Janni, Rene, Mads og Camilla. Stig, Gerd og Sus

Janni, Rene, Mads og Camilla. Stig, Gerd og Sus

Så kom dagen endelig. Vi skulle på sommerlejr og denne tur skulle gå til Litauen. Den blå bus og den store trailer blev pakket og Mads, Camilla, Rene, Stig, Gerd og Sus kom i bussen og mod Fandrup hvor vi skulle hente Janni. Den første dag kørte vi til Kiel. Vi skulle overnatte på et vandrehjem. Det var nu ikke kun et vandrehjem, der var i bygningen. Det husede også et pizzaria og Den Frie Evangeliske Kirke. Man kan sige, at det ikke bliver nemmere med aftensmaden. Det blev nærmest bragt til døren, eller rettere vi stod og ventede på den ved deres dør. Den blev taget med op på vandrehjemmets køkken, hvor vi først fik fordelt og derefter tilintetgjort dem. Om mandagen var det morgenmad i samme køkken og hvilket måltid, der var rigtigt meget at vælge imellem. Så pakketid og så videre til færgen. Vi skulle sejle fra Kiel til Klaipeda. Vi kom om bord og fandt vores kahytter. Det var en dejlig start på turen. Høj solskin og ingen bølger. Der var dog noget vind, endda så meget at vores mad fløj væk. Så måtte vi jagte tomater og pålæg på dækket. Det meste af dagen gik med at slikke sol på dækket og se film, på Renes dvd. Det var meget hyggeligt. Det var nu også meget morsomt at se bunden af Danmark fra vandsiden. Vi sejlede mellem Danmark og Tyskland. Om natten passerede vi Bornholm; men da sov alle andre end Stig. Da vi stod op tirsdag morgen var vi midt i Østersøen. Inden middag var vi i Litauen. En lang pæn indsejling til Klaipeda. Vi kørte fra borde og ud på nogle meget hullede veje. Det var godt at Stig havde nogle friske øjn, ellers kunne det nemt gå galt. Da vi endelig var kommet ud af Klaipeda, var forholdene på vejen noget ganske andet. Deres motorvej var i god stand. Inden vi fik set os om, var vi i Altoniskiai, hvor vi skulle bo. Der gik dog noget tid inden vi fandt huset. Det var en sidevej, helt ned i bunden og ind på en grund, hvor der var port for indkørslen, og skilt hvorpå der nok stod privat. Men -men, som de opdagelses lystne folk, vi nu engang er, så vovede vi os ind på grunden og vupti, der var huset. 5 minutter senere kom Kristina, som vi lejer huset af. En søg og virkelig hjælpsom ældre dame. Hun viste os rundt på grundet. Vores egen sø ( en del af floden ), fiskesteder, bålplads, gammeldaws das (både i forhaven og baghaven), og hvad der ellers står til vores rådighed. Hun kørte endda Gerd og Sus med ned til lokale købmand, så vi kunne få handlet lidt ind til aftensmad og morgenmad. Efter maden var spist og der var blevet vasket på god gammeldaws maner, var det tid til tv hygge. Onsdag sov vi længe. Vi fik vores morgenmad i vores udeskur og ellers slappede vi bare af. Solen stod højt på himmelen, men det var ikke alle der valgte at nyde den. Nogle sov videre, så film eller så litauisk tv (ikke at vi forstår et hak af hvad de siger). Om eftermiddagen kørte vi en tur til Kaunas. Vi skulle have handlet lidt proviant af både den ene og anden slags. Her i Litauen har de meget med at stå ved vejen og sælge deres grøntsager, så her skulle vi selvfølgelig gøre et holdt, for at se hvad de kunne tilbyde. Det første vi fik øje på var jordbær, så dem skulle vi selvfølelig have. Vi var sent hjemme og fik først lavet aftensmad sent, men pyt med det, for selv om kl. var 21 var der stadig 23 grader udenfor. Efter maden bålede vi lidt og spillede fodbold. Vi så Nanny McPhee på skolens pc, inden det blev sengetid.

