Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme
|
|
|
- Finn Thomsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Temadag om biogas, forgasningsgas og gas til transport, Skive 12. juni 2014 Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
2 Baggrund Baggrund for arbejdet er et EUDP-project, fra , Catalytic decomposition of tar from biomass gasifiers Projektdeltagere: Haldor Topsøe A/S Teknologisk Institut Chimneylab Europe Skive Fjernvarme som vært
3 Baggrund Hvad er problemet? Hvorfor fjerne tjære fra forgasningsgas? Forgasning: Træ + O 2 + H 2 O -> H 2 + CO + Diverse Diverse: Tjære, CH 4, CO 2, NH 3, H 2 S, COS, koks. Tjære: Primære: Oxygenater Sekundære: Phenoler Tertiære tjære: Polycykliske aromater, PAH er Højere forgasningstemperatur Mere kemisk stabile Mindre tjære Højere dugpunkt Tjære med lavt dugpunkt vil udkondensere ved f.eks. <200 og tilstoppe f.eks. rør, motorer, katalysatorer efter forgasseren. Derfor skal det fjernes.
4 Baggrund Hvad er problemet? Hvorfor fjerne tjære fra forgasningsgas? Metoder for fjernelse af tjære: - Gas scrubbing med fx olie, OLGA: Fjerner også støv og partikler. Dog skal tjæren håndteres efterfølgende og tjærens energiindholdet fjernes fra gassen. - Torrefraction + Entrained flow forgasning - Katalytisk tjære reformering: Tjæren omdannes til CO og H 2 Katalytisk tjære reformering, et eksempel på steam reforming af naphthalen: + 10H 2 O Ni kat 10CO + 14H 2, DH>0, DG=0, K eq =1 ved 438 C CH 4 + H 2 O Ni kat CO + 3H 2, DH>0, DG=0, K eq =1 ved 625 C
5 Baggrund Hvad er problemet? Hvorfor fjerne tjære fra forgasningsgas? Hvorfor lave reformeringsforsøg? Eksempel på anvendelse af forsøgsdata: metan og tjærereformering EON planlægger at bygge et 200 MW træ-til-metan, SNG, anlæg, for ca 3 mia. kr. Scenario 1: Træ Forgasning CO H 2 Tjære CH 4 Tjære reformer CO, H 2 Metani sering CH 4 Scenario 2: Træ Forgasning CO H 2 Tjære CH 4 Tjære reformer CO, H 2 CH 4 Metani sering CH 4 De ca. 6% CH 4 i den rå forgasningsgas er gratis metan, som svarer til 36% af CH 4 af metanen i den endelige gas. + 10H 2 O Ni kat 10CO + 14H 2, DH>0, DG=0, K eq =1 ved 438 C CH 4 + H 2 O Ni kat CO + 3H 2, DH>0, DG=0, K eq =1 ved 625 C
6 Baggrund Hvad er problemet? Hvorfor fjerne tjære fra forgasningsgas? Hvorfor lave reformeringsforsøg? Scenario 1 Træ Forgasning CO H 2 Tjære CH 4 Tjære reformer CO, H 2 Metani sering CH 4 Scenario 2: Træ Forgasning CO H 2 Tjære CH 4 Tjære reformer CO, H 2 CH 4 Metani sering CH H 2 O Ni kat 10CO + 14H 2, DH>0, DG=0, K eq =1 ved 438 C CH 4 + H 2 O Ni kat CO + 3H 2, DH>0, DG=0, K eq =1 ved 625 C Reformeringstemperatur skal ligge et stykke over ligevægtstemperatur, men det indikerer at der er et temperaturvindue på DT ~ 200 C hvor tjærereformering kan finde sted. Derfor er selektiv tjærereformering er vigtigt ikke gå over åen efter vand
7 Setuppet i Skive placering af sidestrømsreformer på værket
8 Setuppet i Skive med sidestrømsreformer Process diagram Komponent Høj temp. Flowventil Høj temp. filterenhed Væskepumper med vand, tjære og H 2 S Fire varmezoner på tjære reaktor Gasanalyse med Gaskromatograf Beskrivelse Variere flow via internetopkobling Filtrere gas op til 300 C, med automatisk oprensning med 5 bar N 2. Variere gassammensætning til tjærereformer Test af tjærereformering ved forskellige temperaturer. Ændre temperaturer over internettet Gasanalyse før og efter reaktor
9 Setuppet i Skive med sidestrømsreformer Billeder Høj temp. flowreguleringsventil Filter og tjærereformer Væskepumper Høj temperatur filter Tjærereformer
