, men undlader at oplyse om den reelle klimapåvirkning af CO 2 - udledning i højden. Vil man også have den reelle klimapåvirkning, må man selv gange SAS-tallet med 2,7. Rejse Udledning (kg CO 2 /passager) - enkeltrejse Reel klimaeffekt* Europæisk rejse 118,7 kg CO 2 /passager 320,5 kg CO 2 /passager Oversøisk rejse 532 kg CO 2 /passager 1436,4 kg CO 2 /passager Tabel 13: CO 2 -udledning fra flyrejser og klimaeffekt af flyrejsen. Kilde: Institut for Miljøvurdering; Oil forum Denmark på 1 ton mindre kampagnens CO 2 Beregner beregningsforudsætninger * Udledning kg CO 2 /passager x 2,7. Beregnet af Det Økologiske Råd. 55

56 Elevopgaver Opgaver om de 7 eksempel-familier Diskuter de 7 familiers forbrug af el, varme og vand i forhold til landsstatistikken for lavt, middel og højt forbrug (tabel 2 og figur 6-9). Beskriv forskelle i de 7 familiers holdning til el, varme, transport og vandforbrug. Kan de forskellige holdninger genfindes i det faktiske forbrug? Regn ud, hvor meget de 7 familier hver især betaler for deres forbrug af el, varme, benzin/diesel og vand om året sammenlign familiernes forbrugsmønster. Vurder og diskuter de 7 familiers CO 2 -udledning i forhold til landsstatistikken for lavt, middel og højt forbrug. Lav en graf over CO 2 -udledningen pr. person i de 7 familier. Giv forklaringer på de markante forskelle. Diskuter hvilken adfærd, der medfører størst udslip af CO 2. Anslå familiernes samlede husstandsindkomst ud fra uddannelse og ansættelsessted, og sammenlign dem med grafen over elforbrug sat i forhold til husstandsindkomst. Passer familierne ind i gennemsnitsmønsteret? Prøv at give forklaringer på eventuelle forskelle. Sammenlign de 7 familiers bilbrug og beregn bilernes forbrug af brændstof ud fra et kørselsforbrug på km. Diskuter, hvor stor en andel af familiernes CO 2 -udledning, der stammer fra deres transport. Hvilke af de 7 familier bor i områder med vandmangel i Danmark? Beregn CO 2 -udledningen fra familiernes rejser i de cases, hvor der foreligger oplysninger. 56 Beregn de 7 familiers CO 2 -udledning, hvis der tages geografiske hensyn i valg af beregningsfaktor for elektricitet og fjernvarme (se Vurder, hvad de 7 familier kan gøre for at spare på el, varme, vand og transport, uden at nedsætte deres komfort. nærmere om geografiske hensyn i afsnittet Hvordan er CO 2 -udledningen beregnet i Kan familierne lære noget af hinanden? hæftet? ). Diskuter, om det er relevant for den enkelte familie at inddrage denne viden i dens valg Generelle opgaver om bolig, livsstil, økonomi og ressourceforbrug omkring forbrug og energikilder. Diskuter, hvorfor mange mennesker arbejdes ekstra for at have råd til at hellere bruger penge på nyt køkken holde bil. Spørg jeres forældre om og bad, mens energibesparelser deres årlige udgifter eller kalkuler ikke prioriteres særligt højt. Det med km/år og statens kørselstakster. gælder f.eks. efterisolering eller Se mere i afsnittet energiruder, som ellers giver et Fakta om transport. Diskuter, om bedre indeklima og som mere end man kunne bruge de mange timer betaler sig selv hjem igen, til noget andet end at arbejde for at tjene penge til bilen. Hvad er det der hindrer os i at vælge kollektiv trafik og Diskuter, om vores livsstil med et cykling/gang til kortere ture frem stort bolig- og byarealforbrug, voksende for at køre (eller blive kørt) i bil? transportbehov og stadig flere forbrugsgoder er holdbart på Regn ud, hvor mange timer, der skal længere sigt.