Det er vist blevet en ( god?) vane at sove længe. I dag gik turen også ned i udestuen i den anden ende af haven til morgenmad. Efter morgenmaden bestemte drengene de ville på fisketur ved floden søen med Stig. De begyndte at finde stænger, kroge, vod, line m.m. og Stig og drengene samlede stængerne, og Stig sikrede sig at snørerne kunne holde de fantastiske fisk, de skulle fange i floden. Fiskene er der. Da de gik ned til floden, iført sokker, lange bukser og trøjer med ærmer, grundet de mange myg, gik vi piger til købmanden. Heldigvis er der en købmand i rimelig afstand, så vi kan gå ned og købe is, det er op til vejen, dreje til venstre og anden vej på venstre hånd, ca. 1 km. Turen varede 1 time. Hjemme igen trængte nogle til at hvile. Efter endnu 1 times tid kom drengene tilbage. De havde fanget et træ og en pind. Fiskene gnavede regnormene af, men de var meget dygtige til at gnave udenom krogene. Friske fyre fisker - fanger de mon noget? Stig stod stille for længe, han bevæger sig jo også i sneglefart. Senere tog vi til noget vi troede var en større brugs. Undervejs passerede vi et skilt med henvisning til historisk mindesmærke, og det vi jo se. Det var en berømt kirke, Saint John Baptists kirke fra det 15 århundrede. Den var ikke ret stor og vi kunne ikke komme ind i den, så besøget blev hurtigt overstået Herefter kørte vi ind fik købt ind til aftensmaden ( fisk fik vi jo ikke ) og lidt snolder. Efter aftensmaden havde vi en Trivial Pursuit konkurrence, eleverne mod personalet. Eleverne fik den ene ost efter den anden, de havde 3 inden personalet fik den første, men så kom Sus til hjælp på personalesiden, ( nu ved vi, hvad hun bruger sin fritid til ) og personalet nåede med hiv og sving frem til den 6 ost ligesom eleverne. Og stadig med Sus s hjælp, fik vi svaret på spørgsmålet i målet og vandt. Det var absolut ikke min (Gerd) skyld. Dagens sidste oplevelse var Kat og Hund imellem. Da den var slut var kl. næsten 12 og nogle af os trængte til at komme i seng, resten gad ikke være oppe, når de fleste sov, så alle gik i seng.

Fredag. Det med at sove længe er nok blevet en vane, god eller dårlig? Klokken var over 10.30. inden vi begyndte på brunch i dag også. Det sene måltid, til trods for ikke alle havde nået i bad inden, gjorde det til vi først var klar til dagens strabadser omkring 12. Nu opstod der endnu et problem, vi kunne ikke finde adressen til den røde Borg og ligegyldig hvad vi prøvede, så kom ruten ikke frem på vores GPS. Gode råd var dyre, men turen så i stedet til Litauens frilandsmuseum. Her kunne GPSen vise os vej, troede vi. Vi nærmede os målet efter den, men der var ikke noget der mindede om et frilandsmuseum. Vi måtte skrive adressen igen, og nu blev der vist en anden rute, ikke vi var helt vildfaren, men heller ikke på den rigtige vej. Desværre gik der så lang tid med at finde stedet, vi først nåede frem ved 16 tiden. Da vi var kommet ind så vi først en udstilling om nyere teknologi, bl.a. en pc. fra 1991, og hvor så den umulig ud. Der var også gamle radioer, pladespillere med håndsving, et transportabel tv der var tykkere end skærmen. Desuden var der husholdnings landhusholdningsartikler fra begyndelsen af 1900tallet, og måske tidligere. Videre gik det. Området, museet var på, var meget stort, så vi fik gået noget. Vi gik efter en bestem regions område, og her så vi en del meget gamle huse, og nogle der var meget repareret, nærmest nye at se på. Inde i en boghandel fik vi at vide de allerede lukkede kl. 18.Her var også en lille cafe hvor vi mæskede os med is, sodavand eller kaffe. Det var også tiltrængt. Da vi gik videre måtte vi sande det var tid til at finde udgangen. Undervejs kom vi ind i et hus hvor der var en ravsliber og her måtte pigerne, alle 4 selvfølgelig, kigge på udvalget og det endte da også med nogle helt nødvendige indkøb. Længere fremme var der en vævestue. Her sad en meget gammel kone og vævede, nok på en dug. Hvor måtte skytten frem og tilbage mange gange bare for at lave 1 centimeter. Nu var det ved at være lukketid, og da vi kom til udgangen, hvor vi havde planlagt postkortindkøb, viste det sig butikken havde lukket, og selv om vi tilbød større indkøb var der intet at gøre, og klokken var endnu ikke 18. Nå, billetdamen havde postkort så det fik vi, men Sus og Gerd fik ingen mælkekander. Der var lidt uro på bagsmækken fordi de lukkede så hurtig efter vi havde fundet stedet, og der var ikke helt enighed om vi skulle derud igen. Pigerne syntes det var meget mærkeligt med de gamle ting På vej hjem ville vi spise. Vi kørte mod Kaunas, også fordi Renes høretelefoner var gået til, Så måtte købe sig nogle nye, Mads manglede en mp3 afspiller, og vi andre ville bare gerne ose og måske bare lige købe noget vi ikke kunne leve uden. Det endte, som forventet, i chips, cola og slik. Mads fik ingen afspiller, men sandaler, Sus smykker, Rene sine høretelefoner og en kasket, og Gerd en fluefanger. Så kom vi til aftensmaden. Det var et godt sted. Vi 7 valgte 5 forskellige retter og alle synes deres mad var god. Herefter var det hjem, lidt hygge og i seng. Sov godt.