10 Gennemgang af hardware Filtret: Filter fra Pall-Schumacker, Dia Schumalith 10-20, max. temperature på 600 C i reducerende atmosfære. Fungerede godt igennem hele forsøgsserien. Også hjulpet det relativt høje process tryk i Skives forgasser, ca. 1,5 bar overtryk. Filter Skudtank Trykfald over filter vs. tid
11 Gennemgang af hardware Flowventilen: Fra Masoneilan, max temperatur på 343 C. Fungerede upåklageligt, og kunne styres med internet-fjernopkobling Meget bredt reguleringsområde
12 Gennemgang af hardware Væskedosering: Dosering vha. HPLC-pumper fra Knauer Væskefordamper efter pumpen, med PID-styring af varmelegemet Skulle efterses ofte, flere gange pr. uge. Kunne være problematisk
13 Gennemgang af hardware Reformeren: Høj temperature stål rør omgivet af varmelegmer fra Watlow. 4 temperaturzoner, kapacitet på op til 15 Nm3/time, temperatur på 750 C til 900 C Fungerede godt igennem hele forsøgsserien. Setpunkt på varmelegmer kunne styres ved internet-fjernopkobling
14 Gennemgang af hardware - GC Gasanalyse vha. gaskromatograf: Udtag af en online gasstreng fra gassen vha. GC-ventilsystem: Der laves en gas analyse på forgasningsgassen hvert 23. minut, døgnet rundt Gasudskiftining igennem gasloop, 23 minutter Prøveudtagning, 6 sekunder Gas i igennem gasloop, 23 minutter Gaskoncentrationen bestemmes med tre forskellige detektorer: FID: CH 4, benzen, toluen, naphthalen TCD: H 2, CO, N 2, CO 2, CH 4, O 2, FPD: H 2 S, COS (i ppm niveau)
15 Gennemgang af hardware - GC Udtaget af gassen sker i varme rør, med en tjærefælde som holdes på 95 C på en støvfri gas, vha. Pall-filtret. Der er installeret magnetventiller så der kan udtages gas før- og efter sidestrømsreformeren og efter hovedreformeren. Styret vha. en Siemens PLC. Der laves en gas analyse på forgasningsgassen hvert 23. minut døgnet rundt
16 Resultater fra sidestrømsforsøg Parametertest med ca. 30 variationer af Katalysatortemperatur Flowhastighed Øget koncentration af H 2 S, toluene, napthalen og vand. Regneringsforsøg med ilt Langtidstest ved konstante betingelser Total driftid på over 1500 timer uden udskiftning af katalysator Alt tjære kan fjernes, kun et spørgsmål om katalysatormængde (reaktorsstørrelse) og temperatur De konkrete resultater på katalysatortesten tilhører Haldor Topsøe, spørg evt. Winnie Eriksen om detailier Stor tak til Tage Meltofte, Skive Fjernvarme og Finn Petersen, ChimneyLab Europe.
17 Sidestrømsforsøg på DONGs lavtemperaturforgasser Tjære: Primære: Oxygenater Sekundære: Phenoler Tertiære tjære: Polycykliske aromater, PAH er Højere forgasningstemperatur Mere kemisk stabile Mindre tjære Højere dugpunkt Vi er ved at installere vores system som sidestrøm til DONG Energys LT-CFBforgasser på Asnæsværket i Kalundborg. Samme princip med tjærereformering, ny gas.
18 Konklusioner på hardware Filtret: Filter fra Pall-Schumacker, max. temperature på 600 C i reducerende atmosfære. Fungerede godt igennem hele forsøgsserien. Også hjulpet de relativt høje process tryk i Skives forgasser, ca. 1,5 bar overtryk. Flowventilen: Fra Masoneilan, max temperatur på 343 C. Fungerede upåklageligt, og kunne styres ved internet-fjernopkobling. Væskedosering: Dosering vha. HPLC-pumper fra Knauer. Skulle efterses ofte, flere gange pr. uge. Kunne være problematisk Reformeren: Høj temperature stål rør omgivet af varmelegmer fra Watlow. Fungerede godt igennem hele forsøgsserien. Setpunkt på varmelegmer kunne styres ved internetfjernstyring Gaskromatograf: On-line varm-gas måling med GC fra Agilent. Vi oplevede ikke tilstopninger med tjære som frygtet. Bæregasser og systemgasser skulle udskiftet løbende som forventet. Fungerede godt.