57 Opgaver om klassens eget forbrug Undersøg din egen families, dine kammeraters familiers og din lærers families forbrug af el, varme og vand og beregn CO 2 -udledning. Tegn grafer over lavt, middel og højt forbrug af varme, el og vand og placer både de 7 familiers forbrug og klassens familiers egne forbrug i grafen. Vurder og forklar eventuelle markante forskelle. Beregn klassens familiers standardforbrug af el efter tommelfingerreglen fra Statens Byggeforskningsinstitut og sammenlign med det faktiske forbrug. Undersøg energimærke for klassens familiers hvidevarer. På er der oplysninger om energiforbrug for ældre typer køleskabe og frysere samt oplysning om energiforbrug og priser på nye apparater. Beregn, hvor hurtigt et nyt køle/fryseskab af bedste energiklasse til erstatning af et gammelt apparat er tjent ind ved sparet energiforbrug. Undersøg standby-forbruget på klassens familiers pcudstyr, tv, musikanlæg mv. og beregn, hvad du kan spare ved at huske at slukke på kontakten. Hvis ikke skolen har et sparometer, er der mange steder mulighed for at låne et på biblioteket, af det lokale elselskab eller den lokale afdeling af Energitjenesten. Du kan få vejledning i brug af sparometeret på bl.a. Indhent aktuelle priser for forskellige brændsler og tal for jeres eget forbrug. Beregn og sammenlign klassens familiers udgifter til opvarmning (se tabel 7). Forklar eventuelle store forskelle i klassens vandforbrug og sammenlign med de 7 familiers vandforbrug. Undersøg hvilke biler, som klassens husstande inkl. lærer ejer, find bilernes brændstofforbrug som km/liter og deres energimærke på Beregn CO 2 -udledning fra klassens familiers el, varme og transportforbrug. Lav en graf, hvor der sammenlignes med de 7 case-familier og gennemsnitstal for landsplan. Beregn brændstofforbruget for km i jeres families bil og sammenlign med de 7 familiers forbrug. Diskuter, hvordan klassens familier kan nedsætte deres forbrug af el, varme, transport og vand. Beregn klassens familiers CO 2 -udledning fra rejser foretaget det sidste år. Opgaver om din skoles energi- og vandforbrug På hjemmesiden kan du for alle folkeskoler i danske kommuner finde oplysninger om forbrug af el, varme og vand samt CO 2 -udledning for de seneste 4 år. Desuden findes gennemsnitstal for forbruget pr. elev. Undersøg oplysningerne for din egen skole og sammenlign med gennemsnitstallene og tilsvarende skoler i din kommune. Der findes ikke tilsvarende opgørelser for gymnasier/hf. Her må du hente oplysningerne på kontoret. Undersøg hvor mange Watt, der benyttes til belysning i klassen, og om lyset er unødigt tændt. Vurder, om der er besparelsesmuligheder ved brug af alternative belysningskilder og ændret adfærd med at slukke, når der er dagslys nok, og når den sidste går. Undersøg mulighederne for at benytte alternative belysningskilder på gang- og fællesarealer og vurder eventuelle besparelsesmuligheder. Undersøg skolens pc ere og vurder energibesparelsen ved brug af fladskærme eller bedste bærbare model (se tabel 5). Undersøg desuden hvorvidt pc erne har dvalefunktion og om skærm, harddisk og printer er tilsluttet en elspareskinne. Hent flere råd på Undersøg om skolens toiletter har spareskyl. Hvis de ikke har, lav en kalkulation over mulig vandbesparelse ved installation af toiletter med 2/4 l skyl. Sammenhold med oplysninger om skolens samlede vandforbrug. Undersøg om skolens baderum er forsynet med sparebruser og beregn potentialet for vandbesparelser i baderum, hvis det er muligt at skifte til sparebruser. 57

58 Kilder Birch & Krogboe for Energistyrelsen: Potentialevurdering Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, By og Byg, Dokumentation 057: Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger, 2004 Byggesektoren: Energieffektivisering af Bygningsbestanden, fælles udspil fra byggesektoren, 2004 Danmarks Statistik: Danmark i tal 2009 og Statistikbanken, DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, 2009 Det Økologiske Råd: Den globale opvarmning, 2009 DMI, DMU: Klimaændringerne Menneskehedens hidtil største udfordring, DTU, modelcenter, Institut for transport, modelcenter/tu/standard%20tabelle r.aspx ELFOR, 2004: Godt lys i boligen Energimiljørådet, notat, dec fra Dansk Cyklist Forbund, Energistyrelsen: Energistatistik 2008, Energistyrelsen: Standardværdikataloget, 2009, Energitjenesten, ELMODEL-bolig på Elsparefondens hjemmeside Erhvervs- og Byggestyrelsen, Færdselsstyrelsen, 2007: Energiinformation om nye danske personbiler Færdselsstyrelsen, 2009: GEUS: Ferskvandets kredsløb. NOVA 2003 Temarapport (af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg). IPCC: Fjerde Hovedrapport 2007 Klima- og Energiministeriet: 1 ton mindre kampagnens CO 2 - Regnemaskine på og CO 2 Beregner beregningsforudsætninger Kristensen, Kåre Press: Nærmer vi os en oliekrise, Det Økologiske Råd, Global Økologi nr. 1/2004 Københavns Energis hjemmeside 2009, Lokalenergi, 2006: 2: Reduktion af standbyforbrug i husholdninger hvad virker? McKinsey rapport, 2009: Pathway to a Low-Carbon Economy Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Ryan Lund og Kåre Press-Kristensen: Brændeovne: Problemer og Løsninger, i Global Økologi nr. 2, SBI, 2002: Boligpræferencer, boligvalg og livsstil SBI, 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? SBI, 2008: Bygninger Energi Klima Mod et nyt paradigme SBI, 2009: 22 Elforbrug til IKT. To scenarier for elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi i danske boliger 2015 Statens Byggeforskningsinstitut, 2003 Statens Byggeforskningsinstitut, 2005 som præsentation af hæftet SBI 2005: 12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Statens Byggeforskningsinstitut, 2005 som præsentation af hæftet SBI 2005 Miljøadfærd i boligen Vejdirektoratet, 58