Lørdag. I dag kom vi tidligt op, dvs. ved 9 tiden begyndte de første at vise sig, de sidste ved 9.45 tiden. Det var botræningsdagen, og Sus viste os alle hvordan det skal gøres fremover. Det var læring for de fremtidige gr.4 elever. Nå, nogle blev nu sat i arbejde også, således måtte rene støvsuge bussen og Janni samle vasketøj, Stig hænge vores dug til tørring, duggen var faldet og den var blevet lidt klam. Desuden pudsede og polerede han bilens vinduer. Os andre, tja, vi nød livet. Det blev også dagen hvor vi opnåede at få frokost. En klapsammen til hver og så af sted. Vi ville besøge den by der ligger modsat Kaunas, Kasaia og som Gerd troede var en større by, det syntes hun det så ud til på kortet. Det var den nu ikke og alt, eller næsten alt var lukket, ikke engang et frimærke kunne man få, men heldigvis er købmænd ikke underlagt de den lokale lukkelov. Vi fik købt mere af det nødvendige og ind til aftensmad. Dagens ret blev grill-koteletter og Stig sørger for gløderne vi piger resten. Desuden købte vi den flotteste lagkage, og med bortset fra vi hver har vores særheder angående mad, smagte den godt, se billedet. Nabohuset til vores hus er en ruin der tidligere har været en automekanikker, men som er gået fallit. Her skulle ungersvendene ind og se om det var her flagermusene, som vi ser efter hver aften, bor. Det er det vist ikke, for de fandt ikke nogen, desværre, for det må være sjovt at se dem hænger med hovederne nedad. Endelig var klokken over 23 og det var tid til at skulle krybe til køjs, alle meget trætte men ingen overgiver sig frivilligt. Søndag. Nu har vi været væk en uge, og vi sover stadig hele formiddagen væk, når lige at blive klare til morgenmad der går direkte over i frokost da vi når 12-tiden. Dagens tur gik til Den røde Borg. Vores værtinde havde været på besøg med sin engelsktalende datter lørdag aften, og de havde hjulpet os med at indtaste adressen på GPSen. Den virkede, vi fandt frem til stedet nogenlunde direkte, men ak og ve, borgen var lukket og under restaurering. Vi gik lidt rundt, gik tur i parken, og fandt så bussen og kørte. Ikke langt derfra var der en stor kirke vi havde set fra vejen så den fik lige vores besøg. Der var rød løber ude, så vi var ikke helt klar over om det var vores besøg de havde pyntet op til eller om der skulle ske noget andet. Vi benyttede den ikke, men gik ind af en sidedør. Her lærte vi noget nyt, mænd må ikke have hat på i kirker, heldigvis var der kun en med hat, og det var en personale. En flink præst eller kirketjener eller lignende gjorde med tegn og fagter opmærksom på miseren og vi fik den rettet. Efterhånden som vi blev færdige med at se kirken satte vi os udenfor på kirkebænken. Mens vi sad her fandt vi ud af årsagen til den røde løber, der skulle være bryllup. Først kom nogle gæster i 2 biler, lidt senere kom i hvert fald bruden, om det var med gommen vides ikke, alle mænd i fint jakkesæt ligner hinanden, efter nok et stykke tid for alle mændene ind i 1 bil og kørte son lyn og torden væk fra kirken. Hvad der derefter stede ved vi ikke, vi tog videre. mod byen og indkøb til aftensmaden ( og måske lidt slik og chips). Det blev også her vi fik købt et 1000brikkers puslespil til alle men især Janni. Janni købte også et til sig selv til at tage med hjem. Vel hjemme igen gik Camilla i gang med at bage boller, og hun var i træning. Efter aftensmaden så vi Hund og kat imellem spiste boller og derefter i seng, stadig mellem 23-24, det er klart vi ikke kan komme op om morgenen.