19 Setuppet i Skive med sidestrømsreformer Catalytic reformer build and tested in laboratory Gas mixed from gas bottles, solutions with tar components and water
20 Online measurements with GC Testing of catalyst at plant GC- FID/TCD/FPD: Online sampling and measurements of concentrations on inlet and exit. Possible to measure: N 2, CO, CO 2, H 2, H 2 S, naphthale, toluen, benzen online on wet and dry basis. (Tubing to GC heated to keep tars in gas phase)
Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Forgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Fyld en reaktor spillet
Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere
Rensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher [email protected] FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse
Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske
Termisk forgasning. Partnerskab for Termisk forgasning
Termisk forgasning Partnerskab for Termisk forgasning Indhold Hvad er Partnerskab for Termisk Forgasning? Forgasningsteknologier Potentiale i termisk forgasning Udfordringer for termisk forgasning Partnerskab
Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Eksempler fra to udviklingsprojekter: Svovlemissioner fra anvendelse af biogas & Metanemissioner fra Biogasanlæg
Eksempler fra to udviklingsprojekter: Svovlemissioner fra anvendelse af biogas & Metanemissioner fra Biogasanlæg Gastekniske dage 2015 Bjørn K. Eliasen & Torben Kvist [email protected] [email protected] Baggrund og
Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren
Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Titel: Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther [email protected] Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S
Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer
Anvendelse af ren ilt på vandværket Teknologi og udfordringer Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños Indhold 1. Baggrund 2. Ren ilt produktion 3. Erfaring fra de nye ren ilt anlæg 4. Fordele
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Methanemissioner fra Biogasanlæg
Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist ([email protected]) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk
Forbrændingsmotorer temperatur af flamme
Forbrændingsmotorer temperatur af flamme Temperatur Brændsel Partikler Forurening Eksempler Sønnik Clausen [email protected] Activities on Diagnostics Large scale measurements with optical methods GREEN,
Anlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
NOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Automatisk Vandingssystem
Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen
Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.
Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og
Haveaffaldsprojektet
Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsaftalen (materialer + analyser + ÅKV indsats): Alessio Boldrin betalt af 3R forskerskolen: give status + fortælle hvad der skal ske Jacob Kragh Andersen har afsluttet sit
Seminar om termisk forgasning i Danmark
Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center [email protected] Indhold Muligheder
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.
Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø [email protected]
200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces
Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s
Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox
Elværkernes rolle i brintvisionen
Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov
NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen [email protected] I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013
NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen [email protected] NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,
Fugt i gassen tekniske og måletekniske udfordringer
Fugt i gassen tekniske og måletekniske udfordringer Gastekniske dage 2015 John B. Siemonsen, HMN Naturgas Torben Kvist, DGC Baggrund Tradition for tør naturgas Gas i transportsektoren er forholdsvist nyt
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Automatisk Vandingssystem
Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen
Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1
Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Materialer og korrosion - offshore
Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede [email protected] tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut
EKO-LIT Genbrugsanlæg: Funktionsbeskrivelse
EKO-LIT Genbrugsanlæg Funktionsbeskrivelse Type: EKO-LIT 50 & 100 Kapacitet: 50 eller 100 l/min. EKO-LIT 50 & 100 Fås også med kapaciteter på 200, 300 og 400 l/min. PRODUKER EKO-LIT Genbrugsanlæg: Procesdiagram:
Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren
Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren Vakuum på hospitaler Anvendes: - Sug på sengestuer. - Operationsstuer. - Udstyr. - Ikke at forveksle med: - Anæstesisug - Diatemisug - Lab. vakuum Hvilke
Erfaringer med Biocovers i Danmark
Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013
-CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S [email protected] Tlf. 30 94 86 04 Salgschef
PDO - Permanent driftsovervågning Flowtemadagen 27. november 2018, FORCE Technology, Brøndby. PDO = Permanent DriftsOvervågning
PDO = Permanent DriftsOvervågning Kontrolsystemer i Europa Intet krav om kontrolsystem (f.eks.: BE-FI-GR-ES-UK) Udskiftning med fast 5 års interval (f.eks.: AT-DE-PL-SE-CH) Stikprøvetest (f.eks.: DE-DK)
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Praktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg
BIOGAS Gasmålere- og Afregning DONG Gas Distribution A/S Praktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg Danak Analyse A/S Finn Ødegaard fra Dansk Analyse A/S Samarbejde med DONG Dansk Analyse A/S har siden
Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr
Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
ComBigaS. Complete biogas solutions
Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas
Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi
Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote
Geopal Detektorer. Alle Geopal detektorer er fremstillet og testet i Danmark.
Geopal Detektorer Alle Geopal detektorer er fremstillet og testet i Danmark. Geopal GJ-EX Geopal GJ-EX er en eksplosionssikker detektor godkendt for anvendelse i zone 1 områder. Kan monteres med forskellige
Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
hjertestarterskab/aed - din garanti for en tryg opbevaring!
hjertestarterskab/aed - din garanti for en tryg opbevaring! Hver dag rammes 10 danskere af hjertestop! Under 10% af disse mennesker overlever! Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle hjertestartere placeres
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
PIV og CFD analyse af brændselscelle manifold
PIV og CFD analyse af brændselscelle manifold Jesper Lebæk Jespersen, ErhvervsPhD-studerende, M.Sc. (mech. Eng.) Teknologisk Institut Mads Bang and Søren Knudsen Kær Aalborg University, Institute of Energy
SDU og Fyns fremtidige energisystem
SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på