59 Hvis du vil vide mere Følgende publikationer fra Det Økologiske Råd kan anbefales som supplerende læsning: Alle publikationerne kan downloades på Det Økologiske Råd: Et godt liv nu og i fremtiden henimod en bæredygtig udvikling, 2008 Det Økologiske Råd: Trafik og klima hvad Infrastrukturkommissionen overså, 2008 Det Økologiske Råd: Guide til energiforbedringer af etageboligen, 2008 Herudover kan særligt følgende hjemmesider anbefales: Det Økologiske Råd: Lavenergibygninger klasse 1, aktive besparelser passive huse, 2007 Noter 1 Energistyrelsen: Energistatistik Energistyrelsen: Energistatistik IPCC Intergovernmental Panel of Climate Change. Klimapanelet er oprettet i 1988 og har til opgave at sammenstille og vurdere videnskabelig forskning om klimaforandringer, deres samfundsøkonomiske aspekter og muligheder for tilpasning til og afdæmpning af klimaændringerne. Panelet har således præsenteret de væsentligste forudsætninger for de politiske beslutninger om reduktion af drivhuseffekten, som forventes truffet på Klimatopmødet i København, december 2009, (COP 15) 4 Klimaændringerne Menneskehedens hidtil største udfordring, DMU, Se: Den Globale Opvarmning, hæfte fra Det Økologiske Råd, Boligpræferencer, boligvalg og livsstil, SBI, Bygninger, Energi, Klima Mod et nyt paradigme, SBI, Energieffektivisering af Bygningsbestanden, fælles udspil fra byggesektoren, 2004, / 9 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? SBI, McKinsey rapport, 2009: Pathway to a Low-Carbon Economy Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve. Her fra Den Globale Opvarmning, Det Økologiske Råd, I rapporten er der foretaget en beregning af omkostninger pr. ton reduceret CO 2 ved forskellige reduktionsteknologier frem til Beregningen viser, at omkostningerne ved at indføre mere effektive lyskilder og apparater samt ved efterisolering af huse rent faktisk er negative, d.v.s. forbundet med besparelser. 11 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, 2005 som præsentation af hæftet SBI 2005 Miljøadfærd i boligen 12 Kun i 2008 ses et fald i energiforbruget til vejtransport, og i et recessionsår skal man være forsigtig med at tolke langsigtet på det. 13 Ser man derimod på energieffektivitet regnet som km/l pr kg bil, ses der en væsentlig forbedring for såvel dieselbiler som benzinbiler (se mere i statistikbanken på Danmarks Statistik). Men i forhold til husstandenes energiforbrug og deres udledning af CO 2, som er dette hæftes fokus, er det mest relevant at se på, hvad udledningen er pr. bil. 14 Færdselsstyrelsen på 15 Omregningen mellem km/l brændstof og g CO 2 /km kan foretages vha. omregningsfaktoren 2,4 kg CO 2 /l diesel. 59

60 Boligformer, livsstil og ressourceforbrug Dette hæfte er beregnet til brug for gymnasiet/hf og de ældste klasser i folkeskolen, men kan også bruges af andre med interesse for energi og brug af ressourcer. Det er formålet at give forståelse af, hvordan boligform og livsstil hænger sammen med ressourceforbrug og klimapåvirkning, og herved give ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform og livsstil. Hæftet giver en introduktion om sammenhænge mellem energi, klima, boligforhold og forbrug. Som eksempler beskrives syv forskellige familiers boligform, livsstil og forbrug af el, varme, transport og vand, og deres klimapåvirkning beregnes. Hæftet indeholder en lang række fakta og data om energiforbrug, transport og vandforbrug, som kan være grundlag for egne beregninger. Faktadelen i hæftet kan bruges til vurderinger af de syv familieeksempler samt af elevernes og lærernes egne boligformer og livsstile. Der lægges op til diskussion og stilles forslag til, hvordan der kan spares på de forskellige typer af forbrug. Desuden er der udarbejdet forslag til elevopgaver. Hæftet indbyder til elevernes egen problembearbejdning, og elevopgaverne inddrager både undersøgelser, sammenligninger, beregninger og løsningsmuligheder. Hæftet giver desuden mulighed for arbejde med grafiske opstillinger og forståelse heraf. Beskrivelserne af de syv familier giver et indtryk af, hvad ens holdninger og måde at indrette sig på har af betydning for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på, og at boligformerne medfører forskelligt forbrug, og derfor har forskellig klimapåvirkning. Samtidig viser beskrivelserne, at også familiernes holdninger og adfærd spiller en væsentlig rolle for forbrug og klimapåvirkning. fremtidens miljø skabes i dag