På den del af turen fik vi endelig købt vores frimærker, derfor kommer vores postkort så sent, nok først efter vi selv er kommet hjem. Først gik vi forbi mange butikker med tøj og sko, men nederst i byen hvor vi også skulle følge en sidegade kom der masser af souvenirbutikker og butikker med lokal kunsthåndværk. Her måtte vi jo ind selv om vi kun fik købt lidt, fik vi set hvad Litauen har af traditionel håndværk. Det, vi havde råd til at købe, var ganske små ubrugelige skåle og lignende. Vi fortsatte ned til floden og lige inden mødte vi et par politibetjente på sigway, nogle elektriske løbehjul, nærmest, men en lille firkantet plade til at stå på, måske kommer der billede ind. Nu var vi vejs ende og så gik turen delvis i modsatte retning. Tørsten meldte sig så vi fik vand hos en købmand, og endelig så vi en sidegade der gik mod Akropolis Nu var alt i byen lukket, så vi skulle have de sidste penge brugt. I centret var der åbent, så vi fik købt nogle ting og gaver for mønterne. Bagefter gik vi op i en restaurant og fik aftensmad. Den lå så vi havde vinduer ud til en skøjtehal hvor der var ishockeykamp, men holdet var ikke særligt dygtigt ifølge vores 3 elitespillere, inkl. dommer. Klokken var nærmest 23 da vi endelig var hjemme og der var kun tid til tandbørstning inden sengetid. Tirsdag. Stor dag. I formiddags er Janni blevet færdig med puslespillet på 1000 brikker, købt lørdag, og det uden hjælp, også fordi vi andre nærmest ville være i vejen, Janni kan bare se, hvordan de skal ligge og se de ganske små forskelle, der er på brikkerne. Godt hun fik købt et på 1500 brikker til sig selv i går. Lige nu er der store pakkedag, vi skal have rent tøj til i morgen tidlig og rent tøj til torsdag morgen, resten skal pakkes ned, og dagens tøj kommer i kufferterne og taskerne ved sengetid. Udenfor tordner det, men endnu er der kun kommet ganske få dråber, men vi venter regnen kommer, og måske også lynene. Ellers har vi haft fantastisk vejr. Her har omkring 28 grader i skyggen og 35 i solen midt på dagen, de fleste dage, men vi er i fastlandsklimazonen, så her er ikke så fugtigt i luften som hjemme, og derfor føles det ikke ubehageligt, som nogen af os ellers ofte synes ved høj temperatur hjemme. Indtil nu er ingen blevet solskoldet, og med dagens vejr undgår vi det nok. Regnen kom ikke, men vores sidste vasketøj blev heller ikke tørt, så måske får en mor ( Jannis) vådt vasketøj hjem. Vi har hygget os hjemme, de sidste været ovre og se på naboens ruin, og været hos købmanden på apostlenes heste efter is og cola.

Til aften tog vi til det nærmeste spisested for at få aftensmad. Spisekortet var kun delvis og ikke ret godt oversat til engelsk, så vi fik lidt mad efter håb om hvad det blev. Kartoffelmos med kødboller viste sig at være noget kartoffelmos omkring kødboller, ifølge de der fik retten (Janni, Rene og Mads ) smagte det godt. Guffe guffe, så er der kødboller med kartoffelmos Camilla fik noget kyllingebryst med kartoffel til, ikke noget der lignede noget vi har set før, men det gled hurtigt ned, Sus fik laks med ris og Stig og Gerd fik noget kotelet med pommes frites der ikke var for velstegt men alt gled ned og smagte fortræffeligt. Klog efter første ret, drog vi til købmanden, og alle fik lov til at vælge den bedste is, her kunne man da se hvad man valgte. Hjemme igen spiste vi isene, alle så 102 Dalmatiner og derefter gik flertallet i seng, de 2 fodboldtosser skulle lige se semifinale, og det er nok det sidste vi fortæller om den tur til LITAUEN. Ud over det beskrevne har vi også lavet vores alm. gøremål. Der er spillet noget fodbold på plænen, spillet UNO, tegnet, hørt lydbøger og musik, drillet hinanden. Desuden set litauisk fjernsyn, de der har ønsket det, spist skovjordbær, området er fyldt med dem og blåbær. Som en kuriositet kan vi fortælle, vi ikke må smide toiletpapir i wc et, men det skal i lille spand ved siden af. Det er meget svært at huske, så der er nok røget lide meget i begge retninger, men er sluppet for wc`et et kommet i udu. Desuden er der de nødvendige opgaver, f.eks. har Camilla klaret mere end sin andel af opvaske, men hun vil gerne, bare hun slipper for andre opgaver, tørre af og sætte på plads, hænge våde håndklæder og viskestykker til tørre og senere taget dem ned og ind i vasketøjsposen, dækket bord og ryddet af, slæbe affaldsposer ud med skrald osv. Alle de opgaver har vi også delt uden sure miner. Det har været en dejlig lejr, siger flere, også uden at blive spurgt, og vi tror også resten synes det, selv om vi ikke direkte spørger, for så får vi nok vores ønskede svar og det er der jo ikke meget ved. Håber i med denne beretning af turen kan snakke med jeres unge om oplevelserne, for det også en vigtig ting for fortsat at huske en forhåbentlig dejlig ferie.

Så står vi foran huset og sammen med os er Kristina og hendes barnebarn Lige en opfølgning fra hjemrejsen også. Onsdag morgen mistede vi vandet i huset. Vi SMSede til udlejerens datter, der øjeblikkelig kontaktede sin mor, og hun kom med barnebarnet og gik i gang med hvad der var galt. Efter lidt renden rundt flyttede de spisebordet, fjernede et hjørne af gulvtæppet, og åbnede en lem i gulvet, og ned kravlede den unge. Han gjorde et eller andet dernede og der kom vand igen. Om natten havde der været torden, så vi troede det måske var det der havde slået strømmen fra, men det viste sig vi havde tømt brønden. Nå, vi fik vand til opvask og kaffe til turen så alle var glade. De havde også små gaver med til os, forskellige, en kalender, et par små engle, en skål ( hun selv havde lavet) osv. For resten var det også den morgen Gerd og Stig var ved at sove over, alle andre var oppe og i tøjet inden de blev vækket, af Rene der vækkede dem. Nå, vi fik morgenmad og blev køreklar inden frokost, som vi havde aftalt. Godt midtvejs mod havnen spiste vi frokost og den var lækker. Vi fandt med nogen besvær vores færge i GOD tid, men blev bare sendt over i en ventekø for større køretøjer. Æv, her sad vi så og ventede meget længe, nok 1 time. Ombord kom vi, fandt vores kahytter, fik aftensmad, og tøserne gik i seng omkring 23 tiden mens Stig og Mads så Tyskland få bank af Spanien i fodbold. De har fortalt de også var vågne ved 01 tiden. Selv Rene var med i nat baren. Her fik de deres godnat bajer. En enkelt af de 3 herrer dog kun en halv. Her til morgen (torsdag) eller rettere middag kom de unge mennesker op allerede til kl. 12, nogle så sent at cafeteriet havde lukket for morgenmad. Halvdelen fik morgenmad resten måtte vente til kl. 13 hvor der var frokost. Fidusen på denne færge er man kan fylde op efter ønske, så de der lige nåede at få morgenmad kunne supplere op med frokost til de blev mætte, og det gjorde de. Ellers fik vi vist brugt vores absolut sidste litauiske penge og suppleret op med lidt Euro. Nu fortæller højtaleranlægget vi skal fra borde om en halv time så de bliver ikke mere fra den her tur. Vi vil prøve om vi kan nå at gøre besøg i grænsebutikkerne inden vi når Danmark, og tager den sidste tørn hjemover, og resten fortæller vi nok når vi mødes..